Harmoniseret balanceafregning v Intro. 5. august 2008 MRP/LRO

Transkript

1 Harmoniseret balanceafregning v august 2008 MRP/LRO 1. Intro Dette notat kan betragtes som et baggrundsnotat til præsentationen Harmoniseret balanceafregning på Energinet.dk aktørseminar den Præsentation findes på Baggrunden for notatet er, at der har vist sig at være en vis usikkerhed blandt mange aktører om, hvordan den nye model skal forstås. Det gælder ikke mindst den nye enprismodel og forbrugsubalancen. I det følgende søges der efter bedste evne kastet lys over de dunkle punkter. I sammenhæng med dette notat er der lavet et regneark, der illustrerer de nævnte forhold. Som det fremgår af præsentationen, betyder den nordiske harmonisering bl.a. at: 1) der indføres to ubalancer, en for produktion og en for forbrug & handel. Ofte kaldes den sidste af praktiske grunde blot forbrugsubalancen, fx i diverse Nordel-papirer om sagen på Det samme gøres undertiden i det følgende. 2) Produktionsubalancen afregnes som hidtil med toprismodellen, mens forbrugsubalancen afregnes med enprismodellen, der ikke tidligere har været anvendt i Danmark. 3) Desuden ændres Energinet.dk s gebyrer for de balanceansvarlige. Herunder indføres et gebyr på balancekraft vedr. forbrugsubalancen, der modsat de 3 øvrige typer indgår direkte i afregningen af ubalancer. Der fokuseres på den nye model i relation til de forbrugsbalanceansvarlige (FBA). Dok /08, Sag 07/2237 1/7

2 2. Definition af ubalancer Med planlagt produktion/forbrug/handel forstås i det følgende altid produktion m.v. i den sidste aktørplan, som Energinet.dk har modtaget senest 45 minutter før driftstimen. Den planlagte handel er normalt altid lig den faktiske. Det er alene på forbindelserne til Tyskland, at der i sjældne tilfælde kan være undtagelser, som der ses bort fra i det følgende. Med denne forenkling er faktisk handel altid lig planlagt handel. I den nye model defineres produktionsubalancen som hidtil som: - Produktionsubalance = målt produktion planlagt produktion Derimod er ubalancen for forbrug & handel i den nye model defineret anderledes end den gældende forbrugsubalance. De to ubalancer er med sædvanlig fortegnskonvention (forbrug & salg = negativt fortegn, produktion & køb = positivt fortegn) defineret som: - nuværende forbrugsubalance = målt forbrug planlagt forbrug - ny ubalance på forbrug & handel = planlagt produktion + målt forbrug + faktisk (=planlagt) handel Som det fremgår, indgår forbrugsplanen overhovedet ikke i ubalancen for forbrug og handel. For en FBA (produktion = 0) bestemmes ubalancen alene ud fra forskellen mellem handelsplan og det målte forbrug. Udover ubalancer for produktion og forbrug anvender den nuværende model en planubalance, der bliver aktuel, hvis seneste aktørplan 45 minutter før driftstimen ikke er i balance. Energinet.dk indsætter da en planlagt ubalance, dvs. en handel med Energinet.dk, der får planen til at gå i balance. Denne planubalance anvendes ikke i den nye model, da ubalancen på forbrug og handel i den nye model er lig summen af forbrugs- og planubalancen i den nuværende model: Dette er illustreret med regneeksempler i tabel 1 for en FBA. Tabel 1. Ubalancer for FBA Aktørplan Måling Ubalancer i nuværende Ubalance i ny model model Forbrug Handel Forbrug Forbrug Plan Forbrug & handel Dok /08, Sag 07/2237 2/7

3 Det bemærkes, at også rent produktionsbalanceansvarlige har en ubalance på forbrug & handel. Den er dog altid 0, hvis deres plan er i balance. 3. Topris- ctr. enprismodel I dette afsnit belyses de grundlæggende principper i de to modeller ved regneeksempler for en FBA. Der forudsættes de Elspot- og RK-priser, der er angivet i tabel 2. Med RKpriser menes de marginalpriser på op-/nedregulering pr. Elspot-område, der dannes på det nordiske regulerkraftmarked. Der ændres intet ved opgørelsen af RK-prisen. Tabel 2. Priser i regneeksempel, kr./mwh Elspot-pris i alle timer 300 RK-pris - opreguleringstimer nedreguleringstimer 250 I dag er balancekraftprisen den ene vej lig RK-prisen og den anden vej lig Elspot-prisen. Essensen i enprismodellen er i al sin enkelhed, at RK-prisen anvendes som balancekraftpris begge veje. Tabel 3 & 4 viser, hvad FBA betaler/modtager ved hans køb/salg af 1 MWh balancekraft i de to modeller afhængig af fortegnene på systemubalancen og hans egen ubalance. Hans omkostning ved køb er angivet positivt, mens indtægt ved salg er angivet negativt. Tabel 3. Nuværende toprismodel: FBA-betaling for balancekraft, kr./mwh Systemubalance FBA-ubalance Negativ (opregulering) Positiv (nedregulering) Negativ (FBA køber) Positiv (FBA sælger) I tabel 3 er gebyret på balancekraft lig 0 som i den nuværende toprismodel. I tabel 4 er derimod indregnet gebyret på balancekraft på 1 kr./mwh for forbrug og handel i Tabel 4. Ny enprismodel: FBA-betaling for balancekraft, kr./mwh Systemubalance FBA-ubalance Negativ (opregulering) Postiv (nedregulering) Negativ (FBA køber) 350+1= =251 Positiv (FBA sælger) = =-249 Det ses, at hvis FBA har en ubalance på 1 MWh i alle fire timer (dvs. ligelig fordeling af sine ubalancer på de 4 tilfælde) skal han netto betale: - Toprismodel: 100/4= 25 kr./mwh ubalance Dok /08, Sag 07/2237 3/7

