Vandparkering ved Nærstrandgård Vandløbsprojekt April 2019

Transkript

1 Orenæs Gods Vandparkering ved Nærstrandgård Vandløbsprojekt April 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. NUVÆRENDE FORHOLD 3 3. PROJEKTET KONSEKVENSER 13 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1 Dræn og andre anlæg, A3 1:2.000 Bilag 2 Projektkort 1:1.000 Bilag 3 Geoteknisk undersøgelse og notat nr. 1, DMR Geoteknik, BAGGRUND Ejerne af Orenæs Gods, Victoria og Lars Wilhjelm, ønsker at kunne etablere et vandingsanlæg på sin ejendom til brug for forskellige afgrøder. Projektidéen er at omlægge afvandingen, således at vinterafstrømningen kan tilbageholdes i en vandfyldt lavning på ejendommen og derfra pumpes til markvanding i sommerhalvåret. Victoria og Lars Wilhjelm har i denne forbindelse peget på en lavning ved kysten vest for Nærstrandgård. Der er tale om en gammel kystlagune, som er blevet inddiget, og som nu er afvandet mod nordvest til pumpestationen syd for Vesterskov, hvorfra vandet pumpes op i en kanal, der løber igennem strandengen ud i Vålse Vig. Lavningen er vist med blå farve på oversigtskortet i Figur 1. Det er således ønsket, at der skal kunne parkeres op til m 3 vand i et temporært vandreservoir i den ca. 2,3 ha store lavning ved i vinterhalvåret at pumpe afstrømningen til lavningen i stedet for ud i Vålse Vig. Dette overstiger den nuværende kapacitet for vand i lavningen, som derfor ønskes udvidet ved at afrømme ca. 0,5 m muld, der skal udplaneres på det omgivende terræn. Dette vandløbsprojekt beskriver mulighederne for at gennemføre den ønskede løsning og de anlægsarbejder, som er forbundet hermed. Udarbejdet af: Niels Riis Dato: FRI

2 Figur 1. Oversigtskort med fremhævning af de nuværende diger i lilla farvede streger og med blå farve er lavningen vest for Nærstrandgård vist på baggrund af Kort25 i skala 1:25.000, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. Figur 2. Lavningen, hvor der foreslås etableret vandparkering med brønden og Nærstrandgård længst til venstre, set mod sydøst den 31. august NaturRådgivningen Side 2

3 2. NUVÆRENDE FORHOLD NaturRådgivningen har besigtiget forholdene på stedet den 31. september 2018 og foretaget opmåling af enkelte punkter med Trimble R8 RTK-GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 via referencesignal fra GPSnet til en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,03 m. 2.1 Terrænforhold Terrænforholdene er beskrevet ved Danmarks Højdemodel, som er laserskannet for SDFE den 8. marts Denne højdemodel ligger med en terrænkote per 0,4 m bestemt med en nøjagtighed, som er oplyst til at være en middelfejl på 0,05 m på faste overflader. Danmarks Højdemodel er anvendt til beregning af højdekonturer med 0,25 m interval/ækvidistance, som er gengivet i Figur 3. Højdemodellen viser, at lavningen har sit laveste punkt i terræn i kote -0,30 m DVR90. Højdemodellen er herefter anvendt til at beregne vandfladernes areal og volumen ved en række mulige vandspejlskoter, som det fremgår af opgørelsen i Tabel 1. Ved vandspejlskoter over kote 1,60 m vil det nuværende havdige nord for lavningen blive oversvømmet, hvilket derfor forudsætter en hævning af diget. Figur 3. Højdekonturering per 0,25 m for arealer med terræn under kote 3,0 m DVR90 beregnet på grundlag af Danmark Højdemodel fra SDFE og vist på baggrund af ortofoto DDO 2016 fra COWI i skala 1: NaturRådgivningen Side 3

