Status som menneske - bioetik
|
|
- Maria Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status som menneske - bioetik Af John-Erik Stig Hansen Hvornår starter det enkelte menneskes tilværelse? Det er et spørgsmål, man indtil for nylig kun skulle tro havde interesse for filosoffer og andre teoretikere. Med udvikling af de moderne medicinske teknikker er der imidlertid fulgt en lang række praktiske og svære etiske problemer, der i vid udstrækning kan føres tilbage til spørgsmål som: hvornår begynder livet? Og hvad er definitionen på et menneske? Seneste afsnit i denne diskussion er, om man må undersøge det befrugtede æg for arvelige sygdomme og smide de defekte æg ud. Problemerne er uhyre komplicerede, og mange forskellige del-problemer påvirker hinanden på lidt forskellig vis afhængig af det konkrete spørgsmål, der på et givet tidspunkt er til debat. Centralt i problemerne står imidlertid altid: hvornår bliver vi egentlig til? - og ikke bare som klumper af hud og hår men som menneskevæsener med rettigheder og krav til tilværelsen? At der er tale om menneskeligt liv fra det allertidligste tidspunkt, befrugtningen, er naturligvis klart. Spørgsmålet er imidlertid, om det er menneskeligt liv på anden måde end et hvilket som helst menneskeligt væv. Med andre ord: Hvornår er det et menneske, og ikke bare menneskeligt? Hvornår er der tale om en individuel person, eller som kristne ofte formulerer det, hvornår er der en sjæl? Selvom der ikke er nogen videnskabelig test på, om en sjæl - hvad det så end måtte være - er til stede eller ej, så kan de biologiske forhold under fosterets udvikling give visse retningslinier for de antagelser, man under alle omstændigheder må gøre. DEN BIOLOGISKE FORSTERUDVIKLING Selve befrugtningen, sammensmeltningen af æg- og sædcelle og dermed fremkomsten af det unikt nye arvemateriale, finder sted i æglederen. På det tidspunkt kaldes fosteret en zygote. Det er vanskeligt at definere et specielt øjeblik, hvor befrugtningen sker. Selve sammenstillingen af det genetiske materiale fra henholdvis far og mor forløber over et vist stykke tid (omkr. 36 timer), fra sædcellen er trængt ind gennem den første ægcellemembran, til kønscellernes genetiske indhold er fuldstændigt opblandet. Den tidligste form, zygoten, vokser ved at dele sig; først er der to celler, så fire osv. Mens denne celledeling finder sted, bevæger celleklumpen sig ned gennem æglederen til livmoderen. Her vokser den omkring 6. dag ind i slimhinden, hvor der ud fra celleklumpen dannes såvel det senere foster som de forskellige fosterhinder (moderkagen). I udviklingens 2. uge deles fostercellerne op i tre forskellige celle-lag, som er grundstammen til alle væv og organer i den voksne organisme. Det sidste celle-lag opstår omkring den 14. dag og kan iagttages som en fure-dannelse. I de første uger er det tidlige foster-forstadie ikke fastlagt til én bestemt skæbne. Mange forstadier når slet ikke at vokse sig fast i livmoderen men skylles ud ved den næste menstruation. Andre forstadier deler sig i to eller flere cellehobe og bliver derved til enæggede tvillinger, der i alle biologiske henseender er helt identiske, bl.a. med samme arvemateriale. Denne tvillingedannelse kan ske helt frem til 14. dag. Endelig bliver nogle få forstadier til en godartet eller i sjældne tilfælde ondartet svulst. Fra den 3. til den 8. uge anlægges de forskellige organer: hjerte, lever, hjerne osv. Ved slutningen af den 8. uge er kropsformen dannet, og fosteret er da ca. 3 cm langt. I den efterfølgende tid vokser fosteret uden større spring i udviklingen, og fra ca. 24. uge er fosteret levedygtigt udenfor livmoderen, såfremt det understøttes af en neonatalafdelings intensive terapi. DET TIDLIGSTE ØJEBLIK Hvor der hurtigt kan etableres enighed om, hvordan de biologiske forhold er, så gælder det ikke, når det drejer sig om menneskets specielle væsen, om de metafysiske eller sjælelige forhold. Grundliggende findes der to hovedgrupper af synspunkter om disse spørgsmål.
