Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram , 2. år

Transkript

1 Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram , 2. år Foranstaltninger Resultatindikatorer Projekttitel Resultater 2. år (1. august juli 2018) Foranstaltning a) Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisaioner Antal uddannelses- /rådgivningskurser gennemført Overvågningsbigårde Generelt har aktiviteterne i projektår 2 kørt efter planen. Overvågningsnetværket består af 62 bigårde jævnt fordelt over landet. Mange af disse overvågningsbigårde ligger i regi af lokalforeninger eller skolebigårde, således at informationen, der tilgår dem, vil kunne spredes videre ud i lokalområdet. Overvågningsbigårdene har modtaget udstyr og informationsmateriale, som skal gøre dem i stand til at genkende de mest almindelige og letgenkendelige sygdomme og skadegørere. De er blevet instrueret i, hvordan de skal sætte fælder op for de invasive arter, lille stadebille og Vespa velutina, og hvordan de skal indsende materiale til Aarhus Universitet i tilfælde af, at de finder noget, der kan minde om de invasive skadedyr. Overvågningsbigrådende har opsat hvepse- og billefælder i deres bigårde, og har undersøgt bifamilierne for sygdomssymptomer og varroamider. Resultaterne af disse undersøgelser er indrapporteret via Danmarks Biavlerforenings elektroniske stadekort, som har til formål at gøre det muligt at producere on-line kort med angivelse af status for f.eks. varroasituationen. Arbejdet med at få det til at fungere står stadig på. Der er udviklet og indkøbt et testkit til overvågningsværterne, som de kan bruge til mere detaljerede undersøgelser i bigårdene. Arbejdet med at udvikle en overvågningshjemmeside fortsætter. Den årlige vintertabsundersøgelse er blevet gennemført med 1077 besvarelser. Resultaterne vil blive gjort tilgængelige for alle danske biavlere, samt indgår i det europæiske COLOSS-samarbejde. Koordinatorer for bisygdomme har været til opdateringsmøde for at høre om nyt inden for sygdomme og skadevoldere. Midetællegruppen har været aktiveret to gange og resultaterne er blevet kommunikeret ud via hjemmeside og tidsskrift for biavl. Som noget nyt er dataindberetning sket via det elektroniske stadekort. Honningmeteret er blevet udvidet med 5 nye vægte, videreudviklet og forbedret, så det let kan modtage og administrere data fra andre typer stadevægte, samtidig med at det er forberedt for at kunne opsamle og vise vejrdata. Vejrstationer er opstillet i nærheden af de stadevægte, hvor det er muligt. Projektdeltagerne har henover perioden afholdt foredrag og undervisning rund omkring i landet, for lokalforeninger og på konferencer. Der er produceret artikler til Tidsskrift for biavl og foreningens hjemmesider. Side 1 af 7

2 Foranstaltning b) Bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særligt varroasyge Antal kommunikerede resultater vedr. bekæmpelse af varroa og andre bisygdomme Udvikling af erhvervsbiavl med faglige symposier og ekskursioner Anvendelige værktøjer: Bisygdomsapp og bisygdomsbog Fænomenet webinar er introduceret i dansk biavl. 14 webinarer er blevet produceret og ligger frit tilgængelige for alle danske biavlere på Danmarks Biavlerforening Youtube kanal WeBInar ( Projektet lykkedes med at udvikle og tilbyde en række nye gavnlige, biavlsfaglige og inspirerende symposier og ekskursioner for både nuværende og kommende erhvervsbiavlere i Danmark uanset foreningstilhørsforhold med henblik på at forbedre betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Der er afholdt en symposiedag den 28. oktober 2017 om regnskabsforståelse for erhvervsbiavlere, hvor deltagerne fik ny inspiration til virksomhedsledelse ud fra styring med regnskabsbalancer og værktøjer til strategisk ledelse. Der er efterfølgende skrevet en artikel om symposiet. Der er afholdt to symposiedage den november 2017 om bekæmpelse af bisygdomme med fokus på varroa i erhvervsmæssig biavl. Der er efterfølgende skrevet en artikel om symposiet. Der er afholdt en symposiedag den 27. januar 2018 om driftsledelse og der er udarbejdet en artikel om symposiet. Der er afholdt ekskursion til Sverige den marts 2018, hvor der er besøgt 10 forskellige professionelle biavlsvirksomheder. Der er efterfølgende skrevet flere artikler om besøgende. I projektets 2. år er der skabt faglig viden, som ikke tidligere er præsenteret inden for dansk biavl og har øget deltagernes kompetenceniveau og medført bedre faglige resultater og udvikling af deres egen biavl. Udviklingsarbejdet med bisygdomsappen er fortsat hen over andet projektår. Bisygdomsappen er etableret i en test-version, der er gennemført testforløb og lavet relevante tilpasninger. Systemet er opbygget, så der er to indgange. Den første indgang er Sygdomskataloget, hvor man kan finde sygdom og derfra læse om symptomer, skadevirkning, behandling og forebyggelse. Den anden indgang er Diagnoseværktøjet, hvor det er muligt at vælge forskellige symptomer og beskrivelser, som passer på det man ser i bifamilien. På baggrund af disse valg foreslås mulige sygdomme, som kan passe herpå. Der er blevet indsamlet billeder og andet materiale, som skal bruges i udviklingen af bisygdomsappen og det øvrige arbejde i projektet. Arbejdet vil fortsætte i projektets tredje år, hvor bisygdomsappen skal færdiggøres. Deltagerne i projektet har afholdt foredrag og undervisning rundt omkring i landet, for lokalforeninger og på konferencer. Der er udarbejdet otte plakater med forskellige bisygdomme og skadedyr, som bliver distribueret til lokalforeninger til brug for bl.a. undervisning af nye biavlere. Side 2 af 7

