Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/ (Billede)

Transkript

1 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: news/possible-cancer-vaccines/ (Billede) 10/1/2010

2 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd Sønderborg HTX Rapportens titel: Kræft Tema: Sideantal: 16 sider inklusive bilag, 7,2 tekstsider, tegn ca. divideret med 1,8. Forfatter: Alex Hansen Klasse: 3y Fag: Proces og Kom/it Vejleders navn: Benjamin Hansen, Jeannette Sørensen og Karl Madsen. Afleveringsdato: 1/10/2010 Abstract The study investigates how much people know about cancer and the treatment of so. The study includes a questionnaire which was responded by 20 people. By the answers they returned, it can be concluded that they don t know of any newer treatment that is provided, such as the nanoscopic homing missile. The report includes material describing what cancer is, how it develops and how it is treated. Page 2

3 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Abstract... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Hvad er kræft?... 5 Behandling... 7 Kemoterapi... 7 Kirurgi... 7 Strålebehandling... 7 Målsøgende nano-missil... 8 Hvad jeg vil gøre for at informere unge om kræft... 9 Litteraturliste Internet sider Artikler Bilag Spørgeskema Konklusion Page 3

4 Indledning Kræft rammer mange mennesker i Danmark. Det er faktisk den hyppigste dødsårsag. Derfor ved mange mennesker også at det er en alvorlig sygdom, som man burde forske mere i at bekæmpe. De unge ved dog ikke så meget, fordi der sjældent bliver reklameret eller informeret om kræft i tv, eller på computeren. Jeg vil lave en folder der skal udgives til alle de steder unge mødes. Det skal være i klubber, barer, cafeer, spisesteder osv. For at finde ud af hvad der skal stå i folderen har jeg lavet en undersøgelse med spørgeskema som jeg har analyseret. Problemformulering Der bliver hele tiden udviklet ny medicin. Specielt er der meget forskning inden for kræftceller. Dog hører patienterne ikke om alle de nye metoder der bliver tilgængelige. Jeg vil fortælle kræftpatienter om en ny type medicin der skulle være harmløs for resten af kroppen og samtidig fjerne kræftcellerne effektivt. Jeg vil skrive om: Hvad er kræftceller? Hvordan bekæmper man kræftceller? Hvor meget kender almindelige borgere til bekæmpelse af kræft? Opbyggelse af oplysningskampagne. Page 4

5 Hvad er kræft? For at forstå kræft er det vigtigt at forstå hvordan kræft opstår. Menneskekroppen er bygget op af celler. Disse celler deler sig selv i to, eller de stammer fra stamceller. Nogle gange når en celle deler sig i to nye celler sker der en DNA fejl i den ene celle, hvilket bevirker at cellen muterer. Ofte vil cellen begå selvmord vha. et bestemt stof der findes i alle celler, men hvis cellen muterer forkert vil cellen ikke have det stof, og kan derved kopiere sig selv til nye celler der heller ikke dør. På denne måde opstår der neoplasi 1. Det vil sige at cellerne begynder at vokse og kopiere sig selv med ukontrolleret hastighed. Disse kopieringer af celler skaber i mange tilfælde svulster. Benigne 2 kræftceller skaber store svulster da de benigne celler ikke er i stand til at metastasere 3 til andre dele af kroppen. Maligne 4 celler vil metastasere til andre dele af kroppen hvor dens kopier vil binde sig til vævet i nye områder af kroppen. Disse kræftceller er sværere at udrydde da de kan være på vej rundt i kroppen når man fjerner den primære svulst. 1 Neoplasi er en type celler der ikke længere er bundet af de normale krav for celler og som bare vokser ukontrolleret. 2 Benigne celler er også kaldet godartede celler. Disse celler er ikke i stand til at invadere det omgivne væv, eller sprede sig via blod- og nymfekar til andre kropsdele 3 Når en celle metastaserer, invaderer den det omkringliggende væv eller spreder sig via blod- og nymfekar til andre kropsdele 4 Maligne celler er også kaldet ondartede celler. Disse celler er i stand til at invadere det omkringliggende væv og de kan sprede sig til andre kropsdele via blod- og nymfekar. Page 5

6 Billedet er en statistik over hvor mange kræfttilfælde pr. henholdsvis kvinder og mænd. Til højre kan I se hvilken streg der tilhører hvilken form for sygdom. Disse streger er sat i den rækkefølge som linjerne ender i. Kræft. Storm, Hans. Set: (Billede) Page 6

