Samlede høringssvar vedrørende indstilling til ØU 26. august

Transkript

1 NOTAT Samlede høringssvar vedrørende indstilling til ØU 26. august Høringssvar modtaget vedrørende indstilling om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ann Christina Burkhardt Indholdsfortegnelse Indkomne høringssvar: 1. Høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget 2. Høringssvar fra Socialudvalget 3. Høringssvar fra Børne- og Ungdomsudvalget 4. Høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget 5. Høringssvar fra Midlertidigt MED og referat fra ekstraordinært møde i CSO den 15. august Høringssvar fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - foreløbigt høringssvar 7. Høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget - foreløbigt høringssvar

2 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET REFERAT for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, 1. sal, værelse Høringssvar om fælles ejendomsenhed i Københavns Kommune ( ) 1

3 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 6. Høringssvar om fælles ejendomsenhed i Københavns Kommune ( ) Der er fremlagt et forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune. Økonomiudvalget har sendt indstilling om vedtagelse af forslaget i høring i fagudvalgene og Teknikog Miljøudvalget skal fremsende et høringssvar. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget fremsender høringssvar (bilag 1) vedrørende forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune (bilag 2) PROBLEMSTILLING Økonomiudvalget har sendt Økonomiforvaltningens forslag om fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune i høring i fagudvalgene og CSO. Efter høringsprocessen vil Økonomiudvalget behandle forslaget igen den 26. august 2014, med henblik på endelig behandling i Borgerrepræsentationen. LØSNING Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar til Økonomiudvalget. Af høringssvaret fremgår følgende: Overordnet er Teknik- og Miljøudvalget positivt stemt overfor og støtter op om den foreliggende indstillings anbefalinger. Teknik- og Miljøudvalget bifalder intentionen om, at en ny organisering af ejendomsdriftsområdet har til formål at styrke en helhedsorienteret og effektiv opgaveudførelse samt sikre en stærk faglig forankring, som understøtter institutionernes kerneopgaver, og dermed fritager institutionsledelsen fra ejendomsfaglige opgaver. Vedrørende fase 1, så er Teknik- og Miljøudvalget enig i, at der er potentiale for øget kvalitet og effektivitet ved at samle udførelsen af opgaver inden for indvendigt vedligehold, terræn, rengøring, sikring, kantinedrift mv. på tværs af forvaltningerne. Dog skal det præciseres, at der kun er tale om de administrative lejemål i Teknik- og Miljøforvaltningen, dvs. Njalsgade 13-17, Islands Brygge 37 og Rådhuspladsen 1. De øvrige af Teknik- og Miljøforvaltningens ejendomme er materielpladser og tekniske installationer, der er tæt knyttet til driften af byen, og hvor der ikke er stordriftsfordele i at sende disse i en fælles ejendomsenhed. For så vidt angår fase 2, så mener Teknik- og Miljøudvalget, at opgaverne vedrørende transport og maskiner skal samles og løses af Materielenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen. Dette fordi enheden allerede i dag varetager en stor del af denne opgave på vegne af Københavns Kommune og således har oparbejdet den fornødne ekspertise. For så vidt angår fase 3, så vil Teknik- og Miljøudvalget gerne tydeliggøre, at der ikke er en terrænafdeling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Serviceområdet Byens Drift i Teknik- og Miljøforvaltningen laver integreret opgaveløsning, hvor renhold, vedligehold af græs, pleje af kirkegårde, og det grønne løses sammen. Teknik- og Miljøudvalget kan på ingen måde acceptere at Byens Drift helt eller delvis rykker til en fælles ejendomsdriftsenhed, af hensyn til synergi med den øvrige drift. I tilfælde heraf, ville det desuden være tale om ressortomlægning. At overdrage dele af Side 1

4 opgaveløsningen fra Byens Drift til en fælles ejendomsenhed vil ikke være den mest effektive løsning for Københavns Kommune. En fælles ejendomsdriftsenhed bør fokusere på drift af de kommunale ejendomme, og ikke forsøge at påtage sig vedligeholdelsen af byens grønne parker og arealer, som er en langt mere omfattende opgave. Teknik- og Miljøudvalget ser dog muligheder for øget samdrift, og anbefaler at alle opgaver vedrørende terræn og det grønne, som f.eks. græsslåning for skoler og daginstitutioner, samles i Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget mener, at dette vil give nogle stærke fordele, med bl.a. tværfaglighed, synergieffekter og ressourceoptimering. Teknik- og Miljøforvaltningen er i dag tilstedeværende i og har et kendskab til opgaveløsningen i hele byen. Derved er der god ræson i at samle opgaverne, der hvor der er oparbejdet størst ekspertise. Desuden ville det ovenstående give mulighed for en samdrift af materiel og de materielpladser, der understøtter opgaveløsningen på terrænområdet. Da TMF terræn først er med i en kommende fase 3, foreslår Teknik- og Miljøudvalget, at der allerede nu analyseres nærmere på, hvordan der opnås en øget samdrift på det grønne område. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslås som ansvarlig i en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arbejdsgruppen forpligtiges til at inddrage Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. ØKONOMI Økonomien gennemgås på overordnet niveau i indstillingen, der blev drøftet på Økonomiudvalget, tirsdag den 10. juni VIDERE PROCES På Økonomiudvalgsmødet tirsdag den 10. juni. 2014, blev det besluttet, at forslaget sendes i høring i fagudvalgene og CSO i den kommende tid. Den endelige indstilling skal behandles af Økonomiudvalget den 26. august Pernille Andersen /Jon Pape BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 11. august 2014 Indstillingen blev godkendt uden afstemning. BILAG Bilag 1 Høringssvar vedr fælles ejendomsadministration - opdateret Bilag 2: Indstilling til Økonomiudvalget vedr forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed Side 2

5 Socialudvalget Borgmesteren Til Økonomiudvalget 13. august 2014 Sagsnr Høringssvar fra Socialudvalget Dokumentnr Socialudvalget har den 13. august behandlet Økonomiforvaltningens forslag om at samle kommunens ejendomsdrift i en fælles enhed. Forud for Socialudvalgets behandling har materialet været i høring i Socialforvaltningens enheder fra den 19. juni til 3. juli Socialudvalget er i udgangspunktet positiv overfor en fælles løsning for ejendomsdriften i København. Indstillingen rummer gode idéer til, hvordan man har tænkt det gennemført og der er tydeligt, at der er lagt et stort arbejde i at udvikle en styringsmodel, der tager højde for de erfaringer som man har gjort i andre tværgående sammenlægninger, herunder samlingen af administrative opgaver i Koncernservice. Det er ligeledes fornuftigt at se på, om ressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt og om ledelsen har mest mulig tid til kerneopgaverne omkring det pædagogiske arbejde. Socialudvalget er enig med Økonomiudvalget i, at der er mulighed for at opnå et besparelsespotentiale ved effektiviseringer i ejendomsdriften. Men det er Socialudvalgets holdning, at en sådan effektivisering samtidig bør have et stort fokus på at medtænke væsentlige faglige hensyn for at sikre mest mulig tryghed for og støtte til borgerne. Effektiviseringen må ikke gå ud over kernedriften og kvaliteten for brugerne. Socialudvalget mener, at ejendomsdriften i centrale kontorer, myndighedsfællesskaber og kontorer for centerfællesskaberne med fordel kan indgå i forslagets fase 1 som foreslået. Sociale tilbud med dagåbnet kan også overgå i fase 1, da ejendomsindsatsen her er mindre integreret i brugernes hverdag. Socialudvalget mener derimod, at det er særligt sårbart at flytte ejendomsdriften fra tilbud med døgnåbent til en central enhed og at dette vil skulle forberedes meget grundigt. Det skyldes, at der på disse tilbud og institutioner er væsentlige socialfaglige - og sikkerhedsmæssige hensyn at tage og at den ejendomsfaglige opgaveudførelse ikke er adskilt fra kerneopgaverne. Socialfaglige hensyn Mange af socialområdets målgrupper er skrøbelige overfor ændringer i hverdagen. Derfor er det helt centralt, at servicefunktioner er tæt koordineret med og samtænkt med den pædagogiske praksis. Mange steder er brugerne ligeledes inddraget i opgavevaretagelsen eller Rådhuset 1599 København V Telefon Direkte telefon Telefax Borgmester@sof.kk.dk

