Trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger

Transkript

1 rafikcirkulærer ORS CBTC strækninger Hi03 Ly01 r ORS CBTC-strækninger banedanmark

2 Gyldige trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger Listen er opdateret pr Gyldighedsområde TC-nummer Gyldig fra Gyldig til Overskrift TC Ansvarlig Fjernbanen ETCS-strækninger TC 32/ Kontrolsystem, entreprenørers eget sikkerhedscertifikat. Erstatter TC 25/2018. TC 44/ Påkørsel af dyr. Tilkald af hundefører (Schweisshund). TC Hillerød, kørsel med Lokaltogs MX 16. TC Beredskab. Afholdelse af øvelser i trafikerede spor [email protected] TC Undersøgelsesvagt i Banedanmark. [email protected] TC S-banen (TIB-strækning ). Storminstruks. [email protected] TC Førerrumstilladelser udstedt af Banedanmark. [email protected] TC Klampenborg, overvåget prøvedrift af sporskiftedrev for sporskifte 24. TC Forbikørsel af endepunkt uden tilladelse. Registrering og behandling [email protected] [email protected] TC Håndtering af nedbørsvarsler, nedbørsalarmer og nedbørsobservationer [email protected] TC Forbud mod strækningskørsel med damplokomotiv [email protected] TC Gentofte/Jægersborg. Sen aktivering af ICI [email protected] TC Hjul- og aksellastdetektorer. Håndtering af alarmer [email protected]

3 32/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks hjemmeside Gyldig fra: Gyldig til: Erstatter TC 25/2018 Dette trafikcirkulære gælder for alle strækninger omfattet af et af regelværkerne SR, ORS eller ORF Kontrolsystem, entreprenørers eget sikkerhedscertifikat 1. Baggrund Banedanmark stillede fra 1. januar 2018 krav om, at alle entreprenører, der fremfører trækkraftenheder uden for sporspærringer, skal have eget sikkerhedscertifikat. Kørsel til arbejde, der allerede er indgået kontrakt om før 1. april 2017, kan dog fortsat foregå på Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse i henhold til Banedanmarks overgangsordning. Det gælder dog kun kørsel relateret til disse kontrakter og kun indtil den specifikke kontrakts udløb. De nærmere rammer for overgangsbestemmelserne findes på Banedanmarks hjemmeside. Derudover er der mulighed for at søge om dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat for virksomheder, der har søgt om certifikat og er i proces med at erhverve sig eget certifikat hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Kravet om certificering er kun relateret til kørsel uden for sporspærringer. Kravene til virksomheder, der på eget ansvar fremfører trækkraftenheder i forbindelse med arbejde for en infrastrukturforvalter, er angivet i bekendtgørelse BEK nr. 147 af 30. januar Denne kan ses på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside Kravet om eget sikkerhedscertifikat omfatter ikke arbejdskøretøjer uden attest, da disse køretøjer ikke må fremføres uden for sporspærringer. Jf. Bekendtgørelse om arbejdskørsel m.v. BJ 5-08 og SR 71 punkt 2.3. må arbejdskøretøjer uden attest kun køre direkte til og fra spærret spor. Kørsel mellem logistikplads og det spærrede spor sker jf. SR 71 punkt 5.7. m.fl. og det betragtes ikke som kørsel uden for sporspærringer. Banedanmark Telefon: Journalnr.: Kvalitet & Sikkerhed [email protected] xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (4)

4 2. Banedanmarks kontrolsystem Banedanmark indfører i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat et kontrolsystem. Kontrolsystemet skal sikre, at eksterne entreprenørers kørsel udenfor sporspærringer er hjemlet. Banedanmarks kontrolsystem består af fire elementer (fig. 1): Lokomotivførercertifikat Pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til at køre Licensnumre Stikprøvekontrol 2.1. Lokomotivførercertifikat Fig. 1 Banedanmark udsteder kun lokomotivførercertifikater til entreprenører på eget sikkerhedscertifikat, dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning Pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til at køre Entreprenører, der anmoder om at køre på Banedanmarks infrastruktur, har pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til dette. Banedanmark Telefon: Journalnr.: Kvalitet & Sikkerhed [email protected] xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 2 (4)

5 2.3. Licensnummer Entreprenører på dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning vil senest fem hverdage inden månedsskift få tilsendt et licensnummer af Ledelsessystem i Banedanmark. Hver entreprenør får tilsendt hvert deres licensnummer, og må ikke anvende andres licensnumre. På baggrund af de tilsendte licensnumre skal entreprenørerne selvangive deres hjemmel ved oplysning af licensnummer ved henvendelse til stationsbestyrer henholdsvis trafikleder, når kørslen ikke sker ved en toganmeldelse. Ved bestilling af kørsel på toganmeldelse skal entreprenøren selvangive sin hjemmel ved oplysning af licensnummer ved bestilling hos Kapacitetsplanlægning henholdsvis Driftcenter Danmark. Som led i Banedanmarks kontrolsystem har Kvalitet & Sikkerhed, Ledelsessystem oprettet en oversigt over entreprenører på eget sikkerhedscertifikat, dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning. Oversigten er tilgængelig for alle medarbejdere i Banedanmark. Derudover har Ledelsessystem og Trafik udarbejdet et licensprogram. Programmet indeholder information om, hvilke entreprenører på dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning, der har hjemmel til at køre i trafikstyringsområderne København, S-banen, Sjælland, Sydjylland/Fyn og Nordjylland i hvilke måneder og de tildelte licensnumre. Stationsbestyrerne henholdsvis trafiklederne og Driftcenter Danmark kontrollerer entreprenørernes hjemmel ved at indtaste det oplyste licensnummer. Ved indtastning af et licensnummer i programmet er det muligt at se, hvilke tilladelser der er tildelt det pågældende licensnummer, herunder hvilken entreprenør der er tilknyttet licensnummeret, hvilke trafikstyringsområder entreprenøren må køre i og hvilken måned licensnummeret gælder for. Kapacitetsplanlægning kontrollerer ved bestilling af toganmeldelse tilsvarende entreprenørernes hjemmel i en database, der indeholder samme information som programmet, Banedanmark giver som udgangspunkt kun lov til kørsel, hvis entreprenøren angiver et gyldigt licensnummer. Hvis en entreprenør hævder at have lov til at køre, men ikke kan angive et gyldigt licensnummer, får entreprenøren lov til at køre, men forholdet bliver registeret som en sikkerhedsbrist i SafetyNet og vil blive undersøgt efterfølgende. Ved anmodning om kørsel udover et trafikstyringsområde, kontrollerer stationsbestyreren henholdsvis trafiklederen licensnummer for hele den anmodede kørsel. Banedanmark giver ikke lov til kørsel, hvis entreprenøren ikke har et licensnummer og ikke fastholder sin hjemmel til at måtte køre. Henvendelser af denne art registreres som en sikkerhedsbrist i SafetyNet som forsøg på uhjemlet kørsel. Banedanmark Telefon: Journalnr.: Kvalitet & Sikkerhed [email protected] xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 3 (4)

6 2.4. Stikprøvekontrol Banedanmark foretager tilsyn/kontrol af de bestilte henholdsvis gennemførte kørsler, herunder om kørslerne relaterer sig til korrekte licensnumre og konkrete arbejdsopgaver. I tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder vil der blive taget kontakt til den pågældende entreprenør. 3. Tilknyttede instruktioner I forbindelse med indførelsen af kontrolsystemet er der tilknyttet, og internt i Banedanmark fordelt, følgende instruktioner: Instruktion til Trafik og Kvalitet & Sikkerhed. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 4 af ). Instruktion til Stationsbestyrere og Trafikledere i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 2 af ). Instruktion til Kapacitetsplanlægning i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 3 af ). Instruktion til Driftcenter Danmark i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 2 af ). ******* Oversigt over gyldige trafikcirkulærer kan ses på Banedanmark Telefon: Journalnr.: Kvalitet & Sikkerhed [email protected] xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 4 (4)