7 Behandling I dag behandles kræft primært gennem strålebehandling, kirurgi og kemoterapi. Behandlingsformen afhænger af, hvilken kræfttype der skal behandles. Ofte kombineres behandlingsmetoderne. Der udover kan man også bruge hormonbehandling der bruges til hormonfølsomme svulster. Specielt i de senere stadier af kræften. Til enkelte kræfttyper har man udviklet en vaccine til at forebygge kræften. Kemoterapi Er et kemikalie der bruges til at slå kræftceller ihjel med. Det har vist sig at være meget et meget effektivt produkt der kunne dræbe store mængder af kræftceller. Det kurerer faktisk testikelkræft på imellem 90 procent og 98 procent af patienterne, uanset om det skulle have spredt sig til andre organer. For meget kemoterapi kan dog bevirke at kemopatienten får neutropenia, der er en blodsygdom. Når man har denne sygdom er det fordi man har alt for få hvide blodlegemer tilbage i sit blod, og det gør at man bliver meget hurtigt syg. Når man får den rigtige dosis er det dog kun mest kroppens hurtigvoksende celler, som f.eks. håret, der dør, men det vokser ud igen når behandlingen ophører. Når man modtager kemoterapi kan man ofte få smertestillende medicin med. Kirurgi Kræftknuden skæres væk under en opperation hvori patienten er under fuld narkose. Eksempler på dette er fjernelse af brystet, lungen eller en testikel. Strålebehandling Er en behandlingsmetode hvori en læge anvender et stort apparat der kan skyde elektroner af sted mod kroppen. Disse elektroner dræber celler, dermed også sagt de raske celler. Dog har raske celler større sandsynlighed for at reproducere igen, men der er alvorlige bivirkninger ved denne behandlingsmetode, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her. Strålebehandlingen er farlig, da den i værste tilfælde kan dræbe patienten eller forårsage en ny type kræft. Page 7

8 Målsøgende nano-missil 5 Set i forhold til de andre behandlingsmetoder, er denne meget speciel. Den gør nemlig brug af de såkaldte nano-missiler der bærer på et kemoterapeutisk, celledræbende stof. Dette stof er pakket ind i en beholder lavet af for eksempel fedtstoffer eller bionedbrydelig plast. Missilet er også udstyret med en usynlighedskappe der skjuler missilet for immunforsvaret. Dette bevirker at missilet ikke bliver opløst før tid. Missilet har nogle antistoffer påsat, der skal modsvare kræftcellens antistoffer. Når missilet har nærmet sig kræftcellen vil missilet blive suget ind, som vand bliver suget op af en svamp. Kræftcellen udgiver så nogle enzymer der nedbryder missilets usynlighedskappe og derved bliver medicinen frigivet inde i kræftcellen. Denne metode er meget sikker og det sker ikke ofte at raske celler bliver dræbt af medicinen i missilet. Dette gør at man kan give patienter større doser uden nye bivirkninger. Et jern molekyle er også indsat i missilet, så man kan følge missilets vej i kroppen via en MRI scanning. 5 Nielsen, Rofl: Målsøgende missiler rejser kroppen rundt. I: Illustreret Videnskab nr. 17, , s (Artikel) Page 8

9 Hvad jeg vil gøre for at informere unge om kræft Jeg vil lave en folder der skal informere unge på gymnasiale uddannelser om hvad kræft er, hvordan kræft fungerer og hvordan man behandler kræft. Denne folder skal være på størrelse af en A4 side. Overskriften skal hedde Kræft, i en kraftig tekst, og med en skrifttype der indbyder til let læsning. Jeg vil lave en folder der skal udgives til alle de steder unge mødes. Det skal være i klubber, barer, cafeer, spisesteder osv. For at finde ud af hvad der skal stå i folderen har jeg lavet en undersøgelse med spørgeskema som jeg har analyseret. På de næste 2 sider kan du se hvordan folderen skal se ud. Page 9

10 Page 10

11 Page 11

12 Litteraturliste Internet sider gi/kræft - Artikler Nielsen, Rofl: Målsøgende missiler rejser kroppen rundt. I: Illustreret Videnskab nr. 17, , s (Artikel) Page 12