2 Kristne moralteologer - klarest formuleret af Den katolske Kirkes Troslærekongregation i f.eks. skrivelsen Donum vitae - mener i dag, at der er tale om et menneske fra befrugtningsøjeblikket, som dog ikke defineres helt præcist. Til grund lægger de, at hele den genetiske information er til stede, og at der i zygoten er potentiale til at udvikle sig til et menneske. De mener endvidere, at Gud på dette tidspunkt hælder (infunderer) en færdig sjæl ind i zygoten. Der er altså ud fra dette synspunkt tale om et i moralsk forstand fuldt og helt menneske, som trods en evt. meget kort jordiske tilværelse må forventes at indgå til evigt liv sammen med resten af menneskeheden. I betragtning af, at måske mere end halvdelen af den kødeligt opstandne menneskehed til sin tid vil være eneller flercellede organismer, der igennem århundreder ubemærket er blevet skyllet ud med kvinders menstruationsblod, uden at nogen har bemærket disse befrugtede ægs eksistens, - ja, så medfører Troslærekongregationens forestilling en række vanskeligheder. Det er heller ikke afklaret, om en sjæl kan spaltes og blive til to sjæle. Det ville nemlig være tilfældet, hvis et befrugtet æg blev forsynet med en udødelig sjæl på dag 1 og der herefter på f.eks. dag 10 skete en spaltning af cellerne i to klumper, således som det sker med enæggede tvillinger, der er genetisk identiske, og som kan opstå helt frem til 14. dag. Endnu en vanskelighed ligger i at afgøre, hvorvidt en svulst, der i sjældne tilfælde kan udvikles fra et befrugtet æg, også har en udødelig sjæl og altså også er et menneske. Indvendingerne besvares ofte med, at der ikke er tale om en positiv erkendelse af en sjæls tilstedeværelse men blot om det mest sikre tidspunkt. Eftersom der ikke findes en test på, om en sjæl faktisk er tilstede i det befrugtede æg, så er det mest sikkert at antage, at den er der fra begyndelsen, af frygt for ellers at overtræde det grundliggende drabsforbud. Da individualitet imidlertid af mange betragtes som et afgørende kriterium for menneskestatus, er et lidt senere tidspunkt i fosterudviklingen blevet udpeget som ligeså sikkert. Det fremføres, at der i hvert fald ikke kan være tale om et individ og altså ej heller om et besjælet menneske, før der som minimum er en biologisk garanti for individualitet, dvs. på udviklingens 14. dag. Dette synspunkt er bl.a. en del af grundlaget for den engelske lovgivning, hvilket eksempelvis har den konsekvens, at eksperimenter med det befrugtede menneskelige æg er tilladt frem til dag 14. BETINGET MENNESKESTATUS Den anden hovedgruppe af synspunkter lægger vægt på, at der skal være et biologisk substrat, før der overhovedet kan være tale om en menneskelig person, om et subjekt. Egentlig har dette synspunkt sine rødder tilbage til Aristoteles, som forestillede sig en trinvis udvikling over en plante- og dyresjæl til en menneskesjæl, der først optrådte, efter at en vis fosterudvikling havde fundet sted (vistnok 40 dage for drenge men 90 dage for piger!). Det er bemærkelsesværdigt, at den kristne middelalderkirkes store naturfilosof, Skt. Thomas Aquinas, også fastholdt denne forestilling om en gradvis udvikling af fosteret og dets sene besjæling. I en moderne udgave, tilpasset vor nuværende viden, finder tilhængerne af dette synspunkt, at selv den spædeste subjektive erkendelse forudsætter f.eks. udvikling af en hjerne, evt. blot som et mere eller mindre primitivt anlæg. Efter dette synspunkt er tidspunktet for, hvornår der tidligst kan være tale om et menneske, bestemt af anlæggelsen af organerne i ca. 8. uge. Men da f.eks. hjernen er under konstant udvikling, kan andre og senere tidspunkter også retfærdiggøres med denne argumentation, hvis en større eller mindre funktionsevne tillægges betydning. Det ville være afgørende, hvis man kunne finde et bestemt biologisk træk eller egenskab, der kunne fungere som kriterium for menneskelighed. Det er dog hidtil ikke lykkedes, idet selv de sværeste handicaps hos voksne jo ikke ændrer på deres menneskestatus. Selv for den hjernedøde er der ikke tale om, at han pludseligt skulle ophøre med at være menneske. Vi må derfor nok erkende, at der principielt ikke er noget biologisk eller fysisk enkeltfænomen, der i særlig grad karakteriserer og konstituerer mennesket. Mennesket er menneske i kraft af sin helhed og sammenhæng.
