- i,! '» ' ('» ^»»» L

Transkript

1

2

3

4

5 i '»' ('» ^»» L -,!

6

7 e e d n i n g V t i l ' at kjende Gud ved.? at betragte Narure-n. - > For Bsrn. a f Assessor Z. H. B L rens. Kj-benhavn Trykt paa Proft c Storchs Forlag, hos Z. Meum.

8 -7^-.> r»»? X < k < '< T-< ' ^»

9 r I > S H elliget Chatis's ukonftlede og blide Andling

10 T o m med Dyd " i ', ' ^ forener Aattd og Karakter x e et Nemme, som let beholder, med V id og Ånde med Forstand det bedste Hjerte * med Talenter Bessedenhed som tidlig oplært til at kjende sine Pligter sysselsætter sig med at opfylde dem og hvis sjeldne V s rd begge Kjons crdlere Mennester - paaffjonne og agte.

11 Forerijndring. ^tcrsten enhver T in g " siger D r. W a tts i hans rreskite QN e6ucrluon " er ny for B s rn, og Nnheden "» i l lokke dem frem t il nye Kundskaber- V iis dem " F u g le, D y r, Insekter, T rerer, F ru g te r, Urter, " og alle Planterigets og Dyrerigets forssjellige Dele. " Leer dem at lergge Merrke t il a lt hvad de see i Ns«" tu re n, S o le n, M aanen, Hagel, S n e. o- s. v., " o g at indsee N ytten deraf. L«r dem, at en god " G u d har skabt a lt, og at hans Forsyn bestyrer det." Rvusseau, Galzmann, Campe, va flere af Bsrneopdragelsen fortjente M a n d, erc og deri enige, at man paa denne Maade bor begynde at eve vg uddanne B s rn s na tu rlig e Evner'. Erfarenhed v i ser tillig e, at B s rn tidligere, end man i A lm indelighed trver, baadr onske at vide, og kunne begribe Aarsaqcn t il hvad de see, og at de fleste virkelig hase Lyst t il L å sn in g, vg finde Morskab deri. M en vi savne paa Dansk en Lcesebog for B o rn, der indeholder en S la g s almindelig Betragtning oset N a tu re n og dens Begivenheder, vg en V e j ledning t il at kunne overbevises om Guds T ilvæ relse, k>ende hans Egenskaber, og faae Lyst t i l R e ligionen, som unegtelig mere end alle Konster vg V i denskaber bidrager t i l a t danne gode, adle og lykkelige Borgere. I den

12 Forerindring. I den senere Tid, da endel Menneskevenner, med Kyst og Held, have arbejdet t il Un, dommens Bedste, have vi vel faaet adskillige i o r c r c r ffe ll a e Boger for Ungdommen; men gjsre disse siere unsdvendiqe? Fejler jeg ikke, indeholde Le ingen saadan alm indelig B etragtning og V ejledning, som oftest derimod kun Sm aahistvrier, der, hvor nyttige de end ere, ikke ene ere tilstrækkelige t il at danne B s r n ; eller de vg ikke i det Hele ere passende t il at begynde med, fordi den speede Alder ingenlunde kan satte en videnskabelig Udvikling a f Aarsag og V irk n in g, eller enhver scrrbeles A rt Kundskaber. H e rtil kommer endnu, a t B o rn maae kjedes, ved altid at leclc et vg det samme, og a t Asvexling og Mangfoldighed af B o ger altsaa for dem er en Hovedsag. Jeg vilde derfo r, hvis jeg var en rig M a n d, bekoste flere Lassebsger, af hvilke enhver ffulde voere indrettet efter en forffjellig Aldc!', af for Evempel syv, ti, tretten A a r. For saavidt Bsrneopdragelsen er den vigtigste D e l af Fattigvassenet, som P lig t og Lyst lige meget har giort t il en as mine kjcr.estc S y s le r, onffede jeg a lt lamge en Lasseboa for B s r n, der var indrettet om trent som ncervcrrende A t denne kommer for Lyset, uagtet den maaffee ikke fuldkommen svarer t il dens Hensigt, skeer for det meste i det Haab, at den, selv med M a n g le r, kan stifte N y tte, vg opmuntre Kyndigere r il at give vs en me>e fuldkommen. D i Mennesker ere desuden, som M a n p e r t u i s saa ff,ont har sagt, henfatte imellem to Ojeblikke, a f hvilke det ene har leet os sodes, det andet skal see os doe, vg vi bor derfor ikke tove med at bibringe B s rn Kundskaber, som efter dette forgjamgelige Liv muelig kunde foroge Lyksaligheden a f det tilkommende; ere Kundskaberne nsdvendige eller nyttige, taber B arnet, jo lamaer det maa savne dem. S om kassebog kan den intet N y t indeholde, men ikkun bekjendte Sandheder, der endog ofte ere frem satte med andre Forfatteres egne O rd. Hvor Theorierne om en eller anden Naturbegivenhed ere fo r skellige, valgte jeg enten den gamgse, eller og den, som B s rn bedst kunne fa tte ; overbeviist o m, a t en urig-

13 urigtig Forklaring over Aarsagen t i l en eller anden Naturbegivenhed, i a l Fald ikke kan have den skadelige F s lg e, lsm urigtige Begreber, og Usandhed i A l mindelighed, hvilket man omhyggelig bor vogte B s rn for. Under den Fv'udscrtning, at de V o r n, som havde forstaaet de tvende forste Afdelinger, ved disses Lcrsninz vilde erholde nogen mere Hvelle i at tee.-rke, troede ieg o g, at jeg i dr tvende sidste kunde vcrlze en Frem'cetningSnraLde, der bedre passede sig for det nu selvtsnkende B a rn. Denne Omstændighed-, og at B s rn kjedcs ved at lcese meget paa eengang, om en vg samm: M a te rie, nsdte mig endelig t i l, paa forffjellige Steder at tale om selv samme T in g. Vanskeligheden i at skrive sor B s r n, fslte jeg oa tilfulde under Arbejdet. S a a mange tilsceldige Omstcrndiqhcder, saasom det B a rn s A lder, i hvis Hsnder Bogen gives, dets Fattevne og Sjcrlekrcrfters U dvikling, dets Gemytsbejkassenhed, remme ikke alene med i B e tra g tn in g, uaar man som Opdrager spsrqer, hvorvidt denne eller hin Boa er passende for et B a rn, or bor betrves det, men o i hos den, der sammensk ive ' enlcr'ebog. Den sidste har og som oftest inaen anden Re el at gaae ester, end as stere B o rn s Fatteevne, i den Alder, han skriver fo r, at ajore sig et alm indeligt Begreb 'om hvad B s r n, i saadan A lder, scedvanlig kunne fa tte : Undtagelserne t i l det Vcrrre eller Bedre kan han ikke befatte stg med. A f somme Aarsag er det heller ikke saa let at vcelqe, hvad der netop kan vcrre nsdvendigt eller nyttigt for B o rn, og hvad der kunde more dem, «t trceffe et passende Forhold af dette va h in t, og hvor meget der bsr siges om enhver T in g. D e t e< tilliae overmande svoert, at skrive sorstaaeli gt. Hvad vi finde k la rt, er det langt fra ikke for B s r n ; vi foiraae alerede Tingen, og fatte ingen T v iv l om, at oa^aa de sorstaac den, da de dog ss, st skulle begvnde derpaa. Boaens fvrskjelliae Iu d h o ld ajsr det ei delig nm ueliot, at enhver M atc-ie ru, veere forklaret lige tydelig. Har jeg im idlertid vcerct uheldig