6 servicefunktionen fungerer som praktiksted for brugerne og beboere. Det er ofte en kompleks opgave, som kræver fagligt personale med indsigt i socialfaglige metoder til hvordan man fx kan arbejde med motivation i forhold til at få unge med kriminel baggrund eller handicappede til at hjælpe med at gøre rent. Det kræver, at den lokale ledelse har mulighed for at koordinere både de pædagogiske indsatser og serviceindsatsen på stedet. Sikkerhed Særligt i socialpsykiatrien, dele af handicapområdet og i tilbud for kriminalitetstruede unge, er der et stort fokus på forebyggelse af vold og udadreagerende adfærd. På disse tilbud, kan sikkerheden nemt blive sat over styr, hvis ikke indsatsen omkring borgerne er præget af kontinuitet, genkendelighed og en tæt koordinering med tilbuddets ledelse. Skiftende servicemedarbejdere, der ikke refererer til den daglige ledelse og derfor ikke kan indtænkes i helhedsindsatsen om borgerne, udgør en risici for magtanvendelser og arbejdsskader for medarbejderne. Kombinerede stillinger I dag er udførelsen af ejendomsopgaverne tæt forbundet med den pædagogfaglige indsats omkring borgerne og dermed ikke adskilt fra kerneopgaverne. Det viser sig konkret i, at mange servicemedarbejdere har delte funktioner, hvor de fx kører børn fra døgninstitutionen og i skole og samtidig udfører indvendig vedligeholdelse af institutionen. Socialudvalget mener derfor, at beslutningen om, at sociale tilbud med døgnåbent indgår i den centrale enhed, først skal indgå i fase 3. På samme vis er det i indstillingen fra Københavns Ejendomme indstillet, at beslutningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens døgntilbud skal overgå til den fælles enhed først sker i fase 3. Socialudvalget foreslår endvidere, at der gennemføres et pilotprojekt på døgntilbud i et mindre geografisk område (på tværs af forvaltninger), før der træffes en endelig beslutning om at lade døgntilbud indgå i en fælles løsning. Økonomi I den nuværende indstilling om en samling af ejendomsdrift fremgår det, at Socialforvaltningen skal overflytte årsværk og direkte udgifter svarende til i alt 155,73 mio. kr. årligt. Socialudvalget mener, at dette tal skal korrigeres med de ressourcer, der anvendes hos selvejende tilbud i egne bygninger eller 3. mands lejemål, samt med årsværk for medarbejdere i særlige stillinger, som vil overgå med deres faktiske omkostninger og ikke en gennemsnitlig årsløn. Side 2 af 3

7 Den økonomiske konsekvens ved samlingen af ejendomsdriften i Københavns Ejendomme er derfor, at Socialforvaltningen skal overflytte årsværk og direkte udgifter svarende til i alt 123,94 mio. kr. årligt. Oversigt over årsværk og direkte udgifter til ny ejendomsdriftsenhed: Kroner 155,57 årsværk à kr Direkte udgifter* Faktisk overhead i SOF à kr Total *Det endelige beløb, der skal overføres, forudsættes at være justeret for eventuelle besparelser som Københavns Ejendomme har indhentet hos Socialforvaltningen fra juni 2014 til januar Socialforvaltningens faktiske overhead er kr. pr. medarbejder. Københavns Ejendomme har i indstillingen kalkuleret med en overhead på kr. pr. medarbejder. Hvis et overheadniveau på det dobbelte af Socialforvaltningens nuværende udgift fastholdes, vil det betyde en merudgift for Socialforvaltningen på 2,4 mio. kr. som skal finansieres via driften og som vil betyde forringelser i indsatsen for borgerne. Socialudvalget anmoder derfor Københavns Ejendomme om, at nedjustere indstillingens overhead til det faktiske niveau, Socialforvaltningen har i dag. Såfremt beslutningen om overførsel af døgntilbud i Socialforvaltningen til den centrale enhed udskydes til fase 3, vil overførslen skulle reguleres i henhold hertil. Venlig hilsen Jesper Christensen Side 3 af 3

8 KØBENHAVNS KOMMUNE Opsamling på høringssvar om fælles ejendomsdriftsenhed Økonomiudvalget besluttede den 10. juni at sende forslaget om at samle kommunens ejendomsdrift i en fælles enhed i høring i kommunens politiske udvalg. Socialudvalget skal behandle forslaget og afgive høringssvar den 13. august. Socialforvaltningen har udsendt materialet om en fælles ejendomsdriftsenhed i høring i forvaltningens tilbud fra den 19. juni til 3. juli Socialforvaltningen har i høringsperioden afholdt informationsmøde med deltagelse af KEjd, med det formål at give tilbuddene mulighed for at høre mere om forslaget og få mulighed for at stille spørgsmål til en fælles ejendomsdriftsenhed Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Astrid Flejsborg Find Socialforvaltningen har modtaget i alt 15 høringssvar indsendt af: Center City Lavuk Borgervænget Center Nørrebro Center Amager Center for Misbrugsbehandling og Pleje Center for Akutinstitutioner Handicapcenter København Center Nordvest MR-Børn Center for Døgnanbragte Børn og Unge. Center for Unge og Misbrug IBOS Center Lindegården Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge Centrene på handicapområdet Opsamling på høringssvar Høringssvarene giver generelt udtryk for en meget stor bekymring og skepsis i forhold til at samle ejendomsdriften i en fælles enhed under KEjd. Der er dog enkelte, der også pointerer nogle positive aspekter ved forslaget. De positive bemærkninger går på intentionerne om at styrke fagligheden i ejendomsdriften, at udnytte eventuelle stordriftsfordele, at organisere ejendomsdriften i geografiske teams og det sociale engagement i forhold til at bibeholde fleksjobbere og oprette elev- og praktikpladser. Det bemærkes også, at det er fornuftigt, at arbejde mod større ensretning og harmonisering på tværs af enhederne i forhold til EAN nummer

9 effektivitet, kvalitet og service. Et høringssvar bemærker, at det ser meget positivt på at de kan bevare de nuværende medarbejdere på tilbuddet selvom medarbejderne organisatorisk overgår til KEjd. Det ses også som en fordel, at medarbejderne i den udvendige vedligeholdelse som KEjd i dag har ansvaret for og medarbejderne i den indvendige vedligeholdelse vil kunne arbejde sammen om bygningerne. I det følgende uddybes de anførte bekymringer tematisk. Sammenhæng med kerneopgaverne Den altoverskyggende bekymring i høringssvarene handler om, at ejendomsdriften i dag er en integreret del af varetagelsen af kerneopgaverne på de sociale tilbud og dermed vil det være problematisk at fjerne ansvaret og ledelsen for de ejendomsfaglige medarbejdere fra de sociale tilbud. Generelt bemærkes det, at varetagelsen af serviceopgaverne hænger tæt sammen med kerneopgaverne i dagligdagen, idet de ejendomsfaglige medarbejdere ofte også varetager en pædagogisk funktion. Det er fx et stort sammenfald i funktioner således at servicemedarbejderne varetager opgaver som er forbundet med andre dele af kerneydelsen, fx kørsel af brugere til og fra dagtilbud. Der er også en stor bekymring for, at miste muligheden for at inddrage brugerne i den daglige opgavevaretagelse. I dag er de blå mænd meget ofte en stor del af indsatsen i forhold til at inddrage brugerne og beboerne i opgaveløsningen med rengøring og vedligehold. Håndtering af akutte behov Der er en særlig bekymring for, hvordan akutte behov vil blive håndteret fremover. På tværs af områderne i Socialforvaltningen, er der borgere, som har udadreagerende og selvskadende adfærd, der betyder ødelæggelser i borgerens bolig og som kræver omgående istandsættelse og rengøring. Det har særligt budgetmæssige konsekvenser, hvis tilbuddene har tomgang på en bolig og derfor har lederne i dag et stort incitament for hurtigt at iværksætte en klargøring af en ledig bolig. På institutioner for børn med akutanbringelser, hvor der ikke er opsigelsesvarsel, skal værelserne kunne klargøres fra dag til dag. Hvis forslaget betyder en stigning i tomgangen, skal denne modregnes i effektiviseringspotentialet for samlingen af ejendomsdriften. Håndtering af sikkerhedsaspektet På mange socialpsykiatriske bosteder, tilbud til udsatte og kriminalitetstruede unge samt enkelte tilbud for borgere med handicap, er der et stort fokus på sikkerhed. Erfaringen viser, at stabilitet, tryghed og genkendelighed er afgørende for beboerens trivsel og for at mindske voldelige eller tilspidsede situationer. Side 2 af 4

10 Erfaringen er, at nye medarbejdere, der ikke kender beboerne, er i større risiko for at eskalere en konflikt, med magtanvendelser/nødværge og/eller arbejdsskader for medarbejderne til følge. Det bemærkes, at der nogle steder som fx i Center for Udsatte og kriminalitetstruede unge er krav om pletfrie straffeattester og at de derfor indhenter udvidede straffe- og børneattester på alle ansatte. Desuden skal medarbejderne være uddannede og kvalificerede til at håndtere voldsomt udadreagerende unge efter de metoder som tilbuddet arbejder med. På grund af sikkerheden og fordi der på tilbuddet er unge der af politiet er underlagt besøgs- og brevforbud, ledsages udefrakommende håndværkere af en fast medarbejder under hele opgaveudførelsen. Ledelsesmæssige aspekter Der er på tværs af tilbuddene og målgruppeområderne en stor bekymring ved, at forslaget indebærer at ansvaret og ledelsesretten over de ejendomsfaglige medarbejdere skal afgives. Tilbuddene peger på, at der er risiko for, at det vil betyde, at man mister helhedsperspektivet på kerneydelsen og den nuværende smidighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaverne. Tilbuddene anfører yderligere, at det er stærkt uhensigtsmæssigt, at tilbudsledelsen ikke har ledelsesretten over servicemedarbejdere, der helt eller delvist yder en borgerrettet indsats. Muligheden for at prioritere opgaverne i dag, er en væsentlig del af ledelsens ansvar i dag for at sikre, at kerneydelsen kan leveres og at akutte opgaver kan løses her og nu. Det bemærkes også, at det er uklart, hvem der i en ny ejendomsdriftsenhed definerer, hvad der udgør en akut opgave. Mange af høringssvarene bemærker, at forslaget lægger op til flere snitflader, som tilbuddene er bekymrede for vil medføre mere bureaukrati og større usikkerhed om ansvarsfordeling. Der er ligeledes en bekymring for, at transaktionsomkostningerne vil stige som følge af længere kommunikationsveje og flere beslutningsfora og at dette vil tage tid fra lederne, som i dag er anvendt til kerneopgaverne. Enkelte høringssvar bemærker, at centerdannelsen i Socialforvaltningen har medført, at ejendomsdriften i dag foregår på tværs af centrets enheder. Der er flere, der giver udtryk for, at man i dag bruger hinanden på tværs af centret til at hente ekspertise og udnytte de stordriftsfordele som centerfællesskabet giver. Det bemærkes, at forslaget om fælles enhed i KEjd kommer til at fremstå som endnu en administrativ enhed oven på de andre. Flere høringssvar, bl.a. i det fælles høringssvar fra centercheferne på handicapområdet, nævner, at de opfatter forslaget i strid med Side 3 af 4

