Videnskaben om økonomien er gået under for økonomien
|
|
- Harald Paulsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.2/ Videnskaben om økonomien er gået under for økonomien Økonomisk motivation... 2 Distinktionen mellem økonomi og videnskab er videnskabelig... 2 Penge... 3 Pengenes værdi... 3 Pengenes funktion... 4 Markedet, det økonomiske systems indre omverden... 5 Produktiv og uproduktiv akkumulering af penge... 6 Konklusion... 8 Økonomisk teori og videnskab består i beskrivelser af dynamik og rationalitet bag og i det økonomiske system, dvs. i begrebslig og teoretisk indkredsning af og definition på det økonomiske funderet i metodisk empiriske betragtninger. Videnskaben om det økonomiske er således ikke at identificere med økonomien i sig selv, men mere at se som en videnskabelig disciplin, der burde stå autonomt i forhold til økonomien, hvorfra den ser økonomien, det økonomiske system i sig selv på videnskabens egne betingelser uden at forveksle videnskab med økonomi. Selve afgrænsningen af økonomien i forhold til videnskaben om økonomien burde således være indskrevet som en distinktion i videnskaben selv, hvor videnskaben etablerer sin autonomi ved ikke at lade sandhedskriteriet identificere med det økonomiske kriterier for hensigtsmæssighed og mening 1. Sandheden om økonomien skal med andre ord ikke betinges af, om den er et økonomisk aktiv eller ej. Det ville være udtryk for en underminering af videnskabernes autonomi, hvis kvalificeringen af sandheden inden for de videnskabelige discipliner skete på baggrund af en vurdering af, om den kan sælges eller ej. 1 Tidligere videnskabsminister, Helge Sander, identificerede af ideologiske årsager de økonomiske succeskriterier med videnskabens kriterier for sandhed, når han højtideligt erklærede, at videnskabens berettigelse bestod i sandhedens markedsværdi. Det var det, som lå i at minimere afstanden mellem forskning og faktura. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
2 Økonomisk motivation 2 For at få hold på det økonomiske, så er videnskaben om økonomien nødt til at indikere incitamentet i den økonomiske rationalitet, dvs. udvikle begrebsligheden omkring inertien i økonomien til forskel fra andre former for individuel psykisk og social incitament. Vi taler her om den økonomiske aktørs bevæggrunde, det, der driver værket, skaber dynamik, mening og fremdrift i det økonomiske system. Det økonomiske incitament, mening i økonomisk forstand, formålet med og rationaliteten bag økonomien, det økonomiske subjekts hensigter kan forsøges indkredset på følgende vis: Den økonomiske aktør opstår omkring intentionen om at opnå et maksimum af tilgodehavender hos alle andre aktører. Dette forhold kan konkretiseres med positive iagttagelser af alle den økonomiske rationalitets afkroge og på alle systemets niveauer. Penge er den ene økonomiske aktørs tilgodehavender hos alle andre. Dvs. pengene er helt centrale for den økonomiske betragtning, for de er udtryk for den mest likvide form for tilgodehavende hos den ene i forhold til alle andre, det hvorom den økonomiske rationalitet centrerer sig. Distinktionen mellem økonomi og videnskab er videnskabelig Det kan beskrives videnskabeligt, hvad vi gør her ved eksplicit, dvs. autonomt i videnskabelig forstand at indskrive beskrivelsen af det økonomiske i den videnskabelige diskurs og kvalificere den som sådan til forskel for den økonomiske betragtning. Grænsen mellem videnskaben og økonomien aftegner sig netop her. For når videnskaben beskriver motivationen i økonomisk forstand, så kvalificeres denne beskrivelse som sand eller falsk uafhængig af den økonomiske motivation. Det er rigtigt eller forkert, at motivationen hos aktøren på markedet danner sig om bestræbelsen på at opnå et maksimum af tilgodehavender hos alle andre, og det rigtige og forkerte i