Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Transkript

1 Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr Dato Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal afprøves til målgruppen af udsatte grønlændere, og der beskrives forløbet med implementering og afprøvning af metoden i projektperioden, hvor både Socialstyrelsen og ekstern evaluator indgår med løbende processtøtte. Nedenstående aktører indgår i projektets organisering: Socialstyrelsen Ekstern evaluator, der udvælges på baggrund af udbudsrunde To til fire projektkommuner i samarbejde med frivillige eller private foreninger (projektorganisationer) Faglig følgegruppe (nedsættes i 3. kvartal af 2017) Socialstyrelsen Socialstyrelsen yder proces- og implementeringsstøtte til de projektorganisationer, der opnår støtte, står for koordinering af møder på tværs af projektorganisationer og medvirker til at understøtte, at CTI metoden anvendes og implementeres lokalt, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere i CTI metoden. De foreløbige møder, som projektorganisationer skal deltage i, er et opstartsmøde for alle projektorganisationer i november 2017, forandringsteoriworkshop hos hver af projektorganisationerne, fælles forandringsteoriworkshop for alle projektorganisationer, samt årlige netværksmøder med projektorganisationerne. Processtøtten omfatter derudover en implementeringsplan, ca. to årlige besøg hos kommunerne, ledernetværksmøde og årlige følgegruppemøder mv. Socialstyrelsen indkalder til relevante møder med projektorganisationer og evaluator, koordinerer samarbejdet mellem projektorganisationer og evaluator og afholder udgifter til kompetenceudvikling af CTI-medarbejdere, afvikling af fælles møder, netværksmøder mv. Ekstern evaluator En evaluering af initiativet Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark udføres af en ekstern evaluator, der udvælges af Socialstyrelsen på baggrund af en udbudsrunde. Evalueringen foregår i tre spor og omfatter en implementeringsevaluering, en virkningsevaluering, og en omkostningsvurdering af indsatsen. Implementeringsevalueringen omfatter viden om, hvorvidt og i hvor høj grad, CTImetoden er anvendt og viden om, hvordan peer-støtteindsatsen tilrettelægges og udmøntes. Side 1 af 5

2 Virkningsevalueringen omfatter viden om, hvorvidt der opnås positive virkninger for målgruppen, i hvor høj grad målgruppen får den støtte, de har behov for, og om der opnås mål på borgerniveau. Omkostningsevalueringen omfatter viden om, hvad det koster at implementere og forankre indsatsen i hhv. kommune og i frivillig forening. Evalueringen, som omfatter disse tre overordnede typer, skal tilrettelægges nærmere af en ekstern evaluator i samarbejde med Socialstyrelsen. Projektorganisationer Som en forudsætning for, at projektkommuner i samarbejde med frivillig forening kan opnå tilskud og opretholde tilskuddet fra ansøgningspuljen, er der en række betingelser som projektorganisationerne skal opfylde: Projektkommuner, der afprøver metoden skal ansætte medarbejdere, der skal varetage tilbuddet om CTI til borgerne. Projektkommuner skal have en ansvarlig projektleder for CTI-medarbejderne, og funktionen kan varetages af en CTI-medarbejder. Frivillige foreninger, som kommunen samarbejder med, tilbyder frivillige peer-støtter. De frivillige foreninger, udpeger en ansvarlig projektleder eller koordinator, som er ansvarlig for de frivillige peer-støtter, og som rekrutterer, superviserer eller på anden vis understøtter de frivillige peer-støtter. Det er centralt, at projektet har fokus på samarbejde og koordinering mellem CTI-medarbejder og peer-støtter. Der opsættes lokale konkrete mål for indsatsen i hver kommune undervejs i projektperioden, som godkendes kommunalt, med henblik på at sikre den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til kommunens deltagelse i metodeafprøvningen. Projektorganisationer skal have beskrevet en plan for, hvordan de frivillige peer-støtter rekrutteres til projektet, hvordan peer-støtten tilrettelægges for de socialt udsatte grønlændere og for, hvordan de frivillige peer-støtter modtager relevant kompetenceudvikling og understøttelse undervejs i projektperioden, som fx supervision eller anden form for rådgivning eller sparring. Det er op til samarbejdsparterne i projektorganisationerne at udvikle og tilrettelægge peer-støtten til socialt udsatte grønlændere på den mest hensigtsmæssige måde. Peer-støtten skal gerne tilbydes som en-til-en støtte, hvor der matches en frivillig peerstøtte til en borger. Dog kan peer-støtten tilrettelægges som gruppeforløb eller gruppeaktiviteter, der understøtter socialt udsatte grønlænderes sociale netværk, inklusion eller øvrige sociale behov, hvis det vurderes at være mere hensigtsmæssigt for målgruppen. Organiseringen af indsatsen og samarbejdet mellem kommune og frivillig forening vil medføre udgifter til koordinering af indsatsen og eventuel projektledelse i både kommune og frivillig forening. Der kan derfor søges om støtte til delvis dækning af løn og andre udgifter forbundet med ansættelse af CTI-medarbejdere, projektledelse, frivilligpleje, supervision mv. Da projektet består af udvikling og afprøvning af en metode, hvor indsatsen skal evalueres, skal projektorganisationer deltage i en række møder igennem projektforløbet. I 2017 vil der være en del projekt- og mødeaktiviteter se under Foreløbig tidsplan for projektet. I projektperioden vil der være ca. tre årlige netværksmøder med projektorganisationerne, ca. to årlige besøg hos kommunerne med deltagelse fra projektorganisationerne, et årligt ledernetværksmøde og to årlige følgegruppemøder. Indsatsens forløb CTI-metoden a. Kompetenceudvikling Socialstyrelsen vil forestå kompetenceudvikling af projektkommunernes CTImedarbejdere i CTI-metoden. Socialstyrelsen varetager den efterfølgende implementeringsstøtte til CTI-medarbejderne for at understøtte, at den indsats, der gennemføres, lever op til kravene i CTI-metoden. 2

