Påbud om at afværge og oprense forurening fra malmoplag oplagt på Risøområdet,

Transkript

1 Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Sendt pr. By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: UDKAST til politisk behandling, marts 2019 Påbud om at afværge og oprense forurening fra malmoplag oplagt på Risøområdet, 4. februar 2019 Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Roskilde Kommune fremsender hermed det endelige påbud om at afværge og oprense forurening fra malmoplag på Risø-området. Bemærkninger til påbuddet Varsel af påbud har været i høring i perioden december Vi har modtaget høringsbrev fra Dansk Dekommissionering samt Region Sjælland. Sagsnr Brevid Ref. JNAL Dir. tlf juliena@roskilde.dk Dansk Dekommissionerings bemærkninger Dansk Dekommissionering accepterer punkt 1, 2 og 4 i påbuddet, mens udledningskravet på 1,3 mg/l flourid til Roskilde Fjord i punkt 3 vurderes at være for restriktivt, da der sker en opblanding i zonen omkring udledningspunktet i fjorden. Niras har for Dansk Dekommissionering uddybet dette og vurderer, at der ikke forventes uacceptable miljøeffekter i opblandingszonen hvis udledningskravet sættes til en faktor gange baggrundsniveauet i fjorden på 1,3 mg/l flourid. Roskilde Kommune vurderer at udledningskravet skal fastsættes i en særskilt udledningstilladelse, evt. som tillæg til den eksisterende udledningstilladelse fra Risøområdet. Udledningskravet bliver derfor fjernet fra påbuddet og Dansk Dekommissionering skal indhente en udledningstilladelse før eventuel udledning til fjorden kan igansættes. Regions Sjællands bemærkninger Region Sjælland bemærker, at regionen er enig i kommunens vurdering af forureningen, hjemmel til påbuddet og tidsfristerne for opfyldelse. Regionen vurderer at analyseparametrene i moniteringen bør udvides med radium, mangan og jern. Roskilde Kommune er indforstået med at udvide parametrene med mangan og jern, mens radium er er radioaktivt stof, og derfor underlagt Sundhedsstyrelsen, som er myndighed for strålebeskyttelse. Påbuddets punkt 4 udvides med krav til måling af mangan og jern i de første to målerunder, med krav om fortsat måling for disse stoffer, hvis der påvises indhold over drikkevandskvalitetskriteriet. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Baggrund I 1976 og 1980 blev der transporteret ca tons brudt Kvanefjeld fra Grønland til Risø med henblik på uranekstraktion. Malmen blev oplagt i op til 3 meter høje miler på et underlag af komprimeret stabilt grus. I alt tons malm fra malmlageret blev knust og oparbejdet i uranudvindingsprojektet i , og det finkornede restmateriale (tailings), blev placeret i bassiner. Tilbage ligger ca tons malm på terræn. Side2/10 Luftfoto af Risøområdet med rød markering fremgår placeringen af malmoplaget, mens tailingsbassinerne ses øst for malmoplaget. Malmen indeholder udover forhøjede værdier af uran og thorium, også en række mineraler, særligt natriumfluorid, som udvaskes. Dette sker ved påvirkning af nedbør og forvitring. I et statusnotat fra 2000 fremgår det, at malmbunkerne indeholder i størrelsesordenen tons natriumfluorid, hvoraf en del vil kunne udvaskes af regnvand i op til mg/l fluorid 1. Der blev i 1980 udført en række boringer som fastlagde det naturlige baggrundsniveau af fluorid i grundvandet til omkring 0,6 mg/l fluorid. Roskilde Kommune blev opmærksomme på malmoplaget i en forureningsmæssig sammenhæng i september 2016, og anmodede herefter Dansk Dekommissionering om udførelse af undersøgelser for afklaring af om malmoplaget har medført jord og grundvandsforurening. Dansk Dekommissionering har frem til i dag udført en række undersøgelser omfattende: 8 boringer (B1-B8) omkring og under malmoplaget for afklaring af jordforurening, hvoraf én boring er filtersat 12 filtersatte boringer (B9-B20) for afgrænsning af grundvandsforurening 1 Behandlingsstationen, oktober 2000: Status for mellemlagring samt skitse til slutdepot for tailings og restmalm fra uranudvindingsprojektet på Risø. Foreløbig redegørelse udarbejdet af Knud Brodersen

