ligningsplan 2004/2005

Transkript

1 Ligningsplan 2004/2005

2 - 2 - Indholdsfortegnelse Forord Skatteforvaltningens opgave Ligningsindsats Serviceindsats Lønmodtagerligning Hovedaktionærligning Erhvervsligning Kontrolprocesser Særlige aktiviteter Ressourceanvendelse... 9 Bilag 1 Cirkulære om ligningsplanen ligningsplan 2004/2005

3 - 3 - Forord Byrådet har i henhold til lovgivningen det overordnede ansvar for ligningsarbejdet, herunder ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en kommunal ligningsplan, og at planen følges. Den kommunale ligningsplan vedrører alene personligningen. Staten har overtaget selskabsligningen. Skatteforvaltningen udfører selskabsligningen på kontraktbasis på ToldSkat Østjyllands vegne. Der udarbejdes en særskilt ligningsplan for dette område. Ligningsplanen er i øvrigt udarbejdet af Skatteforvaltningen efter de anvisninger, der er udmeldt fra statslig side. Ligningsplanen omhandler produktionsåret 1. juli 2004 til 30. juni Byrådet har udpeget Skatteforvaltningens leder til at have det øverste ansvaret for ligningsarbejdet. Åbyhøj den 23. april 2004 Pouli H. Eriksen Skattechef ligningsplan 2004/2005

4 Skatteforvaltningens opgave Den kommunale Skatteforvaltning administrerer de statsligt fastsatte skatteregler under tilsyn af ToldSkat. Skatteforvaltningen har dels en kontrolfunktion, dels en servicefunktion i form af forskudsændringer, vejledning af borgerne m.v. Det er Skatteforvaltningens opgave, ved ligning og revision at sikre korrekt skatteansættelse for skattepligtige fysiske personer, samt at forestå den årlige forskudsregistrering og foretage løbende ændringer heraf. For år 2003 skal ca personer indsende selvangivelse til Århus kommune. Heraf er ca selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionærer, kommanditister, mens den resterende del er almindelige lønmodtagere. 2. Ligningsindsats Ligningsrådet har i cirkulære om ligningsplanen for produktionsåret 2004/2005 blandt andet angivet følgende retningslinier for ligningsindsatsen. Cirkulæret er vedlagt som bilag 1. Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges. I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares. Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I visiteringen indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser. Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet og afslutningen af den foretagne ligningsindsats. Skatteforvaltningens kontrolvirksomhed vil i øvrigt blive tilrettelagt på en sådan måde; at den væsentligste ressourceindsats rettes mod de skatteydere, der har de største muligheder for at unddrage sig beskat- ligningsplan 2004/2005

5 - 5 - ning; at der lægges vægt på kontrolindsatsens forebyggende effekt, og at en ligning af borgmesteren, rådmænd, skatteankenævnsformanden, skattechefen og kommunaldirektøren samt skatteforvaltningens ansattes selvangivelser sker gennem en særlig revision centralt i Skatteforvaltningen, så ingen ansatte ligner deres egen selvangivelse. 3. Serviceindsats Der lægges vægt på, at borgerne oplever Skatteforvaltningen som en servicevirksomhed. Borgerne kan forvente hjælp og vejledning i forbindelse med enhver henvendelse til Skatteforvaltningen. Desuden tilrettelægges sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren får sine skattemæssige forhold afklaret hurtigst muligt. Der er udarbejdet servicedeklarationer, der angiver, hvad borgeren kan forvente af Skatteforvaltningen med hensyn til sagsbehandlingstider m.v. Deklarationerne fremgår af foldere, der er fremlagt i ekspeditionerne og findes desuden på Skatteforvaltningens hjemmeside. Skatteforvaltningens servicevirksomhed vedrører for en stor dels vedkommende vedligeholdelse og ændring af borgerens forskudsregistrering. Selv om borgeren nu kan ændre sin forskudsregistrering via tast selv eller internet, foretrækker et overvejende antal en personlig kontakt. Herved kan borgeren også få svar på tvivlsspørgsmål. Kontakten med skattemedarbejderen sker som hovedregel via telefon, men kan også foregå ved et personligt fremmøde på kontoret. 4. Lønmodtagerligning Lønmodtagerligningen udføres i det væsentlige på basis af statens udsøgningssystem. Dertil kommer opfølgning af kontroloplysninger, der falder uden for det område, hvor oplysningspligten gælder. Statens udsøgningssystem bærer det væsentligste arbejdsområde, idet det indeholder en sammenligning mellem det af skatteyder selvangivne og det, som arbejdsgiver, banker eller forsikringsselskab har oplyst til systemet. I udsøgningssystemet foretages også sammenligning mellem skatteyders årlige selvangivne beløb. Det drejer sig om de selvangivelsespo- ligningsplan 2004/2005