4 Tabel 1 Arealer og volumen af lavningen vest for Nærstrandgård beregnet op til udvalgte teoretiske vandspejlskoter samt volumenet efter en uddybning med 0,5 m. Med en * er angivet vandspejlskoter, som forudsætter en hævning af havdiget. Vandspejlskote m DVR90 Areal m 2 Volumen m 3 Volumen inkl. 0,5 m afrømning, m 3 0, , , , , ,75* ,00* Jordbundsforhold Jordbunden i de øverste jordlag ned til 1,0 m dybde i undersøgelsesområdet omkring Nærstrandgård er beskrevet gennem det geologiske jordartskort fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, som løbende er udarbejdet siden Et udsnit af jordartskortet er vist i Figur 4. Figur 4. DGU og GEUS jordartskort vist for området omkring Nærstrandgård i skala 1:5.000 på ortofoto DDO 2016 fra COWI. Med brun farve er vist arealer med glacialt moræneler, med mørk orange farve er vist glacialt morænesand, med lyseblå farve er vist postglacialt saltvandssand og med turkis farve er vist postglacialt saltvandsgytje. NaturRådgivningen Side 4

5 Jordbunden består i størstedelen af området omkring Nærstrandgård af glacialt moræneler, mens lavningen ved kysten vest for Nærstrandgård består af postglacialt saltvandssand. Strandengen uden for digerne består dels af saltvandssand og saltvandsgytje, mens der syd for lavningen og sydvest for Nærstrandgård er et område med glacialt morænesand. Jordbunden i 0-20 cm dybde er kortlagt ved Den Danske Jordklassificering, som blev udført i af Landbrugsministeriets Arealdatakontor, og som opdeler jordbunden i 8 jordtyper efter dens dyrkningsmæssige sammensætning (tekstur) i forhold til indhold af ler, sand, grus og organisk jord. Ifølge jordklassificeringen består de øverste 0-20 cm i området omkring Nærstrandgård dels af sandblandet lerjord på arealerne med morænejord, mens der er finsandet jord på arealerne med postglacialt saltvandssand og -gytje. Ifølge GEUS boringsdatabase Jupiter, er der den 15/ udført en brøndboring ved Nærstrandgård fra terræn i kote 5,5 m og til 27 m dybde. Der blev her fundet et 26,5 m tykt lag ler og derunder et vandførende gruslag. Orenæs Gods har den 15. november 2018 fået udført en geoteknisk undersøgelse med 6 uforede boringer placeret rundt i kanten af projektområdet. Undersøgelsens resultater inkl. beregninger af risikoen for udsivning fra vandparkeringen fremgår af den geotekniske rapport med tilhørende notat i Bilag Afløbsforhold Den omtalte lavning er drænet til en brønd i den laveste del, som har afløb igennem en 150 mm rørledning ca. 210 m mod øst til en pumpestation ved foden af diget i det sydøstlige hjørne af strandengen nord for lavningen. Denne rørledning starter i brønden i kote -0,94 m DVR90. Ifølge et drænkort udarbejdet af Hedeselskabets Mose- og Engafdeling i Nykøbing F, den 21/ ligger 150 mm rørledningen med 2,0 fald svarende til, at udløbet i pumpereservoiret er i kote ca. -1,36 m DVR90. Drænsystemerne på dette drænkort er digitaliseret og vist på kortet i Bilag 1 sammen med brøndens og pumpestationens placering. Ifølge det omtalte drænkort fra 1961 er det kun lavningen vest for Nærstrandgård og lavningen nordøst for pumpestationen, som er afvandet direkte til pumpestationen. Et stort, højereliggende område syd for pumpestationen er i stedet drænet til en 250 mm rørledning, som er ført mod nord hen over den omtalte 150 mm rørledning og til udløb igennem to brønde ved diget og videre ud til sydenden af en grøft i strandengen. Man må antage, at der er eller har været en højvandsklap i den ene af brøndene. Ifølge det samme drænkort fra 1961 er arealerne øst for lavningen øst for pumpestationen og nord for denne drænet til en 30 cm rørledning, som har afløb igennem to brønde ved diget og mod vest ud til en grøft i strandengen. Ifølge drænkortet har dette udløb et opland på 44 ha. NaturRådgivningen Side 5