14 F orerindring. nok t il ikke at overvinde disse Vanskeligheder, har jeg i det mindste strccbt derefter. Jeg onsser ellers, a t den omhyggelige Moder, eller andre Voxne, t il hvilke Dornene ere betroede, vilde tage D e l i Lcrsnmgen, og gjennemgaae ethvert Stokke med dem, ssrend de lcrse paa egen Haand. Derved kan man tydeliagjsre det, som de ikke fatte, rette de urigtige Forestillinger, som maassee kunde indsnige sig hos dem. Uden denne Fremgangsmaade, Ler beklagelige«ikke bruges i adssillige, endog gode S k o le r, v il Bogen letteligen lccres udenad, og dens Hensigt maaskee forfejlcs. M a n haste tillize ikke med GiennemlEsningen; og hvor Omstændighederne tillade det, bruge man Kobberstyrker, for at gjsre Barnets Begreb om et eller andet, som det ikke for har sect, kla rt og tydeligt. Enkelte Stykker forbigaaes saaledes og retkest, indt i l man kan vise B arnet den T in g, de handle om. A t Bogens Indhold, ved forefaldende Lejlighed, maatte vorde Gjenstand for fo rtro lig S am tale med de U nge, hvorved deres Opmærksomhed blev vedligeh o ld t, var i ovrigt at onsse mere, end man i A l mindeligbed med G rund kan vente; th i t i l a t betragte og kjende Naturen, ere faa af O s anforte i vor Ungdom. - ' ^ f ' F o r -

15 )W>WMI»'M»EU ^ e g har tcenkt paa-, m in gode P ige, at v i to kunde gjore nogle meget nyttige Toure med hinanden, og at v i, paa samme Tid, da v i ssrge for vor Helbred, ved at bevcege os i den- friste L u ft, tillige kunde dyrke vor Forstand. N a a r hele N aturen betragtes nsle, v il enhver T in g opvcekke vor F orundring, forsge vor Kund«skab, og.saaledes fornsje v s / Zeg haaber, v i skulle blive overbeoiiste o m, at inrer er bleven t il uden Hensigt. E ndffjsndt Frederik endnu er u n g, er han ' dog en lcrrvillig lille D re n g, og, jeg tsr sige, istand ti! at begribe meget a f det, vi ffulle faae Lejlighed t il al tale o m ; jeg har derfor besluttes A ak

16 at tage ham med os. Jeg langes efter at fte h a m, da jeg tro e r, han er ret fornsjer over at have faaet sin ny Klædning paa. O! der kommer han. Tjenerinde, m in H erre.' han er meget p a ri, sandelig! jeg kunde neppe kjende, hvad det var for en lille H e rre, der kom knejftndes frem. N u du er klcrdt som M a n d Frederik, venter jeg du v il bilde dig in d, ak du er det. V e l kan du stave og låse, spille Top og B o lt, men der er endnu meget A n d e t, du bsr lc?re : jeg fo r m in Deel skal gjerne undervise dig i det jeg veed. D in S sster og jeg gaae nu ud i den f r i L u ft; v i skulle faae mange smukke T in g at see og tale o m ; jeg troer d e rfo r, dri v il fornsje dig ved a t gaae med. V i l du ikke? I erindre mine gode B s r n, at jeg viiste eder mange forskjellr'ge P la n te r og Blom ster i M a rk e n ; Z have seet Qvcrg og Faar gaae paa Grces, de smaa Fugle hoppe og flyve om kring: og endskjsndt jeg ncrvnte enhver T in g, v i saae, ved sit N a v n, hvilket jeg haaber, I ikke have g le m t, nsjere. saa maae I endnu lare at kjende dem Louise gaaer n u, fo r at lave sig t i l ; og du

17 by Frederik tag dm H a t; saa gaae v i i Engene, hvor jeg er vis paa, vi snart ffulle finde noget, som er voerdt at betragtes nsjere. ^ N u vel F rederik, hvad synes d ig, er det ikke en ffjs n P la d s? D u veed, den kaldes en E n g. D en bliver hver A a r grsn, nden at man» * * har nsdig at besaae eller bearbejde den. S e e, hvor g rsnt Grosset seer >id>. og. h v ilk E M ^ rtg L e as nydelige B lo m s te r! Rend om kring, og prsv paa., hvo'r-mange S la g s G ra s D u kan finde, rh l just''srn' blomstrer E n g m. lemcend, du har aakte S la g s! E n, to, tre, h il- Louise har plukket en heel Urtekost, R id d e rk o re r, Koblommer / S m srblom stxr.; ^>e s v rig e. veed jeg ikke N a v n paa, og v i maae derfor flaae op i en Urtebog, hvor v i finde, hvad de hedde. Jeg behsver ikke at forkalle, h v o rtil Groes bruges, da I saa ofte have seet K s r, Heste og Faar eede det; men de ade der ikke a lt, n e j, en stor Deel af detgrces, som grocr, hugges a f med en Lee, a f samme S la g s, som vor Urtegaardsrnand bruger, hvilket kaldes at sia a e G c.crs. A 2 D e r-

18 D erefter komme Hsstfolkcne, som vende og sprede Let om paa E ngen, og naar da S olen og Luften have rsrre t der saa meget, som det behoves, fo r ikke at blive m uggent, kjsres det hjem ti! F o r pagterens G a a rd, og pakkes sammen paa Lofter og i Lader. N a a r man ikke har P lads i Husene t il at ligge H se t paa, at det kan svede ud fsrend det pakkes sammen, eller Lejlighed t il strax at kjsre det hjem, samler man det sammen i B u n d ter, som kaldes H s s t a k k e r. D e r kjsres aarlig mange Tusende Lss hjem, t i l Fode fo r K reaturer om V interen- A lt Grees groer a f smaat F r s, ikkestsrre end K n a p p e n å ls hoveder; see Frederik paa de B lo m s te r, du har i H aanden, de v ille snart gaae i F rs. P aa en E n g, hvor H o er staaet, falder en stor Deel a f det tsrre F rs hist og her, og deraf kommer Grcrs. M e n der meeste voxer ellers a a rlig op a f G rasrsdderne i Z orden, som bestandig skyde fre m, uagtet Grasser flaaes. D e ffjsnne B lo m s te r, du har i Haanden Louise, voxe ligeledes a f F r s, som blandes im ellem H s fts e t, th i P la n te rn e, som springe ud a f flig t F ro, ere sunde for Q virg e t, og giver Grcesset en

19 en behagelig S m a g. Endeel a f dem ere des- uden medccinffe, det e r, tjenlige t il deraf at tillave Lcegedom, hvorved mange Sygdom m e helbredes, hvilke v i plages af. Troe I altsaa ikke n u, a t Groes er en meget n y ttig T in g? Jeg er v is p a a, de stakkels Heste, K js r og F aar vilde stge det samme, dersom de kunde ta le ; th i de have ingen Kok, der kan lave M a d fo r dem, eller Penge at kjobo B re d fo r; ikke heller kunne de forlange nogen T in g som mangler dem. I see altsa a, at Foden I groer under deres Fodder, og at de alene have usd ig at spise den. N u ville v i tage Afjkeed med E ngen, og gaae i Sædemarken. See h e r, dette er Hvede. Zeg haaber v i ffulle faae en riig H o s t; men den v il ikke blive moden inden A u g u st, som kaldes Hsstmaaneden. D ette A x, som er fra forrige A a r, v il vise eder, hvad a lt det, som vorer her, v il blive til. G n i det med Handerne Frederik, blas Avnerne b o rt, og giv mig en Kjcrrne. Denne kaldes et K o rn. I see, der er

