Nøgletal. nu også i det almene byggeri - -

Transkript

1 Nøgletal nu også i det almene byggeri Fra 1. marts 2007 vil der blive stillet krav om nøgletal til de virksomheder, som vil byde på almennyttigt byggeri nøjagtig som de i dag skal fremlægge nøgletal i forbindelse med statslige byggeopgaver. Det fremgår af en ny bekendtgørelse, som Socialministeriet nu sender til høring. Udvidelsen af nøgletalssystemet betyder en kraftig vækst i Byggeriets Evaluerings Centers aktiviteter. På årsbasis ventes det, at centret skal evaluere 700 sager ud over sagerne fra det statslige område og de øvrige evalueringer, der sker på frivillig basis.»udvidelsen sikrer os en kritisk masse i antallet af sager, der bringer os i en international førerposition inden for benchmarking af byggeri,«siger centrets adm. direktør Curt Liliegreen. Også socialminister Eva Kjer Hansen har store forventninger til nøgletallene:»vi ser dem som et centralt redskab til at effektivisere byggeriet og dermed hæve produktiviteten og kvaliteten inden for det almene område,«siger ministeren. Læs mere om udvidelsen af nøgletalssystemet på siderne 4, 5, 6 og 7. Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center November 2006

2 Vigtig milepæl for nøgletals Med udvidelsen til det almennyttige byggeri er man godt på vej til at forankre systemet i den danske byggesektor, siger den nye formand for Byggeriets Evaluerings Center. Han kalder systemet for et vigtigt værktøj til at finde en fornuftig balance mellem pris og kvalitet Udbredelsen af nøgletalssystemet i den danske byggesektor har taget tid. Også længere end formanden for Byggeriets Evaluerings Center, adm. direktør Flemming Borreskov, regnede med, da han i 2001 sammen med andre fra byggeriets rækker stod fadder til initiativet. Men han har aldrig tvivlet på dets bæredygtighed. Og med den seneste udvikling, udvidelsen af nøgletalssystemet til den almennyttige sektor, ser fremtiden ifølge Flemming Borreskov lys ud ikke kun for systemet, men for hele byggesektoren. Bestyrelsen bag Byggeriets Evaluerings Center Formand Adm. direktør Flemming Borreskov Realdania Næsteformand Direktør Jesper Lund KHR Arkitekter A/S Danske Arkitektvirksomheder Adm. direktør Christian Listov-Saabye Moe & Brødsgaard A/S Foreningen af Rådgivende Ingeniører Direktør Finn Lauritzen Erhvervs- og Byggestyrelsen Direktør Anne Windfeldt Trolle Byggematerialeindustrien Direktør Jørgen Steen Knudsen Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygherreforeningen i Danmark Sekretariatsleder Gunde Odgaard Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Adm. direktør Jens Klarskov Dansk Byggeri Direktør Flemming Preisler Tekniq»Jeg er ikke i tvivl om, at systemet er rigtigt og vil brede sig de kommende par år. Det er et vigtigt værktøj til at sikre mere fokus på en fornuftig balance mellem pris og kvalitet i byggesektoren,«siger formanden op til centrets årsmøde 2006.»Det var et meget fremsynet initiativ. Vel et af de første OPP-projekter herhjemme. Her gik staten ikke ind med en pose penge, men bidrog med nogle regler, der gjorde, at man kunne skabe nøgletalsmarkedet. Organisationerne bidrog med opbakning og finansiering af Byggeriets Evaluerings Center.«Svært at ændre vaner Men én ting var, at man fik udarbejdet en bekendtgørelse, der påbød de statslige bygherrer at anvende nøgletal. Noget andet er at få ført systemet ud i livet.»jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg troede, det ville gå hurtigere, da vi startede. Men vi har måttet sande, at det er svært at ændre på folks vaner. I dette tilfælde en hel branches vaner. Vi havde simpelthen ikke forudset de mange angstreaktioner, der pludselig kom op til overfladen hos de forskellige aktører: Hvad skal det her bruges til? Er det noget, de store kan bruge til at bøffe de små? Rådgiveren til at tryne entreprenøren? Eller et redskab for bygherren vendt mod rådgiveren, blev der spurgt.vi undervurderede den pædagogiske indsats med at forklare systemet og dets fordele. Det, som tager tid, men som også skaber tillid og tryghed. Så næste gang vi tager fat på et nyt område, må vi tage højde for denne vigtige opgave.