DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE Socialområdet

Transkript

1 DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE 2019 Socialområdet»

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Drifts- og udviklingsaftalens formål Socialområdets rammebetingelser Arbejdsdeling med kommunerne Økonomiske rammebetingelser Lovkrav til opgaveløsning på socialområdet Socialområdets organisering Regionale målsætninger Virksomhedens målsætninger i

3 1. Introduktion Drifts- og udviklingsaftalen vedrører målsætninger, aktiviteter og budget for Socialområdet i Drifts- og udviklingsaftalens formål Formålet med drifts- og udviklingsaftalen er at understøtte den udvikling for Socialområdet, der er fastlagt i Strategi for Socialområdet 2017 til 2020, Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområdet og Budgetaftale 2019 for Region Sjælland. Drifts- og udviklingsaftalen skal give koncerndirektionen et solidt styringsgrundlag, på hvilket de kan sikre og betrykke det politiske niveau i regionen og træffe beslutninger, der berører Socialområdet. Drifts- og udviklingsaftalen skal give Socialområdet et klart billede af, hvilke indsatser og områder, der skal arbejdes fokuseret med i 2019 samt skabe de bedst mulige betingelser for at lykkes hermed. Drifts- og udviklingsaftalen skal være omdrejningspunkt for den dialog, der finder sted mellem koncerndirektionen og Socialområdet. 1.2 Socialområdets rammebetingelser På Socialområdet findes ikke nationale målsætninger. Rammebetingelser for det regionale socialområde findes i den arbejdsdeling, der er mellem kommuner og regioner, i de økonomiske rammebetingelser for de regionale socialområders virke og i de lovbestemmelser, der definerer og stiller krav om løsning af opgaverne på socialområdet Arbejdsdeling med kommunerne Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboligområde. I rammeaftalen fastlægges omfanget af pladser, som Region Sjælland skal bidrage med til sikring af den samlede forsyning af pladser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i. Kommunerne kan begære hjemtagning en gang hvert 4. år. Seneste frist for begæring om hjemtagelse var d. 1. januar Økonomiske rammebetingelser Socialområdets budget vedrører i hovedsagen de pladser, der indgår i rammeaftalen. Hertil vedrører budgettet særlige administrative opgaver, som finansieres af bloktilskuddet og specialrådgivningsydelser, der finansieres af Socialstyrelsen via VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) og KaS (Koordinering af Specialrådgivning). Ud over de budgetterede aktiviteter bedriver Socialområdet indtægtsdækket virksomhed. Det kan enten være som et tillæg til en takstplads (en tillægsydelse) eller som en særforanstaltning opbygget med et individuelt indhold. I den indtægtsdækket virksomhed forudsættes indtægter og udgifter at gå i nul. I alle sager af denne art udarbejdes individuelle kontrakter med kommunerne. Kontrakternes indhold godkendes centralt på Socialområdet. Den indtægtsdækkede virksomhed har en stadig større betydning for den samlede omsætning på Socialområdet, da den type af foranstaltninger, som kommunerne efterspørger, i stadig højere grad er foranstaltninger til borgere med helt særlige behov, der ikke kan rummes i kommunernes egne tilbud. 1 socialområdet med lille s er det almene brug af ordet (og rækker ud over Region Sjælland), mens Socialområdet med stort S er navnet på et virksomhedsområde i Region Sjælland. 2

