Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.
|
|
- Anna Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen. En betragtning kan afsløre det funktionelle og nyttige i et forhold, også selv om det betragtede ikke i sig selv er organiseret eller skabt i forhold til nogen form for hensigtsmæssighed eller formålsmæssighed. Det rationelle skylder sin tilsynekomst den iagttagelsesform, det falder i. En biolog kan rationalisere over amøbens bevægelser gennem vandet, uanset hvor primitiv amøben er. Amøben har kun to mulige bevægelsesindstillinger. Den kan cirkle den ene vej om sig selv, eller den anden vej. Når amøben cirkler om sig selv i en retning, og næringskoncentrationen, i den væske den bevæger sig i, stiger, så fortsætter den bevægelsen i den retning. Hvorimod hvis næringskoncentrationen falder, så ændrer den retning igen og igen, ind til den finder en ny bevægelsesretning, som medfører stigning af næringskoncentrationen. Amøben har ikke begreb skabt om føde, formålsmæssighed eller mening og rationalitet, men det kommer ind i biologens funktionelle overvejelser over amøbens adfærd i sin kontekst. I forhold til sin egen overlevelse fremstår amøbens primitive reaktionsmønster for biologen som både funktionel og rationel, også selv om den selv hverken har begreb skabt om formålsmæssighed, overlevelse eller rationalitet. Amøben behøver ikke at have som formål at overleve, for at overleve. De amøber, der har overlevelsens egenskaber, overlever bare de andre. Overlevelsen er ikke et formål for en amøbe, overlevelsen er et resultat. Formålet er ikke afgørende for amøbens tilværelse. Anderledes er det for en rationalist. Uden et formål i tilværelsen er rationalisten ilde stedt. Det rationelle viser sig i nyttighedens og funktionalitetens lys. Hensigtsmæssigheden er konstituerende for den rationaliserende betragtning. Konstitutionsforholdet, mellem det rationelle og begreberne om funktion og nytte, er gensidigt. Det ville ikke danne mening at tale om nyttighed og funktionalitet, hvis det ikke netop var for rationaliteten og omvendt. Relationen rationalitet, nytte og funktion er ikke kausal eller at forklare analytisk. Rationalitet er bare et komplekst fænomen. I forsøget på at orientere sig rationelt er man nødt til at sætte sig et mål. Hvis ikke man har et mål for øje eller er i stand til at sætte sig et, kan man ikke orientere sig rationelt. Som vores succesrige håndboldlandstræner, Ulrik Vilbæk har lært os i et underholdningsprogram, går vejen ud af en depression via formålet. Hvis man er deprimeret, er det fordi, man ikke har et mål i tilværelsen. Ergo må man sætte sig et. Der er ingen tvivl, Ulrik Vilbæk er dygtig, og han er et filosofisk menneske. Han ved, at formålsmæssigheden har været altafgørende for udviklingen af de kompetencer, han har. Men han er privilegeret, for sporten har allerede givet ham formålet, foruden hvilket han ville være nødt til at sætte sig et nyt. De andre ledere, som han har konkurreret med om at blive årets leder, har bundlinien som indikation for hvad det primært drejer sig om. For den rationaliserende iagttager organiserer alt sig i forhold til nogle afgørende distinktioner mellem årsager og virkninger, midler og mål. Den rationaliserende iagttager kan forsøge at reflektere over rationalismen
2 og selve formålsmæssigheden. Det har landstræneren for herrehåndboldt gjort. Konklusionen er klar. Uden et formål bliver rationalisten deprimeret. Hvad der ikke nåede blive sagt i den portrætudsendelse, hvor landstræneren lod sine filosofiske guldkorn falde, var at han forstår tilværelsen som et målfikseret rationalistisk projekt. Det lå mellem linierne, og han er ikke ene om denne antagelse. Rationalismens behov for et formål fører ikke nødvendigvis til formålet. Forsøget på at indføre formålet for at have et, virker ikke hensigtsmæssigt, for det afslører bare det behov, eller den forudsætning, som den rationelle indstilling må bygge på for at kunne fremstå rationel. Når man fokuserer på det nyttige, så orienterer man sig rationelt. I sig selv er det ikke sikkert, at der er noget, der er nyttigt. Det kan kun afgøres i kraft af en rationel vurdering. Det nyttige og det rationelle kommer altid til syne i forlængelse af en proces og nogle forudsætninger, der på sit eget niveau endnu ikke er indskrevet under det nyttiges eller det unyttiges domæne på entydig vis. Men det forhindrer ikke den rationelle betragtning i at rationalisere over sig selv. Den rationelle refleksion over