«udvidelse i flere tempi Nu er nøgletalssystemet i gang og opleves i det store og hele som et overkommeligt og retfærdigt system blandt de virksomheder, der er blevet evalueret. Som Flemming Borreskov ser det, vil udbredelsen finde sted i en række tempi:»vi er startet med de statslige bygherrer. Nu kommer de almennyttige boligselskaber med. Og selv om det bliver en stor og krævende opgave for både bygherrer og evalueringscentret, er jeg ikke i tvivl om, at det vil lykkes. Vi vil også gerne have de 98 nye storkommuner med, mens den sidste kategori bliver de private bygherrer.der er allerede i dag opbakning blandt bygherrerne uden for den statslige sektor. For hver gang staten bruger 1 kr. til evaluering, bruger de andre typer bygherrer hele 4 kr. Og de gør det vel at mærke frivilligt,«understreger Flemming Borreskov. Udbredelsen af nøgletalssystemet til det almene byggeri er én dimension i dets opbygning. En anden dimension udgøres af de udførende og rådgiverne. Entreprenørerne og håndværkerne har haft det inde under huden, siden driften af nøgletalssystemet blev sat i gang i Næste år i 2007 bliver rådgiverne også inddraget. Og dermed nås en ny milepæl i udviklingen af systemet. God platform Formanden for Byggeriets Evaluerings Center er ikke i tvivl om værdien af, at alle byggeriets parter står bag centret og er repræsenteret i dets bestyrelse.

3 lssystemet»vi har fået skruet en platform sammen, hvor alle de centrale aktører i byggesektoren sidder. Det rækker langt og betyder meget for udvidelsen af systemet. Vi skal formentlig bruge tre, fire måske fem år mere, før vi kan sige, at nøgletalssystemet er forankret i hele byggesektoren. Før vi kan få antallet af evalueringer op i en størrelsesorden, der gør, at tallene kan blive opfattet som fair og rigtige. Før man kan begynde at udarbejde valide analyser og undersøgelser af nøgletallene i forhold til ejerformer, entrepriseformer, kontraktformer etc.«andre opgaver Om fremtiden for centret siger Flemming Borreskov, at det her og nu drejer sig om at komme i gang med at indsamle tal fra det nye, almennyttige område. Indsamlingen og evalueringen af nye sektorer vil under alle omstændigheder være et kerneområde for centret.»men det er klart, at når man opbygger en kæmpestor database med tal om virksomheder og byggeprojekter, får man opsamlet en masse viden og muligheden for at sammensætte mange forskellige typer af information. Den mulighed og den ekspertise, der her opbygges, kan jeg sagtens forestille mig, at centret kan udnytte som en slags analysecenter, hvor eksterne kunder kan bestille undersøgelser af forskellige forhold og problemområder inden for byggeriet.«opbygningen af nøgletalssystemet er en af de væsentligste nyskabelser inden for den danske byggesektor. Men også andre spændende initiativer, der trækker i retning af at udvikle byggeriet, har set dagens lys. Nogle af dem har han selv været med til at søsætte som adm. direktør i Realdania. Flemming Borreskov:»Jeg er ikke i tvivl om, at nøgletalssystemet vil brede sig de kommende par år.«brydningstid»en anden tendens er, at digitaliseringen»jeg synes, vi ser mange gode og spændende initiativer. Vi befinder os i en omstillingsneration i forhold til det gamle, men også et muliggør en projektering, som er en ny getid. I 60`erne havde vi en industrialiseringsperiode inden for byggeriet, som var baseret dustrialiseringen og digitaliseringen rummer samspil mellem design og produktion. Nyin- på kvantitet frem for kvalitet. Det var godt nogle helt nye perspektiver for byggeriet. engang. Det rækker ikke i dag. Nu er vi så småt Og jeg oplever, at mange i branchen har på vej ind i en ny form for industrialisering, taget de nye tendenser og den nye teknik til hvor både industrien, byggeriet og andre sig. At de føler sig udfordret til at bevæge sektorer bygger på nogle platforme. Men hvor sig mellem pris, kvalitet og innovation. Det produkterne tilpasses kundens behov undervejs i processen.«for Byggeriets Evaluerings lover godt for fremtiden,«siger formanden Center. (Foto: Realdania)

