En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Transkript

1 En visionær dansk energipolitik 2025 Januar 2007

2 Foto af ministeren: Helle Moos Oplag: 500 ISBN: www ISBN:

3 En visionær dansk energipolitik Regeringens udspil til en visionær energipolitik rækker frem til Men vores tidshorisont strækker sig længere endnu. Regeringen ønsker, at vi helt frigør os fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Det er en ambitiøs vision, som kræver en målrettet og langsigtet indsats. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu bygger fundamentet til en sikker energiforsyning, der ikke er afhængig af hverken olie, gas eller kul. Frem mod 2025 vil vi fordoble anvendelsen af vedvarende energi og skærpe indsatsen for energibesparelser markant. I Danmark er vi godt rustet til at møde de fremtidige udfordringer på energiområdet. Vi har siden 1970 erne vist, at vi kan fastholde et uændret energiforbrug, uden at det har påvirket vores stabile økonomiske vækst og konkurrenceevne. Den udvikling vil vi fortsætte. Vores mål kræver en massiv teknologisk indsats. Vi vil fordoble de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Danske virksomheder er i verdensklasse, når det gælder nye effektive energiteknologier. Regeringens udspil vil understøtte en fortsat vækst i vores eksport af energiteknologi til gavn for det danske samfund. Flemming Hansen Transport- og energiminister 1

4 En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag dækkes 85 pct. af det danske energiforbrug af fossile brændsler. Det indebærer på længere sigt væsentlige problemer, som regeringen vil tage initiativ til at løse: Faldende pålidelighed i energiforsyningen, da de store forekomster af olie og naturgas er koncentreret i meget få og ofte ustabile regioner i verden. Tiltagende drivhuseffekt, der har store menneskelige og økonomiske omkostninger og som truer udviklingsmulighederne i store dele af verden. Danmark har et solidt udgangspunkt for at håndtere disse problemer, da vi har stor erfaring med at udvikle nye og effektive energiteknologier og tage dem i anvendelse. Det er afgørende, at energipolitikken er omkostningseffektiv og understøtter fortsat vækst, høj beskæftigelse og konkurrenceevne. Et vigtigt element i energipolitikken er at sikre et tæt internationalt samarbejde, ikke mindst i EU-regi. Regeringen ønsker derfor en langsigtet energiplan, der skal sikre Danmark en robust og miljørigtig energiforsyning. Der skal opstilles klare mål og løbende anvises midler til at nå disse mål. Regeringen vil frem mod 2025: Reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 pct. ift. i dag Effektivt modvirke stigninger i det samlede energiforbrug, der skal holdes i ro. Den langsigtede vision og de konkrete mål skal realiseres gennem en styrket indsats på følgende centrale områder: Effektiv produktion og forbrug af energi. Danmark skal fortsat realisere betydelig økonomisk vækst uden samtidig at øge energiforbruget. Dette skal realiseres gennem en styrket markedsbaseret indsats. o Energispareindsatsen forøges til 1,25 pct. årligt. 3

5 Vedvarende energi. Regeringen vil sikre et virkningsfuldt sæt af markedsbaserede initiativer, der i takt med udviklingen af ny teknologi skal øge andelen af vedvarende energi og fortrænge de fossile brændsler. o Andelen af vedvarende energi forøges til mindst 30 pct. af energiforbruget i 2025, o Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. Nye mere effektive teknologier. Vi skal tilbyde optimale betingelser for videre udvikling af vores forskningsmiljøer indenfor energiteknologi, der er i verdensklasse. Regeringen ønsker frem mod 2010 at fordoble den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi til at udgøre 1 mia. kr. årligt. Der afsættes allerede nu 50 mio. kr. til at fremme et konkret demonstrationsprojekt for brændselsceller. Principper og opfølgning Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og høj konkurrenceevne. Initiativerne skal kombinere politisk regulering og markedsmekanismer, så vi sikrer, at investeringerne sker, hvor vi får mest mulig energi og miljø for pengene. Den optimale sammensætning af virkemidler til fremme af energieffektiviseringer og vedvarende energi afhænger i høj grad af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling - både i Danmark, i EU og i resten af verden. Regeringen vil løbende sikre, at de energipolitiske virkemidler er de mest omkostningseffektive både på kort og på langt sigt. Således udarbejder transportog energiministeren hvert fjerde år et beslutningsgrundlag for fremadrettede energipolitiske initiativer. Beslutningsgrundlaget vil tage afsæt i den styrkede indsats for forskning, udvikling og demonstration. Såvel delmål for energispareindsatsen og vedvarende energi samt konkrete virkemidler vil blive justeret med henblik på at opretholde en ambitiøs og effektiv energipolitik. Derudover gennemføres i 2015 en samlet midtvejsstatus for indfrielsen af målsætningerne og en vurdering af effektiviteten i initiativer og virkemidler med henblik på om muligt at fastsætte endnu mere ambitiøse målsætninger. 4

6 Der gennemføres i dag forsøg på at lagre CO2. Hvis den teknologiske udvikling viser, at dette kan gøres omkostningseffektivt og på en miljømæssigt forsvarlig måde, må konsekvenserne for energipolitikken nærmere vurderes, men det ligger givetvis en del år ude i fremtiden. Energipolitiske udfordringer Forbruget af olie og naturgas giver en uønsket afhængighed af få producentlande og usikre transportveje til søs og over land. Tilmed er brugen af fossile brændsler en af hovedårsagerne til forøgelsen af drivhuseffekten, der i stigende grad udgør en trussel mod mulighederne for økonomisk udvikling i store dele af verden. Vi skal sikre, at Danmark også fremover hører til blandt de rigeste lande i verden. Energipolitikken skal yde et væsentligt bidrag hertil. Erhvervslivets konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen og eksporten er afhængig af sikre energileverancer til konkurrencedygtige priser. Regeringen er garant for en langsigtet og målrettet indsats for at udvikle og øge anvendelsen af effektive teknologier og teknologier baseret på vedvarende energi. Målet om helt at frigøre Danmark fra brugen af fossile brændsler er ambitiøst og vil indebære, at hele vores forbrug af energi på lang sigt skal dækkes af vedvarende energi. Det mål bliver lettere for os at realisere, hvis vi samtidig holder energiforbruget i ro. For hver enhed energi vi bruger ekstra, vil der være behov for at producere mere vedvarende energi. Derfor er en modvirkning af et stigende energiforbrug et centralt element i opfyldelsen af målsætningen. 5

