RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD. Leder Sikkerhedsnålen. Risikostyringsnyt Højt til loftet i Region Nordjylland

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD Leder Sikkerhedsnålen Risikostyringsnyt Højt til loftet i Region Nordjylland Markedsnyt - Fejl i offentlige udbud - Sikring er en afgørende del 5 Opslagstavlen - Del din viden i Risikorådgiveren - Pas på skolen i sommerferien - Risikostyring som disciplin

2 LEDER SIKKERHEDSNÅLEN KALENDER juni 2013 Gjensidige afholder konferencen 'Risikostyring som disciplin' september 2013 SecurityUser Expo 2013 TAP1, Carlsbergbyen, Valby 19. september 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland 26. september 2013 Willis afholder offentlig konference 2013 Hotel Nyborg Strand 10. oktober 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 31. oktober 2013 Danske Risikorådgiveres Temadag 2013, Aarhus april 2014 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Nyborg Strand Danske Risikorådgivere har siden 2006 hvert år uddelt årets sikkerhedspris til en person, som foreningen finder har gjort en særlig bemærkelsesværdig risikostyringsindsats på sin arbejdsplads, i foreningens regi eller på anden vis. Vi kalder prisen Årets sikkerhedsnål. Men hvorfor bruger vi en sikkerhedsnål som billede på prisen? Som med priser flest kan det være svært præcist at huske, hvorfor det blev netop det symbol, der blev valgt. Joh, der er jo noget selvfølgeligt over at anvende en ting, alle kender, og som hedder noget med sikkerhed, som symbol for en risikostyringsforening. Det er tillige, netop ved at være så dagligdags en ting, noget, der er tilpas afslappet for en forening som vores. Man kan nemt forestille sig andre symboler, der kalder på mere højtidelighed og mindre smil. Men hvis man tænker over det, er der faktisk flere grunde til, at sikkerhedsnålen nok er et meget godt valgt symbol. Allerførst kan man med ordbogen konstatere, at en sikkerhedsnål er en lille bøjleformet nål, som kan lukkes, ved at spidsen fastholdes i et slags hylster. Voila! Herved symboliserer sikkerhedsnålen på flere måder nogle klassiske dyder inden for risikostyring. Lad mig blot nævne tre umiddelbare: 1. Det handler først og sidst om at skabe sikkerhed. Sikkerhedsnålen har godt nok en meget spids ende. Noget skal gøres, hvor man må anvende noget spidst. Verden er fuld af spidse ender. Men for at brugeren ikke skal stikke sig, er der lavet et lille hylster til nålespidsen, altså en afskærmende anordning. 2. Det handler om at være praktisk. Sikkerhedsnålen kan bruges til mange ting: Den kan fastgøre eller sammenholde ellers adskilte dele. Alt fra tøjdele over mærkater til navneskilte. Det er en praktisk lille sag, som alle kan håndtere, og som fortsat bruges i umådelige mange sammenhænge fra at holde bukserne oppe til at holde deltagernummeret på plads i de olympiske lege. 3. Det handler om at finde billige løsninger. At udvikle risikostyringsløsninger, der koster mange penge, er næppe en kunst. At udvikle praktiske og enkle løsninger, der samtidig er billige, er helt anderledes svært. En sikkerhedsnål er en sikkerhedsløsning, der vist ikke kan gøres meget billigere. Eftersom man kender sikkerhedsnåle fra gravfund tilbage fra oldtiden, kan man ikke undlade at tænke, at de må have haft fornemmelse for risikohåndtering også dengang... Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand

3 RISIKOSTYRINGSNYT HØJT TIL LOFTET I REGION NORDJYLLAND På Danske Risikorådgiveres risikostyringskonference den april blev forsikrings- og risikostyringsmedarbejder Linda Bruunsgaard Bek Sørensen tildelt sikkerhedsprisen Linda modtog, udover prisen, også en check på kroner. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere - Årets modtager har i mange år arbejdet med forebyggelse og formået at arbejde kreativt med risikostyring, tænke anderledes og været en ildsjæl på området, sagde formanden for Danske Risikorådgivere, Steen Nedergaard Jensen, ved overrækkelsen af prisen. Linda vandt blandt andet prisen for hendes arbejde med at forebygge og styre regionens risici på forsikringsområdet herunder især på arbejdsskadesområdet. Her har Linda styrket dialogen til de skadelidte ud fra en filosofi om, at tidlig kontakt mellem skadelidte og forsikringsselskab kan medvirke til, at bringe skadelidte hurtigere tilbage på arbejde igen. Formand Steen Nedergaard Jensen overrækker sikkerhedsprisen til Linda Sørensen ved foreningens risikostyringskonference den 18. april 2013 Siden 2001 har Linda været sagsbehandler på arbejdsskadeområdet og var i 1996 med til at etablere et centralt forsikringskontor i det daværende amt. Linda har altid været meget glad for at arbejde på forsikringskontoret, hvor der er stort fokus på arbejdsskadeområdet både politisk og fra ledelsessiden. Linda fortæller, der er højt til loftet og vi får stor opbakning til kontorets idéer og tiltag. Siden reformen 1. januar 2007, hvor amtet måtte overdrage de fleste af de sociale institutioner til kommunerne, er der sat fokus på sundhedsområdet, og på at få nedbragt antallet af arbejdsskader blandt de ansatte. Region Nordjylland, som har ca ansatte, er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, men også på en række andre områder, hvilket blandt andet betyder at alle arbejdsskader kommer forbi Lindas skrivebord. Det er med til at sikre at der, udover forebyggelsestiltag i projektform, også bliver handlet på de enkelte sager. Og såfremt man ser en tendens i typen af skader, kan man forebygge, så lignende skader undgås. For at skabe et overblik over patientskader inden for ortopædkirugien, takkede regionen ja til at modtage to ambitiøse praktikanter på Katastrofe- og Riskmanageruddannelsen fra Professionshøjskolen Metropol, der ud fra et kompliceret stof har arbejdet med tal og opsætninger i tabeller mv., hvilket er udmundet i en rapport, der bestemt har giver nogle eftertanker og stof til at drage konklusioner, der kan anvendes til forebyggelse af skader og/eller reduktion af omkostninger på patientskadeområdet. Linda har været meget glad for sine praktikanter og siger velkommen til et nyt hold til i efteråret/vinteren Linda, der har arbejdet med forsikring og risikostyring siden 1996, er meget glad over, at det er en region der vandt sikkerhedsprisen i år. Vi er næsten altid i hård konkurrence med kommunerne, også selvom regionerne laver mange ting. Så det er rart at man også har fået øje på regionerne, afslutter Linda Bruunsgaard Bek Sørensen. Et stort tillykke til Linda!