3 En radikal og ukompliceret løsning, der går uden om metafysiske bryderier, er at anse levedygtighed for det afgørende kriterium for tilegnelse af menneskeret. Dette ville betyde, at fosteret først er et menneske, når det kan opretholde livet udenfor livmoderen og umiddelbart vil blive erkendt som et menneske af alle andre mennesker. Blandt tilhængerne af dette synspunkt er der enkelte, som heller ikke finder, at det spæde barn er fuldt menneske med samme rettigheder som f.eks. et voksent individ. Synspunktet eksisterede i førkristne samfund og findes stadig i visse primitive kulturer. I dagens Danmark er der kun ganske få anti-filosofiske filosoffer, der har sympati for dette standpunkt. FOSTERETS RETTIGHEDER ELLER KVINDENS BEHOV Ud fra en fundamental respekt for det enkelte menneskes ukrænkelighed er der nu nogle konsekvenser, afhængigt af hvilket synspunkt man finder rigtigst. Såfremt man mener, at der er tale om et fuldt menneske fra et tidligt befrugtningsøjeblik bliver videre overvejelser overflødige: al form for indgriben, det være sig abort eller eksperimenter, som ikke direkte er til gavn for fosteret vil være forbudt. Dersom man mener, at der kan være tale om et menneske på et eller andet senere tidspunkt, f.eks. 14. dag eller 8. fosteruge, bliver indgriben herefter forbudt. Nogle vælger det tidligst mulige tidspunkt, som besjæling overhovedet kan ske på, for derved at være helt sikre på ikke at dræbe et menneske (dvs. et besjælet foster). Andre vælger det senest mulige tidspunkt for fremkomsten af den individuelle person, for derved at øge spillerummet for den gravide kvinde. I den periode, som ligger før dette skæringstidspunkt dvs. 14. dag, 8. uge eller evt. fødslen, vil der ikke være tale om et menneske med tilsvarende rettigheder. Hvilke før-menneskelige rettigheder kunne der så være tale om? Hvordan bør man behandle fosterforstadier eller fostre i perioden inden, at man anerkender dem som fuldt ud individuelle personer? GRADVIS UDVIKLING AF SJÆL OG LEGEME Hvis man tror, at sjælen hældes fuldt færdig på ét øjeblik ind i en klump celler, der indtil da blot har været død materie, så er der næppe grund til at tildele den før-menneskelige celleklump særlige rettigheder. Naturligvis bør vævet, det befrugtede æg, behandles med respekt, - samme respekt som man behandler andet menneskeligt væv med, amputerede lemmer, ligdele, osv. Hvis man ikke accepterer synspunktet om momentan opdukken af den menneskelige person eller øjeblikkelig besjæling af fosteret på et eller andet tidspunkt i udviklingen, så kan man alternativt forestille sig en gradvis udvikling af den menneskelige person/sjæl parallelt med den biologiske fosterudvikling. Grundliggende er det heller ikke indlysende, hvorfor menneskets sjæl nødvendigvis skulle tilføjes som en slags metafysisk ekstraudstyr ved en særlig procedure, der er adskilt fra det biologiske udviklingsforløb. Når Gud skaber det enkelte menneske gennem den kunstfærdige fosterudvikling, så kan sjælen, den menneskelige person, vel også være en del af denne udvikling. Det ville under ingen omstændigheder forringe Hans indsats, hvis sjæl og materie på organisk vis var sammenflettet allerede fra begyndelsen af og i indbyrdes vekselvirkning udvikledes jævnt og ligeligt. En sådan forestilling er i ganske god overensstemmelse med filosofisk tradition og moderne biologi, - og forekommer ganske plausibel. Det gør naturligvis ikke en definition af fosterets øjeblikkelige status - dets menneskekarakter på et givet tidspunkt - lettere. Imidlertid forekommer det så rimeligt, at fosterets rettigheder også kunne undergå en gradvis udvikling; og udviklingen i rettigheder kunne måske være afhængig af udviklingen i biologi. Før der overhovedet var tale om et individ (14. dag), kunne der være en forholdsvis beskeden grad af beskyttelse af fosteret, før anlæggelse af de forskellige organer (uge 8) kunne der være en mere omfattende beskyttelse, og endelig kunne der være en udvidet beskyttelse af fosteret frem til fødslen, hvorefter fuld menneskeret naturligvis måtte gælde. Den gradvise stigning i beskyttelsen af fosterets rettigheder - efterhånden som fosterudviklingen skrider