4 Det almene bygger Fra 1. marts 2007 bliver det støttede byggeri omfattet af nøgletalssystemet. Det betyder en markant udvidelse af systemet både i antal og i geografisk rækkevidde 7 mia. kr. om året! Så meget udgør det støttede byggeri i dagens Danmark. Og så meget bliver nu omfattet af nøgletalssystemet! Det ligger fast, efter et udvalg bestående af repræsentanter fra Socialministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Byggeriets Evaluerings Center er blevet enige om principperne for en udvidelse af nøgletalssystemet til det almennyttige byggeri. Kort før deadline på dette nyhedsbrev meddelte Socialministeriet, at bekendtgørelsen, som indfører nøgletal i det almene byggeri, ville blive udsendt til høring i slutningen af oktober måned, og at kravet om nøgletal træder i kraft den 1. marts Siden 1. januar 2004 har det været statens politik at kræve nøgletal i forbindelse med større byggesager. Nu bliver det også et krav, hvis man vil opføre støttet boligbyggeri. Mens det statslige byggeri i disse år ligger på 2-3 mia. kr. om året, repræsenterer det støttede byggeri en volumen på 7 mia. kr. Det er således en markant udvidelse af kravet om nøgletal, der nu kommer. Også i Den almene sektor Den almene sektors boliger FAKTA Behov for årligt nybyggeri frem til år 2030 Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I alt Kilde : Socialministeriet, 2006,»Den almene boligsektors fremtid«

5 ri skal evalueres geografisk forstand, idet det støttede byggeri fordeler sig jævnt over det ganske land i modsætning til det statslige byggeri. Samtidig opføres det almene byggeri ofte i fagentreprise. Det betyder, at langt flere virksomheder vil blive mødt med krav om evaluering. Stort udvalgsarbejde Udvidelsen af nøgletalssystemet sker efter et grundigt forarbejde, hvor repræsentanter for Socialministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Byggeriets Evaluerings Center har lagt mange kræfter i at sikre, at alle hensyn kunne imødekommes. Udvalget har bestræbt sig på, at: - virksomhederne kun skal have én karakterbog, når de skal byde på statslige og støttede byggerier. - de indsamlede data skal have høj kvalitet, så de fremstår troværdige over for aktørerne. - at alle data, der i forvejen optræder i byggesagerne, udnyttes optimalt, og at dataindsamlingen kan foregå via det statslige administrationssystem BOSSINF, medmindre andre hensyn taler imod dette. Marginale forskelle De mål er stort set nået. I praksis bliver der marginale forskelle på karakterbogen, der skal forevises over for statslige og almene bygherrer. Men de er ikke større end, at Byggeriets Evaluerings Center kan sende de to udgaver til virksomhederne på grundlag af de samme oplysninger om den enkelte byggesag. Sagt populært, så er forskellene for feinschmeckere. For erhvervet har hensynet om én og kun én karakterbog været afgørende. Det hensyn er tilgodeset om ikke 100 pct., så 99,5 pct nye sager om året Med udvidelsen af nøgletalssystemet bliver langt flere data lagt ind i Byggeriets Evaluerings Centers database. I dag er ca. 450 virksomheder involveret i nøgletalssystemet, men det tal forventes i forvejen at vokse betragteligt de næste år. Dertil kommer virkningen af udvidelsen, der betyder et vældigt løft for karakterbogssystemet. Væsentlig flere virksomheder vil få en karakterbog, og den vil omfatte langt flere sager, end tilfældet er i dag. Samtidig vil tilgangen af sager til centrets database blive øget betydeligt. I dag efter næsten tre års drift er der indgået knap kontrakter. Med udvidelsen vil der hvert år komme yderligere sager til! En sådan stigning i antallet af nye sager er afgørende, hvis databasen skal kunne bruges konstruktivt til analyser og identifikation af årsagssammenhænge. Fordele for alle Den større mængde af sager betyder, at: - bygherrerne vil kunne vælge mellem flere virksomheder, der opfylder nøgletalskravet. Også når det gælder fagentreprenører. - virksomhedernes karakterer vil blive mere retvisende, fordi de baserer sig på en større del af den enkelte virksomheds omsætning. - virksomhederne i højere grad vil kunne bruge nøgletallene internt til analyser af egne styrker og svagheder pga. det forbedrede datamateriale.