7 Energibesparelser Vores samlede energiforbrug må derfor ikke stige. Det har det ikke gjort siden den første oliekrise i 1972 på trods af, at vi samtidig har fordoblet vores økonomi! Det er i sig selv en bedrift, der globalt kun matches af Schweiz og Japan og som har ført til, at vores økonomi i dag er langt mindre følsom over for ustabile energipriser end de fleste andre. Vi vil fortsætte ad denne vej og sikre, at energiforbruget heller ikke stiger fremover. Samtidig skal økonomien som hidtil kunne vokse uhindret. Den nuværende indsats for energibesparelser er fastlagt i energispareaftalen fra juni 2005 og er allerede ambitiøs. Indsatsen kan dog forstærkes og effektiviseres yderligere til gavn for energiforbrugerne og samfundet. Dette ønsker regeringen at sikre. I forhold til en udvikling uden en indsats for besparelser betyder en målsætning på 1,25 % årligt en reduktion af det samlede slutforbrug af energi i 2025 med 15 %. PJ Samlet slutforbrug Uden besparelser 580 1,25 % årligt Regeringen foreslår: Et marked for energibesparelser. Fra 2010 skal husholdninger og virksomheder kunne opnå tilskud til at gennemføre energibesparelser i huse, produktionsprocesser mv. ved at sælge energisparebeviser til energiselskaberne. Energiselskaberne kan anvende beviserne til at indfri deres energispareforpligtelser. Systemet sikrer, at energibesparelserne gennemføres der, hvor det er mest omkostningseffektivt. Et højere energisparekrav til energiselskaberne. Muligheden for at handle energisparebeviser giver en mere omkostningseffektiv indsats. Dermed er der et potentiale for at forøge energiselskabernes forpligtelser 6

8 til at gennemføre rentable energibesparelser, uden at husholdninger og virksomheder pålægges nye forpligtelser. Energibesparelser i de ikke CO2-kvotebelagte sektorer. Der skal ske besparelser i energiforbruget i de sektorer, der ikke er omfattet af CO2kvoteordningen. Kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger. Der foreslås afsat midler til informationskampagner mv., som skal være med til at sikre større energibesparelser i forlængelse af minimumskravene i bygningsreglementet og energimærkningen af bygninger. Et marked for energibesparelser Derudover foreslår regeringen en række konkrete tiltag til fremme af energibesparelser, herunder EU-initiativer indenfor transportsektoren. De nævnte tiltag vil blive suppleret af yderligere initiativer i forbindelse med de regelmæssige revurderinger af energistrategien hvert 4. år. Energiforbrug per BNP-enhed (Kilde: Europa-Kommissionen) I Danmark har vi gennem de sidste 25 år gennemført meget store effektivitetsforbedringer. Det har medvirket til, at Danmark i dag er det mest energieffektive land i EU. Energy Intensity (toe/m 95) DK IE AT IT DE FR SE NL LU UK EU ES BE PT EL CY MT FI SI HU PL LV SK CZ LT EE 7

9 Vedvarende energi Besparelser i forbruget gør det ikke alene. For helt at frigøre os fra brugen af fossile brændsler, skal vi gradvis erstatte vores nuværende forbrug af kul, olie og naturgas med vedvarende energi. Regeringen ønsker at sende klare politiske signaler til de aktører, som vi gerne vil have til at tage de rigtige investeringsbeslutninger. Investeringer i vedvarende energi skal kunne foretages i tillid til stabile og langsigtede rammevilkår. Vi vil belønne vedvarende energi for miljøfordelene og fordelene for forsyningssikkerheden. Endvidere vil vi fjerne de uønskede barrierer, der i dag findes for at øge anvendelsen. Kilderne til vedvarende energi er i Danmark først og fremmest vind og biomasse. Vi producerer også meget el og varme af affald, som er en værdifuld ressource, der ellers ville gå til spilde. Vindkraftteknologien står meget centralt i den aktuelle forsyning med vedvarende energi, og teknologien udvikles stadig med en rivende hast. Kigger vi frem mod 2025 og på en omkostningseffektiv opfyldelse af vores målsætninger, tyder meget på, at vindkraft også til den tid vil levere et meget væsentligt bidrag. Dette skal vi allerede nu tage højde for i vores planlægning. Historisk udvikling: I de sidste 20 år er VE-andelen af det samlede energiforbrug øget fra ca. 5 % til ca. 15 % i dag. Biomasse udgør halvdelen af den samlede VE-anvendelse. Vindmøller producerer næsten 20 procent af det samlede elforbrug. Derudover giver energiudnyttelse af affald et betydeligt bidrag. Alle de teknologier vi kender og anvender i dag kan blive endnu bedre, og der kan komme helt nye til. Derfor skal vi ikke forlade os alene på enkelte teknologier eller energikilder. Vi skal derimod tilrettelægge en fleksibel model for, hvordan vi kan sikre overgangen til vedvarende energi, samtidig med at vi fastholder erhvervslivets konkurrenceevne. Det er helt afgørende, at denne overgang skal understøtte velfungerende energimarkeder præget af konkurrence. Regler, tilskud og afgifter skal understøtte den mest effektive anvendelse af vedvarende energi. 8