rationalismen kan afsløre både det irrationelle og det rationelle i den reflekterede rationalisme. Det rationelle kan på den måde selv falde ind under en af sine to primære indikationsværdier i kraft af den rationelle betragtning, den falder i. Rationalistisk selvrefleksion er en filosofisk disciplin. Man er nødt til at reflektere rationelt over rationalismen for at kunne se den under sine egne forudsætninger. Her ser man, hvad man ser, når man orienterer sig rationalistisk. Det kræver øvelse og disciplin, og resultatet er ikke nødvendigvis befordrende for den herskende livsstil. Det er lettere at orientere sig rationelt, end at reflektere over den. Rationalismen har sin magiske tiltrækning. Den er en del af forudsætningen for det, den iagttager, og kommer i forlegenhed over for sig selv, der hvor formålet ikke falder som dogme, hvor det ikke kan substantiveres, eller hvor det mangler i en form for manifesteret objektivitet. Hvis ikke formålet manifesterer sig i den rationelle sfære, vil rationaliteten før eller siden komme til at løbe i cirkel om sin egen formålsløse formålsmæssighed, sit eget behov for at organisere sig omkring middel/mål -distinktionen. Hvis man sigter på anerkendelsen for anerkendelsens skyld (cirkler), mister den sin gyldighed. Det er ufrugtbart at skrive for at skrive, konkurrerer for at konkurrere, leve for at overleve osv. Hvis formålet er processen og processen er formålet har man tautologien to udtryk for det samme, og kunne nøjes med et. Det afslører sig i de principielle og abstrakte rationelle overvejelser over rationalismen. Cirklen har op gennem tiderne været brugt som sit eget argument og som sit eget modargument. Den cirkulære tidslighed - hvor alt er en essentiel del af det, der er, og hvor enhver hændelse falder som en gentagelse af det, der var, uden tilføjelse til det der allerede var forudgivet i en og samme orden - står over for den lineære tidslighed - hvor det nye bryder med fortiden for at manifesterer den lineære og irreversible tidslighed. Gud den almægtige er med nødvendighed sat i forlegenhed i forhold til sit eget skaberværk, for hvis han virkeligt har skabt noget nyt, er det nye mere end ham selv, og dermed ikke at
3 forklare entydigt med ham selv. Hans almagt er brudt og det ultimative forsyn svigter. Kristendommens teleologiske kosmologi ser meningen i tilværelsen som forklaret med de formål, den uskabte skaber har lagt i den. Her kan man tale om idealet som udtryk for den ultimative form for rettidig omhu (Tænk på Mærsk M. Møller). Hvad den almægtige dog måtte sande, da han opdagede resultatet af sig selv som entreprenør, var at han selv var blevet en anden! Som entreprenør må man altid være parat til at se sit værk i bagklogskabens ulideligt klare lys (Tænk på Kurt Thorsen). Skabelsen bryder med det guddommeliges kosmologiske forsyn og almagt, der hvor det skabte overhovedet har fået sin egen form for selvstændig væren. Gud har da ikke længere patent på begrebet væren, begrebet er blevet paradoksalt. Den problemstilling har teologerne kæmpet med alle dage. De har forsøgt at rede deres kosmologi ved at skelne mellem det tidslige og det atidslige. For at redde deres billede på den almægtige som uendeligt god og ukompromitteret af sit værk, har man været nødt til at henvise ham til det hinsides, det atidslige. Som ultimativt forbillede skydes hans formålsmæssighed så ind under skabelsen som det tidsliges atidslige idealitet. Det store problem er sammenhængen og overgangen. Det kræver en konsekvent form for inkonsekvens at være troende. Cirkelbevægelsen viser sig i både det tidslige og det atidslige perspektiv. Den lineære tidslighed indeholder et irreversibelt moment, som udfordrer den atidslige form for kosmologi. Forandringen bryder med den atidslige form for teleologi og den evige orden ved at give tiden dens irreversible lineære retning. Derfor fremstår cirklen som sit eget modargument i det lineære perspektiv. Formålet tilføjer ikke det forklarede noget, der er bare tale om flere måder at sige det samme på. Når Aristoteles forklarer et faldende legeme med dets essentielt iboende stræbsomhed mod sit eget endemål og sin egen fuldkommenhed i ligevægten, der f.eks. er opnået, når et tungt legeme ikke kan falde længere, vil det ud fra det lineære tidslige perspektiv fremstå som om formålsmæssigheden i forklaringen af legemets fald, ikke tilføjer hændelsen noget. Hvilen, formålet og bevægelsen er blot forskellige aspekter af det samme, ingen forklaring, ingen