3 Foranstaltning c) Rationalisering af flytning af bistader Foranstaltning d) Foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter mhp. at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter Foranstaltning e) Foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU Antal indsatser, der er gennemført for at understøtte bevarelsen af lokale arter eller udviklingen af nye arter Arvelige faktorer i bitab Der er afholdt møder med 60 observationsbigårdsværter fra Danmarks Biavlerforening, som alle har modtaget 3-5 prøverør med ethanol til indsendelse af honningbier fra de familier, som de laver observationer på. 51 af de deltagende biavlere har sendt prøver retur, mellem 2 og 5 prøverør, hver med 4 bier. Efter vinteren har man spurgt biavlerne, om deres bier har overlevet vinteren, og 26 biavlere har rapporteret tilbage. Der var gode data fra 96 bifamilier og alle udtagne bier til prøve er sendt til DNA analyse med Single Nucleotid Polymorphism (SNP). De 96 bifamilier fordeler sig fint over hele Danmark. Ifølge biavlernes oplysninger er der både rene Buckfast bier, carnica bier og hvad man kalder landrace bier, uden nogen sikker genetisk baggrund. Af de 96 bifamilier er 15 bifamilier døde i løbet af vinteren, mens 9 var svækket og ikke egnet til honningproduktion, mens de resterende 72 bifamilie var sunde og produktive. Det er et tilfredsstillende resultat. Der er blevet fortaget en ændring i projektet, fordi der er kommet en ny og bedre service for SNP analyse i Danmark, end den oprindeligt planlagte i Portugal. Det betyder, at der kan fås data fra over 6000 SNPs, hvoraf mere end 3000 er informative omkring biernes genetiske baggrund, som er betydeligt mere end de 140 SNPs, som kunne fås med metoden i Portugal. Endvidere er de nye SNP loci informative om flere underarter af honningbier, som giver mulighed for at adskille alle de europæiske underarter af honningbier. Det giver betydelig mere styrke i de genetiske analyser. Prisen for den nye analyse er den samme, som den oprindelige i Portugal, for betydelig mere information, både omkring biernes genetiske baggrund og ekstra information omkring varroatolerance, som først var planlagt for det sidste projektår. Side 3 af 7

