Ansøgningsfrist den 2. september 2019 kl

Transkript

1 VEJ nr 9609 af 04/07/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til modning af modificeret ACT-indsats til borgere med komplekse problemstillinger FL Ansøgningsfrist den 2. september 2019 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe 5 Baggrund om ansøgningspuljen 6 Forventede resultater 7 Indhold i projektet 8 Projektperiode 9 Tildelingskriterier og vurdering 10 Tilskudsberettigede udgifter3 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 13 Ansøgningsfrist og -procedure 14 Statsstøtte 15 Bilagsoversigt 1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 9,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til modning af en modificeret ACT-indsats til borgere med komplekse problemstillinger. Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på Det forventes, at tre til fem kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen. 1

2 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at modne, dvs. udvikle og pilotteste, en modificeret ACT-indsats, som bygger på ACT-metoden, men som er mere implementerbar og omkostningseffektiv, og som i højere grad passer ind i kommunernes eksisterende indsatser. ACT-indsatsen udføres af et tværfagligt team, bestående af bl.a. bostøttemedarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere med myndighedskompetence. Gennem indsatsen arbejder teamet med at styrke borgerens livssituation inden for en række dimensioner, fx fysisk og psykisk helbred, bolig, økonomi, misbrug, socialt netværk, daglige aktiviteter, uddannelse og arbejde. Formålet er, at borgere med de mest komplekse problemstillinger modtager en indsats, der bidrager til generelt at styrke borgerens livssituation. Da det er afgørende for indsatsen, at kommunen formår at samarbejde på tværs af indsatser, afdelinger og forvaltninger, påtænkes den modificerede ACT-indsats i initiativet i særlig grad at tage udgangspunkt i mulighederne for at udarbejde Én helhedsorienteret plan. Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er udsatte borgere fra 18 år og opefter med komplekse problemstillinger. Det kan være borgere med svære psykosociale problemstillinger, fx psykiske lidelser og samtidigt misbrug, hjemløshed, manglende tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsessystemet eller andre sociale problemstillinger. Det er borgere, som har behov for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og som det ikke tidligere er lykkedes at fastholde i støtte og/eller behandling. Der kan også være tale om borgere, som ikke har draget nytte af støtte og/eller behandling fra de ordinære tilbud på social-, sundheds- og/eller beskæftigelsesområdet, ofte fordi de ikke er i stand til selv at kontakte og møde kontinuerligt disse steder. Fælles for målgruppen er, at der er tale om borgere, som har behov for, at relevant social- og behandlingsmæssig støtte i højere grad leveres direkte i borgerens hjem eller der, hvor borgeren opholder sig, og som vurderes at have behov for længerevarende herunder livslange støtte- og/eller behandlingstilbud. Målgruppen vil typisk have sporadisk kontakt til det sociale system og/eller behandlingssystemet og ofte mangle både social og behandlingsmæssig udredning forud for visitationen til indsatsen. Målgruppen vil have behov for indsatser på såvel det specialiserede voksenområde som indsatser fra andre kommunale afdelinger og forvaltninger og evt. brobygning til regionale indsatser. 5 Baggrund om ansøgningspuljen Kommunale og regionale tilbud oplever at have vanskeligt ved at håndtere nogle af de mest udsatte borgere, som har særligt komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder, at borgerne risikerer ikke at blive tilstrækkeligt udredt, få den nødvendige støtte eller profitere af de tilgængelige indsatser. Der er for de mest udsatte borgere behov for en mere intensiv, fleksibel og udgående indsats, der er tilpasset borgerens individuelle behov og kan støtte dem til en forbedring af deres livssituation. En sådan indsats, i form af Assertive Community Treatment (ACT), er forsøgsvis anvendt på hjemløse- og psykiatriområdet. ACT-metoden er en integreret indsats, der ydes som en helhedsorienteret, fleksibel, udgående, tidsubegrænset og direkte støtte og behandling til borgeren ud fra borgerens ønsker og behov. ACT-metoden er 2

