Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis.

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Sammenfattende redegørelse jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer -Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis Administration Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby miljoe.energi@aalborg.dk Sagsnr Dok.nr Init.: LHM Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis. Sammenfattende redegørelse efter 9 stk. 2 jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. En sammenfattende redegørelse skal vise, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Redegørelsen forklarer også, hvordan planens påvirkninger af miljøet vil blive overvåget og redegør for valget af planen i forhold til alternativet. Den sammenfattende redegørelse skal jf. 9 stk. 2 jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer redegøre for: Hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Hvorfor planen er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der har været behandlet. Hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse. Sammenfattende redegørelse Forslag til Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis er miljøvurderet. Miljørapport og Ikke-teknisk resumé er offentliggjort sammen med forslaget. De emner der er behandlet i miljøvurderingen er:

2 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Befolkningen og materielle goder Menneskers sundhed Jordbund og vand Luft Klima Landskab Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk værdi Ressourceforbrug Tabel 1: Miljøvurdering af planforhold fra forslag til tillæg til spildevandsplan (+ / -) Positiv / negativ påvirkning på miljøet. ( ) Ingen påvirkning af miljøet. Afgrænsning af miljøvurderingen - Scoping Miljøvurdering Planforhold fra forslag til tillæg til spildevandsplan (1) Den fortsatte separatkloakering. Alle fælleskloakerede områder i Aalborg planlægges separatkloakeret inden år 2100! I Aalborg Kommune søges alle områder separatkloakeret ved lejlighed. I Aalborg Kommune vurderes separatkloakeringsstrategien som fundamental i forhold til tilpasning af kloaksystemet til klimaforandringernes øgede nedbørsmængder/ændrede nedbørshændelser. (2) Decentral håndtering af regnvand Adskillelse af spildevand og regnvand/separatkloakering af fælleskloakerede område og udledning med mindst mulig ledningstransport af regnvandet (udledes så tæt som muligt på stedet, hvor det falder) (3) Ved nye byggemodninger kræves det, at der etableres separatkloakering, og ved alt øvrigt nybyggeri samt i forbindelse med større ombygninger i fælleskloakerede områder anbefales det bygherren at separatkloakere kloakken på grunden. (4) Eksisterende tilledninger (fra allerede kloakerede grunde). De hyppigere ekstremregn og den øgede befæstelse af byernes overflade har generelt sat kloaksystemets kapacitet og udledningstilladelser under pres. Som udgangspunkt må belastningen af spildevandsselskabets kloaksystem fra den enkelte grund (målt i l/s) derfor ikke øges i forhold til det nuværende niveau ved dimensionsgivende regn. På baggrund af en konkret vurdering kan der blive stillet krav om, at der skal kompenseres for udvidelser og/eller ændringer af bebyggelse og befæstede arealer, som forøger afledningen af overfladevand til spildevandsselskabets anlæg, via lokal forsinkelse og/eller andre LAR-løsninger efter gældende retningslinjer. (5) I tilknytning til byggemodningsområder, der i status er ukloakerede, og hvor det planlagte kloakeringsprincip er angivet til separatkloak, gives der dog en generel gældende mulighed for udtræden, for så vidt angår overfladevand, hvis der er dokumenteret enighed mellem grundejeren og Kloak A/S herom, og grundejeren hos kommunen har søgt og fået tilladelse til alternativ bortskaffelse af overfladevandet. Områdets kloakeringsprincip vil efterfølgende administrativt blive ændret til spildevandskloakeret. (6) I Spildevandsplan , der blev vedtaget af byrådet i maj 2008, var der udpeget få enkeltstående områder, hvor Aalborg Kommune gav mulighed for ophævelse af tilslutningspligten for overfladevand. Denne udpegning annulleres i denne spildevandsplan, og der udpeges i denne plan ikke nye områder med mulighed for udtræden med kompensation. Aalborg Kommune vil dog forsat