10 Regeringen foreslår: En reform og effektivisering af støttesystemet til fremme af vedvarende energi. Det eksisterende støttesystem for vedvarende energi (PSO) skal reformeres for at opnå lavere omkostning pr. enhed vedvarende energi end i dag. Regeringen foreslår følgende hovedprincipper for reformen: o Mest mulig vedvarende energi for pengene o Øget anvendelse af udbud og størst mulig konkurrence o Øget gennemsigtighed og forudsigelighed om støtteniveau Mere biogas. Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af biogas, der på en gang kan bidrage til at reducere forbruget af fossile brændsler og udslippet af drivhusgassen metan samt løse et affaldsproblem for landbruget. Mere vindenergi gennem strategisk planlægning af vindmølleudbygningen. Regeringen vil arbejde for gode rammer for den danske vindkapacitet og vil blandt andet fremme demonstrations- og forsøgspladser på land og til havs samt udarbejde en infrastrukturplan for vindmøller på havet. Bedre energiudnyttelse af affald. Regeringen vil arbejde for, at de stigende affaldsmængder kan anvendes på centrale værker til at samproducere el og varme med høj effektivitet. Rationalisering af afgiftssystemet. Energiafgifterne skal omlægges til at understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af vedvarende energi. Regeringen vil fremme en omkostningseffektiv reduktion af CO2- udledningen ved at sikre, at incitamenterne til at reducere forbruget af fossile brændsler som udgangspunkt er ens inden for de kvoteomfattede sektorer og udenfor. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg. Flere varmepumper i husholdningerne. Regeringen ønsker at iværksætte en kampagne, der skal fremme anvendelse af energieffektive varmepumper til erstatning af udtjente oliekedler. Øget fleksibilitet i brændselsvalgt. Regeringen vil arbejde for en fortsat liberalisering af de nuværende regler for anvendelse af brændsler til el- og varmeproduktion, så anvendelsen af biobrændsel i kraftvarmeproduktionen gradvist kan øges på en samfundsøkonomisk og energimæssig forsvarlig måde. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg Initiativerne vil løbende blive evalueret og suppleret eller erstattet af yderligere initiativer i forbindelse med de regelmæssige revurderinger af energistrategien hvert 4. år. 9

11 Note: For de lande der ligger over DK i VE-andel skyldes det bl.a. en betydelig andel vandkraft pct Malta Luxembourg England VE-andel af de samlede bruttoenergiforbrug DK-mål 2025 EU-udspil 2020 Irland Belgien Slovakiet Holland Tjekkiet Ungarn Cypern Tyskland Polen Grækenland EU 25 Frankrig Spanien Italien Litauen Estland Slovenien Danmark Portugal Østrig Finland Sverige Letland Nye mere effektive energiteknologier Danmark er med helt fremme i udviklingen af de nyeste og mest effektive energiteknologier. Tilmed har vi mange værdifulde erfaringer med at tage teknologierne i anvendelse. For at nå fremtidens ambitiøse mål er der et betydeligt behov for fortsat at udvikle nye energiteknologier og for at bringe allerede kendte, men ikke færdigudviklede teknologier, det sidste stykke vej frem til markedet. Der er med andre ord et stort behov for at afprøve mange energiteknologier i praksis, hvilket er meget omkostningskrævende. Investorer og forbrugere skal kunne se en langsigtet økonomisk fordel i at investere i disse teknologier. Kun på den måde kan vi sikre holdbarheden af den strategi, vi nu lægger for fremtiden. Forskning, udvikling og demonstration er således en hjørnesten i en omkostningseffektiv energistrategi og skal bygge bro mellem de mål og virkemidler, vi kender i dag, og de målsætninger vi kan opnå på længere sigt. Derfor ønsker regeringen at øge den samlede indsats for udvikling af energiteknologier. Samtidig finder regeringen perspektiver i at fokusere en væsentlig del af den øgede indsats på at fremme teknologier, der i særlig høj grad vil kunne understøtte de danske målsætninger og styrkepositioner. Eksempler på nogle af de mest lovende teknologier er 2. generations biobrændstoffer og anden anven- 10

12 delse af biomasse til energiformål, brint og brændselsceller, vindkraft og energieffektivitet, herunder særligt i bygninger. Regeringen vil fokusere en væsentlig del af den samlede indsats på udvalgte teknologiområder med henblik på størst mulig understøttelse af de energipolitiske målsætninger: Udvikling af 2. generations biobrændstoffer til transport. For at understøtte målsætningen om øget anvendelse af biobrændstoffer til transport styrkes den allerede besluttede indsats. Det skal således sikres, at der inden 2010 kan etableres forsøgsanlæg i fuld skala i Danmark. Udvikling af vindkraft. Danmark skal bevare sin nuværende styrkeposition inden for vindenergi. Som et første skridt foreslår regeringen at fremme opstilling af demonstrations- og prototypevindmøller, og regeringen vil sikre, at der findes egnede opstillingspladser for nye vindmøller. Udvikling af brint og brændselsceller. Der er store perspektiver i udvikling af brint og brændselsceller til effektiv energiproduktion og øget anvendelse af vedvarende energi. Konkret vil regeringen fremme et demonstrationsprojekt for mikrokraftvarmesystemer baseret på brændselsceller, hvor Danmark har mulighed for at blive internationalt førende. På længere sigt kan danske brændselsceller også have store perspektiver indenfor transportområdet. Udvikling af lavenergibygninger. Der er behov for at udvikle bedre komponenter og løsninger, som væsentligt kan reducere ekstraomkostningerne ved lavenergibyggeri og energirigtige renoveringer. Udover en reduktion af energiforbruget skal indsatsen have fokus på indeklima. Regeringen foreslår: Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. Der oprettes et nyt statsligt finansieret program for udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Ambitionen skal være at opbygge internationalt konkurrencedygtige projektkonsortier med deltagelse af de bedste danske forskningskompetencer fra virksomheder og forskningsinstitutioner. Flere midler til energiforskning. De samlede investeringer i udvikling af ny teknologi til effektiv energiproduktion og anvendelse af vedvarende energi skal forøges. Staten er allerede gået foran og har øget bevillingerne med midler fra globaliseringspuljen. Stigningen skal fortsættes og fra 2010 skal de samlede offentlige forskningsmidler være fordoblet, således at de udgør 1 mia. kr. årligt. 11

