Budskab, fællesskab og forskning
|
|
- Bo Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/ Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem, udbydes af foreningen Gode Penge 1, men efterspørgslen på budskabet er begrænset på markedet for den slags, hvor den videnskabelige sandhed i det hele taget ser ud til at være gået fra forskning til faktura og videre ud i intet. Markedets sandhed om markedet Spørgsmålet om sandheden om markedet overlades i vores del af verden til markedet at afgøre. Og hvis markedet kun er en dårlig dommer i spørgsmålet om, hvorvidt markedet er den sande dommer, så tenderer sandheden om markedet mod at gå under for markedet! Dette for markedet lidet flatterende budskab er videnskabeligt kvalificeret alene på logikkens strenge betingelser, for markedet har kun ret i sin dom, hvis det er den rigtige dommer. Spørgsmålet om, hvorvidt markedet har ret, kan markedet ikke selv afgøre. Det handler om habilitet og logik. Industriens budskab om sig selv som bedst egnet 2 Dansk industri har sat sig på universiteterne, og styrer forskningen ud fra hensynet til, hvad der tjener den bedst. Budskabet om, at det, der er godt for de snævre erhvervsinteresser, på ingen måde behøver at være det for fællesskabet i det hele taget, er tabu. Derfor er det dogmatik, når det hævdes, at markedet har ret. Det kan sidestilles med en form for socialdarwinisme, markedsideologiens udgave af jungleloven, der lader vindernes selvbeskrivelse tage patent på den sociale selvbeskrivelse, med fortællingen, om at vinderne ikke bare er vindere, men beviset på, at de og den fri konkurrence på markedet er garantien for udviklingen mod den bedste af alle verdener. Markedsaktørerne har sat sig på forskningen med det argument, at hvad der er godt for den ene, den der har magten over universiteterne, det er godt for alle andre! Konklusionen er bestilt af industrien. Staten betaler for forskningen, som industrien har sat til at formulere konklusionen. 3 Der udfolder sig af samme grund ikke ret meget kritisk eller selvstændig intellektuel aktivitet på de danske universiteter i øjeblikket 4. Man har nok i at gøre sig nyttig, udvikle produkter for industrien De økonomer, som sidder på den officielle italesættelse af identiteten mellem kommerciel succes og almen succes er stort set alle sammen universitetsuddannede såvel som universitetsansatte og statsfinansierede ultraliberalister: 4 Traditionen for kritik af de kommercielle succeskriterier begrænser sig til de ganske få lommer af kapitallogik, der er tilbage i forskerverdenen og uden for, dvs. de pensionerede tidligere universitetsansatte marxister. Denne tradition for kritik af kapitalismen er dog om muligt endnu mere blind for forståelsen for pengeskabelsens betydning, og fuldstændigt bundet op på en meget rigid forståelse for samfundet, som de mener entydigt kan udledes af deres udgave af en realøkonomisk materiel basis. 1
2 og bekræfte den neoklassiske økonomiske teoridannelse, som dogmatisk fx nægter at forholde sig til den måde, som pengene skabes på og det, at markedet måske ikke altid har ret. Forskerverdenen og industrien står sammen om, at markedet har ret, og at de overlevende på markedet er de bedst egnede. Deres neoklassiske selvforståelse går blindt og ideologisk op i det nittende århundredes utilitarisme, sådan som den formuleres af John S. Mill. De har nok i at gøre sig nyttige for de såkaldte vindere, uanset hvor mange paradokser og former for dysfunktion den såkaldt økonomiske succes kan identificeres med. De repræsenterer ureflekteret en blind servil underdanighed, formålsløs og dysfunktionel formålsmæssighed, det utilitaristiske men depraverede intellekt. Faktuel relation mellem stat og marked 5 Det faktum, at det netop er markedet, som er sat ud af kraft, når staten finansierer den del af industriens kapitalapparat, som skabes af universiteterne, det taler man ikke højt om. Tværtimod er det nu vedtaget af EU, at de offentlige forskningsmidler, som tilflyder industriens