tilføjelse. Gentagelsen af det samme på forskellige måder er ingen forklaring, men en tautologi. Vægten i dette argument ligger i den implicitte antagelse, der måske nok sætter verden i forsynets perspektiv, men formålet og fuldendelsen må være en sand berigelse over tid, ellers er det kun udtryk for det samme på flere måder, og egentligt ikke udtryk for forandring eller tidslighed. En forklaring må redegøre for det nye uden at henføre det til det der var, ellers er tidens irreversible og skabende moment ikke med. Kristendommens udgave af rationalismen er kosmologisk og forudsætter både det cirkulære og det lineære perspektiv. Verden bliver splittet i to, det tidslige og det atidslige. Det ideelle redder sin status som ukompromitteret af tidsligheden og den virkelige forandring, men må så begrænse sig til en position i det hindsides. Forandringen med dens tidslighed og virkelige former for tilblivelse tilhører sin egen side af tilværelsen. Følelsen af at bevæge sig mod fuldendelsen er god for den troende, selv om formålet er en illusion. De gode tilstande er gode i sig selv, fordi de peger ud over sig selv, fordi der leves i forventning og tro på formålet med det hele, eller fordi forberedelsen virker meningsfuld, dvs. rationel. I princippet kan man ikke forberede sig nok på fremtiden. Man ved nemlig ikke hvad den bringer, eller hvad der skal til for at kunne
4 tage højde for den. Der er ikke grænser for, hvad man kunne inddrage i sine overvejelser i forsøget på at foregribe den. Det kan man (med den på) blive aldeles neurotisk af at tænke over. Midlerne, forberedelserne med at arrangere dem i relation til deres nytte og formålsmæssighed kan varieres i det uendelige. Tilfredsstillelsen eller den gode tilstand falder som oplevelsen af at være sikkert på vej mod målet, eller af det allerede at være der. Kontemplation eller nydelse, tilfredsstillelsen ved erfaringen med at have nået noget, der er godt nok, eller måske af at have nået det ultimative falder som spejlingen af noget i noget. Man ser stolt sig selv i sine medmenneskers øjne og sine egne, det gode rygte bekræfter sig, man står på sejrsskamlen med pokalen i hånden og champagnen bruser lindrende ud over en og ned i halsen. Rigtigt mange former for aktivitet legitimeres og bæres af forventningen om resultatet. Et rationelt spørgsmål går nu på, om den egentlige belønning kan bæres af det tilsigtede resultat. Et andet går på, om bestræbelserne dybest set bærer frugt i en grad, der står mål med indsatsen. Et tredje går på, hvilket omfang af værdierne der alene hviler i troen på det meningsfulde i den formålsmæssighed, der f. eks er med til at strukturere et sportsligt arrangement, eller livet i det hele taget. Er lykken ikke bare en utilsigtet bivirkning ved den rationelle forfølgelse af mere eller mindre tilfældige mål? Lige som den popper op når man slipper den rationaliserende indstilling og begynder at vegeterer, eller f.eks. æder hinanden råt i et sexorgie, der ikke ejer fornuftens nidkære overvejelser omkring nytte og udbytte! I sport er der tabere og vindere. Øvelsen er mindst lige så tabt for taberne som den er vundet for vinderen. Hvis værdien af at tabe på den måde trækker lige så meget ned som værdien af at vinde trækker op, så må værdimæssige udkomme af hele arrangementet blive nul. Isoleret set ville denne vurdering føre til den rationelle konklusion, at sportslige arrangementer koster hvad de giver, altså at de ikke gør nogen værdimæssig forskel eller er udtryk for nogen tilvækst. Men den egentlige belønning bæres af andet end det tilsigtede resultat. Så længe man tror på det meningsfulde i formålsmæssigheden lever deltagerne i denne tro, og legen er god. Men kun fordi man tror på selve formålsmæssigheden! Hvis atleterne pludseligt begynder at filosofere over meningen med at være så sejrsfikseret, er det ikke sikkert, de synes, at det er sjovt længere. For at opleve det fængslende i den sportslige kamp må de tro på værdien i det at vinde. Kun hvis man virkeligt tror på meningen med at vinde, på det at man vil blive lykkelig af det, er man lykkeligt på vej i legen, også selv om det er et faktum, at vinderen ikke behøver at være en lykkelig vinder. Stoltheden over pladsen på podiet lever ved den andens øjne. Hvis man ser på det sportslige arrangement, i stedet for at læse sig ind i vinderens og taberens roller i legens interne betydninger, så ser man på hvordan man ser i de af de sportslige lege bestemte betydninger. Uden de andres øjne var ingen vinder, lige så lidt som taberen ville være taber uden den selv samme semantik, som betydningerne af at vinde og tabe lever ved. Sport og vindermentalitet handler om de aller mest primitive former for reflekterede