3 Undersøgelserne har påvist forurening med fluorid i jorden under og omkring malmoplaget. De højeste niveauer er påvist i overfladejorden i nærområdet af malmoplaget (med undtagelse af B7), mens det i en større afstand fra malmoplaget er påvist i jorden omkring grundvandsmagasinet. Side3/10 I grundvandet er der påvist niveauer af fluorid op til 110 mg/l, hvilket er væsentligt højere niveauer end det naturlige baggrundsniveau på 0,6 mg/l, som blev fastlagt i Forureningen er afgrænset mod fjorden via B16, B17 og B20. Endvidere ses forhøjet indhold af arsen som overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med op til en faktor 3 i seks af de 13 filtersatte boringer og tilsvarende overskridelser ses for bly op til en faktor 4 i fire af boringerne. Niras har for Dansk Dekommissionering redegjort for, at den væsentligste udvaskning er sket fra overfladen af den brudte malm. Roskilde Kommune er overordnet set enig i denne vurdering, men bemærker, at der sker en fortsat udvaskning fra malmoplaget og, at der vil ske en løbende forvitring og brud på malmstykkerne, som vil øge udvaskningen. Roskilde Kommune anser derfor malmoplaget som fortsat kilde til forurening. Oprensningsscenarier Dansk Dekommissionering har den 26. april 2018 fremsendt forslag til afværgescenarier som Roskilde Kommune ikke finder dækkende, hvorfor der ikke henvises til et enkelt scenarie i dette påbud. Der skitseres scenarier for fase 1 (før malmoplaget fjernes), fase 2 (fjernelse af malmoplag) og fase 3 (oprensning af jord og grundvand). Notatet er vedlagt i bilag 1. I notatet fremgår økonomi i størrelsesordenen: Fase 1 - før malmoplaget fjernes: - Grundvandsmonitering: kr./år - Overdækning af malmoplag: kr. samt kr./år Fase 2 - fjernelse af malmoplag: kr. 10 mio. kr. alt efter om malmen genanvendes eller deponeres Fase 3 - oprensning af jord og grundvand: kr. 4,7 mio.kr. afhængig af om jorden genanvendes eller deponeres og hvordan det oppumpede grundvand skal håndteres Drikkevandsinteresser og geologiske forhold Ejendommen er beliggende i område med drikkevandsinteresser. DTU Risø Campus har egen vandforsyning, som indvinder i tre boringer, hvoraf den nærmeste er beliggende ca. 1 km opstrøms malmoplaget. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år, som forsyner forskningscentret med ca. 700 ansatte samt 10 tjenesteboliger, 2 landejendomme og nogle kollegieværelser på Svaleholm. Der er ca. 160 meter til Roskilde Fjord, som er udlagt til Natura 2000-område.

4 Lovhjemmel og vurdering Forureninger, som primært er sket før 1. januar 2000, kan påbydes oprenset efter 69 i lov om miljøbeskyttelse. Sådanne påbud har til formål at bringe ulovlige forhold til ophør og meddeles derfor med henvisning til den konkrete bestemmelse i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som måtte være overtrådt. Således er en konstateret forurening fra et malmoplag en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens 19, som fastlægger at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene jord og grundvand, ikke uden tilladelse må opbevares på eller i jorden. Side4/10 Et påbud efter 69 i miljøbeskyttelsesloven forudsætter som udgangspunkt, at forureneren har handlet uagtsomt. Roskilde Kommune vurderer, at der er handlet uagtsomt, da malmoplaget er sket på trods af viden om, at der ville ske en udvaskning af forurening til jord og grundvand, uden at dette er forhindret. Forurening, der ikke kan udelukkes at udgøre en risiko, skal fjernes. Omkostningerne skal dog stå i rimeligt forhold til miljøgevinsten. Roskilde Kommune kan således ikke meddele påbud om at fjerne en forurening, som ikke udgør en miljømæssig risiko, da påbuddet skal være proportionalt. Roskilde Kommune har lagt vægt på følgende i vurdering af oprensningsniveau: Der er påvist forurening i jorden under og omkring malmoplaget svarende til omkring en faktor 20 over jordkvalitetskriteriet for fluorid. Der er konstateret koncentrationer i det terrænnære grundvand svarende til en faktor 183 af det naturlige baggrundsniveau i området for fluorid og en faktor 3-4 over Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for