4 MARKEDSNYT FEJL I OFFENTLIGE UDBUD - EN FORSIKRINGSBAR RISIKO På bare 10 år er antallet af afgjorte sager ved Klagenævnet for Udbud steget fra godt 20 til over 100 sager, og det øgede fokus begrænser sig ikke kun til antallet af sager. De danske medier bringer ugentligt artikler om kommuner eller andre offentligretlige organer, der har lavet fejl i deres udbud eller har været nødsaget til at trække udbud tilbage. Kontaktinformationer Klaus Stubkjær Andersen ksa@willis.dk Tlf: En af de sager som var fremme i medierne ultimo 2012, var indkøb af tjenesteydelser, som en kommune gennemførte. For på trods af professionel hjælp til udarbejdelse af udbudsmaterialet, kom Klagenævnet for Udbud frem til, at der var begået fejl i forbindelse med udbuddet. DSB og en region har også været i medierne for ikke at have sendt deres kontrakter med mediebureauet Waterfront i udbud. Med det øgede fokus og det faktum, at der er og skal være en stor gennemsigtighed i beslutningsprocessen, samt at klagemulighederne er lette og relativt billige, så er det klart, at kommuner og andre offentligretlige organer bruger en masse ressourcer på at forsvare sig mod klager over fejl i offentlige indkøb og i visse tilfælde bliver pålagt at udbetale erstatninger. Ny forsikring Med den nye udbudsforsikring, udviklet af Willis, er der mulighed for at forsikre sig mod de tab og omkostninger, som klager over offentlige udbud medfører. Udbudsforsikringen er udarbejdet således, at den omfatter de typer erstatningssager, som kan behandles i Klagenævnet for Udbud. Det betyder at fejl i udbud efter forsyningsdirektivet, udbudsdirektivet, tilbudsloven og i det hele taget alle indkøb, som er underlagt principperne om gennemsigtighed og ligebehandling mv. vil være omfattet af forsikringen. Erstatninger ved manglende udbud er også omfattet af forsikringen. Udover selve erstatningen dækker forsikringen også sagsomkostninger, både de omkostninger som bliver pålagt af klagenævnet og omkostninger til de advokater, som fører sagen. Sådanne advokatomkostninger løber, alt efter sagens kompleksitet, hurtigt op i et sekscifret beløb, og det er uagtet om sagen vindes eller tabes i klagenævnet. Forsikringen dækker også erstatningen og omkostningerne, desuagtet at det ikke er forsikringstageren der gennemfører udbuddet, men har fået en rådgiver til det. Det der er vigtigt er, at det er forsikringstageren (det offentligretlige organ), der modtager klagen og kan dømmes i klagenævnet. Forsikringen kan tegnes med forskellige forsikringssummer lige fra DKK 1 til 25 mio. eller mere, og med forskellige selvrisici, der løber fra DKK til 1 mio. Det betyder, at der kan tegnes en forsikring, som passer til alle behov, lige fra mindre offentligretlige organer med få og mindre offentlige indkøb (gymnasier, styrelser, renovationsselskaber mv.) til kommuner, regioner og andre der har store anlægsopgaver. Prisen på forsikringen afhænger naturligvis af størrelsen på forsikringssummen og selvrisikoen, men også på antallet af indkøb, der foretages i løbet af et år, samt kontraktværdien af disse. Udbudsforsikringen kan tegnes fra ca. DKK , men for en gennemsnitskommune ligger præmien på nogle hundredetusinde kroner pr. år, ved en forsikringssum på DKK 5 mio. og en selvrisiko på omkring DKK Forsikringen kan i specielle tilfælde tegnes på enkeltstående udbud, eksempelvis store anlægsopgaver eller IT-indkøb. 3