7 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Påkørsel af dyr. Tilkald af hundefører (Schweisshund) 1. Baggrund 2. Tilkald Det er vigtigt, at der hurtigst muligt foranlediges eftersøgning af sårede påkørte dyr. En række hundeførere rundt i landet har en særlig instruktion i, hvordan eftersøgning af påkørte dyr skal foregå i nærheden af jernbanespor. De er bl.a. instrueret i, hvordan man finder et bestemt geografisk sted på en jernbanestrækning. Ordningen skal betragtes som en ekstra mulighed udover sporvagt og Falck, så eftersøgning af sårede dyr altid kan påbegyndes hurtigst muligt. Selve aftalen om eftersøgningen, når hundeføreren har meldt sig til stationsbestyreren/trafiklederen det geografiske sted, foregår efter de samme regler som anvendes i forbindelse med f.eks. politi eller redningsberedskab. Når f.eks. en stationsbestyrer/trafikleder skal tilkalde en hundefører, går man ind på Schweiss-registrets hjemmeside hvor man kan se, om der er en jernbanegodkendt hundefører i lokalområdet (se bilag 1.). Brug søgefunktionen eller klik på et område på det viste Danmarkskort. De hundeførere, som har den særlige instruktion, så de kan eftersøge ved jernbanen uden ledsager, har vedtegningen (jernbane) efter navnet. Klik på hundeførerens navn for kontaktoplysninger, og hundeføreren kontaktes for aftale om eftersøgning af det påkørte dyr. 3. Legitimation Er der ikke en hundefører i nærheden, kontaktes sporvagt eller Falck. Hundeførere har altid et ID-kort på sig (se bilag 2.). Banedanmark [email protected] 2018/scn Kvalitet & Sikkerhed CVR København V Side 1 (3)

8 Bilag 1: Schweiss registrets hjemmeside: Banedanmark /scn Kvalitet & Sikkerhed CVR København V Side 2 (3)

9 Bilag 2: Eksempel på ID-kort udstedt af Skov- og Naturstyrelsen: ***** Oversigt over gyldige r kan ses på Banedanmark [email protected] 2018/scn Kvalitet & Sikkerhed CVR København V Side 3 (3)

10 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Beredskab. Afholdelse af øvelser i trafikerede spor 1. Baggrund Banedanmark er lovmæssigt forpligtet til at afholde et antal beredskabsmæssige øvelser. Hertil kommer, at beredskaberne med mellemrum har ønsker om lokale øvelser uden for det planlagte program. Med beredskab refereres herunder til alle grene af beredskabet - for eksempel, men ikke kun: politi og politihjemmeværn kommunale brandvæsner Beredskabsstyrelsen det regionale præhospitale beredskab Retningslinjerne herunder kan fraviges efter aftale med den beredskabs- og securityansvarlige henholdsvis de(n) trafikale regelansvarlige. Hvis der findes lokale instruktioner for skarpe indsatser på en given lokalitet, gælder disse i relevant omfang også for øvelser, og går i så fald forud for retningslinjerne i dette trafikcirkulære. 2. Forud for øvelsen 2.1. Aftaler Alle beredskabsmæssige øvelser skal være aftalt med den beredskabs- og securityansvarlige, som i nødvendigt omfang aftaler øvelsens afvikling med in- og eksterne parter. Spor, som skal anvendes under øvelsen, kan eventuelt reserveres, ved at den beredskabs- og securityansvarlige bestiller en sporspærring [email protected] / fv 1577 København V Side 1 (3)

11 Ved større øvelser kan der eventuelt udarbejdes en drejebog, som beskriver konkrete forhold, der ikke er beskrevet i dette trafikcirkulære, herunder for eksempel tidspunkter, bemanding, kontaktpersoner, indflydelse på den planmæssige drift mv. Ønskes undersøgelsesvagtens deltagelse, adviseres denne på forhånd, således at der ikke opstår for lange køretider, og således at der eventuelt kan etableres en bagvagt. Personalemæssige ressourcer og øvrige aftaler i Trafikstyring sikres af den trafikale driftsansvarlige. Er der behov for teknisk bistand til f.eks. spor, signalsystem eller kørestrøm, træffes de nødvendige aftaler med Teknik. Foregår øvelsen i rangerområde ikke omfattet af signalsystemet, skal der træffes aftale med de jernbanevirksomheder og/eller entreprenører, som anvender sporene, således at der ikke planlægges for øvelsen uvedkommende rangering, mens den står på Placering af materiel Eventuel placering af materiel, som skal anvendes til en øvelse, kan ske som togkørsel eller rangering Øvrige forberedelser Kræver øvelsen infrastrukturmæssige forberedelser - for eksempel jording af kørestrømsanlæg - kan dette efter omstændighederne ske i en sporspærring - eventuelt den samme sporspærring, som etableres af hensyn til selve øvelsen, se herunder, i et trafiklederbeskyttet område, Kørestrømsafbrydelse etableres i øvrigt jf. procedurerne i ORS hhv. ORF alt efter øvelsens karakter: Skal kørestrømmen afbrydes som en sikkerhedsforanstaltning, men ikke som en del af øvelsen, anvendes procedurerne for "Anmod om kørestrømsafbrydelse"/"etabler kørestrømsafbrydelse" for ORS hhv. "Anmode om planlagt kørestrømsafbrydelse"/"etablering af en planlagt kørestrømsafbrydelse" for ORF. Indgår kørestrømsafbrydelse derimod som en integreret del af øvelsen, anvendes procedurerne "Nødkørestrømsafbrydelse anmodet af beredskaberne" for ORS hhv. "Nødkørestrømsafbrydelse anmodet af redningsberedskabet" for ORF. 3. Under øvelsen 3.1. Spærring af spor. Dækning Sporet, hvor øvelsen finder sted, spærres og dækkes jf. ORS hhv. ORF. Foregår øvelsen i område ikke omfattet af signalsystemet, sikrer trafiklederen i videst muligt omfang, at der ikke forekommer kørsel fra området under signalsystemet til det pågældende område uden for signalsystemet. Om sporspærringen etableres før eller efter placering af materiel og øvrige forberedelser er afsluttet, afhænger af situationen [email protected] / fv 1577 København V Side 2 (3)

12 Øvelsesrelevant kørsel til sporet, hvor øvelsen foregår, sker jf. procedurer for sporspærring. Kørsel fra sporet, hvor øvelsen foregår, kan, hvis signalsystemet tillader det, ske på ruter Trafikafvikling. Sikkerhedsmæssig kommunikation Trafikafviklingen i forbindelse med øvelsen og den sikkerhedsmæssige kommunikation forbundet hermed foregår som under en skarp indsats. Sikkerhedsmeldinger som kun vedrører øvelsen, indledes med ordene Øvelse - Øvelse. Opstår der under øvelsen - på samme lokalitet - forhold, som kræver en skarp indsats, indledes sikkerhedsmeldingen herom med ordene Alvor - Alvor. 4. Efter øvelsen 4.1. Bortkørsel af materiel Inden bortkørsel skal materielejeren sikre, at materiellet er egnet til drift. Når forholdene nævnt i punkt 4.2. er afsluttet, må bortkørsel ske som tog jf. ORS hhv. ORF Genoptagelse af den almindelige drift Ved øvelsens afslutning sikres, at mandskab og materiel er fjernet fra spor, og infrastruktur i øvrigt er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ved meldingsudveksling som angivet i ORS hhv. ORF. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] / fv 1577 København V Side 3 (3)