4 frem - har længe været en del af den almindelige, intuitive opfattelse såvel som af den danske lovgivning på området. Abort efter 12. uge er som bekendt ikke fri men kræver opfyldelse af bestemte betingelser. Modsat accepterer langt de fleste, også blandt abortmodstandere, at man i en livstruende situation, f.eks. ved graviditet udenfor livmoderen, godt kan foretage en abort selv på et forholdsvist sent tidspunkt. BIOETISK SAMMENHÆNG Selvom spørgsmålet om, hvornår man bliver menneske, er helt afgørende for, om et indgreb på et eller andet tidspunkt i fosterudviklingen er etisk tilladeligt eller ej, så har den foster-relaterede lovgivning i Danmark ikke taget sit udgangspunkt i overvejelser om fosterets status og rettigheder. Det har derimod været situationsbestemte hensyn, der har været afgørende for de bestemmelser og restriktioner, der findes på området. Derved opstår der meget let en tilsyneladende konflikt mellem de bestemmelser, der skal anvendes i forskellige situationer. Det virker f.eks. umiddelbart påfaldende for de fleste, at et foster frem til 12. uge frit kan aborteres og smides væk i en affaldsspand, mens der er snævre lovmæssige restriktioner for hvilke lægevidenskabelige forsøg til gavn for andre, man må udføre på samme foster. Faktisk må forsøg kun foretages frem til 2. uge, hvorefter forsøg i det hele taget er forbudt. Man kunne måske tro, at eksistensen af fri abort af fostre indtil 12. uge gav mulighed for en almennyttig anvendelse af disse fostre. Men som f.eks. juristen Lars Adam Rehof formulerede det i 1989: Reguleringen bør derimod tage udgangspunkt i de formål, man ønsker opnået, og de skadevirkninger, man ønsker undgået.... Det er klart, at der i denne holdning også ligger en stillingtagen til fosterets menneskestatus. Hvis man f.eks. sammenligner med de regler for forsøg med mennesker, som bl.a. er udtrykt i Helsinki-deklarationen om lægeetik, så fremstår det ovenfor citerede reguleringsprincip i diametral modsætning til disse regler. Det ville være et katastrofalt tilbageskridt i totalitær retning, hvis medicinske forsøg med voksne mennesker skulle tillades afhængigt af forsøgenes formål og ikke afhængigt forsøgspersonens accept. Når den statslige lovgivning bruger andre regler, hvis det gælder fostre og befrugtede æg, så er det fordi man forudsætter, at fosteret ikke har status som menneske. Grundreglen om, at formålet bestemmer reglerne, gør, at det er muligt at operere med forskellige niveauer af beskyttelse af fosteret afhængigt af den konkrete situation og af evt. særlige menneskelige, sociale, økonomiske eller politiske interesser. Den fleksible holdning til reglerne for håndtering af fostre gør derfor, at en demokratisk flertalsholdning kan bestemme praksis i konkrete situationer, men det medfører også, at der til stadighed kan ændres på denne praksis. Diskussionerne vil derfor næppe aftage men tværtimod blive kraftigere i takt med, at nye teknologiske muligheder opstår. DET ETISKE GRUNDLAG En etik bestemt af flertalsholdninger - til forskel fra en etik bestemt ud fra forestillinger om noget absolut rigtigt og absolut forkert - er ikke længere en etik. Der er ikke nogen samvittighedskrævende forpligtelse til at overholde påbud eller forbud, hvis de ikke er begrundet i en overordnet etik, en forestilling om det rette. Påbud og forbud skal selvfølgelig