11 tillidsdagordenen og som udtryk for, at centercheferne ikke er i stand til at styre budgetmæssigt forsvarligt. Samarbejdsrelationen med KEjd og en fælles kommunal enhed En del af høringssvarene bemærker, at de har dårlige erfaringer med samarbejdet med KEjd om den udvendige vedligeholdelse og at de er skeptiske overfor, om KEjd kan holde standarden for kvaliteten i den indvendige vedligeholdelse og i den øvrige ejendomsdrift. Det bemærkes også, at ejendomsdriften som er tæt forbundet med den borgerrettede indsats er svær at kontraktliggøre på en meningsfuld måde i de foreslåede servicekataloger. Derudover er der flere, der udtrykker bekymring for, om tilbuddene vil blive nødt til at bruge ressourcer, udover det som er afgivet til KEjd, for at sikre standarden på rengøring og vedligeholdelse fremover. Side 4 af 4

12 Høring om en fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune Udvalget skal tage stilling til høringssvar til Økonomiudvalget om etablering af en fælles central ejendomsenhed placeret i KEjd. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget Problemstilling Københavns Ejendomme (KEjd) har gennem de seneste år arbejdet på at etablere en central ejendomsdriftsenhed organisatorisk placeret i eget regi og finansieringsmæssigt i al væsentlighed baseret på en centralisering af budgetgrundlaget, dvs. overførsel af fagforvaltningernes budgetter på området. Økonomiudvalget har på denne baggrund behandlet forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune ( ) på sit møde den Det blev besluttet, at indstillingen sendes til høring i fagudvalgene og Kommunens Centrale Samarbejdsorgan (CSO), før der træffes endelig beslutning i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, jf. bilag 2 Tidligere politisk behandling. Forslaget er et effektiviseringsforslag, der skal skaffe Københavns Kommune en effektiviseringsgevinst ved at omorganisere ejendomsdriftsopgaverne og med tilhørende effektiviseringer på medarbejderomkostningerne svarende til samlet set årsværk. Det foreslås, at der etableres én samlet ejendomsdriftsenhed til varetagelse af Kommunes ejendomsdriftsopgaver. Ejendomsdriftsenheden forankres i (KEjd) og ansvaret for opgaveløsningen overgår til dem. Formålet med at samle alle ejendomsdriftsopgaver ét stedt - at opnå effektiviseringer - er ifølge forslaget at, etablere en fælles og ensartet opgavevaretagelse, der vil kunne understøtte kerneopgaverne i forvaltningerne. Forslaget har været sendt i forvaltningshøring og Børne- og Ungdomsforvaltningen har samlet nedenstående kommentarer. Løsning Med ejendomsdriftsopgaver forstås rengøring, indvendigt vedligehold, udvendigt vedligehold, mindre ombygninger, terræn, miljø (affald), kantiner, og sikring. Med etableringen af en central ejendomsdriftsenhed vil styringen af den enkelte institutions eller skoles driftsopgaver gå fra en hovedsagligt decentral styring til en hovedsagligt central styring. Det vurderes i forslaget, at en decentral model bl.a. medfører, at der går tid og kræfter fra lederens kerneopgaver, og at der er uensartede snitflader mellem aktører på ejendomsdriftsområdet. For nærmere beskrivelse af forslaget, se bilag 1: Resume vedr. fælles ejendomsdriftsenhed. Tanken om en tværgående ejendomsdriftsenhed er grundlæggende god og bør basere sig på de mange erfaringer og kompetencer, der eksisterer i dag. En tværgående enhed bør i udgangspunktet indeholde alle de kommunale enheder, der i dag håndterer arbejdsopgaver inden for ejendomsdriftsområdet, herunder Byens Drift (Teknik og Miljøforvaltningen, TMF), Team Bade, Team Sundby Valby og Team Nord-Øst (Kultur- og Fritidsforvaltningen, KKF), Rengøringsservice og Drift og Service (Økonomiforvaltningen, ØKF), samt Rengøringssektionen og Gårdmandskorpset (Børne- og Ungdomsforvaltningen, BUF). Ligeledes bør en tværgående enhed arbejde for at blive det foretrukne valg til løsning af ejendomsdriftsopgaverne for alle kommunens institutioner. BUF anbefaler og opfordrer i den forbindelse til, at Økonomiudvalget tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af ovennævnte service- og driftsenheder. Gruppen skal analysere nærmere på den samdrift, der allerede eksisterer i dag mellem forvaltningerne, samt mulighederne for en øget samdrift, inden der tages beslutning

13 om etablering af en fælles enhed. Omfang KEjd foreslår, at forvaltningerne overfører deres ejendomsdriftsopgaver til den fælles enhed i forskellige faser. Fx forslås det, at BUF overfører sine opgaver i fase 1, hvorimod lignende opgaver under TMF, først overføres i fase 3. En tværgående ejendomsdriftsenhed bør rumme alle kommunens aktiviteter inden for samme område på samme tid, for at opnå den ønskede synergieffekt. Alle driftsopgaver/facility managementopgaver bør omfattes samtidigt, herunder TMF's drift af parker og offentlige legepladser, KFF's idrætsanlæg, SUF's rengøring af plejehjem, osv. Placering KEjd foreslår, at en fælles central ejendomsdriftsenhed placeres i KEjd. BUF vurderer, at KEjd har behov for at konsolidere sig på en række områder (jf. Strukturrapporten fra 2013). Det bør nøje overvejes, hvor en ejendomsdriftsenehed bedst kan/skal placeres således, at brugernes behov imødekommes bedst muligt. Der kan med fordel etableres en selvstændig ejendomsdriftsenhed under ØKF eller i TMF. Sidstnævnte står i forvejen for at drifte Københavns kommunale udearealer. Der vil kunne opnås effektivisering og synergi ved at etablere enheden i TMF, eller alternativt lade ejendomsdriftsområderne indgå som en del af TMF s opgaveportefølje. Terræn er et langt større område end indvendig vedligeholdelse, og det vil derfor medføre en større synergi og effektivisering at lade et mindre område som indvendig vedligehold knyttes til de opgaver, som vedrørerer terræn, herunder gartnerisk vedlighold, mindre reparationsarbejder, og lignende, der i dag udføres af de tekniske personaler. Styring KEjd anbefaler, at forvaltningernes budgetmidler på området overføres til en kommende central ejendomsdriftsenhed, og at serviceleverancerne styres via SLA er (Service Level Agreements). BUF er bekymret for, at en sådan løsning vil skabe en monopollignende situation med manglende mulighed for, at institutioner og skoler kan tilpasse løsningerne til deres behov. Lignende styring har tidligere været forsøgt afprøvet på ejendomsdriftsområdet, men viste sig ikke bæredygtigt, da serviceniveauet faldt markant, og der opstod utilfredshed med opgaveudførelsen hos brugerne. BUF ser hellere, at den kommende ejendomsdriftsenhed styres på en måde, hvor forvaltningernes enheder har mulighed for at vælge, hvorvidt de løser opgaverne selv ved eget personale eller køber ydelserne af den centrale ejendomsdriftsenhed, og at budgetmidlerne bibeholdes decentralt. Derved konkurrenceudsættes opgaveløsningen løbende internt i kommunen, idet brugerne har mulighed for at løse opgaven/dele af opgaven selv eller lade ejendomsdriftsenheden løse den. En sådan styringsmodel sikrer, at ejendomsdriftsenheden leverer præcis de ydelser og services, som brugerne efterspørger og finder værdifulde. Det er en model, der er afprøvet med stor succes i BUF i henholdsvis Rengøringssektionen og Gårdmandskorpset. Pilotprojekt KEjd s model for implementering er, at alle medarbejdere overføres 1. januar 2016, og at der forinden er fundet de nødvendige ledere (oktober 2015). Forud for overgangen ønsker KEjd at lave et pilotprojekt med opstart i foråret 2015, som skal afsluttes i efteråret BUF er bekymret for, at der efter pilotprojektet ikke er afsat tilstrækkelig tid til at få den helt nye organisation på plads. Pilotprojektet vil trække ledelseskraft ud af de eksisterende ejendomsdriftsenheder med risiko for at skade den daglige opgaveløsning til gene for brugerne. Den decentrale ledelse risikerer at skulle bruge væsentligt mere tid end i dag på driftsopgaver tid som vil gå fra kerneopgaven. Såfremt der ønskes gennemført et pilotprojekt, skal der afsættes den fornødne tid til at evaluere projektet og drage erfaringer fra det, som kan inkorporeres i den endelige organisation.