20 en stor D eel K o rn i et A r ; og betra gt, der er en stor Deel A r ved een Nod, og dog, er hele Roden voren a f et seneste K o r n, som er faser afvigte A a r. - Jorden bliver tilbereder ved P le jn in g og H a rrin g ; derefter spredes Kornet tyndt omkring paa samme, og Jorde n harres a tte r, fo r at K o r net kan komme ned i den- N a a r K ornet i nogen T id har givet sig ud, og er bleven blsdt ved J o r dens Fugtighed, skyde smaa Nsdder sig ned i J o rd e n ; og S tilk e vore opad, bryde igjennem J o rd e n, og skyde sig ud som i G rene, saaledes som I see her, samt frembringe A x, a f hvilke nogle maaffee have tyve K o rn. N aar man regner a lt hvad som kommer a f endeel K o rn, som staser a n, maa der blive t i t il tolv Gange sas meget, som der er kommet i Jorden. D e t som nu groer, bliver modent ved S o le n, og kommer t il at lig n e 'd e t, du gned i S tykker. D e t mejes da a f med en Lee, og bindes sammen i B u n d te r, som kaldes N ager, samt bringes i Lader, hvor det siden udtarstes, og renses fra Avnerne. D e rfra kommer det t il Mosteren. H an maler det t il M eel, som Bageren bager V re d

21 B ro d af. Noget deraf levnes til.k a g e og anden A)!ad» Tcenk kun Frederik, hvor meget K o rn der ikke saaes a a rlig, fo r at skaffe B ro d ril mange Tusende Mennesker. Hvorledes ffulde v i kunne undvcrre det? B ro d er jo den Fode, som er sundest og meest alm indelig. M e n K o rn voxer ikke uden at blive saaet, som H s g js r, th i Froet er stsrre, og maa brin» ges dybere i Jorden. D e t koster derfor og mere Arbejde at behandle denne. M e n kj«re Louise, du er nok bleven tro?t, og Frederik forekommer m ig atvcrre det; lad os derfor sidde ned paa denne grsnne P le t, og hvile os- H v ilk e n herlig E e g er ikke denne, der breder sig ud over o s, og skygger saa behagelig fo r S o le n! See hvilken Meengde A g gern der hcrnger paa den; de ere en god Fode fo r S v iin. Troe ikke, at denne stolte Eeg blot tjener dem t il Fode; den er og t il megen N y tte. H v o r tyk er den ej-! den er i Omkreds tykkere end et stort Menneske; har nogle Hundrede G rene, nogle Tusende A ggern,. og. > - ' -

22 og 'angr flere Bsade. D en hal' store Nsdder, '^om gaae dybt ned i J o rd e n, og sprede sig der v dr o m k rin g; de frie den fra at blive b^cest omkuld ved voldsomme Vm dstsd, som den ofte maa udst a e, og det er 'gjennem R sdd ern e, ar J o r dens S a fte r give den Næ ring, og holde den i N ve. N u Frederik, er det ikke meget beundrings- v å rd ig t, at dette store Tree fra Begyndelsen er voret op fra et lidet Aggern? S e e, her er et ungt Egetrce, der seer ud som en Q v is t, det er saa lid e t, at Louise selv er istand r il at rykke "det op. Noden. D e r see I Aggerner endnu sidde fast ved D en E-cg, vi sidde under, er rim elig- v iis hundrede A a r gam m el; naar den faldes, bruges den t il Tommer. Tsmmerssjcrrerne sauae det til P la n ke r, B je lk e r, og saa videre, hvoraf bygges Skibe og Huse. Flere S la g s T r«"r ere tjenlige t il Tom m er, saasom Ask, A lm, Fvr, Gran. N a a r en Mængde Trcrer aroe teet sammen, kaldes de en S k o v ; I have begge fs r varer i een.

23 re n, jeg form oder, I erindre det, oz hvor det var. Zeg snffede v i nu vare der, da det er varm t at gaae. N u maa jeg e rin d re, at alle T ra e r gros enten a f F rs eller A ja rn e r, som liage indr i F ru g ten; eller ogsaa af smaa P la n te r, som tages fra de gamle N sd d e r; eller as Qviste, som ffjceres a f Grenene. Alle T ra e r, som tjene ril T sm m e r, groe for det meeste, uden at v i have n s d ig, at bryde os om dem; th i Regnen vander dem. M e n jeg glemte at tale om B arken, Louise, som er yderst paa T ra e t. D en er meget n y ttig for G a r vere og Farvere; og de tsrre G rene, som ellers ikke kunne bruges, give en ra ff I l d. Trceer ere altsaa a f megen V crrdi. Ogsaa du Frederik vilde savne dem, da S n a re r, Toppe og Legersj gjsres a f dem. See hvorledes synge paa G renene; de smukke Fugle sidde og hvor glade maae de ikke vare, ved at kunne ssge Ly under Bladene, naar det regner. D esuden, dersom en heftig PladS- regn kom over os n u, skulde vi selo vare glade over ar stase under ertra, saaftemt det ikke saae ud t il T orden; th i i Tordenvejr trakke store T ra e r ofre

24 ofte Lynilden t i l sig, hvilket gjsr det fa rlig t at vcere dem ncrr. Lugte I ikke noget meget behageligt? S s g i Hekkerne Frederik, for om D u kan opdage hvad det er. H illem snd Louise, hvilken smuk S a m lin g a f Gedeblade har han faaet; de ere meget behagelige. S ee, de B la d e ere meget fo r skellige fra Egens; den har lange tynde S tilk e, og vilde falde orn paa J o rd e n, dersom den ikke blev underststtet af de T ra c e, fom siaae ved S i den a f den. M e r k, hvorledes den snver sig omk rin g, og tager fa t snart paa en a f disse P la n te r, snart paa en anden. I forrige Maaned var der H yben og Korsbcrrblomsier, som ere meget smukke, men ikke langer i F lo r; dette er Frugten a f samme. Hybentornen frembringer H yben; K o rs - bsnornen K o rs b s r; begge S la g s «de Fuglene om V in te re n. D e r voxer mange smukke Vexter paa D ig e r, som I seer, og alle ere de nyttige. D ette er en V ra m b s rb u ff; den v il snart bcrre Bramboer. Holde I af. B * a m b «r?. I skulle plukke nogle.

25 naar de blive modne; men Z mase vist ikke spise noget, som vvxec v ild t paa M a rk e n, uden ar vide, hvad det er, da endeel B a r, som see meget ffjsnne u d, ere g iftig e, og kunne drcsbe eder. En lille D reng plukkede og spiste nogle Boer, der lignede R ib s, men saasnarr han havde synket dem, var det, som om der var I l d i hans H a ls ' og M a v e, og han blev ved at hovne, in d til han dsde; og dog kunne disse Boer have vceret meget gode, og nyttige t il mange T in g. B orene kal- des Kjelderhalsboer. Landmanden planter Hekker for at. adffille vg sikkre sine M a rk e ; th i dersom O.vsget kommer i K o rn e t, g jsr det der megen S kade; desuden kan man dermed vise, hvor rens egen G ru n d f lip per, og Naboens begynder; endelig vilde Q vsget fryse om N a tte n, hvis der ikke haode Ly under H ekker, eller Tr-eer. S ynes dig ikke F rederik, dette har vceret en behagelig Tour? S k a l jeg ffjc e re D ig en Kjep af dette Trce? H e r, tag den, den er a f Hassel. N sdder grve paa Hasseltroeer som I vid e : lam -

26 frmberste N sddrr er et andet S la g s, som smager endnu bedre- V alnsdder have I seet groe i vor Frugthave. Flere Frugter ligge paa samme Maade i haarde S k a lle r, fo r Exempel M andler, Kastanier. Ko ko snsdbe»i er den stsrste, jeg kjen- der; forleden saae og stnagte I een^ In d e n i Skallen findes en hvid ssd K jarne, som er huul i M id te n, og fuld a f en sos M e lk, der kalde- M a n d elmelk. Tr-wer selv, hvorpaa disse N sdd er vore, har jeg aldrig seer, og jeg kan derfo r ikke give en fuldkommen Beskrivelse derover; men jeg har la st, at det voxer rankt op uden G re n e, og i Alm indelighed bliver meget hsjk. P a a Toppen bsrerdet tolv overmaade store B la d e, hvilke In d ia n e rn e bruge t il at takke deres Huse med, gj re M a tte r og andre T in g af. Im e lle m Bladene og Toppen stude sig nogle S kud frem, saa tykke som en M a nds A rm e, hvilke, naar de tappes, give en meget behagelig V crdffe, som. i Ostindien kaldes Toddy, hvoraf A rak*) tilberedes ; *) N a k eller Arak er et Slags Brcrndeviin, som bruges i Puns. Det bramdes af de ommrldte Nodder og R us.

