Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab for Åbent Universitet, 2010-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab for Åbent Universitet, 2010-ordningen Curriculum for the BA-programme with main subject in Religious Studies for Open University, the 2010 Curriculum Rettet 2011 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Department of Cross-Cultural and Regional Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold...3 Kapitel 2. Formål og struktur Normering Formål...3 Kapitel 3. Indskrivning Indskrivning...4 Kapitel 4. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne...4 Kapitel 5. Betegnelse og kompetenceprofil Titel Kompetenceprofil for den færdige bachelor...5 Kompetencemål...5 Kapitel 6. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fags moduler...8 Modul 1: Religionshistorie...8 Modul 2: Forskningshistorie teori og metode...9 Modul 3: Religionssociologi...10 Modul 4: Islam: Emneområde...11 Modul 5: Kristendomshistorie...12 Modul 6: Valgfrit område...13 Modul 7: Idéhistorie...15 Modul 8: Religionsvidenskabens metodologi...16 Modul 9: Bachelorprojekt...17 Modul 10: Propædeutik (ikke-konstituerende)...18 Kapitel 7. Merit og ækvivalensbestemmelser...19 Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier...20 Kapitel 9. Dispensation og andre regler...20 Kapitel 10. Ikrafttrædelse og godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for Religionsvidenskab for Åbent Universitet, 2010-ordningen er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 27 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Studieordningen for Religionsvidenskab for Åbent Universitet, 2010-ordningen hører under Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier. Religionsvidenskab hører under censorkorpset for Religion. Kapitel 2. Formål og struktur 1. Normering Det centrale fag i Religionsvidenskab for Åbent Universitet er normeret til 135 ECTS-point, hvori indgår et bachelorprojekt med et omfang på. Stk. 2. Det centrale fag er en del af en samlet bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for det centrale fag. Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab indeholder desuden 30 ECTSpoint propædeutisk sprogundervisning. Stk. 3. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til arbejdstimer. 2. Formål Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse skal sætte den studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltarbejdsresultater, statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af religionshistoriske, religionssociologiske og religionsfilosofiske grundbegreber og fagterminologi. På denne baggrund skal den studerende desuden sættes i stand til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religionernes historie og deres globale situation i nutiden. Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gennem tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver, kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i Religionshistorie og Religionssociologi. 3

4 Kapitel 3. Indskrivning 3. Indskrivning Studerende, der optages på bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab på Åbent Universitet pr. 1. september 2010 eller senere, er omfattet af denne studieordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre hovedsprog. 5. Normalsidebegrebet Det gælder for såvel kildeopgivelser som oversigtslitteratur, at en normalside beregnes til typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Som retningslinje svarer et billede eller en tabel til to normalsider. Opgives film eller lydindspilning, svarer ét minut til én normalside. Da lydbånd, film, billeder og lignende materiale er af stærkt divergerende karakter, påhviler det faglæreren at sikre, at materialets omfang står i et passende forhold til helheden i pensum. I de tilfælde, hvor opgivet kildemateriale ikke er tilgængeligt for eksaminator og censor via almindelige kanaler (biblioteker, permanente internetressourcer m.v.), er det den studerendes forpligtelse at stille film, lydbånd, fotografier, CD- ROM m.v. til rådighed, hvis det skønnes nødvendigt. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5. Betegnelse og kompetenceprofil 7. Titel En bestået bacheloruddannelse i Religionsvidenskab giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i religionsvidenskab. På engelsk bruges Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies. 4

5 8. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Den religionsvidenskabelige BA-uddannelse sikrer en række samfundsorienterede humanistiske kompetencer og udgør det professionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Blandt de vigtigste er følgende: Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aftenskoler m.v. Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, massemedier og kulturinstitutioner. Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomheder, kulturinstitutioner, offentlige myndigheder, internationale organisationer m.v. Kompetencemål Det religionsvidenskabelige BA-studium uddanner bachelorer på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspecifikke sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som: Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som internationalt. En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede discipliners teorier og metoder. Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens forskningshistorie. Et solidt overblik over religionernes historie og situation i nutiden. Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originalsprog. Et højt fagligt refleksionsniveau. Med henblik på professionelle sammenhænge, som ikke direkte retter sig mod religionsfaglige opgaver, vil uddannelsen have bibragt bacheloren generelle kompetencer som: Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge. Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale. Evne til at overskue store stofmængder og komplekse sammenhænge. Evne til at identificere og analysere problemer. Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre. Sprogbeherskelse og sproganvendelse. Højt refleksionsniveau. Stor almen viden. Erfaring med selvstændigt arbejde. Kapitel 6. Uddannelsens struktur 9. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen består af moduler inden for det centrale fag på samlet 135 ECTS-point samt et bachelortilvalg. Dertil kommer 30 ECTS-point propædeutisk sprogundervisning. Stk. 2. Bachelortilvalget udgør 45 ECTS-point, hvoraf min. 30 ECTS-point skal ligge uden for det centrale fag. Bachelortilvalget kan først påbegyndes, når førsteårsprøven er bestået. Stk. 3. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens 5. semester. Stk. 4. Bacheloruddannelsens opbygning fremgår af følgende oversigt: 5