arbejde for, at regnvand bortledes lokalt. Hvorvidt tilslutningspligten kan ophæves i konkrete tilfælde og dermed medfører delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. forudsætningerne for udtræden beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen. (7) Aalborg Kommune vil arbejde for, at regnvand bortledes lokalt ved LAR løsninger og at LAR løsningerne i nødvendigt omfang kombineres med overløbsmulighed ved ekstremregn til spildevandselskabets ledningssystem eller alternativt direkte til recipient. (8) Mulighed for tilladelse til at anvende køkkenkværne i lokalt afgrænsede områder. Kriterierne for tilladelse i de lokalt afgrænsede områder er, at de er separatkloakeret, og at spildevandsafledningerne fra områderne ikke er tilsluttet et nedstrømsliggende overløbsbygværk, hvor der under regn sker aflastning til et vandområde. Der skal dog stadig søges om tilladelse til at installere køkkenkværn. +/- +/- + +/ /- +/- + +/- +/- +/- + +/ / /- + +/- - +/- +/ / / /- + +/- +/- Integrering af miljøhensyn Miljøvurderingen af Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis er udarbejdet på baggrund af miljøvurderingsskemaerne, som fremgår af miljørapporten. På baggrund af miljørapporten er hovedkonklusionerne sammenfattet i det følgende: 2/7

3 Tillægget til Spildevandsplanen har overordnet set en positiv virkning på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. Separatkloakeringsstrategien og den decentrale håndtering af overfladevand vil bevirke, at der bliver mulighed for en mere stabil rensning af spildevand på renseanlæggene, hvilket vil være medvirkende til at forbedre vandkvaliteten i recipienter. Separatkloakering vil ligeledes bevirke en løbende reduktion af overløb med urenset spildevand til vandområderne med en forbedret vandkvalitet og dyreliv i recipienterne til følge. På sigt undgås overløb. I perioden fra separatkloakeringen er igangsat, og til den er afsluttet, kan der være behov for midlertidig overløbsmulighed til recipient. Det vil således være fordelagtigt, at perioden for separatkloakeringen er så kort som muligt. Aalborg Kommune har erfaret, at der i forbindelse med en separatkloakering forekommer fejlkoblinger, som påvirker fauna og flora negativt. I forbindelse med separatkloakeringen vil der blive udledt separat regnvand direkte til recipient. I større eller mindre grad indeholder dette regnvand forurenede komponenter, som vil kunne påvirke fauna og flora i recipienter negativt. Den årlige stofbelastning kan for nogle stofkategorier være af sammen størrelsesorden fra separatkloakerede oplande som for udledninger fra de fælleskloakerede oplande. Det skal dog ses i lyset af, at der efter en separatkloakering er en væsentlig forbedring af blandt andet den bakteriologiske kvalitet i vandet, der udledes, idet der før blev udledt urenset spildevand direkte til recipienter ved overløb fra fællessystemerne. Eventuelle krav til rensning af det separate regnvand stilles via udledningstilladelser. Separatkloakeringen vil medføre, at der skal afledes overfladevand til recipienter. Hvis der ikke sker en tilstrækkelig neddrosling og rensning af overfladevandet, vil den hydrauliske og biologiske belastning samt vandkvaliteten påvirke fauna og flora negativ i vandløbene. Der er igangsat et arbejde for at optimere separatkloakeringsstrategien, og resultaterne heraf vil blive implementeret løbende. Optimering af separatkloakeringen vil blandt andet fokusere på: Tidsfrist for gennemførsel af en konkret kloakering Fejlkoblinger i det separate kloaksystem Magasinering og rensning af separat regnvand Parallelt hermed vil separatkloakeringsstrategiens roller og betydning i forhold til de mere overordnede afvandingsstrategier i kommunalt regi løbende blive konkretiseret via Aalborg Kommunes strategi for klimatilpasning og eksempelvis helhedsplaner for vandløbsoplande. Habitatscreening Overordnet set vurderes planen ikke at have væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000 områder. Den ændrede kloakering vil medføre en bedre håndtering af spildevandet gennem renseanlæggene ved at adskille overfladevandet fra spildevandet. Samtidig vil hyppigheden for overløb blive reduceret, og på sigt fjernes overløbet, når alle fælleskloakerede områder er