6 Ifølge et drænkort udarbejdet af Hedeselskabet i 1986 under sag nr skulle arealerne nordøst for ejendommen Grynsevej 7 nydrænes til den omtalte 30 cm rørledning, mens et lille areal nord og nordvest for ejendommen Grynsevej 7 skulle nydrænes til et nyt 80 mm rørafløb igennem diget langs kysten til udløb i endnu en grøft i strandengen mod vest. Det fremgår ikke af drænkortet, hvorvidt projektet er gennemført. Pumpestationen er udstyret med en dykpumpe, som ifølge det oplyste yder 22 m 3 /t svarende til ca. 6,1 l/s. Pumpen kan yde et tryk på 12 meter vandsøjle, mens den aktuelle geometriske løftehøjde er på godt 2 meter. 2.4 Oplandsforhold De topografiske afstrømningsoplande til pumpestationen og de 2-3 direkte afløb til strandengen nordvest for Nærstrandgård er kortlagt dels på grundlag af de foreliggende drænprojekter, som er omtalt i de foregående afsnit, og dels på grundlag af højdekurver beregnet af Danmarks Højdemodel. Ved oplandskortlægningen er endvidere inddraget et oplandskort fra Storstrøms Amt. Det fremkomne oplandskort er vist i Figur 5. Figur 5. Oplandskort over oplandene til strandengen nordvest for Nærstrandgård. Oplandsgrænser er fremhævet med lilla farvede streger og oplandsarealerne er vist med lilla farvetone på baggrund af Kort25 i skala 1:20.000, SDFE. Pumpestationens placering er vist med en lyslilla stjerne. Oplandet til pumpestationen er herved opgjort til 7,8 ha. NaturRådgivningen Side 6

7 Oplandet, som fra syd er ført uden om pumpestationen, er opgjort til 31,3 ha. Oplandet, som er ført nord om pumpestationen, er opgjort til 42,1 ha. Endelig er det lille opland nordvest for Grynsevej 7 opgjort til 1,3 ha. Vesterskov nord for markerne omkring Nærstrandgård er afvandet igennem grøfter med udløb direkte til Vålse Vig. 2.5 Afstrømningsforhold Der findes ingen langvarige måleserier af vandføringer fra de mindre vandløb på det nordlige Falster. Til gengæld findes der over 30 års målinger fra den hydrometriske målestation i Fribrødre Å ved Rodemark, som har et 52,1 km 2 stort opland på det centrale og nordlige Falster. Denne målestation har med start i 1980 været drevet af først Storstrøms Amt og siden Naturstyrelsen, som har leveret daglige vandføringsmålinger (døgnmidler) fra hele driftsperioden til og med 2012, mens døgnmiddelvandføringer fra de seneste 5 år er hentet på Danmarks Miljøportal. De beregnede karakteristiske afstrømninger i de seneste 30 år fremgår af Tabel 2. Årsmiddelvandføringen på 5,5 l s -1 km -2 svarer til 174 mm/år. Den årlige variation i årsmiddelafstrømningen igennem de 30 år har været fra 1,9 til 12,9 l s -1 km -2 svarende til fra 60 til 407 mm/år. De to ekstremer optrådte i hhv og Tabel 2 Karakteristiske afstrømninger beregnet for Fribrødre Å på Nordfalster i en 30 års periode gennem årene Afstrømning Fribrødre Å ved Rodemark DMU nr Opland (km 2 ) 52,1 l s -1 km -2 Periode minimum, 30 år 0,0 Underskredet 10 % af tiden 0,3 Årets median, 50 % af tiden over/under 2,5 Årsmiddel 5,5 Underskredet 90 % af tiden 15,4 10 års maksimum 49,0 Periode maksimum, 30 år 62,4 NaturRådgivningen Side 7

