Anbefalinger til Implementeringsindsats på lænderygområdet
|
|
- Astrid Nissen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til Implementeringsindsats på lænderygområdet Afrapportering fra tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter Region Midtjylland De midtjyske kommuner Almen praksis August 2019
2 Indhold Indledning og baggrund Identificerede implementeringsudfordringer Spor 1: Information om og kendskab til lænderyg-forløb Spor 2: Standardiseret kommunikation mellem involverede aktører Spor 3: Særlig indsats vedr. sårbare patienter Bilag 1: Deltagere i arbejdsgruppen Bilag 2: Oversigt over det tværsektorielle lænderyg-forløb
3 Indledning - baggrund og formål Med henblik på at opnå en effektiv udnyttelse af de samlede økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer på lænderyg-området er der under Sundhedsstyregruppen nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogrammet for lænderygsmerter. Baggrund I forbindelse med en mindre faglig opdatering af forløbsprogrammet i 2017 har den Regionale Rygklinik i Silkeborg samt regionens praksiskonsulenter påpeget manglende implementering af forløbsprogrammet for lænderygsmerter. Generelt er der på området udfordringer ift. det tværsektorielle samarbejde herunder for mange og for tidlige henvisninger til udredning i sekundærsektoren. Tal viser, at der har været en konstant stigning i antal henvisninger til den Regionale Rygklinik siden Endvidere fremgår det af Helbredsprofilen 2017, at muskel-skeletsygdomme fortsat er den dominerende kroniske lidelse i regionen, og at der har været en signifikant stigning i andelen af borgere fra , som angiver at have diskusprolaps eller anden rygsygdom. Dette indikerer, at der er et stort behov for at sikre, at forløbsprogrammet er implementeret efter hensigten med henblik på at opnå effektiv udnyttelse af de samlede økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer inden for lænderyg-området. Formål Formålet med den tværsektorielle arbejdsgruppe er dels at gøre status over implementeringen af forløbsprogrammet herunder særligt ift. henvisningspraksis til sekundærsektoren og dels at udarbejde konkrete anbefalinger til evt. yderligere implementeringstiltag. Arbejdet skal styrke implementering af forløbsprogrammet og sikre, at dobbeltforløb og overbehandling undgås, samt sikre at patienter behandles på rette sted. Kort om forløbsprogrammet for lænderygsmerter Forløbsprogrammet beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borger med lænderygsmerter, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Forløbsprogrammet har til formål at sikre enstrengede og sammenhængende patientforløb på tværs af det samlede sundhedsvæsen og medvirke til en effektiv udnyttelse af de samlede økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer Målgruppen er patienter med nyopståede lænderygsmerter, patienter med tilbagevenden af tidligere tilfælde af lænderygsmerter eller ved forværring af en bestående tilstand. Forløbsprogrammet har således et særligt fokus på, at borgerne undgår kroniske lænderygsmerter og er dermed også afgrænset fra borger med kroniske lænderygsmerter (SST vejledning beskriver den tværsektorielle indsats for kroniske lænderygsmerter). Forløbsprogrammet for lænderygsmerter er udarbejdet i 2012 af en forløbsprogramgruppe med repræsentanter fra praksissektor (almen læger, speciallæger, kiropraktorer og fysioterapeuter), hospitaler og kommuner i regionen. Forløbsprogrammet har gennemgået en mindre faglig opdatering i
4 Identificerede implementeringsudfordringer Arbejdsgruppen har påpeget en række forskellige udfordringer i forbindelse med implementering af forløbsprogrammet for lænderygsmerter (listet til højre). Generelt bemærkes det, at lænderyg-området er et problemfyldt område, hvor der er behov for prioritering af udvalgte indsatsområder, som implementeres i dybden. Samme konklusion fremhæves i en evalueringsrapport vedr. lænderyg forløbsprogrammet i Region Hovedstaden foretaget af KORA (2017). Med henblik på at skærpe fokus for udarbejdelsen af implementeringsanbefalinger er der prioriteret at fokusere på udfordringerne vedr. det sammenhængende forløb samt sundhedsfaglige indsatser til sårbare patienter. Dette har udmøntet sig i tre spor: Spor 1: Information om og kendskab til tværsektorielle lænderyg -forløb Spor 2: Standardiseret kommunikation mellem involverede aktører Spor 3: Særlig indsats vedr. sårbare patienter Alle identificerende udfordringer vedr. implementering af forløbsprogrammet for lænderygsmerter: Borgere ønsker hurtig og specialiseret udredning Generelt lavt kendskab til forløbsprogrammet blandt praksisydere Manglende systematisk informationsudveksling mellem praksisydere samt henvisning til sekundærsektor Forskellige forebyggelses/rehabiliterings- tilbud i kommunerne Særlige udfordringer ift. de sårbare patienter (gule flag) Tidsfrister i programmet passer ikke ind i hverdag for almen praksis Uklarhed ift. programmets snitflade til anbefalinger vedr. kroniske lænderygsmerter Manglende monitorering af forløb/ingen indikatorer Problematisk beskrivelse af organiseringen i programmet ift. kommunal indsats 4