6 - 6 - ster, der ikke kan kontrolleres via oplysningspligten, for eksempel fradrag for befordring. Skatteforvaltningen foretager løbende en vurdering af, hvilke kriterier, der indeholder de største fejlrisici. Analysen giver således mulighed for at målrette ressourceindsatsen, og Skatteforvaltningen har med få undtagelser frihed til selv at bestemme, hvilke udsøgningskriterier man ønsker anvendt. 5. Hovedaktionærligning Visitation af hovedaktionærer skal gennemløbe følgende inspirationsliste: Ingen løn fra selskabet. Lavt privatforbrug. Hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver, eksempelvis ejendom, bil m.v. Aftaler mellem hovedaktionær og selskab af økonomisk værdi. Runde fødselsdage og andre mærkedage. Større ændring på en omkostningskonto eller nye omkostningskonti (rette omkostningsbærer). Udleje af lokaler. Handel med aktiver mellem hovedaktionær og selskab. Rette indkomstmodtager. Andet, herunder skattefri befordringsgodtgørelse. Udover de oplistede problemområder skal hovedaktionæren også gennemgåes for udsøgningskriterier i Statens Udsøgningssystem. 6. Erhvervsligning Der foretages en grundig og kvalificeret visitation. Ved visitation forstås en forundersøgelse af indsendte regnskaber/selvangivelser fra de selvstændigt erhvervsdrivende, hvorved sager udtages til nærmere undersøgelse. ligningsplan 2004/2005

7 - 7 - De udtagne sager sorteres efter blandt andet fejlforhold og sværhedsgrad samt en forhåndsformodning om hvilken kontrolproces, det enkelte regnskab/selvangivelse skal gennemløbe. Ved regnskabsligning forstås ligning af de selvstændigt erhvervsdrivende. Regnskabsligningen er underlagt en stærk styring fra Ligningsrådet. Det gælder, hvor mange regnskaber der hvert år skal gennemgås. Det gælder desuden, hvilke kontrolprocesser der ved den enkelte regnskabsgennemgang skal udføres. 6.1 Kontrolprocesser Ligningsrådets måltal for produktionsperioden 2004/2005 angiver, at der skal gennemføres en kontrol af 30 % af kommunens erhvervsdrivende. Og ligningskontrollen skal som udgangspunkt fordele sig på kontrolprocesserne med 70% på ligningsmæssig gennemgang, 26% på partiel revision og 4% på revision. Antalsmåltallet, som er 30% af kommunens erhvervsdrivende omregnes til et samlet pointmåltal, hvor ligningsmæssig gennemgang vægter 1, partiel revision vægter 3 og revision vægter 12. Der er alene krav om at man når 50% af pointmålet inden for hver kontroproces, blot man når den samlede pointsum. Det vil sige, at man kan flytte kontrolindsatsen mellem de tre kontrolprocesser. Måltalskravet for ligningsplansperioden 2004/2005 er fastsat således: Antalsmål Pointmål Ligningsmæssig gennemgang Partiel revision Revision I alt Skatteforvaltningen vil naturligvis sikre, at det samlede måltalskrav bliver opfyldt. Men samtidig tilstræbes det, at øge antallet af revisioner på bekostning af de to øvrige kontrolprocesser. ligningsplan 2004/2005