produktudvikling i universitetsregi, tæller direkte ind som bidrag til BNP et 6. Det sker samtidigt med, at prostitution og narkokriminalitet er blevet inddraget i målet for bruttoproduktet på EU-plan. Uanset, hvor dysfunktionel og eller unyttig og uproduktiv en aktivitet, der er tale om, så kan det bruges til at puste BNP et op med. At det underminerer det nærmeste, som man er kommet et mål for udviklingen i denne orden af social selvbeskrivelse, fordi man lader det negative tælle positivt i det, anfægter ikke forskerverdens debile intellekt. Det har nok i at være nyttigt for elendigheden. Relationen mellem mikroøkonomi og makroøkonomi kan ifølge mainstreamøkonomerne gøres op kvantitativt, lineært og analytisk 7. Hvad der finder sted af økonomisk tilvækst på mikroplan hos de enkelte aktører på markedet, det adderes således uden videre op i makroøkonomisk forstand, hvor resultatet sidestilles med et udtryk for fællesskabets sande almeninteresse. Det er matematisk, men verdensfjernt og falskt, især fordi pengenes skabelse og fordeling ikke tælles med. Pengeskabelse 8 De fleste penge skabes af markedet selv. Det er et tabu inden for mainstreamøkonomernes rækker. De hævder, mod bedre viden, at penge skabes uden for markedet, hvorfra de tilføres markedet. For at forstå, hvordan penge skabes, er det bedst at gå tilbage i den økonomiske videnskabs kongerække. Joseph A. Schumpeter 9 har i begyndelsen af 1930 erne formuleret, hvordan penge skabes af bankerne med långivningen. John M. Keynes 10 anerkender forklaringen, men forsøger allerede fra det tidspunkt, hvor han opdager bankernes pengeskabelse, at underspille bankpengenes betydning for økonomien. Det afgørende ved bankpenge er, at de påvirker markedets prisdannelse. Det afgørende er ikke, om de har værdi i sig selv, for det har de ikke
3 De skabes fx af bankerne som fordringer på banken selv, der overføres til kunderne, dvs. godskrives kunderne, låntageren i forbindelse med långivningen. En sådan fordring på en bank, skabt af banken selv og godskrevet en kunde, kan bruges som betaling til en kunde i samme bank eller en kunde i en anden bank. Andre banker gør det samme. Mere end 90 % af de betalinger, som gennemføres på nationalt og overnationalt plan, gennemføres med fordringer, formuleret i forskellige valutaers navne, rettet mod bankerne/finanssektoren selv, som har udstedt fordringerne. Den slags penge er ikke noget værd, men virker alligevel som betalingsmiddel. De er ikke andet end fordringer, der gør det muligt for både udstedere og modtagere af dem at tilegne sig mere reelle værdier, varer og ydelser. Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan skabe penge, er, at der allerede findes markedsværdi. Den pålydende markedsværdi, som man finder formuleret i de måleenheder, som pengene også er, danner grundlag for belåning. Når en bank låner penge ud, så tager den sikkerhed i kundens ejendom eller indtægt. Der skrives et lånebevis, en kontrakt, hvor kunden forpligter sig til at betale lånet tilbage. Denne fordring på kunden er bankens aktiv, og den optræder regnskabsmæssigt i opgørelsen over bankens solvens, dvs. opgørelsen over, hvor stor markedsværdi fordringerne på banken udgør i forhold til de fordringer, som banken har på andre kunder og banker. Priser og pengeskabelse 11 Når banken skaber penge, så stiger efterspørgslen, og dermed priserne i overensstemmelse med loven om udbud og efterspørgsel på de værdier, der danner grundlag for udstedelse af penge. Prisdannelsen afhænger altså af pengeskabelsen og omvendt. Dvs. markedsværdien bestemmes i høj grad af pengeskabelsen, og det udfolder sig på en måde, der ikke står i nogen entydig relation til det, man kunne kalde det økonomiske systems realøkonomiske produktion. Prisstigningerne på kapital, realkapital såvel som finansiel kapital, har været gigantiske over de sidste 40 år. I hele den periode er der skabt kolossale mængder af kreditpenge, bankpenge, markedsendogene penge, kontopenge som har taget udgangspunkt