5 MARKEDSNYT SIKRING ER EN AFGØRENDE DEL AF DEN HELHEDSORIENTEREDE RISIKOVURDERING Nogen vil sige, at vi står midt i et paradigmeskift, andre at skiftet er sket. Helt sikkert er det dog, at samfundet i dag og dets fremtidige udvikling vil bygge på viden. Det afgørende er, at man tænker i helhedsløsninger, når sikringsstrategien skal udarbejdes. Og samtidig bør man inkludere løsninger på, hvordan man bl.a. kvalificerer fremtidige beslutninger og indsatser i forhold til optimering af bygningsmassen. Af Allan Christensen, afdelingschef i produktafdelingen hos Ruko A/S En investering i sikring er samtidig en optimering af kommunens økonomi Vi lever i en tidsalder, hvor alt skal være nemt at bruge og let tilgængeligt. Samtidig ønsker vi at sikre, at kun relevante personer har adgang til bygningerne, ligesom der fx også kan være et ønske om energioptimering eller effektiv udnyttelse af kvadratmeter. Disse udfordringer, som til tider kan virke modstridende, både kan og skal imødekommes og kan i de fleste tilfælde også løses. Hvis man i sine løsninger har fokus på helheden, altså ikke kun sikring, klimaskærm, ventilation, varme strøm etc. hver for sig, kan man forestille sig løsninger, hvor fx adgangskontrollerede døre i bygningsskallen kan bidrage til automatisk styring og regulering af bygningens tekniske installationer og dermed energiforbrug. Hvis man fx konkretiserer disse muligheder endnu mere, kunne man nemt forestille sig, hvordan etablering af en simpel og omkostningseffektiv elektronisk adgangskontrol på udvalgte indvendige døre, kan bringe en kvalificeret kortlægning af behov for tilgængelighed af fx energiforsyning i dele af bygningen, og måske endda i specifikke rum. Sikring er en afgørende del af den helhedsorienterede risikovurdering. Om Ruko Ruko blev stiftet i 1930 af Rudolf Koreska - en visionær låsesmed, der allerede fra firmaets start lagde vægt på teknisk viden, udvikling og uddannelse. Og i dag er det i høj grad de samme værdier som præger virksomheden. Kort fortalt, så er Ruko en førende leverandør af løsninger til komplet sikring af døren med udgangspunkt i kundernes behov for sikkerhed, tryghed og brugervenlighed. Ved anvendelsen af sådanne løsninger, kaldet Keyless solutions, opnås flere men ikke uvæsentlige gevinster, der helt af sig selv bringer merværdi ind i det strategiske beslutningsgrundlag. Den umiddelbare gevinst er som nævnt Keyless solutions, hvor alle omkostninger til fysiske nøgler, omlægninger, ressourcer til daglig administration af nøgler, og ikke mindst omkostninger forbundet med fx bortkomne systemnøgler, er optimeret. Hvad skal jeg vælge? Først og fremmest, er det vigtigt at kortlægge hvad der findes i den eksisterende bygningsmasse, hvad er ens og kan snakke sammen, samt hvad er forskelligt og på sigt skal kunne snakke sammen. Det der er ens kan man forholdsvis ubesværet få integreret med hinanden, så der herigennem hurtigt kan skabes et overblik. På det der er forskelligt, er det naturligvis vigtigt at få kortlagt og besluttet vejen frem til en ensartethed, der skal sikre kommunen ét samlet overblik og sted for opsamling af data for bygningsmassens anvendelse samt enkel og effektiv brugeradministration. Når grundlaget for dette samlede overblik er dannet i kommunen, vil det være omkostningseffektivt at gøre den mekaniske og fysiske aflåsning intelligent med elektronisk adgangskontrol. Det er omkostningseffektivt, fordi der findes elektroniske og trådløse løsninger til bygningens eksisterende indvendige døre/aflåsninger, som kan etableres hurtigt og effektivt, uden kabler og ledninger. Løsningerne fås både med både online og offline læsere. Og alle førnævnte løsninger, kan med Ruko's fremtidssikrede produkter ARX og Aperio håndteres og administreres på samme platform. 4

6 OPSLAGSTAVLEN DEL DIN VIDEN I RISIKORÅDGIVEREN Kontakt sekretariatet: dr@eirm.dk Tlf: Planlægningen af Risikorådgiveren for efteråret og vinteren 2013 er så småt igang, og der er plads til nye artikler fra samarbejdspartnere og medlemmer. Så har I spændende aktiviteter, nye værktøjer, rapporter, gode idéer, tips, tjeklister, som andre medlemmer kan finde inspiration i og lære af, så send dem til sekretariatet. I første halvdel af 2013 har vi løbende bragt faglige artikler fra foreningens samarbejdspartnere i Risikorådgiveren, og det vil vi fortsat gøre. Men vi kunne også godt tænke os at høre lidt mere fra risikorådgiverne i kommunerne, og om hvordan I fx håndterer en brandøvelse i jeres kommune, eller hvordan arbejdsprocessen er når man står overfor oversvømmelse af én af kommunens institutioner. Dette er blot et par eksempler på områder, vi gerne vil høre mere om. Så send os erfaringer fra jeres hverdag, så andre risikorådgivere kan blive inspireret. Hvis I er i tvivl om, hvad I kan bidrage med og hvordan, så kontakt sekretariatet, som kan hjælpe jer godt igang. 5