8 Hvis vi overfører de beregnede statistiske værdier for vandføringer i Fribrødre Å til de meget mindre oplande omkring strandengen nordvest for Nærstrandgård, får vi, at der er et samlet opland på 82,5 ha, hvorfra der i gennemsnit er en årlig afstrømning på m 3. Den årlige variation igennem de 30 målte år svarer til en årlig afstrømning fra oplandene mellem og m Vandbalance Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen: N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømningen i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Undersøgelsesområdet ved Nærstrandgård ligger vestligt i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr Ifølge klimagridet er der i referenceperioden en målt middelnedbør i området på 597 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 724 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 574 mm. Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. Med en målt afstrømning på 5,8 l s -1 km -2 svarende til 174 mm per år bliver fordampningen herved på årsbasis 550 mm, hvilket ligger lidt over det forventede. Helt så enkel er virkeligheden ikke. Der sker muligvis en tilstrømning af grundvand fra de omgivende oplande ind i oplandet. Nedbør, fordampning og afstrømninger er næppe ens i hele oplandet, og hen over året sker der ændringer i grundvandsstanden i såvel de primære som sekundære magasiner. Vi har ikke beregnet afstrømninger for den samme 30 års periode, som klimadata dækker. Endelig er der store variationer fra år til år, som allerede anført for årsmiddelafstrømningen. Hvis vi antager, at såvel nedbør som fordampning varierer med 10 % henholdsvis ned og op, medfører det, at årets afstrømning kun bliver på 21 mm, og hvis variationen havde været på 12 % til ugunst for afstrømningen, vil der kunne opstå år helt uden afstrømning efter et usædvanligt tørt år med en forøget fordampning. NaturRådgivningen Side 8

9 Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de 30 år er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 6. Det ses heraf, hvor skævt vandføringerne er delt over tiden. Underskridelseshyppighed i % af tiden Varighedskurve for Fribrødre Å ved Rodemark, Afstrømning (l/s/km²) Figur 6. Varighedskurve for Fribrødre Å ved Rodemark, inkl. 2.7 Vandstandsforhold Fra vandstandsmålestationerne omkring Smålandsfarvandet har vi oplysninger om de seneste ekstreme højvandshændelser fra en vandstandsmåler med svømmer i Bandholm Havn på det nordlige Lolland, som under højvandet den 1. november 2006 nåede op i kote 1,80 m DVR90, og som den 6. december 2013 nåede en vandstand i kote 1,54 m DVR90. Vandspejlet i kote 1,80 m DVR90 i 2006 er samtidig omtrent lig med eller lidt over den indtil da højeste kendte vandstand i farvandet på 5,5 fod over daglig vande under stormfloden den 13. november Desværre udarbejder Kystdirektoratet ikke højvandsstatistikker for Bandholm Havn og dermed for den sydlige del af Smålandsfarvandet, men vandspejlet i kote 1,80 m DVR90 den 1. november 2006 er den højeste registrerede vandstand i Storebæltsområdet og Smålandshavet siden de første målinger startede i 1890 og dermed igennem 128 år. Denne hændelse må derfor pt. betragtes som en 100-års hændelse. Kystdirektoratet har i sin seneste højvandsstatistik (2018) på grundlag af 16 års målinger af vandstanden i Karrebæksminde Havn beregnet, at vandstanden statistisk set hvert 20. år vil overskride kote 1,43 m og hvert 100. år kote 1,60 m, DVR90. Middelvandspejlet i Karrebæksminde er i 2017 angivet til kote 0,06 m DVR90. NaturRådgivningen Side 9