i markedets inflationsværdier. Pengene har helt uden om den reelle produktion sat markedsværdierne, dvs. købekraften er opstået med pengeskabelsen og fordelt lettere autark (løsrevet) i relation til realøkonomien. Penge, et tabu! Det er mainstreamøkonomernes største tabu. Dens neoklassiske model ser bort fra pengeskabelsen, og fokuserer på økonomien og prisdannelsen, som om at pengeskabelsen, markedets endogent skabte penge var neutrale 12 i forhold til skabelsen og fordelingen af købekraften. Optjent og ufortjent indkomst 13 Økonomernes snak om, at man må gøre sig fortjent til sin indkomst, gælder ikke for den finanssektor, som økonomerne lever af at give sin foretrukne selvbeskrivelse. Økonomerne lever af at imødekomme de købestærkes behov for en bekvem fremstilling af sin økonomiske funktion. Økonomerne er finansieret af den finansielle industri og staten. Deres konklusioner er bestilt og
4 betalt på forhånd, dækket ind under markedets bestræbelser på at komme hurtigst muligt fra forskning til faktura og videre ud i intet. Loven burde hellere hede; Industriens tag selv bord 14 af konklusioner og ydelser, finansieret af staten på bekostning af forskning og videnskabelig sandhed. Den finansielle sektor lever af at lave penge, som er det samme som gratis fordringer på produktet. De laver penge til sig selv og til dem, som de låner ud til. Denne sektor tjener altså ikke penge, men laver dem. De fleste økonomiske værdier er opstået ud af det blå som fordringer på produktet, uden at der er blevet skabt noget i processen. Derfor truer det fri markeds bobleværdier hele tiden med at implodere. De er blevet urealistisk høje. C20 har fx aldrig være højere 15, obligationskurserne og huspriserne er alt for høje, takket være de gigantiske mængder af kreditpenge, som markedet har skabt. På globalt plan findes der i øjeblikket en mængde kreditpenge, som svarer til 199 billioner US$ 16. De store internationale analyseinstitutter beskriver dog ikke verdens gæld som verdens penge. Det ville gøre det alt for let at gennemskue den herskende ordens mangel på legitimitet. Blodig uret Pengeskabelsen har haft afgørende betydning for fordelingen af verdens rigdom. Det er med til at forklare, hvordan 85 mennesker kan eje 17 lige så meget som verdens fattigste 3,5 milliarder. Når økonomerne taler om det, som de kalder marginal nytteværdi af fx den sidst investerede nominelle pengeværdi, husker de omhyggeligt at glemme at tale om netop pengenes marginale nytteværdi for ejeren, det økonomiske menneske. I modellerne tæller den først tjente og den sidst tjente nominelle værdi nøjagtigt lige meget i forhold til BNP et, uanset, at den sidst tjente US$ for en af de rigeste 85 har så forfærdelig lille betydning for dette menneske i forhold til den først tjente hos den, der netop kun har en andel i pengeøkonomien, der svarer til en og kun en US$ om dagen. For den selvstændigt tænkende iagttager, der måtte være tilbage her, forsvinder gyldigheden af mainstreammodellernes mål for vækst og udvikling på et splitsekund. De bygger ikke op om en højere rationalitet eller noget almengyldigt mål for vækst og udvikling. Pengeskabelsen har sat markedets mere retfærdige prisdannelse ud af kraft. Konkurrencen og fordelingen på dette markeds betingelser er dybt uretfærdig. Særinteresse - ikke almene interesser Finanssektorens interesser falder sammen med de interesser, som ejerne af markedsværdierne har. Her er man ikke interesseret i, at resten af verden forstår den mekanisme, der har skabt og fordelt 14 Dansk erhvervslivs sponsorering står måske nok for et positivt bidrag til universiteterne, men sponsormidlerne kan lige så godt ses som de meget minimale beløb, der gives til konkrete projekter, som så startes op i universitetsregi, og som netop kun er beskedne i forhold til den samlede mængde af midler, der lægges til grund for hvert enkelt konkret forskningsprojekt. Sponsoreringen gør det muligt for sponsor at styre mange flere forskermidler i ønsket retning, end de