beskrivelsen afhænger ikke af, om det er lukrativt eller ej i økonomisk forstand at beskrive den økonomiske motivation. Den videnskabelige diskurs henter sin gyldighed i distinktionen mellem hvad der er sandt og falskt, hvor den økonomiske betragtning kvalificeres over distinktionen mellem hvad der er lukrativt for den enkelte aktør og hvad der er mindre lu- 2 Rent begrebsligt så overlapper betydningerne af motivation, incitament, formålsmæssighed, hensigtsmæssighed, teleologi, mening, drift, inerti, osv hinanden her, hvor der dybest set er tale om noget, der skaber et umiddelbart falskt indtryk af selvfølgelighed. Man kan sige, at disse udtryk er med til at fremmane indtryk af noget oprindeligt givent, som bærer og konstituerer selve det økonomiske system, hvor der i realiteten er tale om en gensidig konstitution i systemteoretisk forstand, fordi selve den økonomiske rationalitet er lige så afgørende for rationalitetens formålsmæssighed, som formålsmæssigheden kan siges at være afgørende for systemet. Uden et økonomisk system var der ingen økonomiske motiver, og uden motiverne, der lever ved systemet, så var der heller intet økonomisk system. Begreberne indbyder til forsimplet essensmystik. Søg på essensmysticisme via Google. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
3 krativt. Orienterer man sig mod, hvad der er lukrativt i økonomisk forstand, så agerer man performativt som henhørende under den økonomiske rationalitet, dvs. man indskriver sig aktivt under den økonomiske rationalitets performance. Videnskaben producerer videnskabelige beskrivelser. Deres sandhedsværdi afhænger ikke af, om de kan sælges eller ej. Det kan beskrives videnskabeligt, og det er en videnskabelig betragtning, der opstår ved at gøre det. Her i teksten, som de kære læser sidder og læser, der falder beskrivelsen af beskrivelsen som en videnskabelig kvalificering af sig selv som videnskab. For så vidt som de forstår teksten, er de med til at kvalificere videnskaben som videnskab. Videnskabens budskaber, beskrivelser, kan også sælges. Men det er ikke det, der kvalificerer dem som sande i videnskabelig forstand. Vurderingen af den videnskabelige beskrivelse i økonomisk forstand henhører under det økonomiske, lige ledes kvalificeret og skabt i og med selve vurderingen. Varer og ydelser, der kan sælges på markedet, er aktiver i økonomisk forstand, på samme måde som pengene og de mere faste kapitalværdier er. Det falder under den økonomiske videnskabs genstandsfelt, videnskabens måde at afgrænse sit forskningsfelt på, når varer, ydelser, penge, kapital beskrives som aktiver. Penge Pengene fungerer som betalingsmiddel. De er aktiver, hvor gæld er passiver. Begrebsparret aktiver og passiver indikerer selve pengebegrebets polaritet, deres dobbelte karakter. Den ens tilgodehavender er andres gæld, et aktiv for den ene er en eller alle andres passiv. Penge er således et komplekst fænomen, bestående i kredit- debitrelationer. Den enes tilgodehavender hos alle andre, eller den enes tilgodehavende hos en eller flere andre. Pengenes værdi Verden bliver ikke rigere af at sætte sig selv i gæld. Ved at inddrage pengenes dobbelte karakter i betragtningen, så bliver det klart, at verden ikke nødvendigvis bliver rigere af at sætte sig i gæld til sig selv, eller ved at skrive veksler på fremtiden. Penge er ikke ret meget værd i sig selv nu om dage. Deres værdi som betalingsmiddel i udvekslingen af varer og ydelser mellem købere og sælgere er betinget af prisen på penge, bl.a. sat i penge. Prisen på penge kan også sættes på anden vis. Med guldfoden 3 var der tale om, at pengenes værdi som betalingsmiddel blev 3 Guldfoden blev afskaffet i 1971, hvor USA opgav resterne af den form for garanti, der ellers altid havde knyttet sig til pengenes funktion. Ind til da havde man været af den overbevisning, at hvis ikke centralbanken, kongen eller andre med lovsikret ret til at udstede penge inden for et domæne, garanterede pengenes værdi med løftet om til enhver tid at ville indløse de prægede møntenheder for guld eller andre ædelmetaller, så ville tilliden til pengene som betalingsmiddel forsvinde sammen med pengenes funktion i det økonomiske system. Ind til da hvilede pengene på Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
