Det Etiske Råds udtalelse om kloning.
|
|
- Edith Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde på at få vedtaget et verdensomspændende forbud imod forskning i og anvendelse af kloning af mennesker. * Det Etiske Råd er betænkelig ved dyrekloning - især somatisk dyrekloning (Dolly-kloning). Et væsentligt spørgsmål er, om den på længere sigt kan føre til kloning af mennesker. * Nogle af rådets medlemmer anbefaler et forbud mod forskning i og anvendelse af somatisk dyrekloning. - En teknik, som gør det muligt at fremstille et dyr ud fra en celle fra et voksent dyr. * Andre af rådets medlemmer vil anerkende dyrekloning (herunder somatisk dyrekloning) af hensyn til vigtigheden af den erkendelse, grundforskning kan give, med betydning blandt andet for sygdomsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse. * Et enigt råd mener dog, at hvis der fortsat skal foregå forskning i somatisk dyrekloning i Danmark, skal denne forskning reguleres således, at kloningsteknikkerne alene anvendes i videnskabeligt øjemed i forbindelse med grundforskning eller forskning i sygdomsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse. * Det Etiske Råd lægger afgørende vægt på, at skelsættende forskning, der giver anledning til væsentlige etiske overvejelser, offentliggøres på en sådan måde og i så god tid, at offentligheden gennem en åben debat kan få indflydelse på den teknologiske udviklingsproces. I. Indledning Fremkomsten af det klonede får Dolly har vakt stor opsigt, og har fremkaldt intens debat. Debatten handler om, hvorvidt man bør anvende kloningsteknikken eller ej, og om, hvorvidt man overhovedet bør forske i og udvikle denne teknik, eller om man fra lovgivernes side bør formulere et egentligt forbud imod denne type forskning. På den ene side har stået en række forskere, som har påpeget at udviklingen af Dolly rejser en række interessante perspektiver. Ikke fordi man forestiller sig at ville bruge teknologien til at fremstille store antal af genetisk identiske dyr. Men fordi udviklingen af den teknik, som gør det muligt at fremstille et dyr fra en celle fra et voksent dyr (somatisk kloning) - og dermed Dolly - giver mulighed for at erhverve ny grundvidenskabelig indsigt, bl.a. i aldringsprocesserne. Håbet er, at denne erkendelse senere vil kunne gavne behandlingen af en række forskellige lidelser. Desuden vil denne form for kloning muligvis vise sig anvendelig i fremstillingen af medicinske præparater i transgene dyr. På den anden side har Dolly også vakt afsky og forfærdelse. I Det Etiske Råds drøftelser har der været peget på, at kloning af dyr er udtryk for manglende respekt for det enkelte dyrs integritet, og at
2 anvendelse af kloningsteknologien vil føre til uønskede ændringer i vores opfattelse af, hvordan vi må behandle dyr og hvor grundlæggende vi i det hele taget kan tillade os at gribe ind i naturen. Desuden fremhæves det, at kloningsteknikken, uanset hvad den en gang i fremtiden muligvis vil kunne bruges til, rejser en lang række etiske problemer. Derudover kan man frygte, at udvikling og anvendelse af kloningsteknikkerne på dyr inden for en årrække vil føre til afprøvelse, udvikling og anvendelse af kloning af mennesker. Det vil næppe være teknisk muligt inden for en årrække, men muligheden eksisterer for, at de teknikker, der i dag kan anvendes til kloning af dyr, også en dag vil kunne anvendes til kloning af mennesker. I 1993 lykkedes det faktisk et amerikansk forskerhold at foretage embryonal kloning (se appendix) af menneskelige befrugtede æg. De klonede embryoner blev dog aldrig implanteret i en kvindes livmoder, og forsøget førte derfor ikke til, at identiske mennesker faktisk blev født. Det Etiske Råd skal i denne forbindelse alene diskutere spørgsmålet om somatisk kloning af dyr i relation til, hvilken betydning det kan få for vort menneskesyn og for udviklingen af kloning af mennesker. Det Etiske Råd tager ikke stilling til de dyreetiske aspekter af kloning af dyr. II. Kloning rejser spørgsmål Det Etiske Råd mener, at kloningsteknikken rejser en lang række komplicerede spørgsmål. Disse spørgsmål har i rådets drøftelser samlet sig i tre hovedgrupper: Vores syn på mennesker og dyr. * Hvad betyder udviklingen af - og den eventuelle anvendelse af - somatisk kloning for vores forhold til dyrene? Indebærer det, at dyrene i højere grad bliver betragtet som ting, bl.a. fordi man taler om at producere og fremstille dem? * Vil kloning medføre en yderligere forråelse af opfattelsen af dyr - eller er det blot en videreførelse af den "ensretning" af dyr, der hidtil er sket i landbrugsavlen? * Indebærer kloningsteknikken en overskridelse af en grænse, som mennesket ikke bør overskride. Kommer vi for tæt på at indtage en skaberrolle, hvis vi begiver os af med at klone dyr (og evt. også mennesker)? * Vil anvendelse af kloning af dyr (og evt. af mennesker) indebære en indskrænkning af den