14 BUF vurderer ikke, at den fremlagte tidsplan er realistisk. Implementering Implementeringen bør foregå i et tempo, hvor ejendomsdriftsenheden modnes til at kunne tilbyde flere og flere services inden for ejendomsdriftsområdet, og brugerne ligeledes modnes og får tillid til i højere og højere grad at benytte sig af disse. BUF vurderer imidlertid ikke, at det er hensigtsmæssigt, at implementeringen foregår faseopdelt, da effektiviseringen skal ske på baggrund af synergi mellem medarbejdergrupperne på tværs af forvaltningerne. Det vil ikke skabe synergi, at BUF's driftsmedarbejdere (især på udeområderne) overgår i fase 1, når TMF's driftsmedarbejdere ikke overføres før fase 3. Man flytter reelt blot medarbejdere fra en forvaltning til en anden uden synergi og effektivisering. Implementeringen skal bygges op omkring rengøring og om ejendomsdrift, herunder gartnerisk vedligehold og renholdelse af udearealerne. Efter en kort indkøringsperiode med den nuværende opgaveportefølje vil ejendomsdriftsenheden være klar til at tage nye kunder ind. I dag er modellen velkendt hos såvel Rengøringssektionen og Gårdmandskorpset i BUF, som over de seneste år løbende har haft en massiv tilvækst i kunder ikke kun BUF-brugere, men også brugere fra andre forvaltninger. Denne implementeringsform vil være forbundet med relativt begrænsede omkostninger, idet medarbejderne kun skal flyttes rent organisatorisk. Der er ikke behov for at udvikle en ny organisation fra bunden, nye systemer, kontrakter mm. Ligeledes sikres der en kontinuerlig drift, som er vigtig for brugerne. Der bør kort sagt bygges videre på de eksisterende ledelsesstrukturer, herunder de eksisterende administrative stabsfunktioner, som har udviklet en naturlig servicekultur baseret på et leverandør/kundeforhold. Grundtanken bør hele tiden være, at ejendomsdriftsenhedens virke skal skabe merværdi for de decentrale enheder. Ejendomsdriftsenheden skal være konkurrencedygtig og brugerne skal til enhver tid frit kunne vælge en opgavesammensætning, der passer til deres behov. Indvendig vedligeholdelse KEjd foreslår en model for udførelse af indvendig vedligeholdelse, hvor retten til at disponere over midler til større reparationer og mindre ombygninger bibeholdes hos brugerne. Budgettet hertil foreslås imidlertid overført til KEjd, således at opgaverne i lighed med andre opgaver, skal bestilles her. Med denne model skabes en unødig snitflade, som ikke er værdiskabende for brugerne. Fagforvaltningerne og brugerne har i hele KEjd s levetid brugt væsentlige resourcer på at afklare snitfladeproblematikker med KEjd og gør det fortsat. Den indvendige vedligeholdelsesopgave på skoler og institutioner udgør desuden en helt central del af den lokale selvforvaltning og indgår også som en integreret del af enhedernes bevillinger. I første omgang anbefales det derfor, at denne del ikke indgår i en tværgående ejendomsdriftsenhed, men at opgaven efterfølgende kan gøres til en tilkøbsydelse. Høring Etablering af en tværgående ejendomsdriftsenhed har betydning for mange brugere, og der er derfor mange interessenter, som bør inddrages, hvis der skal sikres en god overgang til en ny organisatorisk struktur med nye snitfalder, samarbejdsrelationer osv. Det drejer sig både om medarbejdere, skoleledere, institutionsledere mv. Den høring, der har været mulighed for at gennemføre under de givne rammer, er en ren forvaltningshøring, hvor forvaltningen qua ferieperioden kun i ganske begrænset omfang har kunnet indhente kommentarer fra brugerne. Forslaget er i begrænset omfang sendt ud i BUF's organisation således, at de har kunne kommentere på forslaget og komme med input. Hovedtemaerne fra de indkomne kommentarer er gengivet i bilag 3. BUF anbefaler på denne baggrund, at der gennemføres en reel høring af brugerniveauet samt øvrige interessenter, før der træffes endelig beslutning om omfang, organisatorisk placering, styringsmodel samt implementering og indhold. Kommentarer fra skoler og institutioner mv.

15 De skole- og institutionsledere samt områdechefer, der har kommenteret på KEjd's forslag, udtrykker bekymring i forhold til tillidsdagsordnen (tillid til at lade den enkelte enhed vælge den løsning, de ønsker). BUF arbejder ligesom resten af Københavns Kommune målrettet på at implementere tillidsdagsordnen som det bærende styringsparadigme i forvaltningen og i samarbejdet mellem de forskellige niveauer i forvaltningen. Flere skole-/klyngeledere vurderer, at forslaget vil indebære, at de som ledere ikke længere har mulighed for selv at vælge den løsning, de ønsker, og ikke mindst hvornår opgaverne skal løses dette vurderes at have negative konsekvenser for kernedriften og desuden ikke være i overensstemmelse med tillidsdagsordnen. Det anføres i svarene, at flere har negative erfaringer med KEjd i dag og ønsker ikke at afgive endnu mere beslutningskompetence til dem og ej heller lade dem prioritere opgaveløsningen. Det opleves som meget bekymrende, når det i materialet beskrives, at institutionerne forventes at prioritere midler fra kerneopgaven til løsning af ejendomsdriftsopgaver. Det er en forudsætning, at såfremt KEjd skal være en professionel udbyder af en ydelse, der er fastsat til en bestemt pris, så skal de også kunne løse opgaverne professionelt inden for det afsatte budget og ikke gøre indhug i ressourcer til kernedriften. Det anføres ligeledes i svarene, at der er en bekymring for, at der opstår et monopol, modsat den nuværende model, hvor brugerne kan vælge mellem flere løsninger afhængigt af behovet på det givne tidspunkt.nuværende model giver enhederne mulighed for at prioritere et område, som vurderes at have et særligt behov. En ændring af dette vil betyde en indskrænkning af ledelsesrummet/selvforvaltningen af budgettet på de enkelte enheder. Generelt er de decentrale enheder positive overfor etableringen af en fælles ejendomsdriftsenhed. Valget om at anvende den skal imidlertid være op til den enkelte leder, sådan som det er i dag. Flere ledere udtaler, at der kan være fordele ved at centralisere dele af ejendomsdriften, men de er alle bekymrede for at miste deres mulighed for at vælge den bedst mulige løsning på et område, hvor de fortsat vil have ansvaret for, at funktionaliteten er i orden, således at børn og personale kan have de bedst mulige rammer for tilbuddenes faglige og pædagogiske indhold. Skoler og institutioner ønsker ikke en servicekatalog -løsning hvor one size fits all, idet hver enhed er forskellig og ikke kan forventes at have de samme behov og ønsker i forhold til opgaveløsning og serviceniveau på de forskellige ejndomsdriftsområder. Flere ledere er desuden bekymrede over sammenligningen med SAO, hvor erfaringerne indtil videre ikke har været positive. Flere udtrykker, at det ikke forekommer fornuftigt at søsætte endnu et centraliserings- og effektiviseringsprojekt uden at afvente en evaluering af SAO. ØKONOMI Som del af BUF s effektiviseringsstrategi indgår en årlig effektivisering på ca. 5 mio. kr. på forvaltningens ejendomsdriftsenheder. Med henblik på at sikre, at dette potentiale hjemtages allerede fra 2015, bør finansieringen af en fælles tværgående enhed i givet fald fremlægges som et budgetforslag, hvor midlerne til de medfølgende implementeringsomkostninger findes i forbindelse med budget Videre proces Såfremt udvalget godkender indstillingen, sendes udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget. Else Sommer /Henriette Bjørn Nielsen

16

17 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Drift og Anlæg NOTAT Notat vedr. kommentarer fra de decentrale niveauer i forbindelse med forslag om etablering af central ejendomsdriftsenhed. Indledning: I forbindelse med forslag fra Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme (KEjd) om at der etableres en central enhed til varetagelse af ejendomsdriftsopgaver/facility management har Børne- og Ungdomsforvaltningen indhentet kommentarer fra de decentrale niveauer. På grund af den pressede tidsplan, blev høringsmaterialet sendt til Områdecheferne, så der lokalt kunne træffes beslutning om, i hvor stor udstrækning der kunne og skulle indhentes kommentarer fra skole- og institutionsledere, også fordi materialet blev fremsendt sommerferieperioden. Kommentarerne er i hovedsagen centreret om 7 emner - tillidsdagsordnen, indførelse af monopol på ejendomsdriftsområdet, tilliden til ledernes kompetencer, KEjd, SAO, Folkeskolereformen og selve processen for forslagets tilblivelse og høringen af de berørte. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anne Mette Valentin Pedersen Kommentarer Tillidsdagsorden En del kommentarer drejer omkring forholdet mellem det ledelsesparadigme, som Københavns Kommune samlet set og overordnet styres af, nemlig en Tillidsdagsorden. I mange kommentarer gives der udtryk for, at der ikke er overensstemmelse mellem en sådan tillidsdagsorden og fratagelsen af ledelsesansvar, ledelsesopgaver og ledelsesrum til at træffe beslutninger og vælge lokalt tilpassede løsninger. Dette ligger i klar forlængelse af de kommentarer, hvor der gives udtryk for at forslaget om at centralisere ejendomsdriften opleves som en underkendelse af lederens dygtighed og kompetencer. I kommentarerne hedder det bla. at ansættes kompetente ledere, der er i stand til at træffe beslutninger med baggrund i lokale forhold. En netværkskoordinator udtrykker det således: Vi synes, det kunne være passende og i overensstemmelse med tillidsdagsordenen, at der blev taget udgangspunkt i, at vi som ledere er i stand til at være ansvarlige overfor og interesserede i at løfte de omtalte opgaver. Monopol Generelt gives der udtryk for, at en central enhed på mange måder ikke er en konstruktion, der kan støttes op om i den form den præsenteres i her. For det første ser mange en sådan konstruktion som et monopol, hvor der altså ikke længere vil være reel mulighed for at vælge løsninger til og fra på baggrund af en intern konkurrence. Monopol (lignende) Drift og Anlæg - Adm. Gyldenløvesgade København V Telefon Mobil anvale@buf.kk.dk EAN nummer