bly og arsen. Der sker fortsat udvaskning af forurening fra malmoplaget, dog i mindre grad så længe det henlægger uberørt, og i større grad såfremt der sker håndtering af malmen. Ved forvitring og brud på malmen vil udvaskningen øges. Afværge skal ske for at forhindre en spredning af fluorid i grundvandet. Den påviste forurening i grundvandet indeholder væsentlig mere fluorid end baggrundsniveauet på 0,6 mg/l i grundvand. Den forurenede jord er umiddelbart tilgængelig, når malmoplaget er fjernet og kan derfor graves bort umiddelbart efter at oplaget er fjernet, uden fordyrende nedrivninger af fx bygninger. De af Dansk Dekommissionering beskrevne omkostninger til en fuldstædig genopretning af jord og grundvand til hidtidig tilstand samt bortskaffelse af malmoplaget, vurderer Roskilde Kommune står mål med gevinsten for miljøet. Vurderingen baseres på, at malmoplaget har medført en forurening af jord og grundvand, og fortsat udgør en kilde til yderligere forurening. Undersøgelserne har godtgjort at malmoplaget udgør en risiko for grundvandet umiddelbart under malmoplaget. Endvidere er påbuddet ikke mere vidtgående end nødvendigt og det er derfor proportionelt at kræve en genopretning af den hidtidige tilstand.

5 Roskilde Kommune bemærker, at der er afsat midler til oprensning af området, som en del af dekommissioneringen, og at Dansk Dekommissionering har oplyst, at de arbejder for en oprensning senest i Side5/10 Dansk Dekommissionering har endvidere oplyst, at malmbunkerne er underlagt safeguards-reglerne (international kontrol med nukleare materialer), idet malmen oprindeligt blev fragtet til Risø med henblik på udvinding af uran til brændselsfremstilling; det vil sige, at malmen indgik i den nukleare brændselscyklus. Den ansvarlige enhed i EU har i 2017 oplyst til Dansk Dekommissionering, at malmen ikke kan undtages reglerne, men at malmen vil kunne flyttes til en anden lokalitet og overdrages til en anden operatør; en sådan flytning skal i givet fald rapporteres til EU- Kommissionen, som vil stille krav til registrering mv. Såfremt der ikke findes anden anvendelse, kan en løsning blive slutdeponering som radioaktivt affald, idet aktivitetsniveauet ligger over undtagelsesniveauerne, og malmen er dermed underlagt kontrol fra de nukleare tilsynsmyndigheder. Malmen har været oplagt i en længere årrække, og Roskilde Kommune tager til efterretning at malmoplaget er omfattet af en registrering ift. radioaktivitet, som betyder at malmoplaget ikke kan fjernes og bortskaffes fra ejendommen, men håndteres, så der ikke sker en fortsat forurening af miljøet. Derfor påbydes der afværgepumpning, monitering og overdækning frem til at malmoplaget fjernes og der kan gennemføres en oprensning til hidtidig tilstand. Påbudsadressat Forureningen er sket i perioden 1978 i dag. Forskningscenteret Risø har drevet malmoplaget frem til 2003 hvorefter Dansk Dekommissionering overtog malmoplaget. Vi har i forbindelse med høring af tidligere varsel af påbud modtaget DTU s vurdering af påbudsadressat. DTU mener ikke, at de er rette påbudsadressat, men at ansvaret for malmbunkerne og deraf forurening er overdraget til Dansk Dekommissionering. Dansk Dekommissionering har i mail af 1. november 2018 tilkendegivet, at de påtager sig ansvaret for forureningen samt afværge og oprydning efter denne. Påbuddet er derfor stilet til Dansk Dekommissionering. Endeligt påbud om at afværge og oprense forurening fra malmoplag Dansk Dekommissionering meddeles hermed påbud om følgende: 1. Senest 31. december 2022 skal malmoplaget være fjernet fra nuværende placering og jord- og grundvandsforurening skal være oprenset til hidtidig tilstand. Eventuel fremtidig placering af malmen på Risø må ikke give anledning til forurening af jord og grundvand. Afrapportering af oprensningen skal være Roskilde Kommune i hænde senest 1. marts I afrapporteringen skal fremgå dokumentation for oprensningen, målfaste skitser, der viser udgravninger og hvor dokumentationsprøver er udtaget samt dokumentation for hvordan malm, forurenet jord og grundvand er håndteret.