3 ikke en case-management-baseret metode, hvor støttemedarbejderne henviser til andre behandlings- og støttetilbud, men derimod en metode, hvor ACT-medarbejderne yder den direkte støtte og behandling til borgeren. Dette igennem et såkaldt ACT-team sammensat af forskellige fagekspertiser, eksempelvis bostøttemedarbejder, jobkonsulent, sygeplejerske, misbrugskonsulent mv. ACT-teamet leverer således ikke blot en social og praktisk bostøtteindsats, og en koordinerende indsats over for borgeren. Derimod giver teamets specialiserede fagfunktioner mulighed for at yde en specialiseret støtte til borgeren, herunder også en behandlingsmæssig indsats i borgerens hjem. ACT-metoden er evidensbaseret og afprøvet overfor borgere i hjemløshed både internationalt og nationalt. På hjemløseområdet viste evaluering af Hjemløsestrategien i 2013, at kun ca. 7 pct. af borgerne med de mest komplekse problemstillinger mistede deres bolig, når de fik støtte med ACT-metoden. Langt størstedelen havde dermed enten stabilt haft en bolig (ca. 62 pct.) eller fået en bolig (ca. 32 pct.) gennem ACT-forløbet. Derudover viste en evaluering af Afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i 2017, at ACT-indsatsen er særligt virkningsfuld til at løfte de mest udfordrede borgere ud af en negativ udviklingsspiral. Eksempelvis oplevede 59 pct. en forbedret psykisk trivsel, 63 pct. rapporterede en lavere belastningsgrad i deres alkoholforbrug og 51 pct. en lavere belastningsgrad i deres stofmisbrug. ACT-Metoden er imidlertid ikke udbredt i særlig vid udstrækning, primært fordi den kan opleves som en omfattende og dyr indsats at implementere for mindre og mellemstore kommuner. Det gælder især, hvis metoden implementeres, som den er beskrevet på hjemløse- eller psykiatriområdet, hvor den er afgrænset til en snæver målgruppe, fx borgere i hjemløshed, og hvor ACT-temaet består af en fast kerne af fuldtidsog deltidsmedarbejdere fra forskellige faggrupper, herunder en psykiater, med et meget lavt caseload. En sådan organisering gør det vanskeligt og dyrt for en mindre kommune at implementere metoden, fx hvis kommunen kun har et mindre antal borgere i hjemløshed, som har behov for en ACT-indsats. Dette kan betyde, at kun en lille andel af de borgere, der potentielt har behov for en sådan indsats, får den tilbudt. For at gøre indsatsen mere attraktiv og realistisk for kommunerne at anvende, er der derfor behov for at udvikle og modne en modificeret ACT-indsats, som er mere implementerbar og omkostningseffektiv for kommunerne, end ACT-metoden, som den er beskrevet på hjemløseområdet, samtidig med at ACT-metodens fleksible, intensive og udgående elementer bibeholdes og kombineres med, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, gerne med afsæt i Én helhedsorienteret plan. 6 Forventede resultater De forventede resultater for de støttede projekter er, at borgere med komplekse sociale problemstillinger igennem ACT-indsatsen oplever at blive udredt og få en helhedsorienteret indsats med støtte og behandling, som muliggør, at borgeren kan påbegynde sin recoveryproces mod en bedre samlet livsituation. Forventede resultater på borgerniveau: Det forventes, at der udvikles og pilottestes en modificeret ACT-indsats, der bygger på ACT-metoden, jf. ACT Manualen, men som er tilpasset kommunens målgruppe og kommunens eksisterende indsatser, og som medvirker til, at: 1. Borgerne får foretaget relevant social og sundhedsmæssig udredning. 2. Borgerne modtager en helhedsorienteret og koordineret indsats fra ACT-teamet. 3