4 sikret af udstederen af penge med garanti for, at pengenes pålydende værdi til enhver tid kunne ombyttes for et bestemt kvantum guld. Sølv og platin har været anvendt på samme måde. Prisen på penge afhænger af, hvor mange der findes af dem. Er der mange, så falder de i pris, der opstår inflation, prisstigninger på varer, ydelser og andre kapitalværdier. Er der få, så stiger prisen på penge og deres distributive kraft stiger, dvs. de samme nominelle talværdier vil i prisdannelsen distributivt indikere relativt flere goder og ydelser. Det henhører under markedets prisdannelsesmekanisme 4. Pengene er altså ikke meget værd i sig selv, men optræder som mål for alt andet i økonomisk forstand, dvs. som mål for alt, hvad der kan sættes pris på. De værdier, der sættes pris på, svarer altså ikke til prisen, pengene, for pengene og pengeprisen er ikke noget værd og har således ikke et værd i sig selv, der svarer til det, den sættes på. Pengenes funktion Prisen er som udtryk for værdi ikke værdien selv, hverken som bytteværdi eller nytteværdi. Prisen og pengene er ingen ting værd, men virker og fungerer i referencen som økonomisk indikation for værdi, kvalificeret og båret i en økonomisk kommunikativ praksis, hvor køber og sælger agerer ved at udveksle en vare eller en ydelse mod betaling. Ydelsen og varen bevæger sig i udvekslingen den modsatte retning af pengenes. Køber modtager varen eller ydelsen mod betaling i penge, der tilfalder sælger. Sælger sætter prisen på sin ydelse ud fra en vurdering af, om den opnåede betaling er af større værdi for denne på markedet end tabet af den afgivne ydelse eller ud fra en anden form for motivation, der falder uden for den økonomiske rationalitets form for formålsmæssighed. Køberen betaler ud fra en vurdering af, om den betalte pris er udtryk for et mindre tab af værdi i købekraft end værdien af det opnåede, eller ud fra en motivation, der ikke lader sig kvalificere som henhørende under den økonomiske rationalitet. Mødet i handelen finder ideelt set kun sted, hvis køber og sælger på hver sin side vurderer, at udvekslingen er til egen fordel. Den enes fordel er ikke den andens. Handelen kan betragtes som til begges fordel. Men handelen kan ikke siges at forsikringen om at pengene havde værdi i guld. I dag hviler deres funktion alene på tillid, tro og overtro. 4 Vi taler her om markedets mekanismer i klassisk forstand, hvilket faktisk ikke ser ud til at gælde længere. Siden begyndelsen af 1970 erne har der været en gigantisk inflation i pengemængderne, men især over de sidste 30 år har denne inflation manifesteret sig i mere og mere abstrakte, dvs. afledte former for finansielle produkter, der kun kan siges at have meget lidt at gøre med realøkonomien. Se senere i dette essay, hvor der forsøges at skelne mellem produktiv og uproduktiv økonomisk aktivitet. Der er tale om en yderst tvivlsom distinktion, som jeg på ingen måde mener at der er redegjort for i dette essay, eller andre steder for den sags skyld. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