8 - 8 - Ligningsmæssig gennemgang. Det skal dokumenteres, at der skal være en skattemæssig stillingtagen til enkeltposter (mindst én) i selvangivelsen/regnskabet. Derudover skal det være dokumenteret, at der har været en ekstern kontakt. Partiel revision. Der skal være revideret mindst én hovedpost. At posten skal være revideret indebærer, at der skal være foretaget revisionshandlinger, hvilket - kort beskrevet - indebærer, at der er foretaget afstemninger og sket en efterprøvelse af det underliggende regnskabsmateriale. Fravalg af en delpost under en hovedpost skal begrundes. Der er ikke formkrav til fravalg, men det skal kunne udledes af sagen, hvorfor posten er fravalgt. Revision. Det skal fremgå, at det er skatteyders samlede virksomhed, der er revideret, ikke blot en enkelt virksomhed eller en enkelt del af virksomheden. Det skal fremgå af sagen, om der er fravalgt hovedposter, og det skal kunne udledes, hvorfor den enkelte hovedpost er fravalgt. 7. Særlige aktiviteter Kontrolgruppen. Skatteforvaltningen har de seneste år haft fokus på socialbedrageri og skattesnyd afledt af proformaflytning. En særlig kontrolgruppe har siden 1998 arbejdet med at afdække fupadresser. Gruppen fortsætter sit arbejde i ligningsperioden 2004/2005. Økonomisk kriminalitet. Skatteydere med ingen eller meget lav indtjening og et højt forbrug vil i ligningsplansperioden blive gjort til genstand for nærmere undersøgelse. Det vil blandt andet ske i et samarbejde med Politiet, ToldSkat og Socialforvaltningen. Én medarbejder har siden januar 1999 været udlånt til ToldSkat Østjylland. Den pågældende indgår som ligeværdig medarbejder i ToldSkats gruppe, der netop har til opgave at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Vedkommende der fungerer som bindeled mellem Skatteforvaltningen og ToldSkat Østjylland i en række sager, fortsætter sit arbejde i ligningsperioden 2004/2005. Kontrolaktion. Skatteforvaltningen vil i ligningsplansperioden iværksætte en undersøgelse af selvangivet lejeværdi af ejerlejligheder, enfamilieshuse m.v. der ikke beboes af ejeren, men udlejes til familiemedlemmer. ligningsplan 2004/2005

9 Ressourceanvendelse I ligningsplansperioden 2004/2005 forventes anvendt 153,5 årsværk á timer på personligningsopgaven. Det forventes, at ressourcerne fordeles således: Service og administration Timer Planlægning og ledelsesmæssige opgaver Modtagelse, klargøring og indberetning af selvangivelse Visitering, gennemlæsning og udsøgning m.v Udsendelse af årsopgørelser Besvarelse af skriftlige forespørgsler Arkiv, sagsstyring, taksation og forskud Ligning og kontrol Lønmodtagere Hovedaktionærer Kommanditister Skatteydere med særlige forhold 344 Erhvervsdrivende Ferie, sygdom, frokost m.v I alt I modsætning til tidligere år indholder det budgetterede timetal en halv times frokost pr. medarbejder - i alt timer. Et årsværk time. (1.924 timer korrigeret for faktisk antal arbejdsdage i ligningsåret herunder søgne-helligdage). ligningsplan 2004/2005

10 Cirkulære Dato År-nr. 18. marts Afdeling/Kontor Planlægningafdelingen 8 Kontrolkontoret Sider Journal nr. 99/ Bilag Emne Personligningsplanen for produktionsåret 2004/2005 1) Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer. Kommunalbestyrelsen er i henhold til skattestyrelseslovens 1 ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Det samme gælder for bestyrelsen for et kommunalt ligningscenter, jf. skattestyrelseslovens 1 B. Benævnelsen kommune(-rne)/kommunalbestyrelse omfatter også ligningscentre og deres bestyrelser. Måltal m.v. Ligningsrådet har for personligt erhvervsdrivende fastsat et mål for antal kontroller på 30% af mandtallet og en fordeling heraf på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision på henholdsvis 70%, 26% og 4%. Told- og Skattestyrelsen omsætter måltallene til absolutte tal og omregner disse til pointmåltal, således at ligningsmæssig gennemgang vægter med 1 point, partiel revision med 3 point og revision med 12 point. Ligningsindsatsen skal inden for hver kontrolproces opfyldes med min. 50% af pointmålet. For at sikre en vis tyngde på det senest afsluttede indkomstår (2003) skal min. 50% af det faktiske antal foretagne ligningsmæssige gennemgange vedrøre dette indkomstår. Af det antal udmeldte revisioner, som kommunen skal udføre, skal mindst 25% heraf udføres på virksomheder med ligningsart 1, som har en omsætning større end kr.