5 Spor 1: Information om og kendskab til tværsektorielle lænderyg-forløb Udfordring: Generelt er der et manglende kendskab til forløbsprogrammets beskrivelser. Det opleves, at der er et manglende overblik over delprocesserne i lænderyg-forløbene (se evt. bilag 2) og uklarhed vedr. målgruppen (nyopstående og tilbagevendende lænderygsmerter) som forveksles med kroniske lænderygsmerter. Udfordringen gør sig særligt gældende i almen praksis, der relativt set kun har få patienter inden for målgruppen. Som delvist afledt konsekvens af dette, er der manglende klar og ensartet kommunikation til borgere med nyopståede lænderygsmerter vedr. behandlingsforløb og risiko for udvikling af kroniske lænderygsmerter. Det opleves, at borger er utrygge og ikke har overblik over forløbet herunder særligt indsatsen i primærsektoren. Derfor efterspørger borgere i høj grad hurtig udredning/behandling i sekundærsektoren. Problematikkerne grunder blandt andet i, at forløbsprogrammet er for langt og kan ikke benyttes som overbliksværktøj i praksis. Endvidere er der behov for understøttelse af klar og ensartet kommunikation til borger ift. et samlet overblik over behandlingsforløbet. Anbefaling Der udarbejdes en pixie udgave af forløbsprogrammet med særligt fokus på de tværsektorielle overgange. Der indføjes en kort beskrivelse af forløbet for kroniske lænderyg patienter (baseret på SST anbefalinger) og linkes til materiale til patientkommunikation. Der udarbejdes materiale til at understøtte klar og ensartet patientkommunikation vedr. tilstanden herunder risiko for udviklingen kroniske lænderygsmerter, det tværsektorielle forløb og effekten af træning. Relevant formidlingsmetode for patientkommunikation afklares. Der kan hentes inspiration fra Region Midtjyllands Skulderapp.dk løsningen kan eks. indeholde: Information og fakta vedr. nyopstående og tilbagevendende lænderygsmerter Information om forløbet evt. via korte videoer fra hver sektor, der beskriver forløbet. Gennemgang af relevante øvelser evt. via video evt. kalenderfunktion, der tydeliggør kravet om otte uger i primærsektoren Løsningen skal bidrage til at skabe større sammenhæng i forløbene samt give borgere med nyopståede eller tilbagevendende lænderygsmerter bedre viden og øget tryghed. Der planlægges en aktiv informationsstrategi/informationskampagne (i samarbejde med den regionale implementeringsgruppen ift. kvalitetsklyngerne ). Formålet er en samlet præsentation af pixien og patientkommunikationsmateriale. Dette kan være i form af workshops, kick-off, undervisning, konsulentfunktion, case-eksempler mv. 5
6 Spor 2: Kommunikation mellem involverede aktører Udfordring: Der er generelt udfordringer ift. relevant og hurtig kommunikation mellem aktører, der indgår i det tværsektorielle lænderyg-forløb. Dette er en væsentlig kilde til ukoordinerede og uhensigtsmæssige forløb, og det opleves generelt, at relevant information ikke viderebringes i de tværsektorielle lænderyg-forløb. Konkret opleves det, at henvisninger og epikriser ofte enten er mangelfulde ift. for få oplysninger, eller at de er for lange og ufokusserede med oplysninger, der ikke er relevante for det videre forløb. Dette gælder både ift.: Kommunikation mellem aktører i praksissektoren (praktiserende læge, kiropraktor og fysioterapi) Kommunikation mellem praktiserende læge og hospital. Arbejdsgruppens Der udarbejdes anbefalinger til standardiserede henvisninger og epikriser ift. lænderyg-forløb. Målet er at sikre, at relevant, fokuseret og rettidig information videregives i overgangene. Samtidig kan standardiserede henvisningsformularer fungere som beslutningsstøtteværktøj i almen praksis og understøtte rette behandling på rette tidspunkt på lænderyg-området Der laves fælles indsats mellem hospital og praktiserende læge ift. løbende understøttelse af korrekt henvisningspraksis (til MR-scanning og rygvisitation) Arbejdet skal bidrage til bedre sammenhæng i de tværsektorielle forløb og sikre, at patienten ikke skal bære rundt på egne oplysninger. Endvidere skal indsatserne bidrage til mere hensigtsmæssige henvisningsmønstre og effektiv udnyttelse af de samlede økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer på lænderygområdet. Det anbefales endvidere, at der i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger inden for kiropraktik fortsat er opmærksomhed på, at forpligte kiropraktorer på at udarbejde epikriser. Kommunikation til kommuner 6