samlede genpulje eller biodiversiteten? Hvad er betydningen af en sådan indskrænkning? Er der tale om en forsimpling af naturens mangfoldighed og et brud på samspillet mellem kultur og natur? * Er det ikke led i en grundlæggende livsproces, at dyr og mennesker skal blive til ved, at en ægcelle smelter sammen med en sædcelle? * Kan man tale om, at vi som mennesker har en ret til en individuel identitet, som krænkes, hvis man tillader produktion af ens mennesker (kopier)? * Vil eventuelle klonede mennesker være ens? Deres arvemateriale ville i givet fald være (stort set) ens, men hvad med påvirkningen fra miljøet - og hvad med sjælen eller personligheden? * Kloning kan skabe "rod i generationerne", idet man kan få arvemæssigt identiske individer, der
3 tilhører forskellige generationer. * Bør man afveje fordele og ulemper ved anvendelsen af kloning af dyr, eller bør man afvise anvendelsen af kloningsteknikken med henvisning til, at teknikken i sig selv bryder med væsentlige etiske principper? Muligheder for regulering. * Hvilke fordele og ulemper er der ved at regulere anvendelsen af selve kloningsteknikken (metodebegrænsning), og hvilke fordele og ulemper er der ved at begrænse dens anvendelse til bestemte formål (formålsbegrænsning)? * Hvilke muligheder har vi for at fastholde et forbud mod kloning af mennesker og evt. af dyr i Danmark, når og hvis teknikkerne alligevel bliver udviklet i udlandet? * Burde det ikke påhvile dem, der ønsker at forske i eller anvende kloningsteknikkerne, at fremsætte argumenter for, hvilken gavn de kan gøre, fremfor den nuværende situation, hvor det er dem, der nærer skepsis, der skal argumentere for, hvilken skade kloningsteknikkerne kan gøre? Den fremtidige udvikling. * Vil en evt. tilladelse af kloning af dyr uundgåeligt føre til, at man om nogle år begynder at forske i - og udvikle kloning af mennesker? * Skal man ud fra den risiko forbyde forskning og udvikling af kloning af dyr for at forhindre udviklingen af kloning af mennesker? * Er der en reel fare for, at kloningsteknikken ad åre vil blive brugt til at frembringe mennesker med bestemte egenskaber, eller for at enkelte mennesker bruger teknikken til at skabe kopier af sig selv? III. Det Etiske Råds holdning til kloning af mennesker. Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. Det er rådets opfattelse, at det ikke er nødvendigt at argumentere for det selvfølgelige, at produktion af et menneske, der er en kopi af et allerede eksisterende menneske, er uacceptabelt. I rådets drøftelser har følgende dog særligt været fremhævet: For nogle af rådets medlemmer har det været afgørende, at kloning af mennesker vil være udtryk for, at mennesker produceres eller fremstilles. Formering ved kloning vil være et brud på det forhold, at undfangelsen af et barn kræver tilstedeværelse af både sæd og æg, altså materiale fra to forskellige individer; en kvinde og en mand. Dermed løsrives det at sætte et barn i verden fra den sociale sammenhæng og bliver et strengt teknisk anliggende. Det har også været fremhævet, at man her står over for teknikker, som antaster tanken om, at ethvert menneske er enestående, og at ethvert menneske har ret til en individuel identitet, til at være sig selv. Det Etiske Råd betragter det som selvfølgeligt, at ethvert menneske har og bør have en sådan ret. Det vil derfor være en krænkelse af et menneskes ret til en individuel identitet, af vedkommendes integritet
4 og værdighed, at blive bragt til verden som en kopi af et andet menneske, som dermed påtager sig rollen som original. For nogle er det i denne forbindelse afgørende, at man ved somatisk kloning kan skabe genetisk identiske mennesker på tværs af to generationer. Endelig har det væsentligste argument for nogle været, at frembringelsen af klonede mennesker krænker det grundlæggende princip om, at et menneske altid kun må betragtes som et mål i sig selv, aldrig som et middel til et andet mål. Det har endelig været fremhævet, at menneskekloning efter nogle medlemmers mening strider mod den kristne overbevisning - at mennesket ikke bør tilegne sig skaberrollen. På baggrund af drøftelserne mener et enigt råd, at det er af stor betydning, at enhver form for kloning af mennesker fortsat udtrykkeligt forbydes i Danmark. Rådet mener endvidere, at man fra dansk side bør arbejde på ad forskellige kanaler at få etableret et verdensomspændende forbud mod kloning af mennesker. Det gør man ikke mindst i erkendelse af, at medicinsk og medikoteknisk forskning og udvikling er international. Det Etiske Råd har derfor med tilfredshed konstateret, at bl.a. Europaparlamentet og WHO har opfordret til indførelse af et verdensomspændende forbud. IV. Det Etiske Råds holdning til kloning af dyr. I det følgende fremhæves rådets holdning til somatisk kloning af dyr (en teknik, som gør det muligt at fremstille et dyr ud fra en celle fra et voksent dyr, se appendix). Ønsket