3 b. Afprøvning af CTI-metoden CTI-medarbejderne i den enkelte kommune vil efter et kompetenceudviklingskursus arbejde med CTI-metoden over for de udsatte grønlændere. Hvert CTI-forløb varer ni måneder, og det tilstræbes, at den enkelte borger gennemfører alle faser i projektet. Det er målsætningen, at der indgår minimum 40 borgere i hver projektorganisation, i alt udsatte i projektet i projektperioden. CTI-medarbejderne skal arbejde efter en metodemanual, som Socialstyrelsen leverer. Kommunerne tilpasser CTI-metoden til målgruppen i en pilot- og justeringsfase i samarbejde med Socialstyrelsen og evaluator, hvorefter evaluator justerer metodemanualen. Herefter afprøver kommunerne CTI-metoden til målgruppen med udgangspunkt i metodemanualen. CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv og tidsafgrænset indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson (CTI-medarbejderen). Den udsatte grønlænder bliver med andre ord tilknyttet en CTI-medarbejder, som udover at have en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-forløb, også vil være en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte. CTI bygger på en recovery- og empowerment orienteret tilgang, og CTI-forløbet skal tilpasses til den udsattes individuelle behov og ønsker. CTI-medarbejderens rolle er således ikke at være ekspert på borgerens situation, men derimod at fungere som en sparringspartner, som kan være med til at kvalificere borgerens beslutningstagen og støtte ham eller hende i at styrke sin situation inden for en række livsdomæner. CTI-indsatsen ydes på et kritisk tidspunkt (critical time), hvor borgeren oplever en central overgang i sin livssituation. Overgangen for udsatte grønlændere kan fx være når de er flyttet fra Grønland til Danmark, eller en overgang fra hjemløshed til at flytte i egen bolig, det kan være en overgang til at modtage støtte, det kan være unge udsatte grønlændere, som skal i gang med uddannelse eller arbejde og som har svært ved det, eller det kan være en overgang, hvor den udsatte grønlænder er motiveret og har ønske om forandringer i sin livssituation til mindre grad af udsathed. Det er en forudsætning for iværksættelse af CTI-forløbet, at CTI-medarbejderen har etableret kontakt til borgeren for at orientere om indsatsen, og for at etablere en relation, og at borgeren har tilkendegivet et ønske om at forløbet iværksættes, så det sikres at borgeren forud for iværksættelsen af første fase er motiveret til deltagelsen. Selve CTI-indsatsen er tidsafgrænset til ni måneder og er inddelt i følgende tre faser á tre måneder: 1. Planlægning og igangsættelse af forløb måned: Her er der fokus på at afklare borgerens støttebehov, hvorefter CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab udarbejder en plan for CTIforløbet, indleder kontakten til relevante støttetilbud og igangsætter aktiviteter. CTI-medarbejderen kan desuden yde den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, hvorfor det er i denne fase, at kontakten mellem borger og CTImedarbejder er mest intensiv. 2. Afprøvning og tilpasning af forløb måned: Her er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan. De støttepersoner, som man etablerede kontakt til i 1. fase, overtager gradvist det primære ansvar for at sikre borgeren den støtte, han eller hun har behov for i sin hverdag. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er således mindre intensiv end i 1. fase. 3. Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb måned: Her foretages den endelige overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, som er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. Der laves en plan for borgerens langsigtede behov og mål og for en eventuel indsats efter CTI-forløbet. CTI-forløbet skal 3