13 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Hillerød, kørsel med Lokaltogs MX Baggrund I forbindelse med ibrugtagning af EDP LB har det vist sig at der er et behov for klarlægning af reglerne i forbindelse med kørsel med Lokaltogs MX 16 i Hillerød. Problematikken drejer sig om hvornår Lokaltogs MX 16 overgår til kørsel efter reglerne i Hillerød Lokalinstruktion afsnit 1.3. Dette skyldes at Lokaltogs MX 16 er udstyret med ICI, men primært kører efter reglerne i SR Klarlægning af regler Indkørsel fra Lokaltogs spor (I-signal A, K og L) Ved indkørsel (alle spor) fra Lokaltogs spor foregår al kørsel efter reglerne i Hillerød Lokalinstruktion afsnit 1.3. Indkørsel fra Allerød Ved indkørsel (alle spor) fra Allerød foregår al kørsel efter reglerne for ICI jf. OR indtil ankomst. Udkørsel mod Lokaltogs spor Ved udkørsel (alle spor) mod Lokaltogs spor foregår al kørsel efter reglerne i Hillerød Lokalinstruktion afsnit [email protected] / ruch 1577 København V Side 1 (2)

14 Udkørsel mod Allerød Ved udkørsel (alle spor) mod Allerød foregår al kørsel som rangering jf. reglerne i Hillerød Lokalinstruktion afsnit 1.3 indtil afsnitsmærke HI04 eller HI31. Rangering i Hillerød Al rangering i Hillerød Lokalinstruktions dækningsområde foregår efter reglerne i Hillerød Lokalinstruktion afsnit ICI panel Det er til enhver tid tilladt at køre med indkoblet ICI. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] / ruch 1577 København V Side 2 (2)

15 3. Eksempel på udfyldt logbog ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] / 994 AJAJ 1577 København V Side 2 (2)

16 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Undersøgelsesvagt i Banedanmark 1. Baggrund Banedanmark har etableret en døgnbemandet undersøgelsesvagt, der skal varetage straksundersøgelse af uheld og hændelser herunder indsamling af fakta. Banedanmarks undersøgelsesvagt kontaktes på følgende telefonnumre, jf. vagtområder i punkt 2.: Vagtområde Øst: Vagtområde Vest: Vagtområde S-bane: Banedanmarks undersøgelsesvagt er ansvarlig for gennemførelsen af den øjeblikkelige undersøgelse, når der indtræffer uheld og sikkerhedsmæssige hændelser, som denne bliver underrettet om. Endvidere er Banedanmarks undersøgelsesvagt ved uheld kontaktperson til eksterne myndigheder, og koordinerer den nødvendige jernbanemæssige indsats i samarbejde med eksterne myndigheder, interne parter og jernbanevirksomheder. Der henvises i øvrigt til trafikale regler og Arbejdsbeskrivelse for undersøgelsesvagt. 2. Vagtområderne Der findes tre vagtområder med hver sin vagt. Vagtområde Øst omfatter Helsingør-København H-(Nyborg) København H-Peberholm (inkl. svensk systemdel til Rigsgrænsen) Hvidovre Fjern-Vigerslev-Kalvebod [email protected] / jh 1577 København V Side 1 (4)

17 Vigerslev-Køge Nord-Ringsted 1 Køge Nord-Køge 2 Vigerslev-København G-København H Roskilde-Kalundborg Roskilde-Køge-Næstved Ringsted-Rødby Færge samt de automatisk sikrede overkørsler på Køge-Faxe Ladeplads/Rødvig Nykøbing F Vest-Nakskov Slagelse-Tølløse Holbæk-Nykøbing Sj Vagtområde Vest omfatter Padborg-Frederikshavn Tinglev-Sønderborg Esbjerg-Holstebro Bramming Tønder Grænse Lunderskov-Esbjerg Snoghøj-Taulov Fredericia Nyborg Odense-Svendborg Langå-Struer Skanderborg-Skjern Vejle-Struer Struer-Thisted samt de automatisk sikrede overkørsler på Hjørring-Hirtshals Frederikshavn-Skagen Varde-Nørre Nebel Vemb-Lemvig-Thyborøn Vagtområde S-bane omfatter S-banen Lersøen-(Østerport) samt de automatisk sikrede overkørsler på Nærum-Jægersborg Hillerød-Gilleleje/Tisvildeleje Hillerød-Hundested Helsingør-Gilleleje 1 Fra når banen åbnes til drift 2 Fra når banen åbnes til drift [email protected] / jh 1577 København V Side 2 (4)

18 3. Underretning af Banedanmarks undersøgelsesvagt Banedanmarks undersøgelsesvagt skal underrettes jf. bilag 1. Underretningen foretages, medmindre særlige forhold taler imod det, af den stationsbestyrer i hvis ansvarsområde, hændelsen er sket. Hvis der ikke svares umiddelbart på vagttelefonnumret, indtales besked på telefonsvarer. Har undersøgelsesvagten ikke ringet tilbage indenfor ti minutter, kontaktes vagten i et af de andre områder. Hvis det ikke er muligt at få kontakt til et af de ovennævnte numre, kan den trafikale vagthavende i RFC København, RFC Fredericia henholdsvis toglederen for S-banen kontaktes. Oplysning om, hvem der har vagten, henholdsvis et alternativt telefonnummer til denne, kan for vagtområde Øst oplyses af vagthavende i RFC Kh på vagtområde Vest oplyses af vagthavende i RFC Fa på vagtområde S-bane oplyses af toglederen for S-banen på Telefonnumrene må ikke videregives til andre end jernbanevirksomhedernes og privatbanernes sikkerheds/undersøgelsesvagter samt Banedanmarks SR-koordinatorer. Ved alle øvrige henvendelser indhentes den pågældendes navn og telefonnummer med besked om, at undersøgelsesvagten ringer tilbage Særligt om automatisk sikrede overkørsler på privatbanerne (ekskl. strækningen Hillerød-Snekkersten) Banedanmarks undersøgelsesvagt underrettes/tilkaldes af den pågældende privatbanes sikkerhedsvagt eller stationsbestyrer ved hændelser i automatisk sikrede overkørsler efter de samme retningslinjer, som gælder for Banedanmarks øvrige infrastruktur. 4. Underretning af togleder Toglederen skal underrettes om alle sager, hvor Banedanmarks undersøgelsesvagt er blevet underrettet. Derudover underrettes toglederen jf. de trafikale regler [email protected] / jh 1577 København V Side 3 (4)

19 Bilag1 Banedanmarks undersøgelsesvagt skal straks underrettes jf. nedenstående liste. Sikkerhedsmæssig hændelse: Køretøjer impliceret i kollision eller afsporing Ulykker i jernbaneoverkørsler Ulykker, hvor personer omkommer eller kommer til skade Ulykker med materielle skader Brand på Banedanmarks infrastruktur Uheld med farligt gods Sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med kørsel med arbejdskøretøjer Situationer, hvor jernbanesikkerheden har været udsat for alvorlig fare Signalforbikørsler, der ikke skyldes teknisk stopfald Situationer, hvor der i øvrigt er sket skade på personer, materiel eller infrastruktur, eller hvor jernbanesikkerheden har været udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare. Banedanmarks undersøgelsesvagt skal ikke underrettes om tekniske forhold, som vanskeliggør eller hindrer trafikafviklingen eller giver trafikale gener i øvrigt, medmindre disse skyldes uheld eller ulykker. Underretning om disse forhold sker til toglederen i Driftscenter Danmark henholdsvis Trafikkontrolcenter S-bane. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] / jh 1577 København V Side 4 (4)