4 Der er publiceret en videnskabelig artikel, der viser, hvordan SNPs kan anvendes til analyse af hybridisering i honningbier. Endvidere er der afholdt 5 foredrag om projektet. Foranstaltning f) Samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter Antal dokumenter, der er publicerede og kommunikeret til offentligheden vedr. resultaterne af projekterne Kamerabaseret måling af varroamidetryk Hvordan påvirker ringe pollendiversitet biernes sundhed? For andet projektår har der været følgende milepæle: - Udvikling af kameraudstyr og apparat til tælling af (levende) mider på bier i bigården. - Implementering af database og webside til kommunikation af resultater. Milepælene er opfyldt. Der er testet algoritme og software med kamera på Aarhus Universitet for en bifamilie med mange mider. Systemet er i stand til at genkende honningbier med en stor sikkerhed (96 %) og tæller præcist, når de løber forbi kameraet. Tælling af varroamider virker ikke helt så sikkert, idet 91 % af varroamider blev korrekt fundet og deres position på bien er noteret. Der er udviklet en database til indsamling og opbevaring af resultater fra biavlere og kommunikation på kort. I projektet er man nået langt med analysemetoderne og kan i 2019 lave en del målinger i bifamilier i løbet af sæsonen. Der vil derfor blive oprettet bigårde med bifamilier uden behandling med oxalsyre i vinteren, for at kunne følge udvikling af varroapopulationen mere præcist. Projektet har stor opmærksomhed hos biavlere. Selvom der er skepsis i forhold til ny teknik, er biavlerne blevet opmærksomme på de varroamider, som sidder skjult på biernes underside. I øjeblikket er det dyre kamera, der anvendes til detektion af varroamider, og brugen af infrarød lys en hindring for en generel udbredelse. Men det vurderes, at det er udstyr, som en lokal forening kunne indkøbe og deles om, og det må forventes, at udgifterne til kamera vil falde. Der er udarbejdet en publikation om projektet og afholdt 5 foredrag. Endvidere har to studerende lavet speciale med data fra kamera og har bestået eksamen med en topkarakter. Undersøgelser er foretaget på honningbifamilier opstiller på to forskellige lokaliteter: Krænkerup og Lorup. Lokaliteterne blev udvalgt på basis af oplysninger om sidste års afgrøder i områderne. Krænkerup blev valgt som en formodet lavdiversitetslokalitet hvad angår trækplanter for honningbier, mens Lorup blev valgt som en formodet højdiversitetslokalitet. Efter planteavlernes indmelding af aktuelle afgrøder i 2017 blev områderne karakteriseret for forekomst af naturarealer og bivenlige afgrøder, indenfor en radius af hhv. en og tre km fra bigården. Der er endvidere foretaget opmålinger af arealet med de forskellige afgrøder/naturtyper. Side 4 af 7

5 Det viste sig desværre, at Krænkerup-lokaliteten i sæsonen kom til at rumme flere betydende trækkilder for bierne end forudset. Samtidig viste det sig, at Loruplokaliteten nok var en smule mere artsrig end Krænkerup-lokaliteten, men at bierne ikke trivedes her. Især kan fraværet af nære rapsmarker havde medvirket til at forringe Lorup-lokaliteten, specielt i kombination med et køligt forår, hvor lange flyveture kan betyder øget tab af trækbier. I hver bigård blev der i begyndelsen af maj 2017 opstillet otte bifamilier. Bifamilierne blev løbende tilset for sundhedstilstand i forsøgsperioden. Diversiteten i biernes indsamling af pollen over sæsonen på de to lokaliteter er opgjort dels ved fotografering af pollentavler, dels ved indsamling af løst pollen i pollenfælder. Analyse af det indsamlede materiale viser, at der igennem hele måleperioden var markant flere pollenklumper pr. g prøve fra Lorup (gennemsnit 145) end fra Krænkerup (gennemsnit 89), og at Lorup som lokalitet har leveret pollen af højere diversitet til bifamilierne end Krænkerup. Denne analyse er dog begrænset af det begrænsede prøvemateriale og af alene at være baseret på farveanalyser. Styrken i bifamilier er opgjort otte gange over sæsonen samt ved en opgørelse i november inden biernes indvintring. Bistyrken er opgjort som antal tavler med yngel og antal tavler besat med bier. Der var på intet tidspunkt forskelle mellem de to lokaliteter i mængden af yngel i bifamilierne. Imidlertid fandtes der forskel mellem lokaliteterne i mængden af bier, idet familierne i Krænkerup frem til slutningen af juni var betydeligt større end familierne i Lorup. Efter dette tidspunkt faldt mængden af bier i Krænkerup, antagelig efter periode med dårligt træk, til samme niveau som i Lorup. Der har været et betydelig større bitab i bigården i Lorup. Årsagen til dette kendes ikke, men det kan hænge sammen med en placering tæt på et juletræsareal, der antagelig er behandlet med pesticider evt. i kombination med en relativt lang afstand til rapsmarker. Som udtryk af biernes immunforsvar er der foretaget fem opgørelser over sæsonen af antallet af hæmocytter i biernes hæmolymfe. Resultaterne af forsøget har ikke vist sammenhæng mellem hæmocytkoncentration og biernes modtagelighed over svampen Beauveria bassiana. Der kunne ikke formuleres entydige konklusioner vedrørende biernes sygdomsmodtagelighed, da datamaterialet er for spinkelt. Forsøgsmetodik for sæsonen 2018 er blevet ændret, da de udvalgte lokaliteter ikke levede op til forventningen om artsfattighed (Krænkerup) hhv. artsrigdom (Lorup). Det viste sig endvidere, at det var meget tidskrævende end forudset med de påkrævede hyppige besøg i de to bigårde for prøveindsamling og tilsyn med bifamilierne. På baggrund af projektet blev der i april 2018 udgivet en populærvidenskabelig artikel om pollens kvalitet og diversitet i Tidsskrift for Biavl. Endvidere er der afholdt 4 foredrag og givet et interview til en landsdækkende tv-kanal. Side 5 af 7