4 Socialområdet eksisterer på markedsvilkår, hvor tilbuddene er i konkurrence med andre tilbud. Tydelighed om indhold i tilbud, herunder sammenhæng til pris, er sammen med markedsføring nødvendige aktiviteter i Socialområdets opgaveløsning. Det er lovpligtigt for alle leverandører på Socialområdet at beskrive og prissætte deres tilbud på Tilbudsportalen, der er de kommunale sagsbehandleres redskab til at sammenligne tilbud. Det er som hovedregel kun belagte pladser, der kan opkræves betaling for. Et vilkår for driften på Socialområdet er derfor stram ressourcestyring og løbende tilpasning af kapacitet. På Socialområdet er der automatisk overførsel på 3 % af bevillingsstørrelsen. Ved overførsler gælder dog, at der reguleres for mer- eller mindrebelægning således, at der reguleres med 70 % af prisen pr. plads før den automatiske overførsel, med mindre andet er aftalt. Tilpasning af kapacitet er på de takstbelagte områder en forudsætning for at undgå de takstudsving, der følger af både under- og overskud på driften. Ifølge gældende bestemmelser, skal både under- og overskud på mere end 5% indregnes i taksten to år efter. I en årrække er der, som del af rammeaftalen, aftalt en 2 procent takstreduktion på det specialiserede socialområde. I rammeaftalen for er det aftalt ikke at anvende takstinstrumentet i form af henstilling overfor sælgerkommunerne (herunder regionen) om en given procent takstreduktion. I stedet opfordres alle kommuner og regionen til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt, at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt Socialområdets økonomi 2019 Socialområdets økonomi omfatter dels budgetlagte aktiviteter og dels indtægtsdækket virksomhed. Betydningen af indtægtsdækket virksomhed er, som det vil fremgå af følgende figurer, stigende. Budgetterede aktiviteter, Social- og specialundervisning kr. omkostningsbaseret UDGIFTER 2019 Institutioner Socialafdelingen Øvrige udgifter Driftsrelateret pulje Takstregulering vedr. tidligere år Andel af fælles formål og adm Andel af renter Andel af fælles formål og administration, Anlæg UDGIFTER I ALT INDTÆGTER Takstindtægter Objektiv finansiering socialområdet Objektiv finansiering - specialundervisning Overhead af indtægtsdækket virksomhed [1] Bloktilskud -822 INDTÆGTER I ALT [1] Fra budget 2016 har man korrigeret budgettet mellem indtægtskilderne, således at Overhead af indtægtsdækket virksomhed er udtryk for forudsat central indtægt vedrørende indtægtsdækket virksomhed for alle institutionerne uanset kontraktindgåelse. Regionen må ikke tjene penge, derfor fremgår dette som særskilt budgetområde så det ikke forveksles med de indtægter der kommer via takstopkrævningen når regnskabet gøres op. Sagt på en anden måde, er disse indtægter med til at nedsætte den centrale overhead udgift. 3

5 Indtægtsdækket virksomhed, Social- og specialundervisning Den indtægtsdækkede virksomhed kan alene præsenteres gennem regnskabstal, da der ikke budgetteres med indtægtsdækket virksomhed. Mio.kr. R2016 R2017 FR2018 Forv ,8 139,4 118,1 120,0 Til den forventet samlede omsætning i 2019 bidrager således både budgetterede aktiviteter (opgjort i skema) og indtægtsdækket virksomhed. I alt forventeligt 880 mio. kr. Sammenlignet med de budgetterede indtægter i 2018 er er tale om en stigning på 94,5 mio. kr. Væsentligste årsag er stigning i indtægter fra objektiv finansiering, der vedrører pladsudvidelse på Kofoedsminde. Samtidig sker der fra 2017 til 2018/2019 en ændring i sammensætningen af Socialområdets indtægter. Således er andelen af indtægtsdækket virksomhed faldet med ca. 20 mio. kr., mens takstindtægterne er stedet med ca. 18 mio. kr. Det er resultatet af, at en del af de pladser, der varigt er kørt med tillægsydelser ifølge aftale med borgernes kommuner, er konverteret til takstpladser med en højere takst. Budgetaftalen 2019 for Region Sjælland Det er et hovedtema i budgetaftalen for 2019, at Region Sjælland skal være på forkant. For Socialområdet handler det om at fortsætte udviklingen, hvor de regionale socialtilbud stiller deres særlige faglige ekspertise til rådighed for kommunerne. En forudsætning herfor er en fleksibel tilbudsstruktur, hvor kommunerne ud over de ordinære pladser, har mulighed for at købe specielt tilrettelagt forløb og specielt designede ydelsespakker. Endvidere stiller regionen sin faglige ekspertise til rådighed i forhold til eventuel etablering af nye tilbud, hvor regionens kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning til gavn for de berørte borgere. Den særlige faglige ekspertise udvikles både gennem forskning, metodeudvikling, kompetenceudvikling og rekruttering. Arbejdet følger hermed de spor, der er lagt i Strategi for Socialområdet , som blev vedtaget Regionsrådet i Socialområdet er omfattet af de arbejdsmiljøinitiativer, og den pulje der er afsats hertil, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet med 10% frem mod I 2019 og årene frem budgetteres fortsat med 2 mio. kr. til forskning på Socialområdet Lovkrav til opgaveløsning på socialområdet Væsentlige lovbestemmelser om indhold og løsning af opgaver på Socialområdet findes dels i den kvalitetsmodel, der strukturerer og systematiserer Socialtilsynets godkendelse og tilsyn af tilbud på Socialområdet 2, dels i de målepunkter som Styrelsen for Patientsikkerhed opsætter for de risikobaseret tilsyn med bosteders sundhedsfaglige praksis, og dels i Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, hvor tilsynspraksis styres af Arbejdstilsynets vurdering af, hvilke virksomheder der forventes at have de største problemer med arbejdsmiljøet. På bosteder er vold og trusler om vold i fokus for det risikobaserede tilsyn af det psykiske arbejdsmiljø. 2 Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud. Det personrettede tilsyn med de enkelte borgere føres af borgerens handlekommune. I det personrettede tilsyn tager kommunen stilling til, om den iværksatte hjælp (herunder valg af botilbud) fortsat opfylder det formål, der er beskrevet i borgerens handleplan. 4