4 3. Borgerne modtager indsatser, der har en varighed, så der skabes bedring og stabilitet i borgerens liv. 4. Borgerne oplever en bedring i den samlede livssituation. Forventede resultater på organisatorisk niveau: 1. Kommunerne organiserer sig således, at der kan ydes en helhedsorienteret indsats på tværs af det specialiserede og almene område for borgere i målgruppen. 2. Kommunerne etablerer et forpligtende samarbejde på tværs af de relevante aktører, fx med udgangspunkt i Én helhedsorienteret plan. 3. Kommunerne opnår viden om, hvilke omkostninger og investeringspotentialer der er i en modificeret ACT-indsats, via udarbejdelse af en SØM-beregning. 7 Indhold i projektet Kommunen indgår aktivt i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner, kompetenceleverandør og evaluator i modning, om udvikling og pilottestning af en modificeret ACT-indsats, der tager afsæt i ACT-metoden. Samtidig skal værdigrundlag og de principper fra ACT-metoden, som er skitseret nedenfor, bibeholdes i den modificerede ACT-indsats. Værdigrundlag: - Recovery: Den sociale støtte tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov og gives i en tæt dialog med borgeren om, hvad borgeren har brug for støtte til. Gennem ACT-indsatsen arbejdes med at styrke borgerens livssituation i forskellige dimensioner af borgerens liv, fx bolig, økonomi, fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug, socialt netværk, daglige aktiviteter, uddannelse og arbejde, ud fra troen på, at borgeren kan komme sig eller opnå betydelige forbedringer i sin livssituation på trods af komplekse sociale problemstillinger. - Empowerment: Arbejdet med at styrke borgerens livssituation på en række dimensioner antages at gøre borgeren bedre i stand til at klare sig selv i hverdagen. Udgangspunktet er, at alle mennesker har ressourcer, styrker og kompetencer, på trods af at disse måske er trådt i baggrunden, fx fordi borgeren ikke har anvendt dem en periode, eller fordi borgeren er blevet vænnet til at være afhængig af andre. - Social inklusion og integration i lokalsamfundet: Arbejdet med at styrke borgerens livssituation i forskellige dimensioner af borgerens liv inkluderer, at ACT-teamet bistår eller faciliterer, at borgeren deltager i andre aktiviteter i hverdagen med henblik på at støtte borgeren i at fungere i lokalsamfundet og hverdagslivet. Principper: At arbejde recovery- og empowerment orienteret betyder, at der skal være et fokus på den enkelte borgers oplevelse af behov og på den enkeltes ressourcer. I selve ACT-forløbet handler det således for ACT-medarbejderne om at anerkende borgerens individualitet og arbejde målrettet og fokuseret med borgerens behov, ønsker og ressourcer. Kommunerne skal leve op til følgende principper for den modificerede ACTindsats. Det kendetegner ACT-indsatsen, at den skal være: Intensiv, idet målgruppen vil have behov for omfattende støtte og i nogle perioder mere end andre. 4

5 Fleksibel, idet borgerens behov for støtte kan ændre sig, fx ved akut opståede kriser, hvilket kan medføre, at støtten skal intensiveres i disse perioder, ligesom ACT-teamet skal kunne reagere hurtigt ved opståede kriser. Udgående, da borgeren ikke kan forventes regelmæssigt at møde op til behandling og støtte. Støtten fra de forskellige ACT-medarbejdere gives, hvor borgeren ønsker det, hvilket typisk er i borgerens hjem. Individuelt tilrettelagt ud fra borgerens ønsker og behov, da det er borgeren, der beslutter, hvilke indsatser han/hun ønsker at arbejde med. ACT-medarbejderen kan støtte og motivere borgeren i forhold til andre problematikker i borgerens liv, men det er borgeren, der sammen med ACT-medarbejderen afgør, hvilke områder der arbejdes med. Borgeren kan takke nej til dele af støtten uden at miste indsatsen som helhed. Tidsubegrænset og vedholdende, da målgruppen ofte har brug for længerevarende støtte og behandling, der ikke stopper, selvom der ikke med det samme udvises parathed og motivation fra målgruppen til at tage imod støtte og behandling. ACT-medarbejderne skal således i høj grad være aktive, opsøgende og vedholdende i forhold til at vedligeholde kontakten med borgeren. Tværfaglig, idet borgeren tilknyttes et tværfagligt indsatsteam, hvor hver enkelt medarbejder yder støtte/ behandling indenfor sit fagfelt, og hvert teammedlem således indgår som ligeværdig part. Koordineret, da ACT-teamet skal yde social og praktisk støtte til borgeren og arbejde med at sammensætte et koordineret forløb. Herunder sikre koordinering til andre indsatser og planer, som kan være udarbejdet for borgeren. Sideløbende med, at indsatsen udvikles og pilottestes, forventes projektkommunerne at lave potentialeberegninger for omkostninger og investeringspotentiale ved at implementere den modificerede ACT-indsats. Kommunerne understøttes i at arbejde med omkostnings- og potentialeberegningen via Socialstyrelsens metodekursus i den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM og en særlig tilrettelagt SØM-workshop, hvor projektkommunerne understøttes i at arbejde med egne omkostnings- og potentialeberegninger Midler Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til udgifter til deltagelse i kompetenceudvikling, lønudgifter, herunder frikøb af medarbejdere til deltagelse i Socialstyrelsens kompetenceudvikling, transport, aktiviteter, dokumentation, samt tilskud til øvrige udgifter i forbindelse med at udvikle og modne indsatsen. For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit Understøttelse Socialstyrelsen leverer proces- og implementeringsstøtte til projektkommunerne sammen med evaluator og kompetenceleverandør. Projektet er opdelt i tre faser: 5