6 Fælles om at indhente nøgletal Arbejdet med at indsamle tallene fra det almene byggeri deles ligeligt mellem bygherrer, kommuner og Byggeriets Evaluerings Center I de tre år Byggeriets Nøgletalssystem har eksisteret, har virksomhederne i byggeriet været vant til, at Byggeriets Evaluerings Center har stået for hele dataindsamlingen i en evalueringssag. Men som noget nyt er det aftalt, at indhentningen af nøgletallene deles lige over mellem på den ene side Byggeriets Evaluerings Center og på den anden side bygherrerne og kommunerne. Bygherrerne og kommunerne rapporterer i forvejen til BOSSINF-systemet, der er et edb-baseret indberetnings-, forvaltningsog informationssystem. Systemet sørger for, at socialministeriet kan følge udviklingen i det støttede byggeri. Arbejdsdelingen indebærer, at centret fremover skal samarbejde med BOSSINFsystemet, idet der skal hentes og afleveres data via BOSSINF. Dele af BOSSINF-systemet er derfor ved at blive omprogrammeret, så det fremover kan håndtere de nye opgaver. Kontrol og offentlighed Ligesom det er tilfældet i det nuværende nøgletalssystem, vil entreprenøren i det nye system få lejlighed til at kommentere de oplysninger, som bygherren har indberettet om denne. Hvis de to parter ikke kan blive enige, vil tallene blive taget ud af evalueringen. Der bliver altså et såkaldt»blankt felt«ud for denne kategori. Dog kan bygherren og entreprenøren tilkalde hjælp hos Byggeriets Evaluerings Center, der så vil forsøge at mægle i den slags sager. Men det kræver, at de to parter er enige om et sådant initiativ. Skulle det vise sig, at der optræder for mange»blanke felter«i skemaerne, må der findes en løsning på dette problem. FAKTA Sådan fordeles talindsamlingen Byggeriets Evaluerings Center skal indhente følgende data: Realiseret entreprisesum på underentrepriser Kundetilfredshedsmålinger Entreprenørens køb af - tjenesteydelser - underentreprenører - materialer - materiel Arbejdsomkostninger for timelønnede samt for funktionærer Timeforbrug Styringsdata vedr. underentreprenører Bygherren indsamler følgende data: (der videregives til kommunerne mhp. indtastning i BOSSINF) Påbegyndelsesdato for projekt Planlagt og faktisk afleveringsdato for projekt Bygningens anvendelse og areal Forventet og realiseret projektpris Forventede og realiserede omkostninger til udførende Tilbagehold Påbegyndelsesdato for entreprise Forventet og faktisk afleveringsdato for entreprise Dato for overstået mangelafhjælpning for entreprise Dato for overstået mangelafhjælpning for projekt Ændringer i tid Realiseret entreprisesum, fagentreprise Mangler Antal arbejdsulykker Stamdata om bygherre, aktører bygherren har kontrakt med samt underentreprenører Styringsdata ved fagentreprise Ændringer i pris

7 Vejen til bedre kvalitet Socialministeren forventer, at anvendelsen af nøgletal inden for det almene byggeri vil føre til et bedre og billigere byggeri, der vil komme lejerne til gode i form af lavere huslejer og mere kvalitet»vi ser nøgletal som et centralt redskab til at effektivisere byggeriet og dermed hæve produktivitet og kvalitet inden for området«, siger socialminister Eva Kjer Hansen i en kommentar til, at der fra den 1. marts 2007 indføres krav om nøgletal for det støttede byggeri. Eva Kjer Hansen: Udsigt til bedre kvalitet vil begynde at benytte sig af nøgletal som grundlag for udvælgelse af den mest effektive bygherre til et nyt alment byggeprojekt. Nøgletallene fortæller i høj grad, hvor god bygherren er til at styre byggeprocessen og fx gennemføre et mangelfrit byggeri,«siger Eva Kjer Hansen. Den gule førertrøje Adm. direktør Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center, hæfter sig ved, at tilgangen af nye sager nu når et niveau, der bringer Danmark ubetinget op i førerposition på den internationale benchmarking-scene. Eva Kjer Hansen mener, at der nu tegner sig nogle gode perspektiver for både den almene bygherre, entreprenøren og kommunen, der skal vælge bygherre:»vi måler entreprenørernes præstationer på en almen byggeopgave på forskellige parametre. Det drejer sig bl.a. om alvoren af mangler ved byggeriet og overholdelse af tidsfrister. Med krav om nøgletal får bygherren en bedre mulighed for at udvælge de mest effektive entreprenører til byggeopgaven på et gennemsigtigt og sammenligneligt grundlag. Og entreprenøren får bedre mulighed for at dokumentere sine fulde præstationer via nøgletallene,«siger ministeren. Hun understreger kommunernes centrale rolle i det almene byggeri. Det er dem, der giver tilsagn om offentlig støtte til et byggeri og vælger bygherre:»efterhånden som nøgletallene udbredes, er det min klare forventning, at kommunerne»udvidelsen af nøgletalssystemet sikrer os den kritiske masse i antallet af sager, der skal til for at give Danmark intet mindre end den internationale førerposition inden for benchmarking af byggeri. Vi bevæger os nu fra eksperiment og udviklingsstadium til at blive et praktisk stykke værktøj med en lang række anvendelsesmuligheder. Det forudsætter masse og massen får vi nu med 900 nye sager om året ud over det statslige byggeri«.

