Evaluering af projekterende arkitekter og ingeniører

Transkript

1 Evaluering af projekterende arkitekter og ingeniører Et nøgletalssystem under afprøvning November 2005 Byggeriets Evaluerings Center

2 FORORD I 2002 stiftede byggeriets parter Byggeriets Evaluerings Center. Som stiftere stod Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Entreprenører samt BYG (i dag sammenlagt som Dansk Byggeri), Praktiserende Arkitekters Råd (i dag Danske Ark), Bygherreforeningen i Danmark, BAT-kartellet, Byggematerialeindustrien, Erhvervsfremme Styrelsen (i dag Erhvervs- og Byggestyrelsen) samt Foreningen Realdania (i dag Fonden Realdania). Siden er Tekniq indtrådt i bestyrelsen. Centret skulle udvikle og drive et nøgletalssystem til brug for benchmarking af byggeprocessen og byggeproduktet. I 2003 blev centrets nøgletalssystem en officiel del af regeringens byggepolitik. Centret evaluerer i dag bygherrer, entreprenører og håndværksmestre i henhold til kravene om nøgletal i Bekendtgørelse nr af 17. december Den 1. oktober 2005 passerede centret ordre nr Heraf er mere end 250 sager afsluttet. Efter at systemet for de udførende virksomheder var på plads, var det naturligt at arbejde på en udvidelse af systemet til rådgiverne. Udviklingsarbejdet har været organiseret i en temagruppe med deltagelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Ark, Dansk Byggeri, Tekniq, Bygherreforeningen i Danmark samt evalueringscentret. Temagruppen nedsatte 5 arbejdsgrupper til at analysere de mere tekniske problemer knyttet til enkelte nøgletal. Organiseringen af udviklingsarbejdet er beskrevet i kapitel 1. Temagruppen har i mere end et år arbejdet på at udvikle et enkelt system, der kunne vinde rådgiverbranchens opbakning. Systemet er beskrevet i rapportens kapitel 2. Førend at systemet er færdigt, har temagruppen ønsket at teste det på et større antal prøvesager. Der er udvalgt sager, som spænder bredt, både hvad angår bygningernes anvendelse og størrelse, såvel som rådgiverydelsens organisation samt udførelsens entrepriseform. Byggeriets Evaluerings Center håber, at den stort anlagte testprocedure kan være med til at sikre, at alle faglige hensyn bliver tilgodeset, og at alle relevante interesser nøje bliver afstemt. Afprøvningen er beskrevet i denne rapports kapitel 5. For temagruppen Curt Liliegreen Formand Ebbe Lind Kristensen Projektleder 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume Evaluering af byggeri breder sig Udviklingsarbejdets organisering Temagruppens medlemmer Kommissoriets målsætning Nøgletal for rådgivere Afgrænsning og præcisering Om systemet Evne til at forudsige tid Evne til at forudsige pris Bygbarhed Ændringer i projektmaterialet Kundetilfredshed Rådgiverens karakterbog Rådgiverens karakterer Rådgiverens bedømmelsesgrundlag Indsamling af oplysninger Evalueringssituationer Skemaoversigt Kvalitetssikring af oplysninger Afprøvning af nøgletalssystemet Fase 1: Pilottest Erfaringer fra Fase Fase 2: Fuld skala forsøg Tidsplan for afprøvning af nøgletalssystemet Det videre arbejde...39 Bilag 1: Temagruppens kommissorium af Bilag 2: Medlemmer i de tekniske arbejdsgrupper...43 Bilag 3: Rådgiverkarakterbog et eksempel...44 Bilag 4: Indberetninger til nøgletalssystemet...52 Bilag 5: Kandidatprojekter til fase Bilag 6: Ordliste

4 RESUME Siden oktober 2004 har en temagruppe, med repræsentanter fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq og Byggeriets Evaluerings Center arbejdet på at udvikle et karakterbogssystem for rådgivere. Med rådgivere forstås arkitekt- og ingeniørvirksomheder, som projekterer byggeri. Bygherrerådgivere er således udeladt. Temagruppen har ad hoc nedsat tekniske arbejdsgrupper med specialister, der indenfor snævre rammer har analyseret konkrete måleparametre og nøgletal, som kunne indgå i en rådgivers karakterbog. I alt har fem tekniske arbejdsgrupper afrapporteret deres analyser og anbefalinger til temagruppen indenfor hvert deres speciale. Temagruppen har til dato afholdt 19 møder og nøgletalssystemet er nu klar til offentliggørelse i sin foreløbige form. Systemet afprøves i øjeblikket på byggesager udvalgt blandt evalueringscentrets projektportefølje. Første del af afprøvningen, fase 1, bestod af 9 byggeprojekter omfattende i alt 14 rådgiverprojekter. Fase 1 er afsluttet og på baggrund af erfaringerne er mindre justeringer gennemført. Systemet er først endeligt, når det er blevet succesfuldt testet i fuld skala (fase 2) og således har bevist, at det kan fungere i en ligevægt, hvor hensynene til tallenes validitet, indberetningsbyrden og evalueringsomkostningerne er afbalancerede. Fase 2 tilrettelægges og gennemføres på mellem 50 og 100 rådgiverprojekter. Bruttolisten over de byggeprojekter, som indgår i fase 2, er vedlagt i bilag 5. Nøgletalssystemet og rådgiverens karakterbog skal indføre og understøtte brugen af nye konkurrenceparametre, som kan nuancere den traditionelle priskonkurrence. Nøgletallene i rådgiverens karakterbog vil synliggøre rådgiverens kompetencer indenfor fem konkrete områder. De fem områder er evnen til at forudsige tid, evnen til at forudsige pris, bygbarhed, ændringer i projektmaterialet og endelig kundetilfredshed. En rådgivers evne til at estimere og forudsige tiden i et byggeprojekt måles på to selvstændige nøgletal: Henholdsvis rådgiverens evne til at overholde den aftalte tid for projekteringen samt rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid. Sidstnævnte finder udelukkende anvendelse, såfremt rådgiveren i det aktuelle projekt er ansvarlig for tidsplanen. Rådgiverens evne til at forudsige prisen måles på et nøgletal. I nøgletallet beregnes forholdet mellem den afholdte pris på udførelsen, populært kaldet håndværkerudgifterne, og rådgiverens estimat på det tidspunkt, hvor projektforslaget afsluttes. I beregningen korrigeres for uforudsigelige projektændringer, som naturligvis ikke skal ligge rådgiveren til last. Tilsvarende nøgletallet om rådgiverens estimat på den samlede byggetid måles evnen til at forudsige prisen, kun såfremt rådgiveren er budgetansvarlig. Nøgletallene om bygbarhed adresserer rådgiverens evne til at finde løsninger, som effektivt lader sig udføre på byggepladsen. Desto mere bygbart rådgiverens tegninger og anvisninger er, desto lettere og mere effektivt kan opgaverne udføres på byggepladsen. Bygbarhed måles i nøgletalssystemet ved interviews med de entreprenører og håndværksvirksomheder, som har modtaget projektmateriale fra 4

5 den rådgiver, som evalueres. På store projekter, hvor adskillige udførende virksomheder modtager materiale fra samme rådgiver, udvælges et repræsentativt antal udførende for at begrænse omkostningerne til evaluering. Bygbarhed måles selvstændigt indenfor tre områder, henholdsvis arkitektprojekter, konstruktions- og installationsprojekter. Sene ændringer i projektmaterialet som følge af bygherrekrav, myndighedsforhold, forhold vedrørende grunden etc. kan have store konsekvenser for projektet. I rådgiverens karakterbog indgår derfor endvidere nøgletal om projektændringer efter materialet er frigivet til de udførende. Konsekvensen af projektændringer opgøres på baggrund af de juridiske aftaler parterne indgår, når ændringer opstår. I systemet fordeles ændringerne nøje efter deres årsag. Kun projektændringer, som påvirker projektet negativt, og hvis årsag kan tilskrives ændringer i arkitekt- eller ingeniørprojektet indgår i karakterbogen. Det femte og sidste forhold, som indgår i rådgiverens karakterbog, er kundetilfredshed. Kundetilfredshed måles via interview med rådgiverens kunde, som afhængig af projektets organisation kan være bygherren, en totalentreprenør eller en anden rådgiver. Bedømmelsen af kundetilfredsheden foretages på baggrund af en række spørgsmål, hvor kunden såvel prioriterer som bedømmer den leverede rådgiverydelse. Resultatet bliver en sammenvægtet karakter for kundetilfredshed. Byggeriets Evaluerings Center vil, når systemet gennem en succesfuld forsøgsrække er forankret i byggeriets praktik, afrapportere systemet til byggeriets organisationer. Såfremt systemet vinder opbakning i organisationerne, vil Byggeriets Evaluerings Center og organisationerne bag centret indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indføres krav om, at rådgiverens karakterbog fremover inddrages i udvælgelsen til større statslige byggeopgaver. Denne indstilling skal ses i sammenhæng med de krav om nøgletal, som gælder de udførende virksomheder, jævnfør bekendtgørelse nr af 17. december En indstilling til myndighederne om indførelse af et evalueringskrav overfor rådgivere kan rent systemteknisk umiddelbart træde i kraft for så vidt angår evaluering af de enkelte projekter og rådgivningsydelser. Derimod vil krav til anvendelse af karakterbøger og nøgletal til brug ved udvælgelse af rådgivere forudsætte en overgangsperiode, således virksomhederne får mulighed for at bygge en karakterbog op. Temagruppen vil sammen med indstillingen og systembeskrivelsen indlevere sin anbefaling til, hvorledes et eventuelt evalueringskrav indføres. 5

6 1 EVALUERING AF BYGGERI BREDER SIG Siden stiftelsen af Byggeriets Evaluerings Center i februar 2002 er evaluering af byggeri og karaktergivning blevet hverdag for byggeriets udførende virksomheder. I centrets formålsparagraf hedder det direkte, at centret skal udvikle og drive et benchmarking system med nøgletal for såvel byggeprocessen som for det færdige byggeri. Med henblik herpå fremlagde Byggeriets Evaluerings Center på sit første årsmøde i oktober 2002 en skitse til et nøgletalssystem, som såvel byggeriets udførende virksomheder som bygherrerne kunne bedømmes efter. Det endelige system inklusiv en komplet dokumentation af de enkelte nøgletal i alt blev fremlagt året efter, den 23. september Senere samme år færdiggjorde Erhvervs- og Byggestyrelsen (dengang Erhvervs- og Boligstyrelsen) bekendtgørelse nr. 1135, som blev underskrevet den 15. december Bekendtgørelsen konkretiserede den statslige byggepolitik på tre områder ved at stille krav overfor de statslige bygherrer i forhold til anvendelsen af partnering, offentlig privat partnerskab (OPP) og nøgletal. Bekendtgørelsen indførte i forhold til brug af nøgletal dels et krav om, at de statslige byggeprojekter skulle evalueres, dels et krav om, at virksomheder, der ønskede at blive udvalgt til at byde på statslige byggeprojekter, skulle fremlægge nøgletal om deres tidligere byggesager som led i udvælgelsen. De nøgletal, som bekendtgørelsen stillede krav om, blev defineret som svarende til Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. Kravet om evaluering af statslige byggeprojekter over 5 mio. kr. trådte i kraft 1. januar Kravet om, at virksomhederne skulle fremlægge nøgletal til brug ved udvælgelse, trådte i kraft den 1. juli Byggeriets Evaluerings Center udviklede som følge af bekendtgørelsen en forenklet udgave af sit nøgletalssystem, kaldet Grundpakken, med 40 nøgletal. Bekendtgørelse nr af 15. december 2003 er senere blevet erstattet af bekendtgørelse nr af 17. december 2004, hvori kravene om nøgletal er præciseret. Byggeriets Evaluerings Center valgte i første omgang at udvikle et system for bygherrerne og de udførende virksomheder, men det har hele tiden været hensigten at udvide systemet til rådgiverne, da såvel ingeniører og arkitekter spiller en helt afgørende rolle for byggeprocessens forløb og slutproduktet. I foråret 2004 rettede centret derfor henvendelse til Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) og Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) med det formål, at parterne i fællesskab kunne undersøge, hvorledes nøgletalssystemet kunne udvides til rådgiverne. Udviklingsarbejdet blev organiseret i en bredt sammensat temagruppe med repræsentanter udpeget af Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq, F.R.I. og Danske Ark. Temagruppen konstituerede sig på det første møde den 4. oktober 2004 og udpegede adm. dir. Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center, til formand. 6

7 På Byggeriets Evaluerings Centers tredje årsmøde den 2. november 2004 og samtidig i centrets nyhedsbrev, november 2004, udtrykte Danske Ark og F.R.I. ved deres formænd, henholdsvis Jean Brahe og Carsten Toft Boesen, deres støtte til udvidelsen af nøgletalssystemet: Vi glæder os til at blive inddraget i nøgletalssystemet. Perspektiverne i systemet er indlysende rigtige, og kan forhåbentlig bidrage til, at der bliver fokuseret på andet en pris i dansk byggeri. (Citat: Bestyrelsesformand Jean Brahe, Danske Ark, og bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen F.R.I., Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center, november 2004, forsiden). 1.1 Udviklingsarbejdets organisering Temagruppen konstituerede sig den 4. oktober Gruppens kommissorium er vedlagt som bilag 1. Temagruppens opgave i forhold til udviklingen af nøgletalssystemet for rådgivere har (og er fortsat) at styre og koordinere udviklingen på det taktiske og strategiske niveau. Temagruppen har ad hoc nedsat tekniske arbejdsgrupper, som indenfor snævert afgrænsede områder leverer faglige analyser og anbefalinger til temagruppen. Temagruppen har til dato nedsat 5 tekniske arbejdsgrupper, som alle afrapporterede i løbet af foråret 2005: Tabel 1: Oversigt over de 5 tekniske arbejdsgrupper. Teknisk Arbejdsgruppe Emne Tovholder Arbejdsgruppe 1 Nøgletal om tid COWI Arbejdsgruppe 2 Nøgletal om pris Carl Bro Arbejdsgruppe 3 Nøgletal om bygbarhed Rambøll Arbejdsgruppe 4 Nøgletal om ændringer Niras Arbejdsgruppe 5 Nøgletal om kundetilfredshed Bjørn Nielsen En oversigt over medlemmerne i de enkelte arbejdsgrupper er vedlagt i bilag 2. De tekniske arbejdsgrupper har løst tekniske problemstillinger og indstillet løsningsforslag til temagruppen. Ved nedsættelsen af de enkelte arbejdsgrupper har det derfor ikke været temagruppens hensigt at lade alle partsinteresser være repræsenteret. Derimod er medlemmerne af grupperne udvalgt på deres faglige kompetence indenfor det enkelte område. 1.2 Temagruppens medlemmer Indførelse af et evalueringssystem for ingeniører og arkitekter kræver en bred accept blandt byggeriets parter. En afgørende forudsætning for Byggeriets Evaluerings Center har derfor været, at alle parter med primær interesse i evaluering af rådgivere har haft mulighed for at deltage i arbejdet. Deltagerne i temagruppen er udpeget af Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Tekniq, F.R.I. og Danske Ark. 7