4 afsluttes efter 3. fase. Peer-støtten kan tilbydes til borgeren som en del at borgerens støttetilbud i fase 1, 2 eller 3. Frivillig peer-støtte til målgruppen Peer-støtte dækker over støtte mellem mennesker, der har fælles erfaringer med en livsudfordring eller en bestemt type livskrise, fx misbrug, sorg, sygdom eller psykiske vanskeligheder. Pointen med peer-støtte er, at mennesker med egne erfaringer med en livsudfordring eller -krise, som de har gennemgået, og som de er kommet godt igennem, kan anvende egne erfaringer som kompetencer i recovery understøttende indsatser overfor den eller de borgere, som er i en livskrise af samme type, som peerstøtten selv har været i. Peer-støtten bliver på den måde det gode eksempel på, at det er muligt på trods af livskrisen at få et godt liv, og det er primært disse erfaringer og kompetencer, der adskiller denne støtteperson fra andre støttepersoner, som fx CTImedarbejderen. I nærværende projekt er de fælles erfaringer, som peer-støtter skal have, for det første, at de er grønlandske borgere, der er flyttet til Danmark, og at de har overkommet den livsudfordring. I det omfang, det vurderes muligt og hensigtsmæssigt af de deltagende projektleverandører, lægges endvidere op til, at peer-støtternes erfaringsbaggrund, for det andet, skal omfatte, at de har været socialt udsatte og er kommet igennem deres udsathed. Det første forhold at der er tale om borgere fra Grønland giver peer-støtterne den fælles erfaring med borgerne, at de har den grønlandske kultur som baggrund, og de skal besidde den kompetence, at de er tosprogede, så de både taler grønlandsk og dansk. Der er lagt vægt på, at frivillige peer-støtter har den grønlandske kultur som en fælles erfaring med de grønlandske borgere, der tilbydes CTI, da disse kulturelle livserfaringer kan udgøre en fælles forforståelse til den danske kultur og samfundssystemerne, som kan medvirke til at støtte en overgang og inklusion til den danske kultur, det danske samfund og støttemulighederne i Danmark. Det er CTI-medarbejderens ansvar at udarbejde en overordnet plan sammen med borgeren, koordinere den støtte, som borgeren har behov for og at knytte relevant støtte til borgerne. CTI-medarbejderen skal tilbyde og skal tilknytte en peer-støtte eller peer-støtteordning til borgeren, hvis det er relevant og ønsket af borgeren. Peerstøtten kan fx være en del af borgerens eksisterende sociale netværk og i disse tilfælde skal peer-støtten også koordineres og kompetenceudvikles via den frivillige forening, ligesom øvrige peer-støtter. Peer-støtten kan også rekrutteres fx fra en frivillig forening. Peer-støtten kan indgå i eller bidrage med fritidsaktiviteter for borgeren eller på anden vis støtte sociale aktiviteter og netværk. 4

5 Figur 1: Tidslinje over overgangs- og peer-støtteindsatsen til udsatte grønlændere 5