7 Spor 3: Særlig indsats vedr. sårbare patienter Udfordring: Det er en udfordring at systematisk identificere og hjælpe sårbare patienter med lænderyg smerter. Der findes ikke i dag en klar og tydelig stratificering af de sårbare patienter, som ikke uden hjælp og støtte forventes at kunne gennemføre det forløb, der er beskrevet i forløbsprogrammet. Derfor bør der være fokus på at identificere patienter, som har en særlig risiko for at udvikle kroniske lænderygsmerter og dernæst sikre, at de får den nødvendige hjælp og støtte i forløbet. Overordnet vil der være behov for at de patienter som almen praksis vurderer at være særligt sårbare også identificeres i forhold til andre aktører i første omgang i primær sektor. Det anbefales, at der sker en systematisk stratificering i almen praksis. I forløbsprogrammet er STarT skemaet beskrevet som anbefalede løsning, men erfaringer viser, at dette værktøj kun i meget ringe grad anvendes i praksis. Arbejdsgruppens anbefalinger: Afklare hvilken model for stratificering der er anvendelig i praksis med fokus på enkle løsninger, der giver plads til et fagligt skøn. I den forbindelse er det relevant at inddrage erfaringerne fra Region Nordjylland. Alternativt kan der ske anvendelse af gule flag som markør ift. sårbare patienter. Det kan være en mulighed for at synliggøre, at der er et særligt behov for hjælp og støtte til den pågældende patient. Det kan ske sammen med en mere standardiseret henvisning. Udarbejde forslag til relevante tilbud til sårbare patienter i kommunalt regi, herunder om der er behov for individuelle eller holdbaserede tilbud, om der er behov for personale med særlige kompetencer osv. Der udarbejdes en samlet tværsektoriel model for stratificering og håndtering af sårbare lænderygpatienter med henblik på afprøvning i en klynge. Dette kan give erfaringer, som kan spredes til de øvrige klynger i regionen, Arbejdsgruppen har også identificeret en særlig problemstilling omkring de patienter som har brug for tolk. Det kan afføde behov for en selvstændig fokus på den målgruppe blandt de sårbare patienter. 7
8 Bilag 1: Deltagere i arbejdsgruppen Formandskab Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør HE midt Dorthe Jepsen, Sundheds- og ældrechef, Ikast-Brande Kommune Svend Kier, Praksiskoordinator, Region Midtjylland Medlemmer Ellen-Margrethe Hauge, Ledende overlæge, Reumatologisk Afdeling, AUH Søren Fruensgaard, Overlæge RH Silkeborg Annette Jørgensen, Forskningsansvarlig Overlæge, Ph.d. Medicinsk Rygklinik, Diagnostisk Center, Silkeborg. Susanne Skriver Nielsen, Medicinsk Rygklinik, Silkeborg Anette Spence, Daglig leder, Vital Horsens Annette Abell, Overlæge Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune Nils-Bo De Vos Andersen, Praksiskonsulent for fysioterapi Jeppe Mølgaard Mathiasen, Praksiskonsulent for kiropraktik Tina Veje Andersen, Sundhedsfaglig konsulent, DEFACTUM Dorthe Klith, Kontorchef, Sundhedsplanlægning Sekretariat Anders Horst Petersen, Konsulent, KOSU Stine Bligaard Madsen, AC fuldmægtig Sundhedsplanlægning 8
9 Bilag 2: Oversigt over det tværsektorielle lænderyg-forløb Forklaring (s. 53 i forløbsprogrammet for lænderygsmerter) Patienter med lænderygsmerter skal som udgangspunkt udredes og behandles i praksissektoren. Praksissektoren anbefales i overensstemmelse med de anførte kriterier i forløbsprogrammet at kunne henvise patienten til kommunen, mhp. iværksættelse af en rehabiliteringsindsats (patientuddannelse og evt. arbejdsmarkedsrettet indsats), eller til hospital, når der ikke opnås tilfredsstillende klinisk bedring trods behandlingsindsats i praksissektoren. Endvidere illustreres, at hospitalet foretager indledende udredning af patienten mhp., at patienten enten afsluttes med råd og vejledning om selvtræning eller henvises til kommunal indsats evt. som et led i et samarbejde om en tværfaglig konservativ indsats på op til 12 uger. Patienter som indgår i medicinsk behandlingsprogram på hospitalet afsluttes i hospitalsregi efter senest 12 uger. Da tages der i hospitalsregi stilling til indsatsens effekt, herunder om patienten skal opereres, og patienten afsluttes til primærsektoren med råd og vejledning om fortsat egenindsats. Såfremt der undervejs i forløbet er iværksat kommunal indsats, videreføres denne som planlagt. Den grå boks illustrerer patienter med tilbagevendende smerter, som tidligere er udredt i hospitalsregi (patienter med kroniske lænderygsmerter). Indsatsen for disse patienter varetages i primærsektoren. Forløbet i de hvide bokse illustrerer patientforløbet fra praksissektor til sekundærsektor herunder evt. samarbejde med kommune og praktiserende fysioterapeut - for patienter, der ikke tidligere er udredt og behandlet i sekundærsektoren. Patienter med tilbagevendende lænderygsmerter skal som udgangspunkt kun genhenvises til dette forløb, såfremt der opstår nye komplicerende kliniske forhold hos patienten. 9