13 Transport Et moderne samfund kan ikke fungere uden mobilitet. Som individer skal vi kunne bevæge os fra ét sted til et andet, og produkter skal transporteres mellem leverandører og producent og ud til forbrugerne. Det kræver energi. Transportsektoren er i dag næsten 100 pct. afhængig af olie og der findes endnu ingen konkurrencedygtige alternativer. Således forbruger sektoren 60 pct. af den olie, der anvendes i Danmark, hvilket udgør en særlig udfordring i forhold til forsyningssikkerhed og drivhuseffekt. Fraværet af vedvarende energikilder og kvoteregulering på transportområdet betyder også, at sektorens energiforbrug medfører betydelige CO2- udledninger og belastning af det danske klimaregnskab ift. Kyoto-protokollen. Derfor vil regeringen arbejde for en effektivisering og på længere sigt omstilling af transportsektorens energiforbrug. De mest omkostningseffektive tiltag på transportområdet kan indtil videre kun gennemføres i EU-regi. EU s regler om det indre marked begrænser Danmarks muligheder for at gå enegang vedrørende fastsættelse af normer og standarder på transportområdet. Hertil kommer, at bilindustrien er global, og at rent danske initiativer i forhold til denne vil have en meget ringe effekt. EU har allerede indgået frivillige aftaler med bilindustrien om bilers energieffektivitet. Danmark har foreslået, at der arbejdes for, at disse aftaler skærpes eller alternativt følges op af regulering. Regeringen vil samtidig understøtte processen mod omstilling af transportsektorens energiforbrug gennem nationale initiativer: 12 Biobrændstoffer til transport. Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. Danmark anvender allerede i dag i høj grad biomasse til produktion af el og varme. Det giver mest miljø for pengene. 11 pct. af Danmarks energiforbrug kommer fra biomasse mod kun 4 pct. i EU som helhed. Danmark ligger her helt i front i Europa. Afgiftsfritagelse for brintbiler. Med henblik på at fremme en omstilling af transportsektorens energiforbrug fra fossile brændsler til alternative drivmidler, vil regeringen afgiftsfritage biler, der anvender brint som drivmiddel.

14 Udvikling af EU-initiativer EU-samarbejdet giver en række muligheder for effektivt at styrke realiseringen af en visionær energipolitik frem mod mindre afhængighed af fossile brændsler. Samtidig kan negative effekter på konkurrenceevnen begrænses ved at gennemføre initiativer i fællesskab i EU. Regeringen vil arbejde aktivt på at udvikle og udnytte disse muligheder på områder, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt. Der er brug for langsigtede mål og gennemarbejdede initiativer herhjemme såvel som i EU-sammenhæng. Med sit udkast til en strategisk energiplan for Europa har Kommissionen skabt et solidt og fremsynet udgangspunkt for de videre drøftelser i EU om en styrket europæisk energipolitik. Regeringen støtter generelt op om disse bestræbelser og arbejder aktivt for at fremme danske synspunkter i denne sammenhæng. Infrastruktur En høj forsyningssikkerhed afhænger også af velfungerende markeder og af et velfungerende forsyningsnet for el og gas. Det er regeringens målsætning, at udviklingen i den samlede energiinfrastruktur skal følge principper, der generelt understøtter effektive og konkurrenceprægede energimarkeder. Indpasningen af en stigende mængde vindkraft og anden vedvarende energi stiller krav om veltilrettelagt udbygning af el-nettet. Regeringen har i den forbindelse taget initiativ til at opdatere havvindmøllehandlingsplanen fra Regeringen foreslår: Lokalisering af havvindmølleparker. Lokaliseringen af kommende havvindmølleparker skal fastlægges, så den langsigtede udbygning af eltransmissionsnettet kan ske under hensyntagen hertil. Udbygning af el-infrastrukturen. El-infrastrukturen skal udbygges i takt med en øget vindmølleudbygning, og hvor det i øvrigt er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Med de kendte gasreserver i Nordsøen forudses Danmark at kunne få behov for import af naturgas fra omkring Der er derfor behov for fortsat at fokusere på en effektiv indvinding af olie og gas. Endvidere vil der inden for en årrække formentlig opstå behov for etablering af ny gasinfrastruktur med henblik på at opnå adgang til enten norske eller russiske gasreserver. Regeringen foreslår: 13

15 14 Udbygning af gasinfrastrukturen. Der skal sikres en nødvendig udbygning af gasinfrastrukturen for at skabe adgang til gasreserver. Behovet forventes at opstå inden for en årrække, når den danske gasproduktion i Nordsøen klinger af.

16 Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og høj konkurrenceevne. Instrumenterne skal kombinere politisk regulering og markedsmekanismer, så vi sikrer, at investeringerne sker, hvor vi får mest mulig energi og miljø for pengene. Vedvarende energi Regler, tilskud og afgifter skal understøtte den mest effektive anvendelse af vedvarende energi. Regeringen har allerede gennemført reformer af støtteordningerne og i højere grad inddraget markedet i udviklingen af vedvarende energi. Men der er fortsat et stort potentiale for at gøre det bedre og mere effektivt end i dag. Konkrete initiativer til fremme af vedvarende energi Regeringen foreslår:. Et nyt effektivt og markedsorienteret støttesystem til fremme af ved- varende energi: Det eksisterende støttesystem for vedvarende energi (PSO) skal reformeres for at opnå lavere omkostning pr. enhed vedvarende energi end i dag. Regeringen foreslår følgende hovedprincipper for reformen: o Mest mulig vedvarende energi for pengene o Øget anvendelse af udbud og størst mulig konkurrence o Øget gennemsigtighed og forudsigelighed om støtteniveau Øget fleksibilitet i brændselsvalget: Regeringen vil arbejde for en fortsat liberalisering af de nuværende regler for anvendelse af brændsler til elog varmeproduktion, så anvendelsen af biobrændsel i kraftvarmeproduktionen kan gradvist øges på en samfundsøkonomisk og energimæssig forsvarlig måde. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg Bedre energiudnyttelse af affald: Regeringen vil arbejde for, at de stigende affaldsmængder kan anvendes på centrale værker til at samproducere el og varme med høj effektivitet. 15

