Ådale og lavbundsjorde

Transkript

1 Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen. Det indebærer en risiko for skævvridning af indsatsen efter idéfasen og det kan komme til at betyde, at staten går glip af gode konstruktive indspil og forslag fra landbruget, fordi konsekvenserne er for svære at overskue. En af hovedkonklusionerne er, at ekstensivering af ådale er et meget omkostningseffektivt virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til overfladevand. Det fremgår af baggrundsdata, at ekstensivering af ca ha i ådale (scenario 2) kan fjerne mellem ca. 4 og ca. 6. millioner kg kvælstof pr. år svarende til mellem 89 og 133 kg total kvælstof pr. ha pr. år. Størstedelen af Vanddistrikt II er ikke i udpræget grad karakteriseret ved et landskab med mange ådale og navnlig ikke i de mest dyrkningsintensive områder. Samtidig må det antages, at de lavvandede kystvandområder (brakvandslaguner, lavvandede fjorde og nor) i et eller andet omfang er kvælstoffølsomme uden, at vores viden herom er særlig specifik (se øvrige indspil fra ØØL). Samtidig er der karakteristiske jordbundsforhold (mange drænede jorde med deraf følgende forventning om relativt kort indsvingningstid for indsatser) og en ringere grundvandsdannelse, færre husdyr, relativ meget større befolkningstæthed end i resten af landet, forskelle i jordbundsforhold og forskellige sammenhænge mellem vandområderne, mv. Derfor vil der i særlig grad være behov for lokale og differentierede indsatser for at opfylde målsætningen for det enkelte vandområde i Vanddistrikt II og vi finder det tvivlsomt om ekstensivering af ådale kan give et væsentligt bidrag til reduktion af kvælstof- 1

2 udvaskningen her. Det må ikke komme til at skygge over de muligheder for indsats, som faktisk findes En mulighed der særligt skal undersøges i det østdanske kunne derfor være lokale løsninger i form af små effektive rodzoneanlæg/vådområder. Erfaringen viser, at veldrevne anlæg kan fjerne kg N/ha*år og højteknologiske vådområder væsentligt og op til en faktor 10 mere (pers. komm. Hans R Thysen, miljøchef på Landscentret i Skejby). Det betyder, at et vådområde på 1 ha vil kunne fjerne/neutralisere (denitrifikation) kvælstofbelastningen fra mellem 40 og 60 (eller mere) ha intensivt drevet landbrugsjord. Der er væsentlige dilemmaer ved etablering af vådområder til kvælstoffjernelse i vanddistriktet. De mest effektive af vådområderne har i størstedelen af deres udbredelse mere karakter af sump end af værdifuld natur/biotop eller muligt græsningsområde. Det synes derfor vanskeligt at realisere ønsketænkningen om at kombinere næringsstoffjernelse med naturgenopretning i form af afgræssede vådområder. I de mest flade områder som karakteriserer store dele af distriktet (Lolland, Falster, Sydsjælland især mod vest, Køge Bugt, størstedelen af Kalundborg og meget store dele af Roskilde/Isefjord) kan det blive en udfordring overhovedet at komme til at afgrænse små vådområder ( renseanlæg ) i det meget flade land. Der er et dilemma mellem at vælge at lave genslyngning af (naturlige) vandløb og dermed lave mere natur og så ønsket om etablering af vådområder til kvælstoffjernelse; sidstnævnte har ofte et meget ringe naturindhold og har mere karakter af sump. Genslyngning i det østdanske område er også et problem alene pga. den forholdsvis store befolkningstæthed, - det vil være ekstra omkostningstungt, hvis der er mange boligejere der skal kompenseres Når der skal vælges løsninger vil vi blive udfordret på vores natursyn. Ønsker vi at lave effektive renseanlæg (sumpe) til kvælstoffjernelse eller ønsker vi attraktive naturtyper? En anden udfordring vi står overfor er mht. lavbundsjordene. Der er forskel på humusholdig jord og mineraljord. Det tidligere Storstrøms Amt skrev i regionplanen bl.a. at man ved planlægning og administration af areallovgivningen for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer, skulle vurdere muligheden for en fremtidig naturgenopretning og 2

3 at lavbundsområder rummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen. Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, skrev amtet, så kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt afgræssede enge. Virkeligheden er, at der for store dele af vanddistriktets vedkommende er tale om almindelige mineraljorder, der blot er beliggende på arealer, som teknisk set ligger lavt. For at illustrere dette henvises til nedenstående kort. Ved at sammenholde det første kort - jordbundsdata fra DJF - med det andet kort, der viser udpegede lavbundsarealer i Storstrøms Amt, fremgår det tydeligt, at der for mange arealers vedkommende ikke er tale om det, der i gængs forstand opfattes som lavbundsarealer, men derimod om mineraljorde, der ligger lavt i terrænet! Ved ikke at foretage denne skelnen, vil der skabes et forkert grundlag for beslutninger vedrørende fremtidig arealanvendelse og etablering af eventuelle større eller mindre vådområder. 3

4 4

5 5

6 Vedr. etablering af vådområder, proces og lodsejerinddragelse henviser vi i øvrigt til andet indspil fra ØØL om lodsejerinddragelse, idet vi endnu en gang bemærker, at vi ønsker at stille vores samlede viden i landbrugets organisationer til rådighed i den videre proces. Det er os, der kender erhvervet, dets kultur og udfordringer og de lokale forhold. i Tværministeriel rapport Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af Vandrammedirektivet 6