5 bygge op til eller bidrage til en højere form for formålsmæssighed, for der findes dybest set ikke sammenlignelige værdibegreber bag det økonomiske systems hændelser. Afgivelsen af købekraft kan finde sted ud fra motivationen om at opnå købekraft. I så fald er der tale om økonomisk rationalitet. Det kaldes en investering. Den kan også finde sted ud fra motivationen for at slippe for at skulle betale frem over, hvilket også henhører under den økonomiske rationalitet; En skyldner kan købe sit gældsbevis ud, hvis det er kontraktligt nødvendigt eller hvis denne kan og skønner, at tilbagebetalingen af gælden fremover vil medføre et større økonomisk råderum på dennes side, end hvis denne beholder sine penge, dvs. frem for at bruge dem på at betale sin gæld tilbage. Skyldneren har måske mulighed for at beholde sine aktiver, sine penge, sine likvide tilgodehavender hos alle andre, frem for at afvikle et passiv for på den måde måske at vinde flere aktiver på et lidt senere tidspunkt. Det er alt sammen økonomiske betragtninger, altså udtryk for økonomisk rationalitet. Markedet, det økonomiske systems indre omverden 5 Hvis markedet for udvekslinger går i stå, så skyldes det, at der er mangel, frygt for mangel på likviditet, eller at motivationen for at betale for ydelser og goder er fraværende af andre årsager end de rent økonomiske. Det sidste handler om motivationer, der ikke er økonomiske, men som afgør om den økonomiske rationalitet overhovedet kommer til udfoldelse! Hvis et menneske er tilfreds med tilværelsen, og har stillet alle sine behov uden om pengeøkonomien, så er motivationen for at købe og sælge, opnå købekraft eller afgive den borte. De generelle konjunkturer handler bl.a. om, hvor stor tiltro der generelt er på markedet til fremtidig indtægt og omsætning. Manglende tro på indtægt fører til sparsommelighed og akkumulering af penge, afvikling af gæld og færre penge i samfundet. Tiltro til indtægt og omsætning fører til gældsstiftelse, udstedelse af penge og udveksling af varer og ydelser mod betaling i penge, fordi ingen er bange for at komme til at mangle penge. 5 I systemteoretisk forstand taler man om markedet, som det økonomiske systems indre omverden. Det centrale er her, at markedet er et andet for enhver, netop fordi det kognitivt genereres for iagttageren ud fra dennes forudsætninger. Produktionsvirksomheden ser markedet for sine produkter, dvs. potentielle købere og konkurrenter. Markedet er i det perspektiv et helt andet, end det er for køberen. Og det korte og lange i det er, at markedet netop ikke kan iagttages entydigt rigtigt fra noget sted. Det olympiske perspektiv mangler så at sige. Pengemængder kunne fx tegnes op i en kommulativ angivelse, sådan a la BNP. Men sagen er, og det ser ud til at forbigå den gældende fagvidenskab på det økonomiske felt, at pengene ikke kan oversættes til eller tages som ækvivalent udtryk for noget som helst. Rent kvantitativt så kan omsætningen i penge godt måles. Men relationen mellem disse nominelle værdier, og det de står som mål for, glimrer ved sit fravær. Troen på at der skulle gælde et entydigt oversættelsesprincip mellem penge og anden realitet må siges at være det moderne samfunds egentlige overtro, tilfældigvis forklædt som og faktuelt set konstituerende for den såkaldte økonomiske videnskab, der af samme grund kan siges at være ren mystik. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
6 Penge er gældsbeviser, mere eller mindre likvide former for betalingsmidler. Uden gæld, ingen penge, netop fordi at penge er gæld. Penge er den enes tilgodehavender hos alle andre, det der driver den økonomiske aktivitet. Produktiv og uproduktiv akkumulering af penge Det hedder sig, at drivmidlet i verdensøkonomien er olie. Gas er også et drivmiddel, lige som andre energikilder virker i udvekslingen og udviklingen af goder og ydelser. Rigtigt er det, at for så vidt at der ligger fysisk aktivitet bag produktionen og udvekslingen af økonomiske aktiver, så er det udtryk for, at nogle fysiske muligheder realiserer sig. Enhver form for fysisk realisering af en mulighed koster i fysisk forstand, dvs. realiseres på bekostning af mængden