27 re d e i; men idelig Tapning ffader T ra e t. Disse S k u d, eller G rene, bare en stor Klasse eller B u n d t Kokosnsdder, t i t il ro!v paa hvert. T re.gange om Aaret barer T ra e t F ru g t, a f S ts r - relse undertiden som et Barnehoved; men der er og en anden S la g s ikke stsrre end en knyttet H aand, hvoraf de i Vestindien gjsre Punseffecr. D e t er ubegribeligt, hvor mange Næ ringsm idler og andre nyttige T in g disse T ra e r frembringe i O st-og Vestindien samt A frik a. D e r gives endnu en anden S o r t N odder, som kaldes Kakaonsdder eller Kakaobsnner. D e voxe i Vestindien og S ydam erika, paa et T r «, som har nogen Ligning med vore Kirsebar- tra e r. Nsdden er msrkersd, og saa stor som en M a n d e l: in d e n i er der enk jarne, som er Hovedingrediensen i vor Chokolade. Zeg begynder ar frygte fo r, Z blive tra tte v i maae derfor tanke paa at gaae h je m, men v i ville gaae igjennem Bygm arken. Leg M erke t i l, at B y g er fo rffje llig t fra H ved e; Axerne hav«lange stive S p id ser, som kaldes

28 Les Skjcvg. Tag dem ikke i M u n d e n, th i de vilje sidde fast i H alsen, og qvcrle eder. B y g get saaes ligesom Hvede, men der bages ikke saa godt B ro d deraf.^ Im id le rtid er det meget n yttig t for o s, th i naar det er tcersket, salges det i stor M angde kil M a ltg js re re, som flaae V a n d derpaa, hvilket kommer det t il at spire, og hvorefter de tsrre det ved Ild e n, da det bliver M a lt. N a a r dette koges i en vis Deel V and, og noget H u m le fejes t i l, fo r at give det en behagelig bitter S m a g, og forebygge, at det ej bliver s u n rt, have v i det, v i kalde S l, som er saa styrkende fo r Mennesket, og hjelper t il at give den Fattige Krcefter t il stcerkt Arbejde. B y g er endelig tje n lig t t il at fede K yllinger, kalkunske H s n s, og andre Fjerkreaturer. G ry n kaldes B yg-e lle r Havre-eller Hvedekorn, som man paa M s lle n har taget Saaerne af- Ere Byggrynene gandffe ru nd e, kaldes de P e r l e g r y n. H um le, vide J, voxer i H a v e r, og paa M a rk e, som derfor kaldes H um lehaver; den lsber op ad lange S ta n g e ; naar den er moden, bliver den plukket, tsrre t, og for det meeste solgt t il F o lk, som handle dermed, og kaldes H um leforrre. N n

29 N u ere v i ved Havrem arken, vetragt den, at I kunne kjende Havre fra Hvede og B e g. D e stakkels Heste cede Havre og H s hele V in te re n igjennem, og naar Ve cre paa S ta ld, cede de vet og om S om m eren; H avre er altsaa ti! megen N y tte. H avregryn kjende I begge, som gode t i l S u p per. Endnu have v i et andet S la g s K s r n, som kaldes N u g, hvoraf vort Rugbrod bages. Ved Lejlighed ffa l jeg vise eder en R ugm ark; hvor I ville see, at Rugen har lcengere S kra a og A x end Hveden. Rugbrod er en alm indelig og ncer- som Fode. A f M eelet koges R ugm eelsgred, som du Frederik saa gjerne spiser. A f R ug brcendesbr«ndevi in, og a f Halmen ffjceres H a k- k e l se. M ed H a lm toekkes og Huse paa Landet. N ogle Lande frembringe ikke K o rn, men. ere forsynede med andre T in g, som for en stor Deel fo r dem cre lige n y ttig e, de fleeste a f dem bruge dog K o rn va re, og derfor fores fra D a n m ark og andre Lande, hvor K o rn avles, en Mcrngde deraf ud t il andre S te d e r. For det K o rn v i sende u d, faae v i enten Penge eller andre V a re, som v i behsve. D e t

30 D e t K o rn, som kaldes tyrkisk Hvede, er meger forssjelligt fra ro r Hvede. S triken der- paa er ligesom et R F r, med manae Led, oq voxer t il en Hojde af fem ti! sex Fod. Ud a f L dcne skyde Axcne, som indeholde et stort A n ta l K o rn ; ethvert a f disse er saa stort som en Ert, og er indstuttet i en B s lg eller S k a l, som sproekker a f S olens Hede, og da blrver det Handske modent Hirse- troer je g, kommer fra T y rk ie t. R i is voxer i Ost-oq Vestindien, paa et traed S tr a a, som er om trent to Alen h s jt, og noget tykkere end en Penncpose; det ligner B y g meget. Zeg behsver ikke at fortoelle, th i I v id e n e t allerede a f E rfa rin g, at G rsd og Bodding laves deraf. Zeg ts r vedde paa, at Z holde Risen- velling fo r en behagelig Fode, og altsaa stude det b illig t, at v i sende de F o lk, som forsyne os med disse stjsnne R isengryn, noget K orn tilbage. I de Lande, hvor K o rn ikke kan fases, ere Beboerne nsdte til at spise Rsdder eller Frugter ja endog paa flere S teder i de danske V ta te r, nsdes den F attige t il, formedelstzordens U fru g t barhed, og deres yderlige T ra n g, som hindrer dem fra at avle, etter kjsbe N u g, at spise Kager,

31 G rs d oz V e llin g a f H avrem eel, bg ere glade ved, isredet fo r et godt M iddagsm aaltid a f n js d oz B r o d, at kunne stille deres Huuger ved K a r tofler. H v o r lykkelige- kjoere B s r n, maae v i derfor fkatte os, at v i aldrig have manglet B ro d. Zeg haabcr, I ville ikke glemme dette, og stedse lade det vcere en Regel for eder, aldrig at spilde noget af det, som mange M ennejker vilde vcrre glade ved at have. tilfoeldigviis ka Endog de K ru m m e r, som I kunhe- naar de bleve samlede o p, vorde et godt M a a lttd fo r en lille F ugl, og tzjsre den lystig for en heel D a g ; eller blive t il D e lin g imellem dens U nger- som mangen T im e forgjeves maae gabe og qviddre fo r F o d e, medens M oderen msi'sommelig ssger derefter. Je g var meget vred paa dig Frederik den anden D a g, da du kastede B ro d efter din S s s te r; men jeg haaber du g jsr det aldrig mere- nu jeg har viist, hvor u rig tig t det e r ; jeg har ofte seet Folk tigge vm B ro d, som forhen, a fs p s g, ikke agtede dek»- K an du forkaste mig Frederik, hvad der groer paa denne A g e r? N a a, det er jo R orr. Je g v il rykke en op. Denne Roe er meget sund, naar den er kog t, og smager godt t i l Lammekjsd