6 1. semester Det centrale fag 2. semester Det centrale fag 3. semester Det centrale fag 4. semester Det centrale fag 5. semester Det centrale fag Bachelorprojekt 6. semester Bachelortilvalg 7. semester Propædeutik Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Bachelortilvalg 30 ECTS-point 30 ECTS-point 10. Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fag på BA-niveau består af moduler på samlet 135 ECTS-point inkl. bachelorprojektet. Stk. 2. Det centrale fag indeholder valgfag. Stk. 3. Bachelorprojektet udgør og skal udarbejdes inden for området religionsvidenskab. For at indstille sig til prøven skal den studerende have bestået 120 ECTS-point inden for det centrale fag, ekskl. eventuel propædeutik. Stk. 4. Det anbefalede studieforløb for BA-uddannelsen i Religionsvidenskab for Åbent Universitet fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Religionshistorie History of Religion 15 Fagelementkode HREB00411 E Religionshistorie History of Religion 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Modul 2 Forskningshistorie teori og metode History of the study of religion Theory and Method 15 Fagelementkode HREB00421 E Forskningshistorie teori og metode History of the study of religion Theory and Method 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Intern Konstituerende Modul 3 Religionssociologi 15 6

7 Sociology of Religion Fagelementkode HREB00431 E Religionssociologi Sociology of Religion 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Modul 4 Islam: Emneområde Islam: Special Topic 15 Fagelementkode HREB00441 E Islam: Emneområde Islam: Special Topic 15 Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Intern Konstituerende Modul 5 Kristendomshistorie History of Christianity 15 Fagelementkode HREB00451 E Kristendomshistorie History of Christianity 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Modul 6 Valgfrit område Individually studied area 15 Fagelementkode HREB00461 E Valgfrit område Individually studied area 15 Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Intern Konstituerende og valgfag Modul 7 Idéhistorie The History of Ideas 15 Fagelementkode HREB00471 E Idéhistorie The History of Ideas 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Modul 8 Religionsvidenskabens metodologi Methodology of the Study of Religion 15 Fagelementkode HREB00481 E Religionsvidenskabens metodologi Methodology of the Study of Religion 15 Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Modul 9 Bachelorprojekt BA Project 15 Fagelementkode HREB00491 E Bachelorprojekt BA Project 15 Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 10 Propædeutik Propaedeutics 30 Fagelement Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen language Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen language Ikkekonstituerende 7

8 11. Det centrale fags moduler Modul 1: Religionshistorie History of Religion Kompetencemål for modulet Modulet skal sætte den studerende i stand til på elementært niveau at anvende religiøse tekster, billeder og andre kilder analytisk og kildekritisk i en komparativt baseret forståelse af kulturer og religioner formidle denne forståelse med anvendelse af religionshistoriske grundbegreber og fagterminologi demonstrere en grundlæggende paratviden om verdens religioner. Religionshistorie (konstituerende) History of Religion (constituent) Fagelementkode: HREB00411E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre for kildetekster og billeder vise analytisk forståelse af centrale komparative religionshistoriske problemstillinger dokumentere en solid religionshistorisk viden om de relevante emneområder demonstrere et grundlæggende kendskab til historisk kildekritik. Holdundervisning med tekstlæsnings- og ikonografiøvelser (herunder beskæftigelse med genstande, arkitektur m.v.). I samtaler og øvelser inddrages metodologiske og komparative problemstillinger på baggrund af de studerendes læsning af faglitteraturen. Til eksamen opgiver eksaminanden indførende fremstillinger af komparativ religionshistorie og religionshistoriske metoder samt religionshistorisk oversigts- og speciallitteratur til belysning af de nævnte religioner i et omfang af i alt ca. 650 normalsider samt ca. 110 normalsider tekst- og billedmateriale til belysning af udvalgte emner inden for mindst fire forskellige religiøse traditioner. Billedopgivelsers omfang beror på et skøn i samråd med en faglærer, jf. 5. 8