10 3. PROJEKTET På baggrund af resultaterne af undersøgelsen af de nuværende forhold, som er beskrevet i det foregående kapitel, er vi kommet frem til følgende projekt, der er vist på det vedlagte projektkort i Bilag Reservoiret Som det fremgår af opgørelsen i Tabel 1, kan der i teorien ved et vandspejl i kote 2,0 m DVR90 skabes et reservoir i lavningen vest for Nærstrandgård på m 3, som ved afrømning af 0,5 m muld og råjord kan udvides til m 3. Dette vil dog kræve en hævning af diget mod nord og vest. Samtidig er der en betydelig usikkerhed om, hvorvidt de nuværende diger og det lokalt høje terræn rundt om lavningen i tilstrækkelig grad er tæt nok til at kunne begrænse udsivningen til kysten med en gradient på op til 2,0 m over en strækning på 5-10 meter. De nuværende diger hæves med meget lidt permeable jordlag, f.eks. moræneler på de to laveste og smalleste strækninger, der med en samlet længde på 190 m er vist på Bilag 2. Digerne hæves til kote 2,5 m DVR90 ved indbygning af moræneler op ad de nuværende diger med en kronebredde på 3,0 m landværts til færdsel for vedligeholdelse og med et skråningsanlæg ikke stejlere end 1:3 mod reservoiret. De øverste cm af diget, over kote 1,8 m DVR90 udføres med muld, som tilsås med en digegræsblanding. Såfremt der ved projektet ikke fremkommer moræneler i tilstrækkelig mængde og kvalitet, kan digerne opbygges af råjord med en indbygget bentonitmembran. Reservoiret kan herefter forsøges etableret med et vandspejl op til mellem kote 1,8 m og 2,0 m DVR90. På hele arealet i lavningen afrømmes 0,50 m overjord på det 2,7 ha store areal, som i dag er beliggende under kote 2,0 m DVR90, hvilket svarer til m 3. Muldlaget og muldholdigt sand udplaneres i et ca. 0,40 m tykt lag på landbrugsarealerne mod øst og sydøst ud til en afstand af ca. 120 meter fra lavningen svarende til et areal på 3,3 ha. Lerholdige jordlag forventes anvendt til forstærkning og hævning af digerne. Fra det laveste punkt i lavningen, som herefter vil ligge i kote -0,8 m DVR90 graves en kanal med vandret bund i kote -1,0 m 90 meter mod øst. Kanalen vil herved få en dybde på fra 0,2 m til 2,3 m igennem det afrømmede terræn. Kanalen skal anvendes til tømningen af reservoiret og anlægges med en bundbredde på 2,0 m og et skråningsanlæg 1:3. De store dimensioner er valgt med henblik på at begrænse den fremtidige vedligeholdelse. Vandreservoiret er et teknisk anlæg med svingende vandstand, som periodevist vil være tørlagt. Det er derfor ikke en sø, som vil blive omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser i Dræn og rørledninger En del af drænsystemet i marken vest for Nærstrandgård har som følge af de relativt store højdeforskelle afløb mod vest igennem lavningen og videre i 150 mm rørledningen frem til pumpestationen. For at sikre den fortsatte dyrkningsmulighed af NaturRådgivningen Side 10