separatkloakeret. Overfladevandet, der udledes til de to Natura 2000 områder, skal inden udledning renses, hvilket vurderes i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Anlægsarbejder vurderes umiddelbart at være lokal og tidsbegrænset. En evt. negativ påvirkning af anlægsarbejder og ændrede udledninger vil blive nærmere vurderet i forbindelse med myndighedsbehandling af det konkrete projekt. Når de enkelte delindsatser i spildevandsplanen skal gennemføres, vil det, i nogle tilfælde, kræve en ændret eller ny udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Disse tilladelser kan først meddeles, når der efter reglerne i Habitatbekendtgørelsen (bek. 408 af 2007) 6-9 er foretaget en vurdering af, om indsatsen kan påvirke et Natura 2000 område væsentlig. Herunder behov for projekttilpasninger og afværgeforanstaltninger - eller BAT niveauet hæves. 3/7

4 Resultatet af den foreløbige konsekvensvurdering medfører, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering af forslag til tillæg til Aalborg Kommunes Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Forslag til Tillæg til Spildevandsplan , separatkloakeringsstrategien og administrative forhold - regler og praksis har været i offentlig i høring fra den 23. april til den 18. juni Forslaget er fremsendt til Naturstyrelsen og Aalborg Forsyning Kloak A/S. Forslaget er endvidere annonceret i Nordjyske Stiftstidende den 19. april 2014, Tylstrup Folkeblad, Ugeavisen Svenstrup, Hals Avis og Østhimmerlands Folkeblad den 22. april 2014 samt i Midt-vest Avis, Nørresundby Avis, Vejgaard Avis, Vodskov Avis og Nibe Avis den 23. april Samtidig har der været lagt en annonce vedrørende forslaget ud på Miljø- og Energiforvaltningens hjemmeside. En printet udgave af forslaget har været fremlagt i Kundecentret, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Der er ikke fremsendt nogen bemærkninger eller indsigelser i offentlighedshøringsperioden. Hvorfor er planen valgt sammenholdt med 0-alternativet 0-alternativet Lovens krav til valg af alternativer er først og fremmest et krav om at beskrive det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige den situation, hvor planen eller programmet ikke gennemføres (her forslag til tillæg til Spildevandsplan for Aalborg Kommune, Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis). 0-alternativet er ikke nødvendigvis en fastholdelse af status quo, men en fremskrivning af den udvikling, der må forventes uden den foreslåede spildevandsplan. Dette betyder i praksis, at allerede planlagte eller igangsatte aktiviteter indenfor spildevandsforsyningen må forudsættes videreført i 0-alternativet. Det er valgt, at betragte 0-alternativet som en følge af Aalborg Kommunes Spildevandsplan , dvs. en situation, hvor nærværende tillæg ikke er vedtaget og hvor spildevandsrensningen er centraliseret på to store renseanlæg i Aalborg Kommune, gennemførsel af forbedringer af spildevandsrensningen i det åbne land og med videreførelse af saneringsopgaver. Den fortsatte separatkloakering - separatkloakeringsstrategien Spildevandplan er baseret på en overordnet separerings-strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernes fra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere kloaksystemet, således at regnvandet håndteres decentralt. Strategien bygger på beslutningen om, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år Ved separatkloakering adskilles regnvand og spildevand i hvert sit rør. Trods udgiften til at separere på egen grund er det til fordel for borgerne, idet kælderafløb derved tilsluttes den separate spildevandskloak, og dermed ikke udsættes for risiko for oversvømmelser under regn. Det er ligeledes til fordel for samfundet, idet oversvømmelser og overløb fra kloakken under regn efterfølgende ikke er blandet med spildevandet, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier. Gennemførelsen af separatkloakeringsstrategien vil med andre ord medvirke til en forbedring af sundhedstilstanden for dyr og mennesker. Med tillægget fastholdes den overordnede strategi for spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune. Aalborg Kommunes håndtering af spildevand sker således fortsat i henhold til den separatkloakeringsstrategi, der blev indledt i slutningen af 1960 erne, og som efterfølgende er fastholdt via spildevandsplanen. Tillægget medfører, at alle fælleskloakerede områder angives til planlagt separatkloakeret i perioden , såfremt de ikke er angivet til separatkloakering inden for spildevandsplanens tidshorisont ( ). 4/7