20 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. S-banen (TIB strækning ). Storminstruks 1. Generelt I forbindelse med stormvejr kan der etableres to forskellige stormberedskaber. 2. Stormberedskab 1 Ved varslede vindstyrker på 14 m/s 23 m/s middelvind eller ved vindstød på over 20 m/s nedsættes hastigheden på følgende strækninger: Hundige Køge til 70 km/t. Hellerup Jægersborg til 90 km/t. Ved varslede vindstyrker på 14 m/s 17 m/s middelvind eller ved vindstød på over 20 m/s nedsættes hastigheden på følgende strækning: Jægersborg-Hillerød til 80 km/t. Ved varslede vindstyrker på m/s middelvind nedsættes hastigheden på følgende strækninger: Albertslund Høje Taastrup til 70 km/t. Ballerup Frederikssund til 70 km/t. Jægersborg Hillerød til 70 km/t. Koblingslederen i Overvågningscenter Kørestrøm (OCK) kontakter toglederen i Trafikkontrolcenter S-bane (TKC-S), når hastigheden skal sættes ned, og igen når der må køres med strækningshastighed. Trafik [email protected] / fv Carsten Niebuhrs Gade 49 Direkte: Web: 1577 København V Side 1 (2)

21 3. Stormberedskab 2 Ved varslede vindstyrker på 24 m/s middelvind og derover etableres stormberedskab 2. Hastigheden nedsættes til 70 km/t på hele S-banen. Koblingslederen i OCK kontakter toglederen i TKC-S, når hastigheden skal sættes ned, og igen når der må køres med normal hastighed. Hvis situationen forværres, kan toglederen i TKC-S beslutte at indstille driften på hele eller dele af S-banen. 4. Udkobling af kørestrøm Toglederen i TKC-S kan i samråd med koblingslederen i OCK beslutte at udkoble kørestrømmen på hele eller dele af S-banen. Driftslederen for kørestrømsanlægget underrettes straks. Koblingslederen i OCK har kontakten til DMI eller Roskilde Lufthavn og underretter toglederen i TKC-S om tiltag. Inden strømmen bliver genindkoblet, skal strækningerne visuelt kontrolleres. Omfang og metoder afgøres af koblingslederen. 5. Toglederen i TKC-S Toglederen i TKC-S skal, når der indføres stormberedskab eller sker ændringer i niveau, straks underrette Undersøgelsesvagten Sektionschefen for Trafikstyring Øst, S-bane Teknik, Forst samt koordinere eventuel indsats omkring rydning af strækninger. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på Trafik [email protected] / fv Carsten Niebuhrs Gade 49 Direkte: Web: 1577 København V Side 2 (2)

22 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Førerrumstilladelser udstedt af Banedanmark 1. Gyldighed 2. Baggrund Dette trafikcirkulære er gældende for Banedanmarks medarbejdere ved ophold i betjent førerrum i tog fremført af følgende jernbanevirksomheder: Arriva Tog DB Cargo DSB Nordjyske Jernbaner De i punkt 1 nævnte jernbanevirksomheder og Banedanmark er blevet enige om, at Banedanmark kan udstede førerrumstilladelser gældende til tog fremført af de nævnte jernbanevirksomheder. 3. Førerrumstilladelser Der udstedes fire forskellige typer førerrumstilladelser 1. Et med navn og foto til faglærere i sikkerhed eller signalkommissionsmedlem. 2. Et med navn og foto til trafikledere til brug i forbindelse med uddannelse eller opnåelse af strækningskendskab. 3. Et med navn og foto til personale, der skal foretage tilstandsinspektion af infrastrukturen. Tilladelsen må kun benyttes til udførelse af tilstandsinspektion. 4. Et med navn og foto til personale, der skal foretage tilstandsinspektion af infrastrukturen. Tilladelsen må kun benyttes til udførelse af tilstandsinspektion på strækninger med fast togkontrolanlæg. Derudover er der førhen blevet udstedt førerrumstilladelser til tjenestesteder uden navn og foto til brug for uddannelse. Disse er fortsat gyldige, såfremt der kan fremvises et [email protected] / fv 1577 København V Side 1 (6)

23 4. Regler gyldigt Banedanmark legitimationskort, hvorpå der er påskrevet stationsbestyrer/trafikleder. Ved udløb, kan disse ligeledes fornyes. Alle førerrumstilladelser printes på det samme specialpapir, som anvendes til Banedanmarks lokomotivførercertifikater. Eksempler på førerrumstilladelser se bilag. Reglerne for ophold i betjente førerrum fremgår af SR, Banedanmarks retningslinjer og den enkelte virksomheds regler [email protected] / fv 1577 København V Side 2 (6)

24 5. Bilag Bilag 1: Førerrumstilladelse for faglærere (eksempel på forside og bagside) [email protected] / fv 1577 København V Side 3 (6)

25 Bilag 2: Førerrumstilladelse for trafikledere (eksempel på forside og bagside) [email protected] / fv 1577 København V Side 4 (6)

26 Bilag 3: Førerrumstilladelse for medarbejdere som skal udføre tilstandsinspektion af infrastrukturen (eksempel på forside og bagside) [email protected] / fv 1577 København V Side 5 (6)

27 Bilag 4. Førerrumstilladelse for medarbejdere der skal udføre tilsyn/tilstandsinspektion af infrastrukturen, begrænset til strækninger med ATC, HKT, CBTC eller ETCS (eksempel på forside og bagside). ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] / fv 1577 København V Side 6 (6)

28 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Forbikørsel af endepunkt uden tilladelse Registrering og behandling 1. Indledning 1.1. Definitioner 1.2. Baggrund Trafikleder: Benævnes som stationsbestyrer i SR. Benævnes som trafikleder i ORS og ORF. Signalforbikørsel: En signalforbikørsel skal forstås bredt som overtrædelse af det punkt, hvortil der er givet en kørtilladelse. Dette punkt kan også være mundtligt videregivet eller være markeret med et mærke. At køre længere frem end tilladt, altså køre forbi et punkt uden kørtilladelse vil sige at passere: et signal ved sporet, der ved sin farve eller stilling signalerer stop endepunktet i en sikkerhedsrelateret kørselstilladelse, der er givet af et togkontrolanlæg et punkt, der er meddelt i en forskriftsmæssig mundtlig eller skriftlig tilladelse (f.eks. et rangergrænsemærke, eller nærmere udpeget punkt) stopmærker eller håndsignaler. Banedanmark registrerer og behandler - i samarbejde med jernbanevirksomhederne årligt over 200 signalforbikørsler. Der er stor opmærksomhed på hver enkelt signalforbikørsel, herunder en mulig klarlæggelse af årsagen. For at kunne afdække et muligt mønster i årsagerne til signalforbikørsler, kræver det en så ensartet registrering og behandling af hver enkelt hændelse som det er muligt [email protected] / MFRA 1577 København V Side 1 (4)

29 Det vurderes, at lokomotivføreren og/eller materiellet i gennemsnitlig fire til fem tilfælde om året - på grund af hændelsens alvorlighedsgrad - ikke bør fortsætte kørslen. Dette skyldes enten, at den eller de implicerede er for påvirkede af hændelsen til at kunne udføre deres funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til helbredskravene, eller fordi der er alvorlige fejl på materiellet. For at trafiklederen ikke skal stå alene med afgørelsen om, hvorvidt en lokomotivfører og/eller materiellet må fortsætte kørslen, skal trafiklederen, ved særligt alvorlige signalforbikørsler straks indhente forholdsordre hos Banedanmarks undersøgelsesvagt. 2. Trafiklederens forhold Trafiklederen underretter straks Banedanmarks undersøgelsesvagt ved enhver signalforbikørsel. Trafiklederen indhenter forholdsordre om viderekørsel efter hændelser, hvor der umiddelbart har været fare for kollision med andet materiel, eller hvor trafiklederen i øvrigt vurderer, at der har været tale om en farlig situation. For at undgå unødige trafikforstyrrelser må trafiklederen dog altid, hvis hændelsen er sket på den fri bane, lade det pågældende tog køre frem til den nærmeste station for personførende togs vedkommende til en station, hvor der kan udveksles passagerer ved perron og der afvente forholdsordre. Tog eller rangertræk køres eller rangeres til et egnet spor. Er der ikke perron på den pågældende station, må der køres til nærmeste station, hvor der kan udveksles passagerer ved perron. Lokomotivføreren må under ingen omstændigheder fortsætte kørslen, hvis der er mistanke om, at lokomotivføreren er påvirket af bevidsthedsforstyrrende stoffer (alkohol/narkotiske stoffer) der er mistanke om væsentlige sikkerhedsmæssige fejl ved materiellet (eksempelvis svigtende bremseevne). Får trafiklederen ikke indenfor ti minutter kontakt med undersøgelsesvagten, kontaktes vagten i naboområdet. 3. Banedanmarks undersøgelsesvagts forhold Banedanmarks undersøgelsesvagt underretter jernbanevirksomhedens undersøgelses- /sikkerhedsvagt om samtlige signalforbikørsler. Har der umiddelbart været fare for kollision med andet materiel, skal der tages stilling til, om den/de implicerede er for påvirkede af hændelsen til at kunne udføre deres funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til helbredskravene. Er det en fejl, eller er der formodning om, at det er fejl ved materiellet, der har forårsaget signalforbikørslen, skal der tages stilling til, om fejlen er så alvorlig, at materiellet ikke må fortsætte kørslen [email protected] / MFRA 1577 København V Side 2 (4)