8 Som repræsentanter for Bygherreforeningen i Danmark deltager: Bent Frank - Forsvarets Bygningstjeneste Lars Ole Hansen - Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Steen Tougaard - Gentofte Kommune Bjørn Nielsen - Nordkranen A/S Som repræsentanter for Danske Arkitektvirksomheder deltager: Jan Sander Fredriksen - PLH Arkitekter as, Hans Henrik Høilund - Erik Møllers Tegnestue Peter Leuchsenring - Peter Leuchsenring Arkitektfirma ApS Som repræsentanter for Foreningen af Rådgivende Ingeniører deltager: Henrik Rossen - Cowi A/S Finn Gjørret - Rambøll Danmark A/S Christian Listov-Saabye - Moe & Brødsgaard Som repræsentanter for Dansk Byggeri deltager: Kurt René Frederiksen NCC Thomas Gregersen - CEG A/S Som repræsentant for Tekniq deltager: Sten Bøgh - Sanoterm Danmark A/S Fra Byggeriets Evaluerings Center deltager: Curt Liliegreen - Byggeriets Evaluerings Center, (formand) Ebbe Lind Kristensen - Byggeriets Evaluerings Center, (projektleder) Temagruppen har indtil 1. november 2005 afholdt i alt 19 møder. 1.3 Kommissoriets målsætning Temagruppens kommissorium konkretiserer gruppens arbejde ved at opstille en række mål for nøgletalssystemet. Nedenfor er disse opstillet i punktform. 1. Systemet skal have en så generel karakter, at det kan danne grundlag for udvælgelse af rådgivere til statslige byggeopgaver, kommunalt byggeri, støttet boligbyggeri såvel som private byggeopgaver. 2. Systemet skal også kunne anvendes internt i rådgivervirksomhederne til læring og opkvalificering. 3. Systemet skal fokusere på forholdsvis få, operationelle oplysninger, der nedsætter byrden ved at indsamle oplysningerne samt omkostningerne til at drive systemet. 8

9 4. De udvalgte nøgletal skal fokusere på multiple kompetencer og medvirke til at dreje fokus væk fra den billigst mulige ydelse og over til de rådgiverydelser, der ud fra en samlet betragtning giver kunden mest værdi. 5. Nøgletalssystemet for rådgiverne skal også supplere det allerede etablerede nøgletalssystem for de udførende og øge dette systems forklaringsværdi, hvad angår de enkelte byggeprojekter. Af punkt 2 fremgår, at systemet skal kunne anvendes internt i rådgivervirksomhederne. Det udviklede system vurderes at kunne tjene dette formål, men hensynet hertil har måttet nedprioriteres i forhold til at lave et enkelt system med en lav respondentbyrde for virksomhederne og en begrænset ressourceindsats for evaluator, jævnfør punkt 3. Temagruppen konkluderer, at et system til intern læring i virksomhederne skal indeholde væsentligt flere nøgletal. Et forhold der strider imod andre hensyn, som temagruppen har tillagt større vægt. Ud over nævnte forhold er der intet der tyder på, at kommissoriets målsætning ikke indfries. Kommissoriet er i sin helhed vedlagt i bilag 1. 9

10 2 NØGLETAL FOR RÅDGIVERE Udgangspunktet for temagruppens arbejde var et projektoplæg udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center dateret august Projektoplægget indeholdt en simpel skitse til et nøgletalssystem for rådgivere med nøgletal kategoriseret i 6 overordnede temaer samt forslag til benchmarking på uddrag af virksomhedens vidensregnskab. De 6 temaer er vist herunder. 1. Evne til at forudsige tid 2. Evne til at forudsige pris 3. Bygbarhed 4. Ændringer i projektmaterialet 5. Bygherrens tilfredshed med rådgivningen 6. Slutbrugerens tilfredshed Temagruppen behandlede indledningsvis oplægget på det første temagruppemøde den 4. oktober 2004, og gruppen valgte at strukturere det videre arbejde med udgangspunkt i projektoplæggets 6 hovedtemaer. 2.1 Afgrænsning og præcisering Temagruppen har i sin rolle som overordnet ansvarlig for det samlede system prioriteret et brugbart system med begrænset indberetningsbyrde. Konsekvensen heraf afspejles i en detaljeret og kritisk stillingtagen til såvel det oprindelige projektoplæg som til anbefalingerne fra de tekniske arbejdsgrupper. Temagruppens ønske om et enkelt og retfærdigt system har medført fravalg af følgende områder: Slutbrugerens tilfredshed er fravalgt fordi kompleksiteten og indberetningsbyrden i forbindelse med at identificere og interviewe repræsentative brugergrupper indenfor varierende typer af byggeri, eksempelvis udlejningsboliger, hospitaler, busterminaler og butikscentre etc., overstiger det acceptable niveau. Elementer fra virksomhedens vidensregnskab er fravalgt på opfordring af den tekniske arbejdsgruppe, der behandlede emnet. Ud over ovenstående fravalg fra det oprindelige projektoplæg har temagruppen drøftet eventuelle tilføjelser. En udvidelse af systemet med flere nøgletal er undervejs blevet fravalgt af hensyn til ønsket om at udvikle et enkelt og simpelt system. Evaluering af rådgivere omfatter evaluering af arkitekt og rådgivende ingeniør. Det vil sige, at genstanden for evaluering er den enkelte rådgivers ydelse. Bygherrerådgivere optræder i dag ofte som bygherrens repræsentant i centrets evalueringssystem for de udførende. Derfor er bygherrerådgiverne ikke medtaget blandt rådgiverne i systemet for arkitekter og rådgivende ingeniører, da der så kunne optræde en sammenblanding af bygherre- og rådgiverrollen. Arkitekt- og ingeniørvirksomheder evalueres derfor udelukkende på den ydelse, der leveres i forbindelse med projekteringen, uanset at virksomheden i andre sammenhænge leverer bygherrerådgivning. 10

11 Helt grundlæggende kan rådgivningen deles i to grove discipliner. For det første må rådgiveren forstå kundens behov og dernæst må rådgiveren omsætte kundens behov til et produktionsgrundlag i form af tegninger og beskrivelser, som de udførende kan anvende. Nøgletalssystemet for rådgivere adresserer begge discipliner med hovedvægt på sidstnævnte. 2.2 Om systemet Nøgletalssystemet indeholder 10 centrale nøgletal fordelt på 5 kategorier. Disse skal, for at sikre en retfærdig bedømmelse af den enkelte virksomhed, opgøres selvstændigt for henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør. Desuden kræver beregningen af nøgletal typisk, at der indsamles mere end én oplysning som grundlag. For at nå frem til de 10 nøgletal, skal der derfor indsamles en del flere oplysninger. Dette er gennemgået i afsnit 4. Nedenfor er nøgletallene grupperet i de 5 tidligere beskrevne temaer. Det 6. tema (slutbrugerens tilfredshed) har temagruppen, som tidligere beskrevet, fravalgt. Tabel 2: Oversigt over nøgletal for rådgivere. Kategori Evne til at forudsige tid Nøgletal (KPI) 1. Overholdelse af egen projekteringstid 2. Evne til at vurdere den samlede byggetid Evne til at forudsige pris Bygbarhed Ændringer i projektmaterialet Kundetilfredshed 3. Evne til at forudsige projektets udførelsespris 4. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 5. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 6. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt 7. Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 8. Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 9. Kundetilfredshed 10. Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Et retfærdigt system forudsætter, at de enkelte parter kun bedømmes indenfor deres respektive ansvarsområde. Det betyder, at det er den enkelte virksomhed og den ydelse virksomheden leverer, der evalueres. Præcis på samme måde evalueres de enkelte entrepriser i systemet for de udførende. For at imødegå eventuelle fejlbedømmelser har temagruppen samtidig med identifikation og definition af de enkelte nøgletal, løbende forholdt sig til, hvorledes 11

12 rådgivningens organisering samt entrepriseformen influerer på nøgletallene for den enkelte virksomhed. Rådgivningens organisering har indflydelse på ansvarsfordelingen rådgiverne imellem. Generelt forholder systemet sig til følgende fire typiske organisationsformer: Totalrådgivning med fælles kontrakt, totalrådgivning med delt kontrakt, delt rådgivning og endelig underrådgivning. Med sidstnævnte refereres til den situation, hvor en rådgiver har entreret med en anden rådgiver. Temagruppen konkluderer således, at systemet tilgodeser alle rådgivningsorganisationer. Entrepriseformen bestemmer hvem kunden er. I totalentreprise er bestilleren af rådgivningen og dermed rådgiverens kunde en totalentreprenør, hvor kunden i de traditionelle entrepriseformer er bygherren eller dennes rådgiver. Kunden kan naturligvis også være en anden rådgiver, som indkøber underrådgivning. Uanset om kunden er entreprenør, bygherre eller en anden rådgiver skal evalueringen af rådgiverydelsen være retfærdig og ens for alle. De enkelte nøgletal og deres anvendelsesområde er gennemgået efterfølgende. 2.3 Evne til at forudsige tid Temagruppen har efter indstilling fra den tekniske arbejdsgruppe overvejet tre nøgletal indenfor dette område. De tre tal er: Rådgiverens overholdelse af egen projekteringstid Rådgiverens evne til at forudsige opstartstidspunktet for den/de udførende Rådgiverens evne til at vurdere den samlede byggetid. Temagruppen har ud fra praktiske overvejelser fravalgt at bedømme rådgiveren på evnen til at forudsige opstartspunktet Overholdelse af egen projekteringstid Nøgletallet er vurderet at være relevant for alle rådgivere uanset rådgivningens organisering og uanset entrepriseformen. Rådgiverens evne til at overholde projekteringstiden beregnes ved at sætte den aktuelle tid brugt på projektering i forhold til den aftalte tid. I beregningen korrigeres for uforudsigelige ændringer, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, og som således berettiger rådgiveren til ekstra tid, jf. ABR89. En sådan ændring kunne eventuelt skyldes uforudsigelige forhold vedrørende grunden eller tilsvarende. Formel 1: T = Pt ( slut, forv. Pt slut Pt Pt start start ) + Pt forlængelse 100% Hvor T Pt slut Pt start Pt slut,forv. = afvigelse i projekteringstid i forhold til rådgivningsaftalen. = dato for afsluttet projektering = dato for påbegyndt projektering = dato for forventet (aftalt) afslutning af projekteringen. Indberettes ved projekteringsstart Pt forlængelse = Aftalt tidsfristforlængelse, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, jf. ABR89. 12

13 Overholdelse af egen projekteringstid opgøres i procent, hvor 100% er udtryk for at rådgiveren netop har overholdt den aftalte projekteringstid. En overskridelse på 10% af den aftalte projekteringstid vil blive målt som 110%. Er rådgiveren færdig hurtigere end forventet antager T pr. definition 100%. Dette er valgt for at få så ensartet en bedømmelse som muligt, da det er vanskeligt at vurdere, om det som hovedregel skaber værdi for bygherren, at projekteringen er tidligere færdig end planlagt. Som det fremgår af formel 1 beregnes rådgiverens evne til at overholde tiden på baggrund af datoer. Ved opgørelsen af datointervaller vil systemet omregne antal kalenderdage til antal arbejdsdage, således perioder med mange helligdage ikke afspejles i bedømmelsen Evne til at vurdere den samlede byggetid Dette nøgletal er et eksempel på den fleksibilitet temagruppen har prioriteret, hvor designet tillader, at systemet tilpasses den enkelte rådgiver. En rådgiver måles kun på sin evne til at forudsige byggetiden, såfremt den pågældende i projektsammenhæng også har ansvaret herfor. Dette er eksempelvis ikke tilfældet i totalentrepriser. Konkret betyder dette forhold, at Byggeriets Evaluerings Center skal kende ansvars- og rollefordelingen mellem rådgiverne inden evalueringen igangsættes. Samme princip gælder også evalueringen af de udførende, hvor parterne forud for opstarten beskriver deres interne rollefordeling. Denne praksis videreføres derfor på rådgiversystemet. Temagruppen har drøftet forskellige principper for måling af rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid (udførelsestid), eksempelvis en simpel registrering af, om entreprenøren accepterede rådgiverens tidsplan. Denne målemetode er imidlertid fravalgt til fordel for en objektiv sammenligning mellem rådgiverens estimat og den reelle udførelsestid. Fordelen herved er, at Byggeriets Evaluerings Center i forbindelse med evaluering af entreprenører og håndværksmestre i forvejen indsamler disse oplysninger om udførelsestiden. Rådgiverens estimat korrigeres for uforudsigelige tidsmæssige ændringer, der måtte forekomme i udførelsesperioden. Rådgiveren skal vurdere udførelsestiden ved at estimere afleveringsdatoen ved afslutningen af projektforslaget. Rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid beregnes ved at sammenligne den aktuelle byggeperiode med den estimerede byggeperiode. I beregningen korrigeres for uforudsigelige og aftalte tidsfristforlængelser. Formel 2: T u = ( Utafl, estimat Ut afl Ut Ut start start ) + Ut forlængelse 100% 13

14 Hvor T u = tidsmæssig afvigelse i forhold til rådgiverens vurdering. Ut afl = dato for projektets aflevering* Ut start = påbegyndelsesdato for udførelsen* Ut afl,estimat. = rådgiverens estimat på afleveringsdatoen Ut forlængelse = aftalt tidsfristforlængelse for udførelsesperioden** * Disse oplysninger indhenter Byggeriets Evaluerings Center i forvejen i forbindelse med evaluering af de udførende. ** Denne oplysning kendes i det eksisterende system, såfremt forlængelsen aftales efter indgåelse af entrepriseaftalen. Rådgiverens evne til at estimere udførelsestiden ( T u ) opgøres relativt i procent, hvor 100% er udtryk for, at rådgiverens estimat var korrekt. Antager T u værdien 115% er det et udtryk for, at udførelsestiden, når der er korrigeret for aftalte tidsmæssige ændringer, er blevet forsinket med 15% i forhold til rådgiverens estimat, da arbejdet med projektforslaget var afsluttet. For at undgå spekulation i estimaterne omkring vurdering af udførelsestiden har temagruppen besluttet, at T u pr. definition ikke kan antage værdier under 100%. Afleveres en byggesag før rådgiverens estimerede afleveringstidspunkt antager T u pr. definition 100% på den pågældende sag. 2.4 Evne til at forudsige pris Rådgiveren måles på sin evne til at forudsige projektets udførelsespris. Tilsvarende nøgletallet om evnen til at estimere byggetiden, jf. afsnit 2.3.2, er dette nøgletal kun aktuelt for de rådgivere, der har ansvar for budgettering og prisfastsættelse. Nøgletallet finder derfor ikke anvendelse i totalentrepriser. Rådgiverens honorar skal registreres, men det indgår ikke i rådgiverens karakterbog. På samme vis indgår entreprenørens omsætning heller ikke i hans karakterbog, idet dette åbenlyst er uden mening. Udførelsesprisen er den samlede pris for at få arbejdet udført på byggepladsen, populært kaldet håndværkerudgifter. Nøgletallet beregnes ved at sætte den realiserede pris i forhold til den estimerede pris tillagt eventuelle uforudsigelige prisændringer, som aftales undervejs i byggeperioden. Formel 3: P = P est P realiseret + P ændringer 100% Hvor P P realiseret P est P ændringer. = prismæssig afvigelse i forhold til rådgiverens vurdering. = realiseret udførelsespris* = estimeret udførelsespris ved afslutning af projektforslag = prisen for uforudsigelige og aftalte ændringer** 14