6 1.2.4 Socialområdets organisering Under ledelse af Service- og Socialdirektøren består Socialområdet af 13 sociale tilbud, der tilsammen beskæftiger ca medarbejdere. Tilbuddene, der geografisk er spredt over hele regionen, spænder vidt fra tilbud til børn og voksne inden for handicap, udsatte og socialpsykiatri til sikrede institutioner for børn og unge og en institution for domfældte voksne udviklingshæmmede. I størrelse spænder tilbuddene fra 10 til 250 ansatte. Socialafdelingen består af Socialchefen og 14 medarbejdere, som dækker forskellige kompetenceog funktionsområder, herunder institutionsdrift, kommunesamarbejde, kvalitet, faglig udvikling, sundhed og arbejdsmiljø. 2. Regionale målsætninger De regionale målsætninger for Socialområdet har baggrund i en overordnet bestræbelse på at konsolidere det regionale socialområde som en kompetent samarbejdspartner for kommunerne og en foretrukken leverandør af specialtilbud på social- og specialundervisningsområdet, og at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne på Socialområdet. Målsætningerne handler både om økonomi og om den indholdsmæssige udvikling af de regionale tilbud. Målsætningerne for den indholdsmæssige udvikling gengiver indholdet af Strategi for Socialområdet 2017 til 2020, der er formuleret under syv overskrifter. I strategien er der under hver overskrift formuleret en tekst, der præsenterer det overordnede mål, der overordnet arbejdes hen imod. De overordnede mål er ledsaget af en række målsætninger 3, der fortæller om den retning strategien sætter for at nå målene. Strategi for Socialområdet 2017 til 2020 kan åbnes her I det følgende kapitel 3 beskrives de aktiviteter, der er valgt at arbejde med i Strategien er 4- årig. Fra år til år er derfor forskel på den vægt, de forskellige mål/målsætninger har. 3. Virksomhedens målsætninger i 2019 Virksomhedens målsætninger i 2019 beskrives i nedenstående skema med fire koloner: 1. kolonne gengiver strategiens mål for udvikling 2. kolonne gengiver strategiens målsætninger, der sætter retning for arbejdet med strategien 3. kolonne redegør for de aktiviteter, der vil blive arbejdet med i kolonne beskriver indikatorer, der kan bruges til at måle, om aktiviteterne fører til målopnåelse. Det anføres hvornår der følges op på de enkelte indikatorer. 3 Målsætninger kaldes i strategien mål for udvikling 5

