Camp Century radarundersøgelser
|
|
- Ole Holmberg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2019/18 Camp Century radarundersøgelser Nanna B. Karlsson, William T. Colgan & Signe Bech Andersen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
2 Camp Century radarundersøgelser GEUS Teknisk notat Nanna B. Karlsson, seniorforsker William T. Colgan, seniorforsker Signe B. Andersen, statsgeolog G E U S 2
3 Forord Dette notat indeholder en kort beskrivelse af kortlægningen med radar udført i forbindelse med Camp Century undersøgelses- og overvågningsprogrammet samt en opsummering af resultaterne af dataanalysen. Arbejdet blev udført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i 2017 og Notatet tjener som en oversigt over og supplement til den engelsksprogede videnskabelige artikel Ice-penetrating radar survey of the subsurface debris field at Camp Century, Greenland indsendt til tidsskriftet Cold Regions Science og Technology i efteråret G E U S 3
4 Introduktion I 2016 udkom en videnskabelig artikel, der peger på, at klimaforandringer i Grønland inden for dette århundrede muligvis kan frigøre efterladenskaber fra den nedlagte amerikanske Camp Century-base. Camp Century blev anlagt i 1960 erne langt inde på Indlandsisen, hvor der på det tidspunkt ikke forekom afsmeltning. Det var antagelsen dengang, at ophobet snefald ville betyde, at Camp Century ville forblive nedgravet i Grønlands indlandsis. På nuværende tidspunkt ligger størstedelen af efterladenskaberne i dybder mellem 30 og 65 m. Klimaforandringer bevirker, at der nu forekommer afsmeltning ved Camp Century, og ifølge modelberegninger fra ovennævnte artikel vil der fra omkring udgangen af dette århundrede smelte mere is over Camp Century, end der dannes ny is som følge af nedbør. Til vurdering af de klimamæssige aspekter af Camp Century-problematikken er følgende undersøgelses- og overvågningsprogram blevet påbegyndt: 1. Kortlægning af Camp Century-området for at få øget kendskab til udbredelsen og positionen af efterladenskaberne. 2. Overvågning af afsmeltning og snefald i Camp Century-området. 3. Udvikling af model som anvender målinger foretaget ved Camp Century til at give et bedre estimat af, hvornår udsivning af kontamineret smeltevand kan blive en realitet. Dette notat beskæftiger sig med resultaterne fra kortlægningen af området i 2017, en kortlægning der blev udført ved hjælp af radarteknik. Resultaterne af kortlægningen vil i tilgift til at give indsigt i udbredelsen og positionen af efterladenskaberne blive anvendt i det efterfølgende arbejde med at modellere smeltevandsnedsivning i området. Dataindsamling 2017 Camp Century undersøgelses- og overvågningsprogrammet blev igangsat med en omfattende feltsæson i sommeren Et hold på seks personer blev transporteret fra Thulebasen med fly til den oprindelige Camp Century-lokalitet. I løbet af to uger arbejdede holdet fra en midlertidig teltlejr med at indsamle målinger i området. Følgende målinger blev foretaget i området: - To boringer af firn 1 -kerner på hhv. 73 m og 62 m dybde og efterfølgende måling af temperatur med termistorstreng km radarlinjer med frekvens på 250 MHz eller 100 MHz Malå (250 MHz med en lukket antenne, 100 MHz med en slange-antenne). - Etablering af vejrstation og dermed tilhørende vejrmålinger inklusive temperatur, vind, solindstrålingsbalance og afsmeltning. 1 Firn er gammel sne, der endnu ikke er blevet omdannet til is. Overgangen fra firn til is sker typisk i adskillige hundrede meters dybde. G E U S 4
5 Målingerne fra vejrstationen kan tilgås via projektets hjemmeside Radardata vil blive gjort tilgængelige samme sted, når den videnskabelige artikel er publiceret forventelig i foråret G E U S 5