15 * Disse oplysninger indhenter Byggeriets Evaluerings Center i forvejen i forbindelse med evaluering af de udførende. ** Denne oplysning kendes i det eksisterende system, såfremt prisændringen aftales efter indgåelse af entrepriseaftalen. Tidspunktet for vurderingen af den estimerede projektpris (P est ) har afgørende indflydelse på resultatet af nøgletallet. Tilsvarende rådgiverens vurdering af byggetiden estimerer rådgiveren den samlede projektpris ved afslutningen af projektforslaget. Antager P værdien 105% har den realiserede pris således oversteget den estimerede pris inklusiv ændringer med 5%. Såfremt projektet bliver billigere end estimeret antager P pr. definition værdien 100%. 2.5 Bygbarhed Bygbarhed udtrykker, i hvilket omfang rådgiveren evner at tage udførelsesmæssige hensyn i projektmaterialet. Nøgletallet demonstrerer dermed, hvorvidt rådgiverens projekt er bygbart. Oplysninger til beregningen af bygbarheden indsamles ved interviews med de udførende. Ved store projekter med mange udførende virksomheder udtages et repræsentativt udvalg til bygbarhedsinterviews. Da vurderingen angår projektmaterialet, opgøres nøgletallet særskilt på tre områder: 1. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 2. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 3. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt Måling af bygbarhed er obligatorisk for alle rådgivere, og kan opgøres uafhængigt af entrepriseform og rådgivningens organisation. Interview om bygbarhed gennemføres umiddelbart efter afleveringen. Respondenten (de udførende) vil dels prioritere forskellige områders betydning i den konkrete byggesag og dels give rådgiveren en karakter for, hvorledes rådgiveren har præsteret på hvert af disse områder. Den samlede karakter for bygbarhed beregnes som et sammenvægtet gennemsnit af vigtigheden og rådgiverens præstation på de forskellige områder. Prioriteringen af de enkelte områder tager afsæt i en vægtning på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er udtryk for et særdeles vigtigt forhold, imens 1 udtrykker et uvæsentligt forhold. Bedømmelsen af bygbarheden af rådgiverens materiale gennemføres tillige på en skala fra 1 til 5, hvor 5 gives for den bedste præstation. 15

16 Tabel 3: Skala for vægtning og prioritering af delspørgsmål i bygbarhedsundersøgelse. Skala for prioritering 5 Særdeles vigtigt 4 Mere vigtigt 3 Vigtigt, væsentligt 2 Mindre vigtigt 1 Ikke vigtigt, uvæsentligt Tabel 4: Skala for bedømmelse af delspørgsmål i bygbarhedsundersøgelse. Skala for bedømmelse (karaktergivning) 5 Meget bedre end forventet 4 Bedre end forventet 3 Som forventet 2 Værre end forventet 1 Meget værre end forventet Karaktergivningen gennemføres ud fra de udførendes kendskab til branchen. Deres vurdering er således baseret på bygbarheden af det projektmateriale, som de normalt modtager. De 9 spørgsmål, der samlet udgør bygbarhedsinterviewet er: 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 2. Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? 3. Er projektet entydigt og sammenhængende? 4. Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? 6. Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? 7. Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? 8. Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? 9. Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? Vægten for spørgsmål nr. i sættes til v i med et udfaldsrum fra 1 til 5, jf. Tabel 3. Bedømmelsen for rådgiverens præstation på spørgsmål nr. i sættes til k i med et udfaldsrum fra 1 til 5, jf. Tabel 4. Den sammenvægtede karakter for bygbarheden (K B ) bliver derfor: Formel 4: K B = 9 i 9 i= 1 v ki vi i= 1 På denne måde tillades en individuel vægtning af delspørgsmålene, frem for et simpelt gennemsnit, hvor alle spørgsmålene tildeles samme vægt. 16

17 Den samlede karakter kan i ekstreme tilfælde blive 1 for det meget dårlige projekt, eller 5 for det helt fremragende projekt. 2.6 Ændringer i projektmaterialet Ændringer i projektmaterialet registreres løbende under byggeprocessen. Dette gælder udelukkende ændringer, som identificeres efter udsendelsen af projektmaterialet til de udførende, og kun såfremt ændringerne påvirker projektet negativt. Af hensyn til indberetningsbyrden er det af temagruppen besluttet, at registrering af ændringer, udelukkende baseres på aftalesedler. Projektændringer, som ikke registreres i aftalesedler eller tilsvarende, medtages således ikke i bedømmelsen. Registrering af projektændringer er relevant i alle entrepriseformer og uafhængig af rådgivningens organisation, idet det er den enkelte rådgiver, der bedømmes. I forbindelse med registreringen identificeres årsagen til de enkelte projektændringer. I nøgletalssystemet registreres og indberettes projektændringer således udelukkende efter årsagen til deres opstående, og ændringerne opgøres i forhold til deres økonomiske konsekvens på byggesagen. Til registreringen anvendes følgende kategorier: 1. Ændrede bygherrebeslutninger 2. Ændrede myndighedsforhold 3. Uforudsete forhold ved grunden 4. Uforudsete forhold ved eksisterende bygninger 5. Produkt-/systemspecifikation 6. Udførelsesfejl Hvis ikke årsagen til projektændringen findes blandt de første 6 kategorier, anvendes kategori 7 eller 8: 7. Ændringer i arkitektprojekt 8. Ændringer i ingeniørprojekt Kategori nr. 5 dækker over projektændringer, hvis årsag kan tilskrives udbudscirkulærets krav om, at der udbydes med som-krav i stedet for skal-krav. Ligeledes omfatter kategori nr. 5 også ændringer ved funktionsudbud, der ikke naturligt hører under en af de øvrige otte kategorier. I karakterbogen bliver rådgiveren kun bedømt på ændringer i arkitekt- og ingeniørprojektet, det vil sige ændringerne opgjort i kategori 7 og 8. Det er vigtigt at bemærke, at ingeniører og arkitekter måles hver for sig. Det betyder, at arkitekten bedømmes på de ændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i arkitektprojekt imens ingeniøren bedømmes på de ændringer, hvis årsag findes i ændringer i ingeniørprojekt. Ændringerne opgøres på to nøgletal, som begge er uafhængige af entrepriseformen og rådgivningens organisation. 17

18 2.6.1 Økonomisk konsekvens af ændringer i rådgiverens projektmateriale Den økonomiske konsekvens af negative projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i rådgiverens projekt (kategori 7 og 8, jf. ovenfor), måles relativt i forhold til størrelsen af den del af projektet, som rådgiveren har ansvaret for. Den relative pris for de projektændringer, der gennemføres på grund af ændringer i rådgiverens projekt, beregnes efter henholdsvis formel 5A og 5B. Med formel 5A beregnes ændringer i arkitektprojektet, imens formel 5B beregner samme forhold for ingeniører. Formel 5A: C = C P 7 ændringer rdg 10 6 Hvor C = samlet omkostning til projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i arkitektprojektet. Enheden er kroner ændringer pr. mio. kroner projekt. C 7 ændringer = omkostninger til projektændringer i kategori 7 P rdg Formel 5B: = rådgiverens samlede ansvarsområde på det pågældende projekt, målt i kroner. C = C P 8 ændringer rdg 10 6 Hvor C = samlet omkostning til projektændringer, hvis årsag tilskrives ændringer i ingeniørprojektet. Enheden er kroner ændringer pr. mio. kroner projekt. C 8 ændringer = omkostninger til projektændringer i kategori 8 P rdg = rådgiverens samlede ansvarsområde på det pågældende projekt, målt i kroner. Bemærk således, rådgiveren udelukkende måles på egne forhold, og at arkitekt- og ingeniørvirksomheder måles og sammenlignes hver for sig. I rådgiverens karakterbog vil nøgletallet således blive oplyst for henholdsvis arkitektog ingeniørvirksomheder Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i rådgiverens materiale Rådgiveren måles endvidere på, hvor stor en del af de samlede omkostninger til projektændringer, der kan tilskrives ændringer i rådgiverprojektet. Som ovenfor bedømmes arkitekt- og ingeniørprojektet hver for sig, se henholdsvis formel 6A og 6B. 18

19 Formel 6A: Hvor C p C p = 8 C j = 1 7 ændringer C j ændringer 100% = Den procentvise andel af projektændringer, hvis årsag må tilskrives ændringer i arkitektprojektet. C 7 ændringer = omkostningen ved projektændringer som følge af ændringer i arkitekt- C j ændringer Formel 6B: Hvor C p projektet. = omkostningen ved projektændringer i kategori j C p = 8 C j = 1 8 ændringer C j ændringer 100% = Den procentvise andel af projektændringer, hvis årsag må tilskrives ændringer i ingeniørprojektet. C 8 ændringer = omkostningen ved projektændringer som følge af ændringer i ingeniør- C j ændringer projektet. = omkostningen ved projektændringer i kategori j Tallene oplyses selvstændigt for både arkitekt- og ingeniørvirksomheder i rådgiverens karakterbog. 2.7 Kundetilfredshed Kundetilfredsheden udtrykker bygherrens tilfredshed med rådgivningen, og ikke brugerens tilfredshed med det færdige produkt. Når bygherrens tilfredshed måles, stilles der dog spørgsmål, som er såvel proces- som produktorienterede. Bygherren er således ikke nødvendigvis slutbrugeren af produktet, om end han kan være det. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvor en virksomhed har fået opført et erhvervsbyggeri, og selv har varetaget bygherrerollen frem for at overlade dette til en rådgiver. Kundetilfredsheden måles tilsvarende bygbarhed ved at sammenvægte besvarelserne fra en række delspørgsmål. Der stilles 11 delspørgsmål, der hver vægtes på en skala fra 0 til 5, imens rådgiverens præstation gives karakter på en skala fra 1 til 5. Bemærk, at der til forskel fra bygbarhedsinterviewet tillades vægten 0. Denne vægt anvendes om spørgsmål, der adresserer et forhold, som ikke er indeholdt i rådgiverens ydelse. Et eksempel herpå kunne være spørgsmål nr. 8 om drift og vedligehold. Med nævnte undtagelse vægtes og bedømmes kundetilfredsheden på samme vis som bygbarheden, jf. Tabel 3 og Tabel 4. 19

20 Spørgsmålene er: 1. Rådgiverens evne til at forstå kundens behov 2. Rådgiverens evne til at identificere og løse problemer og kommunikere disse til bygherren 3. Rådgiverens evne til at opstille alternative løsninger og kommunikere disse til bygherren 4. Leverede rådgiveren value for money i rådgivningen 5. Rådgiverens evne til undervejs at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet 6. Rådgiverens evne til at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet i forbindelse med afleveringen og i forbindelse med mangeludbedring efter afleveringen 7. Rådgiverens evne til ved afleveringen at levere den såvel kvantitativt som kvalitativt aftalte tekniske dokumentation 8. Rådgiverens evne til at give indføring og vejledning i driften samt aflevere drifts- og vedligeholdelsesplaner for byggeriet 9. Hvor tilfreds er du med helhedsløsningen af byggeriet (Æstetik, indpasning i omgivelserne, uderum, tryghedsoplevelse mv). 10. Hvordan opfatter du bygværkets funktionalitet (tilgængelighed, brugbarhed efter hensigten) 11. Hvordan opfatter du den tekniske kvalitet og løsninger (indeklima, materialevalg mv.) Formel 7: K K = 11 i 11 i= 1 v ki vi i= 1 Hvor K K v i k i = den vægtede bedømmelse af kundetilfredsheden. = vægten af delspørgsmål nr. i = karakteren til delspørgsmål nr. i Spørgsmålene besvares ved interview, der gennemføres over telefon for mindre opgavers vedkommende, og ved møde for større opgavers vedkommende eller såfremt bygherren ønsker det. Intervieweren medbringer en manual, hvor der er eksempelsamlinger for forståelsen af hvert af de 11 delspørgsmål. Den samlede karakter kan være 1 for den meget dårlige præstation eller 5, for den fremragende præstation. Ingen af disse yderpunkter har i systemet for entreprenørerne været registreret, efter at mere end 350 kundetilfredshedsinterviews er gennemført. Specielt i totalentreprise, hvor totalentreprenøren er rådgiverens direkte kunde afprøves forsøgsvis at opdele kundetilfredshedsinterviewet i to dele, således total- 20

21 entreprenøren interviewes om delspørgsmål 1 til 8, imens bygherren interviewes om delspørgsmål 9 til 11. Evalueres en rådgiver, som arbejder for en anden rådgiver (underrådgivning) udgår spørgsmålene til bygherren (delspørgsmål 9 til 11) imens rådgiveren, som optræder som kunde overfor den evaluerede besvarer spørgsmål 1 til 8. I forbindelse med evaluering af underrådgivere findes en parallel i nøgletalssystemet for de udførende, hvor underentreprenører kan lade sig evaluere uafhængigt af om den resterende del af projektet evalueres. I sådanne tilfælde vil underentreprenørens kunde, eksempelvis en hovedentreprenør, i sin karakterbog få registreret, hvilken bedømmelse vedkommende tildelte sin underentreprenør. Dette gøres for at hindre misbrug i form af pression mod underentreprenøren. Tilsvarende registreres dette forhold for rådgivere, som udtaler sig om underrådgivere. Tabel 5: Hovedscenarier for kundetilfredshedsmålinger for rådgivere. Scenario Hvem interviewes Totalrådgivning med delt Bygherren eller dennes repræsentant kontrakt Totalentreprise med fælles kontrakt Bygherren eller dennes repræsentant Totalentreprise Totalentreprenør (spg. 1 til 8) Bygherren eller dennes repræsentant (spg. 9 til 11) Underrådgivning Rådgiver Såfremt der optræder specialtilfælde, hvor den interviewede ikke ser sig i stand til at udtale sig om et konkret delspørgsmål, har vedkommende muligheden for enten at tildele spørgsmålet en lav vægt eller bruge værdien 0, således spørgsmålet slet ikke indregnes i den endelige bedømmelse. Tildeles et spørgsmål en lav vægt, er det et udtryk for, at netop dette forhold ikke anses som væsentligt af den person, som den evaluerede rådgiver har identificeret som kunde. 21