30 Undersøgelsesvagten træffer i samarbejde med jernbanevirksomhedens undersøgelses- /sikkerhedsvagt beslutning om personalets og/eller materiellets viderekørsel. Vurderingen tages ud fra trafiklederens oplysninger om hændelsen og de svar, undersøgelsesvagten får på opklarende spørgsmål i sagen. 4. Indsamling af data For at få så meget viden om den enkelte signalforbikørsel, udfylder trafiklederen hjælpeskemaet i bilag 1 med de oplysninger som trafiklederen får, ved melding om signalforbikørsel, hos lokomotivføreren/rangerlederen. Der skal ikke foretages et direkte interview af lokomotivføreren/rangerlederen, men trafiklederen skal notere så mange oplysninger i skemaet, som trafiklederen umiddelbart får oplyst. De gule felter i skemaet skal dog kunne oplyses til Banedanmarks undersøgelsesvagt, når denne underrettes om hændelsen. Indholdet i skemaet indføres sammen med de øvrige faktuelle oplysninger i Safetynet, når sikkerhedsbristen oprettes. Herefter er der ikke længere brug for hjælpeskemaet. Banedanmarks undersøgelsesvagt skriver i sin rapport alle de oplysninger, som vagten kommer i besiddelse af i forbindelse med hændelsen. Øvrige oplysninger leveres af den enkelte jernbanevirksomheds undersøgelses- /sikkerhedsvagt i hvert enkelt tilfælde. ******* Oversigt over gyldige trafikcirkulærer kan blandt andet ses på [email protected] / MFRA 1577 København V Side 3 (4)

31 Bilag 1- HJÆLPESKEMA Signalforbikørsel. Registrering af data Hændelsestidspunkt Dato: Kl.: Tognummer/nummer på arbejdskøretøj Station/strækning/spornummer Signal (type/bogstav/nummer) ETCS stopmærke (nummer) Afsnitsmærke (nummer) Lokomotivførerens telefonnummer Jernbanevirksomhed/Entreprenør Farepotientale var der risiko for kollision med andet tog/rangertræk/objekt Hvordan var signalsynligheden Hvad var hastigheden / Hvor langt er der kørt forbi signalet Var der fast togkontrolanlæg på stationen/strækningen Var der virksomt togkontrolanlæg på toget Blev toget stoppet af togkontrolanlægget Bremsede toget som forventet Var der noget der distraherede (sol, tog i nabospor mv.) Er der noget til hinder for at fortsætte kørslen Vejrlig (Sne, regn, storm mv.) [email protected] / MFRA 1577 København V Side 4 (4)

32 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Klampenborg, overvåget prøvedrift af sporskiftedrev for sporskifte Fejlhåndtering under prøvedrift Det tidligere installerede sporskiftedrev af type 1957 bliver udskiftet med en ny type BSM ILS915, som skal være i prøvedrift fra 1/ til 30/ Hvis der sker fejl på sporskiftedrevet under den overvågede prøvedrift, skal disse registreres i henhold til ORS-proceduren [Infrastrukturfejl - Håndtering af meldinger om infrastrukturfejl] og på tilsvarende vis som for Teknisk Meddelelse nr. 92 (bilag 1). D&V-koordinatoren skal kontakte Aarsleff Rail på vagttelefon: (kontaktperson Søren Hansen) før eventuelle udbedringer skal foretages. Der er en lavet en instruktion, der skal følges af teknikeren, som skal fejlrette under prøvedriften: QN Q nr [email protected] / ruch 1577 København V Side 1 (1)

33 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Håndtering af nedbørsvarsler, nedbørsalarmer og nedbørsobservationer 1. Gyldighedsområde Dette trafikcirkulære gælder for alle Banedanmarks lokaliteter. 2. Problemstilling På grund af mulige problemer i forbindelse med forskellige former for voldsom regn, fastsættes følgende for, at mindske eventuelle skader. 3. Nedbørsvarsling og oprettelse af regnberedskab 3.1. Driftscenter Danmark forhold Der modtages op til 24 timer før en regnhændelse en telefonisk- og/eller varsling fra DMI. Varslet vil indeholde oplysninger om forventet nedbørsmængde, udbredelse og tidsperiode for hændelse. Der rettes henvendelse til direktør Infrastruktur for viderekommunikation af varsel samt afklaring af, hvorvidt der oprettes regnberedskab eller ej. Direktør Infrastruktur underretter sektionschef Forst eller teamleder Afvanding, som herefter følger Tracéinstruks I Håndtér ekstremt vejrlig. Sektionschef Forst eller teamleder Afvanding vil senest 6 timer før forventet regnhændelse, udsende meddelelse om oprettet regnberedskab, dets placering og beredskabets varighed. Meddelelse om oprettet beredskab viderekommunikeres af Togleder i Driftscenter Danmark til relevante RFC/kmp, samt GFS Geoteknik i Teknik. Banedanmark [email protected] / fv Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 1 (5)

34 4. Håndtering af nedbørsalarmer 4.1. Gyldighedsområde Dette afsnit gælder for steder med Banedanmarks nedbørsmålere. Østerport Nivå Vigerslev Roskilde Ringsted Næstved Fredericia Padborg Odense Århus Lindholm Svanemøllen 4.2. Typer af nedbørsalarmer Den trafikalt vagthavende i ovenstående fordeling, samt Togleder i Driftscenter Danmark modtager nedenstående alarmer om regn fra en nedbørsmåler pr. . Nedbørsalarm I (30 minutter) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå trafikal vagthavende og Driftscenter Danmark, når der er konstateret regnmængder der overskrider nogle foruddefinerede grænseværdier. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 30 minutter på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Nedbørsalarm II (6 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå trafikal vagthavende og Driftscenter Danmark, når der er konstateret mere end xx mm regn på mindre end seks timer. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på seks timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Nedbørsalarm III (24 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå trafikal vagthavende og Driftscenter Danmark, når der er konstateret mere end xx mm regn over en tidsperiode på mindre end 24 timer. Banedanmark [email protected] / fv Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 2 (5)