32 vg andet K js d. D e r bliver aarslz faatt en meget stor Deel R oefrs. N a a r vi engang rejse t il Kis? benhavn, v il jeg tage med eder ud paa Amager, hvorfra det faaer stue fleste Haugesagcr, og da ssulle I der fer flere Agre med N oer. I nogle Agre plantes K a rto fle r, i andre saaes G ulerodder, Erkcr og B s n n e r, og atter i andre H s r og Hamp, hvilket alk er meget nyttig t for os» Ved Lejlighed ffa l jeg vise eder ethvert S la g s. M e n da H s r og H am p ikke voxer her i E gnen, og du Louise som P ige bsr vide noget om det, saa hsr lid t derom. Lad os flette os her ned paa denne grsnne P le t. H s r har en smekker Rod, en tynd hsj S t i l k, lange finale B la d e, og blaa Blom ster. E fter B lom stret kommer et rundt F rs h u s, med flade F rs udi. N a a r H srre n er m oden, oprykkes hele P la n te n ; Frshusene rives strax a f, og ts rre s, in d til de aabne sig og Frset falder ud» A f Frset perses L i» o lie,-.s o m man brcender i Lamper. M e n i S tilkene, som gjennemarbejdrs paa mange M a a d e r', er det egentlige H s r. A f H srre n spindes G a rn, og a f dettr tvin-des Traad. Af Traaden vaves Lerred t il S e rk e r, S k jo rte r, Lagener, T srkla d e r, jc» endog

33 endog K.irn ni er du g. H vo r fin er ikke den Traad Louise, du knipler og syer Hvidsom med! H vad der gaaer a f ved at hegleh srren, kaldes Blaar» D e ra f g jsr Rebslageren Reb; det spindes og, og a f Traaden vlves grsvr Lcsrred, som kaldes V la a r loe r red»^ Hamp er lsngere og stcrrkerr end H o r. D en spindes, og vceves ril L srre d, hvoraf og gjores S k jo rte r, Lagener, T e lte, S e jl. Rebflageren gjsr S e jlg a rn og Reb deraf, og S k o - - mageren syer S k o med H am pctraad. A lr Linned, som ikke duer kil andet, kan endnu bruges; det hakkes i smaa S lukker, diodes op i B a n d, stampes og skedes saa lcenae, in d ril ded bliver en R s re, hvoraf der gjsrcs P a p ir. P a a en P a p irfa b rik skal jeg vise eder M aaden, det gjsres paa. D e t koster u tro lig Um age; og I bor altsaa ikke edste med P a p ir. D a vi og Hor nytte -alle T in g, saa godt vi kunne, bor du Louise gssmme alle K lu d e, for at lade Kludekstl«lingerne faae dem. M angen gammel Kone har in te t ak leve a f, uden hvad hun fortjener red at samle og salge Klude kil P apirm agerne; og disse behsve saa mange, de kunne faae. B L Zste-

34 Zstedet for H s r og Ham p have de i andre Lande, ister i O st-o g Vestindien, Bom uld. D e ra f gjsres Netteldug, Kipper og Katrun. B o m u ld er et S la g s D u n, som omgiver F is e t a f et Trcr, Bomuldstrce kaldet. D e t groer i S kaller, saa store som en N ed ; naar de modnes, blive de udenpaa sorte, og S olens Hede volder tilsidst, at de sprskke; da afplukkes de, og B om ulden stilles ved en egen M astine fra F rs e t, fo r siden at spindes og vcrvcs. P aa nogle S teder voxer B sm u ld paa en g'rasartig P la n te, der staes om Foraaber, og afst<rres om E fte ra a re t, naar den er moden. I see a lrsta, at der i Overflodlgyed gives T in g, hvoraf K lader kunne g jsre s; Mennestcts Ovfindelscsaand har udrcenkt mange M aader kil at anvende dem til N y tte. Endog Barken paa Trceer, er mcd u tro lig t Arbejde og Flid> a f de V ild e oste gjort til K lader, uagtet de ansees fo r meget uvidende. Foruden hvad som groer vaa M a rk e n, og egentlig hen horer kil Landvæsenet, gives der og mange herlige H a v c fru g tc r, saasom GrSnkaal, H vid ka a l, B lo m k a a l, S a la t, Endivie, A ugurker.

35 fe r, S n itte ksnner, kork, hundrede baade velsmagende og sunde S a g e r. Desuden vide I, der ere mange F ru g t træ e r, hvis Navne jeg bilder m ig in d, I kjen- de tilhobe, saasom R ib s, S tikke lsb a r, ZEbler, P a r é r, F e rie n e r, B lo m m e r, V in d ru e r, Abri-, koser. A n ffe r du Frederik ikke, at de alle vare modne? H vilken ffjs n T a rre ffulde v i da ikke faae, og hvilket Gjestebud ffulde v i da ej anstille! H a v Taalmohighedde ville snart blive modne, vg da ffulle I faae saa mange, I ville have; men. I maae ikke spise dem, fsrend de ere ret modne, da de ellers viste bekomme eder meget ilde. Zeg kjendte en liden D re n g, som sa lige saa f r if f og rsd ud som du F rederik, og lsb om kring, og var lvstig hele Dagen igjennem. H a n - M o der havde en stor H auge, og bad, ham ikke at spise aff ru gte n, saa lange den var g rs n ; men den lille graadige Knegt vilde ikke lagge M a rke t i l hvad hun sagde. S a a enfoldig han end va r, troede h a n, han vidste det bedre end hans M o d e r, listede sig ind i H augen, uden at nogen mcrrkede d e t, og aad de umodne Stikkelsboer og R ib s : hans M a v d blev saaledes fu ld a f dette usunde K ra m

36 K ra m, han tabte gandffe Lys! t il M a d, og hans rode Kinder bleve blege som Dederr; tilsidst kom der O rm e, levende O rm e? i hans Indvolde. D e havde v»ret i den umodne F ru g t, men saa fmaa tillig e, at han ikke kunde see dem. H an blev meget syg, og havde noer dsd. N a a r de lydige B s r n langer hen i Tiden daglig spiste modne F ru g te r, laae han derfor til S engs, og blev ikke fris?, fsrend al Frugten var opspist. B le v han <kke haardt straffet, fordr han var faa ulydig oz Araadig? ^. I erindre eder vel mine kjcrre B s r n, hvor skjsnne Frugttræerne saae ud for en kort T id siden, da de vare i fuld B lo m ste r; Blomsterne rre nu faldne af, og Frugten groer i deres S te d ; den bliver daglig stsrre og stsrre, in d til S olens Hede modner den, og den da kan plukkes. TEbler og Pcercr holde sig hele V interen ; men de svrige Frugter raadne, med mindre de s y lte s -, det er, koges med S ukker, eller tsrres. V i maae altfaa i Tide give Huushvkdersken gode O r d, at hun sylter nogle Svedsker og S tikkelsbar

37 tzcer r il Tcerte, laver M arm elade a f Q v«dder, sylter A brikoser, og'koger nogen R ibssaft. A f R ib s, V in d ru e r og StikkelSboer laves og V in ; men den ducr ikke for B s r n : den hidfer deres B lo d. S y lre ts j maae I og kun spise lid t a f, th i ellers forsikkrer jeg eder, I ville blive syge, og fordærve baade M a v e n og Teenderne. N a a r v i ikke kunne have modne F rugter, ep R ibssaft, og anden S a ft a f F rugter, meyer beha- - gelig; men for meget a f S ukkerkugler, Masse- p a n, og andet saabank skadeligt S lik k e ri, tjener ikke t il andet i V erd en, end at give FolkAfsm ag fo r hvad der er s u n d tn a a r de have mistet alle deres Teender, ved at gotte sig dermed, er det fo r sildigt at beslutte, ikke mere at ville spise det; det er derfor b;dre at forekomme Skaden - ved flet ikke at spise det.- Zcg vilde vist ikke miste yen Tand fo r a lt Verdens S y lte ts j. Louise, dersom du ikke er t r «t, ville v i Haae i Blomsterhaugen. Frederik bryder sig ikke sm saa lille ru T o u r; jeg skulde»asien troe, han kunde