9 Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne tekst- og billedmateriale samt notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 2: Forskningshistorie teori og metode History of the study of religion Theory and Method Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at etablere en grundig forståelse for og en kritisk refleksion over religionsforskningens historie og forudsætninger videreudvikle de i fagelementet Religionshistorie erhvervede kompetencer gennem en fordybelse i religionsvidenskabens teoretiske og metodiske problemstillinger udvikle evnen til faglig selvrefleksion. Forskningshistorie teori og metode (konstituerende) History of the study of religion Theory and Method (constituent) Fagelementkode: HREB00421E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for hovedlinjer i religionsvidenskabernes forskningshistorie vise analytisk forståelse af religionsvidenskabens centrale teoridannelser og metoder bruge indsigten i de forskningshistoriske positioner i analysen af teoretiske og metodiske problemstillinger. Holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Dette kan bl.a. ske via studenteroplæg baseret på gruppearbejde. Pensum Eksaminanden opgiver oversigtslitteratur og kilder i et omfang af i alt ca. 750 normalsider. Kilderne skal udgøre mindst 140 normalsider, der skal dække de faglige måls stofområde. 9

10 Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun evt. af eksaminator udleveret kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 3: Religionssociologi Sociology of Religion Kompetencemål for modulet Modulet stiler mod at gøre den studerende i stand til at kunne identificere og afgrænse en religionssociologisk problemstilling give en kvalificeret bedømmelse af en religionssociologisk undersøgelse relatere grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder til et empirisk materiale redegøre mundtligt og skriftligt for religionssociologiske undersøgelsesresultater og problemstillinger anvende praktiske metoder på et elementært niveau. Religionssociologi (konstituerende) Sociology of Religion (constituent) Fagelementkode: HREB00431E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for religionssociologiens vigtigste problemstillinger, teorier og metoder med hovedvægt på dem, der er fælles med antropologi og sociologi demonstrere praktisk erfaring med elementær sociologisk metode redegøre for to religionssociologiske emneområder, der skal belyse væsentlige aspekter af forholdet mellem religion og samfund. Holdundervisning med de studerendes aktive deltagelse via studenteroplæg. I stedet for studenteroplæg er det muligt at udarbejde en mindre praktisk metodisk øvelse (feltarbejde), som afsluttes med en semesterrapport på min. 10

11 3 og maks. 5 normalsider. Øvelsen kan afvikles individuelt eller i grupper. Pensum Prøvebestemmelser Til eksamen opgiver eksaminanden oversigtsværker, artikler og religionssociologisk kildemateriale i et omfang af ca. 750 normalsider. Heraf 150 normalsider af en religionssociologisk monografi. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun materiale udleveret af eksaminator og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 4: Islam: Emneområde Islam: Special Topic Kompetencemål for modulet Modulet skal opøve den studerendes evne til at kunne belyse og formidle en religionsvidenskabelig problemstilling inden for et givent område kunne anvende grundlæggende religionsvidenskabelige teorier og metoder på et udvalgt kildemateriale formulere og formidle religionsfagligt stof. Islam: Emneområde (konstituerende) Islam: Special Topic (constituent) Fagelementkode: HREB00441E Faglige mål Eksaminanden kan behandle et afgrænset emneområde på et niveau, der ligger i forlængelse af BA-uddannelsens første to semestre behandle faglitteratur og kildemateriale på baggrund af en overordnet forståelse af hovedtræk af islams historie demonstrere viden om og forståelse af det af eksaminanden valgte emneområde og de dertil knyttede problemstillinger formulere og formidle religionsfagligt stof klart og sammenhængende. 11

12 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Udarbejdelse af en skriftlig opgave enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 50 normalsider, herunder tekster fra koranen og hadith-litteraturen. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Se i øvrigt 5. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 studerende: Maks. 30 normalsider. Ved gruppeprøve med 3 studerende: Maks. 40 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppen kan højst bestå af 3 studerende, og den enkeltes bidrag skal fremgå klart af besvarelsen. Modul 5: Kristendomshistorie History of Christianity Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende evne til at redegøre historisk for de vigtigste elementer i kristendommens forudsætninger, udvikling og udbredelse til slutningen af det 18. århundrede. Kristendommens grundlæggelse i hellenistisk-romersk tid, reformations og modreformations tid samt kristendommens nyere og globale historie er fagets centrale områder. Kristendomshistorie (konstituerende) History of Christianity (constituent) Fagelementkode: HREB00451E Faglige mål Eksaminanden kan indplacere tekster, begreber og idéer i deres historiske sammenhæng analysere tekster og problemstillinger, der berører kristendommens 12