22 3 RÅDGIVERENS KARAKTERBOG En arkitekt- eller ingeniørvirksomhed kan få udarbejdet en karakterbog, som indeholder det gennemsnitlige resultat af de sager, som virksomheden har fået evalueret. Nøgletallene i karakterbogen er beregnet som vægtede gennemsnitstal for den pågældende rådgiver. Karakterbogen fortæller bygherren, under hvilke omstændigheder rådgiverens ydelse normalt leveres. Er der tale om en professionel virksomhed, som scorer højt på kundetilfredshed og projekterer med få negative projektændringer, får bygherren med karakterbogen et synligt bevis på rådgiverens kompetencer. Et bevis, der kan nuancere konkurrencen ved hjælp af nye og flere konkurrenceparametre. Da der allerede i dag eksisterer karakterbøger for entreprenører og håndværksvirksomheder, er det naturligt at hente inspiration herfra. Dog er der to karakteristiske og afgørende forskelle mellem udførende og rådgivere, som får indflydelse på indholdet i rådgiverens karakterbog. For det første er forudsætningerne for at producere det produkt/den ydelse, som kunden køber, forskellige. Hvor entreprenøren starter med et kendt produktionsgrundlag i form af anvisninger, beskrivelser og tegninger, starter rådgiveren uden en egentlig arbejdsbeskrivelse med at identificere og klarlægge kundens behov for dernæst at konkretisere og formulere disse. For det andet foregår rådgiverens produktion i en kreativ og iterativ proces, hvilket adskiller sig fra byggepladsens hverdag, hvor væggene som bekendt skal rejses, førend taget kan lægges på. De to ovennævnte forhold taler for en mere detaljeret karakterbog indeholdende flere baggrundsoplysninger, end tilfældet er for de udførende. Temagruppen har ladet dette afspejle sig i fire bilag, der udarbejdes som supplement til rådgiverens karakterbog. Rådgiverens karakterbog indeholder følgende: Forside Læsevejledning Karakterer og bedømmelsesgrundlag Grafisk præsentation af karakterer Bilag A: Bygbarhed (resultat af delspørgsmål) Bilag B: Ændringer fordelt på årsager Bilag C: Kundetilfredshed (resultat af delspørgsmål) Bilag D: Projektskema, detaljerede oplysninger om udvalgte projekter I dette kapitel gennemgås karaktererne og bedømmelsesgrundlaget. Et eksempel på en komplet karakterbog inklusive karakterbogsbilagene A til D er vedlagt i bilag Rådgiverens karakterer Rådgiveren bliver bedømt på nøgletallene gennemgået i kapitel 2. Nøgletallene vil blive præsenteret i karakterbogen, som vist i den skematiske oversigt i Figur 1. 22

23 Karakterbogen vist i Figur 1 er et eksempel på en arkitektvirksomheds karakterbog. De blanke felter betyder, at virksomheden ikke bedømmes på de pågældende tal. Figur 1: Eksempel på en arkitektvirksomheds karakterbog Område Nøgletal Virksomhedens gennemsnit Score % Kvartil 25% Kvartil 75% Grundlag Tid Overholdelse af egen projekteringstid 103,0 % ,2 100,4 32 projekter Evne til at vurdere den samlede byggetid 106,3 % ,0 101,6 9 projekter Pris Evne til at forudsige udførelsesprisen 100,2 % ,5 102,8 9 projekter Bygbarhed (se note 1) Udførendes vurdering af arkitektprojekt 3,2 64 2,4 3,6 14 interviews Ændringer Udførendes vurdering af ingeniørprojekt konstruktioner Udførendes vurdering af ingeniørprojekt Installationer Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i arkitektprojektet. Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i ingeniørprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i arkitektprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i ingeniørprojektet ,6 3, ,2 3, kr. pr. mio. kr. projekt projekter ,5 % af samlet mængde 16 13,2 6,0 32 projekter ,9 9,2 - Kundetilfredshed med rådgivningen (se note 1) Kundetilfredshed 3,2 59 2,9 3,4 32 interviews Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere 3,5 68 3,1 3,6 42 interviews Note 1: Nøgletallet er opgjort efter følgende karakterskala: 1 = Meget værre end forventet, 3 = Som forventet, 5 = Meget bedre end forventet. For hvert nøgletal angives virksomhedens vægtede gennemsnit. Bedømmelsen fra de enkelte rådgivningsopgaver vægtes med deres økonomiske størrelse, dvs. virksomhedens honorar. 23

24 Karakterbogen indeholder dernæst en score målt i procent. Scoren angiver, hvilken placering den pågældende rådgiver har, når virksomheden sammenlignes med alle de øvrige virksomheder, der er blevet evalueret. Det er vigtigt her at bemærke, at sammenligningen foretages særskilt, således arkitekter kun sammenlignes med arkitekter og ingeniører med ingeniører. For bygbarhed er sammenligningsgrundlaget nuanceret yderligere, således ingeniørvirksomheder får en selvstændig sammenligning henholdsvis for deres konstruktions- og installationsprojekter. Karakterbogen er et dynamisk dokument, som ændres i takt med, at flere og flere evalueringssager afsluttes. En virksomheds placering er derfor ikke statisk, men vil løbende forandres også selvom virksomheden ikke selv melder flere sager ind. Scoren oplyses i procent, hvor 100% svarer til den bedste placering. Arkitektvirksomheden med karakterbedømmelsen, som er vist i Figur 1, har på nøgletallet: Evne til at vurdere den samlede byggetid opnået et vægtet gennemsnit på 106,3%. Det betyder altså, at den faktiske byggeperiode i gennemsnit har været 6,3% længere end rådgiverens estimat på trods af korrektion for aftalte ændringer. Dette fejlskøn resulterer i en samlet placering på 54%, hvilket betyder, at 54% af alle evaluerede rådgivere har klaret sig dårligere end den pågældende virksomhed. Det vil sige, at 54% har estimeret byggeperioden med en større fejlmargen end de 6,3%, imens 46% har været bedre til at estimere byggeperioden. Det fremgår endvidere, at 25%-kvartilen er opgjort til 111,0 %, hvilket betyder, at 25% af alle de evaluerede virksomheder vurderer mere end 11% forkert. Tilsvarende er 75%-kvartilen også angivet i karakterbogen. Da udvalgte nøgletal ikke er relevante i alle evalueringer, eksempelvis rådgiverens evne til at estimere byggetiden, fremgår beregningsgrundlaget for de enkelte nøgletal i karakterbogen. Således har modtageren mulighed for selv at bedømme, hvor repræsentativt et givent nøgletal er. 3.2 Rådgiverens bedømmelsesgrundlag Temagruppen har fundet det utilstrækkeligt udelukkende at oplyse bedømmelsesgrundlaget ved antallet af projekter og interviews, som ligger bag beregningen af det enkelte nøgletal. Karakterbogen indeholder derfor en mere detaljeret oversigt i tabelform over hvilke typer af projekter, som rådgiveren har ladet evaluere samt størrelsen af disse. 24

25 Figur 2: Karakterbogen indeholder en oversigt over bedømmelsesgrundlaget Projekttype Evaluerede nybyggerier Evaluerede rep./vedl. projekter Rådgiverhonorar på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser) Helårsbeboelse mio. kr. Produktion/ lager Administration/ handel/service 6 6 Under 5 mio. kr. Projektsum på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser) mio. kr mio. kr. Kultur/institution mio. kr mio. kr. Laboratorium/ hospital Andet Afbrudte evalueringer Total 24 8 Ikke aktuel Ikke aktuel 0 Ud over at oplyse typen af byggeri, som ligger til grund for evalueringen, fordeles rådgiverens sager endvidere på, om det udførte arbejde vedrører nybyggeri eller reparation og vedligehold af eksisterende bygninger. For at illustrere om antallet og omfanget af evalueringssager er dækkende for den pågældende virksomhed, angives i intervaller såvel rådgiverens samlede honorar som den akkumulerede projektsum for evalueringssagerne. Den akkumulerede projektsum fastsættes ved at summere anlægssummen for de projekter, som rådgiveren har haft ansvar for. I tilfælde af delt rådgivning deles anlægssummen efter de enkelte rådgiveres ansvarsområder. En stor virksomhed vil således ikke kunne skjule sig bag få mindre projekter, uden at det ses i karakterbogen. Oversigten over bedømmelsesgrundlaget angiver også antallet af tilfælde, hvor evalueringen er blevet afbrudt. Evalueringen kan afbrydes såfremt projektets deltagere bliver uenige om et konkret nøgletal eller i tilfælde af, at enkelte parter ikke vil indberette oplysninger til Byggeriets Evaluerings Center. I begge situationer opfordres parterne til at finde en mindelig løsning, således evalueringen kan afsluttes. Mislykkedes dette, må evalueringen afbrydes. Afbrydes et stort antal af de tilmeldte evalueringssager, tyder det på, at rådgivervirksomheden har et problem i forhold til sine samarbejdspartnere. 25

26 4 INDSAMLING AF OPLYSNINGER Til beregning af en rådgivers karakterbog medgår en række oplysninger. Eksempelvis skal Byggeriets Evaluerings Center, for at beregne en rådgivers evne til at estimere byggetiden, kende såvel den egentlige afleveringsdato, den forventede afleveringsdato, opstartsdatoen på byggepladsen samt den aftalte tidsfristforlængelse. Alt i alt 4 oplysninger for at centret kan beregne dette ene nøgletal. I tilfælde af, at projektet i forvejen evalueres af Byggeriets Evaluerings Center kendes nogle af oplysningerne på forhånd, eksempelvis den egentlige afleveringsdato samt tidsfristforlængelser aftalt under udførelsen. Tabel 6: Datafangst for nøgletalssystem for rådgivere Datakilder Antal Oplysninger, som kendes i dag i systemet for de udførende 3 Oplysninger, der indhentes via spørgeskemaer 17 Oplysninger, der indhentes via interviews 7 Total 27 Et interview tælles som en oplysning, og antallet af oplysninger er opgjort for systemet som helhed. Dvs. ikke alle oplysninger skal indhentes hver gang en rådgiver evalueres. Eksempelvis beregnes rådgiverens evne til at estimere byggetiden kun, når den evaluerede rådgiver i projektsammenhæng har ansvar for hovedtidsplanens overholdelse. I tabellen ovenfor er der desuden enkelte oplysninger, som er udeladt. Det drejer sig om baggrundsoplysninger om de enkelte projekter, eksempelvis entrepriseform og om projektet er udført i partnering. Disse er udeladt, da indberetningsbyrden er yderst begrænset. For interesserede er en komplet oversigt over de nødvendige oplysninger til beregning af rådgiverens karakterbog vedlagt i bilag Evalueringssituationer I nøgletalssystemet for de udførende virksomheder tages udgangspunkt i den enkelte entreprise. Dette detaljeringsniveau er nødvendigt for at lave karakterbøger til virksomhederne, da det åbenlyst er uden mening at bedømme eksempelvis en betonentreprenør på, at elektrikeren bliver forsinket. Tilsvarende må, som nævnt i afsnit 2.1, udgangspunktet for evaluering af rådgiverne være den enkelte rådgivningsydelse. Dette kræver imidlertid et systemdesign, der er robust og i stand til at håndtere byggeriets forskellige organisationsformer. For udførelsen afspejler den valgte entrepriseform entreprenørernes og håndværksmestrenes interne organisation. Tilsvarende kan rådgivningen være organiseret forskelligt fra projekt til projekt. Uanset hvilken organisation bygherren vælger, skal evalueringen fungere. Projektets organisation, dvs. entrepriseformen og rådgivningens organisation, fastlægger, hvem rådgiverens kunde er, og hvilket ansvarsområde rådgiveren varetager. I totalentreprise er rådgiverens kunde totalentreprenør, imens de øvrige entrepriseformer er kendetegnet ved, at bygherren indgår aftale direkte med rådgiverne, se i øvrigt Figur 3. 26

27 Bygherre Kontrakt Figur 3: Skematisk oversigt over kontraktforhold i totalentreprise og ved traditionelle entrepriseformer. Totalentreprenør Bygherre Kontrakt (-er) Kontrakt (-er) Kontrakt (-er) Kontrakt (-er) Rådgivere Rådgivere Øvrige entreprenører Entreprenører Totalentreprise Traditionelle entrepriseformer I forhold til at gennemføre en evaluering er der fire karakteristiske rådgivningsorganisationer, som systemet tager højde for. De 4 organisationsformer er: Delt rådgivning, hvor bygherren indkøber rådgivning hos forskellige parter. Totalrådgivning med fælles kontrakt, hvor bygherren indgår en fælles kontrakt med flere rådgivere. Totalrådgivning med underrådgivere, hvor bygherren entrerer rådgivningsydelsen med en totalrådgiver, der i nødvendigt omfang indkøber andre underrådgivere. Underrådgivning, hvor en rådgiver ønsker sin ydelse evalueret og kontrakten er indgået med en anden rådgiver. 27

28 I Figur 4 er de fire organisationsformer illustreret. Figur 4: Eksempler på forskellige rådgivningsorganisationer Bygherre Ingeniør Kontrakter Kontrakter Arkitekt ingeniør Entreprenør (-er) Øvrige entrepriseformer Totalentreprise Delt rådgivning Model R1 Model R2 Totalrådgivning med fælles Model R3 Model R4 kontrakt Totalrådgivning med underrådgivere Model R5 Model R6 Underrådgivning Model R7 Installationsingeniør Geolog Eksempel på delt rådgivning Eksempel på underrådgivning Bygherre Bygherre Kontrakt Kontrakt Arkitekt Arkitekt (totalrådgiver) Kontrakt Installationsingeniør Konstruktionsingeniør Installationsingeniør Konstruktionsingeniør Eksempel på totalrådgivning med fælles kontrakt Eksempel på totalrådgivning med underrådgivning Kombineres projektets entrepriseform (Figur 3) med rådgivningens organisation (Figur 4) identificeres 7 forskellige evalueringsmodeller. Disse er vist i Tabel 7. Tabel 7: Oversigt over de 7 identificerede evalueringsmodeller. I praksis kan de 7 modeller reduceres til 3, hvilket bl.a. er et af resultaterne fra pilottesten, se i øvrigt kapitel 5. 28