om at sikre, at kloning af mennesker ikke finder sted og ikke kommer til at finde sted, har foranlediget rådet til at udtale sig om dyrekloning af hensyn til risikoen for, at dyrekloning vil føre til menneskekloning. Der tages derimod ikke stilling til dyreetiske spørgsmål. Når det gælder spørgsmålet om somatisk kloning af dyr er rådet ikke enigt. Nogle medlemmer af Det Etiske Råd ser i den nyligt gennemførte dyrekloning af fåret Dolly en bekræftelse af, at der i forskerverdenen er vilje til at gå meget langt i retning af at manipulere med grundlæggende sider af naturen. Man kan derfor frygte, at holdningen i dele af det videnskabelige miljø i realiteten er åben over for menneskekloning, og at nogle er parate til at gøre forsøg hermed. Det har for disse medlemmer været væsentligt at sikre imod ethvert forskningsmæssigt tilløb til somatisk kloning. Da forsøg med og videre udvikling af somatisk dyrekloning af disse medlemmer ses som sikre skridt på vejen frem mod menneskekloning, bør man således forbyde denne form for dyrekloning og tilsvarende arbejde for, at forbudet bliver verdensomspændende, idet et sådant forbud kan betragtes som en nødvendig bom for videreudvikling i retning af menneskekloning. Disse rådsmedlemmer mener på den baggrund, at der bør indføres et forbud mod både forskning i og udvikling af somatisk kloning af dyr.
5 Andre af rådets medlemmer mener, at forskning i dyrekloningsteknikker fortsat skal være tilladt. Disse medlemmer mener, at grundvidenskabelig forskning, som skaber ny erkendelse, er vigtig. Den grundvidenskabelige forskning skal ikke begrænses, men begrænsningen må finde sted i overgangen fra grundvidenskab til anvendt teknologi. Dermed pålægges forskerverdenen samtidig en forpligtelse til stor åbenhed omkring igangværende forskningsprojekter og de etiske konsekvenser heraf. Samtidig er man ikke afvisende over for, at grundforskning i dyrekloning kan give resultater, som kan vise sig at være værdifulde i opnåelsen af øget viden om cellernes biologi og funktionsmåde, hvilket på længere sigt kan medvirke afgørende til forebyggelse og helbredelse af sygdomme hos både mennesker og dyr. Disse medlemmer vil derfor ikke anbefale et forbud mod forskning i dyrekloning, men mener, at forskningen bør reguleres således, at kloningsteknikkerne alene anvendes i videnskabeligt øjemed med henblik på grundforskning, sygdomsforskning og sygdomsforebyggelsesforskning. Disse medlemmer er endelig af den opfattelse, at forbudet i Danmark mod kloning af mennesker kan opretholdes, uanset kloning af dyr eventuelt tillades. Et enigt råd mener, at hvis der fortsat skal foregå forskning i somatisk dyrekloning i Danmark, skal denne forskning reguleres således, at kloningsteknikkerne alene anvendes i videnskabeligt øjemed i forbindelse med grundforskning eller forskning i syg-domsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse. Fremkomsten af Dolly er endnu et eksempel på, at offentligheden præsenteres for resultatet af skelsættende forskning, uden at man forudgående har haft mulighed for at drøfte, om det er en type forskning, man ønsker. Det bør man arbejde på at undgå i fremtiden. Det Etiske Råd lægger afgørende vægt på, at skelsættende forskning, der giver anledning til væsentlige etiske overvejelser, offentliggøres på en sådan måde og i så god tid, at offentligheden gennem en åben debat kan få indflydelse på den teknologiske udviklingsproces. V. Appendix Hvad er kloning? Fåret Dolly er resultatet af en såkaldt somatisk kloning. Man har taget en celle fra et voksent får, udtaget cellekernen, og derefter har man fjernet kernen fra en ægcelle og indsat cellekernen fra det voksne får i ægcellen, som siden er blevet sat op i livmoderen i et "rugemoder"får. Herefter er fåret Dolly blevet født med arveanlæg, der i alt væsentligt er identiske med arveanlæggene hos det får, hvor cellekernen blev taget fra. Det sensationelle ved denne metode er, at forskerne har "overtalt" det genetiske indhold i en specialiseret celle til at udvikle sig til et komplet får. Fosterceller indeholder koder til at kunne udvikle sig til alle slags celler - f.eks. hjerne-, hjerte- og yverceller; men når fosteret begynder at udvikle sig,