17 Rationalisering af afgiftssystemet: Energiafgifterne skal omlægges til at understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af vedvarende energi. Regeringen vil fremme en omkostningseffektiv reduktion af CO2- udledningen, hvor incitamenterne til at reducere forbruget af fossile brændsler som udgangspunkt er ens inden for de kvoteomfattede sektorer og udenfor. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg. Strategisk planlægning af vindmølleudbygningen: Danmark har en in- ternational førerposition på vindkraftområdet. Denne position skal fastholdes og videreudvikles. Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra vindmølleudvalget for at sikre en bedre planlægning for vindmøller på land. Hertil kommer at regeringen vil arbejde for demonstrations- og forsøgspladser for land og havvindmøller og endelig vil regeringen i forlængelse af havvindmølleudvalgets rapport udarbejde en opfølgende infrastrukturplan for vindmøller på havet Skabe rammer for vedligeholdelse og udbygning a f vindkapacitet: Den eksisterende vindkraftkapacitet skal løbende fornyes for at opretholde den eksisterende høje andel af vindkraft i elforsyningen. Regeringen vil skabe de fornødne rammer for opretholdelsen af den nuværende kapacitet og den forventede udbygning med yderligere kapacitet. Mere biogas: Biogas er en vedvarende energiform, der er skånsom overfor miljøet. Anvendelse af biogas til kraftvarmeproduktion medvirker til at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Samtidig løser anvendelsen et affaldsproblem for landbruget og reducerer udslippet af metangas (som er en drivhusgas). Derfor ønsker regeringen at fremme anvendelsen af biogas. Flere varmepumper i husholdningerne: Uden for de kollektive forsy- ningsområder er varmepumper ofte den mest miljø- og energieffektive opvarmningsform. Varmepumper vil også privatøkonomisk være rentable. Regeringen ønsker derfor at iværksætte en kampagne, der skal fremme anvendelse af energieffektive varmepumper til erstatning af udtjente oliekedler. Der afsættes 15 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 til formålet. Energibesparelser Med energispareaftalen af 10. juni 2005 mellem regeringen og en bred kreds af partier er der taget en række konkrete initiativer til at øge og effektivisere energispareindsatsen til gavn for energiforbrugerne og samfundet. Der er bl.a. skabt nye rammer for energiselskabernes energispareindsats, og der er taget en række konkrete initiativer for at reducere energiforbruget. 16

18 Den danske energispareindsats kan dog forstærkes og effektiviseres yderligere. Nøglen hertil er blandt andet at sikre incitamenter til, at flere aktørgrupper end tidligere aktivt bidrager til besparelsesindsatsen. Tilsvarende er det vigtigt at gennemsigtigheden omkring besparelsesmulighederne øges. Med dette udspil ønsker regeringen derfor at fortsætte udviklingen i retning af en mere markedsorienteret og omkostningseffektiv energispareindsats. Målet er at realisere en større del af de økonomisk rentable energibesparelser. Konkrete initiativer til fremme af energibesparelser Regeringen foreslår: Et marked for energibesparelser: I forlængelse af evalueringen af energispareaftalen i 2008 udbygges energispareindsatsen til et fuldt udbygget system med energisparebeviser med henblik på, at besparelserne foregår på et mere markedsorienteret grundlag og mere omkostningseffektivt. Et højere energisparekrav: I forlængelse af evalueringen i 2008 stiles der desuden efter at øge kravet til selskabernes indsats i sammenhæng med bevisordningen. Der kan f.eks. være tale om en forøgelse af de årlige forpligtelser fra de nuværende ca. 3 PJ/år til ca. 5 PJ/år. Energibesparelser i den ikke-kvotebelagte sektor: Der skal gives bedre incitamenter til reduktion af energiforbruget i de ikke-kvotebelagte sektorer med særligt fokus på reduktion af olie- og gasforbruget. Initiativet vil skulle bidrage med en væsentlig CO2-effekt i kvoteallokeringsplanen for Indsatsen skal ske gennem enten 1) en pulje til målrettede tilskud til virksomhederne på mio. kr/år i perioden eller 2) en afgiftsomlægning. Kampagner vedr. energibesparelser i bygninger: Det foreslås, at der afsættes 20 mio. kr. årligt i og 5-10 mio. kr. årligt derefter til målrettede kampagner mv. med henblik på at sikre realisering af energibesparelser i eksisterende bygninger. Kampagnerne skal primært understøtte de minimumskrav, der er fastlagt i bygningsreglementet og energimærkningen af bygninger, som identificerer en række konkrete besparelsesmuligheder i de enkelte bygninger. Kampagnerne skal således udbrede kendskabet til de forskellige krav og besparelsesmuligheder og herigennem være med til at sikre at disse overholdes eller realiseres. Konkret vil indsat- 17

19 sen bl.a. kunne bestå i en målrettet kampagne- og informationsindsats rettet mod håndværkere, rådgivere, bygherrer og bygningsejere. Kortlægning af barrierer: Der foretages en kortlægning af barrierer for energibesparelser i lovgivning med forslag til at imødegå dem via for eksempel ændret lovgivning, oplysning, låneadgang mv. Kortlægningen skal bl.a. omfatte forholdet i forbindelse med udlejningsbyggeri, herunder i den almene sektor, og forhold i den offentlige sektor. Der foretages en nærmere analyse af finansieringsmulighederne for en eventuelt forøget spareindsats. Fleksibelt elforbrug: Fremme af et prisfleksibelt elforbrug, herunder vurdering af om en øget fleksibilitet i forbruget gennem en synliggørelse af det løbende forbrug og de aktuelle priser samtidig kan medvirke til at sikre en reduktion i forbruget. Det vil bl.a. blive undersøgt om der er behov for, at myndighederne udmelder fælles standarder og funktionsspecifikationer omkring målerudskiftning, herunder klarlægges hvilke standarder der i givet fald er brug for. Hensigten er at sikre, at netvirksomheder, som af egen drift etablerer fjernaflæsning m.v., investerer i målerudstyr, som medvirker til at åbne og understøtte konkurrencen i markedet. Fjernkøling: En analyse af de teknologiske og samfundsøkonomiske perspektiver ved anvendelse af fjernkøling samt de reguleringsmæssige forhold omkring fjernkøling som et muligt alternativ til andre individuelle kølingsformer. Nye mere effektive energiteknologier Nøglen til at indfri den langsigtede vision om uafhængighed af fossile brændsler er, at vi udvikler nye teknologier, som kan billiggøre energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi. Det vil både understøtte en omkostningseffektiv indfrielse af de energipolitiske målsætninger og skabe grundlag for fremtidig dansk eksport og beskæftigelse. Udviklingen foregår i en række lande verden over, der har hver deres styrkepositioner. Danmark investerer allerede meget i udvikling og anvendelse af nye mere effektive energiteknologier, men vi skal blive endnu bedre til at omsætte og anvende ny viden, både den vi selv har i forvejen, og den vi kan opnå i tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere. 18