6 6

7 I udviklingsfasen vil kommunerne i samarbejde med Socialstyrelsen, evaluator og kompetenceleverandør kvalificere den modificerede ACT-indsats. Der gennemføres en systematisk erfaringsopsamling gennem faserne. Evalueringsviden bringes løbende i spil bl.a. på faglige netværksmøder med projektkommunerne og på kommunebesøg. Evalueringen vil bestå af en implementeringsevaluering, en resultatevaluering samt en økonomisk evaluering Tidsplan Periode Aktiviteter Modificeret ACT-indsats til borgere med komplekse problemstillinger 3/4. kvartal 2019 Opstartsmøde på tværs af de deltagende kommuner Startfase 3/4. kvartal kvartal 2020 Workshop. Evaluator afholder en workshop med henblik på, sammen med kommunen at kvalificere kommunens projektbeskrivelse. ACT-team, projektleder og relevante ledere i kommunen deltager. Fælles workshop på tværs af kommuner. Evaluator afholder en fælles workshop på tværs af projektkommuner. Kommunen deltager med projektleder, ACT-team og relevante ledere i kommunen. Kompetenceudvikling i ACT-metoden. Der afholdes to dages kompetenceudvikling for ACT-teamet og projektlederen samt 1 dag for ledelsesniveauet. Halvårlige statusmøder i kommunen med Socialstyrelsen. Kommunen deltager med relevante medarbejdere og ledere. Halvårlige netværksmøder på tværs af projektkommuner. Kommunen deltager med projektleder samt relevante ledere. Halvårlig metodesparring for ACT-teamets medarbejdere med fokus på implementering af den modificerede ACT-indsats. SØM-kursus. Der afholdes to dages kursus for projektkommunerne med deltagelse af projektleder, økonomi- samt socialfaglig medarbejder. 2. kvartal 2020 Der foreligger et 1. udkast til en indsatsbeskrivelse for den modificerede ACT-indsats. Udviklingsfase 3. kvartal kvartal 2021 Kompetenceudvikling. ACT-team og projektleder deltager i 2 dages metodekursus i den modificerede ACT-indsats. 7

8 SØM-workshop, kommunen deltager med projektleder, økonomi- samt socialfaglig medarbejder i 1 dags SØM-workshop, hvor kommunerne udarbejder SØM for egen indsats. Halvårlige netværksmøder på tværs af projektkommuner. Kommunen deltager med projektleder samt relevante ledere. Halvårlig metodesparring for ACT-teamets medarbejdere med fokus på implementering af den modificerede ACT-indsats. Halvårlige statusmøder i kommunen med Socialstyrelsen. Kommunen deltager med relevante medarbejdere og ledere. Dokumentation af indsatsen. Kommunerne undervises i Dokumentationssystem. Projektleder samt ACT-team deltager. 1. kvartal 2021 Der foreligger et 2. udkast til en indsatsbeskrivelse for den Modificerede ACT-indsats samt Midtvejsevaluering for modning af den modificerede ACT-indsats. Pilottestfase Halvårlige netværksmøder på tværs af projektkommuner. Kommunen deltager med projektleder samt relevante ledere. 2. kvartal kvartal 2022 Halvårlig metodesparring for ACT-teamets medarbejdere med fokus på implementering af den modificerede ACT-indsats. Halvårlige statusmøder i kommunen med Socialstyrelsen. Kommunen deltager med relevante medarbejdere og ledere. 2. kvartal 2022 Den endelige indsatsbeskrivelse for den modificerede ACT-indsats foreligger. 2. kvartal 2022 De endelige resultater af modningsprojektet foreligger. Formidling af projektets resultater. 2. kvartal 2022 Afsluttende møde med projektkommunerne. 8 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. oktober 2019 til 31. juni Tildelingskriterier og vurdering Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. 8