Forslag til organisering af den tværsektorielle indsats på lænderygområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Forslag til organisering af den tværsektorielle indsats på lænderygområdet -2020
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereImplementering af forløbsprogram for lænderygsmerter
Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter v. Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Disposition Kort oprids af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSkema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014
Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med
Læs mereOversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale
Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision
Læs mereKommissorium for Midtklyngen
Sundhedsstyregruppen Klyngestyregruppe Kontaktgrupper Kommissorium for Midtklyngen 1 Kommissorium for klyngestyregruppen i Midtklyngen Baggrund Det fremgår af Sundhedslovens 205, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs merePorteføljeansvarlig: Ikke nødvendigt. Godkendt i PSG: 21 august 2017
Revideret Kommissorium for: Projektgruppen for genoptræningsområdet Formandskab: Kommunerne: Lars Bach, Rebild Kommune Regionen: Lars Lejbølle, Sundhed på Tværs Sekretariat: Formandskabet har ansvaret
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereOrientering om national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering
Nære Sundhedstilbud rategi og planlægning Orientering om national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs merePerspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn
Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereHandleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi
Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat
Region Midtjylland Sundhed 13. maj 2015 /helroe Refer til møde i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 27. april 2015 kl. 15:00 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, mødelokale F1, stuen - ring 2112
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs mereKick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013
Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereLedelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb
Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)
Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs merePilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital
Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Kongens
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereAuditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem
Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem Almen Praksis Hospital Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Praksiskonsulentordningen & Cancer i Praksis
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereHvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?
Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte
Læs mere1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på
Faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter Sundhedsloven på børneområdet Læsevejledning vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereReferat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016 Deltagere: Inger Buhl
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mereOversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik
12. april 2019 Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik 2015-2018 Udviklingsområde 1: På borgerens præmisser Udvikling af patienttilfredshedsundersøgelser Målsætning: at der i planperioden
Læs merePatientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016
Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereForløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar
Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Opdateret december 2017
Læs mereDer var lagt op til en dag med aktiv inddragelse af deltagerne, hvor der var indtænkt følgende:
Opsamling Regionerne har afholdt en faglig konference om bl.a. status og erfaringer med pakkeforløb i psykiatrien, kvalitetsmål vedr. pakkeforløb samt udrednings- og behandlingsrettens betydning for pakkeforløbene.
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereTemagruppen for voksenpsykiatri. Referat af møde i temagruppen for voksenpsykiatri
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen for voksenpsykiatri DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af møde i temagruppen for voksenpsykiatri Tid:
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mere