DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE Socialområdet
|
|
- Sidsel Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE 2018 Socialområdet a 2018
2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Drifts- og udviklingsaftalens formål Virksomhedens rammebetingelser Arbejdsdeling med kommunerne Økonomiske rammebetingelser Socialområdets økonomi Lovkrav til opgaveløsning på socialområdet Socialområdets organisering 5 2. Regionale målsætninger Produktudvikling på Socialområdet Leverandør af landsdækkende specialrådgivningsopgaver Stabile takster Rekruttering og kompetenceudvikling Forskning Arbejdsmiljø Kommunikation og samarbejde Sundhed Dokumentation Metodeudvikling 9 3. Virksomhedsmålsætninger Produktudvikling på Socialområdet Leverandør af landsdækkende specialrådgivningsopgaver Stabile takster Rekruttering og kompetenceudvikling Forskning Arbejdsmiljø Kommunikation og samarbejde Sundhed Dokumentation Metodeudvikling 14 Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 1
3 1. Introduktion Drifts- og udviklingsaftalen vedrører målsætninger, aktiviteter og budget for Socialområdet i Drifts- og udviklingsaftalens formål Formålet med drifts- og udviklingsaftalen er at understøtte den udvikling for Socialområdets udvikling, der er fastlagt i Strategi for Socialområdet 2017 til 2020, Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområdet og Budgetaftale 2018 for Region Sjælland. Drifts- og udviklingsaftalen skal give koncerndirektionen et solidt styringsgrundlag, på hvilket de kan sikre og betrykke det politiske niveau i regionen og træffe beslutninger, der berører Socialområdet. Drifts- og udviklingsaftalen skal give Socialområdet et klart billede af, hvilke indsatser og områder der skal arbejdes fokuseret med i 2018 samt skabe de bedst mulige betingelser for at lykkes hermed. Drifts- og udviklingsaftalen skal være omdrejningspunkt for den dialog, der finder sted mellem koncerndirektionen og Socialområdet. Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Socialområdet. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomhedsog ledelsesgrundlag m.m Virksomhedens rammebetingelser På Socialområdet findes ikke nationale målsætninger. Rammebetingelser for det regionale socialområde findes i den arbejdsdeling, der er mellem kommuner og regioner, i de økonomiske rammebetingelser for de regionale socialområders virke og i de lovbestemmelser, der definerer og stiller krav om løsning af opgaverne på socialområdet Arbejdsdeling med kommunerne Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboligområde. I rammeaftalen fastlægges omfanget af pladser, som Region Sjælland skal bidrage med til sikring af den samlede forsyning af pladser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i. Kommunerne kan begære hjemtagning en gang hver 4. år. Seneste frist for begæring om hjemtagelse var d. 1. januar Økonomiske rammebetingelser Socialområdets budget vedrører i hovedsagen de pladser, der indgår i rammeaftalen. Hertil vedrører budgettet særlige administrative opgaver, som finansieres af bloktilskuddet og specialrådgivningsydelser, der finansieres af Socialstyrelsen via VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) og KaS (Koordinering af Specialrådgivning). 1 socialområdet med lille s er det almene brug af ordet (og rækker ud over Region Sjælland), mens Socialområdet med stort S er navnet på et virksomhedsområde i Region Sjælland. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 2
4 Ud over de budgetterede aktiviteter bedriver Socialområdet indtægtsdækket virksomhed. Det kan enten være som et tillæg til en takstplads (en tillægsydelse) eller som en særforanstaltning opbygget med et individuelt indhold. I den indtægtsdækket virksomhed forudsættes indtægter og udgifter at gå i nul. I alle sager af denne art udarbejdes individuelle kontrakter med kommunerne. Kontrakternes indhold godkendes centralt på Socialområdet. Den indtægtsdækkede virksomhed har en stadig større betydning for den samlede omsætning på Socialområdet, da den type af foranstaltninger, som kommunerne efterspørger, i stadig højere grad er foranstaltninger til borgere med helt særlige behov, der ikke kan rummes i kommunernes egne tilbud. Socialområdet eksisterer på markedsvilkår, hvor tilbuddene er i konkurrence med andre tilbud. Tydelighed om indhold i tilbud, herunder sammenhæng til pris er sammen med markedsføring nødvendige aktiviteter i Socialområdets opgaveløsning. Det er lovpligtigt for alle leverandører på socialområdet at beskrive og prissætte deres tilbud på Tilbudsportalen, der er de kommunale sagsbehandleres redskab til at sammenligne tilbud. Det er som hovedregel kun belagte pladser, der kan opkræves betaling for. Et vilkår for driften på Socialområdet er derfor stram ressourcestyring og løbende tilpasning af kapacitet. Tilpasning af kapacitet er på de takstbelagte områder en forudsætning for at undgå de takstudsving, der følger af både under- og overskud på driften. Ifølge af gældende bestemmelser, skal både under- og overskud på mere end 5% indregnes i taksten to år efter. I en årrække er der som del af rammeaftalen aftalt en 2 procent takstreduktion på det specialiserede socialområde. I rammeaftalen for 2018 er det aftalt ikke at anvende takstinstrumentet i form af henstilling overfor sælgerkommunerne (herunder regionen) om en given procent takstreduktion, men i stedet at opfordre alle kommuner og regionen til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt Socialområdets økonomi 2018 Socialområdets økonomi omfatter dels budgetlagte aktiviteter og dels indtægtsdækket virksomhed. Betydningen af indtægtsdækket virksomhed er, som det vil fremgå af følgende figurer, stigende. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 3