8 500 Snart virksomheder med nøgletal Evalueringsaktiviteten stiger og er nu nået op på knap 1200 sager. Kun 262 af dem er statslige! Den seneste opgørelse af evalueringsaktiviteten i Byggeriets Evaluerings Center viser, at der fortsat er fuld fart på evalueringerne. Medio september var der indgået kontrakter om evaluering af entrepriser fordelt på 452 virksomheder! Kun 262 af de kontrakter er statslige sager og efterlever som sådan kravet om nøgletal for statsligt byggeri. Resten ca. 900 sager er indgået på frivillig basis. Man kan derfor roligt sige, at bekendtgørelsen har haft en afsmittende effekt: For hver statslig sag, der bliver evalueret, er der flere end tre private, kommunale eller almene byggesager! Langt over halvdelen af sagerne er færdige, så der nu er sendt nøgletal i form af faktablade til virksomhederne. Det er sket i 614 tilfælde. Faktabladet skal virksomheden vise frem, hvis den vil bygge for staten. 108 virksomheder typisk de største og de mellemstore har mindst 3 faktablade. De har derfor fået sendt en»karakterbog«. Tallene i karakterbogen sammenvægter virksomhedens resultater og viser dens placering i forhold til konkurrenterne. Mange færdige sager på vej Antallet af færdige sager vokser betydeligt de kommende måneder, oplyser centret. Det skyldes, at der er gennemført 723 kundetilfredshedsinterviews med bygherrer interviews, der først gennemføres, når byggeriet står færdigt. Det er på den baggrund, at centret med sikkerhed kan sige, at antallet af faktablade vil stige fra de nuværende 614 til 723 i løbet af kort tid. Inden en sag er helt færdig, skal Byggeriets Evaluerings Center dog først sikre, at parterne er enige om de oplysninger, der er afgivet. Erfaringsmæssigt tager det som regel et par uger at få afstemt tallene. Men denne kvalitetssikring er vigtig, fordi alle skal opleve, at karaktererne er sobre og retfærdige. Hvis parterne ikke kan blive enige, og centret må opgive at forlige dem, afbrydes evalueringssagen. Det er sket i 25 tilfælde. Centret går langt for at undgå disse situationer, bl.a. fordi det er vigtigt, at også de mere problematiske sager optræder i centrets datagrundlag. Ellers vil der blive tegnet et forskønnet billede af byggeriet. Navnene på de virksomheder, der har indgået en evalueringskontrakt med Byggeriets Evaluerings Center, kan ses på Dog har enkelte ønsket at være anonyme i den forbindelse

9 KARAKTERBOG for Byggeriet presset af højkonjunkturen Murerfirma A/S CVR: Denne karakterbog opfylder de krav, der er beskrevet i Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal (BEK nr af 17/12/2004). Karakterbogen er udstedt af Byggeriets Evaluerings Center, som indestår for rigtigheden af oplysningerne på de følgende sider. Karakterbogen er kun gyldig i underskreven stand. Skal den anvendes ved tilbudsgivning eller i anden forretningsmæssig sammenhæng, er det alene denne udgave, der gælder. Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Fonden Realdania, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq, Bag centret står et samlet byggeerhverv: Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggematerialeindustrien, Bygherreforeningen, Den årlige rapport fra Byggeriets Evaluerings Center viser, at virksomhederne i 2006 har klaret sig pænt. Men i forhold til 2005 er de samlet set gået tilbage Byggeriets udførende virksomheder har klaret sig acceptabelt i Men for en række nøgletal er der sket en forværring i præstationerne. Det drejer sig om mangler og arbejdsmiljø. Det ser ud som om, at travlheden på