9 Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 1. Ansøgerkreds, formål, mål gruppe og målsætninger jens ansøgerkreds, formål og Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspul målgruppe. - Ansøger opstiller relevante og konkrete målsætninger på borgerniveau for projektet. 2. Aktiviteter - Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål samt målsætninger. 3. Fagligt kriterium - Det er et fagligt krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at ansøger tilkendegiver, at de i samarbejde med Socialstyrelsen vil udvikle en modificeret ACT-indsats, gerne med udgangspunkt i Én helhedsorienteret plan. 4. Organisatoriske kriterier - Ansøger skal sikre den relevante tværgående faglighed i sammensætningen af den modificerede ACT-indsats. - Ansøger skal udpege en projektleder for projektet. - Ansøger skal redegøre for sine forudsætninger for at udvikle og modne en modificeret ACT-indsats både organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. - Ansøger skal dokumentere den nødvendige ledelsesmæssige opbakning på tværs af relevante afdelinger og forvaltninger ved en ledelseserklæring. - Ansøger skal bidrage til dokumentation af indsatsen og samarbejde med den eksterne evaluator herom. I forbindelse med ansøgningen skal ansøger forpligte således sig til: - at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner og faglige eksperter om udvikling og modning af en modificeret ACT-indsats. - at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, hvor mulighederne for at anvende Én helhedsorienteret plan afsøges. - at bidrage til dokumentation af indsatsen og samarbejde med den eksterne evaluator herom. - at deltage i formidling af resultaterne i det sidste år af projektperioden. 5. Forankring - Ansøger skal beskrive, hvordan projektets aktiviteter kan forankres i kommunen efter projektperiodens ophør. 6. Budget - Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign. 7. Sammenhæng - Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, mål på borgerniveau, tidsplan og organisering mv. 9

10 Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående: Ad 1) Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger: Det vil blive vurderet, om projektets ansøger ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, samt om formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål, at udvikle og modne en modificeret ACT-indsats. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen. o Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. o Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort? Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere optælles. o Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. I så fald skal det beskrives. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive, hvilke forventede resultater kommunen har til indsatsen. De forventede resultater skal beskrives på borgerniveau, hvor det fremgår, hvilke resultater og målsætninger kommunen forventer at opnå for målgruppen, der er omfattet af projektet. De forventede resultater beskrives ligeledes på organisationsniveau, hvor det skal fremgå, hvilke organisatoriske perspektiver, projektet vil medføre. Ad 2) Aktiviteter: Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger. Til brug for vurderingen skal de planlagte aktiviteter være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og målsætninger. Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger. Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer. Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. Ad 3) Fagligt kriterium 10