7 Virksomhedens målsætninger i mål for udvikling Målsætning Aktivitet Indikator 1. Produktudvikling på Socialområdet Indhold af tilbud skal produktudvikles, så det modsvarer kommunernes efterspørgsel På Socialområdet designes tilbud til mennesker med helt særlige behov, der ikke kan rummes i forud definerede pladser, dvs. takstpladser Der har siden den første strategiperiode 2013 til 2016 været arbejdet bevidst med at imødekomme kommunernes efterspørgsel efter tilbud til mennesker med helt særlige behov. Arbejdet har involveret både faglig udvikling, markedsføring og organisatorisk understøttelse til bl.a. kontraktindgåelse, prisberegning, opfølgning overfor kommunerne og styring af den samlede økonomi i tilbuddene. Indikator for fortsat produktudvikling er Stigning i den samlede omsætning på Socialområdet Opfølgning sker i forbindelse med regnskabsafslutningen 2. Leverandør af landsdækkende specialrådgivningsopgaver Socialområdet løser på vegne af Socialstyrelsen landsdækkende specialrådgivningsopgaver Socialområdet byder på, vinder udbud og bliver leverandører af specialrådgivning i regi af VISO- og KaS Socialområdet anvender forløb omkring udbud til markedsføring af den store faglighed, som tilbuddene på Socialområdet besidder. Aktivitet i 2019 er videreførelse af både faglig udvikling, dokumentation og markedsføring. Endvidere videreføres den organisatoriske understøttelse af design af særlige tilbud, eksempelvis timeberegningsskema og kontraktskabelon. Socialstyrelsen har meldt ud, at der fremover vil ske et løbende udbud af opgaver vedrørende den landsdækkende specialrådgivning. For tilbud, der tidligere har været VISOleverandører, giver det en risiko for at miste opgaven, mens tilbud, der ikke tidligere har været VISO-leverandører, får mulighed for at blive det. I 2018 gennemførte Socialstyrelsen udbud på voksenområdet. Udbud på børneområdet forventes gennemført primo Der foreligger endnu ikke data herfor. Aktivitet i 2019 er at tilbud på børneområdet byder på de specialrådgivningsopgaver, der kommer i udbud. Forventeligt kan 2 til 4 tilbud byde. Indikator for målopfyldelse er Tilbuddene på Socialområdet byder på relevante specialrådgivningsopgaver, når de kommer, som udbydes i VISOregi. Minimum et tilbud vinder opgaven som VISO-leverandører af specialrådgivning. Opfølgning sker når VISO s udbudsrunde på børneområdet er afsluttet (der forligger endnu ikke dato herfor). 6

8 3. Stabile takster Udsving i takster undgås gennem konstant driftsoptimering Tilbuddenes kapacitet tilpasses i henhold til økonomistyringsmodel, hvor over- og underbelægning budgetreguleres med 70% Der skal udvikles redskaber, der giver tilbuddene på Socialområdet redskaber til at styre såvel de takstfinansierede pladser som den indtægtsdækkede virksomhed. Tilbuddene på Socialområdet er i en situation, hvor der skal skrues op og ned for kapaciteten på forskellige opgaveområder, afhængig af kommunernes efterspørgsel. Kapacitetstilpasningen skal ske uden meromkostninger, da sådanne ifølge gældende regler indregnes i taksten to år efter. Disse vilkår stiller store krav til tilbuddenes evne til økonomistyring. Aktivitet i 2019 er at forbedre de redskaber, som tilbuddene har til rådighed for deres økonomistyring. Indikator for tilbuddenes evne til driftsoptimering er Tilbuddene overholder deres samlede årsbudget plus/minus 3 % (generel styringsforudsætning) Indikator for stabile takster er at 90% af taksterne på Socialområdet kan friholdes for regulering, grundet over- eller underskud på driften. 4. Rekruttering og kompetenceudvikling Socialområdet har tilstrækkeligt kvalificeret personale til at løse opgaverne på området Der skal tiltrækkes kompetente ansøgere til opslåede stillinger Elever og studerende skal opleve, at de sociale tilbud er spændende og udfordrende arbejdspladser Der skal arbejdes med kompetenceudvikling gennem en lærende tilgang til opgaveløsningen Der skal arbejdes med talentudvikling hos udvalgte medarbejdere Hovedfokus i 2019 er at implementere budgetmodulet i Targit i alle tilbud på Socialområdet. Et led i rekrutteringsindsatsen på Socialområdet er, at få elever og studerende til at opleve de sociale tilbud som spændende arbejdspladser, som de efter endt uddannelse kunne tænke sig at søge tilbage til. Aktivitet i 2019 er at udvikle de sociale tilbud som praktiksteder. Fokus vil være på de store faggrupper, i forhold til hvem der skal udarbejdes materialer, der støtter op om gode praktikforløb for elever og praktikvejledere. Endvidere skal etableres netværk, hvor praktikvejledere m.fl. kan hente sparring til deres arbejde med elever og studerende. Opfølgning sker i forbindelse med regnskabsafslutningen Indikator for en vellykket rekrutteringsindsats er Antallet af kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger på Socialområdet stiger - eller kan som minimum fastholdes på niveau med 2018 (måltal kan defineres, når resultat af optælling foreligger) Indikator for at arbejdet med elever bidrager til rekruttering er Der kan registreres et stigende antal tidligere elever blandt ansøgerne til opslåede stillinger (Antal af tidligere elever tilføjes optælling i 2019, så resultat af 2019 fremadrettet kan udgøre baseline). Opfølgning sker pr og