6 2. Etablere afværgeforanstaltninger som sikrer, at der ikke sker yderligere forurening af jord og grundvand fra malmoplaget i perioden frem til malmoplaget er bortskaffet, fx ved overdækning af malmbunkerne eller opbevaring under tag. Side6/10 3. Sikre at der ikke sker spredning af forureningen i grundvandet ved afværgepumpning af grundvandet i udvalgte boringer. Det oppumpede vand skal opsamles og gennemgå den nødvendige rensning inden eventuel udledning eller bortskaffes til godkendt modtager. Der skal indhentes særskilt udledningstilladelse, inden eventuel udledning til fjorden igangsættes. 4. Monitere udbredelsen af forurening i grundvandet ved prøvetagning i minimum 8 filtersatte boringer mindst 1 gang årligt senest 31. december. Prøverne skal som minimum analyseres for indhold af fluorid, arsen og bly. I de første to målerunder skal der endvidere analyseres for jern og mangan. Hvis der konstateres indhold over drikkevandskvalitetskriteriet for jern og mangan, skal disse parametre indgå i den videre monitering Resultatet af prøvetagningen skal fremsendes senest 14 dage efter at resultatet foreligger. I de løbende afrapporteringer skal resultaterne samt en grafisk fremstilling af den tidslige udvikling i forureningsniveau indgå. Inden igangsættelse af ovenfor nævnte afværgetiltag og monitering (pkt. 2-4), skal der fremsendes et oplæg til Roskilde Kommunes godkendelse. Oplægget skal sendes til os senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Monitering og afværgetiltag (pkt. 2-4) skal være etableret senest 6 uger efter at Roskilde Kommune har godkendt oplægget. Kommunen forbeholder sig ret til at inspicere afværgetiltag og monitering og skal derfor orienteres om tidspunkt for prøvetagning og gravearbejde. Dokumentation for oprensningen heraf skal gennemføres i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7, Påbuddet meddeles med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens Aktindsigt, klage og søgsmål Afgørelsen efter miljøbeskyttelseslovens 2 69 kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 3. Roskilde Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. miljøbeskyttelseslovens LBK 1121 af 3. september 2018 om miljøbeskyttelse

7 Roskilde Kommune gør opmærksom på, at I har mulighed for at få aktindsigt i sagen. Aftale om aktindsigt samt øvrige spørgsmål kan ske ved at rette henvendelse til undertegnede på tlf Side7/10 I tilfælde af spørgsmål eller bemærkninger kan jeg kontaktes på ovenstående telefonnummer eller juliena@roskilde.dk Venlig hilsen Julie Nyrop Albers Specialkonsulent Bilag 1. Scenarier for oprydning af forurening i forbindelse med oplag af malm på Risøområdet, Dansk Dekommissionering, den 26. april 2018 Kopi af dette brev er sendt til: Region Sjælland, Natur & Miljø, Alléen 15, 4180 Sorø, naturmiljo@regionsjaelland.dk Danmarks Tekniske Universitet, DTU Campus Service, Energivej, Bygning 409, 2800 Kongens Lyngby, cas-adm@adm.dtu.dk

8 Bilag 1 Side8/ april 2018 Notat P Ref. BDAM Affald, Dekommissionering og Drift Scenarier for oprydning af forurening i forbindelse med oplag af malm på Risø-området Baggrund I forbindelse med forsøgsaktiviteterne på Risø er der i 1980 erne importeret ca ton malm med henblik på brændselsforsøg på Risø. Kun en del af malmen er anvendt, den resterende del ligger stadig i oplag. Fra dette oplag er der sket en udvaskning af blandt andet bly og fluor, således at jord og grundvand under og i umiddelbar nærhed af malmbunkerne må betragtes som let forurenede. Dansk Dekommissionering har i 2017 på baggrund af krav fra Roskilde Kommune og med hjælp fra Niras Rådgivende Ingeniører fået lavet en kortlægning af forureningen. Dansk Dekommissionering