18 konstruktioner inden for ejendomsdrift og vedligehold er tidligere prøvet med en svigtende kvalitet i opgaveløsningen som resultat. Tilsvarende udtrykker mange undren over, at der ikke i forslaget lægges op til at bibeholde den eksisterende model, hvor der gives mulighed for at vælge løsninger, der lokalt tilpassede og eventuelt udbrede en sådan model. Der henvises i den sammenhæng til Gårdmandskorpset og til Rengøringssektionen. I kommentarerne lægges der vægt på, at en sådan model sikrer, at der opretholdes et tilfredsstillende niveau i kvaliteten, gives muligheden for at købelokalt tilpassende løsninger og for at vælge ydelser til og fra. De holdninger, der generelt gives udtryk for omkring til- og fravalg kommer til udtryk i kommentaren: Der er i skole- og institutionskredse generelt en stor bekymring for den foreslåede centralisering. Det anerkendes naturligvis, at der vil kunne være nogle stordriftsfordele ved at samle ejendomsdriften, men den beskrevne model giver en frygt for monopollignende tilstande, hvor andre alternativer ikke kan vælges lokalt, såfremt at det giver en bedre opgaveløsning. Københavns Ejendomme Denne skepsis over for centraliserede enheder giver mange udtryk for bl.a har sin baggrund i samarbejdet med KEjd. Der udtrykkes generelt utilfredshed med den opgaveløsning, KEjd tilbyder, med responstider, og med mængden af opgaver, der rent faktisk udføres. Samarbejdet med KEjd beskrives af institutions- og skoleledere som problematisk og besværligt og det i en sådan grad, at dette afspejles i trivselsundersøgelserne. I forlængelse af de dårlige erfaringer med samarbejdet med KEjd vækker det undren, at man vil udbrede systemet til at omfatte yderligere arbejdsområder. En skoleleder udtrykker det således: Vores forventninger til at KEjd kan løfte denne opgave, er meget lave. KEjd er i forvejen ikke særligt smidige eller troværdige i mange sammenhænge. Få KEjd til at fungere optimalt, før flere opgaver lægges over til KEjd. SAO For nylig blev der iværksat en proces til samling af administrative opgaver. Samlingen af de administrative opgaver i en central enhed skulle bla. have betydet en lettelse i arbejdsbyrden lokalt, betydet en forenkling i opgaveløsningen og en højere kvalitet i opgaveudførelsen. På skoler og institutioner oplever man dog at det på nuværende tidspunkt ikke har haft den planlagte effekt, men tværtimod har betydet en del dobbeltarbejde. Det forekommer derfor en del af de adspurgte uforståeligt, at man vil indføre en så omfattende centralisering som den der foreslås på ejendomsområdet uden først dels at have givet SAO noget tid og dels uden først at have evalueret SAO. I kommentarerne hedder det bl.a.: SAO træder stadig sine barnesko og der er ingen reelle og valide evalueringer, at støtte sig til. Indtil Side 2 af 3

19 videre må vi desværre på skolerne konstatere, at SAO ikke har betydet en effektivisering af arbejdet. Opgaveløsningen er kun blevet besværliggjort og dobbeltarbejde florerer i stor stil. Folkeskolereformen Et andet tema der kommenteres på, er centraliseringen af ejendomsdriftsopgaverne set i sammenhæng med implementeringen af Folkeskolereformen. Det vurderes, at der med Folkeskolereformen vil være øget behov for lokalt tilpassede løsninger og for hurtigt at kunne få assistance til diverse opgaver. Opgaveløsninger baseret for standardaftaler vurderes at passe dårligt sammen med de behov for øget fleksibilitet der forudses at opstå med Folkeskolereformen. En skoleleder udtrykker det således: Jeg mener derfor, at effektiviseringsforslaget er fuldstændig løsrevet for hensigt og mål med FSR. Proces Endelig er mange forundrede over den måde forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed er blevet til på, er blevet behandlet og over manglen på brugerinvolvering. Der gives udtryk for at i tilblivelsen af forsalget mangler en demokratisk proces. Senest har manglen på burgerinvolvering givet sig udtryk i en meget kort høringsperiode til at indhente relevante kommentarer og at perioden desuden faldt i en ferieperiode. Det har således ikke været muligt at gennemføre tilfredsstillende en hørings og inddragelsesproces. I Skole- og klyngeledere beskriver processen således: Vi oplever dog desværre, at processen er meget forceret. Det fremføres, at der har været månedlige møder i en styregruppe, lige som der har været dialog med en gruppe ved navn Bedre ledelsesrum. Ingen af de ca. 15 ledere fra klynger og skoler, som deltog på mødet, har haft kendskab til disse møder. Som det fremgår af ovenstående, er der generelt ikke tillid til at etableringen af en central ejendomsdriftsenhed vil have en gavnlig virkning på den enkelte institution eller skole. I en generel kommentar til forslaget hedder det: Forslaget bærer præg af at der er stor forskel/afstand mellem den virkelighed, der beskrives af de forslagsudarbejdende mennesker i Københavns Kommunes Økonomiudvalg til Klyngelederes og ansattes virkelighed alt for langt fra ide til daglig praksis forslaget mangler jordforbindelse, er ikke lokalt forankret. Side 3 af 3

20 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DAGSORDEN for mødet den , kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse Høring om fælles ejendomsdrift ( ) 1

21 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET 16. Høring om fælles ejendomsdrift ( ) Økonomiudvalget har på møde den 10. juni 2014 besluttet at sende forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune i høring i fagudvalgene. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal derfor afgive høringssvar. INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes til Økonomiudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar. PROBLEMSTILLING Økonomiudvalget blev på Budgetseminaret den 28. januar 2014 orienteret om, at optimering af ejendomsdriftsområdet i kommunen indgik i arbejdet frem mod budget Frem mod økonomiudvalgsmøde den 10. juni 2014 har Københavns Ejendomme udarbejdet forslag til en ny samlet organisering af ejendomsdriftsområdet i Københavns Kommune. Det er dette forslag der nu sendes i høring i fagudvalgene og i det centrale samarbejdsorgan (CSO). SUF-MED har bidraget til CSO s høringssvar, og dette bidrag er vedlagt denne indstilling som bilag 1. Forslaget bygger på en faseopdelt implementering, hvor der i denne omgang (Fase 1) alene tages stilling til samling af følgende opgaver: Terræn, grønne arealer, vintervedligeholdelse m.v. Kantinedrift for kommunens ansatte. Sikring, vagtordninger, låsebokse m.v. Rengøring, måttevask, vinduespudsning m.v. (dog ikke på SUF s plejecentre). Indvendig vedligeholdelse, daglig bygningsdrift, reparationer og mindre ombygninger (dog ikke på SUF s plejecentre). Institutioner, der ikke ligger i Københavnsområdet. Selvejende institutioner i kommunale bygninger (dog ikke SUF s plejecentre). Det vi sige, at fase 1 for SUF s vedkommende alene omfatter bygninger med administrativt formål (Centralforvaltningen i Sjællandsgade, områdekontorer, hjemmeplejernes administration mv.) Der vil senere (i forbindelse med budget 2017 og 2018) blive fremlagt selvstændigt beslutningsforslag om Fase 2 og Fase 3, som blandt andet omhandler: Receptioner, Post og Scan, Omstillinger, Indretning, Flytning, Transport og maskiner samt ejendomsdriftsopgaver på SUF s plejecentre. LØSNING Sundheds- og Omsorgsudvalget er grundlæggende af den opfattelse, at Københavns Kommune bør foretage de effektiviseringer i driften, som giver mening, og som ikke forringer serviceniveauet for borgerne eller arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for medarbejderne. Her tænkes der i særlig grad på muligheden for afvekslende arbejdsfunktioner for at reducere risikoen for tidlig nedslidning. Side 1

