ØkonomiNyt nr

Transkript

1 ØkonomiNyt nr Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene er store og dels fordi omfanget af de enkelte handler bliver større og større, hvorfor betingelserne i den enkelte handel bliver af større betydning. Forlanger man en høj pris for sin vare, skal man også være forberedt på, at der stilles skærpede krav til handelsbetingelserne. Det er således vigtigt, at handelsaftaler laves på en korrekt og gennemskuelig måde. Flere og flere handler bliver da også lavet på baggrund af skriftlige aftaler. Det er således vigtigt, at man gør sig bekendt med indholdet i disse aftaler. Aftalefrihed En række lovregler begrænser aftalefriheden spec. ved aftaler med en forbruger, medens der mellem erhvervsdrivende gælder udpræget aftalefrihed, hvor der som udgangspunkt kan aftales hvad som helst med hvem som helst. Aftaleloven og købeloven bistår aftalen, men som udgangspunkt er det aftalens indhold, der er bestemmende. Såvel skriftlige som mundtlige aftaler er bindende, men mundtlige aftaler kan give bevismæssige problemer. Mundtlige aftaler bør så vidt muligt undgås. En kontrakt består normalt af en individuel del og standardvilkår. Den individuelle del består bl.a. af felter, der skal udfyldes: navn, mængde, pris m.v., medens standardvilkår er fortrykte vilkår, som enten indgår i kontraktteksten eller hvortil, der henvises. Det er værd at bemærke sig, at disse vilkår er udarbejdet af den ene part og derfor ofte vil være til fordel for den part, der har udarbejdet dem. Henvises der til standardvilkår af den ene eller anden slags, er det også vigtigt at sætte sig ind i disse. Forlang altid at få udleveret en kopi af disse vilkår. Bemærk at der ikke findes en generel Dakofo-aftale vedr. f.eks. afregning af korn. Kontraktens vilkår skal vedtages for at være gældende. Vedtagelse sker normalt ved en underskrift. Men vedtagelse kan også ske stiltiende, -hvis kutyme eller sædvane ( -sådan plejer vi at gøre ). Vilkår der henvises til i kontrakten er ligeledes vedtaget ved underskrift.

2 Hvornår er der indgået en aftale? Eksempler på, hvornår der kan være indgået en aftale: Når en aftale er underskrevet af begge parter Når en aftale er underskrevet af den ene part og den anden part forholder sig passiv Når en ordrebekræftelse er modtaget uden at der reageres Når der inden for branchen er en særlig kutyme eller sædvane Når man gør som tidligere år, -fast praksis Tilsidesættelse Det er sjældent, at en kontrakt mellem erhvervsdrivende kan tilsidesættes. Uklarheder i en kontrakt skal dog normalt tolkes i mod den, der har skrevet kontrakten. Det er imidlertid ikke nok, at f.eks. landmanden synes, at kontakten er uklar. Kontraktens konsekvens og omfang Som udgangspunkt skal de forhold, som er beskrevet i kontrakten efterleves, hvorfor det er meget vigtigt at få forholdene formuleret klart og tydeligt, og at få alle relevante forhold med. Eks.: Laves der aftale om f.eks. salg af korn fra et givet areal eller for en bestemt mængde? Hvis ikke man kan levere en given mængde, hvad skal der så ske? (Er aktuel pris højere end aftalt pris, skal man formentlig betale for købers erstatningskøb!). Er kvalitetsbestemmelserne klart beskrevet? Hvis en vare f.eks. falder for kvalitetsbestemmelserne, hvad skal der så ske? Er sælger frit stillet til at handle til anden side, eller er der leveringspligt og i givet fald til hvilket pris? Landscentret har udarbejdet en tjek-liste for handel med korn, raps og ærter. Der er ligeledes udarbejdet skemaer med anbefalinger for standardkvaliteter og reguleringer heraf. Tjekliste og skemaer kan findes på Djursland Landboforenings hjemmeside under Rådgivning, Planter og Natur under eksterne links eller på nedenstående: Futures Futures er et finansielt instrument, der med god grund har fået meget opmærksomhed i den seneste tid, idet det er et instrument vi med fordel kan gøre mere brug af i fremtiden. Futures er i princippet en kontrakt om at handle en vare til en bestemt pris på et givet tidspunkt.hvis man holder sig dette for øje, vil det være lettere at overskue konsekvenserne af at indgå future-aftaler. En future kan handles på børser forskellige steder i verden f.eks. Paris, London og Chicago m.v. prisen på disse futures kan være en god indikator for prisudviklingen på sigt, idet dette marked ikke kun benyttes til spekulation, men også til sikring af pris for både køber og sælger af en given vare. Futuremarkedet fungerer i praksis på den måde, at der indgås en handel (der skal være både en køber og en sælger) om en vare til en bestemt pris på et givet tidspunkt ude i fremtiden.