11 de således drænede arealer øst for lavningen lægges der et 211 m langt omfangsdræn øst om lavningen fra det sydligste dræntilløb og mod nord til den nuværende 150 mm rørledning, som omfangsdrænet tilsluttes i en ny drænbrønd. Omfangsdrænet anlægges fra rørbund i det sydligste dræntilløb og med jævnt fald mod nord i et 100 mm dobbeltvægget drænrør således, at de krydsede dræn fra øst kan kobles på den afskærende drænledning samtidig med, at drænrør afblændes mod vest. Dette kræver, at drænene forinden frigraves på strækningen, og det skal tilstræbes, at omfangsdrænet lægges i ca. 1,5 m dybde i det færdige regulerede terræn med et fald på ca. 2, idet røret på de nordligste 30 meter lægges som tæt rør med større fald ned til den nye drænbrønd. I østenden af den nye kanal sættes på sydsiden en tæt 425 mm overløbsbrønd med afløb gennem et 150 mm tæt rør frem til tilslutning til den nye drænbrønd for nordenden af omfangsdrænet. Samtidig fjernes det nuværende 150 mm drænrør på strækningen, og udgravningen tætnes ved indbygning af lerjord. Overløbsbrønden afsluttes øverst med en kuppelrist med overløbskant i kote ca. 1,8 m DVR90. Overløbskanten vil definere reservoirets højeste vandstand og vil kunne hæves eller sænkes ved ændringer af brøndrørets højde. Fra den første brønd på hvert af de to rørudløb fra drænsystemerne igennem digerne til strandengen føres en tæt 250 mm rørledning frem til udløb i pumpestationens reservoirkanal. De to rørledninger anlægges for at sikre tilstrækkelig vandforsyning til det nye reservoir. Rørledningerne bliver hhv. ca. 13 m og ca. 59 m lange. De to rørledninger anlægges så vidt muligt med indløb under det nuværende rørudløb i brøndene og hver med ca. 1 meters fald. De nye rørindløb forsynes hver med en skydeventil, som med et håndtag kan åbnes og lukkes fra toppen af brøndene. Samtidig skal det sikres, at de to rørudløb igennem diget hver er forsynet med en tilsluttende højvandsklap. Om nødvendigt monteres nye højvandsklapper på udløbet i den yderste brønd samtidig med, at det sikres, at røret imellem brøndene er tæt. Herved skal det sikres, at der ikke kan løbe saltvand ind i pumpestationens reservoir, og at mest mulig af ferskvandsafstrømningen kan afledes til dette reservoir. 3.3 Pumpe og pumpeledning Med det beskrevne reservoir vil der blive behov for at pumpe ca m 3 årligt fra det nuværende drænsystem og til reservoiret. Som det fremgår af afsnittet om hydrologi, vil denne vandmængde være til rådighed, hvis der sker en omlægning af de to dele af drænsystemet, som i dag er ført til afløb ud igennem diget. I det foregående afsnit er det beskrevet, hvordan disse to drænoplande kan omlægges til periodisk at få afløb til pumpestationens reservoirkanal. Med den beskrevne ydelse for den nuværende pumpe på 22 m 3 /t, er pumpen dimensioneret til at kunne pumpe en afstrømning på 78 l s -1 km -2 fra det ca. 7,8 ha store opland til pumpestationen, hvilket svarer til de normalt forekommende afstrømninger. Med de to beskrevne nye rørtilløb til den nuværende pumpe, vil tilstrømningen til pumpen kunne reguleres ved at lukke eller åbne for et eller begge tilløb. Ud fra varighedskurven i Figur 6 og de beregnede oplande kommer vi frem til, at den nuværende pumpe med den angivne ydelse kan aflede afstrømningen fra alle tre delop- NaturRådgivningen Side 11