byggepladserne er gået ud over kvaliteten og sikkerheden. Det går hurtigt i dansk byggeri for tiden, måske for hurtigt en gang imellem. Sådan ser billedet ud i en slags karakterbog for alle byggevirksomhedernes præstationer under ét. Og så skal tallene i øvrigt tages med et gran salt, idet kun virksomheder med over 10 ansatte er omfattet af bekendtgørelsen. I det følgende opgøres nøgletallene for de sager, der blev færdige i tidsrummet fra januar til medio oktober 2006 sammenlignet med tallene for hele Der fokuseres på de områder, som er indeholdt i bekendtgørelsen om nøgletal, dvs. evnen til at overholde tiden, mangler, arbejdsmiljø og kundetilfredshed. Overholdelse af tid - bestået Nogen vil nok blive overrasket: Virksomhederne består dette fag endda med glans. I gennemsnit bliver virksomhederne færdige på 99,3 % af den aftalte tid. Det gælder dog først efter, at entreprenøren bliver godskrevet de tidsfristforlængelser, han har krav på ifølge AB 92. Mindre godt går det, når vi ser på, hvordan virksomhederne har overholdt tidsfrister frem til overstået mangelafhjælpning af mange kaldet den moralske afleveringsforretning. Her går virksomhederne 7 % over tiden. I 2005 afleverede entreprenørerne i snit til tiden, men de 11,5 % gik over tiden, når man indregner mangelafhjælpningen. Dårligere tal for kvalitet Evalueringssystemet måler kvalitet på, om entreprenøren leverer det aftalte uden mangler. Manglerne registreres som antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum, og gradbøjes efter alvor. Under ét har erhvervet i ,3 ikkealvorlige mangler pr. mio. kr. Det lyder ikke af meget, og det er da også kun 14 mangler for et parcelhus! Men i et byggeri til 1 mia. kr., vil der være tale om mangler! Hertil kommer, at de 7,3 er et gennemsnitstal, der dækker over betydelige udsving mellem projekterne. I kategorien mindre alvorlige mangler, er der 0,8 pr. mio. kr. Desuden er der 0,05 alvorlige mangler pr. mio. kr. For direkte kritiske mangler, der skal udbedres øjeblikkeligt, er frekvensen også 0,05 mangler pr. mio. kr. I byggesagen til 1 milliard kr. vil det svare til 50 alvorlige mangler! Man bør huske, at tallet dækker over store udsving mellem sagerne. Ved udgangen af 2006 er centret ved at evaluere nogle større byggesager. Her er mangelfrekvensen for alvorlige mangler betydeligt højere end disse gennemsnitstal. Samlet set er mangelsituationen noget forværret i 2006 i forhold til Sidste år havde virksomhederne 4,2 ikke alvorlige mangler pr. mio. kr. - 0,7 mindre alvorlige mangler pr. mio. og 0,1 alvorlige mangler pr. mio. kr. Forværret arbejdsmiljø Arbejdsmiljø måles ved ulykkesfrekvens pr. mio. arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen er 30,2. For erhvervet som helhed er frekvensen betydeligt højere - DA s ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsvirksomhed i 2005 ligger på 33,6. Sammenlignet med 2005 er der sket en forværring på arbejdsmiljøområdet. Dengang lå ulykkesfrekvensen på 16,9 pr. mio. arbejdstimer. Kundetilfredshed OK Under ét klarer virksomhederne sig acceptabelt, når det drejer sig om kundetilfredshed. På en skala fra 1 til 5, hvor 3 er den jævne mellemvare (svarende til 8 på den gamle karakterskala, red.), får virksomhederne 3,42. Her har virksomhederne ligget næsten lige fra starten af. I populær sprogbrug er de bedre end deres rygte. Man skal dog igen huske, at tallene kun gælder et udsnit af virksomhederne i erhvervet. I november 2005 lå tallet på 3,45. Der er altså sket en marginal nedgang i kundetilfredshed i 2006.