5 Hvorfor præcisere separatkloakeringsstrategien? Den aktuelt gældende Spildevandsplan bygger i lighed med de tidligere spildevandplaner på separatkloakeringsstrategien. Dette er i planens tekstafsnit bl.a. formuleret som følger: Kloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernes gradvist fra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere, således at regnvandet udledes decentralt. Efter den i 2010 gennemførte selskabsgørelse af kloakforsyningen kan formuleringen imidlertid opfattes som tvetydig i forhold til, om strategien er spildevandsselskabets eller Aalborg Kommunes. Med tillægget tydeliggøres det derfor, at separatkloakeringsstrategien er fundamental for såvel Aalborg Kommune som Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Den offentlige digitalisering af bl.a. plandata via PlansystemDK, hvor borgerne har mulighed for at se, hvad der gælder for deres ejendom, har i lighed med statens DIADEM-projekt (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel) ligeledes medført et behov for at tydeliggøre, at alle fælleskloakerede ejendomme i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret. Med den aktuelle planvisning fremstår alle ejendomme, der ikke er planlagt separatkloakeret indenfor spildevandplanens tidshorisont, som planlagt bibeholdt som fælleskloak, når ejendommenes data søges digitalt. Dermed sendes et forkert og i mange henseender uheldigt signal til borgerne. Efter tillæggets vedtagelse vil alle de i dag fælleskloakerede ejendomme i Aalborg Kommune fremover være angivet som planlagt separatkloakeret, og borgerne vil blive oplyst om dette ved ejendomshandler og andre digitale opslag mv. Dermed vil købere og ejere af en i dag fælleskloakeret ejendom få et varsel om, at der fremtidigt forestår en udgift til separatkloakering på egen grund. Ved ombygninger og lignende giver det ligeledes mulighed for at forberede den private kloak på den fremtidige separatkloakering. Administrative forhold regler og praksis Med tillægget præciseres en række administrative forhold. Den dynamiske spildevandsplan og administrativ praksis for berigtigelser I modsætning til tidligere tiders relativt statiske spildevandsplaner med tekst og kortbilag i papirform har Aalborg Kommune nu gennem en længere årrække anvendt begrebet dynamisk spildevandsplan, der primært dækker over en løbende ajourføring af spildevandsplanens datagrundlag i databaseform og med en tilhørende opdateret kortvisning via internettet. I det daglige arbejde med Spildevandsplanen sker der således løbende ændringer i datagrundlaget: Planlagte kloakarbejder udføres, byggemodninger og nye ejendomme kloakeres i overensstemmelse med planen, fejl i datagrundlaget konstateres osv. Alle disse ændringer, der samlet betegnes som berigtigelser, kan via den dynamiske spildevandsplan løbende indarbejdes i planen. Dermed sikres, at administrationsgrundlaget for den daglige anvendelse af spildevandsplanen er det bedst mulige. Der er i bilag til tillægget redegjort for Aalborg Kommunes administrative praksis for berigtigelser. Ved godkendelse af tillægget godkender byrådet derfor, at spildevandsplanen løbende ajourføres via administrative berigtigelser ud fra en skriftligt defineret praksis, samt at den i bilaget definerede praksis for berigtigelser tilsvarende løbende opdateres administrativt ud fra de her beskrevne kriterier. Udgangspunktet for den administrative praksis er, at der ved gennemførelse af berigtigelser ikke i praksis ændres på eventuelle berørte parters rettigheder og pligter, samt at ændringer ikke gennemføres som berigtigelser, såfremt der foreligger tvivlsspørgsmål eller uenighed mellem kommunen og eventuelle berørte parter. 5/7