6 Radardata: Metode, processering og analyse Her beskrives kort den teoretiske baggrund for anvendelse af radarmålinger over is og sne, samt hvordan radardata er blevet processeret og analyseret. Metode Radar er baseret på udsendelse og modtagelse af elektromagnetiske bølger. Indenfor visse radarbølgefrekvenser er sne og is gennemsigtige, dvs. at et radarsignal kan trænge igennem sne og is, indtil signalet har mistet al energi. Hver gang signalet møder en overflade af en anden beskaffenhed (dvs. med forskellige elektriske egenskaber) bliver en del af signalet reflekteret. Denne refleksion kan måles af en radarmodtager. Tidsforskellen mellem udsendelse af radarsignalet og modtagelsen af det reflekterede signal kan bruges til at bestemme dybden af det reflekterende lag. En præcis bestemmelse af dybden afhænger af fornøden viden om hastigheden af radarsignalet gennem det medie, det passerer. For målinger gennem sne og firn kan hastigheden bestemmes ved hjælp af viden om firnens densitet (tæthed, se Fig. A1 i appendix). Udover dybden kan enkelte andre oplysninger om et reflekterende lag opnås fra radarmålingerne. For eksempel kan der skelnes mellem et lag, der består af flydende materiale, og lag der består af sne eller is. I Camp Century-projektet brugtes en radarantenne, der kombinerer afsender og modtager i én enhed. Radarantennen blev trukket over overfladen af sneen af en operatør på ski (se Fig.1 nedenfor). Selve målingerne var planlagt som linjer i en tæt gitter-struktur i nord-syd og øst-vest orientering. I området hvor Camp Century stationen mentes at være begravet var afstanden mellem radarlinjerne 50 m eller mindre. Geografiske koordinater for data blev indsamlet samtidigt med radardata med en usikkerhed på ca. 3 m. Figur 1: Radarantennen trukket på ski over sneoverfladen G E U S 6
7 Processering og analyse Efter dataindsamling blev radardata processeret for at fremhæve refleksionerne i firnen. Derefter blev data korrigeret for side-refleksioner, der uden korrektion fremkommer i en forkert dybde. Efter korrektionen (såkaldt fk migration ) fremstår de reflekterende områder som punkter i den korrekte dybde. Til sidst blev data omregnet fra signaltid til dybde. Figuren nedenfor viser et eksempel på processeret radardata. Dybden er her blevet udregnet fra signaltiden (TWT: two-way traveltime). Refleksionerne fra metalloftet i tunnellerne er markeret med sorte pile. Figur 2: Eksempel på et radargram. Mørke farver indikerer øget refleksion. De sorte pile angiver refleksionerne fra metalloftet af tunnellerne i den centrale del af Camp Century. Bemærk at der ikke ses signaler under tunnellerne (skyggeeffekt). Efter processeringen blev radardata analyseret for tilstedeværelsen af refleksioner i firnen. Samtlige identificerede refleksioner blev kortlagt, og hvor radarlinjerne krydsede hinanden, blev det kontrolleret, at refleksionerne var tilstede i begge radarlinjer og i samme dybde. Denne analyse udmunder i kort over dybde og udbredelse af refleksioner. Derudover blev enkelte radarlinjer analyseret for, om ekstra stærke eller dybe refleksioner var forårsaget af flydende vand eller glykol. G E U S 7
8 Radardataopløsning I det følgende skal begrebet opløsning forstås, som den største længde-dimension en struktur kan have uden at blive detekteret af radaren. Langs med radarlinjerne måler signalet i den fulde dybde fra overflade, indtil alt signalets energi er brugt. For en frekvens på 250 MHz er denne dybde ca. 80 m. Mellem radarlinjerne måles imidlertid ikke de fulde 80 m. Hvis vi antager en radarsignalvinkel på 120 og et energitab svarende til en maksimal signaldybde på 80 m, kan en såkaldt blind vinkel beregnes mellem radarlinjerne. Dette er vist skematisk på Fig. 3. Som det ses, er der et område mellem radarlinjerne, der ikke bliver målt. Dybden fra det gamle overfladelag og til vores maksimale signaldybde på 80 m er fuldt dækket i områder, hvor der er 50 m mellem radarlinjerne. Det estimeres således, at i det centrale måleområde 2 observeres 95% af det gamle overfladelag fra tiden, hvor Camp Century blev konstrueret. Men blinde vinkler findes udenfor dette område, hvor afstanden mellem radarlinjerne er større. På den baggrund estimerer vi, at opløsningen på radardata er 10 m, dvs. alle efterladenskaber større end 10 m i længden er blevet fundet. Figur 3: Idealiseret skitse over radarsignal og blinde vinkler for en afstand mellem radarlinjerne på 100m. 2 Det 3.8 km 2 cirkulære område med en radius på 1.1 km der udgør størstedelen af måleområdet. G E U S 8