beskedne midler som et sponsorat består i. Mekanismen kunne kaldes pengemultiplikatoren, og er mere relevant, end det, som begrebet står for i den klassiske beskrivelse af en ekstern kontrol med pengemængden i markedet. Erhvervslivet er stærkt repræsenteret i universiteternes styrende organer. Universiteternes formålsparagraffer identificerer nu mere end tidligere forskningens bidrag til BNP et, forskningens kommercielle værdi med forskningens almene berettigelse. Den generelle sociale beskrivelse af universiteterne er af samme grund ude af stand til at skelne forskningens værdi fra dens kommercielle værdi html
5 købekraften. I stedet forsøger man i en uendelighed på at beskrive markedet som en retfærdig mekanisme, der sørger for, at alle aktørers interesser er lige legitime, og med fortællingen om, at hvad der er godt for den ene, det er godt for alle andre. Det sker med budskabet om, at ingen kan få andel i produktet uden at bidrage til det, og at alles andel i købekraften derfor er legitimeret, fordi enhvers rigdom er betinget af en økonomisk tilvækst. Det er forkert, netop fordi pengene skabes som købekraft, uden at der nødvendigvis finder nogen realøkonomisk produktion sted. Budskabet, om at alle erhvervslivets særinteresser er identiske med samfundets almene interesser, sælger som varmt brød, hos dem der laver pengene, og dem som har andel i markedets inflationsværdier. Det går i tråd med budskabet om, at pengene, motivationen på mikroplan som følge af markedets lovmæssighed bygger op om udviklingen frem mod den bedste af alle verdener. Pengenes marked højt hævet Dette marked er skabt af pengene via de institutioner, som laver dem, dvs. den finansielle industri. Her ernærer man sig af at skabe penge, købekraft, fordringer på produktet, for det meste uden at bidrage til det. Den mest lukrative beskæftigelse af alle består i at lave penge. Det er langt mere lukrativt, end det er at tjene dem. Og selve det forhold, at det kan lade sig gøre at skabe købekraft uden at producere noget af virkelig værdi, er forklaringen på, at markedsværdierne ikke svarer til noget. De fører deres egen tilværelse højt hævet over realøkonomien, produktionen og imødekommelsen af rigtige menneskers virkelige behov. Sandhed og marked Men budskabet om, at de købestærke ikke behøver at have gjort sig fortjent til sin købekraft, penge, den køber de købestærke ikke. Her holder man fast i, at markedet bestemmer over sandheden om markedet. Påstanden, om at markedet har ret, er således formuleret og skabt på markedets betingelser, på markedet for budskaber. Problemet for dette budskab er, at spørgsmålet om sandheden om markedet ikke kan kvalificeres videnskabeligt af markedet, men kun på videnskabens betingelser. Markedet for budskaber har ophøjet sig selv til dommer i alle livets spørgsmål i alle af afkroge af det moderne Europas institutionaliserede udgave af Chicago-skolens hedeste drøm. Så den videnskabeligt kvalificerede beskrivelse af sandheden om, at pengeskabelsen er trådt i stedet for den funktionelle form for økonomi, henslæber en tilværelse i dette samfunds periferi. Markedstilhængerne køber ikke sandheden om markedet. De køber i stedet det salgbare budskab om, at markedet altid har ret. Sådan er det blevet. Den uafhængige forskning er ikke bare truet, men sat ud af kraft af markedsideologien, Cepos, Cevea, Kraka, New public management tænkning, dysfunktionel økonomisk rationalitet, dækket ind under svært økonomiske paroler om nødvendigheden af at redde økonomien osv. Sandheden om samfundet, dets økonomi m.m. er gået under for økonomi. Surt og sandt. Ingen af de kommercielle medier vil bringe dette budskab. Det passer ikke ind i den herskende ordens selvbeskrivelse. Snakken om at forsvare ytringsfriheden er af samme grund rent hykleri. Det gør ikke sandheden om det moderne samfund mindre sur eller sand. 5
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs merePenge af navn og af gavn
Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.