11 Side 2 Andelen af virksomheder registreret med ligningsart 1 vil tage udgangspunkt i den fordeling på mandtallet, som fremgår af 32. SLUT-kørsel. De fastsatte pointmåltal er bindende for den enkelte kommune/ligningscenter. Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 2004 til 30. juni I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 2001, 2002 og Dialogbaseret måltal Inden for en ramme af 5% af det samlede pointmåltal kan en kommune aftale med den regionale told- og skattemyndighed, at nærmere angivne aktiviteter/projekter medregnes i opfyldelsen af den del af pointmåltallet, som ikke er minimumsmål. Aftale herom kan indgås efter planperiodens start, men forud for eller så tidligt som muligt i sagsforløbet. Pointene beregnes ud fra den forventede ressourceanvendelse. Vurderingen af om kommunen skal tildeles point, vil være konkret og skal træffes af den regionale told- og skattemyndighed ud fra en række kriterier. Det afgørende kriterium for tildeling af point er, at aktiviteten kræver en ekstra og betydelig ressourceindsats udover den normale ligningsindsats. Derudover skal den regionale told- og skattemyndighed lægge vægt på, at: - Det pågældende projekt/sagskompleks skønnes kontrolmæssigt, præventivt eller vejledningsmæssigt relevant - Projektet/sagen er tilfredsstillende beskrevet, - Der foretages en opfølgning på initiativerne og de ressourcer, der anvendes, - Omfanget står i et rimeligt forhold til den ønskede tildeling af point. Pointene fastlægges ved, at den forventede/planlagte ressource sættes i forhold til de timer, som kommunen har til rådighed til ligningen af personligt erhvervsdrivende, og hvilken kontrolproces kommunen i givet fald ønsker at anvende til løsningen af opgaven. Ligningsrelevante emner Ligningsrådet peger på følgende ligningsemner, som må anses for særligt relevante at beskæftige sig med i det kommunale ligningsarbejde: Skattemæssige underskud der kan fremføres, jf. lov nr. 313 af 21. maj Emnet blev omtalt i personligningsplanen for 2003/2004, og Ligningsrådet ønsker, at der opretholdes ligningsmæssig fokus på området. Efterbeskatning af investeringsfondsmidler, henlagt for indkomståret 1997, hvor sidste mulighed for rettidig anvendelse var 31/12