6 Foranstaltning g) Markedsovervågning - - Foranstaltning h) Forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet Antal indsatser, der har støttet videreudviklingen af kvalitetsbiavlsprodukt er Forbedring af produktkvaliteten gennem pollen- og sukker-analyser med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet Der blev kun udført 76 prøver af de budgetterede 92 prøver, som følge af ringe honninghøst i sæsonen Dette var 11 flere end 2016, men skyldes ikke en bedre høst pr. bifamilie, men derimod en udvidelse af antallet af bifamilier. Som for 2016 kunne prøverne ikke sammenholdes med en reel prisforøgelse. Årsagerne til dette er flere: først og fremmest medførte den ringe honningmængde, at markedets største grossist opkøbte al projektdeltagerens honning straks efter sæsonen til en samlet set god pris, men uden at de enkelte honningstanke blev opdelt i de tilsigtede kategorier. På trods af dette iværksatte DanHoney prøveanalyserne, således at disses analyseresultater alligevel kan indgå i det samlede projekt. Ud fra de første to års analyser begynder data at pege i retning af, at pollenanalyser af honning på palletankniveau med henblik på en prisforøgelse, næppe er rentable. Når omkostningen er 450 DKK pr. tank for pollenanalyse, skal der således opnås en merpris for mindst 25 % af tankene alene for at inddække analyseomkostningen. Ingen af resultaterne når over en andel på blot 15 % af tankene, altså set i forhold til en prisforøgelse ud fra pollenanalyserne. Det ser mere lovende ud for andelen af tanke som helt sikkert eller måske kan anvendes til fremstilling af flydende honning, som har stigende efterspørgsel og som kan bære en merpris på ca. 6 %. For at klassificere honning til flydende honning er omkostningen for analyse af vandindhold og fruktose/glukose fordeling ca. 256 DKK. Derfor skal ca. 14 % af tankene kunne opnå en merpris. Dette ser realistisk ud for både 2016 og Begge sæsoner 2016 og 2017 var anormale i forhold til kvantitet. Det er sandsynligt, at dette også gælder i forhold til kvalitet. Ud fra det beskrevne grundlag, vurderes det at projektet opfylder det opstillede mål. Resultaterne viser, at det er muligt at udskille en signifikant del af palletankene (6-14 %) til honningtyper, som kan give en højere pris end polyflora-honning. Om dette så er økonomisk rentabelt, afhænger af om merværdien overstiger den samlede omkostning af analyserne, samt merarbejdet ved håndtering af forskellige varetyper. De opnåede resultater vurderes at opfylde forventningerne for så vidt angår muligheden for at udskille palletanke, som kan kategoriseres som specialhonning med deraf følgende mulige merpris. Honninghøsten i 2016 og 2017 var blandt de ringeste i Side 6 af 7

7 30 år. Dette kan medføre, at sammensætningen af høsten ligeledes er en anomali, således at andelen af specialhonning var anderledes end normalt. Resultaterne peger på det foreliggende grundlag på, at en forøgelse af potentialet for merpris baseret på pollenanalyser næppe er økonomisk rentabel. Derimod ser det mere realistisk ud i forhold til afsætning af honning til produktion af flydende honning. DanHoney vurderer, at projektet bør fortsætte i håbet om, at høsten 2018 bliver bedre, så der kommer et sæt normale data med i projektet. Side 7 af 7