5 tilstand. Der er simpelt hen ikke noget at komme efter, ville statsministeren sige. Af Cand. Phil. og forfatter til bogen Succes eller succes Steen Ole Rasmussen.
Rationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereDet økonomiske menneske
Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs merei deres spil. tabte kampe.
Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre
Læs mereTeknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )
Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereDet er for alvor ved at gå op for især den amerikanske befolkning, at vi her har at gøre med et reelt alternativ til statens inflationspenge.
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins var d. 19-11-2013 for første gang over 700 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereAf Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63
Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen
Sexagesima II 31. januar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 6 Dig være mildeste 156 Guds rige lignes 330 Du, som ud af intet skabte 370 v. 5-6 Menneske dit liv 728 Du gav mig O Herre Bøn: Vor
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereMen Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.
7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs merealtså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereLøsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev
Læs mereSPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET
SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det
Læs mereAlle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.
Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,
Læs mereTALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND
TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.
1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereDenne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.
Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereTarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.
Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereReflekterende meditation Og/Eller Sædtanker. Det kræver den rette blanding af ro og bevægelse at frembringe det reneste vand.
Reflekterende meditation Og/Eller Sædtanker Jeg har mange gange sagt, at kontemplation eller refleksion er den højeste form for meditation. I stedet for at tømme sindet og søge fred og formløshed finder
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereI historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og
I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereMED RETNING MOD LIVET
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret
Læs mereFor jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mere25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er
25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereJørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og
Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de
Læs mereudgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereUdgivet af Susan Schvartz Larsen
Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mereNye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese
Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke
Læs mereParadigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?
Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereDet du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9
Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereFilosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed
Læs mereNyhedsbrev for juli 2009
Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs meredet høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereBitcoins - virtuelle penge
Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til
Læs mereUnge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende
Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs mereGud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter
Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereDu bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES
Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereForestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.
Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,
Læs mere