5 Budgetterede aktiviteter, Social- og specialundervisning kr. omkostningsbaseret UDGIFTER 2018 Institutioner Socialafdelingen Øvrige udgifter Taktregulering vedr. tidligere år Andel af fælles formål og adm Andel af renter Andel af fælles formål og administration, Anlæg UDGIFTER I ALT INDTÆGTER Takstindtægter Objektiv finansiering socialområdet Objektiv finansiering - specialundervisning Overhead af indtægtsdækket virksomhed Bloktilskud -822 INDTÆGTER I ALT Indtægtsdækket virksomhed, Social- og specialundervisning Den indtægtsdækkede virksomhed kan alene præsenteres gennem regnskabstal, da der ikke budgetteres med indtægtsdækket virksomhed kr. R 2015 R 2016 forv. R 2017 forv. Aktivitet Til den forventet samlede omsætning i 2018 bidrager således både budgetterede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed. I alt forventeligt 816 mio. kr. Budgetaftalen 2018 for Region Sjælland Fire dele af budgetaftalen for 2018 vedrører særligt Socialområdet og ligger i tråd med de mål, der indgår i Strategi for Socialområdet 2017 til 2020: Styrke rekruttering og kompetenceudvikling Udvikle medarbejdernes faglighed og engagement i arbejde med kerneopgaven Fremme et godt, trygt og sikkert arbejdsmiljø Sikre grundlag for forskning I budget 2018 og frem er afsat 2 mio. kr. til forskning på Socialområdet. 2 Fra budget 2016 har man korrigeret budgettet mellem indtægtskilderne, således at Overhead af indtægtsdækket virksomhed er udtryk for forudsat central indtægt vedrørende indtægtsdækket virksomhed for alle institutionerne uanset kontraktindgåelse. Regionen må ikke tjene penge, derfor fremgår dette som særskilt budgetområde så det ikke forveksles med de indtægter der kommer via takstopkrævningen når regnskabet gøres op. Sagt på en anden måde, er disse indtægter med til at nedsætte den centrale overhead udgift. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 4
6 1.2.3 Lovkrav til opgaveløsning på socialområdet Væsentlige lovbestemmelser om indhold og løsning af opgaver på socialområdet findes dels i den kvalitetsmodel, der strukturerer og systematiserer Socialtilsynets godkendelse og tilsyn af tilbud på socialområdet 3 dels i de målepunkter som Styrelsen for Patientsikkerhed opsætter for de risikobaseret tilsyn med bosteders sundhedsfaglige praksis og dels i Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, hvor tilsynspraksis styres af Arbejdstilsynet vurdering af, hvilke virksomheder der forventes at have de største problemer med arbejdsmiljøet. På bosteder er vold og trusler om vold i fokus for det risikobaserede tilsyn af det psykiske arbejdsmiljø Socialområdets organisering Under ledelse af Service- og Socialdirektøren består Socialområdet af 13 sociale tilbud, der tilsammen beskæftiger ca medarbejdere. Tilbuddene, der geografisk er spredt over hele regionen, spænder vidt fra tilbud til børn og voksne inden for handicap, udsatte og socialpsykiatri til sikrede institutioner for børn og unge og en institution for domfældte voksne udviklingshæmmede. I størrelse spænder tilbuddene fra 10 til 250 ansatte. Socialafdelingen består af Socialchefen og 14 medarbejdere, som dækker forskellige kompetence- og funktionsområder, herunder institutionsdrift, kommunesamarbejde, kvalitet, faglig udvikling, sundhed og arbejdsmiljø 3 Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud. Det personrettede tilsyn med de enkelte borgere føres af borgerens handlekommune. I det personrettede tilsyn tager kommunen stilling til, om den iværksatte hjælp (herunder valg af botilbud) fortsat opfylder det formål, der er beskrevet i borgerens handleplan. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 5
7 2. Regionale målsætninger De regionale målsætninger for Socialområdet har baggrund i en overordnet bestræbelse på at konsolidere det regionale socialområde som en kompetent samarbejdspartner for kommunerne og en foretrukken leverandør af specialtilbud på social- og specialundervisningsområdet og at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne på Socialområdet. Målsætningerne handler både om økonomi og om den indholdsmæssige udvikling af de regionale tilbud. Målsætningerne for den indholdsmæssige udvikling gengiver indholdet af Strategi for Socialområdet 2017 til 2020, der er formuleret under syv overskrifter. I strategien er der under hver overskrift formuleret en tekst, der præsenteres det overordnede mål, der overordnet arbejdes hen imod. De overordnede mål er ledsaget af en række målsætninger 4, der fortæller om den retning strategien sætter for at nå målene. I det følgende præsenteres 10 regionale målsætninger for Socialområdet, tre der vedrører økonomi og syv der gengiver indholdet af strategien. For yderligere baggrund om strategiens overordnede mål henvises til strategien Produktudvikling på Socialområdet Mål: Indhold af tilbud produktudvikles, så det modsvarer kommunernes efterspørgsel Målsætning: På Socialområdet designes tilbud til mennesker med helt særlige behov, der ikke kan rummes i forud definerede pladser, dvs. takstpladser 2.2 Leverandør af landsdækkende specialrådgivningsopgaver Mål: Socialområdet løser på vegne af Socialstyrelsen landsdækkende specialrådgivningsopgaver Målsætning: Socialområdet byder på, vinder og bliver leverandører at specialrådgivning i regi af VISO- og KaS Socialområdet anvender forløb omkring udbud til markedsføring af den store faglighed, som tilbuddene på Socialområdet besidder. 2.3 Stabile takster Mål: Udsving i takster undgås gennem konstant driftsoptimering Målsætning: Tilbuddenes kapacitet tilpasses i henhold til økonomistyringsmodel, hvor overog underbelægning budgetreguleres med 70% 4 Målsætninger kaldes i strategien mål for udvikling Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 6