alligevel følges i et etikløst samfund, men da bliver det et spørgsmål om at undgå magthavernes sanktioner, snarere end respekt for det etiske grundlag. Hvis det ikke anses for etisk begrundet at betale sin skat, så er det kun frygten for opdagelse, der holder én tilbage fra skattesnyderi. Som det er alle bekendt, er skattesnyd en ret udbredt kriminalitet. Ligesådan med bioetik. Hvis der ikke handles ud fra etiske grunde, så er der al mulig grund til at frygte en kaotisk og uønskelig udvikling på længere sigt. Etisk begrundede rammer for udviklingen kræver konsistens, overensstemmelse og sammenhæng i de relevante holdninger og love. Derfor må etiske overvejelser om reagensglasbefrugtning, anvendelse af fostervæv, gensplejsning på fostre m.v. nødvendigvis ses i sammenhæng med den frie aborts faktiske udsagn om det danske samfunds etiske stillingtagen til fostres menneskestatus. Med tilladelse fra forfatteren centerleder, overlæge, dr.med. John-Erik Stig Hansen Artiklen har tidligere været offentliggjort i Kristelig Dagblad, 16. januar 1996 Opdateret: 26. februar 2005 Copyright John-Erik Stig Hansen. All rights reserved.
5
Det Etiske Råds udtalelse om kloning.
Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDrægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.
Drægtighedskalender Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereBehandling for ufrivillig barnløshed
Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret
Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereHomoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død
Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik - skriftlig version af indlæg ifm høring om præimplantationsdiagnostik arrangeret af CVK d. 29/8 2000 på Skejby Sygehus Af Peter Øhrstrøm Institut
Læs mereNOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur
Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål
Læs mereRødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor
Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereBekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereBent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt
1 of 6 2013-12-21 21:37 Bent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt Bent Lexner 13. december 2011 13. DECEMBER Som mennesker skal vi opføre os ordentligt over for hinanden
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereCopyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut
KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereINFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik
INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Læs mereArgumentationsanalyse
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereUltralydscanning af underlivet hos gynækologen
Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem
Læs mereDet er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereDet er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?
Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereFN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper
FN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper AF JOHANNES HENRIKSEN 25. januar 2016 00:00 http://www.kristeligt dagblad.dk/kirke tro/fn naermer sig religioese grupper 1/7 En kvinde bærer en sæk majsmel,
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereStatsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør
Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader
Læs mereSådan bruger du bedst e-mærket
1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereHold op med at mærke efter i dig selv
Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereReferat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale
Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mere