13 opståen og udvikling redegøre for væsentlige strømninger og indflydelsesrige positioner inden for nyere og global kristendomshistorie behandle og overskue længere historiske forløb. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Holdundervisning med samtaler på grundlag af oversigtslitteraturen såvel som kilder. Til eksamen opgiver eksaminanden ca. 150 normalsider kilder: Vedr. israelitisk-jødisk religionshistorie: Ca. 15 normalsider, primært sådanne tekster fra Gammel Testamente, som optages og genfortolkes i kristendommen. Vedr. hellenistisk-romersk kultur: Ca. 15 normalsider. Vedr. det første århundredes kristendom: Repræsentative dele (brevog evangelielitteratur) af Ny Testamente i et omfang af ca. 50 normalsider. Vedr. kristendommens historie fra 2. århundrede til i dag: Ca. 70 normalsider. Derudover opgiver eksaminanden yderligere fremstillinger af hovedlinjerne i kristendommens historiske forudsætninger, udvikling og udbredelse i et omfang af ca. 750 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tiladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 6: Valgfrit område Individually studied area 13

14 Kompetencemål for modulet Valgfrit område skal uddybe de i uddannelsen i øvrigt tilegnede kompetencer og dermed på et højere niveau opøve den studerendes evne til at selvstændigt tilrettelægge en religionsvidenskabelig undersøgelse håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation formulere og formidle religionsfagligt stof. Valgfrit område (konstituerende og valgfag) Individually studied area (constituent and elective) Fagelementkode: HREB00461E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der ligger i forlængelse af BA-uddannelsens første to semestre håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation formulere og formidle religionsfagligt stof klart og sammenhængende. Udarbejdelse af en skriftlig opgave enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Det valgfrie område vil normalt ligge inden for én religion og kan omhandle en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling e.l. og kan behandles med metoder hentet fra hele uddannelsens fagvifte. Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 50 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art, jf. 5. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 studerende: Maks. 30 normalsider. Ved gruppeprøve med 3 studerende: Maks. 40 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppen kan højst bestå af 3 studerende, og den enkeltes bidrag skal fremgå klart af besvarelsen. 14

15 Særlige bestemmelser For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementet Bachelorprojekt behandlede. Modul 7: Idéhistorie The History of Ideas Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at bibringe den studerende evne til at kunne indplacere tekster, begreber og idéer i deres historiske sammenhæng evne til at se fællestræk mellem problemstillinger og temaer i et repræsentativt udvalg af idéhistoriske og kristendomshistoriske tekster indblik i typiske eksempler på religionsfilosofiske og etiske positioner evne til at analysere og diskutere kildernes indhold med anvendelse af idéhistoriens metoder og terminologi. Idéhistorie (konstituerende) The History of Ideas (constituent) Fagelementkode: HREB00471E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til grundlæggende problemer og positioner inden for religionsfilosofisk og etisk tænkning anvende væsentlige dele af fagterminologien diskutere og udpege ligheder og forskelle inden for et udvalg af væsentlige grundsynspunkter. Holdundervisning med samtaler på baggrund af kilder. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden kilder i et omfang svarende til 150 normalsider samt monografisk stof og fremstillinger af hovedlinjer i europæisk idéhistorie i et omfang af ca. 750 normalsider. Hvor afgrænsningen mellem kilder og monografisk stof er vanskelig, kan det samlede pensum fastsættes til ca. 900 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. 15