4 - Enprismodel: 4/4= 1 kr./mwh ubalance For toprismodellen er det angivne tal lig 50 % af differencen mellem Elspot- og RK-pris, da ubalancen i 2 af de 4 timer afregnes med Elspotpris. I enprismodellen er det lig gebyret på balancekraft. Med balanceomkostning forstås forskellen mellem balancekraftpriser og Elspot-priser, der er FBA s reelle meromkostning ved ubalancer. Fx er balanceomkostningen i tabel 3 lig 50 kr./mwh når FBA s ubalance har samme fortegn som systemubalancen, mens den er 0 kr./mwh ved modsat fortegn. I tabel 4 er FBA s køb og salg til Energinet.dk lige store, og Elspotprisen er den samme i alle de betragtede timer. I dette specielle tilfælde er FBA s balanceomkostning simpelthen lig FBA s nettobetaling til Energinet.dk. Tabel 5 viser balanceomkostningen ved andre fordelinger. Tabel 5. Balanceomkostning, kr./mwh FBA ubalance To-prismodel En-prismodel Ligelig fordeling 25 1 Altid samme fortegn som systemubalance Altid modsat fortegn af systemubalance 0-49 Den markante forskel er situationen med modsat fortegn på systemubalance og FBA-ubalance, dvs. når FBA hjælper systemet. Her er balanceomkostningen 0 i toprismodellen, og negativ i enprismodellen. I enprismodellen tjener FBA således penge på ubalancer i den rigtige retning. Det kan give en vis panderynken hos enhver systemansvarlig, der kun har praktisk erfaring med toprismodellen, hvor de balanceansvarlige kan tabe, men aldrig vinde på ubalancer. Fra denne synsvinkel er det dog en trøst, at retningen på systemubalancen som nærmere omtalt i forskrift C2 ikke bestemmes af den lokale regulering i DK1 hhv. DK2 men derimod af den samlede nettoregulering i det nordiske område. Det gør det lidt utaknemligt at forudsige retningen på systemubalancen og dermed score kassen på bevidste ubalancer. 4. Regneeksempler incl. gebyrer I præsentationen fra aktørseminaret den 24. juni er vist to figurer med FBA s samlede balanceomkostning plus gebyrer til ENDK under diverse forudsætninger, herunder ligelig fordeling af ubalancerne. For begge figurer gælder, at der for den nuværende model er regnet med to sæt balancekraftpriser: 1) Elspot +/- 50 kr./mwh som i eksemplerne ovenfor 2) Elspot +/- 25 kr./mwh Dok /08, Sag 07/2237 4/7

5 I 1) er balanceomkostningen i den nuværende model 25 kr./mwh ubalance ved ligelig fordeling svarende til fx 2,5 kr./mwh forbrug ved 10 % ubalance og det halve ved 5 % ubalance. Ved 5 % ubalance forstås, at summen af den numeriske værdi af ubalancerne divideret med forbruget i samme periode er lig 5 %. I 2) er balanceomkostningen den halve. Tilsvarende svarer gebyret på balancekraft på 1 kr./mwh balancekraft til 0,1 kr./mwh forbrug ved 10 % ubalance og det halve ved 5 %. Den første figur er vist nedenfor. Der ses på en meget lille FBA med et forbrug på 100 GWh/år og varierende ubalancer. Figurtitlen burde strengt taget have været Balanceomkostning + gebyrer til ENDK. Som nævnt er denne sum kun i specielle tilfælde som i figur 4 lig nettobetalingen til ENDK Betaling til ENDK ved 100 GWh/år DKK/år % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% % ubalance Nuværende (+/- 25) Nuværende (+/- 50) Ny Tabel 6 viser, hvordan værdierne er fremkommet for den øverste og nederste kurve. Af praktiske grunde er gebyret på balancekraft vedr. forbrug & handel i den nye model medregnet i balanceomkostningen. Tabel 6. FBA-betaling i ovenstående figur Nuværende Ny Ubalance, % Gebyrer til ENDK excl. gebyr på balancekraft * *0,6= Balanceomkostning incl. gebyr på balancekraft *2,5= *0,1= I alt Dok /08, Sag 07/2237 5/7

6 Den anden figur er vist nedenfor. Der ses på en FBA med 5 % ubalance og varierende forbrug Betaling til ENDK ved 5% ubalance DKK/år Forbrug, GWh/år Nuværende (+/- 25) Nuværende (+/- 50) Ny Tabel 7 viser som tabel 6, hvordan værdierne er fremkommet for den øverste og nederste kurve. Det bemærkes, at for den nuværende model er balanceomkostningen på 1,25 kr./mwh forbrug kun 50 % af værdien i tabel 6, da der her regnes med 5 % ubalance mod de 10 % i tabel 6. Det samme gælder gebyr på balancekraft i den nye model. Tabel 7. FBA-betaling i ovenstående figur Nuværende Ny Forbrug, GWh Gebyrer til ENDK excl. gebyr på balancekraft Balanceomkostning incl. gebyr på balacnekraft *0,6= * *0,05= 1,25= I alt Den mellemste kurve i ovenstående figur er den nuværende model med RKpriser på Elspot +/- 25 kr./mwh. Her er balanceomkostningen 0,625 kr./mwh forbrug. Det er tilfældigvis ca. det samme som summen af gebyret på forbrug + Dok /08, Sag 07/2237 6/7

7 balanceomkostning = 0,6 + 0,05 = 0,65 kr./mwh forbrug i den nye model. Derfor er de to nederste kurver tilfældigvis næsten parallelle. Dok /08, Sag 07/2237 7/7