35 Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 24 timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Nedbørsalarm IV (60 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå trafikal vagthavende og Driftscenter Danmark, når der er konstateret mere end xx mm regn over en tidsperiode på mindre end 60 timer. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 24 timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt) Trafikal vagthavendes forhold Ved alle typer at nedbørsalarmer, skal den trafikalt vagthavende konsultere toglederen om yderligere tiltag og sporvagten tilkaldes ved behov Stationsbestyrerens forhold Ved alarm I eller II skal lokomotivfører i første tog underrettes om kørsel med skærpet udkig og sporvagten skal tilkaldes. Ved alarm III eller IV skal stationsbestyreren underrette lokomotivføreren med henblik på at få en melding om opstuvende vand i området. Hvis toggangen har været standset pga. forhold relateret til nedbør, skal lokomotivføreren for første tog efter strækningens frigivelse underrettes om, at køre med skærpet udkig Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren i første tog skal melde om det vurderes, at toggangen kan fortsætte indtil sporvagten er fremme ved lokaliteten. Lokomotivføreren skal kigge efter vand i sporet, opstuvende vand eller skred på strækningen. Hvis lokomotivføreren er blevet bedt om at køre med skærpet udkig, skal der altid meldes tilbage til stationsbestyreren, om eventuelle observationer gjort under kørslen Toglederens forhold Toglederen i Driftscenter Danmark modtager melding fra den vagthavende i RFC om alarmen og evt. om toggangen skal indstilles. Toglederen tager kontakt til sektionschef Forst/teamleder Afvanding og Geoteknik samt sektionschef Strøm og aftaler tidspunkt for strategimøde med formål at etablere og kommunikere beredskab Når toglederen er underrettet om en nedbørsalarm, skal GFS Geoteknik i Teknik underrettes. Der kan rettes henvendelse til vagthavende meteorolog hos DMI nærmere afklaring af regnvejrets styrke og forventede varighed. Vagthavende meteorolog DMI, tlf Banedanmark [email protected] / fv Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 3 (5)

36 4.7. Sporvagtens forhold Sporvagten skal følge vandets stigning på stationen og standse toggangen, såfremt vandstanden når kritisk mængde. Kritisk mængde vil være opstuvning af vand i sporkasse, vand op til perronkant, vand i tunnelrør eller synlige skred. Sporvagten meddeler den trafikalt vagthavende og toglederen i Driftscenter Danmark, om der skal indføres eventuelle restriktioner for toggangen. Er der udsendt meddelelse om regnberedskab, kan dette tilkaldes via udsendte telefonnummer. Er der ikke udsendt meddelelse om Regnberedskab, kan Dansk Overpumpning kontaktes direkte på telefon , alternativ via Driftscenter Danmark, Beredskabsstyrelsen på telefon Regnberedskabets forhold Sektionschef Forst meddeler toglederen i Driftscenter Danmark, når risikoen for restriktioner for toggangen grundet vandopstuvning ophører. Toglederen underretter herefter den trafikalt vagthavende. 5. Nedbørsobservationer 5.1. Lokomotivførerens forhold Lokomotivfører eller andre kan observere opstuvende vand eller andre kritiske nedbørsmængder, uden forudgående varsel eller modtaget nedbørsalarm. Lokomotivfører eller andre, der observere opstuvende vand eller andre kritiske nedbørsmængder, skal melde om det vurderes, at toggangen kan fortsætte indtil sporvagten er fremme ved lokaliteten. Lokomotivfører skal kigge efter vand i sporet, opstuvende vand eller skred på strækningen Stationsbestyrerens forhold Ved standsning af toggangen skal lokomotivføreren for første tog efter strækningens frigivelse underrettes om, at der skal køres med skærpet udkig. Stationsbestyreren skal underrette den trafikalt vagthavende, om alle underretninger om opstuvende vand eller andre kritiske nedbørsmængder Trafikal vagthavendes forhold Den trafikalt vagthavende skal ved modtagelse af kritiske nedbørsobservationer orientere toglederen i Driftscenter Danmark. Elvagten skal kontaktes for, at denne kan kontrollere, om der er drift og/eller øget aktivitet på afvandingspumper Toglederens forhold Togleder modtager melding fra den trafikalt vagthavende, hvis toggangen skal indstilles. Driftscenter Danmark underretter GFS Geoteknik i Teknik, om modtaget melding. Banedanmark [email protected] / fv Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 4 (5)

37 Der kan rettes henvendelse til vagthavende meteorolog hos DMI for nærmere afklaring af regnvejrets styrke og forventede varighed. Vagthavende meteorolog DMI, tlf Sporvagtens forhold Sporvagten skal følge vandets stigning på stationen og standse toggangen, såfremt vandstanden når kritisk mængde. Kritisk mængde vil være opstuvning af vand i sporkasse, vand op til perronkant, vand i tunnelrør eller synlige skred Sporvagten underretter den trafikalt vagthavende, om der skal indføres eventuelle restriktioner for toggangen. Sporvagten kan, om nødvendigt, beordre toggangen standset. Er der udsendt meddelelse om regnberedskab, kan dette tilkaldes via udsendte telefonnummer. Er der ikke udsendt meddelelse om regnberedskab, kan Dansk Overpumpning kontaktes direkte på telefon , alternativ via Driftscenter Danmark, Beredskabsstyrelsen på telefon ***** Oversigt over gyldige r kan ses på Banedanmark [email protected] / fv Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 5 (5)

38 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Forbud mod strækningskørsel med damplokomotiv 1. Gyldighedsområde 2. Omfang Dette trafikcirkulære gælder for al kørsel som tog, samt som rangertræk i spor udenfor stationer, med damplokomotiv som trækkraft på Banedanmarks infrastruktur samt infrastruktur forvaltet af Banedanmark. Når et område er klassificeret jf. DMIs tørkeindeks på niveau 9 eller 10, indføres forbud mod anvendelse af damplokomotiv som trækkraft. DMIs tørkeindeks opdateres dagligt og kan ses på under tørkeindeks. Det er den enkelte jernbanevirksomhed (veterantogsoperatør) som er ansvarlig for, at der ikke anvendes damplokomotiv i områder, der dagen før samt på køredagen, er klassificeret på niveau 9 eller 10. Ved tvivlstilfælde kontaktes toglederen. Eksempel på tørkeindeks [email protected] xxxx / lpl 1577 København V Side 1 (1) ***** Oversigt over gyldige r kan ses på

39 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Hjul- og aksellastdetektorer. Håndtering af alarmer 1. Baggrund 2. Definitioner Hjul- og akseldetektorer (Axle Load Checkpoints (ALC)) er punktvise anlæg i infrastrukturen med vejeceller, som bl.a. måler statiske aksellaster og hjullaster på forbipasserende tog. For høje statiske aksellaster og hjullaster kan udmatte komponenter i sporet og på køretøjer før tid og i værste tilfælde beskadige sporet. ALC-anlæg melder derfor alarm, når statiske aksellaster og hjullaster overskrider fastsatte grænseværdier herfor. Dette trafikcirkulære udmønter kravene til denne alarmering fra Banenorm BN , Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints), og angiver proceduren for håndtering af alarmerne. I dette trafikcirkulære gælder følgende definitioner: Alarmoperatør: Funktion i en trafikstyringsenhed, som håndterer alarmer fra ALCanlæg om overskridelser af grænseværdier for målt statisk aksellast og målt hjullast. ALC: Forkortelse for Axle Load Checkpoint. CMS Client: Anordning af lys- og lydgiver, PC, skærm, keyboard, computermus og software til visning og håndtering af alarmer fra ALC-anlæg. Foruddefineret station: En station med særlige egenskaber, der gør den velegnet til hensætning af ét eller flere typer køretøjer, og som sikrer jernbanevirksomheden muligheder for udbedring af høje statiske aksellaster og hjullaster på disse. Målt hjullast: Parameter, som består af summen af den målte statiske hjullast (den vægt som hjulet med tilhørende overliggende masser trykker med vertikalt på skinnen) og den målte dynamiske hjullast (som følge af bremseflade eller anden urundhed på hjulets løbeflade). Nærmere definitioner af parametrene målt hjullast, målt statisk hjullast og målt dynamisk hjullast er at finde i Banenorm BN Målt statisk aksellast: Den vertikale statiske aksellast, som pågældende aksel på et køretøj belaster sporet med i kontaktområderne mellem de to hjul på akslen og skinnerne. Den målte statiske aksellast er et udtryk for den samlede last/vægt fra hjulsættet på skinnerne, hvis køretøjet stod stille på sporet. kn: Forkortelse for kilonewton [email protected] /scn 1577 København V Side 1 (8)