29 4.2 Skemaoversigt Virksomhedernes indberetning varierer afhængigt af, hvilken evalueringssituation rådgiveren befinder sig i. I Tabel 8 opstilles en samlet oversigt over skemaer, som skal anvendes i forbindelse med evaluering af rådgivere. Oversigten er opdelt på henholdsvis evalueringssituation og respondent. Da oplysningerne af hensyn til validiteten skal indberettes på forskellige tidspunkter i byggesagens forløb, er indberetningstidspunktet angivet i parentes efter skemanummeret. Følgende tidspunkter anvendes: T1 = Projekteringsstart (start på dispositionsforslag). T2 = Projektforslag slut. T3 = Projektering slut. T4 = Aflevering. Tabel 8: Skemaoversigt, der viser tidspunktet for, hvornår de enkelte parter indberetter i de 7 forskellige evalueringssituationer (R1 til R7). Respondent Model R1,R3 & R5 Model R2, R4 & R6 Model R7 Bygherre (eller dennes rådgiver) Kundetilfredshedsinterview (T4) Kundetilfredshedsinterview (T4) Totalentreprenør Kundetilfredshedsinterview (T4) Rådgivere der har entreret med evt. evaluerede UR Rådgiver (-e) med ansvar for tidsestimat Rådgiver (-e) med ansvar for prisestimat Alle rådgivere, der evalueres Øvrige rådgivere Skema 230 (T2) Skema 240 (T2) Skema 150 (T1) Skema 350 (T3) Skema 450 (T4) Skema 150 (T1) Skema 350 (T3) Skema 450 (T4) Kundetilfredshedsinterview (T4) Skema 230 (T2) Skema 240 (T2) Skema 150 (T1) Skema 350 (T3) Skema 450 (T4) Udførende (se note 1) Bygbarhedsinterview (T4) Bygbarhedsinterview (T4) Bygbarhedsinterview (T4) Note 1: Ikke alle udførende virksomheder skal deltage i bygbarhedsbedømmelsen. På store projekter udtages et repræsentativt udsnit af de involverede entreprenører og håndværksvirksomheder. Det skal bemærkes, at modellerne R1, R3 og R5 anvender samme skemaer. Dette er tilsvarende tilfældet for model R2, R4 og R6, imens model R7 alene adskiller sig, da bygherren repræsenteres af den rådgiver, som underrådgiveren har entreret med. 29

30 Pilottesten, beskrevet i afsnit 5.1, har vist, at denne sammenlægning af de 7 evalueringsmodeller til 3 kan fungere i praksis. Desuden viser tabellen, at det ikke er nødvendigt med indberetning fra rådgivere, som ikke evalueres. 4.3 Kvalitetssikring af oplysninger Når evalueringssagerne afsluttes, validerer Byggeriets Evaluerings Center de indmeldte oplysninger førend nøgletallene beregnes. Kvalitetssikringen består først og fremmest i, at bygherren efter endt indberetning, i praksis når kundetilfredsheds- og bygbarhedsinterviewene er gennemført, får sagens oplysninger sendt til godkendelse. Fortrolige oplysninger anonymiseres eller udelades. Bygherren godkender rådgiverens indberetninger med sin underskrift, som indsendes til Byggeriets Evaluerings Center. Kan oplysningerne godkendes uden forbehold beregnes nøgletallene, og de sendes herefter til rådgiveren. Kan bygherren ikke genkende og godkende oplysningerne, vil Byggeriets Evaluerings Center opfordre parterne til at indlede en dialog med henblik på at fjerne eventuelle misforståelser. I yderste konsekvens må evalueringen afbrydes. Som supplement til denne høring blandt projektets parter gennemfører Byggeriets Evaluerings Center såvel modtagekontrol på skemaerne som stikprøvekontrol hos respondenten. Ved stikprøvekontrol skal der fremvises dokumentation for de anførte oplysninger. Kvalitetssikringen har meget høj prioritet, da valide oplysninger er hele udgangspunktet og dermed forudsætningen for, at Byggeriets Evaluerings Center kan etablere karakterbøger. Er oplysningerne tilfældige eller ukorrekte, vil de naturligvis være ubrugelige som udvælgelsesparametre. Karakterbogen er netop baseret på, at nøgletallene er valide, og at de kan sammenlignes. 30

31 5 AFPRØVNING AF NØGLETALSSYSTEMET Den 1. juni 2005 havde temagruppen færdiggjort skitsen til nøgletalssystemet for rådgiverne (version 1.0), og systemet kunne i sin helhed testes på udvalgte pilotprojekter. Temagruppen har via Byggeriets Evaluerings Center ansøgt Fonden Realdania om midler til at teste systemet, hvilket er blevet godkendt. Virksomheder, der deltager med oplysninger til afprøvning af systemet, garanteres fuld fortrolighed om de indberettede data. Dette er fuldstændig tilsvarende de procedurer Byggeriets Evaluerings Center anvender ved evaluering af udførende virksomheder. Afprøvningen gennemføres i to faser, hvoraf den første fase (fase 1) netop er afsluttet. De to testfaser beskrives i det efterfølgende. 5.1 Fase 1: Pilottest Fase 1 indeholdt en begrænset afprøvning af systemet på 9 byggeprojekter. Projekterne blev udvalgt i Byggeriets Evaluerings Center evalueringsportefølje, og i alt blev der udsendt spørgeskemaer til 14 ingeniør- og arkitektvirksomheder. Ikke alle har ønsket at deltage, men spredningen blandt de returnerede skemaer har været tilstrækkelig stor til, at fase 1 kunne afsluttes. Projekterne blev bevidst valgt således, at de repræsenterer forskellige entrepriseformer og forskellige rådgivningsorganisationer. Endvidere lagde temagruppen vægt på at vælge forskellige størrelser og typer af projekter, således systemet kunne testes i forskellige sammenhænge. I Tabel 9 er vist en oversigt over de udvalgte projekter. Som det fremgår, valgte temagruppen afsluttede projekter. Dette blev gjort ud fra et hensyn om at gennemføre pilottesten relativt hurtigt. Samtidig var et af forsøgselementerne at undersøge, om det volder problemer at genskabe historiske data til evalueringsbrug. 31

32 Tabel 9: Oversigt over pilotprojekter, fase 1. Navn Type Entreprisestørrelse Entr.- form Anvendelse Antal deltagende rådgivere Damgaard mio Nybyg TE 2 Industri Juni 05 Jensen Næstved mio Nybyg TE 2 Kultur/ins. Juni 05 Gymnasium 60 ung mio Nybyg HE 1 Støttede Aug. 05 domsboli- ger, Aarhus ungdomsboliger Vitus Bering mio Nybyg TE 1 Kultur/ins. Feb. 05 Dan- mark Tietgenkollegiet > 100 mio Nybyg SE 1 Kollegium Sep. 05 Rigshospitalet, < 10 mio Rep. HE 1 Hospital Juni 05 byg- ning 11 Videnparken mio Nybyg TE 3 Kontor Nov. 04 Udvidelse mio Nybyg HE 1 Industri Aug. 05 fabrikshal Damgaard- Jensen DTU bygning mio Rep. FE 2 Kultur/ins. Aug Anm.: TE = totalentreprise, HE = hovedentreprise, SE = storentreprise, FE = fagentreprise. I fase 1 kunne det accepteres, at ikke alle nøgletal indsamledes for samtlige rådgivere. Det primære formål med testen var at påpege faldgruber i systemet, således disse kan elimineres inden fase 2 igangsættes. Ud over at teste definitionerne og spørgsmålene i skemaerne har formålet endvidere været at undersøge indberetningsbyrden. I nøgletalssystemet for de udførende har undersøgelser vist, at indberetningsbyrden varierer fra virksomhed til virksomhed. Gennemsnitsforbruget for en virksomhed, som evalueres, er på baggrund af 143 besvarelser opgjort til 3,3 time pr. evalueringssag. Tilsvarende vil indberetningsbyrden for rådgiverne efter al sandsynlighed også variere, men muligvis i mindre omfang, da en stor del af oplysningerne i rådgiversystemet indhentes via interview frem for spørgeskemaer. 5.2 Erfaringer fra Fase 1 Afprøvningen af nøgletalssystemet, version 1.0, på de udvalgte forsøgsprojekter er netop afsluttet. Slut 32

33 I alt blev der udsendt 46 spørgeskemaer til 14 rådgivere, dækkende såvel ingeniørsom arkitektvirksomheder. Af de 46 skemaer er 14 stk. returneret i udfyldt stand til centret. Endvidere har centret gennemført 4 bygbarhedsinterviews og 5 kundetilfredshedsinterviews. Tabel 10 og Tabel 11 viser det indsamlede materiale på pilottesten, fase 1. Tabel 10: Oversigt over de foreløbige skemaer fra fase 1. Skema nr. (jf. afsnit 4.2) Respondent Udsendte skemaer Modtagne skemaer Gennemsnitlig indberetningsbyrde 150 Rådgivere, der 14 stk. 4 stk. 11 min pr. skema evalueres. 230 Rådgiver med 2 stk. 1 stk. 10 min pr. skema ansvar for tid 240 Rådgiver med 2 stk. 1 stk. 20 min pr. skema ansvar for pris 350 Rådgivere, der 14 stk. 4 stk. 16 min pr. skema evalueres. 450 Rådgivere, der 14 stk. 4 stk. 24 min pr. skema evalueres. Total 46 stk. 14 stk. Tabel 11: Oversigt over afholdte interviews, fase 1. Interview Respondent Antal gennemførte Gennemsnitlig varighed Bygbarhed, arkitekt Udførende 1 interviews 30 min Bygbarhed, installation (ing.) Udførende 1 interviews 20 min Bygbarhed, konstruktion Udførende 2 interviews 25 min (ing.) Kundetilfredshed, model R1, Bygherre 1 interviews 35 min R3 & R5 Kundetilfredshed, model R2, Bygherre 1 interviews 20 min R4 & R6 Kundetilfredshed, model R2, Totalentreprenør 2 interviews 15 min R4 & R6 Kundetilfredshed, model R7 Rådgiver 1 interviews 20 min Total 9 interviews Afprøvningen har bekræftet, at rådgiverens ressourcebelastning ved indberetning til systemet er begrænset. Ønsker en rådgiver en evaluering, som ikke omfatter tids- og prisestimat, må virksomheden ifølge de foreløbige resultater påregne at skulle bruge omtrent en time på udfyldelse af skema nr. 150, 350 og 450. Imidlertid har forsøget vist, at skema 450, har været formuleret således, at det har givet anledning til misforståelser blandt respondenterne. Derfor skal indberetningsbyrden for skema 450 læses med forbehold. Skema 450 omfatter bl.a. angivelse af projektændringer og fordeling af disse efter årsag. Er der tale om en komplet evaluering inklusiv evaluering af rådgiverens evne til at estimere tid og pris, stiger den samlede ressourcebelastning til omtrent 1½ time pr. evalueringssag. Rådgiveren skal i den forbindelse besvare alle 5 skemaer opgjort i Tabel

34 På baggrund af de foreløbige indberetninger, som dækker alle skemaerne såvel som 5 kundetilfredshedsinterviews og 4 bygbarhedsinterviews, kan der udledes et resultat på pilottesten. Erfaringerne fra afprøvningen er behandlet af temagruppen, og de nødvendige justeringer er gennemført. Systemet fremstår således nu, som beskrevet i denne rapports kapitel Erfaringer vedrørende måling af tid Til beregning af rådgiverens evne til at overholde egen projekteringstid indgår oplysninger om datoen for afsluttet projektering. Pilotprojekterne har vist, at der nemt kan opstå tvivl om, præcis hvornår projekteringen må anses for afsluttet. I nogle projekter afsluttes projekteringen, når udførelsen sendes i udbud, imens rådgiveren i totalentreprise ofte projekterer sideløbende med udførelsen, og projekteringen derfor først reelt afsluttes, når projektet afleveres. Idet nøgletallet beregnes relativt, hvor den faktiske projekteringstid sættes i forhold til den forventede, er det ikke i sig selv et problem, at projekteringsperiodens afslutning varierer fra projekt til projekt. Imidlertid kan der opstå problemer, hvis rådgiveren indberetter den forventede dato for afsluttet projektering ud fra en given aktivitet, eksempelvis dato for projektgranskning, og senere oplyser den faktiske dato ud fra en anden aktivitet, eksempelvis licitationstidspunktet. Problemet kan relativt nemt løses, ved at rådgiveren sammen med den forventede dato for afslutning på projekteringen samtidig angiver den aktivitet (milepæl), der markerer denne dato. Denne oplysning kan medtages, når den faktiske dato for afsluttet projektering skal indberettes. Således sikres konsistens imellem indberetningerne. Ved ovenstående metode tilgodeses byggeriets forskellige projekteringsforløb. Ved måling af rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid sammenlignes den faktiske byggeperiode med rådgiverens estimat. I den forbindelse korrigeres rådgiverens estimat for de uforudsigelige ændringer, der er opstået undervejs, og som har medført en berettiget tidsfristforlængelse. I nøgletalssystemet for de udførende registreres tidsfristforlængelser, såfremt de aftales efter, at entreprenøren har påbegyndt arbejdet. Imidlertid skal tidsfristforlængelser aftalt fra det tidspunkt rådgiveren estimerer afleveringsdatoen (når projektforslaget er færdigt) og indtil udførelsen starter, registreres i rådgiversystemet, da denne oplysning ikke kendes i det nuværende system. Derfor revideres skema 450, som rådgiveren indsender ved afleveringen af byggeriet Erfaringer vedrørende måling af pris Oprindeligt var det hensigten, at bedømme rådgiveren på evnen til at estimere den totale anlægssum. Imidlertid viste pilottesten, at rådgiveren sjældent kender alle de omkostningsbidrag, der indgår i den sum, som bygherren indberetter i det nuværende system, og som estimatet sammenlignes med. Temagruppen har behandlet dette på møde nummer 19 den 24. oktober 2005 og besluttet, at rådgiveren udelukkende skal estimere udførelsesprisen. Tilsvarende problemet med registrering af tidsfristforlængelser fra estimatet foretages til udførelsen starter, har Byggeriets Evaluerings Center i dag ingen registrering af eventuelle prisændringer aftalt i denne periode. Det er imidlertid besluttet, at dette 34