9 Resultater Kortlægningen af refleksionerne er blevet brugt til identifikation af den begravede struktur fra Camp Century. Overordnet set er udstrækningen og dybden af de begravede strukturer som forventet ud fra de historiske kilder. Der blev ikke fundet større (>10 m) strukturer andre steder end allerede angivet på historiske kort. Mindre refleksioner, som er blevet fundet omkring området, svarer efter al sandsynlighed til efterladte effekter som for eksempel tomme olietønder eller kabler. Dette er forventeligt i betragtning af, at lejren var aktiv over en lang årrække. Vi skelner i det følgende mellem refleksioner, som skyldes dybe depoter, begravede tunneller og refleksioner, som befinder sig på, hvad der ved stationens etablering var sneoverfladen. De to sidstnævnte typer udgør størstedelen af de identificerede refleksioner. Refleksionerne fra den tidligere sneoverflade skyldes primært, at aktiviteten på overfladen i forbindelse med lejren har ændret sneens struktur og gjort den mere tæt. Dermed fremkommer en radarrefleksion. I det følgende vil refleksionerne fra den tidligere sneoverflade ikke blive yderligere diskuteret. For en fuldstændig oversigt over resultaterne henvises til den videnskabelige artikel. Fig. 4 nedenfor giver et overblik over fordelingen af refleksionerne. Figur 4: Fordeling af de identificerede refleksioner i forhold til dybden. Begravede tunneller Den begravede tunnelstruktur kan forholdsvist let identificeres i radardata. Kortlægningen viser, at toppen af tunnellerne befinder sig i omkring 50 m dybde. Enkelte tunneller er dybere. G E U S 9
10 Udstrækningen af tunnellerne svarer i vid udstrækning til historiske kort over området. Ved en simpel sammenligning kan vi dermed overføre vores dybde-estimater til det historiske kort og identificere hver enkelt tunnel samt estimere dens nuværende dybde (se Fig. 5). Denne sammenligning giver også mulighed for at vurdere, hvor hurtigt isen og dermed efterladenskaberne bevæger sig i den horisontale retning. Dette er muligt, fordi positionen af det radio-meteorologiske tårn blev målt med høj nøjagtighed i Ved hjælp af den nye position målt i 2017 kan det beregnes, at isen bevæger sig med en hastighed af 4.0±0.7 m/år i vestsydvestlig retning (ca. 253 ). Figur 5: Historisk kort over Camp Century tunnellerne med radardata (250 MHz) indsamlet i 2017 (grå linjer). De farvede områder indikerer dybden af radarrefleksionerne. Dybe refleksioner I tilgift til refleksionerne fra den begravede lejr blev forskellige dybereliggende refleksioner også identificeret. Størstedelen af disse refleksioner befinder sig imellem 55 m til 80 m dybde og findes i det samme område som de begravede tunneller. Derudover lykkedes det at kortlægge enkelte dybe refleksioner ned til 130 m dybde. Signalerne fra de dybeste refleksioner er blevet analyseret yderligere. Den øgede refleksion indikerer, at der er tale om et andet materiale end sne og firn. Imidlertid viser signalets form, at der ikke er tale om flydende vand. Når radarsignaler reflekteres fra vand skifter signalet polaritet (se Fig. 6 nedenfor samt Fig. A2 og A3 i appendix), men det sker ikke her. Sammenholdt med det historiske kort er det sandsynligt, at der er tale om et glykol-depot, der blev etableret i udkanten af den primære lejrstruktur. Glykol forårsager nemlig ikke et skift i polaritet af radarsignaler. G E U S 10
11 Figur 6: Dybden af de dybeste refleksioner fra radardata (100 MHz og 250 MHz) sammenholdt med det historiske kort over Camp Century. Radarlinjerne er indikeret med grå linjer. Nedsynkning af væskedepoter Mens Camp Century lejren var aktiv, blev væsker fra lejrens drift ledt ned i firnen i depoter, der befandt sig markant dybere end tunnellerne. Der er i historisk materiale beskrevet følgende depoter: To vandreservoirdepoter, et glykoldepot, et afløbsdepot samt et depot i forbindelse med den nukleare reaktor (Fig. 7). Efterfølgende er flere af disse depoter sunket sammen, og det har medført en synlig nedsynkning i den overliggende firn og dermed radarlagene (se Fig. 8 og Fig. A2 og A3 i appendix). Sammensynkningen skyldes til dels, at depoterne havde en del luft over væsken. Dette tomme luftrum er på et tidspunkt kollapset og er blevet fyldt med sne. Dermed sker der en nedsynkning af de lag, der ligger over depotet. Tabellen nedenfor opsummerer de omtrentlige volumener af de kendte depoter vurderet ud fra historiske kilder. Total volumen (10 3 m 3 ) Vanddepot 1 Vanddepot 2 Afløbsdepot Reaktordepot Glykoldepot 17±4.3 24±5.6 38± ± ±21 G E U S 11