13 Bilag Spørgeskema Sæt kryds i boksene [ ] efter hvert spørgsmål. Der skal kun sættes 1 kryds til hvert spørgsmål. Har du et familiemedlem der har kræft? [ 10 ] ja [ 10 ] nej Har du en ven der har kræft? [ ] ja [ ] nej Ved du hvad maligne og beligne celler er? [ ja2, nej0 ] ja [ ja8,nej10 ] nej Ved du hvad forskellen på Ondartede og Godartede celler er? [ ja6, nej4 ] ja [ja4, nej6] nej Ved du hvordan kemoterapi fungerer? [ja9 nej7 ] ja [ja1, nej3 ] nej Ved du hvordan strålebehandling fungerer? [ ja9 nej7 ] ja [ja1, nej3 ] nej Kender du til nogle andre behandlingsformer end disse to? [ja6,nej2 ] ja [ja4,nej8 ] nej Hvis ja, skriv navnet på behandlingsmetoden: Hvor mange tror du der får kræft hvert år? (Begge køn) [ nej1 ] [ ] [ ja2, nej1 ] [ nej1 ] [ ja2,nej3 ] [ ja3,nej2 ] [ ja3,nej2 ] Page 13

14 Hvor mange tror du der går rundt med kræft lige nu? (Mænd) [ja2,nej2 ] [ nej2 ] [ ja3,nej3 ] [ nej1 ] [ ja3,nej1 ] [ ja2,nej1 ] Hvor mange tror du der går rundt med kræft lige nu? (Kvinder) [ja2 ] [nej2 ] [nej2 ] [ja3,nej4 ] [ja3 ] [ja1,nej2 ] Hvor mange tror du der dør af kræft hvert år? (Begge køn) [ja1,nej1 ] [ja1,nej2 ] [nej1 ] [ ] [ ] [ja2,nej3 ] [ja4,nej1 ] [ ] [ ja2 ] [nej2 ] Page 14

15 Hvor mange tror du der overlever kræftsygdommen i 1 år efter en af de førnævnte behandlingsmetoder? [nej1 ] 0 10 % [ ] % [ja1,nej1 ] % [nej ] % [ja1,nej3 ] % [ja2,nej2 ] % [ja1,nej2 ] % [ja3 ] % [ja2 ] % [ ] % Hvor mange tror du der overlever kræftsygdommen i 3 år efter en af de førnævnte behandlingsmetoder? [nej3 ] 0 10 % [ja1,nej ] % [ja1,nej3 ] % [ja1,nej1 ] % [ja2 ] % [ja1,nej1 ] % [ja1,nej2 ] % [ja1] % [ ] % [ja2 ] % Hvor mange tror du der overlever kræftsygdommen i 5 år efter en af de førnævnte behandlingsmetoder? [ja1,nej2 ] 0 10 % [ja1,nej2 ] % [ja1,nej3 ] % [ja2 ] % [ja2 ] % [ja1,nej2 ] % [nej1 ] % [ ] % [ ] % [ja2 ] % ja indikerer dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, mens nej indikerer dem der ikke har haft eller har familie eller bekendte med kræft. Tallet efter ja og nej indikerer hvor mange der satte kryds i denne boks. Konklusion - 50% har haft, eller har stadig familier eller bekendte med kræft. - 20% af dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, ved hvad beligne og maligne celler er. Page 15

16 Dvs. at det er 10% af alle. - 60% af dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, ved hvad godartede og ondartede celler er. Dvs. 30% af alle. Mens 40% af dem der ikke har haft eller har familie eller bekendte med kræft, ved hvad godartede eller ondartede celler er. Dvs. 20% af alle. 50% af alle ved hvad godartede og ondartede celler er. - 90% af dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, ved hvordan kemoterapi fungerer. 70% af dem der ikke har haft eller har familie eller bekendte med kræft ved hvordan kemoterapi fungerer. dvs. at 80% af alle ved hvordan kemoterapi fungerer. - 90% af dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, ved hvordan strålebehandling fungerer. 70% af dem der ikke har haft eller har familie eller bekendte med kræft ved hvordan strålebehandling fungerer. dvs. at 80% af alle ved hvordan strålebehandling fungerer. - 60% af dem der har haft eller har familie eller bekendte med kræft, kender til anden behandling end kemoterapi og strålebehandling. 20% af dem der ikke har haft eller har familie eller bekendte med kræft, kender til anden behandling end kemoterapi og strålebehandling. Dvs. at 40% kender til anden behandling end kemoterapi og strålebehandling. Alle dem der kendte til en anden behandlingsform, kendte kun til kirurgi. - Page 16