er efterfølgende, af Roskilde Kommune, blevet bedt om at belyse forskellige scenarier for en eventuel oprensning af det forurenede område. Inden en eventuel oprensning kan sættes i værk, vil det være nødvendigt at fjerne den oplagrede malm. I den forbindelse er der en række administrative udfordringer, idet den oplagrede malm er omfattet af IAEA s safeguards-regler for fissile materialer. Det betyder, at malmen er underlagt internationalt tilsyn, og en fremtidig anvendelse skal godkendes, inden det er muligt at flytte materialet. Derudover er malmen underlagt tilsyn fra de danske nukleare tilsynsmyndigheder, der ligeledes skal godkende en eventuel fremtidig anvendelse af materialet, inden det kan flyttes. Endelig er der udfordringen med at finde et egnet projekt, der vil kunne anvende malmen, hvad enten dette skal være som fyldmateriale, byggemateriale eller malmen skal deponeres på en egnet plads. Det skal bemærkes, at de angivne prisestimater i nogen udstrækning er baseret på skøn og dermed behæftet med nogen usikkerhed. Tidsplan Dansk Dekommissionering har, som besluttet af Folketinget i B48, ansvaret for at aflevere installationerne på Risø samt de tilknyttede landarealer som såkaldt Greenfield senest i Det vil sige, at området skal kunne benyttes uden restriktioner. Derudover skal eventuelle forureninger af konventionel art være fjernet/nedbragt i nødvendigt omfang i henhold til krav fra Roskilde kommune. Der er ikke pt. en detaljeret tidsplan, der giver et nærmere tidspunkt for fjernelse af malmbunkerne og en eventuel oprensning, idet en oprensning først vil kunne ske når bunkerne er fjernet. Fremtidige aktiviteter kan i princippet inddeles i 3 faser: Fase 1: Aktiviteter frem til malmen kan fjernes Fase 2: Fjernelse af malmen Fase 3: Retablering efter malmoplaget

9 I det efterfølgende er givet et antal scenarier for, hvad der kan ske med området i hver af de 3 faser. Side9/10 Fase 1 scenarie 1 I forbindelse med forsøgene med udvinding af uran fra malmen er der blevet målt på niveauet for udvaskning af fluor, som er den primære forurener i materialet under malmbunkerne. Forsøgene viser, at udvaskningen er eksponentielt aftagende, ligesom de efterfølgende målinger på opbevaret tailings-materiale viser samme tendens, således at langt den største del af udvaskningen fra malmbunkerne er sket umiddelbart efter at oplaget er blevet etableret. Der sker således en meget lille udvaskning, her næsten 40 år efter etableringen. Det antages derfor på baggrund af tidligere undersøgelser, at forureningen ikke bliver forværret ved fortsat oplag af malmen under samme forhold som hidtil. Der gøres derfor ikke noget, før en endelig løsning for anvendelse af malmen er på plads. Omkostningen for dette vil være 0 kr. Fase 1 scenarie 2 Der er i forbindelse med undersøgelsen af omfanget af forureningen lavet en boring, hvor der kan udtages grundvand til analyse for at konstatere, om forureningen ændrer sig. Der kan 1-2 gange årligt udtages grundvandsprøve til analyse for indhold af fluor og metaller, hvorefter tiltag som beskrevet i scenarie 3, eller andet, kan iværksættes om nødvendigt Estimeret omkostning til dette: kr./år. Afhænger af frekvens og antal analyser der skal laves. Fase 1 scenarie 3 Malmbunkerne overdækkes med presenning, eller anden overdækning, for at forhindre nedsivning af regnvand gennem bunkerne, indtil en permanent løsning for bortskaffelse af malmen er fundet. Denne løsning vil kræve, at bevoksning m.m. fjernes fra bunkerne. Derved rodes der op i bunkerne, hvorved der risikeres yderligere udvaskning, da nyt materiale og dermed nye udvaskningsarealer bringes op til overfladen. Endvidere vil der potentielt blive genereret en vis mængde årligt PVC-affald som følge af udtjente presenninger, der skal bortskaffes, hvilket har både økonomiske og miljømæssige omkostninger. Estimeret omkostning: kr. samt årlige omkostninger på kr. til tilsyn/udskiftning af presenninger Fase 2 Scenarie 1 Malmen er som udgangspunkt ikke et affaldsprodukt, men en potentiel ressource. Malmen er tidligere defineret som potentielt affald, se fx forstudierne vedrørende slutdepot fra Malmbunkerne kan evt. anvendes som fyldmateriale/byggemateriale i f.eks. et havneprojekt, eller i en støjvold. For at dette skal være en mulighed, kræves det at anvendelsen af malmen i det konkrete projekt lever op til alle gældende miljøkrav og kan godkendes af alle relevante myndigheder med meget kort varsel, idet det ellers ikke vil være interessant for en evt. entreprenør at anvende materialet. Estimeret omkostning: mindre end kr., men meget afhængig af det specifikke projekt Fase 2 Scenarie 2 Malmbunkerne anvendes på området inden for hegnet på Risø. Det giver bedre muligheder for at være med tidligt i planlægningen og derved større mulighed for, at entreprenøren vil være interesseret i at bruge materialet. Fordelen vil være meget små transportomkostninger, samt at der kun vil være én kommunal myndighed involveret. Estimeret omkostning: kr.

10 Både for Scenarie 1 og 2 er det af afgørende betydning, at der ikke pålægges omkostningstunge restriktioner på projektet efterfølgende, som f.eks. krav til en fremtidig fjernelse af materiale, overvågningsprogrammer eller lign. Hvis dette bliver tilfældet, vil det nok være uinteressant for en eventuel entreprenør at bruge materialet. Side10/10 Fase 2 Scenarie 3 Malmbunkerne håndteres som affald og bortskaffes til et godkendt deponi for konventionelt affald. Kræver godkendelse af de relevante myndigheder. Estimeret omkostning: 10 mio. kr., afhængig af transportomkostninger. Fase 2 Scenarie 4 Malmbunkerne håndteres som affald og bortskaffes sammen med øvrigt nukleart affald fra Risø, til godkendt depot. Malmen vil også kunne indgå i en løsning for NORMaffald; der er ikke p.t. defineret en national affaldsvej for denne type affald, og derfor er det heller ikke muligt at estimere omkostningen til endelig deponering. I den af COWI for Dansk Dekommissionering udarbejdede rapport, Lagerløsning (30-50 år) til alt radioaktivt affald på Risø fra december 2017, er omkostningerne estimeret for en opgraderet lagerfacilitet med hhv. uden malm og tailings. Her er der en difference på den sandsynlige pris for bygning og indretning på 47 mio. kr., og en difference på 61 mio. kr., når indledende udgifter samt udgifter til projektering og udbudsmateriale medregnes. Fase 3 Scenarie 1 Malmen er fjernet, og derefter efterlades området som det blev anlagt som oplagsplads for malmen. Området klassificeres som lettere forurenet med deraf følgende begrænsninger i anvendelsen af området. Estimeret omkostning 0 kr. Fase 3 Scenarie 2 Der bortgraves X antal kubikmeter af jorden inden for den vold, der i dag afgrænser malmoplaget, i alt ca m 2. Afhængig af Roskilde kommunes afgørelse vil jorden kunne anvendes i f.eks. støjvolde, hvor der i forvejen gives tilladelse til at bruge lettere forurenet jord. Estimeret omkostning: 100 kr./ton der fjernes. Afhænger meget af, hvilket konkret projekt der kan modtage jorden. Det giver en estimeret omkostning pr. meter der graves af på kr. Fase 3 Scenarie 3 Som Scenarie 2, men derudover sendes jord og eventuelt oppumpet grundvand til behandling på et jordvaskeri. Det antages, at den samlede omkostning til vask og transport andrager kr./ton. Det giver en samlet omkostning på kr./m jord der fjernes fra malmoplaget.