8 Der skal udvikles redskaber der giver tilbuddene på Socialområdet redskaber til at styre såvel de takstfinansierede pladser som den indtægtsdækkede virksomhed. 2.4 Rekruttering og kompetenceudvikling Mål: Socialområdet har tilstrækkeligt kvalificeret personale til at løse opgaverne på området Målsætninger: Der skal tiltrækkes kompetente ansøgere til opslåede stillinger Elever og studerende skal opleve at de sociale institutioner er spændende og udfordrende arbejdspladser Der skal arbejdes med kompetenceudvikling gennem en lærende tilgang til opgaveløsningen Der skal arbejdes med talentudvikling hos udvalgte medarbejdere 2.5 Forskning Mål: Forskning på Socialområdet bidrager til evidensbasering og udvikling af praksis Målsætninger: Der skal være økonomiske rammer, der muliggør forskning på det regionale Socialområde Forskning skal være praksisnær og gennemføres i samarbejde med kompetente forskere fra universiteter, professionshøjskoler m.fl. Der skal etableres rammer for samarbejde med forskere om formulering af forskningsspørgsmål og gennemførelse af forskning Forskningsresultater skal implementeres i praksis Der skal arbejdes på partnerskaber om forskning med kommuner, andre regioner m.fl. 2.6 Arbejdsmiljø Mål: Medarbejdere på Socialområdet har et godt og sikkert arbejdsmiljø Målsætninger: Der skal fortsat arbejdes på udvikling af et fremmende arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejdet skal fortsat tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om, hvad der ska til for at forbedre arbejdsmiljøet Vold og trusler om vold skal imødegås ved implementering af dokumenteret viden om risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder Der skal skabes forståelse for de nye vilkår der gælde for opgaveløsningen, gennem medarbejdernes aktive medvirken i formulering af kerneopgaven Der skal arbejdes med nærværsfremmende initiativer Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 7
9 2.7 Kommunikation og samarbejde Mål: Den høje kvalitet af tilbuddene på Socialområdet synliggøres gennem markedsføring Mål: Opgaver på Socialområdet løses i samarbejde med brugere og pårørende Målsætninger: Kommunikation og samarbejde skal sikre, at de spørgsmål som kommuner, borgere, pårørende og andre interessenter måtte have i forskellige led af en sags forløb kan besvares Der skal gennemføres undersøgelser af kundernes tilfredshed og skabes rammer for at kunderne kan give input til om det er de rigtige varer, tilbuddene har på hylderne Udvikling af dialog med brugere og pårørende ska yderligere styrke det gode samarbejde 2.8 Sundhed Mål: Borgere indskrevet i tilbud på Socialområdet omfattes af en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang Målsætninger: Der skal arbejdes med en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang til borgerne Sundhedsfaglige kompetenceudvikling skal udvikles hos medarbejderne Borgerne skal sikres adgang til systematiske udredning af sundhedsfaglige problemstillinger Sektorovergange skal forbedres for borgere som modtager støtte i forskellige sektorer 2.9 Dokumentation Mål: Dokumentation af indsats og resultater på Socialområdet skaber læring og gennemsigtighed i tilbuddene Målsætninger: Praksis omkring dokumentation skal videreudvikles Der skal arbejdes både med praktiske færdigheder, motivation og forståelse for dokumentationsopgaven På tværs af enkeltsager skal dokumentation vidne om det enkelte tilbuds og det samlede regionale socialområdes høje faglige kvalitet Dokumentation skal bidrage til afklaring af, hvilke typer indsatser, der skaber de bedste resultater Dokumenteret viden om indsats og opnåede resultater skal bidrage til tydeliggørelse af, hvad kommunerne får for deres penge og hvad borgerne kan forvente af den indsats de får tilbudt Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 8
10 2.10 Metodeudvikling Mål: De metoder og tilgange, der anvendes på Socialområdet, udvikles løbende under hensyn til de nye opgaver / målgrupper, der arbejdes med på området Målsætninger: Standarderne 5 skal være udgangspunkt for, at tilbuddene beskriver de metoder, de arbejder med Der skal udvikles en model til forbedringsarbejde, hvor tilbuddene afprøver metoder til opnåelse af ønskede forandringer I fællesskab med kommuner, andre regioner m.fl. skal der etableres samarbejde med kompetente vidensmiljøer om udvikling af metoder, der skaber positive resultater i arbejdet med borgerne. Hver enkelte tilbud skal i relation til de målgrupper de betjener afsøge relevante løsninger inden for velfærdsteknologi 6 5 Dvs. at metodeudvikling drives af arbejdes med PDSA-modellen, hvor tilbuddenes praksis beskrives med baggrund i krav fra standarder, der er formuleret i samarbejde med de øvrige regioner og som trækker på bedst tilgængelig viden om socialfaglig opgaveløsning. Der henvises til afsnit Målsætningen stammer fra Strategi 2013 til 2016, men er fortsat retningsgivende for arbejdet Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 9