6 Ekspropriation Med tillægget præciseres det, at byrådet vil gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte grundejere. I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, er placeringen af de nye anlæg angivet på spildevandplanens kortvisning. Det er dog generelt kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de viste nye anlæg, må derfor ligeledes forvente at kunne blive berørt af anlæggene. Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet I visse områder kan der være miljømæssige og driftsmæssige fordele, hvis ejendomme ophører med at aflede overflade til spildevandsselskabets ledningssystem, og i stedet bortskaffer overfladevandet på egen grund. Ved vedtagelsen af Spildevandsplan blev der derfor udpeget få enkeltstående områder, hvor Aalborg Kommune gav mulighed for ophævelse af tilslutningspligten for overfladevand. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har forsøgsvist givet tilbud om udtræden mod kompensation i et afgrænset delområde ved St. Restrup og ved den tidligere KMD-bygning på Hadsundvej i Vejgård. På baggrund af erfaringerne fra disse forsøg er det såvel Aalborg Forsyning, Kloak A/S som Aalborg Kommunes vurdering, at gevinsten ikke står mål med indsatsen. Den tidligere udpegning af områder, hvor Aalborg Kommune gav mulighed for ophævelse af tilslutningspligten annulleres derfor med tillægget, og der udpeges aktuelt ikke nye områder med mulighed for udtræden med kompensation. I tilknytning til byggemodningsområder, der i status er ukloakerede, og hvor det planlagte kloakeringsprincip er angivet til separatkloak, gives der dog en generel gældende mulighed for udtræden, for så vidt angår overfladevand, hvis der er dokumenteret enighed mellem grundejeren og Aalborg Forsyning, Kloak A/S herom, og grundejeren hos kommunen har søgt og fået tilladelse til alternativ bortskaffelse af overfladevandet. Aftalerne skal være indgået inden kloakering af området igangsættes. Områdets kloakeringsprincip vil efterfølgende administrativt blive ændret til spildevandskloakeret. Såfremt bortskaffelse af overfladevandet planlægges at ske i et fællesskab, skal der etableres et spildevandslaug, og i dette tilfælde er det en betingelse for udtræden, at der forudgående gennemføres en spildevandsplanændring. Køkkenkværne Med tillægget fastholdes det hidtil gældende princip, at det i Aalborg Kommune generelt ikke er tilladt at installere og bruge køkkenkværne i husstande og virksomheder mv. Disponeringen af affald fastlægges i affaldsplanen. Såfremt det i forbindelse med affaldsplanlægningen vurderes hensigtsmæssigt, at der anvendes køkkenkværne i f. eks. etageejendomme, åbnes der med tillægget dog op for, at der på baggrund af en konkret vurdering kan gives tilladelse til anvendelse af køkkenkværne. Tilladelser til anvendelse af affaldskværne vil i givet fald kun kunne meddeles efter en konkret vurdering i lokalt afgrænsede områder, der er separatkloakeret, og hvor spildevandet ledes direkte til rensning på renseanlæg. Det vil være en forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse, at anvendelsen af køkkenkværn ikke medfører risiko for forringelse af tilstanden i vandområderne. Overvågning Som følge af miljøvurderingen vil der ved næste revision af spildevandsplanen blive fuldt op på, hvor mange tilladelser til køkkenkværne der er givet, og hvad det har betydet for afløbssystemet, renseanlæg og recipient. Forslag til monitering af planforslagets miljøeffekter fremgår af tabel 1. 6/7

7 Tabel 2: Forslag til monitering af planforslagets miljøeffekter Planmålsætning Indikator til monitering af miljøeffekten Rapportering Forureningstilstand i recipienter. Spredning af sygdomsfremkaldende bakterier og hygiejne og æstetik ved udløb. Udledningen af COD, N og P i tons/år til recipienterne. Vandløbskvalitet og vandkvalitet i søer. Reduktion i km kloaknet, som er fælleskloakeret og antal bygværker. Badevandskontrol. Egenkontrol ved udløb hvert 4. år foranlediget af vilkår i udledningstilladelser. Tilsynsrapport for kommunale renseanlæg. Grønt regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S. NOVA/NOVANA overvågningsprogram. Grønt regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Aalborg kommunes/miljøstyrelsens rapportering af badevandskontrol. Aalborg Forsyning, Kloak A/S s driftsjournal. Badevandskvalitet. Badevandskontrol. Aalborg kommunes/miljøstyrelsens rapportering af badevandskontrol. Kælder- og terrænoversvømmelser. Reduktion i km kloaknet, som er fælleskloakeret. Registrerede oversvømmelser. Grønt regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S. 7/7