35 problem løses ved at tilføje muligheden for at rådgiveren indberetter sådanne prisændringer i skema 450, som indsendes ved den endelige aflevering af byggeriet Erfaringer vedrørende måling af bygbarhed Erfaringen fra 4 interviews viser, at relevansen af de enkelte delspørgsmål varierer fra projekt til projekt. Dette er i sig selv ikke et problem, da respondenten har mulighed for at vægte spørgsmålene individuelt. I det oprindelige system lød spørgsmål nr. 3: Er projektet entydigt og sammenhængende og med alle de relevante informationer, eller forekommer der modstridende oplysninger. Forekommer projektet uden henvisninger?. Erfaringen fra de 4 interviews viser, at spørgsmålet er vanskeligt at besvare, da det reelt omhandler to emner. Dels om projektet er sammenhængende, og dels om det indeholder de oplysninger, som de udførende har behov for. Temagruppen har derfor besluttet at dele spørgsmålet i to selvstændige spørgsmål: Spørgsmål 3A: Spørgsmål 3B: Er projektet entydigt og sammenhængende? Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? I 2 af de 4 interviews kunne entreprenøren ikke besvare spørgsmål 8: Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplanen?, da respondenten ikke kendte udbudskontrolplanen eller i øvrigt vidste, hvad den indeholdt. Spørgsmålet eksemplificeres og uddybes i en manual om gennemførelsen af bygbarhedsinterviews. Denne manual vil desuden beskrive fremgangsmåden ved bygbarhedsinterviews. Erfaringen fra de 4 interviews viser desuden, at spørgsmålene skal formuleres entydigt i forhold til såvel vægtningen som bedømmelsen, således alle interviewene gennemføres på samme måde. Dette illustreres bedst med et eksempel. Udgangspunktet er spørgsmål nr. 5: Er der indbygget realistiske tolerancer?. I forhold til vægtningen skal spørgsmål nr. 5 formuleres således: Angiv på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker, at dette forhold i det pågældende projekt har været uvæsentligt og uden betydning, imens 5 udtrykker, at dette forhold har været særdeles vigtigt, din prioritering af, hvorvidt realistiske tolerancer bør behandles og indarbejdes i projektmaterialet. I forhold til bedømmelsen skal spørgsmål nr. 5 formuleres således: Angiv på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker, at dette forhold i det pågældende projekt er behandlet meget værre, end du havde forventet, imens 5 udtrykker, at dette forhold er behandlet meget bedre, end du kunne forvente, din bedømmelse af, hvorvidt realistiske tolerancer er behandlet og indarbejdet i projektmaterialet. Din forventning skal sættes i forhold til, hvad du normalt kunne forvente ud fra dit almene kendskab til branchen. En sådan omformulering vil ligeledes blive indarbejdet i den manual, intervieweren skal anvende ved bygbarhedsinterviews. 35

36 5.2.4 Erfaringer vedrørende måling af ændringer De foreløbige erfaringer tyder på, at spørgeskema nr. 450 skal tilpasses og præciseres, da spørgsmålene om opgørelse af projektændringer og deres årsag, er blevet misforstået. Som følge heraf vurderes indberetningsbyrden at stige i forhold til opgørelsen angivet afsnit 5.2. Præciseringen i spørgeskemaet medfører en klar opdeling mellem de første 6 årsagskategorier, som respondenten i første omgang skal forsøge at placere projektændringen i. 1. Ændrede bygherrebeslutninger 2. Ændrede myndighedsforhold 3. Uforudsete forhold ved grunden 4. Uforudsete forhold ved eksisterende bygninger 5. Produkt-/systemspecifikation 6. Udførelsesfejl Kan årsagen til projektændringen ikke umiddelbart placeres blandt de første 6 kategorier anvendes kategori 7 eller Ændringer i arkitektprojekt 8. Ændringer i ingeniørprojekt Ved beregning af ændringer sættes den økonomiske konsekvens ved ændringer i henholdsvis arkitekt- og ingeniørprojektet i forhold til det ansvarsområde, som rådgiveren varetager på det pågældende projekt. Specielt i totalentreprise har forsøgene vist, at det er yderst vanskeligt for rådgiveren at angive den samlede projektpris. I totalentreprise løses dette nemt, da Byggeriets Evaluerings Center i forvejen råder over denne oplysning, såfremt byggesagen evalueres. Evalueres entreprenørarbejdet ikke, skal denne oplysning indhentes hos totalentreprenøren Erfaringer vedrørende måling af kundetilfredshed Tilsvarende spørgsmål nr. 3 i bygbarhedsinterviewet omfattede nogle af spørgsmålene i kundetilfredshedsmålingen oprindeligt flere forhold. Denne sammenblanding af flere forhold under ét, gjorde det vanskeligt for respondenten at besvare spørgsmålene. Temagruppen har som konsekvens heraf valgt at dele spørgsmålene. Ved deling af spørgsmålene i flere selvstændige delspørgsmål opnås en mere nuanceret besvarelse uden, at det påvirker indberetningsbyrden signifikant. Om respondenten skal besvare 7 eller 11 spørgsmål, har ikke afgørende indflydelse, da interviewet ud over de enkelte spørgsmål også indeholder en forklaring af metoden og gennemgang af forskellen mellem vægtning og bedømmelse. I totalentreprise, hvor rådgiverens kunde er totalentreprenør er forsøgsvis såvel totalentreprenøren som bygherren blevet interviewet. Gruppen har besluttet, at denne praksis skal fastholdes. I totalentreprise interviewes totalentreprenøren således om spørgsmål 1 til 8, imens bygherren besvarer spørgsmål 9 til 11, jf. afsnit

37 Tilsvarende spørgsmålene i bygbarhedsinterviewene skal spørgsmålene til vurdering af kundens tilfredshed formuleres, således de passer til såvel vægtning og bedømmelse. Ved prioritering af vigtigheden for de enkelte delspørgsmål viser de 5 afholdte kundetilfredshedsinterviews, at rådgiverens ydelse ikke altid omfatter den delydelse, som spørgsmålene adresserer i interviewet. Eksempelvis er det ikke altid rådgiverens opgave at levere drifts- og vedligeholdsplaner for byggeriet (jf. spørgsmål 8). For at tilgodese sådanne tilfælde indføres vægten 0. Således har respondenten mulighed for at lade spørgsmål udgå af undersøgelsen Konklusion, fase 1: Pilottest På baggrund af de returnerede skemaer står det klart, at indberetningsbyrden er begrænset. En time såfremt rådgiveren ikke evalueres på evnen til at estimere tid og pris og halvanden time, såfremt rådgiveren gennemfører en komplet evaluering. Det vurderes imidlertid, at indberetningsbyrden samlet vil stige, når skemaerne tilpasses erfaringerne fra fase 1. Især vurderes byrden at stige i forhold til skema nr. 450, som indsendes ved aflevering af byggesagen. Indberetningsbyrden er fortsat et forsøgselement i testfase 2. Forsøget har desuden identificeret mindre problemer med validiteten på et par af registreringerne. Det drejer sig især om: Dato for afsluttet projektering (Pt slut og Pt slut,,forv ), som bruges ved beregning af rådgiverens evne til at overholde egen projekteringstid. Rådgiverens estimat på den samlede anlægspris (P est ). Opgørelse af størrelsen af årsagen til projektændringer (C j ændringer) Problemerne er imidlertid af en sådan karakter, at de kan løses, som beskrevet i det foregående. Endvidere har de 9 interviews vist, at mindre justeringer med fordel kunne gennemføres. Konsekvensen har været, at enkelte spørgsmål er blevet delt og formuleringerne er blevet tilpasset, således de passer til såvel vægtningen som bedømmelsen. Justeringerne vurderes at have marginal indflydelse på indberetningsbyrden. 5.3 Fase 2: Fuld skala forsøg På baggrund af resultaterne fra pilottesten tilrettelægger temagruppen et forsøg i fuldskala på samtlige projekter i Byggeriets Evaluerings Centers database, som er afleverede og større end 10 mio. kroner. Kandidater til denne forsøgsrække er vedlagt i bilag 5. Fase 2 kan danne grundlag for de første egentlige evalueringssager for de deltagende arkitekt- og ingeniørvirksomheder, idet de indsamlede oplysninger eventuelt efterfølgende kan tilpasses og dermed indgå i de pågældende virksomheders karakterbøger. Denne mulighed vil temagruppen overveje på baggrund af resultaterne fra forsøgsrækken. 37

38 5.4 Tidsplan for afprøvning af nøgletalssystemet Afprøvningen af nøgletalssystemet i de to beskrevne faser foregår i løbet af 2. halvår Indsamling af oplysninger til forsøget i fuld skala vil være tilendebragt ved udgangen af året, således bearbejdning og tilpasning af de registrerede oplysninger kan foretages umiddelbart i begyndelsen af

39 6 DET VIDERE ARBEJDE Det videre arbejde består først og fremmest i at få testet systemet i fuld skala og efterfølgende gennemføre eventuelle tilpasninger på baggrund af erfaringerne fra forsøgene. Testen af projekterne i forsøgsfasen kan identificere problemer i definition, beregning og indsamling af nøgletallene. Dette kan nødvendiggøre tilpasninger i systemet for at sikre validitet og pålidelighed i data. Afprøvningen kan også afsløre, at den samlede respondentbyrde ved at udfylde de reviderede skemaer og deltage i interview er uacceptabel, på trods af, at temagruppen har gjort sig store anstrengelser for at gøre systemet simpelt. Viser respondentbyrden sig at være eksorbitant, vil det være nødvendigt at skære ned i antallet af nøgletal. Endelig kan det vise sig, at indsamlingen af nøgletal bliver ressourcekrævende, og dermed også dyrt at gennemføre. Temagruppen har lagt vægt på, at evalueringen ikke må blive for udgiftskrævende. Dette hensyn kan også nødvendiggøre justeringer. Til sammenligning, kan det oplyses, at systemet, som det foreligger i sin nuværende form, driftsmæssigt vurderes at være en anelse mindre end systemet for de udførende. Således afledt vil centrets driftsomkostninger og dermed centrets honorar for evaluering af rådgivere være lavere end niveauet for de udførende. Det vil sige i størrelsen 0,6 til 0,7 promille af den samlede byggesum. Prisen er af indlysende årsager usikker, da der endnu kan forekomme ændringer i systemet. Når systemet er optimeret med hensyn til validitet, respondentbyrde og omkostninger, må temagruppen tage stilling til, hvor hurtigt et nøgletalssystem skal blive operationelt. Såfremt karakterbøger for rådgivere skal bruges indenfor en overskuelig tid, vil det være nødvendigt at evaluere historiske projekter, frem for at tage afsæt i projekter, der endnu ikke er startet op. Forsøgsrækkens fase 2 vil vise, om de reviderede data kan indsamles for projekter, der er afleveret. Såfremt forsøgsrækken viser, at historiske data ikke kan genskabes med tilstrækkelig høj validitet uden, at indberetningsbyrden bliver urimelig høj, kan kravene om brug af nøgletal stadig indføres umiddelbart. Det vil imidlertid forudsætte, at nøgletalskravene for rådgivere indføres med en vis forskydning. Rådgivere på statslige projekter kan evalueres straks, men først efter en vis periode, der tillader de enkelte virksomheder at opbygge en karakterbog, kan nøgletallene anvendes til udvælgelse. Således blev nøgletalskravene indført for de udførende virksomheder, jf. bekendtgørelse nr af 17. december Tilsvarende fremgangsmåde synes sandsynlig i forhold til rådgiverens karakterbog. Temagruppen har i samme forbindelse drøftet, at eventuelle minimumsgrænser bør sættes i forhold til projektets størrelse og ikke antallet af ansatte i rådgivervirksomheder. Byggeriets Evaluerings Center vil, når systemet gennem en succesfuld forsøgsrække er forankret i byggeriets praktik, afrapportere systemet til byggeriets organisationer. Det forudsættes, at disse organisationer efterfølgende vil gennemføre en grundig 39

40 debat i deres medlemskreds om det overordnede formål med nøgletallene, såvel som udformningen af nøgletalssystemet. Såfremt systemet vinder opbakning i organisationerne, vil Byggeriets Evaluerings Center og organisationerne bag centret indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indføres krav om, at rådgiverens karakterbog fremover inddrages i udvælgelsen til større statslige byggeopgaver. Temagruppen vil sammen med indstillingen og systembeskrivelsen indlevere sin anbefaling til, hvorledes et eventuelt evalueringskrav indføres. 40

41 BILAG 1: TEMAGRUPPENS KOMMISSORIUM AF Det er temagruppens opgave at opstille et nøgletalssystem til brug for evaluering og benchmarking af rådgiverydelser. Systemet skal have en så generel karakter, at det kan danne grundlag for udvælgelse af rådgivere til statslige byggeopgaver, kommunalt byggeri, støttet boligbyggeri såvel som private byggeopgaver. Systemet skal også kunne anvendes internt i rådgivervirksomhederne til læring og opkvalificering. Systemet skal fokusere på forholdsvis få, operationelle oplysninger, der nedsætter byrden ved at indsamle oplysningerne samt omkostningerne til at drive systemet. De udvalgte nøgletal skal fokusere på multiple kompetencer og medvirke til at dreje fokus væk fra den billigst mulige ydelse og over til de rådgiverydelser, der ud fra en samlet betragtning giver kunden mest værdi. Nøgletalssystemet for rådgiverne skal også supplere det allerede etablerede nøgletalssystem for de udførende og øge dette systems forklaringsværdi hvad angår de enkelte byggeprojekter. De indsamlede data skal indgå i en database med oplysninger om disse enkelte byggeprojekter. Databasen skal kunne bruges til at analysere virksomhedernes kunnen, men vil også kunne bruges til analyser af forskellige samarbejdsformer, udbuds- og entrepriseformer med mere. Det er blandt andet temagruppens opgave at: Vurdere hvilke nøgletal, der bør indgå, så rådgivernes forskellige kompetencer dækkes både fyldestgørende og operationelt, og bygherrens behov for en vurdering af de pågældende virksomheder er imødekommet. Sikre at systemet ikke antager en så særegen dansk karakter, at systemet kan blive opfattet som en teknisk handelshindring overfor udenlandske virksomheder, i fald systemet finder anvendelse til udvælgelse af virksomheder til statslige byggeopgaver. Anvise, hvordan de pågældende nøgletal kan defineres, og data indhentes fra virksomhederne med høj validitet og beskeden respondentbyrde. Drøfte hvordan systemet kan dække såvel arkitekt- som rådgivende ingeniørvirksomhed. Drøfte hvordan systemet kan dække både den mindre virksomhed såvel som den landsdækkende koncern. Analysere, om nøgletallene giver mening i alle de former, som rådgivning kan antage afhængigt af byggesagens organisation. Temagruppen støtter sig til Byggeriets Evaluerings Centers erfaringer med implementering af et nøgletalssystem for de udførende, idet dette system nu finder anvendelse på byggesager til samlet 4 milliarder kr. entreprisesum. Temagruppen er sammensat med repræsentanter fra arkitekter, rådgivende ingeniører, bygherrer og udførende. Herudover deltager to medarbejdere fra Byggeriets Evaluerings Center. 41

42 Temagruppen fastlægger selv sin arbejdsform og møderække. Temagruppen konstituerer sig med en formand. Gruppen forventes at afrapportere i februar Temagruppen kan ad hoc nedsætte arbejdsgrupper til løsning af konkrete problemstillinger. Temagruppen tager udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center, kaldet Byggeriets nøgletalssystem projektoplæg for rådgiverne, august Temagruppen får en akademisk sekretær, der projektansættes til den konkrete opgave. Medarbejderen aflønnes af Byggeriets Evaluerings Center. Centret dækker alle mødeomkostninger, rekvirering af data og mangfoldiggørelse af rapporter. 42