6 "slukker" de forskellige celletyper for evnen til at udvikle sig til andre celletyper end den type, de selv tilhører - en yvercelle kan ikke normalt udvikle sig til en hjerne- eller levercelle. Forskerne har med Dolly vist, at det er muligt at "genstarte" eller omprogrammere en kropscelle til at producere den oprindelige arvelige information igen. Dermed har man skabt et helt nyt får ud af en enkelt celle hos donorfåret. Ved embryonal kloning sker kloningen ved at dele et befrugtet æg på et meget tidligt tidspunkt i embryonalfasen (16-32 celler) og der udvikles så to eller flere genetisk identiske individer. Her er der tale om, at de klonede individer er arvemæssigt identiske med hinanden, men ikke med den han og den hun, der har leveret sæd og æg til processen. Fælles for de to teknikker er altså, at man skaber individer med identiske arveanlæg. Ved somatisk kloning er arveanlæggene hos donorfåret og Dolly i alt væsentligt identiske. Ved embryonal kloning er arveanlæggene hos samtlige de individer, der udvikles af et enkelt befrugtet æg, identiske. Endelig taler man også om kloning af gener som betegnelse for den proces, hvorved man mangfoldiggør enkelte gener eller dele af gener i bakteriekulturer eller gærceller. Her er der således ikke tale om mangfoldiggørelse eller kopiering af individer. Hvad kan kloning tænkes at blive anvendt til? Man har i kølvandet på nyheden om frembringelsen af Dolly diskuteret, om kloningsteknikken kan anvendes til væsentlige formål, bortset fra det bidrag, forskning i kloningsteknikken kan yde til den grundvidenskabelige viden om cellernes biologi og funktionsmåde. De fleste forskere afviser, at kloningsteknikken skulle være anvendelig i husdyravlen, dels fordi den er kostbar og omstændelig, dels fordi man kunne frygte en forringelse af avlsmaterialet, hvis man i større målestok ville lave formering ved kloning. Mange forskere peger dog på, at kloningsteknikken kan vise sig at være anvendelig i forbindelse med sundhedsvidenskabelig forskning og fremstilling af forskellige præparater. Kloningsteknikken kan f.eks. gøre det muligt at mangfoldiggøre transgene dyr, der anvendes til fremstilling af medicinske præparater. Ved at bruge et antal genetisk identiske dyr i forbindelse med medicinafprøvning på dyr, vil man desuden få en meget bedre mulighed for at vurdere den faktiske effekt af præparatet. Ved fremstilling af genmodificerede dyr til medicinproduktion, vil man ligeledes kunne anvende kloningsteknikken, fordi man dermed vil kunne formere et dyr, der er særlig velegnet til fremstilling af en bestemt type medicin. Hvad siger loven? Kloning af mennesker er forbudt i Danmark. Af loven om det videnskabsetiske komitesystem fremgår det i 15, Stk. 1:" Følgende forsøg må ikke foretages: 1) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstillingen af arvemæssigt identiske individer". Folketinget har den 25. januar 1994 vedtaget en motiveret dagsorden, som understreger, at det, der er forbudt på forskningsområdet, heller ikke er
7 tilladt som led i en lægelig behandlingssituation. På baggrund af den motiverede dagsorden har Sundhedsstyrelsen medtaget denne tilkendegivelse fra Folketinget i en vejledning om kunstig befrugtning (Vejledning nr. 109 af 13. juni 1994 om indførelse af nye behandlingsmetoder inden for forplantningsteknologien). Forbudet flyttes til lovforslaget om kunstig befrugtning, og kommer dér også til at omfatte behandling med samme formål, hvis den vedtages i den form, det foreligger nu. I forbindelse med spørgsmålet om kloning af dyr er der i dyreværnsloven (lov nr. 386 af 6. juni 1991) en mulighed for, at justitsministeren kan forbyde anvendelse af bioteknologi, genteknologi og lignende på produktionsdyr i landbruget: 12, stk. 2: "Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om og kan herunder forbyde anvendelse af bioteknologi, genteknologi og lignende på produktionsdyr i landbruget." Internationalt er der taget en række initiativer med henblik på at hindre anvendelsen af kloning af mennesker. Europa-parlamentet opfordrer i en protokol af 12. marts 1997 medlemsstaterne til at forbyde kloning, ligesom man opfordrer til indførelsen af et udtrykkeligt verdensomspændende forbud. Ligeledes har WHO opfordret til indførelse af et verdensomspændende forbud mod kloning af mennesker. Til forside
- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-35
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 31.1.2014 PE528.088v02-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Renate Sommer, Daciana Octavia Sârbu, Corinne Lepage, Bart Staes, Kartika
Læs mereBekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov
Læs mereDet menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning
Top/Bund Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 DET ETISKE RÅD 1999 Kolofon Titel: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 20.3.2015 2013/0433(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0100 Dok.: NIP20361 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 6-56
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 21.4.2015 2013/0433(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-56 Udkast til udtalelse Jude Kirton-Darling (PE551.861v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/ Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Sagsnr.: 2014-15-269-00421/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 227 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereKloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd
Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet
Læs mereBekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999
Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Læs mereEtik drejer sig om at sikre det gode liv
Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereBIOSAM informerer»»» Det er BIOSAM s opfattelse, at der skal. Dolly og klonerne
BIOSAM informerer»»» Dolly og klonerne Det er BIOSAM s opfattelse, at der skal fokuseres på de spørgsmål og problemstillinger, som kloning af dyr rejser. De nye teknikker rejser mange spørgsmål af etisk,
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereKolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:
Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);
Læs mereHøring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.
Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-221-02034/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 228 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereStatus som menneske - bioetik
Status som menneske - bioetik Af John-Erik Stig Hansen Hvornår starter det enkelte menneskes tilværelse? Det er et spørgsmål, man indtil for nylig kun skulle tro havde interesse for filosoffer og andre
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereForbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!!
FORBYD ZOOFILI SEX IMELLEM DYR OG MENNESKER! Forbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!! Det er ikke forbudt at dyrke sex med dyr i Danmark, forskere mener ikke at dyrene tager skade, men det mener vi, og
Læs mereL 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.
Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereKort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0892 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0892 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2013 COM(2013) 892 final 2013/0433 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kloning af kvæg,
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereVær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.
Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereVejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik - skriftlig version af indlæg ifm høring om præimplantationsdiagnostik arrangeret af CVK d. 29/8 2000 på Skejby Sygehus Af Peter Øhrstrøm Institut
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mere- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),
P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,
Læs mereBioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner
Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereUwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union. Forslag til RÅDETS DIREKTIV om markedsføring af fødevarer fra dyrekloner
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. december 2013 (OR. en) 18153/13 Interinstitutionel sag: 2013/0434 (APP) AGRILEG 181 DENLEG 163 VETER 127 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. december 2013
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKLONING. Læs nedenstående avisartikel og besvar de efterfølgende spørgsmål.
KLOIG Læs nedenstående avisartikel og besvar de efterfølgende spørgsmål. En kopimaskine for levende væsener? Hvis der havde været valg til årets dyr i 1997, var Dolly uden tvivl blevet vinder! Dolly er
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereSundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret
Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereDet Dyreetiske Råd 11. maj 2015. Dyreetik, dyrevelfærd og arbejdet i Det Dyreetiske Råd
Det Dyreetiske Råd 11. maj 2015 Dyreetik, dyrevelfærd og arbejdet i Det Dyreetiske Råd Indhold 1. Formål... 1 2. Baggrund... 2 2.1 Om Det Dyreetiske Råd... 2 2.2 Udvikling på dyreværnsområdet... 3 3. Lovgivningsmæssige
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereReagensglasbefrugtning af koæg
Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning
SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereBolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?
Hvem har ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Sundhedsfremme - Virksomhedens eller den enkeltes ansvar? 2 Kan vi motivere uden at stigmatisere? 3 Er sundhedsfremme en investering eller en
Læs mereFørerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I
P7_TA-PROV(2011)0214 Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereKolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:
Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1.1.1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Justitsministeriet 1.1 1.2 1.3 1.4 1.
1.1.1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Justitsministeriet Dato: 22. november 2002 Dok.: JNW20486 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 NOTAT om kloning af dyr 1.5.1 1.5.2 1. Indledning Kloning er blevet diskuteret
Læs mereKostpolitik for Duponts Gård
Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse
Læs mere