11 Det vil blive vurderet, om ansøger redegør for sin motivation for at udvikle og pilotteste en modificeret ACT-indsats, og om ansøger tilkendegiver at ville udvikle og pilotteste indsatsen i samarbejde med Socialstyrelsen, ekstern leverandør samt øvrige projektkommuner. Gerne med udgangspunkt i Én helhedsorienteret plan. Ad 4) Organisatoriske kriterier Kommunerne skal i deres ansøgning beskrive, hvordan de vil arbejde med de fire elementer i den modificere ACT-indsats, således at værdigrundlag og principper i ACT-metoden bibeholdes, jf. afsnit 7. Modificeringen kan fx handle om målgruppen for indsatsen, sammensætningen af ACT-teamet, organiseringen af ACT-temaet, placeringen af tovholderrollen mv. Følgende fire elemeter skal indgå i den modificerede ACT-indsats på tværs af kommunerne. 1. ACT-temaet skal kunne rumme borgere på tværs af udsatte grupper, så det er tyngden i borgerens kompleksitet og funktionsniveau frem for den enkelte problemstilling, fx hjemløshed, der er afgørende for, om borgeren visiteres til indsatsen. Dette for at understøtte realismen i driften af indsatsen. 2. Den modificerede ACT-indsats og teamets organisering skal kunne rumme, at borgerne i perioder har et stort behov for støtte og behandling og i andre perioder et mindre behov, f.eks. kan der være perioder, hvor hele teamet er en del af indsatsen, og andre hvor der hovedsageligt er behov for en bostøtteindsats. Hollandske erfaringer viser, at der inden for den modificerede ACT-indsats kan arbejdes fleksibelt med to modeller for indsatsen i temaet, som sikrer kontinuitet for de borgere, der bevæger sig mellem stabile og ustabile faser i livet. Når borgeren er stabil og måske kun/overvejende har behov for en bostøtteindsats, sættes teamindsatsen på pause, mens bostøttemedarbejderen arbejder videre med borgeren. Oplever borgeren en ustabil eller kaotisk periode i sit liv, kan ACT-teamet hurtigt genaktiveres, uden at borgeren på ny skal visiteres til indsatsen eller vente på, at indsatsen kan igangsættes. Dermed sikres det, at ACTteamets ressourcer kan fokuseres på de borgere, som på et givent tidspunkt har behov for en teamindsats. En sådan organisering af indsatsen vil samtidig betyde, at teamet samlet set kan have et større caseload end de 8-10 borgere pr. fuldtidsmedarbejder i temaet, som det er beskrevet i ACT-metodemanualen. Dette fordi borgerne i ACT-indsatsen netop vil have et varieret støtte- og/eller behandlingsbehov over tid. 3. Det skal sikres, at indsatserne, borgeren modtager, er koordinerede og beskrevet i en helhedsorienteret plan, så borgeren modtager en samtidig og koordineret tværfaglig indsats. Kommunerne skal afprøve muligheden for at anvende Èn helhedsorienteret plan. 4. Teamets sammensætning skal være fleksibel, så det altid sikres, at de relevante fagligheder er en del af indsatsen. Borgerens komplekse problemstillinger kræver en lang række af fagligheder, og for at imødekomme disse problemstillinger, kan relevante fagpersoner tilknyttes ACT-indsatsen og teamet, fx med et mindre timetal eller ad hoc. Et vigtigt element er, at hvis fagligheden ikke er en fast del af teamet, så skal der sikres tilgængelighed til de nødvendige indsatser og fagområder, fx til psykiater, psykolog eller lign., når borgeren er motiveret til at indgå i en indsats. Kommunen skal beskrive, hvordan indsatsen forventes tilrettelagt og organiseret på tværs af kommunens forvaltninger, herunder hvordan der sikres tværfaglighed og sammenhæng i indsatsen, samt sammenhæng til kommunens øvrige indsatser for målgruppen. Laves der fx et nyt team af medarbejdere, der skal arbej 11

12 de med den modificerede ACT-indsats, eller anvendes der et eksisterende team til implementeringen af indsatsen. Det vil blive vurderet, hvorvidt der er ledelsesmæssig opbakning til indsatsen på tværs af forvaltningsområder. Til ansøgningen skal der være vedlagt en underskrevet hensigtserklæring om ledelsesmæssig opbakning til modning af indsatsen. Det vil blive vurderet, om projektets organisering og ledelse har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter. Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører. Ansøger skal udpege en projektleder for modningsprojektet, som er Socialstyrelses kontaktperson i kommunen. Ad 5) Forankring: Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet muligheden for at forankre indsatsen efter tilskudsperiodens ophør, hvis resultaterne af modningsprojektet er positive. Ad 6) Budget: Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit Ad 7) Sammenhæng Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, mål på borgerniveau, tidsplan og organisering mv.. Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier. 10 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 12

13 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter målrettet målgruppen. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Småanskaffelser, herunder kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materielanskaffelser for over kr. pr. projektår. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12 Udarbejdelse af budget Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. 13

14 Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn og adresse Krav til budgettet Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter Har det ansøgte projekt et budget på kr. eller derover, skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end kr., er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet. Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet. I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms 14

15 Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Ansøgningsfrist og -procedure Ansøgningsfristen er den 2. september 2019 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen ultimo september Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Christina Kaldahl i Socialstyrelsen via chka@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til fuldmægtig Frederik Hyllested i Socialstyrelsen via frhy@socialstyrelsen.dk. Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning. I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning. 15

16 14 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: 15 Bilagsoversigt Bilag 2: JR Remmers van Veldhuizen og Michiel Bähler Manual Flexible Community Treatment. Bilag 3: Evaluering af Housing First i Danmark Bilag 4: Evaluering af ACT-metode til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Bilag 1: Socialstyrelsens ACT-manual på Hjemløseområdet ( Socialstyrelsen, den 4. juli 2019 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 16