12 Side , jf. LBKG nr. 933 af 24. oktober Det påses, dels om midlerne er frigivet, dels om de frigivne midler er anvendt i overensstemmelse med reglerne. Beskatning af legatmidler der uddeles og indsættes på såkaldte forskningskonti o. lign. Området afdækkes og beskrives af nogle kommuner i samarbejde med et ToldSkat område i et pilotprojekt, der også omfatter indberetningsreglerne. Ligning af skatteydere med ingen eller meget lav indtjening og et uforholdsmæssigt højt forbrug. Der udarbejdes en drejebog for, hvordan den relevante personkreds kan udsøges og skatteansættes. Systematiseret ligningsmæssig behandling af personligt erhvervsdrivende, der undlader at aflevere selvangivelse og dermed bliver takseret/lader sig ansætte efter et skøn, jf. skattekontrollovens bestemmelser. Formålet er at vurdere, om undladelse af at selvangive skyldes udnyttelse af skatte- afgifts,- tilskuds- og støttemæssige regler. Der udarbejdes en drejebog, der kan danne grundlag for ligning og kontrol. Der etableres et pilotprojekt med det formål at undersøge, hvorvidt der i den medico-tekniske branche sker sponsorering af læger m.fl. under sådanne betingelser, at der kan opstå skattepligt for modtageren. Ligningsrådet ønsker endvidere, at der i den kommunale ligningsplanlægning afsættes ressourcer til kontrol af indberettede og selvangivne overdragelser af børsnoterede aktier. Udarbejdelse af projektbeskrivelser og lignende I Evalueringsgruppen vedr. ligningsplanen kan der løbende udpeges ligningsrelevante emner. Når dette er sket, udarbejdes i dialog med Told- og Skattestyrelsen projektbeskrivelser, som anvendes ved gennemførelse af pilotprojekter, der har til formål at vurdere den ligningsmæssige relevans af et givet emne. Både udarbejdelse af projektbeskrivelse og deltagelse i pilotprojektet kan indgå i målopfyldelsen under de forudsætninger, der er omtalt oven for under det dialogbaserede måltal. Told- og Skattestyrelsen fastsætter pointene i disse situationer. Flerårig opfølgning Den kommunale ligningsindsats vurderes over en treårig periode, således at kommunen over denne periode skal have opfyldt pointmålene med mindst 100%.

13 Side 4 Ligningsplanperioden 2004/2005 er tredje år i indeværende treårsperiode, der omfatter ligningsplanperioderne 2002/2003, 2003/2004 og 2004/2005. Ligningsplanperioden er samtidig det første år i den treårsperiode, der omfatter 2004/2005, 2005/2006 og 2006/2007, og det andet år i den periode, der omfatter 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006. Ligningsindsatsen i det enkelte planperiode må aldrig være mindre end 85% af det samlede pointmåltal. Ligningsindsatsen må heller ikke være mindre end 50% af det årlige pointmåltal fordelt på kontrolprocesserne. Kommuner, der i en enkelt planperiode har nået mindre end 85%/50% af måltallet, skal udarbejde en redegørelse om årsagerne hertil. Redegørelsen forelægges Ligningsrådet, som tager stilling til, om kommunen kan fortsætte i ordningen med flerårig opfølgning på ligningsindsatsen. Den regionale told- og skattemyndighed følger ligningens fremdrift ved opslag i edb-systemerne. Hvis kommunen i to på hinanden følgende planperioder har en målopfyldelse på mindre end 90%, skal kommunen redegøre for den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser for første, andet og tredje kvartal i det tredje år. Redegørelsen forelægges den regionale told- og skattemyndighed. Hvis den regionale told- og skattemyndighed efter dialog med kommunen ikke mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for målopfyldelsen, forelægges redegørelsen for Ligningsrådet, der tager stilling til eventuelle vilkår for kommunens produktion det tredje år. Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2005 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for planperioden til den regionale told- og skattemyndighed. Kommunen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i planperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik. Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter: - Omtale af ligningstemaer og pilotprojekter som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet. Der skal også redegøres for ligning af investorer i mindre anpartsvirksomheder, hvis de pågældende tilhører lønmodtagergruppen. - Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TS-cirkulære ). - Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager. Redegørelsen skal fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed senest den 15. oktober 2005.