11 3. Virksomhedsmålsætninger I det følgende beskrives den aktivitet, der i 2018 knytter sig til at nå de mål og realisere de målsætninger, det er valgt at arbejde med i Syv af målene har baggrund i strategien der er 4-årig. Fra år til år er derfor forskel på den vægt de forskellige mål/målsætninger har. 3.1 Produktudvikling på Socialområdet Der har siden den første strategiperiode 2013 til 2016 været arbejdet bevidst med at imødekomme kommunernes efterspørgsel efter tilbud til mennesker med helt særlige behov. Arbejdet har involveret både faglig udvikling, markedsføring og organisatorisk understøttelse til bl.a. kontraktindgåelse, prisberegning, opfølgning overfor kommunerne og styring af den samlede økonomi i tilbuddene. Aktivitet i 2018 er videreførelse af både faglige udvikling (jf og 3.9) og markedsføring (jf. 37). Endvidere videreføres den organisatorisk understøttelse af design af særlige tilbud ved at udvikle en metode til at aflægge regnskab for særforanstaltninger. Der foreligger endnu ikke en tidsplan for dette arbejde. Indikator for fortsat produktudvikling er omfanget af indtægter fra indtægtsdækket virksomhed 3.2 Leverandør af landsdækkende specialrådgivningsopgaver Socialstyrelsen har meldt ud at der fremover vil ske et løbende udbud af opgaver vedrørende den landsdækkende specialrådgivning i regi af VISO og KaS. Således har styrelsen i oktober 2017 opsagt alle VISO-kontrakter på voksenområdet. For de tilbud, der oprindeligt har været VISO-leverandører giver det en risiko for at miste opgaven, mens tilbud der ikke tidligere har været VISO-leverandører får mulighed for at blive det. I december 2017 vil der fra Socialområdet blive givet tilbud på løsning af en række VISOopgaver. Aktivitet i 2018 er at tilbuddene på Socialområdet (gen)etablerer sig som VISO-leverandører og at Socialområdet anvender forløb omkring udbud til markedsføring Indikator for målopfyldelse er at rådgivningsopgaverne er vundet og (såfremt det lykkes) at markedsførende tiltag er gennemført 3.3 Stabile takster Tilbuddene på Socialområdet er i en situation, hvor der skal skrues op og ned for kapaciteten på forskellige opgaveområder afhængig af kommunernes efterspørgsel. Kapacitetstilpasningen skal ske uden meromkostninger, da sådanne ifølge gældende regler indregnes i taksten to år efter. Disse vilkår stiller store krav til tilbuddenes evne til økonomistyring. Se afsnit Aktivitet i 2018 er at forbedre de redskaber tilbuddene har til rådighed for deres økonomistyring. Der arbejdes med denne opgave i forbindelse med udbud af it-systemer til understøttelse af nøglefunktioner på Socialområdet (klientregistrering, opkrævning og ledelsesinformation). Det forventes at udbud kan gennemføres primo 2018, hvorefter de nye systemer skal implementeres. Der er endnu ikke fastlagt en tidsplan herfor. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 10
12 Indikator for udsving i takster undgås er, at der er belægning på budgetterede pladser. Indikator for at tilbuddene har de redskaber de skal bruge til styring er, at udbud af systemer til it-understøttelse på Socialområdet gennemføres som planlagt og at implementering af de nye it-systemer følger tidsplan herfor. 3.4 Rekruttering og kompetenceudvikling Der er i 2017 under denne overskrift i strategien arbejdet på to niveauer. Dels har de enkelte tilbud med baggrund i deres særlige rekrutteringsudfordringer (demografi, uddannelsesbaggrund, arbejdskraftopland, pendlermønster, løn mv.) haft til opgave at koble sig på et sparrings- og rådgivningsforløb inden for rammen af det fælles regionale De rigtige kompetencer nu og i fremtiden Og dels har en arbejdsgruppe 7 haft til opgave at tilrettelægge tværgående vidensdeling på området. Gennem arbejdsgruppens arbejde i 2017 er identificeret en række emner, som vil blive gjort til genstand for vidensdeling i Arbejdsgruppen har ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse heraf. Deltagere i vidensdelingsaktiviteterne er nøglepersoner indenfor rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse fra alle tilbud. Aktivitet i 2018 er, at alle tilbud, i forlængelse af vidensdelingsaktiviteterne, beskriver deres særlige indsatser inden for rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse. Tidsfrist herfor er d Formålet hermed er både at systematisere arbejdet i de enkelte tilbud og at etablere et fælles grundlag for vidensdeling på det samlede Socialområdet. Indikator for at tilbuddene er i stand til at tiltrække kvalificeret personale er dels at arbejdet med rekruttering og kompetenceudvikling følger den fastlagte tidsplan og at der ved udgangen af 2018 findes et katalog, over tiltag, der har vist sig virksomme for tilbuddene på Socialområdet Indikator er endvidere at det i forlængelse af drøftelse i kredsen af institutionslederes samlet kan vurderes at de gennemførte tiltag på rekrutterings- og kompetenceudviklingsområdet virker positivt for målet om tilstedeværelse af kvalificeret personale på Socialområdet. 3.5 Forskning I 2017 er igangsat forskning om dokumentation af socialpædagogisk praksis, der skal udvikle modeller, som kan balancere de forskellige krav til dokumentation som udspringer både af krav om faglig udvikling (jf. 3.10) og af krav at kommunerne skal kunne se hvad de får for deres penge og borgerne skal kunne se hvad der er indeholdt i den indsats de får tilbudt (jf. 3.9) Marjatta, Bakkegården, Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Platangårdens ungdomscenter deltager i forskningsprojektet, der når model(ler) for dokumentation er udviklet vil involvere alle tilbud. 7 Etablering af arbejdsgrupper på tværs af det samlede Socialområde er et greb, der anvendes i arbejdet med implementering af strategi på Socialområdet. I tilbuddenes driftsaftaler med Service- og Socialdirektøren forpligtes tilbuddene både på at deltage i de tværgående arbejdsgrupper, at deltage i de aktiviteter arbejdsgrupperne planlægger og at implementere de resultater, der komme ud af arbejdsgruppernes arbejde. 8 Også denne type forpligtelse fremgår af tilbuddenes driftsaftale med Service- og Socialdirektøren Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 11
13 I 2017 er endvidere igangsat forskning vedr. narrativ tilgang i socialpædagogisk arbejde. Himmelev, Else Hus og Synscenter Refsnæs deltager i forskningsprojektet. Øvrige tilbud følger dette projekt gennem planlagte aktiviteter til spredning af forskningsbaseret viden. Aktivitet i 2018 er både med baggrund i afsluttede og igangværende forskningsprojekter at fortsættes arbejdet med videndeling af erfaringer og resultater, så alle tilbud på Socialområdet får mulighed for at implementere udvalgte og relevante forskningsresultater i egen praksis. Der er lagt en tidsplan 9, hvor der både i første og sidste kvartal gennemføres tiltage til spredning af forskningsresultater. Endvidere igangsættes arbejde med udbud af de forskningsprojekter, der skal gennemføres i 2019 og Ifølge fastlagt tidsplan er udbudsmaterialet til nye forskningsprojekter udarbejdet og udsendt d Indikator for at forskning bidrager til evidensbasering og udvikling af praksis er, at planlagte tiltag til spredning af forskningsresultater i først og fjerde kvartal er gennemført og at udbudsmateriale til nye forskningsprojekter er udsendt d. 30.november Arbejdsmiljø De enkelte tilbud har i 2017 arbejdet med egne projekter på arbejdsmiljøområdet, som har forholdt sig til de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som tilbuddet står med. Arbejdet har været faciliteret af en tværgående arbejdsgruppe og er blevet fulgt op en fælles temadag for tilbuddenes trioer. Trioen udgøres af de tre personer, der i det enkelte tilbud er valgt til at repræsentere henholdsvis ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra det enkelte tilbud. Aktivitet i 2018 er, at tilbuddene fortsætter arbejdet med egne projekter og deltager i tværgående videndeling organiseret som trio-sparringsmøder, hvor trioer fra 2 til 4 tilbud gennemgår og gensidigt evaluerer arbejdsmiljøarbejdet. Trio-sparringsmøderne vil i første halvdel af 2018 mødes og gøre status for indsatserne og forventede virkninger i arbejdsmiljøarbejdet. I slutningen af 2018 vil trio-sparringsmøderne evaluere arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsgruppe nedsat på tvær af tilbuddene tilrettelægger videndelingsaktiviteter i forebyggelse, håndtering af og læring af voldsomme episoder. Der trækkes i relation hertil både på tilbuddenes positive erfaringer med forebyggelse (herunder særligt relationelle og pædagogfaglige metoder) og på ekstern viden, herunder ny national retningslinje. Indikator for udvikling af et godt og sikkert arbejdsmiljø er dels gennemførelse af de planlagte trio-sparringsmøder i hhv. først og anden halvdel af 2018 og dels gennemførelse af vidensdelingsaktiviteter i forhold til forebyggelse, håndtering af og læring af voldsomme episoder, som ifølge fastlagt tidsplan igangsættes i 3. kvartal Indikator for udvikling af et godt og sikkert arbejdsmiljø er endvidere nedbringelse af sygefraværet på Socialområdet. Trods stort fokus er det samlede sygefravær på Socialområdet er for første gang i en årrække steget fra 7,79% i 2016 til 8,53% i 2017 (januar september 2017). Mål for nedbringelse af sygefraværet er, at det som minimum falder til niveauet i 2016 dvs. 7,79%. 9 I tilbuddenes driftsaftale med Service- og Socialdirektøren Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 12
14 3.7 Kommunikation og samarbejde I 2017 har tilbuddene arbejdet med egne projekter, der har taget afsæt i en afdækning af tilbuddets nuværende kommunikation, resultater af den regionale kundeundersøgelse (2016) samt tilbuddenes ønsker og behov i forhold til kommunikation og samarbejde med kommunerne. Fælles for projekterne har været behovet for at formidle tilbuddenes ydelser, særlige kompetencer i samarbejdet med kommunerne. Aktivitet i 2018 er videreførelse af tilbuddenes egen kommunikations- og samarbejdsprojekter 10. Endvidere samarbejdes på tværs af tilbuddene om anvendelse af resultater fra kundeundersøgelserne. Indikator for synliggørelse af tilbuddene på Socialområdet gennem markedsføring er at der pr. 31. august foreligger en oversigt over udmøntning af de forskellige kommunikations- og samarbejdsprojekter, som tilbuddene arbejder med. Indikator for en vellykket kommunikation og et godt samarbejde med kommunerne er, at der kan konstateres tilfredshed med kvaliteten af tilbuddene i den kundeundersøgelse, hvis resultater, der kan gøres status for ved udgangen af Sundhed I 2017 var der på Socialområdet et styrket fokus på at fremme borgernes sundhed. Der blev gjort forberedelse til implementering af Det Fælles Medicinkort (FMK) og arbejdet med retningslinjer, der skal gøre tilbuddene i stand til at honorere krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed (det risikobaserede tilsyn). På tværs af Socialområdet er nedsat et netværk, der overordnet har til opgave at dele erfaringer og indhente viden om arbejde med borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, herunder at bidrage til udarbejdelse af tværgående retningslinjer for arbejdet. Aktivitet i 2018 er dels at implementere FMK og dels at implementere retningslinjer vedr. sundhedsfaglig dokumentation. Endelig vil indsatsen for at opruste tilbuddenes de sundhedsfaglige kompetencer herunder basis medicinkurset og kurset til medicinansvarlige på Socialområdet blive videreført. Indikator for at borgerne på Socialområdet er omfattet af en helhedsorienteret tilgang er implementering af FMK. Der er fortsat en del ubekendte i implementering. Indikator høj kvalitets i den sundhedsfaglige indsats er positive bedømmelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er uvist hvor mange tilbud, der i 2018 får kontrolbesøg. Indikator for sundhedsfaglig kompetenceudvikling hos medarbejderne er gennemførelse af medicinkurser. 3.9 Dokumentation Gennem de seneste år er der på Socialområdet arbejdet med fælles retningslinjer for dokumentation på enkeltsagsniveau herunder resultatdokumentation. Resultatdokumentation skal bruges til at tydeliggøre om de indsatser, der sættes i værk over for de 10 Tilbuddene er forpligtet på arbejde med kommunikations- og samarbejdsprojekter i driftsaftalen med Service- og Socialdirektøren. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 13
15 enkelte borgere, fører til de ønskede resultater for borgeren. Indikatorer, indsamlet for den enkelte borger, kan også analyseres på tværs af borgerne i de enkelte tilbud, og fx bruges i arbejdet med evaluering af tilbuddets metoder. Resultatdokumentationen kan således bidrage til udvikling og opkvalificering af den daglige indsats. I 2017 er igangsat forskningsprojektet om dokumentation af socialpædagogisk praksis. Projektets resultater forventes at have afledte effekter på dokumentation på enkeltsagsniveau. (Jf. 3.5). I 2018 skal klientsystemet i udbud, hvilket også kan få betydning for, hvordan der skal dokumenteres på enkeltsagsniveau. Aktivitet i 2018 er videreførelse af de implementeringsindsatser, der sikre en solid dokumentation af dokumentation på enkeltsagsniveau. Der arbejdes med opgaven både i de enkelte tilbud og i netværk for dokumentation på tværs af Socialområdet. Tilbuddene er i arbejdet forpligtet på de indikatorer, der præsenteres nedenfor. Der følges op på indikatorerne ved kvalitetsovervågning af tilbuddenes praksis pr. 31. maj og 31. november 2018 er der gennemført kvalitetsovervågning. Indikator for målopfyldelse er, at det som led i kvalitetsovervågningen som minimum er godtgjort, at: der for 95 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. der er koblet en indikator på de delmål det er relevant for. de mål, der arbejdes med i den individuelle plan, er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen Metodeudvikling Arbejde med metodeudvikling på Socialområdet følger forskellige spor, der præsenteres under overskrifterne kvalitetsarbejde og velfærdsteknologi Kvalitetsarbejde PDSA-cirklen er grundlaget for kvalitetsarbejdet, som de fem regioner samarbejder om. Kvalitetssamarbejdet har udgangspunkt i 10 fællesregionale standarder, hvis indhold er baseret på Socialtilsynets kvalitetsmodel, krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed, på forskningsbaseret viden og på øvrig lovende praksis (Socialstyrelsens begreb om bedst tilgængelig viden) Indflydelse på eget liv Kommunikation Individuelle planer Magtanvendelse Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse af overgreb Kompetenceudvikling Ud over de 10 fællesregionale standarder arbejder tilbuddene på Socialområdet i regionen med en standard for Bruger- og pårørendeinddragelse på det kollektive niveau. Forløbet af kvalitetsarbejde ifølge PDSA-cirklen kører i en kadence på 3 år. Der gennemføres kvalitetsovervågninger hvert år. To af årene gennemføres kvalitetsovervågningerne internt, det tredje som ekstern evaluering, hvor kollegaer fra andre regioner gennemfører et tracerbesøg. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 14
16 Ved interne kvalitetsovervågninger inddrages tilsynsrapporter fra de eksterne tilsyn: Socialtilsyn, arbejdstilsyn mv. Endvidere inddrages resultater af bruger- og pårørendeundersøgelser, der gennemføres hvert år, og resultater af kundeundersøgelser blandt kommuner, der gennemføres hvert andet år. Aktivitet i 2018 er videreførelse af arbejdet med de 10 fælles regionale standarder samt den ene regionale standard. I efteråret 2017 blev der gennemført interne kvalitetsovervågninger på 6 standarder. Ultimo december 2017 har tilbuddene udarbejdet opfølgningsplaner, hvor tilbudsledelsen har beslutter, hvad der skal arbejdes med i Der regionale styregruppe for kvalitet på Socialområdet beslutter, hvilke tværgående aktiviteter der skal igangsættes i 2018 bl.a. på baggrund af tilbuddenes opfølgningsplaner. Som led i kvalitetsarbejdet gennemføres der løbende tilfredshedsundersøgelser. Ultimo 2017 blev der gennemført en kommuneundersøgelse. Der arbejdes med resultaterne fra undersøgelsen som led i strategitemaet Kommunikation og samarbejde (3.7) I det tværregionale arbejde er der i 2017 taget initiativ til forbedringsarbejde på socialområdet. Tanken er, at regionerne skal indgå i fællesskaber om forbedringer som del af arbejdet med standarderne, og til generel understøttelse af kvalitetsudvikling. Det arbejde fortsætter i 2018 bl.a. med undervisning i forbedringsarbejde og igangsætning af tilbuddenes selvvalgte forbedringsprojekter. Socialafdelingen vil primo 2018, når der foreligger en plan for det tværregionale arbejde, lave en årsplan for kvalitetsarbejdet på socialområdet i Region Sjælland, herunder hvornår tilbuddene skal have gennemført ekstern evaluering (tracer). Indikator for at der sker metodeudvikling gennem kvalitetsarbejde er, at der primo 2018 ligger en plan for årets kvalitetsarbejde, som tilbuddene følger 11. Indikator for metodeudvikling er endvidere at der pr. 31. marts er igangsat arbejde med forbedringsarbejde på Socialområdet, og at de enkelte tilbud har valgt det tiltag, der skal gøres til genstand for forbedringsarbejde. Pr. 31.december 2018 er der gennemført en tværgående opsamling af resultaterne af tilbuddenes forbedringsarbejde. Velfærdsteknologi Der har i flere år været fokus på teori og metode, der kan understøtte anvendelse af velfærdsteknologi i den socialpædagogiske praksis. Der er udviklet en fælles retningslinje samt et screeningsværktøj både til anvendelse i arbejdet med den enkelte borger og til refleksion hos medarbejderne. Aktivitet i 2018 er videreførelse af tilbuddenes arbejdet med screeninger af de enkelte borgers behov og muligheder i forhold til teknologiske løsninger. Endvidere videreføres netværk for velfærdsteknologi og teknologiske løsninger, der på tværs af Socialområdet understøtter tilbuddenes arbejde. Indikator for arbejdet med velfærdsteknologi er at det i forlængelse af drøftelse i kredsen af institutionslederes samlet kan vurderes at velfærdsteknologiske løsninger har vundet udbredelse i tilbuddene på Socialområdet til gavn for borgerne. 11 Tilbuddene er forpligtet på kvalitetsarbejdet i driftsaftalen med Service- og Socialdirektøren. Drifts- og udviklingsaftale for Socialområdet Side 15
DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE Socialområdet
DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE 2019 Socialområdet» Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 1.1 Drifts- og udviklingsaftalens formål... 2 1.2 Socialområdets rammebetingelser... 2 1.2.1 Arbejdsdeling med kommunerne...
Læs mereDRIFTSAFTALE Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2017 Socialområdet a 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen 2 2. Overordnede beskrivelse af Socialområdet
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mere2.2 Forskning som grundlag for udvikling af det specialiserede socialområde
1 Strategi for det regionale socialområde 2017-2020 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for strategi 2013 til 2016 2. Strategi 2017-2020 2.1 Rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse 2.2 Forskning
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereSamlet redegørelse for mål og specifikke indsatser i 2016
Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2017 på Socialområdet I dette notat gives en opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen for 2016 og derefter pr. 31. marts
Læs mereDriftsaftale Platangårdens Ungdomscenter
Driftsaftale Platangårdens Ungdomscenter Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING... 4 2.1. KORT BESKRIVELSE AF TILBUDDET... 4 2.2. MÅLGRUPPE... 4 3.
Læs mereDriftsaftale Kofoedsminde
Driftsaftale Kofoedsminde Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 1.1. DRIFTSAFTALENS FORMÅL... 3 1.2 SOCIALOMRÅDETS RAMMEBETINGELSER... 3 1.2.1 ARBEJDSDELING MED KOMMUNERNE... 3 1.2.2 ØKONOMISKE RAMMEBETINGELSER...
Læs mereUdvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen
Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte
Læs mereDRIFTSAFTALE 2015. Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2015 Socialområdet a 2015 Indhold Indhold 1 1. Indledning 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet 3 2.1. Socialafdelingen 3 3. Økonomi 4 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser
Læs mereDriftsaftale Bakkegården
Driftsaftale Bakkegården Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 1.1. DRIFTSAFTALENS FORMÅL... 3 1.2 SOCIALOMRÅDETS RAMMEBETINGELSER... 3 1.2.1 ARBEJDSDELING MED KOMMUNERNE... 3 1.2.2 ØKONOMISKE RAMMEBETINGELSER...
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereDriftsaftale Synscenter Refsnæs
Driftsaftale Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING... 4 2.1. KORT BESKRIVELSE AF TILBUDDET... 4 2.2. MÅLGRUPPE... 4 3. GENERELLE
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. august 2013 på socialområdet I dette notat gives en opfølgning på driftsaftale for Socialområdet pr. 31. august 2013.
Dato: 23. oktober 2013 Brevid: 2187739 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. august 2013 på socialområdet I dette notat gives en opfølgning på driftsaftale for Socialområdet pr. 31. august 2013. Tre af de fem
Læs mereIndhold 1. Indledning Beskrivelse af organisationen på Socialområdet Socialafdelingen Økonomi Socialområdets mål og
1 Indhold 1. Indledning...2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi...4 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...4 4.1. Overordnet mål...4 4.2.
Læs mereBilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet
Dato: 13. maj 2016 Brevid: 2962469 Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen
Læs mereDRIFTSAFTALE Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2016 Socialområdet a 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 4 3. Økonomi... 4 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereBilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet
Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2525856 Bilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen
Læs mereDriftsaftale Roskildehjemmet
Driftsaftale Roskildehjemmet Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 1.2. CENTRALE TEMAER I BUDGET 2016 MED RELEVANS FOR SOCIALOMRÅDET... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING... 4 2.1.
Læs mereStrategi for Socialområdet
1. Udkast til Strategi for Socialområdet Dato: 11. maj 2012 Brevid: 1701183 I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid.
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs mereTilbagemelding fra tracer. Regionernes eksterne evaluering. Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Tilbagemelding fra tracer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes eksterne evaluering Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Tilbuddets
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDriftsaftale Platangårdens Ungdomscenter
Driftsaftale Platangårdens Ungdomscenter Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 1.2. CENTRALE TEMAER I BUDGET 2016 MED RELEVANS FOR SOCIALOMRÅDET... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING...
Læs mere1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning
1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning Ved 1. rapportering forventes en underbelægning på 2 procentpoint. Aktivitet Prognoser for belægning er uddybet i
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereBekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og 185 b, stk. 5,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereDriftsaftale Socialområdet
Driftsaftale Socialområdet Indholdsfortegnelse 1. Overordnet driftsaftale... 2 1.1 Budget 2012... 2 2. Beskrivelsesdel... 2 2.1. Organisationsdiagram... 3 2.1.1. Socialafdelingen... 3 2.2. Kort beskrivelse
Læs mereOversigt over udviklingskontrakter for Ældre og Handicap
Oversigt over udviklingskontrakter for Ældre og Handicap 1. processen for formulering af målene i kontrakter Kontraktprocessen på ældre og handicapområdet har haft følgende forløb og deltagere: Ultimo
Læs mereBoligerne på Skovstien 8-12
Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og
Læs mereDriftsaftale Platangårdens Ungdomscenter
Driftsaftale Platangårdens Ungdomscenter Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 1.2. CENTRALE TEMAER I BUDGET 2015 MED RELEVANS FOR SOCIALOMRÅDET... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING...
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap 1. Processen for formulering af målene i aftalen Kontrakt og aftaleprocessen på ældre og handicapområdet har haft følgende forløb og deltagere:
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereRammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereServicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015
Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mere2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning
2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning Der forventes 2 pct. lavere end budgetteret. Det er en forbedring på 1 pct.point i forhold til 1. rapportering 2013.
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereStrategi for Socialområdet
Dato: 12. juni 2012 Brevid: 1764559 Strategi for Socialområdet I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel
Læs mereBilag SSU : Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017
Bilag SSU 30.05.17: Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017 Læsevejledning - hvad fremgår af skemaet dato for besøg m.v: Her er angivet hvornår selve tilsynsbesøget foregik, og om
Læs mereLov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Målbillede på socialområdet
Læs mereRammeaftale
Rammeaftale 2019-2020 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark Syddanmark Indledning Kommunerne bærer ansvaret for
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse
Læs mereUdviklingsaftale indgået mellem Direktionen og Økonomiudvalget 2016
Udviklingsaftalens afgrænsning Udviklingsaftalen indgås for 2016. Udviklingsaftalen omfatter den samlede administrative opgaveportefølje samt koncernens organisation. Ved indgåelse af udviklingsaftalen
Læs mereRegionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018
Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2018 Januar 2018 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og
Læs mereOrientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGI 2015
UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med
Læs mereStrategi for det regionale socialområde
Strategi for det regionale socialområde Indhold Strategi for Socialområdet... 4 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde...5 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger...8 3. Sikring af kvalitet...10
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4
Læs mereMidtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi
Psykiatri og Social 2. november 2015 Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi Administrationen Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.ps.rm.dk 1. Indledning...1 2. Fyrtårnsmodellen
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereIntentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.
Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de
Læs mereOversigt. Side 1 af 5
Oversigt 1 Hvilke ydelser skal man kunne tilbyde for at komme i betragtning?... 2 2 Hvem kan byde på levering af specialrådgivning og udredning?... 2 3 Hvor lang tid har man til at udforme et tilbud?...
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere1. Mål for en ny godkendelses- og tilsynsenhed i Aalborg Kommune
Aalborg, d. 28. november 2012 Vedr. placering af ny godkendelses- og tilsynsenhed Aalborg Kommune vil med denne henvendelse tilkendegive sin interesse i, at en ny godkendelses- og tilsynsenhed på anbringelsesområdet
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereJeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.
Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereTilsyn med aflastning (SEL 84)
1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn
Læs mereUddannelse og beskæftigelse
Østerled er et selvejende botilbud under Gentofte Børnevenner med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilbuddet Østerled har to enheder, bofællesskabet Østerled med 4 enheder og opgangsfællesskabet
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereDriftsaftale Synscenter Refsnæs
Driftsaftale Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG... 3 1.1. INDLEDNING... 3 1.2. CENTRALE TEMAER I BUDGET 2016 MED RELEVANS FOR SOCIALOMRÅDET... 3 2. TILBUDDETS ORGANISERING... 4 2.1.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2020 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud 4
Læs mereAllonge 2019 til Rammeaftale 2018 og Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland
Allonge 2019 til Rammeaftale 2018 og 2019 Kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 1 Indholds fortegnelse Indledning 3 Udviklingsstrategien 3 Behov for regulering i antal af pladser eller tilbud
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Midt
Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets og vurdering af om tilbuddet fortsat har den
Læs mereTilsynspolitik. For de fem socialtilsyn i Danmark. For de fem socialtilsyn i Danmark 1
Tilsynspolitik For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning De fem socialtilsyn i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner har siden 1.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst
Læs mereTilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)
Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Koncept 2017 1 Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger jf. servicelovens
Læs merePolitisk udvalg: Økonomiudvalg
MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil
Læs mere