9 5. Forskning Forskning på Socialområdet bidrager til evidensbasering og udvikling af praksis 6. Arbejdsmiljø Medarbejdere på Socialområdet har et godt og sikkert arbejdsmiljø Der skal være økonomiske rammer, der muliggør forskning på det regionale Socialområde Forskning skal være praksisnær og gennemføres i samarbejde med kompetente forskere fra universiteter, professionshøjskoler m.fl. Der skal etableres rammer for samarbejde med forskere om formulering af forskningsspørgsmål og gennemførelse af forskning Forskningsresultater skal implementeres i praksis Der skal arbejdes på partnerskaber om forskning med kommuner, andre regioner m.fl. Der skal fortsat arbejdes på udvikling af et fremmende arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejdet skal fortsat tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om, hvad der skal til, for at forbedre arbejdsmiljøet Vold og trusler om vold skal imødegås ved implementering af dokumenteret viden om risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder Forskning på Socialområdet skal bidrage til evidensbasering og udvikling af praksis. I 2018 er der arbejdet med to forskningsprojekter. Dels projektet Dokumentation af socialpædagogisk praksis, der har udviklet konkrete koncepter til afbalancering af forskellige krav til dokumentation, og dels projektet om Narrativ tilgang i socialpædagogisk arbejde. En tværgående arbejdsgruppe har arbejdet med implementering af forskningens resultater og med udbud af nye forskningsprojekter. Aktivitet i 2019 er at indgå kontrakter og etablere samarbejde med forskere om de nye forskningsprojekter. Hertil at videreføre arbejdet med at implementere resultaterne fra allerede gennemførte forskningsprojekter i tilbuddenes praksis. I 2018 blev Sygefraværshuset introduceret på Socialområdet som en overordnet metode til både at screene og identificere væsentlige indsatser til nedbringelse af sygefravær. Sygefraværshusets har et bredt perspektiv på sygefravær og integrerer arbejdsmiljø, trivsel og social kapital. Arbejdet med sygefravær følger tre trin: Det aktuelle sygefravær screenes med baggrund heri Iværksættes tiltag til nedbringelse af sygefravær Der følges op i forhold til ønskede resultat Indikator for at der forskes på Socialområdet er Der indgås kontrakter og etableres samarbejde med forskere om de nye forskningsprojekter, der er udbudt ultimo Opfølgning sker pr Indikator for at forskning bidrager til evidensbasering og udvikling af praksis er Der på tværs af Socialområdet gennemføres aktiviteter, som er målrettet implementering af forskningsresultater Opfølgning sker pr og Indikator for succes i arbejdet med nærværsfremmende aktivitet er Nedbringelse af sygefravær til 7,5%. (i 2017 var sygefraværet 8,53% - gennemsnit for de senest fire år er 8,1%) Opfølgning på sygefravær indgår i budgetopfølgningen pr. 31.3, 31,5, 31.8 og Indikator for udvikling af et godt og sikkert arbejdsmiljø er 8