22 Derfor ses samling af visse ejendomsdriftsopgaver i en fælles enhed som en mulighed, der bør undersøges nærmere. Her vil det i særlig grad være oplagt at se på mulighederne for fælles ejendomsdrift - specielt omkring vedligeholdelse af bygninger og arealer, der anvendes til administrative og andre ikke direkte borgerrettede formål. Sundheds- og Omsorgsudvalget er dog bekymret for om etablering af en fælles ejendomsdriftsenhed i kommunen - som den er skitseret - vil være hensigtsmæssig. Alene etableringen af enheden vil være en omfattende og bekostelig bureaukratisk øvelse, hvor der vil være usikkerhed om hvorvidt den efterfølgende besparelse for kommunen kan kompensere herfor. Det anbefales derfor, at en mindre drastisk model overvejes, hvor indfasningen sker langsommere, så der bliver mulighed for at etablere løbende sikre succeser på området. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal samtidig understrege, at en samling af ejendomsdriftsopgaver fra forvaltningens plejecentre ikke mindst rengøringsopgaver - i en fælles-kommunal enhed vil være behæftet med stor risiko for, at forholdene for nogle af kommunens svageste borgere forringes. Rengøringen på plejecentrene er integreret i de egentlige plejefaglige opgaver, og er dermed medvirkende til at skabe et godt hverdagsliv for borgerne. Rengøringsmedarbejderne på plejecentrene yder sideløbende med rengøringsopgaverne typisk også andre former for praktisk hjælp. Det kan være hjælp i spisesituationer og ved sociale aktiviteter. Rengøringspersonalet indgår således i et integreret samarbejde med de øvrige personalegrupper på plejecentrene i forhold til borgerne på en måde, der er væsensforskellig fra andre enheder i kommunen. ØKONOMI Forslaget opererer med samlede etableringsomkostninger på 48,7 mio. kr. og med en forventet årlig effektivisering fra 2019 på netto 29,7 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalgets bidrag til effektiviseringen vil være kr. i 2017 og henholdsvis kr. og kr. i 2018 og Fase 1 forventes at indebære, at der skal overflyttes et beskedent antal årsværk fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til Københavns Ejendomme. VIDERE PROCES Når Økonomiforvaltningen har modtaget høringssvarene vil der blive udarbejdet en ny indstilling til forelæggelse for Økonomiudvalget den 29. august 2014 og i Borgerrepræsentationen primo oktober Hanne Baastrup /Lars Matthiesen BILAG Input til høringssvar fra CSO.pdf Side 2

23 16 INPUT TIL HØRINGSSVAR FRA CSO.PDF

24 Side 3

25 Midlertidigt MED: B side høringssvar til forslag om Central Ejendomsdrift i Københavns Kommune af 11.august 2014 Midlertidigt MED/B sidens høringssvar til forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune Indledningsvis gøres opmærksom på, at vi på B-siden såvel som fra organisationernes side, gerne vil være med til at se på om ejendomsdrift i Københavns Kommune kan udføres på en mere effektiv og billigere måde, men det forudsætter at der er den fornødne tid til at træffe de rigtige beslutninger forud for, at en ændring skal føres ud i livet. Vi er vidende om, at der i Økonomiforvaltningen har været en lang skivebordsproces med dette projekt men det betyder ikke at det skal presses igennem som det foregår i disse dage henover sommerferien og med eklatant mangel på demokratisk indflydelse til følge. Det endelige forslag til Central Ejendomsdrift blev fremlagt i Økonomiudvalget den 10. juni 2014 og dagen efter var det første ordinære møde i det nyligt oprettede Midlertidige MED om ejendomsdrift og første mulighed for B-siden at diskuterer forslaget. Vi anerkender, at man med det midlertidige MED-Udvalg har forsøgt at sikre sig en ordentlig medarbejderindflydelse tidligt i processen og at man vil give medarbejderne mulighed for reel inddragelse, allerede i planlægningsfasen. Netop derfor, finder vi det ekstra beklageligt, at vi på medarbejdersiden af det midlertidige MED-Udvalg, må konstatere: At vi - i modsætning til de gode intentioner ikke er blevet inddraget på et tidligt tidspunkt og på en sådan måde; at det har givet os reel mulighed for at kvalificere beslutningsoplægget før det blev præsenteret i Økonomiudvalget. Det vil sige at vi på ingen måde har haft mulighed for at påvirke forslaget men at det udelukkende er embedsmænds værk på Rådhuset, hvilket vi finder uholdbart. Økonomiudvalget beslutter en meget kort høringsproces og kun i forhold til fagudvalg og CSO. Udvalget vil så herefter have sagen til beslutning den 26. august. Det viser sig, at der både blandt de tillidsvalgte i det midlertidige MED og blandt medarbejderne generelt er så stor utryghed overfor den fælles ejendomsdrift, at der risikeres en meget stor modstand mod den fælles ejendomsdrift. Der vil være bedre muligheder for en fornuftig proces, hvis implementeringen udskydes. Derfor protesterer vi over den snævre og hastige fremgangsmåde i forbindelse med en meget vital beslutning for mange af kommunens medarbejdere og på borgere/brugere af flere institutioner og enheder. Der sikres ikke en fuld og hel medarbejderindflydelse hvilket vi finder yderst problematisk. Vi kan oplyse om at vi den 17. juni 2014 også har fremsendt en protest til CSO og rejst en række spørgsmål. 1

26 Midlertidigt MED: B side høringssvar til forslag om Central Ejendomsdrift i Københavns Kommune af 11.august 2014 Den snævre beslutningsproces betyder at der ikke levnes plads til væsentlige forandringer i beslutningsforslaget, da der ikke er tid til at gennemtænke tingene anderledes eller forholde sig til indsigelser der kan forandre indhold af forslaget eller stoppe det helt. Ud fra de givende omstændigheder mener vi ikke forslaget kan gennemføres i sin nuværende form. Konkret vil vi pege på at Vi fik tilsendt beslutningsoplægget og bilagene, få dage før Økonomiudvalget skulle behandle indstillingen. MED-mødet, der skulle diskutere indstillingen, kunne derfor først afholdes dagen efter indstillingen var behandlet af Økonomiudvalget. Der er ting, som vi overhovedet ikke har hørt om tidligere og som derfor aldrig har været drøftet i det midlertidige MED-Udvalg her kan fx nævnes fase 2 og i særdeleshed fase 3. Der er i det hele taget en masse uklarheder om, hvem der skal med i den fælles ejendomsdrift og hvem der ikke skal. Diskussionen har desværre fået den slagside, at det handler om, at hvis nogle skal kunne være udenfor, så vil andre også blive udenfor. Der tages ikke udgangspunkt i, hvilke områder, der faktisk giver mening som en del af en fælles ejendomsdrift og heller ikke, om det i det hele taget er en god ide at sætte projektet i gang. Høringsfasen skal afsluttes medio august, da Økonomiudvalget skal tage beslutning den 26. august Vores holdning er, at det giver alt for dårlige arbejdsbetingelser for såvel fagudvalgene som det Det Centrale Samarbejdsorgan. Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at høringsfristen forlænges og projektet udskydes mindst et år. Det er endvidere vores holdning, at det er utilstrækkeligt at kun fagudvalgene og CSO høres. Der er så mange interessenter, og så mange forskellige interesser på spil, at høringen skal udvides til en offentlig høring. Såvel de forskellige MED udvalg, de faglige organisationer og borgerne /brugerne skal have mulighed for at blive hørt. Vi ved, at Hoved-MED i forvaltningerne har haft mulighed for at komme med deres bud på ejendomsdriften og at der er kommet nogle høringssvar. Vi finder det bekymrende at det er blevet udlagt som om at Det Midlertidige MED er positivt indstillet overfor forslaget. Det er ikke tilfældet vi har der imod rejst en række uafklarede problemstillinger, som der forsat ikke er svar på. Vi har udelukkende været positive overfor, at det midlertidige MED-udvalg er kommet i gang tidligere end forventet. I indstillingen fremgår, at der skal etableres et pilotprojekt, som skal afvikles i perioden marts tidligt efterår Samtidig skal den fremtidige ledelsesstruktur være på plads i oktober Det vil sige, at pilotprojektet afvikles sideløbende med, at organisationen skal på plads. Pilotprojektet giver derfor ingen mening, da evalueringen af et sådant kan give legio forskelligartede svar lige fra, at det har kørt godt, til at der er en del eller mange ting, der skal rettes ind, til at, det slet ikke fungerer. 2

27 Midlertidigt MED: B side høringssvar til forslag om Central Ejendomsdrift i Københavns Kommune af 11.august 2014 Hvis besættelse af lederstillinger, og etableringen af en struktur skal være på plads i oktober, vil der ikke være reel mulighed for at stoppe Den Fælles Ejendomsdriftsenhed, hvis det viser sig, at den ikke fungerer. Et pilotprojekt skal afvikles INDEN man etablere noget som endeligt, for at kunne drage erfaringerne heraf. Der henvises til erfaringerne med SAO/Administrationsplanen/Koncernservice og ud fra disse; er det vores opfattelse at det konkluderes, at en fælles central ejendomsdriftsenhed vil være en fordel. Det undrer os at man, mens noget endnu er i sin opbygning, kan bygge på erfaringer. Disse erfaringer er ifølge de meldinger, vi får - i høj grad dårlige og har problematiseret såvel selvforvaltningen, øget bureaukratiet og ikke mindst forøget udgifterne til administration i flere institutioner selvom det modsatte var formålet. I indstillingen fremgår det, at en fælles ejendomsdrift skal funderes i KEjd og skal skabe en sikker drift og understøtte institutionernes kerneopgaver. Dette skaber bekymring, da vi fra flere sider hører at KEjd ikke fungerer. Hvordan kan der etableres noget nyt og stort i en ikke fungerende organisatorisk ramme og som ikke vil kunne være i stand til at løfte opgaven. Vi ved at det skaber en enorm bekymring hos nogle af institutionernes ledere og medarbejdere. I indstillingen er der en ikke underbygget påstand om, at der i Københavns Kommune er et stort antal medarbejdere, der ikke understøttes af ledelses kompetencer på institutionerne - og derfor konkluderes, at det betyder, at arbejdskraften derfor ikke er effektiv. Der skrives at den enkelte leder bruger uforholdsmæssigt megen tid på at bestille håndværkere og det vil ikke være nødvendigt med en fælles enhed. Men indstillingen forholder sig ikke til at der i de enkelte institutioner, skoler og enheder kan være en høj grad af uddelegering af ansvarsområder til medarbejdere med specialer indenfor området og derfor er kompetente til både at tage ansvar og udføre arbejdsopgaverne. Ud fra forslaget forholder man sig ikke til kombinationsstillinger eller stillinger som er meget brede i funktionsbeskrivelserne, hvor blot én af opgaverne er at være ansvarlig for ejendomsdrift i de enkelte institutioner. Pedellen der også er skolevagt, kulturarbejderen der sætter scene op og ordner små reparationer, rengøringsassistenten der også er bogopsætter, plejehjemsmedhjælperne der er med til at anrette maden eller er med ind over i forhold til selve plejen over for den enkelte beboer, rengøringsmedarbejdere, der står i EAT-boden osv. Vi kan undre os over at man vil fjerne den nærhed, der er på arbejdspladserne og skøjter hen over det som en ligegyldig problematik. Der lægges op til en servicekultur, som skal understøtte kerneopgaverne underforstået at det ikke findes i de enkelte enheder i dag. Men det gør det jo netop. Det er som velfungerende støtte funktioner og det levnes der ikke plads til i en centralisering, som den foreligger nu. Vi er alvorligt bekymret over at denne centralisering er med til at forringe fleksibiliteten i arbejdskraften og forringe de nære arbejdspladser på institutionerne, skolerne og enhederne. 3