10 Nyt it-system med mange muligheder Byggeriets Evaluerings Center investerer i et nyt system, der bl.a. gør det muligt for centrets kunder at indberette digitalt. systemet bliver udvidet med det almennyttige byggeri og med tiden også skal kunne håndtere resultaterne fra rådgiverevalueringerne,«siger Simon Mortensen. rende antal dokumenter med korrespondance i det eksisterende system. Mere end virksomheder, hvoraf en stor del er underleverandører og ca kontaktpersoner er inde i systemet. Byggeriets Evaluerings Center står over for sin største enkeltstående investering til dato, når udviklingen af et helt nyt produktionsstyringssystem sættes i gang inden udgangen af dette år.»it-systemet vil indebære en række fordele for centrets kunder, først og fremmest fordi det bliver nemmere at gennemføre en evalueringssag. Fx bliver det muligt at indberette digitalt noget, vi forventer, at en stor del af vores kunder vil benytte sig af,«siger civilingeniør Simon Mortensen, der dog understreger, at det fortsat vil være muligt at benytte de trykte indberetningsskemaer. Simon Mortensen er projektleder på udviklingsopgaven, der skal fremtidssikre centrets it-værktøjer og arbejdsgange. Allerede i dag behandler centrets medarbejdere et stort antal evalueringssager. Men antallet bliver markant forøget, når det almennyttige byggeri også bliver omfattet af nøgletalskravet. Det nye it-system vil være gearet til at kunne rumme enorme mængder data. Derudover bliver muligheden for at foretage mere dybdegående analyser af det store talmateriale kraftigt forøget, oplyser projektlederen.»dertil kommer, at vi har behov for et system, der i langt højere grad er fleksibelt og indrettet til at kunne rumme flere typer evalueringer. Det bliver nemlig aktuelt, når Indtil nu er der oprettet mere end indberetningsskemaer og et næsten tilsva- Afviger fra andre systemer»vi følger nøje de enkelte byggesager og tilføjer eller ændrer på oplysningerne mange gange i løbet af byggeperioden. Dertil kommer, at vi indhenter oplysninger fra stort set alle parter i et byggeprojekt. Det betyder, at vi skal bruge mange kræfter på at rykke de forskellige parter. Ikke mindst i denne tid, hvor de har travlt og er pressede, forsømmer de at returnere de udsendte skemaer.det kræver tålmodighed, men giver kvalitet i tallene. I det hele taget afviger vores system markant fra andre tilsvarende indberetningssystemer, fx BOSSINF, som er det system, der anvendes i det almennyttige byggeri. Her er det bygherren, der indberetter nogle oplysninger, før byggeprojektet går i gang, og efter det er afleveret,«siger Simon Mortensen. Forud for udviklingsarbejdet har CSC Danmark A/S, der er en af de førende virksomheder inden for it-rådgivning og servicering, gennemgået centerets arbejdsgange og procedurer. På den måde er de kommende funktionskrav til det nye system blevet afdækket og beskrevet.»selve opgaven med at udvikle og levere det nye system bliver sendt i udbud i den kommende periode. Inden udgangen af 2007 skulle det gerne være implementeret,«oplyser Simon Mortensen

11 Nyt fra Centret Håndbog for bygherrer Byggeriets Evaluerings Center udsendte tidligere på året ringbindet»bygherrens brug af nøgletal. En brugermanual«. Nøgletal på engelsk På grund af den store interesse, som forskellige lande har udvist over for det danske nøgletalssystem, har centret fundet det naturligt at lægge en engelsksproget præsentation af det danske system og Byggeriets Evaluerings Center på centrets hjemmeside Præsentationen henvender primært til udenlandske embedsmænd og beslutningstagere. Men også forskningscentre, tekniske universiteter, organisationer og virksomheder hører til målgruppen. Af samme årsag er der også redegjort for teknikken og de matematiske formler bag nøgletallene. Også kommuner bruger nøgletal Den ny storkommune, Ny Næstved Kommune, har for nylig i sit udbudsmateriale til en ny kontorbygning krævet nøgletal i overensstemmelse med bekendtgørelse nr Også Odder Kommune har stillet krav Manualen kan bruges af såvel statslige og kommunale bygherrer som af det almennyttige boligselskab og den private bygherre. Den handler om praktikken i forbindelse med evaluering. Hvordan skal man som bygherre forholde sig, hvilke praktiske forhold skal man være opmærksom på, og hvordan skal man fortolke de enkelte