af de for det økonomiske system til enhver tid stående mulighedsbetingelser. Olien er en absolut begrænset energikilde, og afbrændingen af olie fører til mindre olie samt ødelæggelse af jordens livsbetingelser. Det samme gælder for de andre former for fossilt brændsel. Over de sidste 150 år har den reelle økonomiske omsætning og generering af tilgodehavender i økonomisk forstand primært knyttet sig til forbruget af fossile brændsler 6, inden for de sidste 100 år primært olie. Derfor er drivmidlet i den økonomiske rationalitet blevet mere knap end nogen sinde før, samtidigt med at jordens livsbetingelser forsvinder i takt med den økonomiske vækst, reelt produktive side af økonomien. Forbruget og omsætningen har ført til mangel i økonomisk forstand, mangel på olie, rent miljø, livsrum og fremtid. Og forsøget på at kompensere for mangelen på fossilt energi er resulteret i en ny form for uproduktiv generering og akkumulering af penge, finansbobler og virtuelle finansielle markeder, uden nogen konstruktiv funktion i realøkonomien 7. Penge kan akkumuleres som mere eller mindre realistiske krav på fremtidige ydelser og køb af varer. Der kan være akkumuleret gigantiske krav på fremtiden et sted i verden samtidigt med at der mangler likviditet andre steder. Det karakteriserer bobleøkonomien. Tilvæksten af uproduktive penge, gældsbeviser, er kernen i finanskrisen. For over hovedet at få den mest basale form for udvikling og formidling af de grundlæggende behovstilfredsstillelser til at finde sted, må der være penge eller andre byttemidler til rådighed i økonomisk forstand. Hvor pengeøkonomien er brudt sammen, fx som vi ser i PIIGS-landene i øjeblikket, der ligger ressourcer hen og forbliver ubrugte lige som menneskene, der ikke har noget at arbejde med. Samtidigt med det ser vi, at gigantiske formuer i form af tilgodehavender isolerer sig på små golde øer i verdensøkonomien, hvor de bliver stående som aktiver, tilgodehavender, der ikke tør manifestere sig, gøre sig gældende i realøkonomien, 6 Gas, olie og kul. 7 Krige om ressourcer, finansieret med seddelpressen, har været dagens orden siden tidernes morgen. Afskaffelsen af guldfoden var konsekvens af USA's forsøg på at finansiere Vietnam-krigen. Adskillige krige er finansieret med seddelpressen siden. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
7 af angst for at blive afsløret som alt for urealistiske krav på fremtidens varer og ydelser. Således findes der i øjeblikket gigantiske pengebeløb, likvider, krav på likvider, derivater, futures, osv. som bevæger sig rundt i verdensøkonomien som tal i den finansielle sektors elektroniske univers uden mod til at slå sig ned som andet end helt abstrakte krav på fremtiden (derivater). Disse mange penge genererer ikke udvekslinger mellem mennesker med fysiske behov for at yde i kraft af sin arbejdsevne og modtage varer og ydelser mod betaling. De cirkler rundt som handler med penge og afledte pengeværdier uden at manifestere sig i realøkonomien 8, samtidigt med at der mangler penge, aktive betalingsmidler i hænderne på de arbejdsløse masser, der kun har gæld, passiver. Dem, der har akkumuleret et maksimum af tilgodehavender i overensstemmelse med det økonomiske subjekts rationalitet, har krav på det hele, men ikke brug for noget, og tør ikke manifestere sit krav, bruge sine penge, af angst for at disse krav skulle afsløre sig som alt for abstrakte og urealistiske, dvs. værdiløse krav på fremtiden. Grunden til, at deres akkumulerede penge så alligevel tenderer mod at blive værdiløse, er den simple, at de har for mange af dem. De har sejret ad helvede til i økonomisk forstand! Verdensøkonomien vidner p.t. om et system, hvis inerti tenderer mod at underminere sig selv. Dem, der mangler penge, betalingsevne, de har nemlig ikke mulighed for at opnå betalingsevne, fordi