Skriftlig eksamen juni 2018
|
|
- Henrik Olsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18. juni 2018 Tid: Bedømmelsesform Eksamensansvarlig 7-trins skala Ralf Agger Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Pga. Multiple Choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Ingen former for kommunikation med andre eksaminander er tilladt. Hjælpemidler er ikke tilladt.
2 Studienummer: 2/11 1. Inflammation. Hvilken celletype ankommer først til fokus for en bakteriel infektion? A. Neutrofile granulocytter A B. T-celler C. Eosinofile granulocytter D. Monocytter E. NK-celler 2. Hvilken af nedenstående celletyper er den talrigeste i blodet hos et raskt voksent individ? A. B-celle B. T-celle C. Neutrofil granulocyt C D. Monocyt E. Eosinofil granulocyt 3. Både NK-celler og makrofager kan slå kroppens egne celler ihjel ved at genkende A. Antistoffer, der har bundet sig til en celleoverflade A B. Fremmed antigen præsenteret på MHC I C. Fremmed antigen præsenteret på MHC II D. Abnormt lave forekomster af MHC I på en celleoverflade E. Abnormt lave forekomster af MHC II på en celleoverflade 4. For præsentation af antigen til CD4+ T-celler, gælder det normalt at A. CD4-molekylet binder til MHC I B. Det antigene peptid bindes til MHC II i det endoplasmatiske retikulum C. Antigenet er syntetiseret/dannet inde i den antigen-præsenterende celle D. Det antigene peptid bindes til MHC I i det endoplasmatiske retikulum E. Det antigene peptid stammer fra et antigen dannet uden for den antigenpræsenterende celle E 5. Lymfocytcirkulation. Naive T- og B-celler ankommer overvejende til lymfeknuderne A. Igennem de efferente lymfekar B. Igennem endotelet i de prækapillære arterioler C. Igennem endotelet i de postkapillære venoler C D. Igennem de afferente lymfekar E. Direkte fra ductus lymphaticus
3 Studienummer: 3/11 6 En bestemt celletype, producerer under en lokal, akut inflammation bl.a. cytokinerne IL-1β, IL-6 og TNF-α. a. Hvilken celletype drejer det sig om? Makrofag b. IL-1β og TNF-α har begge en effekt på de lokale endotelceller. Hvilken? Aktiverer endotelcellerne på de lokale blodkar, så de bl.a. opregulerer adhæsionsproteiner. Man kan også nævne, at de aktiverede endotelceller begynder at producere IL-8. c. IL-1β og IL-6, der ved en større inflammation frigøres til blodbanen, udløser også systemiske effekter. Nævn to: De inducerer feber (via påvirkning af kroppens temperaturcenter i hypothalamus) De inducerer produktion af akutfaseproteiner fra leveren Max point: 6
4 Studienummer: 4/11 7. Den cytotoksiske T-celles genkendelse af en målcelle. Indtegn på figuren herunder de molekyler, som er involveret, når en Tc-celle genkender antigen på en virus-inficeret målcelle og derved får et aktiveringssignal. Der ønskes angivet navne på de molekyler, der indgår - for hver af cellerne. Molekylernes struktur bedes vist eller forklaret så detaljeret som muligt (én eller flere kæder? domæner?), og det ønskes også vist på tegningen hvilke molekyler, der binder til hinanden. (Det drejer sig kun om, hvordan Tc-cellen genkender eller "ser" den virusinficerede celle. Der skal ikke indtegnes adhæsionsproteiner og heller ikke de membranbundne og opløselige drabsmekanismer, der derefter træder i gang). Elementer, der giver point: TCR: 2 kæder, binder til peptid/mhc I kompleks MHC I: 1 kæde + beta-2-mikroglobulin Viralt peptid: Siddende på MHC I distalt fra cellemembranen (mellem de to alfahelixer) CD8: 2 kæder, binder til MHC I CD3: 6 kæder, associeret med TCR, signalerer om TCRs genkendelse af MHC I/peptid ind i cellen Max point, hele opgaven: 11 :
5 Studienummer: 5/11 8.Toll-lignende receptorer (Toll-like receptors) Forklar kort: a. Hvad er Toll-lignende receptorer? En familie af molekyler, som binder mikrobielle mønstre/pamps). Hver type detekterer en særlig type af PAMP. Tilsammen detekterer de et bredt spektrum af forskellige potentielle skadevoldere (virus, bakterier svampe mm). Andre facts, der kan nævnes: Der er 10 forskellige typer, de har en hesteskoformet struktur, forekommer oftest i par som homo- eller heterodimerer, findes både på celleoverflader og i intracellulære membraner - og de forskellige typers lokalisering afspejler sig i deres specificitet, evt. kan gives eksempler på TLR-typer og deres ligander) b. Hvor findes de? De findes på/i alle immunceller, men især innate celler c. Hvilken funktion har de? Ved binding aktiveres den TLR-bærende celle, hvilket giver forskellige effekter alt efter TLR- og celletype*, men den grundlæggende effekt er, at cellen påbegynder produktion af inflammatoriske cytokiner. * f.eks kan TLR4 og TLR9 bevirker T-celleuafhængig aktivering af B-celler Max point, hele opgaven: 8 :