12 lande i 77 % af tiden, og såfremt tilløbet fra det nordlige delopland lukkes og dermed ledes til strandengen, vil pumpestationen kunne aflede afstrømningen fra de to sydlige deloplande i 90 % af tiden. Det betyder, at afstrømningen i ca. 10 % af tiden skal afledes ud gennem højvandslukkerne for at sikre, at afvandingen på markerne med afløb direkte til pumpestationen kan opretholdes. Det betyder, at ca. halvdelen af årets afstrømning ikke vil kunne udnyttes, da der ikke vil være tilstrækkelig pumpekapacitet til enten at pumpe vandet ud i strandengen eller ind i reservoiret. Den nuværende dykpumpe yder ifølge det oplyste et tryk på 12 m vandsøjle. Uden i øvrigt at kende pumpens nærmere karakteristika mener vi, at den vil kunne anvendes til også at pumpe vand fra reservoirkanalen og til det nye reservoir. Det vil kræve, at der lægges en 130 m lang trykledning fra pumpen og til udløb i det nye reservoir. Trykledningens dimension kan ikke fastlægges uden nærmere kendskab til pumpen, men der vil antageligt blive brug for en ca. 100 mm trykledning. Samtidig skal der etableres en shuntventil i afgangsrøret fra pumpen, hvor til den nye trykledning tilsluttes, således at afløbet med et håndtag kan flyttes fra afløb til strandengen og til afløb til det nye reservoir. Til sikring af en maksimal udnyttelse af pumpekapaciteten og for at undgå oversvømmelser i og omkring pumpestationen, bør der etableres en højvandsalarm, der f.eks. via GSM kan sende sms beskeder med advarsler, når en valgt vandstand overskrides. Det bør samtidig overvejes at etablere en højvandsalarm i det nye reservoir for at undgå, at der bliver pumpet vand i ring mellem de to reservoirer. Den beskrevne løsning vil kræve, at der flere gange i løbet af året skal reguleres på skydespjældene i afløbene fra de to deloplande og på shuntventilen i pumpestationen. Dette vil være forbundet med noget tidsforbrug. Udover de beskrevne tiltag vil der skulle etableres en pumpestation til udnyttelse af vandmængden i det nye reservoir til markvanding. Det vil ikke være muligt, at udnytte dele af det nuværende anlæg til dette formål, da vandet skal pumpes med et tryk på ca. 40 m vandsøjle. Pumpen vil kunne anbringes i en brønd for østenden af den omtalte kanal igennem det nye reservoir. Pumpestationen vil skulle forsynes med et vandindtag med passende rist og filter til beskyttelse mod indtag af sand og grøde. Der vil skulle føres strøm frem til pumpestationen fra den nuværende pumpestation, hvor elkablet med fordel vil kunne lægges sammen med trykledningen. Pumpestationen og det tilhørende afløbssystem med hydranter vil skulle dimensioneres senere med udgangspunkt i det nærmere bestemte vandingsbehov. NaturRådgivningen Side 12

13 4. KONSEKVENSER Den foreslåede løsning til etablering af et reservoir til vandparkering vest for Nærstrandgård får en vandflade på 2,50 ha ved en vandspejlskote i 1,80 m DVR90 og et vandvolumen på ca m 3. Dette er kun 65 % af den ønskede kapacitet, men det er det mulige i den udpegede lavning. Den faktiske kapacitet for vandparkering vil være påvirket af nedbør og fordampning i perioden fra reservoiret bliver fyldt, mens der er nedbørsoverskud igennem vinteren samt i det tidlige forår, og frem til behovet for vanding opstår i perioden med nedbørsunderskud, som normalt optræder i månederne maj til august. Der vil således i nogle år kunne blive et betydeligt vandtab, inden vandingsbehovet opstår. Omvendt vil der være år, hvor der opstår mulighed for igen delvist at fylde reservoiret under en våd periode og inden vandingsbehovet ophører. Der vil således være år, hvor den faktiske vandkapacitet bliver større end de beregnede m 3. Da vandet forventes anvendt til vanding indenfor det topografiske opland, kan der også forventes en vis grad af årlig recirkulation. Med den nuværende pumpekapacitet vil det tage ca. 2 måneder at fylde reservoiret forudsat, at der er tilstrækkeligt med vand til rådighed. Da der samtidig vil være et behov for at undgå oversvømmelser igennem det bestående drænsystem, vil det ikke være muligt at foretage en optimal tilledning af vand fra de to deloplande, som i dag har afløb til strandengen til pumpestationen. Pumpekapaciteten kan derfor ikke udnyttes fuldt ud med kun én pumpe, og der må forventes behov for at pumpe i 3-4 måneder for at kunne fylde reservoiret. Spørgsmålet om, hvorvidt de aktuelle jordlag under og rundt om reservoiret i tilstrækkelig grad vil kunne tilbageholde det parkerede vand er blevet undersøgt nærmere ved den geoteknisk undersøgelse med 6 lagfølgeboringer til 4-5 meters dybde placeret i periferien af det foreslåede reservoir, hvor der er udtaget prøver af særligt permeable jordlag til sigtekurveanalyse for beregning af den hydrauliske ledningsevne og efterfølgende til en beregning af udsivningen. Resultatet er en udsivning fra en 300 m lang periferi på mellem 2 og 60 m 3 per døgn afhængig af jordlagenes beskaffenhed regnet for hhv. moræneler og morænesand (Bilag 3). Det foreslåede projekt vil berøre et tilskudsberettiget landbrugsareal på 2,635 ha, samt et udyrket randareal mod nord og sydvest. Reservoiret vil ikke få karakter af en permanent sø, men vil blive en vandfyldt lavning, hvor der forventes at stå vand i den første halvdel af året. Det bemærkes, at reservoiret vil kunne blive omfattet af bestemmelserne om søer i naturbeskyttelseslovens 3, hvis reservoiret henligger med naturlige vandstandssvingninger i en periode på 8-10 år, mens der indvandrer en naturlig flora og fauna. En årlig udtørring i løbet af sensommeren eller det tidlige efterår vil begrænse indvandringen af dyr og planter til amfibiske arter samtidig med, at jordbundens evne til at binde fosfor forbedres gennem en årlig iltning. I det berørte område er der ikke registreret beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3, men strandengen umiddelbart nord for diget er registreret. NaturRådgivningen Side 13