14 Side 5 Kommunale fællesskaber Lov nr. 381 af 2. juni 1999 har givet mulighed for at indgå aftale om fælleskommunal administration på skatteområdet. Formålet er at skabe rammerne for en effektivisering af ligningsindsatsen. Hver kommune har et selvstændigt ansvar for ligningsopgaven, herunder at der udarbejdes en ligningsplan. Der skal ligeledes udarbejdes en redegørelse for hver af kommunerne. Den fælles ligningsansvarlige i fællesskabet har den kommunale afgørelseskompetence på skatteområdet for alle de deltagende kommuner under hensyntagen til de planer for ligningsarbejdets udførelse, hver enkelt kommunalbestyrelse fastsætter. Kommuner, der deltager i kommunale fællesskaber, kan aftale, at målopfyldelsen på personligt erhvervsdrivende kan ske med en margin på +/- 5 procentpoint. Fællesskabet som helhed skal opfylde de samlede måltal 100%, og hver enkelt kommune i fællesskabet er ansvarlig for sin egen målopfyldelse, såfremt fællesskabet som helhed ikke når 100% målopfyldelse. Tilsvarende gælder for ligningscentre, der er oprettet i medfør af 60 i lov om kommunernes styrelse, jf. skattestyrelseslovens 1 B. Hovedaktionærer Kommunen skal visitere/gennemlæse alle indkomne selvangivelser og skal herefter, hvor koordinering vurderes at være relevant, rette henvendelse til selskabsligningsmyndigheden. Som kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner kan nævnes: - salg eller overdragelse af aktiver - hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver - private repræsentationsudgifter - udlån fra selskabet til aktionæren og lån fra aktionæren til selskabet - manglende løn, honorar m.v. til hovedaktionæren Ligeledes rettes henvendelse til selskabsligningsmyndigheden, hvor andre forhold tilsiger det efter kommunens egen vurdering. Kommunen kan vælge at indhente relevant materiale fra selskabsligningsmyndigheden til belysning af sagen eller fremsende oplysninger til selskabsligningsmyndigheden til behandling. Det er således parterne selv, der aftaler hvilken skatteansættende myndighed, der skal behandle sagen samt hvilke oplysninger, der skal oversendes.

15 Side 6 Koordineringen dokumenteres via telefonnotat, eller andet skriftligt materiale, der lægges i sagen. Koordinering af ligning mellem hovedaktionær og selskab er relevant for andre ligningsarter end hovedaktionærer med ligningsart 5. Personligt erhvervsdrivende som ligeledes er hovedaktionærer og som er markeret med værdien 1 i felt 136, vil også kunne foretage kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner. Ligningen af disse skatteydere skal derfor også for så vidt angår hovedaktionærforholdet ske efter ovenstående retningslinier. Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabsligningsmyndigheden. Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen, orienteres selskabsligningsmyndigheden herom. Kommunen skal sikre, at visiteringen/ligningen af hovedaktionærer har en sådan kvalitet, at der opnås en tilfredsstillende træfprocent. Øvrige krav til ligningsindsatsen Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges. Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse. Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i SLUT-vejledningen. Kommunen skal for personligt erhvervsdrivende indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. cirkulære nr. 91 af 16. juni 2000 (TS cirkulære ). I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares. Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I denne indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser. Visitering kan foretages såvel manuelt som elektronisk. Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

16 Side 7 Den kommunale ligningsplan Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger. Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start. Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed. Den regionale toldog skattemyndigheds eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen. Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan: - Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper. - Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende. - Beskrivelse af hvordan visitering generelt gennemføres, samt specifik beskrivelse for så vidt angår hovedaktionærer - Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med cirkulære nr. 55 af17. maj 1999 (TS cirkulære ) Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager. Samarbejde med told- og skatteområderne De regionale told- og skattemyndigheder varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats. De regionale told- og skattemyndigheder bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i området fælles større kontrolaktioner. De regionale told- og skattemyndigheders kontrolplanlægning og -arbejde skal i det omfang, det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol. ToldSkat vil fortsat have fokus på økonomisk kriminalitet, sort økonomi og sort arbejde. Kommunerne opfordres til at deltage aktivt i dette arbejde og i fornødent omfang at afsætte ressourcer hertil. Ligningsrådet peger på, at kommunal deltagelse fortsat vil være relevant ved: Bekæmpelse af rockerkriminalitet

17 Side 8 Kontrol i restaurationsbranchen. Justering af ligningsplanen Ligningsrådet er indstillet på at justere ligningsplanen, når der opstår behov herfor som følge af nye initiativer, der har indflydelse på det kommunale ligningsarbejde. Eventuelle ændringer udmeldes ved et TSS-cirkulære. Told- og Skattestyrelsen, den 18. marts 2004 Ole Kjær /Tage Christensen 1) I Told- og Skattestyrelsens interne nummerrække har cirkulæret nr