28 Midlertidigt MED: B side høringssvar til forslag om Central Ejendomsdrift i Københavns Kommune af 11.august 2014 Business casen er tilsyneladende ikke udarbejdet af nogen med viden på området idet den udelukkende er lavet ud fra generelle betragtninger og tal - og ikke ud fra de særforhold, som kendetegner mange af kommunens enheder og institutioner i dag samt de mange forskellige stillingsbetegnelser/overenskomstområder som varetager opgaverne. Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved, om det økonomiske potentiale overhovedet kan holde og om der er en reel effektivisering i dette forslag. Efter vores opfattelse er den fælles ejendomsdrift med til - at tage selvforvaltningen fra kommunens lokale enheder, - at der sker en øget bureaukratisering med flere ledelseslag end i dag og er ikke i tråd med den afbureaukratisering som Københavns kommune vil, - at processen IKKE er i overensstemmelse med den tillidsdagsorden, som Københavns Kommune bryster sig af at være foregangskommune i. Der er udover de ovenfor nævnte problemstillinger - forsat alt for mange uafklarede spørgsmål, som er afgørende for at kunne tage stilling til en københavnsk Ejendomsdriftsenhed: Helt præcis hvilke opgaver er det Ejendomsdriftsenheden skal varetage? Hvad koster de at få udført i dag? Specificeret i forhold til faggrupper/opgaveløsning/forvaltningsvis. Muligheden for om den enkelte forvaltning eller dele heraf kan undlade at være en del af en kommende Ejendomsdriftsenhed? Og hvilke forhold skal være til stede for at man kan undlade/ikke behøver at føre en opgave over i Ejendomsdriftsenheden? Hvilke faggrupper er der tale om? Vi har modtaget en bruttoliste over mulige faggrupper, hvor alle ansatte på overenskomsterne er taget med også de som ikke laver ejendomsdrift overhovedet. Det vil sige det endnu ikke er specificeret og talt op. På basis af effektiviseringspotentialet i indstillingen er vi bekymret for hvordan de enkelte medarbejdergrupper bliver berørt, fordi der er stor forskel i fuldtid/deltidsansatte. Videre er vores bekymring i forhold til processen herfor, når den er opdelt i 3 faser. Her foreligger negative erfaringer fra SAO projektet. Der skal tages stilling til, hvorvidt man vil in source rengøring og andre opgaver, der i dag er udliciteret. Det har man ikke forholdt sig til hidtil og det giver ingen mening med stordrift, hvis større klumper af medarbejdere, der naturligt hører til, ikke er en del af den fælles ejendomsdrift. Hvis man mener noget med at kunne tilbyde hele stillinger indenfor fx rengøring, og gerne kombinationsstillinger, skal der yderligere tages politisk stilling til, om man vil have synlig rengøring hele dagen, og ikke som nu, hvor noget rengøring foregår om natten og langt det meste mellem kl og Når man nævner arbejdsmiljø og sunde arbejdsforhold, bør der videre tages stilling til, hvilken arbejdstakt indenfor rengøringen, kommunen kan acceptere. Det er 4

29 Midlertidigt MED: B side høringssvar til forslag om Central Ejendomsdrift i Københavns Kommune af 11.august 2014 vores holdning, at arbejdstakten ikke må være over 100 på overenskomsten for det offentlige område. Pilotprojektet bør desuden defineres nærmere i forhold til område og opgavetyper. Som tidligere nævnt, bør pilotprojektet af indlysende årsager afvikles og evalueres forud for en endelig beslutning om iværksættelse af en københavnsk Ejendomsdriftsenhed. Er der taget højde for fx børneattester og lignende dokumentation. Vi opfordrer derfor Økonomiudvalget til at overveje, om det er den rigtige idé til en kommende ejendomsdrift herunder om det i det hele taget er en god idé. Vores erfaringer fra andre kommuner, der har gennemført en lignende struktur, er, at der nok er gennemført en række stordriftsfordele, men samtidig er der en ringere brugertilfredshed fra institutionerne og institutionernes brugere og medarbejdere her kan nævnes skoleledere, plejehjemsledere, elever, lærere, brugere på kulturhuse m.fl. På B-Sidens vegne Claus Windfeld, Næstformand for Midlertidig MED og Caja Bruhn, Suppleant for Næstformanden 5

30 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi REFERAT Referat fra ekstraordinært møde i CSO den 15. august 2014 om ejendomsdrift Dato: 15. august 2014 Tid: Kl Sted: Rådhuset, 1. sal, vær. 86 Mødedeltagere: Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mette Bomholdt Lindvig Repræsentanter for Københavns Kommune Kst. adm. direktør Bjarne Winge Adm. direktør Carsten Haurum, KFF Adm. direktør Katja Kayser, SUF Adm. direktør Pernille Andersen, TMF Adm. direktør Birgitte Hansen, BIF Repræsentanter for Organisationerne Formand Britt Petersen, FOA-LFS Fællestillidsrepræsentant Tania Karpatschof, AC Næstformand Mimi Bargejani FOA/KLS Næstformand Karla Kirkegaard, HK/Kommunal Hovedstaden Faglig sekretær Caja Bruhn, 3F, København Faglig sekretær Charlotte Thim von Mehren, FOAS, Social- og Sundhedsafdelingen Næstformand Steen Vadgaard, FOA 1 Kredsformand Lars Petersen, SL Storkøbenhavn Annemette El-Azem Galle, Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst Sekretariatsmedarbejdere Vicedirektør Helge Jacobsen ØKF/KS Kontorchef Lise Rasmussen, ØKF Specialkonsulent Jørgen Tejlgaard Pedersen, ØKF HR-konsulent Mette Bomholt Lindvig, KEjd Fuldmægtig Emil Jelstrup, ØKF Som særligt indbudt deltog direktør Gyrithe Saltorp, KEjd Rådhuset, 2. sal, vær. 50/ København V Telefon JTP@okf.kk.dk EAN nummer

31 Dagsorden: Etablering af fælles ejendomsdriftsenhed I Københavns Kommune På CSO s møde den 19. juni 2014 blev det besluttet at holde et ekstraordinært møde forud for ØU s behandling af indstilling om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed. Som mødemateriale var udsendt indstillinger om høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Endvidere er udsendt bemærkninger fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn, henvendelse fra medarbejderrepræsentanterne i det midlertidige MED-udvalg for ejendomsdriftsområdet og referat fra møde den 11. august 2014 i det midlertidige MED-udvalg for ejendomsdriftsområdet. Bjarne Winge og Britt Petersen foreslog, at referat fra mødet anvendes som CSO s høringssvar til ØU. CSO godkendte forslaget. Gyrithe Saltorp orienterede om tidsplanen for den administrative og politiske behandling af indstillingen om en central ejendomsenhed. På mødet den 19. juni 2014 havde CSO bemærkninger til følgende områder i indstillingen om en central ejendomsdriftsenhed: Re-kommunalisering af ejendomsfaglige opgaver Tillidsdagsorden Kombijobs Opgaver omfattet ved samling af ejendomsfaglige opgaver Overhead Gyrithe Saltorp udleverede slides og gennemgik projektets bemærkninger til ovennævnte områder. Hun indledte med at gennemgå de problemstillinger, som er blevet rejst fra forvaltninger og det midlertidige MED-udvalg på ejendomsdriftsområdet. Hun understregede blandt andet, at projektet var meget opmærksomt på inddragelse af og kommunikation med de ejendomsfaglige medarbejdere. Hun fortalte desuden, at det vil blive foreslået at fremrykke pilotprojektet, således at der er mere tid til evaluering og opfølgning efterfølgende. På vegne af organisationssiden fremlagde Britt Pedersen derpå organisationernes bemærkninger til indstillingen om en central ejendomsdriftsenhed. Hun indledte med at sige, at der både blandt forvaltningerne og på organisationssiden er forskellige holdninger til centralisering af ejendomsdriftsopgaverne, men at der var enighed om følgende bemærkninger: Side 2 af 6