alt allerede er i hænderne på dem, der ikke vil afgive sin betalingsevne af angst for at blive mindre betalingsdygtige. I mellemøsten findes der fx meget rige familier, der har tjent formuer ved salg af olie og gas. Disse penge er investeret i kapitalværdier, som aktiver, med hjemsted i skatteøer i verdensøkonomien. Alverdens kreditorer har således aktiver anbragt i skattely for et sted mellem 130 billioner kr. og over 200 billioner kr. Alverdens nationalstater står samtidigt i gæld, dels til egne borgere og virksomheder, dels til udenlandske økonomiske aktører. Dvs. de institutioner, der udgør den formelle rygrad i det økonomiske system, altså forudsætningen for pengenes funktion som betalingsmiddel, er gældsatte til det, der hviler i disse nationale og internationale formelle strukturer. Dvs. det, der bærer pengenes funktion, staterne, de står i gæld til det marked, som staterne bærer. Staterne har med andre ord glemt sin økonomiske magt over pengenes funktion i en form for tilbedelse af den økonomiske magt under betegnelsen det fri marked. Det fri marked beskrives og opleves i den globalt herskende økonomiske orden som løsningen på alverdens problemer, hvorfor staterne, nationalstaterne med deres konstituerende rolle i forhold til markedet, pengemarkedet og hele det pengeøkonomiske system, bruger den statslige og politiske magt i forsøget på at redde markedet. Man glemmer af ideologiske grunde statens og det politiske systems egen magt i forsøget på at redde det, som er båret af stat og politik. 8 Dvs. den del af økonomien, der har en reel fysisk pendant. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
8 Således ligger forskellige nationalstaters økonomi i ruiner, fordi man har brugt sine midler i forsøget på at redde fx finanssektoren og fraskrevet sig retten til at generere likviditet i de økonomiske sammenhænge, hvor der er brug for det af realøkonomiske grunde. På europæisk plan har medlemmerne af Euroen opgivet deres lokale møntenhed til fordel for en stærk fælles mønt, med det formål at få andel i verdensøkonomien. Men på lokalt plan mangler der likviditet, således at arbejdskraft og ressourcer ligger ubrugte hen. Det er det nødvendige resultat af ca. 30 års misforstået økonomisk politik. Et gigantisk monetaristisk, altså ideologisk og økonomisk eksperiment, der på mange måder tenderer mod ikke bare at blive det moderne samfunds akilleshæl, men som også tenderer mod at føre til helt uoverskuelige problemer for livet i sin helhed og menneskeheden som sådan her på den lille blå planet. I bestræbelsen på at opnå økonomisk succes i global skala, så har det moderne individ og samfund fortrængt og diskvalificeret den videnskabelige forståelse for økonomien, sådan som den fungerer. Konklusion Videnskaben om økonomien er således gået under for økonomien. Bestræbelsen på at opnå den ultimative købekraft på globalt plan har eroderet pengenes funktion i de fleste af jordens langt mere økologiske og bæredygtige lokalområder. Og der, hvor realøkonomien fungerer på globalt plan, der sker det fortsat på bekostning af realøkonomiens fundamentale mulighedsbetingelse, nemlig energien i form af fossile brændsler. Oliepriserne 9 vil frem over svinge hysterisk op og ned, mest op, for til sidst at afsløre olien som den absolut begrænsede mulighedsbetingelse for den globale realøkonomi. Væksten vil standse, ophøre som resultat af den økonomiske rationalitets selvnegerende performance. Men det falder som en viden, der kvalificeres uden for det politiske og økonomiske systems kognitive rækkevidde. Problemet er nemlig, at sandheden om den økonomiske rationalitet er gået under for økonomien med dens selvnegerende adfærd. 9 Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,
Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereØkonomisk vækst eller hvad!
Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3
Læs mereDet økonomiske menneske
Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning
Læs mereBegrebet finanskrise, i krise!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereDet er for alvor ved at gå op for især den amerikanske befolkning, at vi her har at gøre med et reelt alternativ til statens inflationspenge.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins var d. 19-11-2013 for første gang over 700 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende
Læs mere(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)
1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og
Læs mereØkonomi og metafysik
Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,
Læs mereHar vi råd til økonomien?
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems
Læs mereDen halve sandhed er den bedste løgn
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til
Læs mereKold krig og ideologi
Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for
Læs mereMere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen
Læs mereBankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring
Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten
Læs mereBudskab, fællesskab og forskning
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,
Læs mereBitcoin, legal sort økonomi!
Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,
Læs mereAf Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y
1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse
Læs mereOccupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)
1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget
Læs merePenge af navn og af gavn
Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.
Læs mereStaten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)
Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage
Læs mereEuropas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes
1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens
Læs mereIndividualitet, fællesskab og anstændighed!
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereMAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?
PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring
Læs mereMed sans for forskelle, værdier og kvalitet 1
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs merePenge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel skaber udbud Udbud skaber efterspørgsel Rigdommen forudsætter fattigdom Paradoks
Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Penge Hvad er penge? Gæld! Efterspørgsel
Læs mereEn iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-
Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale
Læs mereSocial nødvendighed og den højere asociale nødvendighed
Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,
Læs mereDen store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med
Læs mereHvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?
Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?
Læs mereFacebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)
Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.
Læs mereAnalyse 24. marts 2014
24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,
Læs mereDet moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.
En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereVejledning til bedømmelsesdelen
Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.
Læs mereLidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.
Læs mereOm fejltagelsens akkumulerede effekter i ugens bytte- og nytteværdier
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, foredragsholder m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5279 Odense N. (tlf. 36932363) (CVR-nr. 26639328) (Girokonto 12000375) Om fejltagelsens akkumulerede effekter
Læs mereAf Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og
Læs mereMental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31)
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger: Steen Ole Rasmussen. Mental omskæring 1 Når løsningen er problemet, bliver terapien til sygdom. (Kommentaren til uge 31) Ca. 43 % af den spanske ungdom
Læs mereMarkedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)
1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 9.12.2003 KOM(2003) 761 endelig 2003/0295 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om udarbejdelse og indberetning af data vedrørende den kvartårlige
Læs mereMarkedsfundamentalisme. Det moderne projekt
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!
Læs mereStår arbejdsmarkedet til rådighed for dig!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER
LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs merePengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.
Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereMedier og journalistik 2017
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 29/1 2017 Medier og journalistik 2017 Distinction is perfect continence G. Spencer Brown, Laws of form, London 1969 Den vesteuropæisk amerikanske verdens sociale selvbeskrivelse
Læs mereØkonomiNyt nr. 5-2008
ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereUdsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015
Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSamfundets økonomiske system
Samfundets økonomiske system En kommentar til Die Wirtschaft der Gesellschaft af Niklas Luhmann 1988 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det Stenske Forlag 2016 ISBN 978 87 994531 4 6 Bøger og artikelsamlinger:
Læs mereOm sandhed, tro og viden
Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf
Læs mereDECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE
DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereTeknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )
Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det
Læs mereIndividuelt forbrug og fælles betingelser
Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereNyhedsbrev 8 januar 2016
Nyhedsbrev 8 januar 2016 Jeg gerne starte med at ønske alle et godt nytår og tak for den støtte vi oplever til vores arbejde. Jeg vil gerne indlede med at referere en ejer som ringede og sagde til mig,
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereThe United States of Europe, monetarismen og det store forbillede, USA!
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 7/10 2012. The United States of Europe, monetarismen og det store forbillede, USA! The United States of Europe, monetarismen og forbilledet USA... 1 En dag i Europa...
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereOLIE OG GAS PRODUKTION I USA
OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereRoskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015
1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med
Læs mere15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen
15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige
Læs mereIngen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mere