7 OPSLAGSTAVLEN RISIKOSTYRING SOM DISCIPLIN Gjensidige inviterer til risikostyringskonference den 19. og 20. juni Praktisk info: Dato: juni 2013 Sted: Mogens Dahl Koncertsal Snorresgade København S Pris: Deltagelse er gratis. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr ,- pr. deltager. Mange kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder arbejder meget seriøst med risikostyring. Det gode spørgsmål er, om det giver tilstrækkelige resultater i forhold til de ressourcer, der bliver investeret. Får man bedre resultater? Kan det betale sig at investere yderligere i risikoforbedrende tiltag i fremtiden? Hvad betyder det på kort og langt sigt? Kom og få svar på disse spørgsmål på Gjensidiges konference den 19. og 20. juni 2013 og bliv inspireret til, hvordan du skal gribe det an i din kommune, region eller virksomhed. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 4. juni. På konferencen bliver årets vinder af Risikostyringsprisen 2013 kåret. Indsendelse af bidrag skal ske senest tirsdag den 11. juni Læs mere om konkurrencebetingelserne i programmet. Tilmelding: Tilmeldingslink findes i programmet som kan hentes på: gjensidige.dk/offentlig Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 4. juni

8 OPSLAGSTAVLEN PAS PÅ SKOLEN I FERIEN Du kan finde tjeklisten på gjensidige.dk Gjensidige kører i begyndelsen af juni en kampagne rettet mod kommuner med bygningsforsikringer i Gjensidige. Kampagnen er tilrettelagt i samarbejde med risikorådgiverne ude i kommunerne. Målet med kampagnen er at minimere risikoen for påsatte brande og for brande i det hele taget. Midlet er at få elever, lærere, forældre og borgere i lokalsamfundet til at holde øje med skolen i ferien og reagere, hvis de ser noget usædvanligt. Erfaringer viser, at de meget store brande ofte sker, når der ikke er nogen aktivitet på skolerne. Ved at gennemgå denne tjekliste kan man forebygge brande og sikre skolen når den holder sommerferie. Tjekliste Forebyggelse af brande på kommunens institutioner Her har du en tjekliste, der giver dig et hurtigt overblik over, hvad der er vigtigt at tjekke for at forebygge brand. Tjeklisten erstatter ikke din sunde fornuft, men er tænkt som et ekstra redskab, når du vurderer, om der skal gøres noget for at sikre institutionen bedre. Vi ved af erfaring at pæne, ryddelige og oplyste omgivelser øger trivsel, sikkerhed og forebygger hærværk, samt gør det sværere at finde materialer til en påsat brand. Er skraldespande og containere forsvarligt indhegnede eller fastspændte, så de ikke kan flyttes og sættes op mod bygninger/skure? Er de placeret mindst fem meter fra bygningerne? Tjek at mindre skraldespande ikke er monteret på ydervægge, under udhæng eller på andet brandbart underlag. Er der ordentligt og ryddeligt på institutionens område? Er der fri passage til alle flugtveje? Er der sat skilte op, der viser nødudgange og hvor brandsikringsmateriel er? Er der procedurer for slukning af elektriske maskiner såsom kopimaskiner, computere, kaffemaskiner og lign. ved fyraften og op til weekender og ferier? Er alle el-installationer kontrolleret af el-installatør og i orden? Er der udarbejdet procedure for, hvordan man sikrer institutionen mod brand i forbindelse med særlige arrangementer og møder? Er der udarbejdet en vejledning til bygge- og reparationsarbejdere for, hvordan de skal håndtere og opbevare byggemateriale? Modtager de den? Er der en procedure for afholdelse af brandøvelser på institutionen og anvendes erfaringerne til at tilpasse planerne? Er institutionens personale blevet grundigt instrueret i ordensreglerne for brandforhold samt placering og brug af brandsikringsmateriel? Er brandsikringsmateriellet tilstrækkeligt, i god stand, synligt og let tilgængeligt? Er branddøre til kældre, depoter og loftsrum selvlukkende og kan de lukke? Er brandbare væsker og kemikalier utilgængelige for elever og andre uden opsyn? 7

9 DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab og sundhed. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE