Ammershøj bladet Velkommen til juni 2019

Transkript

1 Ammershøj bladet Velkommen til juni 2019 Sankthans 2016 Kirke Hyllinge Sankthans er ikke kun er en folkefest med bål og brand, men også en gammel kirkelig tradition til minde om Johannes Døberen, Jesu fætter, som blev født et halvt år før Jesus. Højtiden sankthans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni. I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag.

2 Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden til Inge Mortensen: inmo@lejre.dk. Hvis du er interesseret i at være med til, at være tovholder på husavisen, så giv endelig besked, vi har brug for dig. Kontakt information Leder af plejecentrene: Charlotte Thygesen Tlf.: Mail: chmt@lejre.dk Gruppeledere: Britta Larsen Tlf.: Mail: brla@lejre.dk Inge Mortensen Tlf.: Mail: inmo@lejre.dk Telefonliste til husene Hus 1 A Tlf.: Hus 1 B Tlf.: Hus 1 C Tlf.: Hus 1 D Tlf.: Hus 1 E Tlf.:

3 Det sker i juni måned Tirsdag 04/06 kl. 10: Gymnastik Fredag 07/06 kl Banko - 20 kr Tirsdag 11/06 kl. 10: Gymnastik Onsdag 12/06 kl. 11: Gudstjeneste Fredag 14/06 kl. 10: Fælles gåtur Tirsdag 18/06 kl. 10: Gymnastik Onsdag 19/6 kl Tøjsalg i servicehuset Torsdag 20/06 kl. 11: Pølsevogn Tirsdag 25/06 kl. 10: Gymnastik

4 En anderledes gymnastik dag med masser af grin og sjov Tørklæderne kunne bruges til meget.

5 Krydsord

6 Havedag Den 22. maj blev der afholdt fælles havedag i alle huse. Beboere, pårørende og personale mødtes kl i husene, hvor der blev luget på diverse terasser og plantet sommerblomster i bede og krukker. Efter veludført arbejde blev der spist grillpølser i alle huse. Det var en meget hyggelig eftermiddag/aften hvor hyggede os sammen. Beboer-pårørende rådet gik rundt i alle huse og gjorde reklame for rådet som mangler både beboer og pårørendemedlemmer.

7 Udpluk af resultaterne fra havedagen 22/5

8 Sudoku

9 Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby Vi elsker vort land Når vi i Danmark fejrer Sankt Hans' aften den 23. juni, er der ikke alene tale om en kristen højtid. For nok blev Johannes Døberen efter overleveringen født den 24. juni - 6 måneder før Jesus - men såvel Jesus som Johannes Døberens fødsel faldt tidsmæssigt sammen med tidligere hedenske solhvervsfester. Sankt Hans' aften markerer således årets længste dag (sommersolhverv) og mange af de ritualer der hører dagen til, har deres ophav i hedenske skikke. Det gælder f.eks. bålet, der oprindelig skulle holde de onde kræfter på afstand. Midsommeren blev nemlig set som en magisk tid, hvor de overnaturlige kræfter - gode som onde - havde frit løb. Derimod er både den traditionelle afbrænding af heksefigurer såvel som afsyngelsen af Midsommervisen traditioner, der stammer fra slutningen af det 19. århundrede: Den symbolske hekseafbrænding blev indført fra Tyskland i 1860'erne, mens Midsommervisen stammer fra eventyrspillet Der var engang fra Midsommervisen Holger Drachmann Illustrered Familie-Journal 1888 Midsommervisen hedder egentlig Vi elsker vort land og kommer fra eventyrspillet Der var engang. Stykket blev skrevet af Holger Drachmann ( )i 1885 med musikken komponeret af Peter Erasmus Lange-Müller ( ) samme år. Der var engang havde præmiere på Det Kongelige Teater den 23. januar 1887 og har siden opnået en enorm popularitet med mange hundrede opførelser - på linje med lignende værker som Johan Ludvig Heiberg ( ) og Friedrich Kuhlaus ( ) Elverhøj fra Der var engang handler om Prinsesse Kathrine fra Illyrien og hendes uheldige bejlere som afvises på stribe. Handlingen minder om H.C. Andersens Svinedrengen, men slutter lykkeligt da det lykkedes for Prinsen af Danmark at vinde Prinsessens hjerte. I sidste scene bliver Prinsen og Prinsessen gift med den danske midsommer som kulisse. Men inden da

10 har Prinsen måttet ydmyge Prinsessen på forskellige måder for at omdanne det forkælede pigebarn til en værdig prinsesse der 'kender sin plads'. Således spiller ideen om mandens rette opdragelse af sin hustru en central rolle - et motiv der heldigvis synes temmelig gammeldags i dag (det samme gør valget af ydmygelsen som opdragelsesmetode). Stykkes stadige popularitet skyldes formodentlig ikke mindst Lange-Müllers fortræffelige musik. Drachmann har kaldt sit stykke for en 'Æventyr-Komedie'. Stykket har talt dialog - til dels på vers - afbrudt af Lange-Müllers sange. Den sidste af disse sange, der afsynges af en jæger i forbindelse med det kongelige bryllup, er Vi elsker vort land. Teksten Drachmanns sangtekst kan læses som en kærlighedserklæring til midsommeren. I første strofe beskrives julen og dernæst foråret og efteråret. Alle dejlige årstider, men ikke nær så dejlige som midsommeren og Sankt Hans. Dermed iscenesætter Drachmann ikke alene kærligheden til de varme lyse sommernætter - han beskriver også årets cykliske gang og julens vintersolhverv som midsommerens naturlige modbillede: Vi elsker vor land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje. Når om våren hver fugl, over mark, under strand, lader stemmen til hilsende triller sig bøje: Vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans, bli'r dog din Sankte Hans! Den er bunden af sommerens hjerter, så varme så glade. I anden strofe får vi forklaringen på den ubetingede kærlighed til midsommeren: Det er årets mest gavmilde tid, hvor naturen bugner af overskud. I denne travle tid mødes ungdommen til dans omkring Sankt Hans bålet: Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler, da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. Men nok er Sankt Hans-bålet et 'glædesbål '- det er også en advarsel til de mørke kræfter i naturen og ikke mindst til Danmarks fjender i udlandet: I tredje strofe beskrives hvorledes bålet vil holde ufredens ånd borte. Men skulle dette ikke vise sig at være nok er den fredselskende og dansende danske ungdom beredt på at kæmpe for Danmark med sværdet i hånd! Drachmanns interesse for nederlaget i 1864 afspejles i dette dobbeltsyn på Danmark

11 som dels fredsommelig og dels martialsk. I 1885 var det nemlig en udbredt opfattelse at Preussen og Østrig i 1864 mere eller mindre havde overfaldet det fredselskende Danmark: Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark under strand, vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde. Dem vil vi fra livet med glædesblus holde vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans! Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde. Indtil videre er der intet i Drachmanns tekst der afslører at sangen oprindeligt er en del af en dramatisk handling omkring et kongeligt bryllup. Den reference findes der dog i den fjerde og sidste strofe der hylder den unge prins og prinsesse, kærligheden og det sagnrige nord: Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyrslot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra det sagnrige Nord går en glans over Jord - det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge! Med de klare referencer til den dramatiske handling, er det ikke overraskende at den fjerde strofe ikke medtages i sangbøgerne. De tre første strofer danner tilsammen et afsluttet hele der fungerer ligeså godt i den dramatiske handling som uden for den. Dette kan meget vel være med fuldt overlæg, således at sangen allerede fra Drachmanns side har været tiltænkt et liv uden for teatret, og at teksten har været anlagt således at man med et simpelt greb har kunnet fjerne alle spor af det omgivende drama.

12 Vi elsker vor land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje. Når om våren hver fugl, over mark, under strand, lader stemmen til hilsende triller sig bøje: Vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans, bli'r dog din Sankte Hans! Den er bunden af sommerens hjerter, så varme så glade. Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler, da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd under mark over strand, vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde. Dem vil vi fra livet med glædesblus holde vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans! Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.