6 Studienummer: 6/11 9. Forklar kort hvad C-reaktivt protein (CRP) er, og hvad en bestemmelse af CRP koncentrationen i blodet kan fortælle om en patients tilstand. CRP er et akutfaseprotein, som produceres i leveren. Det er et pentraksin, et pentamerisk, ringformet molekyle. Koncentrationen stiger voldsomt ved inflammation. Højeste værdier typisk ved bakterielle infektioner, lavere ved virale, men også forhøjet ved en række andre inflammatoriske tilstande. Kort halveringstid, giver derfor værdifuld information om den aktuelle tilstand. Det kan eventuelt også nævnes, at CRP binder til stoffer på bakterier og beskadigede celler. Det bundne CRP genkendes af C1q, og det resulterer i aktivering af komplement via den klassiske aktiveringsvej. Max point: Hvad er de vigtigste effektorfunktioner for følgende produkter, dannet ved komplementaktivering: a: C3b Opsonisering: Fremmer fagocytoptagelse af partikler og opløselige immunkomplekser. En anden funktion, der kan nævnes, er, at C3b indgår i dannelsen af C5-konvertaserne (og i den alternative C3-konvertase) b. C5a Det vigtigste anafylatoksin Forøger karpermeabilitet. Medierer sammentrækning af glat muskulatur. Virker kemotaktisk på neutrofile granulocytter og makrofager. Igangsætter drabsmekanismer i neutrofile/eosinofile granulocytter og makrofager. Stimulerer degranulering af basofile granulocytter og mastceller: frigivelse af inflammatoriske og kemotaktiske faktorer c. C5b-9 (altså komplekset bestående af C5b, C6, C7, C8 og C9) C5b-9 = membrane attack complex (MAC-komplekset) danner en pore eller kanal igennem cellemembraner og kan derved lysere den celle, som bærer komplekset. Max point: 10
7 Studienummer: 7/ MHC klasse II molekyler a. Beskriv den generelle opbygning af et MHC klasse II molekyle (inkludér gerne en tegning) og beskriv/vis derunder placeringen og udformningen af den peptidbindende del af molekylet. MHC II molekyler er opbygget af 2 membranforankrede peptidkæder: α (MW ca. 32 kda) og β (MW ca. 28 kda). Hver kæde består af to domæner (de membran-distale hedder 1, de proximale hedder 2). Det antigene peptid er bundet i en kløft, der har en bund af beta-foldet plade og sider dannet af en alfahelix fra α1-domænet og en alfa-helix fra β1-domænet. Kløften i MHC II-molekylet er åben i begge ender. (Det betyder, at peptider, der bindes til MHC II, kan være betydeligt større, måske op til 40 aminosyrer, end de peptider på 8-10 aminosyrer, der kan bindes i et MHC I molekyle). Max: 6 point b. Hvilke celler udtrykker MHC II? Der ønskes både en fællesbetegnelse og to eksempler på MHC IIbærende celletyper Antigenpræsenterende celler. Eksempler: Dendritiske celler, B-celler, monocytter, makrofager. Max point i alt: 9 : 12. Menneskets immunglobuliner. Skriv i felterne til højre herunder, den immunglobulinklasse, der passer bedst til hvert af de nedenstående udsagn. (Samme immunglobulinklasse kan godt passe bedst til flere udsagn.) Udsagn: Immunglobulinklasse A Kan mediere overfølsomhedsreaktioner af Type I (den anafylaktiske reaktionstype), som eksempelvis kan ses efter et bistik IgE B Er normalt til stede på slimhinderne i den højeste koncentration IgA C D E Har den højeste molekylvægt Er normalt til stede i serum i den højeste koncentration Er pr. molekyle mest effektivt til at aktivere komplement F Er i modermælk normalt den immunglobulinkasse, der findes i højeste koncentration. Max point: Aktiverede Th1-celler producerer et cytokin, der aktiverer makrofager til bedre at kunne dræbe fagocyterede bakterier, hvilket? IFN-γ IgM IgG IgM IgA Max point: 2
8 Studienummer: 8/ Immunglobulinklasse-skift Forklar kort, hvorledes et IgM antistof, som en given B-celle producerer, ændres, hvis B-cellen foretager immunglobulinklasseskift. Der ønskes en redegørelse for hvad ændringen betyder: a. for antistoffets struktur/opbygning b. for antistoffets antigen-bindende evne a. De konstante dele af den tunge kæde skiftes ud. Antistoffet er dermed ikke længere IgM men en anden immunglobulinklasse. b. Antistoffets antigen-bindende område ændres overhovedet ikke. Antigenspecificitet og -affinitet vedbliver derfor at være den samme. (Man kan nævne at aviditeten (summen af alle affiniteterne for alle immunglobulinmolekylets antigenbindingssites) ændres i nedadgående retning, fordi et IgM molekyle har 10 antigenbindingssites, mens f.eks. et IgG-molekyle kun har 2 antigenbindingsstites, men affiniteten af det enkelte antigenbindingssite er ikke ændret af klasseskiftet.) c. Immunglobulinklasseskift finder sted i en bestemt anatomisk lokalitet i de B-celle dominerede områder af sekundære lymfoide væv. Hvilken lokalitet? Kimcentret En anden celle øver stor indflydelse på hvilken immunglobulinklasse B-cellen skifter til. d. Hvilken celle? e. Hvorledes påvirker denne celle B-cellen under processen d. En Th-celle (kan også sige Th2- eller Tfh-celle) e. Den producerer cytokiner som B-cellen reagerer på. Max point, hele opgaven: 9
9 Studienummer: 9/ T-cellereceptoren består af en alfa-kæde og en beta-kæde. Disse kæder kodes for af flere forskellige typer gensegmenter. Hvilke typer gensegmenter består beta-kæde-generne af? A. V og J gensegmenter B. V, J og C gensegmenter C. V, D og J gensegmenter D. V, D, J og C gensegmenter D E. Beta, V, D, J og C gensegmenter 16. Når en T-celle aktiveres, begynder den at producere et cytokin, som er meget vigtigt for T- cellers proliferation. Cellen udtrykker også en receptor for dette cytokin, så den bliver følsom for sin egen produktion. Hvilket cytokin drejer det sig om? A. IL-1 B. IL-2 B C. IL-3 D. IL-4 E. IL Lymfeknudernes B-celler befinder sig primært i lymfeknudens: A. medulla B. røde pulpa C. cortex C D. hvide pulpa E. paracortex 18. Graves sygdom (Basedows sygdom) er en autoimmunsygdom, som er associeret med en produktion af antistoffer, rettet mod A. IgG og citrullinerede proteiner B. DNA og andre cellekerneantigener C. acetylkolin-receptoren D. gruppe A streptokokker E. receptoren for tyroidea-stimulerende hormon (TSH) E Max point : 1,5 19. Proteiner, hvorfra der dannes antigene epitoper, som præsenteres af MHC I molekyler, nedbrydes af A. Enzymer i fagolysosomer B. Enzymer i Golgi apparatet C. Enzymer i det ru endoplasmatiske reticulum D. Proteasomer i cytoplasma D E. Enzymer på celleoverfladen
10 Studienummer: 10/ På rygsækrejse i Australien bliver en 22-årig dansk kvinde bidt af en farlig giftslange. Til alt held ligger den lokale lægeklinik inde med antiserum mod den pågældende slangearts gift. Præparatet er fremstillet i heste. Kvinden modtager straks en stor mængde af dette antiserum intravenøst. Der fremkommer ingen tegn på en allergisk reaktion i tilknytning til injektionen. Det injicerede antiserum virker, og slangegiften neutraliseres. a. Patienten udvikler imidlertid efter et par ugers forløb en type III reaktion mod det injicerede antiserum-præparat. Hvorfor opstår denne reaktion? Der kommer en stor mængde antigener ind med hesteserum-præparatet (især hestens immunglobuliner, men det kan også dreje sig om andre stoffer i præparatet). Disse antigener er immunogene for kvindens immunsystem, som derfor begynder at producere antistoffer imod dem. Antistofferne binder sig til antigenerne, og der dannes immunkomplekser. b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion. Immunkomplekserne ophobes især i nyrer, kar, led og hud. c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Beskriv gerne processerne kronologisk, trin for trin. Immunkomplekserne sætter sig fast i væggen, især små kar og i nyrerne. Immunkomplekserne inducerer klassisk aktivering af komplement. Produktion af anafylatoksinerne C3a og C5a, som tiltrækker fagocytter. Fagocytter degranulerer (frustreret fagocytose via FcR), indholdet af granula skader vævet. (Aktivering af komplementsystemet kan også føre til dannelse af MAC, som også kan skade omkringliggende celler.) Max point, hele opgaven: 10
11 Studienummer: 11/ Type I overfølsomhedsreaktioner udløses, hvis en bestemt type af celler i vævene degranulerer. Hvilken celletype er der tale om? Mastceller b. Disse celler har på deres overflade bundet en type immunglobulin, som ved binding af allergener kan udløse degranulering af cellen. Hvilken immunglobulinklasse er der tale om? IgE Max point, hele opgaven: En blodprøve fra en rask person farves med antistoffer mod CD3 og CD19. Det oplyses, at det ene antistof er konjugeret med fluorokromet phycoerythrin (PE) og det andet med fluorescein isothiocyanat (FITC), men ikke hvilket antistof, der er konjugeret med hvilket fluorokrom. Erytrocytterne lyseres og prøven analyseres på flowcytometer. Efter gating på lymfocytpopulationen afbildes resultatet i et dotplot hvor farvningen med de to antistoffer afbildes ud af hver sin akse. Den procentdel af lymfocytpopulationen som registreres i hver af de fire kvadranter (Q1-Q4) er angivet i dotplottet. a. Baseret på de angivne procenter: Skriv i rammerne på den vandrette og den lodrette akse hvilket antistof, der er tale om for hver af de to akser. Q1:$74%$ Q2:$0,2%$$ Lodret/Y-akse: CD3 $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$PE$ Q3:$14%$ Q4:$12%$$ Vandret/X-akse: CD19 (fordi der hos en rask person altid er flere T- end B-celler i blodet) $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$FITC$ b. Der findes tre hovedtyper af lymfocytter. Angiv hvilke af disse tre hovedtyper, der ligger i kvadranterne Q1, Q3 og Q4 Q1: T-celler Q3: NK-celler Q4: B-celler (I 2018 har vi undtagelsesvis vedtaget, at studerende, som har svaret forkert i spg. a og har anbragt CD19 på y-aksen og CD3 på x-aksen, alligevel godt kan få max point (3 point) i spørgsmål b, hvis svarene til spørgsmål b så er korrekte i forhold til placeringen af CD19 på y-aksen og CD3 vises på x-aksen) Max point: 5
Skriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve
Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Titel på kursus Ernæring og fordøjelse Uddannelse Medicin og medicin med industriel specialisering Semester 2. semester Eksamensdato 6. juni 2017 Tid 9.00
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mereBachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering
Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:
Læs mereEkstraordinær re-eksamen 2015
Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereOrdinær vintereksamen 2015/2016
Ordinær vintereksamen 2015/2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2015 Tid:
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereReeksamen februar 2014
Reeksamen februar 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 10.02.2013 Tid: kl. 09.00
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereSommereksamen 2013. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereReeksamen vintereksamen 2015
Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.
Læs mereAntistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse
IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereSommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 14. 06. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereOrdinær vintereksamen 2015
Ordinær vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 06-01-2015 Tid: kl.
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSkriftlig eksamen januar 2018
Skriftlig eksamen januar 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Almen farmakologi Medicin/Medis bachelor 1. semester Eksamensdato: 9. januar 2018 Tid: kl. 14.00-16.00 Bedømmelsesform: Eksamensansvarlig:
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs meremig og mit immunsystem
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereReeksamen August 2016
Reeksamen August 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 12. 08. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereSommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereDet innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner
Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereA-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:
1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereMig og mit immunsystem
Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes
Læs mereTema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereIm-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08
Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereIm-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08
Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mere