40 3. Grundlag til håndtering af alarmer fra ALC-anlæg 3.1. Lokaliteter, dækning og ansvar for håndtering af alarmerne Tabel 1 angiver ALC-anlæggenes placering i infrastrukturen. Dertil angives den funktion, der håndterer alarmerne fra pågældende ALC-anlæg. Tabel 1: TIBstrækning ALCanlægget er placeret mellem stationerne Spor Kilometrering Alarmoperatør 1 Glostrup og Høje Taastrup (fjernbanen) 1 Tommerup og Aarup 26 Tinglev og Rødekro Begge hovedspor Begge hovedspor 2. hovedspor 14,2 Toglederen i Driftscenter Danmark 182,0 86,0 820 København H og Østerport (S-banen) Højre spor 2,4 Toglederen i Trafikkontrolcenter S- bane 3.2. Alarmoperatørens udstyr og informationer til alarmhåndteringen Alarmoperatøren (toglederen) benytter CMS Client til interaktion med informationerne om alarmer. Følgende informationer er som standard tilgængelige i CMS Client ved alarmmelding: informationer til identifikation af toget, herunder ALC-anlægget hvor det er målt (f.eks. Tinglev-Rødekro ), togets køreretning (f.eks. Rødekro nordgående ), togets ankomsttid og afgangstid ved ALC-anlægget (dato og klokkeslæt), togets længde fra første til sidste aksel (i meter), dets gennemsnitlige hastighed ved passagen (i km/t), dets samlede antal aksler og køretøjer og dets samlede målte vægt (i tons). informationer om alarmforholdene på toget, herunder de akselnumre langs togstammen, der har overskredet de fastsatte grænseværdier, samt hændelsestypen for hver af de berørte aksler (statisk aksellast- og/eller hjullastoverskridelse) og deres målte værdier (i tons for statisk aksellast og i kn for hjullast). en instruktionstekst til alarmoperatøren, som angiver, hvordan alarmen skal håndteres [email protected] /scn 1577 København V Side 2 (8)

41 3.3. Anvendte grænseværdier Et ALC-anlæg melder alarm i CMS Client, når der i et forbipasserende tog forefindes én eller flere aksler, der overskrider grænseværdien for målt statisk aksellast, og/eller når der forefindes ét eller flere hjul, der overskrider grænseværdien for målt hjullast. ALCanlæggene giver alarm herom uafhængigt af togets køreretning i sporet. De til enhver tid gældende grænseværdier er at finde i Banenorm BN Hensættelse af de fejlbehæftede køretøjer Fejlbehæftede køretøjer på tog med alarm skal hensættes som følger: De berørte køretøjer hensættes på en foruddefineret station eller overdrages til Sverige eller Tyskland jf. mulighederne herfor i tabel 2 henholdsvis tabel 3. Mulighederne i tabel 2 skal benyttes, såfremt én eller flere af de berørte køretøjer er forsynet med fareseddel 1, 1.4, 1.5, 1.6 eller 2.3, jf. RID. I øvrige tilfælde skal mulighederne i tabel 3 benyttes. Der skal som udgangspunkt vælges den nærmeste foruddefinerede station i køreretningen på togets kørestrækning, hvor der i situationen er plads til hensættelsen, og hvor det giver de mindste trafikale gener for den øvrige trafik. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser angivet efter tabel 3. Bemærk, at numrene på køretøjerne i togets vognliste kan være forskellig fra numrene på køretøjerne i CMS Client. CMS Client tæller trækkraftenhederne med som individuelle køretøjer startende fra nummer 1. Tabel 2: Toget er alarmeret ved ALC-anlægget mellem: Glostrup og Høje Taastrup (fjernbane) Tommerup og Aarup Tinglev og Rødekro Følgende foruddefinerede stationer er mulige hensættelsessteder: Ringsted eller Fredericia Ringsted, Fredericia eller Padborg Fredericia eller Padborg Eventuelle supplerende forhold: Tog til Sverige: Toget må overdrages til Sverige uden hensætning af køretøjerne i Danmark [email protected] /scn 1577 København V Side 3 (8)

42 Tabel 3: Toget er alarmeret ved ALCanlægget mellem: Toget er et: Følgende foruddefinerede stationer er mulige hensættelsessteder: Eventuelle supplerende forhold: Glostrup og Høje Taastrup (fjernbanen) Personførende tog eller tilhørende materieltog København H, Roskilde, Odense eller Fredericia Godstog eller tilhørende materieltog Glostrup, Høje Taastrup, Ringsted, Fredericia, Taulov eller Kolding Tog til Sverige: Toget må overdrages til Sverige uden hensætning af køretøjerne i Danmark Tommerup og Aarup Personførende tog eller tilhørende materieltog København H, Roskilde, Odense, Fredericia, Aarhus eller Tinglev Godstog eller tilhørende materieltog Glostrup, Høje Taastrup, Ringsted, Fredericia, Taulov, Kolding eller Padborg Tinglev og Rødekro Personførende tog eller tilhørende materieltog Odense, Fredericia, Aarhus eller Tinglev Tog til Tyskland: Toget må overdrages til Tyskland uden hensætning af køretøjerne i Danmark Godstog eller tilhørende materieltog Ringsted, Fredericia, Taulov, Kolding eller Padborg [email protected] /scn 1577 København V Side 4 (8)

43 København H og Østerport (Sbanen) Personførende eller ikkepersonførende S-tog Buddinge, Hellerup, Høje Taastrup eller Klampenborg De følgende supplerende bestemmelser skal i øvrigt være styrende for aftalen om hensættelsessted: Som alternativ til en foruddefineret station må togets endestation også benyttes som hensættelsessted for de berørte køretøjer, såfremt ingen af de mulige foruddefinerede stationer i køreretningen på togets kørestrækning kan benyttes som hensættelsessted i situationen (af pladsmæssige eller trafikale årsager), endestationen er egnet som hensættelsessted for de berørte køretøjer, endestationen er beliggende i Danmark, endestationen er beliggende maksimalt 250 km fra ALC-anlægget. Højst tilladte hastighed for toget, indtil de berørte køretøjer er hensat på hensættelsesstedet henholdsvis har forladt infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar, er 80 km/t. På togets vej til hensættelsesstedet henholdsvis væk fra infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar er det tilladt at standse toget ved togekspeditionssteder, f.eks. for at skifte lokomotivfører eller foretage passagerudveksling (er toget personførende, afgør den ansvarlige jernbanevirksomhed, hvorvidt det skal forblive personførende på dets vej til hensættelsesstedet) vende toget, f.eks. på dets endestation, og køre tilbage til et bagvedliggende hensættelsessted, så længe toget ikke tilbagelægger mere end 250 km samlet set fra ALC-anlægget til hensættelsesstedet, og såfremt den ansvarlige jernbanevirksomhed kan acceptere det. Såfremt ingen af de foranliggende foruddefinerede stationer er egnede som hensættelsessteder i situationen, eller såfremt det ikke kan nås at håndtere en alarm i tide, før toget passerer et muligt sidste hensættelsessted på dets kørestrækning, og endestationen derudover er uegnet som hensættelsessted for de berørte køretøjer, skal der fastsættes et hensættelsessted for køretøjerne for deres videre kørsel fra endestationen, som overholder, at de ikke tilbagelægger mere end 250 km samlet set fra ALC-anlægget til hensættelsesstedet. Undtaget herfra er de tilfælde i tabel 2 og tabel 3, hvor tog må overdrages til Sverige henholdsvis Tyskland, og hvor der således ikke skal fastsættes et hensættelsessted for de berørte køretøjer. De berørte køretøjer skal så vidt muligt hensættes i spor og på områder ved hensættelsesstedet, der ikke forstyrrer trafikafviklingen. Såfremt de undtagelsesvist må hensættes i togvejsspor eller hovedspor, må de maksimalt være hensat her i 24 timer, og kun efter nærmere aftale med alarmoperatøren om tilladt tidsrum og sted [email protected] /scn 1577 København V Side 5 (8)