12 Figur 7: Øverst: Illustration af nedsynkning af et væskefyldt depot. Linjerne svarer til lagene, der ses i radardata. Den tykke sorte linje er sneoverfladen fra Nederst: Historisk kort over Camp Century med væskedepoterne markeret som cirkler, hvor størrelsen af cirklen angiver den omtrentlige størrelse af depotet. Farver fra hvid til sort indikerer den teoretisk beregnede nedsynkning. *solid: Beregningen er foretaget på baggrund af en væske med frysepunkt over -24 C. G E U S 12
13 Vand- og afløbsdepoterne De to vandreservoirdepoter har efter al sandsynlighed naturligt forenet sig til et depot, der estimeres til at være i en dybde af 150 m og er dermed for dybt til at kunne ses på radardata præsenteret her. Imidlertid indikerer formen på radarlagene over depotet, at nedsynkningen stoppede inden for 30 år efter oprettelsen af depotet. Dvs. nedsynkningen af vandreservoirdepotet stoppede omkring Depotet fra kloak- og køkkenafløbet angives i historiske kilder til at have et forholdsvist lille tomrum med luft, og beregninger viser således at depotet har en lille nedsynkning (omkring 5 m).det stemmer overens med radardata: Ud fra lagene i radardata er denne nedsynkning stoppet inden for få år efter Camp Century blev forladt. Glykoldepot Glykoldepotet stammer fra det kølevæske, der blev brugt til at nedkøle den nukleare reaktor. Dette depot blev målt med 100 MHz radarantennen, og en refleksion i ca. 120 m dybde kan identificeres (Fig. 8). Over denne refleksion er der en tydelig nedsynkning af firnen og i modsætning til vanddepoterne, er der tegn på, at nedsynkningen stadig er aktiv eller var aktiv indenfor de sidste 10 år. Denne proces foregår efter al sandsynlighed i glykoldepotet, fordi glykol har et meget lavere frysepunkt end vand, hvorved det er mere sandsynligt, at depotet stadigt er flydende. Nedsynkningen kan sandsynligvis fortsætte så længe væskedepotet er flydende hvorved firn opblandes med glykol og frysepunktet sænkes. Så længe opblandingen finder sted, forsvinder der firn under væskedepotet, og det gør det muligt for væsken at trænge længere ned. Hot waste depot Endelig er der depotet, der ifølge historiske kilder indeholder hot waste dvs. vand fra den nukleare reaktor. Dette depot er mindre end de andre depoter og har dermed haft markant mindre termisk energi til at smelte firnen. Dette stemmer overens med radardata, der ikke viser tegn på nedsynkning. Der er heller ingen synlige stærke refleksioner ned til 80 m dybde. På 100 MHz radardataene ses en refleksion i ca. 110 m dybde (Fig. 8), der kan være depotet, men det kan ikke afgøres med sikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at der er dybere refleksioner i området, men det betragtes som usandsynligt, at der foregår en nedsynkning. G E U S 13
14 Figur 8: Eksempel på den dybe refleksion forårsaget af glykolen. Læg mærke til de nedsunkne lag. Den sorte pil angiver refleksionen fra glykoldepotet, den grå pil angiver den mulige refleksion fra hot waste depotet. G E U S 14
15 Sammenfatning Camp Century undersøgelses- og overvågningsprogrammet har udført en omfattende kortlægning af Camp Century-lejrstrukturen ved hjælp af 80 km radardata indsamlet i sommeren Ud fra radardataanalysen er dybden og udbredelsen af lejren blevet fastlagt. Størstedelen af de identificerede refleksioner svarer til begravede tunnelstrukturer eller den tidligere modificerede sneoverflade. Tidligere væskedepoter kunne identificeres ud fra sammensynkning af overliggende lag eller for glykoldepotets vedkommende ved hjælp af en stærk refleksion i ca. 135 m dybde. Nedsynkningen af dette depot finder stadigt sted eller ophørte for kun få år siden. De øvrige depoter ophørte med at nedsynke senest i Ud fra radardataopløsning vurderes det, at ingen ukendte strukturer større end 10 m er tilstede. Resultaterne af kortlægningen vil i tilgift til at give indsigt i udbredelsen og positionen af efterladenskaberne blive anvendt i det efterfølgende arbejde med at modellere smeltevandsnedsivning i området. G E U S 15
16 Appendix Figur A1: (A) Sneens densitet fra kernerne B73 (udenfor det centrale måleområde) og B62 (indenfor det centrale måleområde). (B) Den tilsvarende hastighed af radarbølgerne og den gennemsnitlige beregnede hastighed (sort). G E U S 16