38 -rinde sode fra M orgen t il A fte n. K om da, tag N s g le n, og Ink P orten ep. Denne er sikkert den fornsjeligste P la d s, v i h id til have seet. H vad ssulle v i fsrst betragte? D e r er saa Vange skjsnne B lo m s te r, at man ikke veed, hvilke man skal give F o rtrin e t; I beundrede dem i M a rk e n, men disse overgase dem. See engang disse T u llip a n e r! og der,, nogle N c llik e r! H vilke t B ed med R anonkler! og et Med A u rik le r! Denne Lillies Hvidhed overgaser. det fineste Kam m erdugs. H in blas Blom st er <n K onvylvulus (S n e rle ). Gode Louise, pluk en a f disse smaa B lo m ste r; jeg har glemt N avnet paa dem, men naar I see dem noer ved, saa ere de lige saa smukke og undekfulde som de store. Kast A je t engang paa denne prægtige Solsikke! denne smukke S tokrose! denne herlige P eone! P lu k mig en a f disse skjsnne R oser: hvor ssdt lugte de! skaf mig tillig e en G ren J a s m in, og en a fk a p rifo liu m ; th i jeg lider gjerne disse nydelige Blom ster. M e n jeg v il ikke tillade eder at plukke mange; Gartneren bragte os i D ag tid lig nogle t il a t pynte vor S tu e m ed, og de, I plukke, tags Skade reders varme H a a n d, da in te t uden

39 s 1 ' vden koldt V a n d kan hold? dem friffe. D e t er tillig e ikke godt fo r vor Helbred,, at have. mangtz affkaarne B lom ster i. en Stue«. Have I lagt M a rke ril,, ak ethvert Blomstr har forffjellige B lade fra de s v rig e, at nogle Blom ster have Kirsten, alle muelige Farver og en stal k G la n d s, kort, at. deres Skjsnhed er ubeffrivelig? N aar I komme t il at lirse N aturhistorien, ville I forundres over, hvor meget der kan siges om dem ; men endnu ere I for unge t il ar fo r- siaae den. Im id le rtid maa jeg dog ikke glemme at fortcrlle, hvorledes alle Blom ster groe enten, a f F ro, etter a f smaa S kud fra Rsdderne, eller Hg a f afjkaarne S tilk e eller Grene. In g e n a f de B lom ster, som voxe her, vilde groe vilde paa M a rk e n, fordi Jorden Ler, ikke. er fed nok for dem. D e r horer -desuden megen Umage t i l at faae nogle a f dem t i l at groe; Gartneren maa omhyggelig pleje dem, for at forebygge, ak de ikke visne; ister maa han vande dem saa meget de behsve, th i J o rd og V a n d er ^ det samme fo r T rc re r, P la n te r og B lom ster, som

40 som M a d oz D rikke er for o s ; men da de er^ bundne ril een P la d s, og kunne hverken hente eller begjece Fsden, faa faae de denne, ved Nsg^r eller D u g, eller og Gartneren vander dem m rb en Sprudekande. Nogle fine P la n te r voxe alene L meget ler J o r d, th i de kunne lige saa lidet bryde igjeu«nem haard J o rd, ssm I igjennem en M u r. An«dre P lanter ere stcrrke og stive, og let J o rd vilde samledes smuldre hen, og lade Redderne bare; d W voxe bedst i leret J o rd. Nogle udfordre meget V a n d, ja voxe endog i Parke og G rs fte r; andr«ville ikkun trives i sandig J o rd. M ange mcerk- vardige P la n te r voxe i D rivhuse; hos os kunne de ikke voxe i fr i M a rk, fordi de ere bragte hid fra fremmede Egne, hvor det er varm ere: dersom I ffuld? rejse " t il et S te d, som var meget koldere end her, vilde I der ikke finde eder saa ves som de, der opholde sig der for bestandig. I Anledning a f hvad jeg nu fortalte edermaae I vide, at der ikke alene cr stor F o rffjc l paa det som voxcr pas Jo rd e n s O verflade, men og

41 og paa Jorden selv. B e tra g t Gangene p nogle a f dem ere a f en gulrsd F a rv e ; det er S te n - g ru s ; g jsr det ikke smukke Gange? D e t er og meget godt tik Landevejene, fom snart vilde blive slette, hvor der saa idelig kjsres, dersom der ikke blev lagt S te n g ru s, e lle r, i M angel af denne,, andre S tene eller J o rd paa dem, for at holde dem vedlige. M ursten, A f en anden S la g s J o rd brandss som siden bruges t il al bygge Huse,, o. s. v. D en J o rd a rt, som er sej og blandet m r- S a n d, kaldes Ler. D e t bruges ril at kline Huse med, og t il Tagstem. A f en anden A s t Ler gjsres Piber, Pottemagerarbejdr, Fajance eller»agte P orceiin. V o rt danfle Pore elln gjeres og a f Ler, blandet med S te n, og andre T in g. Trippelse er ea gulagrig J o r d a rt, som bruges til at polere G la s, og andet med- A t Glas gjsres a f S a n d, S alpeter og P o ta ffe, har jeg forhen sagt eder. K rid t, som du Frederik saa gjcrne maler med, er ogsaa en J o rd a rt; hele MsenS K lin d t er as K rid t. S tene og M a rm o r grave- ud af Jorden. N a a r en Mcrngde findes sammen, kaldes S t e det

42 et Stenbrud., E n Msengde stolte A irsfe r og S lo tte ere byggede a f S te n. M a rm o r bruges ril B ord pla der, S ta tu e r og andre P r y delser i fornemme H use; den italienske er den bedste, D e r findes og Kalkstene, som brandes t il Kalk, Denne blandes med S and og V a n d, og bruges t il at mure m ed; th i M u r stenene vilde falde fra hinanden, naar Kalken, ikke bandt dem, P a a S a lth o lm og ved Faxse have v i Kalkstene, Stenkul graves ligeledes op a f Jorden,, og bruges tik at gjsre I l d med,, for at varme os, og lave M a d ved. O h! hvorledes ffulde v i stjalve og boevc, hvis v i ikke havde Varm e om V in te re n! og hvorledes ffulde v i faae S te g og anden M a d, dersom v i hverken kunde stege, koge eller bage? Ved H jelp af B rande, v il vel Louise fv a re ; men Brcrnde bliver A ar for A a r dyrere, ha man ikke sparer paa det, og Skovene tage af. M e n du Frederik, kan du ncrvne m ig endnu et S la g s Brcendftl hos os? R et saa, Torv. D en bestaaer af J o rd og forraadnede Plante- roddex. Endnu