10 Der skal skabes forståelse for de nye vilkår, der gælder for opgaveløsningen, gennem medarbejdernes aktive medvirken i formulering af kerneopgaven Der skal arbejdes med nærværsfremmende initiativer Aktivitet i 2019 er fastholdelse af Sygefraværshuset som fælles udgangspunkt for arbejdet med at nedbringe sygefraværet i Tværgående læsning af screeningsresultater fra 2018 identificerer to hovedproblemstillinger, der skal sættes fokus på i det videre arbejde med nedbringelse af sygefravær: Gennemførelse af aktiviteter til tværgående videndeling på Socialområdet både om indsatser, der fører til fald i sygefravær, og indsatser der forebygger overgreb. Opfølgning sker pr og Tilbuddene skal i alle ledelseslag sikre implementering af gældende sygefraværspolitik, herunder sikre at redskaber og rutiner i sygefraværspolitikken anvendes Tilbuddene skal arbejde med kulturen omkring sygefravær så der i alle ledelseslag skabes en fælles tilgang til at tale om sygdom, følge op på sygdom, drager omsorg for sygemeldte osv. 7. Kommunikation og samarbejde Den høje kvalitet af tilbuddene på Socialområdet synliggøres gennem markedsføring Kommunikation og samarbejde skal sikre, at de spørgsmål, som kommuner, borgere, pårørende og andre interessenter måtte have i forskellige led af en sags forløb, kan besvares De enkelte tilbuds arbejde følges op med tværgående videndelingsaktiviteter, der samtidig beskæftiger sig med temaet forebyggelse af overgreb, herunder risikovurdering, forebyggelse af konfliktoptrappende adfærd og mulighed for kollegastøtte ved voldsomme episoder. Central målgruppe for videndelingsaktiviteter er trio erne på Socialområdet. I 2018 har arbejdet med kommunikation og markedsføring haft udgangspunkt i projekter, der har været lokalt tilrettelagt, og som har forholdt sig til de forskellige målgrupper og samarbejdspartnere, de sociale tilbud har. Som led i kvalitetsarbejdet, er der endvidere gennemført bruger- og pårørendeundersøgelser samt Indikator for at de informationer, der ligger på Tilbudsportalen om tilbuddenes indhold og pris, er retvisende, er De kommunale sagsbehandlere, der deltager som respondenter i den årlige kundeundersøgelse, 9

11 Opgaver på Socialområdet løses i samarbejde med brugere og pårørende Der skal gennemføres undersøgelser af kundernes tilfredshed og skabes rammer for, at kunderne kan give input til, om det er de rigtige varer, tilbuddene har på hylderne Udvikling af dialog med brugere og pårørende skal yderligere styrke det gode samarbejde kundeundersøgelser. Kundeundersøgelsen er fulgt op af et tværgående dialogmøde med kommunal repræsentation, hvor dialog og samarbejde er drøftet. Aktivitet i 2019 er videreførelse af tilbuddenes lokale markedsføringsprojekter. Aktivitet er endvidere at sikre, at de informationer, der ligger på Tilbudsportalen om tilbuddenes indhold og pris, er retvisende. Det er afgørende for en relevant forventningsafstemning med både borgere og kommuner. svarer bekræftende på spørgsmål om, at informationer om indhold og pris er retvisende (måltal defineres når resultater fra undersøgelsen foreligger, og kan udgøre baseline). Opfølgning sker pr Sundhed Borgere indskrevet i tilbud på Socialområdet omfattes af en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang Der skal arbejdes med en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang til borgerne Sundhedsfaglig kompetenceudvikling skal udvikles hos medarbejderne Borgerne skal sikres adgang til systematisk udredning af sundhedsfaglige problemstillinger Patientovergange skal forbedres for borgere, som modtager støtte i forskellige sektorer På tværs af tilbuddene følges op på kundeundersøgelsen i seminar med deltagelse af respondenter fra kommuner, der har deltaget i kundeundersøgelsen. I 2018 har alle tilbud på Socialområdet implementeret FMK (Det Fælles Medicinkort) i en afdeling. Formålet med implementering af FMK er både at reducere antallet af medicineringsfejl samt at forbedre kommunikationen mellem sektorer, og derved samlet nedsætte antallet af utilsigtede hændelser foranlediget af patientovergange. I 2018 er der endvidere arbejdet med udvikling af regionale retningsgivende dokumenter til implementering af krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed (det risikobaserede tilsyn). Aktivitet i 2019 er at videreføre implementeringen af FMK til alle afdelinger i tilbuddene på Socialområdet, og at fortsætte implementering af de regionale retningsgivende dokumenter, der følger af krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed Indikator for succesfuld implementering af FMK og nye retningsgivende dokumenter for sundhedsfaglig praksis er Reduktion i medicinfejl og UTH er i patientovergange. (Måltal kan defineres når optælling for 2018 foreligger) Opfølgning sker ved optælling pr. 31.3, 31.8 og Indikator for sundhedsfaglig kompetenceudvikling er Gennemførelse af 5 basismedicinkurser og 4 kurser for medicinansvarlige Publicering af undervisningsmateriale om varetagelse af basale 10