16 Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som tager udgangspunkt i eksaminandens opgivelser. Spørgsmålet udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed efterfulgt af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 8: Religionsvidenskabens metodologi Methodology of the Study of Religion Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at bibringe den studerende forståelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner evne til at anvende nyere teorier og metoder i religionsfaglig sammenhæng evne til kritisk refleksion over brug af videnskabelige teorier. Religionsvidenskabens metodologi (konstituerende) Methodology of the Study of Religion (constituent) Fagelementkode: HREB00481E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan dokumentere et bredt kendskab til videnskabsteoretiske, metodologiske problemstillinger, især som de afspejler sig i nyere religionsvidenskabelig litteratur redegøre mere dybtgående for en eller flere metodologiske problemstillinger perspektivere disse problemstillinger videnskabsteoretisk og forskningshistorisk. Holdundervisning med samtaler og diskussioner på grundlag af såvel oversigtslitteraturen som kilder. Til eksamen opgiver eksaminanden i alt ca. 900 normalsider fordelt nogenlunde ligeligt på oversigtsværker og speciallitteratur, heraf mindst én central monografi eller væsentlige dele deraf. I pensum skal til brug for 16

17 eksemplifikation indgå tekst- og billedmateriale fra en eller flere religioner i et omfang af mindst 50 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed efterfulgt af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og noter taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 9: Bachelorprojekt BA Project Kompetencemål for modulet Projektarbejdet skal på BA-uddannelsens højeste niveau udvikle og skærpe den studerendes evne til at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde vise analytisk kompetence og navigationskompetence til at udvælge relevant materiale demonstrere kritisk sans, overblik og beherskelse af videnskabelig metode inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt i form af en hjemmeopgave. Bachelorprojekt (konstituerende og obligatorisk) BA Project (constituent and compulsory) Fagelementkode: HREB00491E Faglige mål Eksaminanden kan gennemføre et projekt, der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for en religion, en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling eller i forskningshistorisk eller idéhistorisk sammenhæng, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode inden for tekst- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling 17

18 gennemføre en undersøgelse af tekster eller samfundsmæssige eller kulturelle fænomener med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-formidlingsmæssigt sigte begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling, således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte metode i hele fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Udarbejdelse af en skriftlig opgave (projekt) enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 60 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art, jf. 5. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Til bachelorprojektet skal vedlægges et resumé, som ligeledes indgår i den samlede bedømmelse. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: Hjemmeopgaven: Maks. 25 normalsider. Resuméet: Ca. ½ normalside. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Projektet skal forsynes med et resumé på ca. ½ normalside. Resumeet indgår i bedømmelsen. Hvis projektet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis projektet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk og svensk), skrives resumeet på dansk. For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementet Valgfrit område behandlede. Modul 10: Propædeutik (ikke-konstituerende) Propaedeutics (non-constituent) 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Propædeutik føjer en sproglig dimension til de i Modul 1-9 erhvervede kompetencer og sætter den studerende i stand til 18

19 ved hjælp af det pågældende sprogfags gængse hjælpemidler at arbejde religionsvidenskabeligt med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog at kunne beskrive og diskutere sproglige forhold af betydning for religionsstudiet. Modulet består i tilegnelse af sproglige færdigheder med henblik på religionsvidenskabelige studier og har til formål at sætte den studerende i stand til at arbejde med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog forskelligt fra moderne dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk. Studerende, der kan dokumentere tilstrækkelige kundskaber i et sådant sprog, kan fritages for prøven i propædeutik. Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prøveform og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier det pågældende sprogfags studieordning for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige discipliner. Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier kan godkende og forhåndsgodkende sprogstudier i udlandet som propædeutik. Kapitel 7. Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab for Åbent Universitet. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Religionsvidenskab ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye bachelorstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Ækvivalensbestemmelser: 2005-ordning ECTS-point 2010-ordning ECTS-point Religionshistorie I 15 Religionshistorie 15 Religionssociologi I 15 Religionssociologi 15 Religionshistorie II 10 Islam: Emneområde 15 Religionssociologi II 10 Forskningshistorie 10 Forskningshistorie 15 (overførsel giver ⅔ pensumreduktion) 19

20 Valgfrit område 15 Valgfrit område 15 Idéhistorie 10 Idéhistorie 15 Nyere og global kristendomshistorie 5 Teori og metode 10 Religionsinformatik 5 Religionsvidenskabernes metodologi 15 Bachelorprojekt 15 Bachelorprojekt 15 Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bacheloruddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, ekskl. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9. Dispensation og andre regler 20. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 20

21 22. Studerende, der frit sammensætter deres bachelortilvalg, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse er bedømt med karakter, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Kapitel 10. Ikrafttrædelse og godkendelse 23. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2010 og gælder for studerende, der er optaget på Religionsvidenskab på BA-niveau på Åbent Universitet den 1. september 2010 eller senere, jf. 3. Godkendt af Studienævnet for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 15. april Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 16. september Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef Rettet udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. september Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 21