nøgletal? Håndbogen findes i en elektronisk udgave på centrets hjemmeside Den trykte udgave kan bestilles ved at skrive til mailadressen: [email protected]. om nøgletal i forbindelse med opførelsen af et idrætscenter. Desuden er Gentofte Kommune langt fremme i overvejelserne om at indføre en»nøgletalspolitik«, der følger den nævnte bekendtgørelse. Af private bygherrer, som frivilligt har valgt at bruge nøgletal, kan nævnes DR Byen, TV2 og Pension Danmark. Nye i bestyrelsen På et bestyrelsesmøde i maj konstituerede bestyrelsen i Byggeriets Evaluerings Center sig, efter at formanden Lars Holten Petersen havde forladt rådgiverbranchen for at blive direktør i Carlsberg Ejendomme. Ny formand blev adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania, mens arkitekt Jesper Lund, partner i KHR Arkitekter, er ny næstformand. Adm. direktør Christian Listov-Saabye, Moe & Brødsgaard A/S, er indtrådt som nyt medlem af bestyrelsen og repræsenterer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Efterfølgende er direktør Finn Lauritzen indtrådt i bestyrelsen, efter at han i august overtog posten som direktør i Erhvervsog Byggestyrelsen. Samtlige medlemmer af centrets bestyrelse findes i boksen på side 2. Karakterbogen som PR Odense-virksomheden Næsby Malerfirma har taget nye midler i brug i bestræbelserne på at gøre sig bemærket i forhold til konkurrenterne. Firmaet har lagt sin karakterbog på hjemmesiden Tallene i karakterbogen er flotte. Fx ingen arbejdsulykker (pr. mio. arbejdstimer) og en kundetilfredshed på 3,6. De bekræfter sætningerne på åbningssiden:»vi er først tilfredse, og jobbet afsluttet, når kunden er tilfreds. Tilfredse kunder er nemlig det pejlemærke, vi bruger, når vi skal måle vores egen succes.«- 11 -

12 Nyt projektkontor Med udvidelsen af nøgletalsområdet til det almene byggeri har Byggeriets Evaluerings Center fået behov for ekstra lokaler. Derfor har centret lejet sig ind hos Realdania i Nicolai Eigtveds Gade 28, hvor der er oprettet et nyt projektkontor i stueetagen. Ingeniør Peter Hesdorf, her siddende på trappen, som er indgangen til de nye lokaler, får det daglige ansvar for sagsbehandlingen på projektkontoret. I forvejen har Peter Hesdorf ansvaret for koordinering af alle sagerne på centret. Som det fremgår, var kontorerne endnu ikke blevet møbleret ved redaktionens slutning. Flotte præstationer i løbetøj Nye medarbejdere Jette Christensen er ansat som regnskabschef i centret. Hun er registreret revisor og har arbejdet som revisor en del år, lige som hun har været fagkonsulent i Foreningen Registrerede Revisorer. Senest har hun været regnskabschef i flere mindre virksomheder. Medarbejderne i Byggeriets Evaluerings Center viste fin form, da den årlige DHL-stafet i Fælledparken i København blev afviklet i uge 35. Centret stillede med hele to hold, der løb de 5 x 5 km på henholdsvis 2 timer og to minutter og 2 timer og fem minutter. Det gav pæne placeringer som nr. 617 og 819 af de i alt deltagende hold.»vi var glade for at være med og for at kunne mønstre hele to hold på trods af vores beskedne størrelse rent medarbejdermæssigt i forhold til mange andre virksomheder, der deltager i det store arrangement. Vi synes selv, vi gjorde det flot og kommer igen til næste år med endnu bedre tider,«siger adm. direktør Curt Liliegreen, som naturligvis medvirkede på det ene hold. Morten Skaarup Jensen er ansat og skal fortrinsvis beskæftige sig med sagsbehandling og kvalitetssikring af oplysninger til nøgletalssystemet. Han er bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi og har som led i sin uddannelse været i praktik som byggelederassistent hos HOFFMANN A/S. Jacob Scharling Pedersen er ansat som konsulent og skal som udgangspunkt beskæftige sig med sagsbehandling og kvalitetssikring af oplysninger til nøgletalssystemet. På lidt længere sigt skal han arbejde med nøgletalsanalyser og implementering af nøgletalssystemet for rådgivere. Han er civilingeniør med speciale i byggeledelse. Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan København K. Telefon: Telefax: Lokalkontor i Aalborg: Niels Jernes Vej Aalborg Ø Tlf Telefax [email protected] Redaktion og tilrettelæggelse: PeRscript Ansvarshavende redaktør: Curt Liliegreen Fotos: Hvor intet andet er nævnt: Jørgen Witved Design og produktion: Communikanten/Vester Kopi Oplag: ISSN: