Arbejdsprogram om forebyggelse Opfølgning på Socialudvalgets drøftelse

Transkript

1 Arbejdsprogram om forebyggelse Opfølgning på Socialudvalgets drøftelse Børn, Unge og familier Flere rådgivere i en Sverigesmodellen tidlig fase Målet med modellen er at sikre en hurtigere indsats og en bedre opfølgning. Modellen har tidligere været afprøvet i Skovvejen det såkaldte Engskovsprojekt, hvor rådgiverne dels lagde en del af deres arbejdstid decentralt, dels havde et lavere sagstal. Projektet løb kun et lille års tid, hvorfor det ikke var muligt at sige noget entydigt om resultatet. I forlængelse af praksiseftersynet i Børneindsatsen, vil der være mulighed for at investere i rådgiveres mulighed for at følge familien tidligere og tættere end hidtil. Dette vil generelt kræve et væsentligt lavere sagstal end i dag, så der frigives tid til familierne. Mange kommuner har i disse år lavet lignende investeringer, som også omfatter et anderledes samarbejde med leverandører (kortere anbringelser, mere familiearbejde etc.) En forudsætning for at lave den tidligere indsats og den tætte opfølgning er at rådgiverne ikke har mere end ca. 25 sager. D.d. har hver rådgiver i almenområdet sager. Økonomi Såfremt Børneindsatsens rådgivere skal have et sagstal på 25, vil det betyde en investering på ca. 13 årsværk. Områderne med asyl og ydelsessager (bl.a. tabt arbejdsfortjeneste) er ikke medtaget i dette regnskab, og rådgiverne i disse områder vil fortsat ligge med et sagstal på mellem 80 og 100. Ligeledes er rådgiverne i Ungeindsatsens Ungeenhed ikke medregnet. 6,5 mio kroner Kommentarer: Omkostningerne i Sverigesmodellen er betydelige og der er tale om investeringer som alene kan forventes at give effekt på en lang bane. Børneindsatsen/Læring og Trivsel har derfor også udarbejdet en alternativ

2 model, som mere specifikt har fokus på, hvordan indsatsen i en helt tidlig fase af forløbet styrkes. Denne beskrives nedenfor under BUF- modellen. Systematisk opkvalificering af prof. voksne aktører i hverdagen Kompetenceudviklings center Gode fællesskaber er forudsætningen for inklusion. Gode fællesskaber sikrer, at alle børn ikke bare er en del af fællesskaberne, men også udvikler sig og trives i fællesskaberne. Gode fællesskaber kræver kompetente voksne, som har viden både om de alment fremmende faktorer (fx relationer og klasseledelse), men også viden om specifikke udfordrende specialområder (fx ADHD og Autisme). For at viden etableres og fastholdes på tværs af dagtilbud og skoler foreslås det, at der etableres systematisk og vedvarende tilbud om opkvalificering af medarbejdere på almenområdet. Tilbuddet kunne etableres i samarbejde mellem Børneindsatsen og dagtilbud/skoler. Økonomi 1,5 2,0 medarbejder. Det skal være medarbejdere med stor viden om og indsigt i både almen- og specialområdet. Det skal være medarbejdere med en pædagogisk-psykologisk baggrund Økonomien skal dække lønninger samt omkostninger ifm. Uddannelse, supervision, befordring m.m. 1,0-1,3 mio kroner Udvidelse af viften af tilbud/muligheder for en fleksibel indsats Hurtige og fleksible tilbud Familiekursuscenteret er i dag en direkte hurtig vej til hjælp inden for en række specifikke områder. En udvidelse af dette ville gavne familier og børns mulighed for hjælp med specifikke udfordringer, og ville med en lille indsats forhindre, at udfordringen vokser. Det kunne fx være områder som sorg, livet med et handicappet barn og børn/ungenetværk (mobning). Familiekursuscenteret er i dag tilknyttet familiehuset, hvilket giver mulighed for at anvende den meget store og brede viden der er i dette hus. Der samarbejdes tillige med andre kompetente medarbejdere i BI og kunne også være medarbejdere fra andre grene af Holbæk Kommune (skoler/dagtilbud/misbrugscenter etc.) Økonomi 1,0 medarbejder med viden om børnegrupper og specifikke temaer, som i dag ikke er dækket ind. 0,6 mio kr.

3 Mulighed for tidligt at iværksætte de indsatser, der er brug for Samarbejdet i sager hvor børn og unge har psykiatriske lidelser - BUF 2-3 flere ansatte Beskrives ikke selvstændigt, da det er dækket af øvrige beskrivelser. Styrkelse og sammenlægning af Fælles Indgang og BUF (Børne- og Unge Forum som ramme om samarbejdet med den regionale børne- og ungepsykiatri) Hvis det nuværende BUFsamarbejde kombineres med en styrkelse af rådgivning i en tidlig fase (jf. første punkt), vil det være muligt at sætte tidligere ind over for børn med psykiske vanskeligheder, og rådgive familier og samarbejdspartnere bedre end i dag. Fælles indgang i Børneindsatsen fungerer i dag som tidlig rådgivning af familier (og samarbejdspartnere), men har i dag begrænset mulighed for at hjælpe direkte. En udvidelse af og en sammenlægning med BUF ville muliggøre, at børn og unge med psykiske vanskeligheder ville få væsentlig hurtigere hjælp, og ville samtidig muliggøre et fortsat positivt samarbejde med psykiatrien omkring børn, hvor udredning er nødvendig. En udvidelse af Fælles indgang ville samtidigt åbne op for muligheden for et tættere samarbejde mellem dagtilbud, skoler og myndighedsafdelingen i Børneindsatsen, således at familier får hurtig og koordineret hjælp. Økonomi I dag er Fælles Indgang i Børneindsatsen normeret med 2 socialrådgivere og BUF med 0,5 psykolog. Det foreslås at udvide dette med 2,4 mio. kr. 2 socialrådgivere, der i langt højere grad ville kunne tilbyde udgående funktioner 2 psykologer, der ville kunne tilbyde hurtige familieindsatser inden problemerne bliver så store at det kræver afgørelser efter Serviceloven. Der skulle samarbejdes tæt med PPR og almenområdet.

4 Voksenhandicap - Tidligere indsats for borgere med psykiske udfordringer Indsats omkring 3 Temaer overordnet - Akutindsats - Større fleksibilitet - Tværsektorielt samarbejde 1. Flere kommunale ressourcer- ansatte -, som kan hjælpe i en u- visiteret fase Målgruppe: Borgere fra 18 år med debuterende psykiske udfordringer og/eller akutte psykiske kriser - herunder angst, stress og depression. Dvs. borgere, som kan komme fra gaden og modtage hjælp i en periode uden at skulle visiteres til støtten. Indsats: I dag tilbyder Socialpsykiatrien i Holbæk Kommune følgende tidlige forebyggende uvisiterede indsatser til borgere fra 18 år (servicelovens 82 b-d) - Akuttelefon i tidsrummet kl , som årligt modtager henvendelser. - I dag gennemføres om året ca. 150 Individuelle forløb (tidsbegrænsede på op til 6 måneder) med omsorg og støtte, herunder individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. En styrket og udvidet indsats betyder dels, at nogle af disse forløb bliver mere intensive, nogle bliver gruppeforløb. Dels at der kan tages flere borgere ind, forventeligt forløb i alt. Økonomi: Model 1: Styrke den individuelle akutindsats i tidsrummet på hverdage fra med to årsværk så indsatsen i alt løftes af 4.9 stilling (I dag løftes indsatsen af 2,9 årsværk). Model 2: Styrke både individuelle forløb og gruppeforløb i tidsrummet på hverdage mellem med samlet set tre årsværk, så indsatsen i alt løftes af i alt 5.9 årsværk. Model 1: 1.0 mio. kr. Model 2: 1.5 mio. kr. Mål: Forebygge at de psykiske udfordringer eller de sociale problemer forværres og/eller forbedre borgerens aktuelle livssituation, funktionsniveau. Desuden forebygge gentagne indlæggelser på sygehus, reducere medicinoptrapning, og generelt give borgeren et bedre fundament for at kunne leve et liv med psykiske udfordringer og dermed undgå at borgere får behov for mere omfattende socialfaglige indsatser. Erfaringsmæssigt hjælper Socialpsykiatriens akutindsatser, så % borgerne bliver hjulpet så godt, at de ikke får behov for en visiteret social ydelse. 2. Udvide akut telefontid med nat Målgruppe: Alle borgere over 18 år med akutte psykiske udfordringer/kriser. Borgere som i de sene aftenog nattetimer har behov for kontakt grundet deres psykiske udfordringer med særlig fokus på ensomhed, angst, uro, tanker og manglende mestringsstrategier for at kunne håndtere den aktuelle livssituation.

5 Indsats: Akuttelefonen udvides med natbemanding, så den også er åben i tidsrummet fra kl alle ugens dage. Bemandingen af akuttelefonen i nattetimerne kan ske ved at koble ordningen til nattevagten på et af Holbæk Kommunes socialpsykiatriske døgntilbud. Økonomi: Udgiften til akuttelefonen skal derfor dække betalingen for de opgaver, nattevagten så ikke længere vil kunne håndtere, herunder diverse tryghedsskabende og praktiske opgaver, rengøring mv. på døgntilbuddet. Udgiften svarer til et årsværk. 0.5 mio. kr. 3. Hjælp og støtte til borgerne og deres pårørende i samarbejde med frivillige Mål: Sikre den enkelte borger mulighed for at kunne håndtere sin livssituation med psykiske udfordringer som for mange kan være en ekstra stor udfordring i aften- og nattetimerne. Sikre de nødvendige hjælp og støtte via akuttelefonen som blandt andet kan reducere øget medicinindtag, indlæggelse på sygehus og sikre nye mestringsstrategier for at reducere symptomer. A) Indsatser på aktivitets- og væresteder Målgruppe: Frivillige og pårørende i tilknytning til aktivitets- og væresteder for borgere med psykisk sygdom. Indsats. I dag er i alt 20 frivillige tilknyttet de kommunale tilbud for borgere med psykiske udfordringer. Gruppen af frivillige består helt overvejende af borgere med egne erfaringer med at leve med psykisk sårbarhed. De frivillige bidrager til, at det er muligt at udvide de tilbud, kommunen har mulighed for at skabe, særlige på to områder: - Aktivitets og væresteder hvor de frivillige er tovholdere for netværksaktiviteter og arrangementer, følgeskab til tilbud, praktiske opgaver mv. - Idrætsforeningen, hvor de frivillige bidrager som instruktører, motionsvenner, chauffører, følgeskab mv. Særligt på to områder ses behov for at dette arbejde styrkes og udbygges: 1) Opkvalificering af de frivillige som instruktører og tovholdere for grupper/aktiviteter. Økonomi: Instruktøruddannelser varierer i pris. Eks. koster DBU fodboldtræner kursus ca kr. og DGI CrossGym instruktør kursus kr. pr. mand. 2) Peer- uddannelse af frivillige, Dvs. uddannelse af personer der selv har personlige erfaringer med psykisk sygdom, så de kan bruge deres erfaringer til at støtte andre (bruger-til-bruger). 1) kr. 2) kr.

6 Økonomi: Prisen på peer-uddannelser varierer, men København har et kursus der koster kr. pr. deltager for et grundforløb og overbygning. Mål: Forebyggelsesmæssigt bidrager indsatserne til at bryde isolation og ensomhed for borgere med psykiske lidelser samt styrke deres fysiske og mentale helbred. Desuden kommer de frivillige gennem deres bidrag til at understøtte deres egne recoveryprocesser, og få en øget livskvalitet gennem fællesskaber og ved at få oplevelsen af også at kunne bidrage og have en betydning for andre. Erfaringerne med peer-støtte viser, at borgere, der modtager, peer oplever et forbedret socialt netværk, større forbundenhed, mindre stigmatisering og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Også de borgere der yder peer-støtte oplever en tilsvarende af-stigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder samt et generelt løft i kompetencer - særligt i forhold til arbejdsmarkedet ( Kilde: Socialstyrelsen). Endvidere viser studier, at peer-støtte er et vigtigt bidrag til en recovery orienteret tilgang i en organisation, blandt andet i forhold til et ændret syn på borgeren og et godt arbejdsmiljø. B) Indsatser ift. udvalgte boligområder (100 billige boliger, skæve boliger og Housing First) Målgruppe: Frivillige som arbejder med unge og hjemløse med psykiske udfordringer og et evt. misbrug i udvalgte boligområder. Indsats: I forbindelse med etablering af de 100 billige boliger, Housing First og de 6 skæve boliger kan der etableres initiativer i samarbejde mellem de fag-professionelle og de frivillige organisationer i kommunen. Fokus kan være at understøtte sociale fællesskaber og aktiviteter i tilknytning til boligområderne, herunder uddannelse af peers (bruger til bruger). Økonomi (3): Et beløb på kr. om året kunne afsættes til, at en frivillig organisation som fx Kirkens Korshær opdyrker og koordinerer frivillig indsats, herunder sikrer uddannelse af peers samt forestå aktiviteter mv. i tilknytning til målgruppen. 3) kr. Mål: Samme som beskrevet ovenfor under frivillighed på aktivitets- og væresteder. 4. Fleksible løsninger for borgeren - Housing First og andre typer af A) Housing First

7 opgangsfællesskaber (anlæg?) Målgruppe: Hjemløse borgere over 18 år, der typisk har massiv psykosociale problemer og misbrug herunder borgere der midlertidigt opholder sig på 110 forsorgshjem/herberg. (Housing First er ikke til borgere med behov for botilbud med permanent aften- /natdækning). Indsats: Housing First består i, at hjemløse borgere fra starten flytter i en selvstændig bolig, samtidig med at der gives en individuel og helhedsorienteret social bostøtte til borgeren med udgangspunkt til borgerens behov. Støtten er forudsætning for, at borgeren kan bo i boligen og består af social og praktisk bostøtte i hverdagen samt at sikre sammenhæng mellem forskellige indsatser, fx behandlingstilbud, aktivitetstilbud, kontakt til andre off. myndigheder mv. Der etableres 6 Housing First pladser i kommende nybyggeri på L.C. Worsøes vej, hvor Holbæk Kommune har anvisningsretten til boligerne. Boligerne kan indledningsvis udlejes på en midlertidig huslejekontrakt fra 0-9 måneder. Ift. udsatte unge kan man ifølge lovgivningen desuden benytte ungdomsboliger, selv om de ikke er under uddannelse. På landsplan ses en bekymrende stigning i antallet af unge hjemløse. Økonomi: Gennemsnitsprisen for Housing First pr. måned vurderes at være kr. pr borger, når der regnes med gennemsnitlig 6,4 timers ugentlig støtte á 400 kr. pr. borger (helårspris kr.). Ved 6 pladser bliver de årlige driftsudgifter kr. Denne gennemsnitlige pris/timetal dækker over meget store forskelle fra borger til borger, hvilket giver en vis usikkerhed i beregninger af udgiftsbehov. Der er ikke taget højde for yderligere udgifter forbundet med tomgangsleje samt eventuelle besparelser på pladser på forsorgshjem ( 110 helårsplads koster netto kr. pr. år) kr. Mål: At forebygge at borgeren bliver hjemløs igen. Forskning viser, at langt de fleste hjemløse kan komme ud af hjemløsheden, hvis de både får en boligløsning og intensiv social støtte tilpasset deres behov også selv om der ofte ligger svære psykosociale problemer bag hjemløsheden. B) Etablering af nye opgangsbofællesskaber Målgruppe: Borgere fra 18 år med debuterende psykiske udfordringer herunder stress, angst og depression. Der er tale om borgere, som ikke i dag er omfattet af visitationskriterierne for indskrivning i kommunale opgangsbofællesskaber, hvor man kun er i målgruppen ved svære eller fuldstændige problemer. Etablering af bofællesskaber til borgere med lettere psykiske problemer vil derfor forudsætte en beslutning om at udvide det nuværende serviceniveau til også at omfatte borgere med lettere psykiske udfordringer.

8 Indsats: Etablering af Opgangsbofællesskab med 6-8 pladser til borgere som har brug for hjælp og støtte til at mestre de psykiske og sociale udfordringer. Etablering af opgangsbofællesskaber kan etableres med og uden personalefaciliteter men med etablering af fælles faciliteter for beboerne til at styrke sociale fællesskaber aktiviteter spiseklubber mm. Model 1: Etablering af 6-8 pladser opført som almene 2-værelses boliger med tilhørende fællesarealer (men uden personalefaciliteter). Økonomi model 1: Anlæg: Kommunal medfinansiering på 10 % af den samlede anlægsudgift Drift: Fag-professionel støtte i tilbuddet svarende til i alt 25 timer støtte om ugen (ansigt-til-ansigtstid). Støtten gives ad hoc til beboerne både individuelt eller via de sociale fællesskaber på hverdage mellem (fuldtidsstilling). Udgifterne her omfatter kun tilbud til 6-8 pladser. Men hvis serviceniveauet generelt udvides, vil det omfatte betydelig flere borgere, og de samlede udgifter bliver betydeligt højere. Model 2: Etablering af 6-8 pladser opført som almene 2-værelses boliger med tilhørende fællesarealer og servicearealer (personalefaciliteter) Økonomi model 2: Anlæg: Kommunal medfinansiering på 10% af anlægsudgiften til boligerne og fællesarealer. Desuden 100 % kommunal finansiering af servicearealer til personalefaciliteter, svarende til ca. 2. mio. kr. (anslået 80 m2 servicearealer med m2 pris på kr.) Drift: Fag-professionel støtte i tilbuddet alle ugens dage i alt 8 timer a 7 dage. Udgifterne her omfatter kun tilbud til 6-8 pladser. Men hvis serviceniveauet generelt udvides, vil det omfatte betydelig flere borgere, og de samlede udgifter bliver betydeligt højere. Model 1: Anlæg: 10 % af anlæg Drift: 0.6 mio. Model 2: Anlæg: 10 % af anlæg mio. Drift: 1.5 mio. 5. Bedre systematisk samarbejde mellem psykiatri, kommune og Mål: Borgeren skal opleve at have en tryg base med bolig, støtte og sociale fællesskaber. Det kan sikre den enkelte i at kunne leve med og håndtere sine psykiske udfordringer samt opnå mulighed for forbedret livskvalitet og stabilisering, herunder bedre muligheder for at opnå eller vedligeholde tilknytning til job og uddannelse. Målgruppe: Borgere i alderen år som er visiteret til indsatser efter Servicelovens 85 i døgntilbud, opgangsbofællesskaber og individuel støtte i egen boliger, og som samtidig er i behandling via Regionens behandlings- eller distriktspsykiatri eller via Almen praksis

9 almenpraksis omkring de enkelte sager Indsats: For de cirka 350 visiterede borgere som modtager kommunal støtte efter servicelovens 85 - skal indsatserne styrkes med fokus på: Sundhedsfaglige indsatser herunder mulighed for medicinadministration og medicinordination i samspil med de sociale opgaver Forebygge indlæggelser og sikre gode koordinerende forløb ved udskrivninger fra sygehus Sikre bedre samspil mellem kommune, sygehus og almen praksis i de enkelte borgerforløb herunder særlig fokus på den medicinske behandling og opfølgning Det foreslås derfor, at Socialpsykiatrien får tilført et årsværk i form af en psykiatrisk/socialpsykiatrisk sygeplejerske, som har nødvendig faglig viden og kompetencer til at understøtte de foreslåede indsatser. Den foreslåede indsats kan med fordel spille sammen med nye initiativer under Projekt RoSa, som er et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien i Region Sjælland og 6 kommuner, herunder 2 døgntilbud Holbæk kommune (Hybenvang og Ungekollegiet). Økonomi: Et årsværk. 0.5 mio. 6. Øget sundhedsfaglig ekspertise - Opsøgende sundhedsteam Formål: At sikre borgere i målgruppen mere stabile og sammenhængende forløb, herunder at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Målgruppen: borgere fra 18 år, som er svært udfordret af en meget dårlig sundhedstilstand, typisk pga. dårlig levevis, overforbrug af rusmidler, livstilssygdomme og manglende medicinsk behandling. Borgerne har typisk ikke været til lægen i lang tid. De er psykisk sårbare, lever ofte isoleret og er svært ensomme. Der er tale om borgere, som kan være svære at samarbejde med, da de igennem deres liv har oplevet mange svigt og følt sig misforstået. Dette fører ofte til at en meget aparte adfærd. Ca. halvdelen af borgerne modtager kontanthjælp og ca. halvdelen modtager førtidspension. Indsats: Forebyggende opsøgende sundhedsindsats ved specialsygeplejerske. Sygeplejersker er opsøgende på bekymrings henvendelser fra samarbejdspartnere, både kommunale, forsorgshjem, praktiserende læger, politi, regionen og private. Ofte er det kommunale samarbejdspartner som ikke kan få fat på borgeren i forbindelse med møder i sygedagpenge, jobcenter osv. Og er svært bekymret for borgeren. Sygeplejersken tager kontakt til borger, ved at rette henvendelse på borgerens adr. ofte kræver det mange besøg før at borgeren tager imod indsatsen.

10 Ud over dette er sygeplejerskerne opsøgende hvor det er nødvendigt, den lokale station, parker, havnen, beværtninger, de skæve boliger, ved andre samarbejdspartnere såsom kirken korshær, Indhold i indsatsen: når der er skabt kontakt og tillid, laver sygeplejersken en sundhedsfaglig vurdering af borgeren. Vurderingen resulterer i en somatisk stabiliseringsplan, varighed fra fire - 12 uger. Sygeplejersken følger borgeren til egen læge, er ofte borgerens talerør. Følger til blodprøver, til sagsbehandler, opstarter rusmiddelbehandling i samarbejde med rusmiddelcenteret. Følger op på medicinsk behandling fra egen læge. Indsatsen forankres på Rusmiddelcentret, da der ofte er brug denne ekspertise. Sygeplejerskerne har nem adgang til sparring med relevante samarbejdspartnere. Økonomi: To årsværk. Det vil svare til at ca. 100 borgere om året kan modtage forløb igennem indsatsen. Indsatsen har hidtil været finansieret af AKBI, men denne finansiering ophører ultimo mio. kr. Mål: Skal sikre færre svært fysisk syge borgere, skal sikre at borgerne får den nødvendige hjælp til forbedring af sundhedstilstand, så de igen kan deltage i egen afklaring og bidrage til samfundet. Sikre en så høj grad af livskvalitet for den enkelte borgere som muligt. Ved de somatiske stabiliseringsplaner, sikres at borger kan møde og deltage i egen afklaring i jobcenter, sygedagpenge osv. Indsatsen er ofte en del af de koordinerende indsatsplaner for udsatte borgere. Indsatsen er meget ofte sparring på svære borgersager og er med til at kvalificere den samlet indsats.