14 Det berørte område støder op til Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, der er omfattet af statens Natura2000 plan. De tilstødende områder på strandengen mod nord og i Vålse Vig mod vest er således udpeget som dels Habitatområde H152 og dels Fuglebeskyttelsesområde F85, hvor sidstnævnte samtidig er udpeget som Ramsarområde nr. 28, Smålandshavet nord for Lolland. Det foreslåede projekt påvirker ikke disse områder omfattet af international naturbeskyttelse. Projektområdet ligger indenfor den 300 m brede strandbeskyttelseslinje, som er registreret i matriklen. Diget langs nordsiden af projektområdet er registreret som beskyttet efter museumslovens 29a. Da diget er opført som kystbeskyttelse mod oversvømmelse, er det omfattet af en undtagelse fra beskyttelsen jf. lovens 29b, stk. 2 og 1 stk. 2 pkt. 5 i Digebekendtgørelsen, BEK nr af 26/09/2013. Tilbageholdelsen af vand i vandparkeringen har ingen betydning for nedstrøms recipienter, da vandet i dag pumpes ud igennem en kort grøft og ud i Guldborgsund. Set over tid vil den samlede afstrømning til Guldborgsund fra det lille opland kun blive reduceret af en forøget fordampning på de vandede arealer. 4.1 Sagens behandling Guldborgsund Kommune har den 12. marts 2019 under sags nr givet landzonetilladelse til projektet. Projektet omfatter en ændring af den nuværende kystbeskyttelse, hvilket kræver en godkendelse fra Guldborgsund Kommune, som i sin sagsbehandling skal høre Kystdirektoratet. Som følge af terrænændringerne kræver projektet samtidig en dispensation fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelse. Denne dispensation kan indgå i behandlingen af sagen om kystbeskyttelse. Projektet kræver godkendelse fra vandløbsmyndigheden i Guldborgsund Kommune efter bestemmelserne i vandløbslovens 38 om ændring af private pumpeanlæg om vandløbsrestaurering, uagtet at projektet ikke berører andre lodsejere. Dette vandløbsprojekt kan anvendes som det tekniske grundlag for ansøgningen. Da der ikke er recipientinteresser, og da der ikke indvindes grundvand, er der ikke tale om beskyttede vandforekomster. Efter rådgivers opfattelse er der derfor ikke behov for tilladelse efter lov om vandforsyning mv. Der er kun én lodsejer, som berøres, og som har gavn af projektet. Ved projektets behandling efter vandløbsloven skal inddrages følgende lodsejer: Matr. nr. 9a Nr. Vedby By, Nr. Vedby, som tilhører Victoria og Lars Wilhjelm, Orenæs Gods, Orenæs Skovvej 16, 4840 Nørre Alslev. Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. NaturRådgivningen Side 14

15 4.2 Økonomiske forhold Omkostningerne til gennemførelse af projektet afholdes af Orenæs Gods ved Victoria og Lars Wilhjelm. Figur 7. En oversvømmelse i lavningen set mod sydvest den 25. oktober NaturRådgivningen Side 15