43 BILAG 2: MEDLEMMER I DE TEKNISKE ARBEJDSGRUPPER Medlemmer af Teknisk Arbejdsgruppe nr. 1: Tid Finn Alex Hansen, Carl Bro Torsten Lybeck, Forsvarets Bygningstjeneste Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Sune From, Cowi (tovholder) Henrik Kaj Goldschmidt, Cowi Medlemmer af Teknisk Arbejdsgruppe nr. 2: Pris Torsten Lybeck, Forsvarets Bygningstjeneste Anders Nøhr, KHR as Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Finn Alex Hansen, Carl Bro (tovholder) Finn Heltberg, Carl Bro Medlemmer af Teknisk Arbejdsgruppe nr. 3: Bygbarhed Birgitte Degener, Gentofte Kommune Dag Sanders, MT Højgaard Bo Jeppesen, PLH Arkitekter as Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Poul Low Møller, Rambøll Danmark A/S (tovholder) Medlemmer af TA 4 Kvalitet/ændringer Preben Hansen, Erik Møllers Tegnestue A/S Erik Hansen, Forsvarets Bygningstjeneste Finn S. Johansen, P. Jul a/s Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Anders Kirk Christoffersen, Niras (tovholder) Medlemmer af TA 5 Kundetilfredshed Erik Hansen, Forsvarets Bygningstjeneste Morten Andersson, Moe & Brødsgaard Henry Høitbjerg, NCC Danmark A/S Kikki Nielsen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Niels Peter Madsen, Gentofte Kommune Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Bjørn Nielsen, Nordkranen A/S (tovholder) 43

44 BILAG 3: RÅDGIVERKARAKTERBOG ET EKSEMPEL. KARAKTERBOG for Arkitektvirksomheden A/S CVR: Dette er et eksempel på en karakterbog, som den kunne se ud for en arkitektvirksomhed. Karakterbogen er udstedt af Byggeriets Evaluerings Center, som indestår for rigtigheden af oplysningerne på de følgende sider. Bag centret står et samlet byggeerhverv: Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggematerialeindustrien, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Fonden Realdania, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq, 44

45 Baggrunden og idéen med karakterbogen I oktober 2004 konstituerede en temagruppe med repræsentanter fra Bygherreforeningen i Danmark, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende ingeniører, Dansk Byggeri, Tekniq og Byggeriets Evaluerings Center sig. Gruppens opgave bestod i at definere og udvikle et nøgletalssystem for bygningsrådgivere, herunder arkitekt- og ingeniørvirksomheder i Danmark. Formålet med systemet er at stimulere til forbedrede konkurrencevilkår, hvor rådgivere i højere grad får mulighed for at synliggøre deres kompetencer og kreativitet indenfor sammenlignelige områder. I løbet af efteråret 2005 afprøves nøgletalssystemet for rådgivere på udvalgte projekter. Systemet er således ikke færdigafprøvet og denne karakterbog er derfor udelukkende et eksempel på, hvorledes temagruppen mener, den kunne se ud. Sådan bliver nøgletallene til Evaluering af en rådgiver indebærer, at både bygherre og de udførende virksomheder bidrager med oplysninger om det konkrete rådgiverprojekt. På baggrund af disse oplysninger bliver rådgiveren bedømt og får udleveret et faktablad for hver enkelt rådgiverydelse, virksomheden har fået evalueret. Når en virksomhed har tre faktablade, kan den få udleveret en karakterbog. Nøgletallene i faktabladene og karakterbogen viser kvaliteten af det arbejde, som rådgiveren har leveret på de evaluerede projekter. En ny konkurrencesituation Karakterbogen beskriver rådgiverens kompetencer på forskellige områder udtrykt som et gennemsnit af nøgletallene på de sager, virksomheden har fået evalueret. For den bygherre, der lægger vægt på, at projekteringstiden overholdes, gælder det om at finde frem til en rådgiver, der er god til at overholde tidsfrister. En anden bygherre vil måske vurdere området kundetilfredshed højt blandt de rådgivere, der er interesserede i opgaven. På denne måde kan karakterbogen blive et effektivt udvælgelsesværktøj for bygherren eller for entreprenøren, der køber rådgivning i forbindelse med byggeri. Virksomheder med gode tal i karakterbogen får således et godt aktiv, når de skal konkurrere med andre virksomheder om nye opgaver. Omvendt kan den anspore virksomheder med mindre gode karakterer på et eller flere områder til at forbedre sig på disse områder. En karakterbog udvikler sig således over tid, men læst her og nu vil den vise et billede af virksomhedens kompetencer på et givent tidspunkt. I det følgende kan man læse mere om, hvad tallene i karakterbogen står for. Karakterbogen viser også en grafisk fremstilling af virksomhedens nøgletal. Kort om Byggeriets Evaluerings Center Det er Byggeriets Evaluerings Center, der indsamler og beregner nøgletal for udførende virksomheder, som vil leve op til de nye lovkrav om nøgletal (Bekendtgørelse nr af 17. december 2004). Det har hele tiden være centrets hensigt at udvide systemet til rådgiverne, hvilket denne karakterbog er et udtryk for. Centret blev stiftet i 2002 med det formål at udvikle og drive et nøgletalssystem for byggeriet. Bag centret står et samlet byggeerhverv repræsenteret af de organisationer, der er nævnt på forsiden af denne karakterbog. Mulighed for kontrol Som bygherre kan man, når systemet sættes i drift, få verificeret indholdet af en karakterbog via kontrolnummeret, der er angivet nederst på siden her overfor. Kontakt i den forbindelse Byggeriets Evaluerings Center på tlf og oplys kontrolnummeret. Centrets medarbejdere kan efterfølgende udføre kontrollen. Vejledning til karakterbogen Tallene i karakterbogen på siden her efter er opgjort på grundlag af de rådgivningsydelser, virksomheden har fået evalueret. Kolonnen Område Virksomheden bedømmes på fem områder, nemlig tidsfrister, prisestimat, bygbarhed, ændringer og kundetilfredshed. For hvert område optræder et eller flere nøgletal. Kolonnen Nøgletal Her anføres de konkrete nøgletal. Kolonnen Virksomhedens gennemsnit Viser virksomhedens gennemsnitlige præstation. Gennemsnittet beregnes på grundlag af de sager, virksomheden har fået evalueret. Når det gælder nøgletallene om tid og pris, vises tallene i procent. Et gennemsnit på over 100 betyder, at virksomheden som regel afleverer for sent eller estimerer prisen for lavt. Kolonnen Score i % Her kan man se virksomhedens benchmark-score. Den opgøres mellem 0 og 100 %. Scoren er relativ og beskriver hvor virksomheden er placeret sammenlignet med de øvrige virksomheder, Byggeriets Evaluerings Center har evalueret. Arkitekter og ingeniører sammenlignes hver for sig, således arkitekter kun sammenlignes med arkitekter og ingeniører med ingeniører. En score på eksempelvis 92 % betyder, at 92 % af alle virksomheder i nøgletalssystemet klarer sig dårligere end den evaluerede virksomhed, mens kun 8 % har opnået bedre resultater. 100 % er altid et udtryk for, hvem der har klaret sig bedst inden for det pågældende nøgletal. Kolonnen 25%-fraktil og 75%-fraktil Viser spredningen indenfor hvert enkelt nøgletal. I kolonnen vises præcis, hvilken bedømmelse en benchmark-score på henholdsvis 25% og 75% svarer til. Kolonnen Grundlag Viser hvor mange projekter og interviews virksomhedens gennemsnitstal er beregnet på. Tabellen Bedømmelsesgrundlag Her vises, hvor mange sager, virksomheden har fået evalueret, rådgiverens samlede ansvar og honorar, og hvordan de er fordelt på anvendelse samt nybyggeri og reparation/vedligeholdelse. Desuden vises antallet af sager, hvor evalueringen er afbrudt, eller hvor enkelte karakterer ikke har kunnet gives, fordi parterne ikke har kunnet blive enige om karaktererne eller ikke har ønsket at medvirke. Det kan fx dreje sig om, at virksomheden har nægtet at indberette oplysninger til Byggeriets Evaluerings Center, at virksomheden og bygherren er uenige om, hvorvidt projekteringen er rettidigt afsluttet eller uenig om årsagen til ændringer. 45

46 Karakterbog Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Område Nøgletal Virksomhedens gennemsnit Score i % Kvartil 25% Kvartil 75% Grundlag Tid Overholdelse af egen projekteringstid 103,0 % ,2 100,4 32 projekter Evne til at vurdere den samlede byggetid 106,3 % ,0 101,6 9 projekter Pris Evne til at forudsige udførelsesprisen 100,2 % ,5 102,8 9 projekter Bygbarhed (se note 1) Ændringer (se note 2) Udførendes vurdering af arkitektprojekt Udførendes vurdering af ingeniørprojekt - konstruktioner Udførendes vurdering af ingeniørprojekt - Installationer Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i arkitektprojektet. Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i ingeniørprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i arkitektprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i ingeniørprojektet. 3,2 64 2,4 3,6 14 interviews - - 2,6 3, ,2 3, kr. pr. mio. kr. projekt projekter ,5 % af samlet mængde 16 13,2 6,0 32 projekter ,9 9,2 - Kundetilfredshed med rådgivningen (se note 1) Kundetilfredshed 3,2 59 2,9 3,4 32 interviews Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere 3,5 68 3,1 3,6 42 interviews Note 1: Nøgletallet er opgjort efter følgende karakterskala: 1 = Meget værre end forventet, 3 = Som forventet, 5 = Meget bedre end forventet. Resultatet af delspørgsmål, som indgår i den samlede bygbarhedsbedømmelse fremgår af bilag A. For delspørgsmål til kundetilfredshedsmålingen, se bilag C. Note 2: Fordeling af årsagen til de registrerede ændringer fremgår af bilag B. Bedømmelsesgrundlag (se note 3) Projekttype Evaluerede nybyggerier Evaluerede rep/vedl. projekter Rådgiverhonorar på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser) Projektsum på evaluerede sager i mio. kr. (2004 priser Afbrudte evalueringer (Se note 4) Helårsbeboelse mio. kr mio. kr. Produktion/lager 6 6 Under 5 mio. kr mio. kr. Administration/ handel/service Kultur/institution mio. kr mio. kr. Laboratorium/ hospital Andet Total 24 8 Ikke aktuel Ikke aktuel 0 Note 3: Det er valgfrit at vedlægge uddybende oplysninger om de evaluerede projekter. Se i så fald de vedlagte projektskemaer (bilag D). Note 4: Antal sager, som enten er blevet afbrudt, eller hvor parterne ikke har kunnet blive enige eller ikke har ønsket at medvirke. Denne karakterbog er godkendt af Byggeriets Evaluerings Center, som indestår for rigtigheden af ovenstående oplysninger. Karakterbogen er opgjort pr. dags dato: Den 1. december 2005 Sidste evaluerede sag afsluttet den 27. oktober Kontrolnummer: VK

47 Karakterbog som diagram Diagrammet viser de samme tal, som er nævnt i tabellen på foregående side. For hvert nøgletal er scoren afsat i diagrammet. Det orange område viser virksomhedens samlede præstation. Det optimale for en virksomhed er at score 100 % på alle områder, så det orange område dækker hele diagrammet. Afstanden fra det orange felt til 100 %-linjen viser de områder, hvor virksomheden kan forbedre sig. Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Dato: Den 1. august 2005 Projektændringer pga. ændringer i arkitektprojekt Overholdelse af egen projekteringstid 100% 75% 50% 25% Evne til at vurdere den samlede byggetid Kundetilfredshed 0% Evne til at estimere projektets pris Bygbarhed - arkitektprojekt Bygbarhed - installationsprojekt Bygbarhed - konstruktionsprojekt Note: Følgende nøgletal vises ikke i diagrammet: 1 Andel ændringer i projektmaterialet pga. ændringer i arkitektprojekt 2 Andel ændringer i projektmaterialet pga. ændringer i ingeniørprojekt 3 Projektændringer pga. ændringer i ingeniørprojekt 4 Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan København K Tel: Fax: [email protected] 47

48 Bygbarhed (Karakterbogens bilag A) Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Arkitektprojekt Vægtet prioritering Vægtet karakter Grundlag (antal svar) 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 2,1 3, Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? 2,3 2, Er projektet entydigt og sammenhængende? 2,0 2, Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? 3,9 4, Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? 3,6 4, Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? 4,0 4, Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? 4,3 3, Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? 4,6 4,2 28 Ingeniørprojekt Installation Vægtet prioritering Vægtet karakter Grundlag (antal svar) 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? Er projektet entydigt og sammenhængende? Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? Ingeniørprojekt - Konstruktion Vægtet prioritering Vægtet karakter Grundlag (antal svar) 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? Er projektet entydigt og sammenhængende? Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? Skala for prioritering: Skala for bedømmelse: 1 = ikke vigtigt, uvæsentligt 1 = Meget værre end forventet 2 = Mindre vigtigt 2 = Værre end forventet 3 = Vigtigt, væsentligt 3 = Som forventet 4 = Mere vigtigt 4 = Bedre end forventet 5 = Særdeles vigtigt 5 = Meget bedre end forventet 48

49 Ændringer (Karakterbogens bilag B) Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Årsag til ændring Virksomhedens vægtede gennemsnit Grundlag Ændrede bygherrebeslutninger kr. pr. mio. kr. 32 projekter Ændrede myndighedsforhold kr. pr. mio. kr. 32 projekter Uforudsete forhold vedr. grunden kr. pr. mio. kr. 32 projekter Uforudsete forhold vedr. eksisterende bygninger kr. pr. mio. kr. 32 projekter Produkt-/systemspecifikation pga. som/skal-krav kr. pr. mio. kr. 32 projekter Udførelsesfejl kr. pr. mio. kr. 32 projekter Projektændringer pga. ændringer i arkitektprojekt kr. pr. mio. kr. 32 projekter Projektændringer pga. ændringer i ingeniørprojekt - - Økonomisk konsekvens af ændringer i alt kr. pr. mio. kr. 32 projekter Note: Den økonomiske konsekvens af ændringerne er opgjort af rådgiveren på baggrund af aftalesedler. Årsagen til ændringen er vurderet og indberettet af rådgiveren, hvorefter bygherren på det pågældende projekt har godkendt indberetningen. 49