20 Regeringen vil derfor arbejde for, at forskningsindsatsen optimeres, så de bedste energiteknologier kan udvikles og bringes hele vejen frem til markedet i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Konkrete initiativer til fremme af mere effektive energiteknologier Regeringen foreslår: Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram: Oprettelse af et nyt statsligt finansieret forskningsprogram med hovedvægt på demonstration af energiteknologi og opbygning af internationalt konkurrencedygtige projektkonsortier med deltagelse af de bedste forskningskompetencer fra virksomheder og forskningsinstitutioner. Flere midler til energiforskning: De samlede investeringer i udvikling af ny energiteknologi skal øges. Staten er gået foran og har øget bevillingerne med midler fra globaliseringspuljen. Stigningen skal fortsættes og fra 2010 skal de samlede offentlige forskningsmidler være fordoblet, således at de udgør 1 mia. kr. årligt. De nye midler skal målrettes udvikling og demonstration inden for særligt o 2. generations bioethanol, eventuelt i sammenhæng med anden anvendelse af biomasse til energiformål o brint og brændselsceller til produktion af el og varme og senere hen til transport, samt o vindkraft, primært i relation til indpasning af flere havvindmølleparker, herunder nedbringelse af omkostningerne. o lavenergibygninger. Der skal udvikles bedre komponenter og løsninger, som væsentligt kan reducere ekstraomkostningerne ved lavenergibyggeri og energirigtige renoveringer. Udvikling af 2. generations biobrændstof til transport: Udviklingen i forbruget af olie til transport udgør et særligt problem i forhold til forsyningssikkerhed og drivhuseffekt. Der er allerede afsat midler til udvikling af 2. generations bioethanol. Denne indsats skal styrkes med henblik på at sikre, at der i Danmark kan etableres forsøgsanlæg i fuld skala. Formålet er at understøtte målsætningen om øget anvendelse af biobrændstof til transport. Fremme af brændselsceller: Der afsættes i mio. kr. til at fremme et konkret demonstrationsprojekt for brændselsceller. 19

21 En offensiv energiforskningsindsats Allerede i dag anvendes der betydelige midler på forskning og udvikling i energisektoren og mange danske teknologivirksomheder, energiselskaber og forskningsinstitutioner med helt fremme i udviklingen af en lang række nye teknologier. For at styrke indsatsen for udvikling af nye energiteknologier har regeringen afsat midler fra Globaliseringspuljen til etableringen et nyt program for Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP). Programmet skal i højere grad end tidligere have et kommercielt fokus. Hertil kommer det eksisterende Energiforskningsprogram og støtteprogrammer under Energinet.dk og Videnskabsministeriet (henholdsvis PSO og Det Strategiske Forskningsråd), samt Højteknologifonden, der får tilført øgede bevillinger frem mod 2010, og som også støtter projekter for nye energiteknologier. EUDP sigter på at optimere den samlede forskningsindsats, foruden at det med de ekstra midler bliver det muligt at efterkomme langt flere kvalificerede ansøgninger end hidtil, hvor erfaringsmæssigt kun ca. halvdelen af de fuldt støtteværdige projekter har kunnet støttes. Endvidere sikres mulighed for øget fokusering på demonstrationsfasen og dermed projekter med konkrete kommercielle perspektiver. Demonstrationsprojekter i stor skala evt. med integration i det eksisterende el- eller varmesystem er betydeligt dyrere end de forsknings- og udviklingsprojekter der typisk er støttet hidtil. Manglende mulighed for at prioritere demonstration udgør i dag en af de største barrierer for udviklingen af ny energiteknologi forud for en egentlig markedsmodning og kommercialisering. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogrammets fokus Forskning & Udvikling Demonstration & Afprøvning Produktudvikling Markedsintroduktion Ekspansion og eksport PSO og SFR Risikovillige investorer EUDP Det er regeringens ambition, at EUDP skal bidrage til at frembringe nye bærende drivkræfter i energisektoren. Det skal ske ved at støtte lovende projekter, der har passeret forskningsstadiet men endnu ikke er modne nok til at 20

22 tiltrække kommercielle investorer. Derfor satses der ved brug af konkurrencefremmende tildelingsprincipper på at udvikle de bedste energiteknologier gennem internationalt konkurrencedygtige projektkonsortier. I tråd med regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi vil regeringen samlet set satse på at støtte længerevarende projektforløb, hvor samspillet mellem private virksomheder, offentlige institutioner og universiteter styrkes og udnyttes optimalt. Danmark besidder i dag en række teknologiske styrkepositioner på energiområdet. Med en intensiveret forskningsindsats vil flere af disse på sigt være oplagte kandidater til at udvikle nøgleteknologier. Således er der også grundlag for, at dansk energiforskning på sigt kan skabe globale kommercielle succeser. Vindkraft Der er i 2006 etableret et offentligt-privat partnerskab for vindkraft med repræsentation fra branchen, forskningsinstitutionerne, myndighederne og brugerne. Partnerskabet peger på, at de langsigtede visioner for udviklingen af dansk vindenergi bl.a. er at: Danmark fortsat er verdens kompetencecentrum for vindenergiteknologi og vindenergiforskning, og at vindenergi kan produceres til konkurrencedygtige priser Målet er i 2010 at kunne bygge endnu mere driftsikre vindkraftværker, der er fuldt ud konkurrencedygtige med konventionelle kraftværker. Fra industriens side efterlyses især midler og muligheder til opstilling af demonstrations- og prototypevindmøller, således at Danmark fortsat kan anvendes som udstillingsvindue for vindmølleindustrien. Iværksættelsen af de danske havvindmølleparker er et væsentligt skridt i denne retning, som meget vel kan følges op med forskningsmidler samt med mulighed for demonstration på land. Brint og brændselsceller Der er i 2006 etableret et offentligt-privat partnerskab for brint og brændselsceller i Danmark. Det teknologiske stade for brint og brændselscelleanlæg er i dag, at det er muligt at bygge komplette anlæg baseret på flere forskellige brændselscelletyper. Ingen af disse er endnu så udviklede, at de fuldt ud kan konkurrere med traditionelle el- og varmeproduktionsanlæg på pris, levetid og energieffektivitet. I Danmark satses i første omgang på udvikling af brændselscelleteknologi med sigte på anvendelse hovedsagelig indenfor nicheområder (nødstrømsanlæg, gaf- 21