43 Endnu har jeg ikke ta lt VM Halvdelen as de Rigdomme, Jorden indeholder. A f den graves G u ld, S e lv, Kobber, B ly, J e rn, T in. A lle disse T in g kaldes Metaller. See paa m it U h r, det er a f en toet, sej og gul M a te rie, som kaldes G uld- D ukater ere ligeledes deraf, og det kan siaaes i B lade, tyndere end P a p ir. G av jeg D ig Frederik ikke engang 'rt saadlnr B la d r il at forgylde din Piss med? M ed B ladguld fo r gylder man T rc r; Skilderi'ram m erne i V«rel» ferne see meget smukke ud, Nien ere kun af Troe, bedskkcde med 'saadanue tynde B lade. A f alle M e taller er G uld der kostbareste. D'rnrNe RigSor'r er siaact af S nlv, som, endskjsndr det ikke har saa stor V r r d i som G u ld, alligevel er af megen Vcerd- S e lv e t.er teet, sejt, vg h v id t, og bruges til Kaffekander, Lysestager, Presentenallerkener, Skeer og hundrede andre T in g, som bemidlede Folk bruge. B l y cr M a - H g tig t, og, skjsndt det bladest«; M e ta l, meget tu ngt. D e r gives en Mængde a f samme- og det er til stor N y tte for os, da deraf gjores K a r t il at samle Vand i, NeNd'er ril ar lede Vand fra K ild e r, Tagrender t i l at fsre Negnen fra Tage-

44 l ZS Tagene, Lodde, og mange flere brugbare TLnz.' V ore Kasseroller og K.jedler ere af Kobber, som er et rsdagtigr M e ta l; men da a lt S u r t, <- fem kommer i dem, angriber Kobberet, og til- vejebringer S p a n g re n, som er en sisrk G if t, fas fortinnes dr, det er, belcrgges indvendig med en tynd H inds a f T in, som er et let og hvidagtigk M e ta l, bloders end S s l v, men haardere end B ly. A f B ly e t, saaledes som det findes i J o rd e n, gjores de herlige B lyantspenne, I tegne med. Jern er g ra a t, det haardeste, >men et a f de nyttigste M e ta lle r; alt S la g s Redskab, som bi uges i M arken og Haugene, er nasterr gjordt deraf; ligeledes er det mecste V a rk ts j for en stor Deel af J e r n ; k o rt, det vilde medtage.fo r megen T id at fortælle eder a lt det, samme kan bruges til. S taa l er et S la g s J e rn, som er forfinet og renset ved I l d sg andre M id «le r; det er kostbarere end J e rn. V ore K nive, S a x e, 'R ageknive, S ynaale, og flere T in g, ere forfærdigede deraf. S a a fa ttig som D anm ark og Herkirgdommene ere paa M e ta lle r, saa rig derimod er N o r ge

45 H?' paa samme. D u Frederik har jo horr om Edsvolds Guidvcerk, der?ongsbergj?e S s lv v a rk, Rsraas Kobbervcrfk, og endeel Z e rngru ber, som findes der; og dn veed, at et Guldvcerk for Exempel kaldes det S ke d, hvor G uldet findes, renses fra J o rd e n, og vibers forarbejdes ved meget flittig S m e ltn in g. B ly har N orge kun lid e t, men siet ikke' T in. I Engeland gives gode T m g ru b e r, der e r. S te der i J o rd e n, hvor T inner findes. D e nervnte M etaller kunne smeltes i Ild e n, og udstraktes, naar de bankes med en Hammer«G uld og S s lv kaldes cedie eller fuldkomne M e ta lle r, fordi de ikke kunne forbrændes i I ld e n ; alle de svrige derimod usedle, fordi de efter* haanden der forbrandes. A lle S la g s Indristene findes ligeledes i J o rd e n, saafom D em anter, R u b in e r, S m a ragder, Topaser, o. a. fi. N a a r de fs rfi drages ud af J o rd e n, see de ikke faa ffjsnne u d, men de flibes og poleres, vg meget Arbejde. med megen Taalmsdighed, B e tra g t engang Demanten i denne R in g : I fee, at der er fleben mange K a n ter paa den, og at naar Lyset falder paa den, t il- ' / veje-

46 vejebringer det en tilsyneladende Forsrjellighed a f mange Farver. LEdel stene kaldes -g Iuveler, og de Folk som handle dermed. Juvelerer e. N ri see I da, mine kjcere B s rn, at enhver T in g fornsjer og morer os, naar v i betragte den ns e. In g e n har nsdig at klage over- at Tidett falder ham la n g, og at han intet har at mord sig Med, naar han kan finde Fornsjelse ved at betragte N am ren. M e n jeg er vis paa, ak dersom I ikke ere tra tte, ere I dog sultne, og jeg frygter fo r. M aden v il blive fo rd a rve t,.lad os derfor skynde os hjerm I have nu nok at tanks over trl i M o rg e n, da v i ville gjore en anden T o u r, hvis ingen H in d rin g kommer t Vejen. God M orgen Louise, har du allerede seet Frederik? J e g ventede dig ikke saa meget tid lig men jeg haaber, det er et B e v iis paa, at m in U nderviisning i G aar morede dig. Gaae hen og see, om han er staact op. Skam m er du dig ikke- du lille dovne D re ng, at ligge saa lange i Sengen? jeg maatte sende Louise hen at kalde paa dig. D in S sster og jeg lan-

47 langes efter at gaae u d ; lad os ikke spilde Tiden, men strax gaar. D e r er M alkepigen, som malker K oer. H v o r smukt ar ses -Q.vaget grafs? i den grsnne E n g! Jeg vadder paa, G raffet er lige saa beha» geligt for dem, som ZEblekage for eder. See hvor fedt der er bleven! D a Q vag ikke kan gjsre sig selv Klcrder, har det en tyk H u d, som er lige saa gavnlig for dem. A lt Q vag har fire B e n ; det gaaer ikke oprejst; denne S tillin g vilde vare baade smertelig og ubequem for K re a tu re r, hvis Fsde voxer paa Jorden, da de maatte bukke sig fo r at faae den, og derved bleve tr a tte ; havde det kun to B e n, / lange og tunge Legeme. kunde det ved dem.ikke bare det B e tra g t engang, hvor haarde Hove de have; uden dem kunde deres stakkels F sdder, hvorpaa de ikke have S k o, ikke holde det ud. D e store Horn tjene til Forsvar, hvis nogen truer at ffade dem, th i I vide, de kunne ikke bruge Skydegevoer, Kaarder eller Stokke. Kunne J'stge m ig, hvad man bruger K ser og Oxer t il? J e g troer det ikke, derfor v il jeg C for»

48 fortalte eder det. Lob ikke bort Frederik, see hvor agtpaagivcnde Louise er. Koer give M e lk, som I see, og sandelig en stor D e e l, der siden forsyner M ejeriet med Flsde. Den nysmalkcde M elk sxttcs op L score K a r, paa et kjslig t S te d. O m trent inden tolv T im e r afjkummes den sverste lykke og fede Deel cif M e lk c n, der kaldes Flsde. N aar der er samlet Flsde nok, kommes den i en Kloerne, og gjennemarbejdes meget stcerkt; og endeel deraf bliver da til S m s r, som tages rid, vaffes i ferj? V a n d, in d til ingen M elk mere er tilbage, og saltes. D en Deel a f M elken, som ikke bliver S m s r, er det vi kalde Kjcernem«! k, og meget sund. N a a r G ryn koges i denne M e lk, bliver der en G rsd deraf, som du Frederik saa gjcrne sviscr; ikke sandt, Kjcer n e me l ks grsd er jo din Livret? O s t gjsres a fm - lk, ved athrlde nogen sut S a f t, som kaldes Lobe, i M elken, og lade denne koge saa lcrnge, in d til den er bleven saa sammensoben og ty k, at den kan pakkes i Oste- ' formene. Kage laves og a f M e lk, ved at komme M g og M e l, B rs d eller Risengryn d e rtil. Ser

49 See hvilken D r if t O rer eller S tu d e! H o r hvor de brsle! B liv ikke bange Louise! H vo r rolig lade saa mange sig drive a f ren D r iv e r! H an fsrer dem t il T o rvet, hvor de kjsbes a f Slagterne. N a a r disse have slagtet dem, salge de K jsder; S kindet faae Garverne hvoraf de gjsre L «r. D ette bruge- da a f Skomagere r il S ko og S ts v le r, og a f Sadelmagere t il S a d le r, B id s le r, Pidste og andre T in g. Hornene -ruges til Kamme, Logrer, og saa videre. P a a nogle Steder spandes O rer fo r P loven eller V ogne; men de fleste a f dem fede- strax t i l S a lg. Oxens M s g er en a f de bedste G rebn in g e r; dens Fedt eller T a lg bruges t il Scebe oz Lys. huder. I Rusland gjsres og Ryslceder a f Oxe- M ed Haarene udstoppes S adler, Stole» Koens og Kalvenes S k in d, H o rn, Fedt, -g M s g gjsr fo r det meste samme N y tte som Orens. kjsd. A lt K jsd a f Qxer og Koer kalde- Oxes Kalve ere Korenes U nger, og naar de flagtes i de fsrste aatte. Uger efter Fsdselen, kalde- Kjsdet Kalvekjsd. O re r, Koer og Kalve hedde under eet Hornqvceg.