50 Kundetilfredshed (Karakterbogens bilag C) Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Spørgsmål Vægtet prioritering Vægtet karakter Grundlag 1. Rådgiverens evne til at forstå kundens behov 2,2 4,2 32 svar Rådgiverens evne til at identificere og løse problemer og kommunikere disse til bygherren Rådgiverens evne til at opstille alternative løsninger og kommunikere disse til bygherren 2,6 3,1 32 svar 2,1 2,9 32 svar 4. Leverede rådgiveren value for money i rådgivningen 2,1 2,9 32 svar Rådgiverens evne til undervejs at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet Rådgiverens evne til at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet i forbindelse med afleveringen og i forbindelse mangeludbedring efter afleveringen Rådgiverens evne til ved afleveringen at levere den såvel kvantitativt som kvalitativt aftalte tekniske dokumentation Rådgiverens evne til at give indføring og vejledning i driften samt aflevere drifts- og vedligeholdelsesplaner for byggeriet Hvor tilfreds er du med helhedsløsningen af byggeriet (Æstetik, indpasning i omgivelserne, uderum, tryghedsoplevelse mv). Hvordan opfatter du bygværkets funktionalitet (tilgængelighed, brugbarhed efter hensigten) 2,4 3,5 32 svar 4,2 3,6 32 svar 3,5 4,2 32 svar 3,8 4,3 32 svar 3,5 3,4 26 svar 3,2 3,8 26 svar 11. Hvordan opfatter du den tekniske kvalitet og løsninger (indeklima, materialevalg mv.) 3,8 4,0 26 svar Anm: Spørgsmål nr. 1 til 8 indgår altid i kundetilfredshedsundersøgelsen, imens spørgsmål 9 til 11 udgår, når rådgiveren arbejder som underrådgiver. Således kan grundlaget for spørgsmålene variere. Skala for prioritering: Skala for bedømmelse: 1 = ikke vigtigt, uvæsentligt 1 = Meget værre end forventet 2 = Mindre vigtigt 2 = Værre end forventet 3 = Vigtigt, væsentligt 3 = Som forventet 4 = Mere vigtigt 4 = Bedre end forventet 5 = Særdeles vigtigt 5 = Meget bedre end forventet 50

51 Projektskema (Karakterbogens bilag D) Virksomhed: Arkitektvirksomheden A/S CVR: Projektnavn: Fabrikken Tandhjul, Vejle Projektinformation Adresse Industrivej 99, 7100 Vejle Projektstørrelse mio. kr. Formel bygherre / ejer Tandhjul A/S Etageareal (kvm) 800 Udøvende bygherre Bygherrerådgiver BYG Antal etager 2 Byggesagsnummer Bygningens anvendelse Produktion/lager Projektperiode 01/04/ /05/2005 Entrepriseform Hovedentreprise Virksomhedens rolle Totalrådgiver Samarbejdsform Partnering Arbejdets type Nybyggeri Udbudsgrundlag Tidligt udbud (byggeprogram) Projektevaluering Nøgletal Virksomhedens resultat Tid Overholdelse af egen projekteringstid 100,0 % Evne til at vurdere den samlede byggetid 102,2 % Pris Evne til at forudsige projektets samlede pris 100,0 % Udførendes vurdering af arkitektprojekt 4,2 Bygbarhed * Udførendes vurdering af ingeniørprojekt - konstruktioner Ikke aktuel Ændringer Kundetilfredshed med rådgivningen * Udførendes vurdering af ingeniørprojekt - Installationer Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i arkitektprojektet. Økonomisk konsekvens af projektændringer pga. af ændringer i ingeniørprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i arkitektprojektet. Andel ændringer i projektmateriale pga. af ændringer i ingeniørprojektet. Kundetilfredshed 3,8 Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Ikke aktuel kr. pr. mio. kr. Ikke aktuel 6,8 % Ikke aktuel Ikke aktuel * Nøgletallet er opgjort efter følgende karakterskala: 1 = Meget værre end forventet, 3 = Som forventet, 5 = Meget bedre end forventet Projektbeskrivelse/bemærkninger Projektet er gennemført som et forsøgsprojekt under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Forsøgselementet var 2. generations partnering med tidlig brugerinddragelse. Erfaringerne med inddragelse af såvel produktionsmedarbejdere som ansatte i administrationen i de tidlige projektfaser har haft stor betydning for den endelige udformning af byggeriet. I samarbejde udviklede vi en metode kaldet BrugMig, som vi forventer os meget af i kommende byggerier. Projektet er nomineret til deltagelse i konkurrencen Årets Jyske Industribyggeri, som afgøres i januar * * Teksten er opdigtet med det formål at eksemplificere indholdet af projektbeskrivelsen. 51

52 BILAG 4: INDBERETNINGER TIL NØGLETALSSYSTEMET Til beregning af rådgiverens karakterbog samt opgørelse af bedømmelsesgrundlaget medgår følgende oplysninger. Navn Beskrivelse Skema Interview Pt slut Dato for afsluttet projektering X Pt start Dato for påbegyndt projektering X Pt slut,forv Dato for forventet (aftalt) afslutning af projekteringen. Indberettes ved projekteringsstart X Pt forlængelse Aftalt tidsfristforlængelse, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, jf. ABR89. X Ut afl Dato for projektets aflevering* X Ut start Påbegyndelsesdato for udførelsen* X Ut afl,estimat Rådgiverens estimat på afleveringsdatoen X Ut forlængelse Aftalt tidsfristforlængelse for udførelsesperioden** X P realiseret Realiseret udførelsespris* X P est Estimeret udførelsespris ved afslutning af projektforslag X P ændringer Prisen for uforudsigelige og aftalte ændringer** X BA int Udførendes vurdering af arkitektprojekt X BIK int Udførendes vurdering af ingeniørens kontruktionsprojekt X BII int Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt X C 1 ændringer Omkostninger pga. ændrede bygherrebeslutninger X C 2 ændringer Omkostninger pga. ændrede myndighedsforhold X C 3 ændringer Omkostninger pga. uforudsete forhold ved grunden X C 4 ændringer Omkostninger pga. uforudsete forhold ved eksisterende bygninger X C 5 ændringer Omkostninger pga. produkt- /systemspecifikation X C 6 ændringer Omkostninger pga. udførelsesfejl X C 7 ændringer Omkostninger pga. ændringer i arkitektprojekt X C 8 ændringer Omkostninger pga. ændringer i ingeniørprojekt X P rdg Rådgiverens samlede ansvarsområde på det pågældende projekt, målt i kroner. X KTI ing Kundetilfredshedsinterview ingeniør X KTI ark Kundetilfredshedsinterview arkitekt X * Disse oplysninger indhenter Byggeriets Evaluerings Center i forvejen i forbindelse med evaluering af de udførende. ** Denne oplysning kendes i det eksisterende system, såfremt prisændringen aftales efter indgåelse af entrepriseaftalen. 52

53 Derudover indsamles en række uddybende oplysninger, som skal anvendes til at vægte, sortere og forklare nøgletallene. Disse er listet herunder: Rådgiverhonorar Bygningens anvendelse Reparation/nybyggeri. Projektets organisation Kontaktoplysninger Parternes rollefordeling Ydelsesbeskrivelse Entrepriseform Samarbejdsform Udbudsgrundlag Etageareal Antal etager Projektadresse Fælles for disse oplysninger er at indberetningsbyrden er begrænset. 53

54 BILAG 5: KANDIDATPROJEKTER TIL FASE 2 Til afprøvning af nøgletalssystemet på fase 2, fuld-skala forsøget, har temagruppen valgt at tage afsæt i projekter, som i forvejen evalueres af Byggeriets Evaluerings Center. Projekterne, der vælges i blandt, skal af hensyn til tidsplanen for forsøgsrækken alle være afsluttede eller nærved afsluttede. Kun projekter, hvor udførelse koster mere end 10 mio. kroner kommer i betragtning til afprøvningen. Nedenfor er en liste over mulige kandidatprojekter, som temagruppen vil vælge i mellem til fase 2. Det er vigtigt at erindre, at flere rådgiverydelser kan blive evalueret på hvert projekt. Temagruppen vil udvælge mellem 50 og 100 rådgiverprojekter til afprøvningen. Navn Type AB Beyers Bakke mio. kr. Nybyg TE Ordrupgaard >40 mio. kr. Nybyg FE Himmerlandstorvet, Aars mio. kr. Nybyg TE Serum > 40 mio. kr. Nybyg TE Hedeboparken > 40 mio. kr. Rep. TE Vitus Bering Danmark* > 40 mio. kr. Nybyg TE Hejlskov Plejehjem mio. kr. Nybyg HE Lejerbo afd Engparken mio. kr. Nybyg TE Karlslunde Feriecenter mio. kr. Nybyg HE Ungdomsbolig, Bomuldsspinderierne, Vejle mio. kr. Nybyg HE Bernts Have Etape 6 > 40 mio. kr. Nybyg HE Næstved Gymnasium* > 40 mio. kr. Nybyg TE Sparekassen Østjylland, Hammel mio. kr. Nybyg TE Egebjerg Plejehjem mio. kr. Nybyg HE Absalonsgade 8 - Vesterbro Ungdomsgård mio. kr. Nybyg HE LMG mio. kr. Nybyg HE Andelsboliger i Ramløse mio. kr. Nybyg TE Stjernedalen mio. kr. Nybyg TE Trekroner Skole - Sportshallen mio. kr. Nybyg TE 20 Andelsboliger i Hammel mio. kr. Nybyg HE 60 ungdomsboliger, Vestre Ringgade, Århus* mio. kr. Nybyg HE Møntmestergården mio. kr. Rep. TE Entreprisestørrelse Entrepriseform 54

55 Fransa Odense mio. kr. Nybyg TE Bov Kommune (24150) mio. kr. Rep. TE Videnparken (24146)* mio. kr. Nybyg TE Esbjerg Idrætspark, ny tribune mio. kr. Nybyg TE Hotel og Restaurantfagskolen mio. kr. Rep. TE Toftehaven Etape mio. kr. Rep. HE Syddansk Universitet - sdr Boulevard 23, Odense mio. kr. Rep. HE Damgaard-Jensen* mio. kr. Nybyg TE Plejehjemmet Irlandsvej mio. kr. Nybyg HE Københavns Hovedbanegård Etape mio. kr. Rep. HE Kontorblok 6 Cheminova mio. kr. Nybyg TE Lundemarken 6, etape 6a mio. kr. Nybyg TE Lundemarken 6, etape 6b mio. kr. Nybyg TE Grønjordskollegiet mio. kr. Rep. HE Frankrigsgade Kollegiet mio. kr. Nybyg TE AAB, afd 48 - Brohaven - facaderenovering mio. kr. Rep. HE Exhausto mio. kr. Nybyg HE Udvidelse af fabrikshal - Jensen Danmark* mio. kr. Nybyg HE Skjern Fragtcenter mio. kr. Nybyg HE Gladsaxe Gymnasium mio. kr. Rep. HE Store hus Boligudvidelse mio. kr. Nybyg HE Askevænget Vejle mio. kr. Rep. HE Filippavej 2 og mio. kr. Rep. TE EUC Syd mio. kr. Nybyg HE Idrætshal til Svendborg Gymnasium mio. kr. Nybyg TE * Disse projekter indgår i fase 1, pilotafprøvningen. 55

56 BILAG 6: ORDLISTE Bedømmelsesgrundlag Benchmarking Delt rådgivning Entrepriseform Fagentreprise Grundpakken Hovedentreprise Et begreb, der knytter sig til virksomhedens karakterbog. Af bedømmelsesgrundlaget fremgår, hvor mange projekter (entrepriser) der ligger til grund for karaktergivningen i virksomhedens karakterbog. Sammenligning af forskellige nøgletal. At en virksomhed benchmarkes betyder, at virksomheden på udvalgte områder, eksempelvis sin evne til overholde egen projekteringstid, sammenlignes med andre virksomheder indenfor samme område. At blive benchmarket er således et udtryk for, at man er blevet målt og sammenlignet med andre. Et udtryk for at bygherren (eller dennes rådgiver) indgår kontrakter med flere uafhængige rådgivervirksomheder til et konkret projekt. Kunne eksempelvis være en arkitekt, en ingeniørvirksomhed med ansvar for konstruktion og råhus samt en ingeniør med ansvar for installationer. Betegner ansvarsforhold og organisation under udførelsen af byggeri. Traditionelt anvendes betegnelserne totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise og fagentreprise. Se selvstændige forklaringer om entrepriseformerne. Bygherren udbyder opgaven fordelt på de forskellige faggrupper. Således udbydes tømrerarbejdet, murerarbejdet, malerarbejdet osv. i enkelte entrepriser. Bygherren varetager selv styringen og koordineringen af projektets parter. Rådgivning indkøber bygherren direkte. Byggeriets Evaluerings Centers samling af nøgletal for entreprenører, håndværksmestre og bygherrer. Grundpakken indeholder i alt 14 nøgletal. Af de 14 nøgletal anvendes nogen til entreprenørens karakterbog andre til bygherrens notesbog. Bygherren indgår en samlet kontrakt om udførelsen. Hovedentreprenøren indgår selvstændigt kontrakt med underentreprenører om nødvendigt. Bygherren entrerer selv med rådgivere. 56

57 Karakterbog Nøgletal OPP Partnering Storentreprise Totalentreprise Virksomhedens karakterbog udarbejdes af Byggeriets Evaluerings Center. Karakterbogen indeholder sammenlignelige nøgletal, som fortæller hvordan virksomheden i gennemsnit klarer sig. For de udførende indeholder karakterbogen nøgletal om tidsfrister, arbejdsmiljø, kundetilfredshed og kvalitet. For rådgivere indeholder karakterbogen nøgletal om tidsfrister, evnen til at estimere prisen, projektændringer, bygbarhed og kundetilfredshed. På statslige projekter kræver bygherren, at de udførende fremviser deres karakterer før de kan få lov at byde på opgaven. Tal, som Byggeriets Evaluerings Center beregner for sine kunder. Nøgletallene kan sammenlignes mellem byggeprojekter og virksomheder. Se i øvrigt Karakterbogen. Offentligt Privat Partnerskab. Kendes i udlandet under betegnelsen BOOT (Build Own Operate Transfer). Partnerskabet er kendetegnet ved, at private virksomheder bygger, driver og vedligeholder et bygværk, eksempelvis en skole, et plejehjem, en bro eller tilsvarende, som udlejes til en offentlig myndighed. Efter en årrække, eksempelvis 30 år overdrages bygværket til myndigheden. En samarbejdsform indenfor byggeri, som bygger på dialog og tillid parterne imellem samt tidlig inddragelse af alle parter. Som fagentreprise, men de enkelte udbud omfatter flere fag. Eksempelvis jord- og råhusarbejde, indvendig aptering m.v. Storentreprenørerne indkøber selvstændigt underentreprenører. Bygherren udbyder projektet tidligt og indgår kun en kontrakt med en totalentreprenør som er ansvarlig for projektering og udførelse. Totalentreprenøren indgår selvstændigt kontrakter med rådgivere og andre entreprenører. 57

58 Totalrådgivning Underrådgivning Traditionel totalrådgivning er, når bygherren (eller dennes repræsentant) udelukkende indgår en kontrakt for indkøb af den faglige og tekniske rådgivning i forbindelse med et byggeprojekt. Totalrådgivning kan forekomme med fælles kontrakt, således, at flere rådgivere in solidum indgår kontrakt med bygherren om rådgivning i forbindelse med det pågældende projekt. Totalrådgivning kan også forekomme med underrådgivere, hvor totalrådgiveren selvstændigt indgår kontrakt med øvrige rådgivere. Totalrådgiveren vil være den overordnede ansvarlige i forhold til rådgivningen overfor bygherren. Anvendes i Byggeriets Evaluerings Center når rådgivere er indkøbt af andre rådgivere. 58