12 Udvikling af sundhedsfaglige kompetencer forfølges i arbejdet med SSA-elever, se afsnit om Rekruttering og kompetenceudvikling. Endelig videreføres basismedicinkurset og kurserne til de medicinansvarlige. sundhedsopgaver, der kan anvendes i de enkelte tilbud Opfølgning sker pr og Dokumentation Dokumentation af indsats og resultater på Socialområdet skaber læring og gennemsigtighed i tilbuddene Praksis omkring dokumentation skal videreudvikles Der skal arbejdes både med praktiske færdigheder, motivation og forståelse for dokumentationsopgaven På tværs af enkeltsager skal dokumentation vidne om det enkelte tilbuds og det samlede regionale socialområdes høje faglige kvalitet Dokumentation skal bidrage til afklaring af, hvilke typer indsatser, der skaber de bedste resultater Dokumenteret viden om indsats og opnåede resultater skal bidrage til tydeliggørelse af, hvad kommunerne får for deres penge, og hvad Sideløbende begynder udvikling af e- learningsprogrammer og udvikling af undervisningsmateriale om varetagelse af basale sundhedsopgaver (fx pixibog), der kan anvendes i de enkelte tilbud til medarbejdere, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund / introduktion af nye medarbejdere. Med det formål at skabe læring og gennemsigtighed i tilbuddene på Socialområdet, er der i en årrække arbejdet med udvikling af dokumentation på enkeltsagsniveau, herunder resultatdokumentation. Arbejdet følger en fælles retningslinje, og der anvendes et (indikator)system til måling af de resultater, der opnås i arbejdet med de enkelte borgere. I 2018 er klientsystemet på Socialområdet sendt i udbud. Aktivitet i 2019 er implementering af nyt klientsystem. Tidsplanen for arbejdet bliver lagt, når leverandøren er valgt, og der er overblik over de systemudviklings- og tilpasningsopgaver, der skal være på plads, før systemet kan fås i drift. Opsætning af klientsystemet sker under inddragelse af de erfaringer fra forskningsprojektet om dokumentation. Arbejdet med dokumentation og resultatmåling på enkeltsagsniveau videreføres. Perspektivet er både at måle resultater på tværs af borgerne i de enkelte Indikatorer for udvikling af dokumentation på enkeltsagsniveau er At de mål, der arbejdes med i borgerens individuelle plan, i alle tilfælde er formuleret af - eller søgt afstemt med - kommunen At der for 95 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med At der for 95% af borgerne er dokumentation i klientsystemet for, at statusmateriale er sendt til kommunen Opfølgning på indikatorerne sker ved kvalitetsovervågning af tilbuddenes praksis pr og Opfølgning på implementering af nyt klientsystem sker ligeledes pr og