50 ZL B e tra g t diffe kjsnne taalmodige F a a r, med deres ugyldige La ni ved S iden. Nydelige K reatu rer! I have god tyk U ld, som kommer eder saa vel tilpas om V in te re n, men maa vare temmelig varm om Sommeren. D o g, herpsa! raades og B o d ; th i naar den stakke Hede falder in d, v il Landmanden samle eder sammen, og begynde at klippe eder- N a a r da U lden, som var byrdefuld, er klippet a f, ville I springe bort fra ham, hoppe og springe omkring som smaa D renge, der trcrkke Kjolen af, for at lege. De stakkels Faar vilde ikke vare saa lystige, dersom de vidste, de skulde salges t il S la g te re n ; men de kunne ikke undgaae det. Deres KjSd bliver Lammekjod, og deres S k in d bereder man enten ti! Pergament, hvorpaa der males, og hvormed din Tromme Frederik er overtrukkrn, eller til saadank L s r, hvori din Stavelscbog er indbunden. Karduan gjfrcs og af S kindet. A f deres Klove og Knokler koges L im ; og a f deres ' haarde Fedr stsbes gode Lys. Faaremelk giver gode Oste; men ved at malkes, taber Ulden sig, og Faarene faae ferrre og mindre Lam. Og dn F rederik, lerg Meerke t i l, at tynde Lammctarme spal'

51 - spaltes og spindes til Slrcenge paa F io lin e r, H arper o. s. v. ^ Faarrnes Uld bringer mange Penge in d ; th i den scelges til Fabrikanter?, som lade den rense, og siden spinde a f gamle Koner, og fattige F o lk, som bor pas Lofter, eller i H y tte r. H ave Z ikke seet M o e r Lisbet sidde ved hendes Nok sg arbejde, synge og glade sig ved den Tanke, at hun dermed kunde fortjene saa meget, at hun ikke havde nsdig at tig g e? N a a r Ulden er spunden, kaldes det Garn, sg Vceverne gjsre Klaede, Floneller, Sengcdrkkrner, og S trsm p e r deraf; Hattemageren bruger det til H atte. Faar forsyne os altsaa med ' Fsde, Klceder, og andre Nsdvcndigheder. D e spanffe Faar ere de bedste, da de give langt mere og finere Uld end de danske. I anses det m a r sker grusomt at dråbe de stakkels K re a tu re r; sandelig, mine gode B s r n, det er og ssrgeligt; men dersom man ikke drabte dem, vilde der blive saadan M crngde, at der ikke blev Grces nok for dem til at ade, og mange a f dem vilde dse af ^ S u lt ; th i et Faar kan blive tolv til femten A a r gam m el, og det faaer i A lm indelighed hvert A a r

52 A a r eet Lam, undertiden ko. S aa lange de seve, ere de nu saa lykkelige, som de kunne vare, have herlige ffjsnne Grusgange til at lege og gralse i ; de rsgtes, foercs, og vogtes for Hede og K u ld e, Regn og S n e, hvoraf de, uden Menneskers Omsorg vilde dse flokkevis; og naar de dse, have de ingen S la g t og V enner, som ssrge over dem, og lide ved dcresdsd. S kjsn d t Faarene holde meget a f deres Lam, medens de ere smaa, vedvarer Omsorgen for dem dog ikke langerend tild e ej mere trange til H je lp ; th i naar de have h srt op at give dem D ie, og viist dem, hvorledes de skulle soge Fsden, drive de dem fra sig, og bekymre sig ikke mere om dem. N a a r S lagteren fsrer Faaret ril Slagterbanken, veed det ikke, hvad der skal gaae for sig; og naar Halsen er jkaaren over, varer det kun -andske k o rt, forinden der er dsdr: derfor lider det ikke meget. N a a r Faarene ere dsde, fsle de ikke mere. V i maae dråbe dem, fo r at vedligeholde vo rt eget L iv, men v i bsr ikke vare g ru somme imod dem, medens de leve. T il Faar narme Geder sig meget; begge kjende I j dem, og vide t illig e, at Hannen kaldes

53 bes Gedebuk, og Ungerne Kid- Deere nssten til samme N ytte som Faarcne. S kin d e t, hvoraf A l uns! ar og mange fine Handsker gjores, holdes endog fo r bedre end Faarets. Kan du Frederik sige m ig, hvad Forssjel der er imellem Faar og Geder? h u rtig! R ig tig, Gederne havs S kag. D e have som oftest og H o rn, men der gives og Geder, som ingen have. Heste sendes ogsaa t il M arked Frederik, men ikke for at siagres. Mennesket spiser kun Hcstrkjod a f N sd. D e t er en Ridehest. En Hest er et cedelt K reatur. S e s, hvorledes den springer og galoperer, nu den har sin Frihed. Men- endffjsndr den er stcerk, kan siaae bag nd, og rejse sig paa Bagbenene, er den dog saa ta m, at den ta a le r, man sirtter sig op paa den, og fsre r i ben hen hvor man v il. D ens B en ere stcerkcre, og Legemet ikke saa tungt som Oxens, saa at den kan bevsge sig h u rtig ; ikke heller er Ryggen bredere, end ar jo en K a rl magelig ^kan sidde skrsvs over den. D en har ogsaa hornagtige H o v e; men naar Len bruges meget, siides de der-

54 derfor bsr alle, som ho-he Heste, ssrge fo r, at te fane S ko paa as J e rn. Smeden forarbejder og flm er dem paa, hvilket si.dste, naar han gisr det godt, ikke smerter Hesten- A n ffe r du Frederik at kunne ride? N a a r D u bliver voren nok d e rtil, ffa l du lare at ride, og afrette cn Hest; men kommer du forinden paa egen Haand op paa en, uden at vide, hvorledes du ffa l tumle den, kan den let lsbe afsted med d ig, og du kan faae din D sd derover. D e r var en lille D re n g, som havde kyst t i l at ride, men ikke vilde give S tu n d e r, in d til hans Fader kunde faae en lille spagfærdig N o rd bakke til ham. Han sprang op paa Tjenerens H est, som stod bunden ved P o rte n, kog fat paa B id se le t, men kunde ikke naae S tig b o jle n, og gav Hesten et S la g med en Kjep. Hesten galoperede da med ham saa stcerkt, at denne lille D reng blev' kastet a f, med Hovedet lige paa en S te n, som knuste ham Hjerneskallen, og han blev taget dsd op: og dog havde Hesten ikke N ykker, naar dm havde en paa, der var vant" ved ar ride; Drengen dsde, fordi han ikke vidste, hvorledes han ffulde styre Hesten. D e r