17 Figur A2: Eksempel på et radargram fra 100 MHz radaren og tilsvarende zoom langs med et enkelt radarsignal. Der er en indikation på at der kan være flydende hydro-karboner i nærheden af glykoldepotet i ca. 130 m dybde. Figur A3: Eksempel på et radargram fra 250 MHz radaren og tilsvarende zoom langs med et enkelt radarsignal. Her er der tegn på flydende vand i ca. 46 m dybde. G E U S 17
Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereMåling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.
www.insatech.com Sammenligning af måleprincipper Kapacitiv Ultralyd Radar Guidede Flyder Tryk Radiometrisk Kilde Damping dependent on density Diff. Vejeceller Hydrostatisk www.insatech.com 2 Sammenligning
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereNogle nedslag i en seismologs arbejde
Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereRegn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen
Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereBeregning af licens for elbybiler
Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereEPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet
117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs merepraktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær
praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereDSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn:
Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål Til til rådighed 30 minutter Bilag Visual Approach Chart for EKSB Navn: 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart for EKSB)
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereTorskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereKollapset af Club Danmark Hallen
Dansk Byggeri November 2011 Kollapset af Club Danmark Hallen Erik Steen Pedersen Club Danmark Hallen Valby Sport- og kultur-arrangementer 177m lang, 78m bred, 16 m høj Længdeaksen peger NNØ Hovedhal med
Læs mereRutschebanen - Fart og matematik med Havens mest populære forlystelse
Opgaveark Forlystelser: Medbring: Målebånd Da har rund fødselsdag i år, synes vi, den skulle have en opgave helt for sig selv. Det første spørgsmål er derfor også: Hvor gammel bliver i år?. Nu skal I prøve
Læs mereTeoriprøve nr. 7. 2. Du ønsker at få en magnetisk kurs fra Sønderborg AFIS. Hvad er korrekt?
Teoriprøve nr. 7 Antal spørgsmål i prøven: 24 Beståelseskrav: 75% = 18 spørgsmål Tid til rådighed: 30 minutter Bilag: Visual Approach Chart for EKSB 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereNærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2019 - juni 2021 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereSTITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1
VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereRENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereBeskæring af et billede med Vegas Pro
Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har
Læs mereAFKØLINGSMODEL. Gældende fra varmeåret 2014/2015
AFKØLINGSMODEL Gældende fra varmeåret 2014/2015 Denne pjece forklarer afkølingsmodellen, som er beregningsgrundlag for regulering af varmeregningen i forbindelse med god/dårlig afkøling af fjernvarmevandet.
Læs mereA-lympiade 21. november 2008 Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, Thor Bjørn Andersen og Laura Pettrine Madsen, 2.v, Helsingør Gymnasium
Evacuation Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, 1 Final Assignment: Opgave 6 Kære Amberhavn Universitets Bestyrelse Ud fra jeres bygnings kriterier, har vi udarbejdet en evakueringsplan, der fortæller,
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereOpgave 1 - Grønlands størrelse
Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereAnlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne
Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereResultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereBRUGSANVISNING CAL J250
BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mere21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd
21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og
Læs mereStatistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening
M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks
Læs mereFremskrivning af landvind
Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mere