3 Når tiden oprinder skal handlen i gennemføres. Der vil dog ikke ske en fysisk handel, men varen skal i princippet afregnes til den aktuelle pris. Har man f. eks. solgt en korn-future til afregning nov. 08 til en pris på kan der f.eks. være 3 scenarier: a) Prisen er faldet til 130 kr/hkg b) Prisen er uændret c) Prisen er steget til 170 kr/hkg Ad a) Den indgåede aftale skal afregnes til i nov. 08, men da prisen nu er 130 kr/hkg skal man købe en future til 130 kr/hkg, som man så afslutter sin handel med og resultatet bliver: 130 kr/hkg , fortjeneste 20 kr/hkg Ad b) Den indgåede aftale skal afregnes til, og prisen pr nov. 08 er tilsvarende, og resultatet bliver: kr/hkg Ad c) Den indgåede aftale skal pr nov. 08 afregnes til, men da prisen på korn nu er steget til 170 kr/hkg, skal man købe en future til 170 kr/hkg (svarer til at man skal købe korn til 170 kr/hkg som skal leveres for at afslutte handlen). et bliver: 170 kr/hkg , tab -20 kr/hkg Futures kan bruges til både sikring af pris og til spekulation. Det er meget vigtigt, at man gør sig klart, hvornår der er tale om det ene eller det andet. Ovenstående eksempler kan beskrive situationer, hvor der er tale om spekulation. Landmænd er ikke uvante med at spekulere. F.eks. er valg af tidspunkt for salg af korn udtryk for spekulation. Skal kornet sælges om efteråret eller skal det gemmes til foråret? Ved en sådan overvejelse, spekuleres der! Alternativt kunne der indgås en aftale med foderstoffirmaet om at afregne kornet til en given pris f.eks. april Dette vil være sikring af kornprisen. Future-markedet kan bruges på samme måde.

4 Sikring af pris: scenarie a), b) og c). Der sælges korn-future til f.eks pr nov. 2008, og man sælger sit eget korn pr nov Der vil ske følgende: Ad a) Salg korn (oprindelig future nov. 08) kr/hkg kr/hkg Ad b) Salg korn (oprindelig future nov. 08) Ad c) Salg korn (oprindelig future nov. 08) kr/hkg kr/hkg I alle 3 situationer vil man reelt opnå en pris for sit korn på. Dette er sikring af pris. For at anvende future-markedet til sikring af pris, skal den fysiske vare afregnes samtidig med udløb af futuren. Alt andet vil i princippet være spekulation. Man behøver ikke beholde sin future (købs- eller salgsfuture) til udløb. En future kan handles til enhver tid, men der skal selvfølgelig være en tilsvarende sælger eller køber, som er villig til at handle til en aktuel pris. Udviklingen på diverse future-markeder kan bl.a. følges på AgroMarkets Futurekontrakter kan handles gennem visse banker, ligesom foderstoffirmaer også formidler sådanne kontrakter. Der skal betales et gebyr herfor, som kan være noget forskellig fra firma til firma. Skattemæssigt behandles handel med fureres efter regler for finansielle instrumenter, der siger, at fortjeneste ved spekulation er skattepligtig, medens tab alene kan fratrækkes i tidligere eller fremtidig fortjeneste. Handel med futures svarende til en landbrugsbedrifts normale køb og salg af en given vare betragtes dog ikke skattemæssigt som spekulation. Udviklingen i renterne: Den økonomiske udvikling i den amerikanske økonomi vil fortsat få stor betydning for Vesteuropa og dermed den renteudvikling, vi står overfor. Dette er der sådan set ikke noget nyt i.

5 Det er en kendsgerning, at den økonomiske udvikling bæres af to kræfter: Den første er den rent menneskelige, subjektive forventning til fremtiden, der bygger på, hvad vi tror, hvad vi brænder for, og hvad vi føler for, kombineret med at tjene penge. Der er både fordele og ulemper ved denne menneskelige drivkraft. For det første er den jo vigtig set i lyset af vores liv og arbejde for udvikling og derfor også et fundament for den materielle udvikling i vort samfund. Ulempen er dog, at vores forventninger skrues op i takt med denne udvikling, og på et tidspunkt bliver forventningerne langt større end det, der er muligt rent realøkonomisk. Realøkonomi er den anden kraft, der styrer det, der er muligt økonomisk, og når der opstår et for stort spænd mellem den subjektive og den reale økonomi, vil markederne give en korrektion. En korrektion vil også kunne indtræde modsat, så der er større økonomisk råderum end det, vi går og forventer. De seneste par år -i særdeleshed fra har forventningerne til den økonomiske udvikling været langt større end det, realøkonomien kunne bære, og det betyder derfor en korrektion i økonomien. Det er baggrunden for, at væksten i øjeblikket falder markant, og at vi i en periode skal indstille os på en tid med en vækst langt under det, vi har haft i de seneste par år. Når renterne endnu ikke har reageret på denne situation, kan dette efter vores opfattelse begrundes i to forhold. Den ene årsag er, at prisen på penge er dyre, fordi bankerne indkasseres tab, og det dræner likviditet. Den anden årsag er, at vi forsøger at øge indtjeningen for at opretholde vores nuværende forbrug, og det giver et pres på inflationen. Situationen med den høje korte rente må forventes at være en forbigående situation, og på sigt vil renten falde, og dermed stimuleres der igen til økonomisk vækst. I dagspressen fyger det med udtryk - igen skabt af menneskelig subjektivitet om, hvad vi skal tro på. Vi tror på lav vækst i en rum tid, og en rum tid vil nok her betyde i 3 til 4 år. Den danske økonomi er robust, og dette vil betyde, at vi ikke umiddelbart vil se en negativ økonomi. Et rentefald vil formentlig kunne spores i løbet af det næste halve år til hele år. Vi vil derfor anbefale, at finansiering i F1 fastholdes. Læren af de seneste par års udvikling må være, at får vi en periode med lav rente, bør vi også binde dele af finansieringen med en fast lav rente, så vi imødegår de renter, vi har oplevet her i første halvår Den kapitalisering, dansk landbrug har gennemgået i de seneste par år, kan ikke forrentes med det nuværende renteniveau. Når korrektionen i markederne kommer, bør en del landmænd få set på deres risikoprofil og evne til at få forrentet landbruget. Økonomiafdelingen NB! ØkonomiNyt udkommer inden for kort tid med kommentarer til regnskabsresultater 2007 m.v.