13 10. Metodeudvikling De metoder og tilgange, der anvendes på Socialområdet, udvikles løbende under hensyn til de nye opgaver/målgrupper, der arbejdes med på området borgerne kan forvente af den indsats, de får tilbudt Standarderne skal være udgangspunkt for, at tilbuddene beskriver de metoder, de arbejder med Der skal udvikles en model til forbedringsarbejde, hvor tilbuddene afprøver metoder til opnåelse af ønskede forandringer I fællesskab med kommuner, andre regioner m.fl. skal der etableres samarbejde med kompetente vidensmiljøer om udvikling af metoder, der skaber positive resultater i arbejdet med borgerne Hvert enkelte tilbud skal i relation til de målgrupper, de betjener, afsøge relevante løsninger inden for velfærdsteknologi (målsætningen stammer fra Strategi 2013 til 2016, men er fortsat retningsgivende for arbejdet) tilbud, og at sammenligne resultater fra det ene år til det andet, både for det enkelte tilbud og for Socialområdet som helhed. PDSA-cirklen er grundlaget for kvalitetsarbejdet, som de fem regioner samarbejder om. Kvalitetsarbejdet har udgangspunkt i 10 fælles standarder, hvis indhold er baseret på Socialtilsynets Kvalitetsmodel, krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og på forskningsbaseret viden. Forløbet af kvalitetsarbejde ifølge PDSAcirklen kører i en kadence på 3 år. Der gennemføres kvalitetsovervågning hvert år. To af årerne gennemføres kvalitetsovervågningerne internt, det tredje år som ekstern evaluering i samarbejde med kollegaer fra andre regioner. Kvalitetsovervågningen inddrager resultater af bruger- og pårørendeundersøgelser, der gennemføres hvert tredje år, og af kundeundersøgelser, der gennemføres hvert andet år. Parallelt med kvalitetsarbejdet er der i en årrække arbejdet med udbredelse af velfærdsteknologi på Socialområdet. I 2018 indledes endvidere arbejdet med refleksions- og udviklingsbesøg. Besøgene afvikles ved, at en arbejdsgruppe, nedsat på tværs af Socialområdet, besøger interesserede tilbud, og stiller spørgsmål til refleksion, der skal bidrage til at kaste lys på kernen af den specialiserede indsats den unikke faglighed, som det enkelte tilbud står for og skal formidle til omverdenen. Indikator for metodeudvikling på Socialområdet er, Tilbuddene gennemfører kvalitetsovervågninger i henhold til den tidsplan, der lægges for årets kvalitetsarbejde. Opfølgning sker når kvalitetsovervågninger er gennemført (tidspunkt endnu ikke fastlagt) Indikator for anvendelse af forbedringsmodellen på Socialområdet er Alle tilbud har i løbet af 2019 tilegnet sig metoden ved gennemførelse af mindst et forbedringsforløb. Opfølgning sker pr Indikator for udbredelse af velfærdsteknologi er Der anvendes velfærdsteknologiske løsninger i sager, hvor screening har vist at dette kan understøtte arbejdet med borgerens mål. Opfølgning sker pr og Indikator for, at refleksions- og udviklingsbesøgene bidrager til klarhed 12

14 Aktivitet i 2019 er gennemførelse af interne kvalitetsovervågninger på udvalgte standarder samt gennemførelse af kommuneundersøgelse. Tidsplan herfor fastlægges i det tværregionale kvalitetssamarbejde. Endvidere igangsættes arbejde ifølge forbedringsmodellen på Socialområdet - både internt i Region Sjælland og i det tværregionale samarbejde. Primo 2019 bliver der i Region Sjælland igangsat et pilotprojekt, hvor forbedringsmodellen vil blive anvendt i forhold til nedbringelse af sygefravær Endvidere videreføres arbejdet med udbredelse af velfærdsteknologi og gennemførelse af refleksions- og udviklingsbesøg, der skal bidrage til klarhed i tilbuddenes beskrivelse af de faglige metoder, de anvender. i tilbuddenes beskrivelse af de faglige metoder, de anvender, er De kommunale sagsbehandlere, der deltager som respondenter i kundeundersøgelsen, svarer bekræftende på, at der på Tilbudsportalen og i det statusmateriale, de modtager fra tilbuddene, er klare beskrivelser af de metoder, der anvendes i arbejdet. (Måltal defineres, når resultater fra 2018-undersøgelsen foreligger, og kan udgøre baseline). Opfølgning sker pr