Læs mereBegrebet finanskrise, i krise!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...
Læs mereBankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring
Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten
Læs mereØkonomisk vækst eller hvad!
Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereIndividuelt forbrug og fælles betingelser
Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereDet økonomiske menneske
Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning
Læs mere(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)
1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven
Læs mereBitcoin, legal sort økonomi!
Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,
Læs mereØkonomi og metafysik
Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,
Læs mereVidenskaben om økonomien er gået under for økonomien
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.2/10 2012 Videnskaben om økonomien er gået under for økonomien Økonomisk motivation... 2 Distinktionen mellem økonomi og videnskab er videnskabelig... 2 Penge... 3
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og
Læs mereDet er for alvor ved at gå op for især den amerikanske befolkning, at vi her har at gøre med et reelt alternativ til statens inflationspenge.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins var d. 19-11-2013 for første gang over 700 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende
Læs mereAf Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien
Læs mereHar vi råd til økonomien?
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems
Læs mereMed sans for forskelle, værdier og kvalitet 1
1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende
Læs mereKold krig og ideologi
Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for
Læs mereHvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?
Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereAf Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y
1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse
Læs mereDet moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.
En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereMere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen
Læs mereMarkedsfundamentalisme. Det moderne projekt
Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereArbejdsspørgsmål til undervisningen
Elevvejledning Undervisningsmaterialet Penge, samfund og mennesker - Om pengeskabelse i den moderne økonomi henvender sig til dig, der er i gang med et økonomiforløb på samfundsfag i STX eller på HF. Materialet
Læs mereDen halve sandhed er den bedste løgn
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereNotat: Danske banker tjener fedt på spekulation
Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet
Læs mereEn iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-
Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale
Læs mereBekendtgørelse om urimelig markedsføring i forbrugerforhold 1)
BEK nr 1084 af 14/09/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Familie- og Forbrugermin., Forbrugerstyrelsen, j.nr. 2007-101/1-1000 Senere
Læs mereSocial nødvendighed og den højere asociale nødvendighed
Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,
Læs mereKreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme
Læs mereStaten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)
Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage
Læs mereGassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?
Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som
Læs mereBANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER
KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger
Læs mereHvad bør en option koste?
Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereMarkedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)
1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereAf Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereTeknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )
Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereAngela Merkels Ferienland!
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De
Læs mereHector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Læs mereDONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning
DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs
Læs mereMandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
Læs mereMed andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.
JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereGODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag
GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs merehvor står skattemyndighederne? Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne,
Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne, hvor systemet både forundrer og forarger. En af grundene er, at enkeltpersoner har tjent ganske betragtelige summer
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereClaus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup
Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende
Læs mereHvordan får jeg penge til fartøjet?
Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKapital er vigtig for produktiviteten
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,
Læs mereEffekt af offentlig intervention i lånemarkedet
VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,
Læs mereFormand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.
Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans
Læs mereDe rigtige reelle tal
De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereAdfærdsregler (Code of conduct)
Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter
Læs mereKapitalisme. kontra. Johan Galtung.
1 Kapitalisme kontra Menneskehed Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kapitalisme kontra Menneskehed Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Globaliseret hyperkapitalisme har i voksende
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereMAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL
Læs mereBankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning
Læs mereD ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg
D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg
Læs mereKaren-Margrethe Hansen Bager
Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt
Læs mereDe Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord
BILAG: Debat om tilsyn med energispareområdet. Medie: Altinget den 25. april & 30. april 2018 De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord til millioner Debat 25. april 2018 kl. 3:00
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs mere22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.
22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereDansk økonomisk interesse
Dansk økonomisk interesse EKF er sat i verden for at fremme dansk eksport og på den måde skabe værdi for Danmark Når vi skal vurdere, om vi kan deltage i finansieringen af din forretning, er vi som statsejet
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mere18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev
18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev Hvad lærte vi af finanskrisen? Mindre bank Mere likviditet Mere soliditet Mere kompetence Mere kvalitet Mere innovation Mindre Danmark Mere udland
Læs mereOccupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)
1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mere