32 Organisationssiden finder, at det er et meget dårligt signal, at ØU besluttede at lægge høringsperioden over sommerferieperioden, da der dermed, efter organisationernes vurdering, ikke er tale om en reel høring. Når man læser bidragene fra forvaltningerne, er det ligeledes indtrykket, at inddragelsesprocessen ikke her havde været optimal. Organisationerne er enige om, at det er en god ide at se på de synergieffekter, der kan være i at samle de ejendomsfaglige opgaver. Organisationssiden er også enig i, at en samling af opgaverne vil kunne resultere i effektiviseringer. Der er dog ikke enighed på organisationssiden om, hvorvidt dette bedst sker i en central enhed. For organisationssiden er det vigtigt, at man kan forklare, hvorfor en samling af opgaver er en god ide. Hvis en central ejendomsdriftsenhed skal give mening også uden for Rådhuset, og forklaringer om effektivisering og synergi skal give mening, så er det nødvendigt at se på insourcing af de allerede udliciterede ydelser. Der er således behov for at se på det samlede opgavekompleks på tværs af kommunen, dvs. ikke opdelt på forvaltninger eller institutioner, fordi det ikke er muligt at opnå synergi, hvis alle alligevel ender med gør noget forskelligt. Mange steder opfatter lederne forslaget om en central enhed med budgetoverførsel som en begrænsning af deres ledelsesrum og dermed som manglende tillid. Her tænkes særligt på muligheden for at prioritere i det samlede budget. Derfor er der en helt særlig opmærksomhed om både de reelle omkostninger, der i dag er decentralt på ejendomsdriftsopgaver, og om overheadudgifter. Britt Petersen bemærkede videre, at organisationssiden ikke mener, at KEjd kan stå for det fortsatte arbejde. KEjd har et dårligt renomme, og der er ikke tillid til, at KEjd magter opgaven. Dette er et problem, uanset om dette renomme er retfærdigt eller ikke. Organisationssiden er overbevist om, at det kan give et projekt af denne størrelse modstand, hvilket vil besværliggøre realiseringen af de forventede gevinster. Samtidig ønsker organisationssiden at påpege, at de finder det problematisk, at der ikke er enighed mellem forvaltningerne om, hvilke opgaver der bør ligge i en samlet enhed, og at dette bør afklares nu. Organisationssiden anbefaler derfor, at ØU træffer en principiel beslutning, om man ønsker at gå videre med planerne om samling af ejendomsdriftsopgaverne, eller om man ikke ønsker at gå videre. Såfremt ØU træffer en principbeslutning om at gå videre med planerne, bør ØU efter organisationernes opfattelse pålægge kredsen af administrerende direktører under inddragelse af KEjd at være styregruppe for projektet og at udarbejde en implementeringsplan. Organisationerne anbefaler, at implementeringsplanen ikke bliver forvaltningsinddelt, men at der i stedet opereres med indfasning i geografiske områder, da de ikke forventer, at alle opgaver og medarbejdere kan overflyttes fra første dag. Side 3 af 6

33 Charlotte Thim von Mehren understregede, at det er vigtigt for de enkelte medarbejdere, at de fornemmer et tilhørsforhold til den lokale institution eller område, at de ved, hvem de skal tale med, og hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Det er derfor vigtigt, at dette tænkes tydeligere ind i processen. Hun spurgte om baggrunden for, at der ikke er sammenlignet med de øvrige byer i 6-bysamarbejdet, men i stedet med byer som eksempelvis Tønder. Gyrithe Saltorp svarede på det sidste, at man i forbindelse med indsamling af data havde inddraget de kommuner og arbejdspladser, som har erfaring med centralisering af ejendomsdriftsområdet og ikke nødvendigvis brugt byerne i 6-bysamarbejdet. Caja Bruhn gjorde opmærksom på, at selve processen også var til debat på sidste CSO. Hun henviste til høringssvaret fra b-siden i det midlertidige MED, som har rejst en række spørgsmål og problematikker. Hun sagde, at organisationssiden finder, at der er tale om en meget snæver høring, ikke bare tidsmæssigt, men også i forhold til inddragelsen helt ud i de lokale enheder. Organisationssiden anbefaler derfor på linje med medarbejdersiden i det midlertidige MED-udvalg på ejendomsdriftsområdet, at høringskredsen bredes ud, således at de enkelte enheder, medarbejdere og brugere og forvaltningernes MEDorganisationer inddrages. Hun understregede videre, at medarbejdersiden i det midlertidige MED-udvalg finder, at der er adskillige spørgsmål, som ikke besvares i indstillingen, blandt andet spørgsmålet om økonomien på området i dag. Hun gjorde derpå opmærksom på, at 3F s og FOA s erfaring fra de kommuner, som har været igennem en lignende centraliseringsproces, er, at servicedelen mistes. Mange medarbejdere har i dag meget sammensatte og brede funktioner, som er med til at sikre et højt serviceniveau. 3F finder ikke, at dette er tænkt ind i indstillingen, og Gyrithe Saltorp har tidligere i det midlertidige MED bekræftet, at de opgaver sandsynligvis vil forsvinde. Hun sagde derpå, at 3F ikke er enige i, at der nødvendigvis skal etableres en central ejendomsdriftsenhed, men at de er enige i, at der bør ses på, hvordan der kan samarbejdes om opgaverne. Hvilket tilsyneladende ikke er taget med i overvejelserne. Carsten Haurum spurgte om, man såfremt ØU måtte beslutte at gå videre med en model, hvor man pålægger 7-dir styregruppeansvar skulle sætte en deadline på, for hvornår en central ejendomsdriftsenhed skal etableres. Britt Pedersen svarede bekræftende på dette. Side 4 af 6

34 Steen Vadgaard gjorde opmærksom på, at etableringen af en central ejendomsdriftsenhed muliggør oprettelsen af flere fuldtidsstillinger på området. En udvikling som han finder positiv, da der i dag er alt for få fuldtidsstillinger for ufaglærte i Københavns Kommune. Britt Petersen sagde, at de decentrale lederes foreløbige erfaringer med SAO (Samling af administrative opgaver i Koncernservice) kommer til at spille ind i forhold til yderligere en stor samling af opgaver, selvom det er på et helt andet område. Uanset om det er retfærdigt eller ej, er organisationssiden derfor bekymret for, at det vil komme til at spille ind, når man nu taler om en ny centraliseringsøvelse i Københavns Kommune. Hun foreslog derfor, at der ventes med etableringen af en central ejendomsdriftsenhed, til det hele er faldet lidt til ro. Lars Petersen sagde, at han fandt det problematisk, at de selvejende institutioner er tænkt ind i centraliseringen, da man derved tager ledelsesretten fra lokale bestyrelser. Han bemærkede endvidere, at man med projektet udfordrer de aftaler, man indgår på det selvejende område, og at man samtidig risikerer at miste noget af den lokale sammenhængkraft. Mimi Bargejani bemærkede, at det bør afklares, hvorvidt de selvejende institutioner kan undlade at være en del af projektet, idet mindst 30 % af institutionerne i Københavns Kommune er selvejende, og det vil begrænse synergieffekterne ved at samle nogle af ejendomsdriftsopgaverne. Samtidigt var hun opmærksom på, at det vil kunne påvirke de enkelte leders mulighed for at planlægge tværfagligt samarbejde lokalt. Hun understregede derpå, at FOA/KLS ikke oplever, at der i dag er et stort fagligt fællesskab i de allerede eksisterende rengøringsafdelinger, eller at budgettet til kompetenceudvikling bliver brugt på faggruppen rengøringsassistenter. Hun bad om en oversigt over, hvor meget der reelt er blevet brugt for gruppen i Rengøringsservice det sidste års tid, idet hun ikke er bekendt med, at nogen som helst er kommet igennem med mulighed for udvikling m.m. Hun fortalte, at man først nu på det seneste er gået i gang med dette i Rengøringssektionen under BUF. Det kunne derfor være svært at tro på, at det vil blive anderledes i en central ejendomsdriftsenhed. Hun understregede endvidere, at hun fortsat finder, at der bør tales om behovet for fuldtidsstillinger til rengøringsassistenter, og om hvorvidt den enkelte arbejdsplads kan diktere, hvornår man ønsker rengøringen udført. Så længe der er en tendens til, at alle vil have arbejdet udført mellem kl. 6-10, giver det ingen mulighed for at få fuldtidsstillinger man kan leve af. Det er udbredt, at rengøring foretages uden for de øvrige medarbejderes arbejdstid, og derfor er der ikke reel mulighed for fuldtidsstillinger eller for et socialt fællesskab på arbejdspladsen. Side 5 af 6

35 Bjarne Winge kvitterede for medarbejdersidens mange konstruktive bemærkninger og fandt det positivt, at der peges på en vej frem. Bjarne Winge gjorde opmærksom på, at de selvejende institutioner ikke er tænkt ind i fase 1. Lars Petersen sagde dertil, at de er tænkt ind i fase 3. Caja Bruhn spurgte, hvordan høringssvaret fra medarbejdersiden i det midlertidige MED-udvalg på ejendomsdriftsområdet skulle indgå i høringssvarene til ØU. Bjarne Winge og Britt Pedersen aftalte derpå, at det vedlægges som bilag til referatet fra CSO. Side 6 af 6

36

37

38

39

40