44 Kun i særlige tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige, pladsmæssige eller trafikale årsager ikke kan lade sig gøre at hensætte de berørte køretøjer i henhold til bestemmelserne i nærværende trafikcirkulære, kan der vælges andre hensættelsessteder end angivet eller helt fraviges herfra. Overholdelsen af bestemmelserne i RID har altid forrang, når det er uforeneligt med overholdelsen af bestemmelserne i nærværende trafikcirkulære. Toglederen er øverste myndighed i beslutningen om de berørte køretøjer skal hensættes, og i givet fald på hvilket sted. Såfremt toget med de fejlbehæftede køretøjer skal overdrages til øvrige danske jernbaneinfrastrukturforvaltere i forbindelse med hensætningen eller den videre kørsel, skal den ansvarlige jernbanevirksomhed sikre, at de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere underrettes om skadesforholdene på de berørte køretøjer. En sådan underretning er ikke påkrævet til jernbaneinfrastrukturforvalterne i henholdsvis Sverige og Tyskland når tog med de fejlbehæftede køretøjer overdrages til dem. 4. Procedure for håndtering af en alarm fra et ALC-anlæg Nedenstående trin 1-5 følges fortløbende. Alarmoperatøren (toglederen) kan i nødvendigt omfang benytte instruktionsteksten i CMS Client jf. punkt 3.2 som støtte i håndteringen af alarmen. Trin 1 Efter CMS Client har meldt alarm, skal alarmoperatøren (toglederen) Trin 2 identificere det tog, der er alarmeret af ALC-anlægget. Til formålet benyttes informationer til identifikation af toget jf. punkt 3.2 anmode relevant stationsbestyrer/trafikleder om at beordre lokomotivføreren til at nedsætte togets hastighed til højst 80 km/t med årsag i alarm fra ALC-anlægget. Stationsbestyreren/trafiklederen skal Trin 3 underrette lokomotivføreren om, at toget er alarmeret af ALC-anlægget pålægge lokomotivføreren at nedsætte togets hastighed til maksimalt 80 km/t. Alarmoperatøren (toglederen) skal kontakte den ansvarlige jernbanevirksomhed og underrette om, at toget er alarmeret af ALC-anlægget meddele numrene på de aksler og køretøjer i toget, der har overskredet de fastsatte grænseværdier, samt hændelsestypen for hver af de berørte aksler (statisk aksellast- og/eller hjullastoverskridelse) og deres målte værdier. CMS Client kan i sjældne tilfælde have inddelt toget i et forkert antal køretøjer. I samråd med jernbanevirksomheden, og ud fra de alarmerede akselnumre sammenholdt med togets vognliste, identificeres endeligt de berørte køretøjer, hvor alarmerne er indtruffet. aftale et hensættelsessted for de berørte køretøjer med jernbanevirksomheden, i det omfang at de skal hensættes, på basis af mulighederne i punkt [email protected] /scn 1577 København V Side 6 (8)

45 aftale med jernbanevirksomheden, om Hjælpevognsberedskabet skal tilkaldes til det valgte hensættelsessted. Ved beslutning om hensættelsessted skal der tages hensyn til, om ét eller flere af de berørte køretøjer er forsynet med fareseddel 1, 1.4, 1.5, 1.6 eller 2.3, jf. RID. Trin 4 Alarmoperatøren (toglederen) skal underrette alle relevante stationsbestyrere/trafikledere på togets kørestrækning om det besluttede for togets videre disponering og det eventuelle hensættelsessted for de berørte køretøjer. Stationsbestyrerne/trafiklederne skal herefter disponere toget efter alarmoperatørens anvisninger. Højst tilladte hastighed er 80 km/t, indtil toget holder stille ved hensættelsesstedet henholdsvis har forladt infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar. Alarmoperatøren skal sikre tilkald af Hjælpevognsberedskabet til hensættelsesstedet, såfremt det er besluttet. Hvis ét eller flere af de alarmerede hjul på toget er blevet målt med en hjullast 700 kn, skal alarmoperatøren sikre, at sporvagten tilkaldes med henblik på inspektion af sporet for skader i henhold til Banenorm BN Ved tilkaldet skal sporvagten underrettes om Trin 5 ALC-anlæggets lokalitet og kilometrering jf. punkt 3.1 Hvilket spor ved ALC-anlæggets lokalitet jf. punkt 3.1, som det alarmerede tog benyttede ved passagen. Når de berørte køretøjer er hensat på et hensættelsessted, gælder følgende: Når Hjælpevognsberedskabet er tilkaldt, har dets personale ret til at udføre inspektion og udbedring af de fejlbehæftede aksler henholdsvis hjul på de berørte køretøjer. Køretøjer med aksler eller hjul, der overskrider grænseværdierne jf. punkt 3.3., må ikke sættes i drift igen på infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar, før forholdene er udbedret. Afkobling, hensætning, omladning mv. samt udbedring af de berørte køretøjer er den ansvarlige jernbanevirksomheds ansvar, når toget holder stille på hensættelsesstedet. Kun Hjælpevognsberedskabets personale, jernbanevirksomhedens materielsagkyndig eller jernbanevirksomhedens værksted kan godkende, at de berørte køretøjer kan sættes i drift igen. 5. Fejl på et ALC-anlæg eller en CMS Client Det har ingen betydning for toggangen, at alarmer fra ALC-anlæg ikke håndteres. Ved enhver mistanke om, eller kendskab til fejl på et ALC-anlæg, herunder også målefejl og fejlalarm, suspenderes proceduren i punkt 4 for ALC-anlægget fra det tidspunkt, hvor [email protected] /scn 1577 København V Side 7 (8)

46 mistanken eller kendskabet opstår, indtil ALC-anlægget igen er meldt fejlfrit af driftsleverandøren. Det samme gør sig gældende for fejl på en benyttet CMS Client eller dens udstyr. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] /scn 1577 København V Side 8 (8)

47 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF r knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Gentofte/Jægersborg. Sen aktivering af ICI 1. Gyldighedsområde 2. Baggrund Dette trafikcirkulære gælder for ICI kørsel i begge retninger mellem Jægersborg og Gentofte. Da Gul hhv. Grøn kørtilladelse samt Rød stopindikering på enkelte ICI ruter først udsendes omkring 30 meter før det afsnitsmærke, som markerer endepunktet for den forudgående kørtilladelse, kræves ekstra agtpågivenhed af lokomotivføreren på ICI køretøjet. 3. Lokomotivførerens forhold Ved kørsel fra Gentofte mod Jægersborg ad 2. hovedspor på ruten frem mod afsnitsmærke LY02 skal lokomotivføreren være forberedt på at Gul hhv. Grøn kørtilladelse samt Rød stopindikering først sendes til ICI køretøjet umiddelbart foran afsnitsmærke LY02. Lokomotivføreren skal afpasse kørslen herefter [email protected] /ajaj Banedanmark CVR København V Side 1 (2)

48 Ved kørsel fra Jægersborg mod Gentofte ad 1. hovedspor på ruten frem mod afsnitsmærke GJ07 skal lokomotivføreren være forberedt på at Gul hhv. Grøn kørtilladelse samt Rød stopindikering først sendes til ICI køretøjet umiddelbart foran afsnitsmærke GJ07. Lokomotivføreren skal afpasse kørslen herefter. ***** Oversigt over gyldige r kan ses på [email protected] /ajaj Banedanmark CVR København V Side 2 (2)