23 feltrucks og handikapkøretøjer etc.). Med tiden vil erfaringer herfra kunne anvendes til at udbrede anvendelsen til bl.a. kraftvarme- og transportområdet. En dansk satsning på udvikling af mikrokraftvarmeanlæg baseret på brint og brændselsceller er også sat i gang med udvikling og demonstration af effektive og konkurrencedygtige teknologier og systemer. Indsatsen skal i en overgangsfase baseres på naturgas som brændsel og senere hen vedvarende energi, og Danmark har mulighed for at blive blandt de bedste internationalt. Aktuelt er der planer om et demonstrationsprojekt for naturgasbaserede mikrokraftvarmesystemer baseret på danske brændselsceller. Parterne søger offentlig medfinansiering til projektet, der over en årrække skal bringe brændselsceller ind i private hjem til produktion af varme og el. Biobrændstof til transport Det er i dag teknisk muligt at fremstille små mængder af ethanol med den nye teknologi, og den grundlæggende procesteknologi er i flere lande udviklet og afprøvet i laboratorieskala og i større skala forsøgsanlæg. Udfordringen er at komme globalt først med en konkurrencedygtig fremstillingsøkonomi for 2. generationsteknologien i fuld-skala-anlæg. Ambitionen for det danske partnerskab er at samle alle primære aktører med henblik på at gennemføre den nødvendige udviklingsproces i et tæt samspil med det nye udviklingsprogram for 2. generations-bioethanol (under EUDP) og med henblik på efterfølgende kommercialisering. Den første milepæl for partnerskabet vil være at arbejde henimod og realisere et stor-skala demonstrationsanlæg i 2010 med anlægs- og driftsstøtte fra det nye bioethanolprogram. Hermed vil det statslige bioethanol-program samtidig have opfyldt sin mission. Herefter skal der arbejdes videre mod konkurrencedygtig produktion, som under gunstige omstændigheder forventes at kunne opnås indenfor yderligere 5-10 år. Lavenergibygninger I forbindelse med reduktion af energiforbruget i nye og eksisterende bygninger er der et betydeligt behov for en øget forsknings- og udviklingsindsats i forhold til energieffektive komponenter og samlede løsninger og ikke mindst demonstration af disse i praksis. Udover en reduktion af energiforbruget skal indsatsen have fokus på indeklima. Der er behov for at udvikle bedre komponenter og løsninger, som kan reducere ekstraomkostningerne ved lavenergibyggeri og energirigtige renoveringer væsentligt. Konkret skal indsatsen være med til at sikre: At energiforbruget i nye bygninger kan reduceres kraftigt samtidig med, at 22

24 der sikres et godt indeklima. Målsætningen er, at energiforbruget i løbet af år kan reduceres til 25 % af de nuværende krav. En sådan indsat skal ses i sammenhæng med de planlagte stramninger af energikravene i bygningsreglementet og være med til at sikre, at stramningen af kravene ikke betyder, at de energieffektive bygninger bliver væsentligt dyrere. At der gennem renovering af eksisterende bygninger over de næste år kan opnås en halvering af varmeforbruget til et rimeligt omkostningsniveau. Renoveringen skal tage hensyn til bygningernes arkitektoniske forhold og sikre en godt indeklima. Clean Coal (CO2 adskillelse og lagring) Lagring af CO2 i undergrunden er en mulighed for at reducere udledningen. Dette kræver, at CO2 adskilles fra røggassen eller brændslet, og at der findes egnede geologiske formationer, hvor den frigjorte CO2 kan lagres sikkert i undergrunden. I Danmark er en betydelig del af el-produktionen baseret på kulanvendelse, der desuden er en meget rigelig energiressource. Pga. klimaeffekten kan der dog være behov for udvikling af omkostningseffektive metoder til adskillelse og deponering af CO2 i undergrunden. Danmark er internationalt førende med hensyn til know-how inden for lagring af CO2. Danmark har siden 1999 deltaget i GESTCO (Geological Storage of CO2 from Combustion of Fossil Fuels) støttet under EU. GESTCO-projektet konkluderer, at der i Danmark er flere attraktive muligheder for lagring af CO2. Endvidere er der via et EU-projekt undersøgt muligheder for at lagre CO2 i undergrunden ved Kalundborg. Endelig er der ved DONG Energy s kraftværk i Esbjerg placeret et pilotanlæg for rensning af kulkraftrøg med efterfølgende lagring. Det Internationale Energi Agentur, IEA, konkluderer dog, at det først vil være økonomisk fordelagtigt at adskille og deponere CO2 i forbindelse med bygning af store nye kraftværker. IEA har netop beregnet, at adskillelse og deponering af CO2 vil betyde en merpris per kilowatt på ca øre. Danske beregninger tyder på, at omkostningen måske kan være op til det dobbelte. Effektiv indvinding af de danske olie- og gasforekomster En effektiv udnyttelse af de danske olie- og gasforekomster vil i en årrække fremover fortsat kunne bidrage til dansk vækst og velfærd og sikre en robust ramme for en glidende omstilling af energiforsyningen mod færre fossile brændsler. En stadig udvikling og anvendelse af teknologier, der øger indvindingsgraden, er en forudsætning for, at oliereserverne kan strække længere end år og gasreserverne længere end år, førend en gradvist stigende andel må importeres. 23

25 Danske olieselskaber har en styrkeposition inden for indvinding fra kalkfelter, og den erfaring er i stigende grad attraktiv i andre dele af Nordsøen og i andre regioner i verden, hvor danske selskaber allerede i dag opererer. Samtidig har effektive udbygnings- og driftskoncepter været en forudsætning for den danske Nordsøindvinding. Såvel de danske olieselskaber som de mange danske underleverandørvirksomheder er på den baggrund allerede i dag attraktive partnere i andre landes indvindingsvirksomhed og for andre grene af energibranchen nationalt og internationalt. Solceller Danmark har en række styrkepositioner indenfor solcelleområdet. Flere danske virksomheder er i globale førerpositioner indenfor hver deres nicheområde (bl.a. silicium og såkaldte vekselrettere til solceller). Virksomhederne er typisk underleverandører til større internationale virksomheder, som tilvirker de egentlige celler og solcellemoduler. Derudover er der i Danmark i de senere år udviklet koncepter for arkitektonisk design og bygningsintegrerede solcelleanlæg, som sammen med produktionsvirksomhederne udgør en lovende basis for udvikling og eksport, ikke mindst til det tyske marked, som i øjeblikket er i kraftig vækst. Endelig udgør elselskabernes engagement i solcelleområdet en dansk styrkeposition, som er blevet fremhævet i internationale evalueringer af den danske solcelleindsats. Øvrige teknologier Der arbejdes med udvikling af flere forskellige teknologier til udnyttelse af bølgekraft og der er i Danmark etableret en række forsøgsanlæg. De pågældende teknologier befinder sig endnu på et ret indledende udviklingsstadie, men kan på sigt vise sig at have et vist potentiale. Fjernkøling er en færdigudviklet teknologi, hvor udfordringen primært består i at vurdere dens udnyttelsesmuligheder og egnethed på det danske marked samt perspektiverne for eksport på baggrund af den stærke danske position inden for fjernvarmeproduktion. Fusionsenergi, som har et meget langsigtet perspektiv, er et særligt prioriteret område inden for EU's energiforskningsprogram, idet over halvdelen af midlerne herfra anvendes til at fremme et fælleseuropæisk forskningsprojekt om fusionsenergi. 24

26 Transportsektoren Transportsektorens energiforbrug udgør en særlig energipolitisk udfordring. Transportsektoren forbruger 60 pct. af den olie, der anvendes i Danmark og er i dag næsten 100 pct. afhængig af olie. Det gør især denne sektor sårbar. Samtidig findes der ingen enkle omstillingsmuligheder. I en situation med usikker forsyning og måske kraftigt svingende priser på olie og gas kan varme og el fremstilles med andre brændsler. Det gør sig ikke gældende for drivmidler til transportsektoren. Fraværet af vedvarende energikilder og kvoteregulering på transportområdet betyder også, at sektorens energiforbrug medfører betydelige CO2- udledninger. På den baggrund er der sund fornuft i at indlede en effektivisering og omstilling af transportsektorens energiforbrug. De mest omkostningseffektive tiltag på transportområdet kan kun gennemføres i EU-regi. EU s regler om det indre marked begrænser Danmarks muligheder for at gå enegang vedrørende fastsættelse af normer og standarder på transportområdet. Hertil kommer, at bilindustrien er global, og at rent danske initiativer i forhold til denne vil have en meget ringe effekt. EU har allerede indgået frivillige aftaler med bilindustrien om bilers energieffektivitet. Der bør arbejdes for, at disse aftaler skærpes eller alternativt følges op af regulering. Danmark har på den baggrund i sit EU-energiindspil En samlet energipolitik for Europa foreslået: Mere energieffektive biler. Krav om begrænsning af dæks rullemodstand. Øget energieffektivitet inden for sø- og lufttransport. Regeringen vil samtidig understøtte processen mod omstilling af transportsektorens energiforbrug gennem nationale initiativer. Konkrete nationale initiativer i transportsektoren Regeringen foreslår: Fremme af biobrændstoffer: Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. 25

27 Afgiftsfritagelse for brintbiler: Med henblik på at fremme en omstilling af transportsektorens energiforbrug fra fossile brændsler til alternative drivmidler, vil regeringen afgiftsfritage biler, der anvender brint som drivmiddel. Optimal udvikling af el- og gasinfrastrukturen Det er regeringens målsætning, at udviklingen i den samlede energiinfrastruktur skal følge principper, der generelt understøtter effektive og konkurrenceprægede energimarkeder. Derfor vil det være ambitionen, at nye infrastrukturtiltag sker på følgende præmisser: Stor markedsfleksibilitet og fri konkurrence både i Danmark og i samspillet med de øvrige nordiske og europæiske markeder Fastholdelse af forsyningssikkerhed Effektiv og miljørigtig anvendelse af produktions- og transmissionssystemet El-infrastrukturen El-infrastrukturen skal understøtte forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige elpriser og en effektiv og miljørigtig anvendelse af produktions- og transmissionssystemet. Dette skal sikres gennem effektiv, fri konkurrence. Indpasningen af en stigende mængde vindkraft og anden vedvarende energi ændrer kravene til elsystemet markant. Såvel storskala vindkraft som lokale teknologier til produktion af vedvarende energi - som mikrokraftvarme, brændselsceller og solceller - stiller krav til udformningen og styringen af såvel de lokale net som det overordnede transmissionsnet. Det stiller krav om veltilrettelagt udbygning af el-nettet. Et væsentligt element i den kommende planlægning vil være så vidt muligt at øge klarheden over, hvilke geografiske områder der kan udbygges med havmølleparker, hvor mange parker der vil være plads til i de enkelte områder, og eventuelt en prioriteret rækkefølge for de forskellige områder. Regeringen har i den forbindelse taget initiativ til at opdatere havvindmøllehandlingsplanen fra Analysearbejdet vil blive fremlagt af Energistyrelsen i begyndelsen af

28 Konkrete initiativer vedrørende el-infrastrukturen Regeringen vil sikre: At lokaliseringen af kommende havmølleparker fastlægges, så den langsigtede udbygning a f el-transmissionsnettet kan ske under hen- syntagen hertil. At el-infrastrukturen udbygges i takt med en øget vindmølleudbyg- ning, og hvor det i øvrigt er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Naturgas-infrastrukturen Med et marked for naturgas med handel på tværs af landegrænserne må forsyningssituationen ses i et bredere perspektiv, herunder geografisk tilgængelighed og infrastruktur frem for national egenproduktion. Med de kendte gasreserver i Nordsøen forudses Danmark at kunne få behov for import af naturgas fra omkring Inden for en årrække vil der derfor formentlig opstå behov for etablering af ny gasinfrastruktur med henblik på at opnå adgang til enten norske eller russiske gasreserver. Konkrete initiativer vedrørende gas-infrastrukturen Regeringen vil sikre: At der fortsat fokuseres på en effektiv indvinding af olie og gas. En nødvendi g udbygning af gasinfrastrukturen for at skabe adgang til gasreserver. Behovet forventes at opstå inden for en årrække, når den danske gasproduktion i Nordsøen klinger af. Opfølgning Regeringen vil løbende sikre, at de energipolitiske instrumenter er de mest omkostningseffektive både på kort og på langt sigt. Derfor vil regeringen løbende følge og måle de valgte instrumenters anvendelse og effekter. Det er vigtigt, at den nyeste viden og teknologi, som markedet og forskningen kan levere, inddrages i realiseringen af målsætningerne. Med afsæt i den styrkede indsats for forskning, udvikling og demonstration udarbejder transport- og energiministeren hvert fjerde år et beslutningsgrundlag for fremadrettede energipolitiske instrumenter. 27