VVM screening af vandindvindingsboringer og afgørelse om VVM-pligt

Transkript

1 Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Dato: Sagsnr.: 11/41802 Dok.løbenr.: /14 Sagsbehandler: Lone Marie Thomsen Direkte tlf.: VVM screening af vandindvindingsboringer og afgørelse om VVM-pligt VVM screening er foretaget i henhold til Lov om planlægning, nr. 587 af 27. maj 2013 Bekendtgørelse nr af 6. november 2014, Bek. om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Vejledning om VVM i planloven, 12. marts Basisoplysninger Bygygherre/Ansøger I/S Ravsted Vandværk v/formand Keld Christensen, Havstedvej 37, 6372 Bylderup-Bov Anlæg Vandindvindingsboringer til almen vandforsyning Ansøgningsdato Den 20. september 2012 Placering Ravsted Hovedgade 56, 6372 Bylderup-Bov Matr. nr. 210 Ravsted ejerlav, Ravsted AnlægsID Boringsnr. (DGU nr.) DGU nr , , , Borings beliggenhed DGU nr , , , matr. nr. 210 Ravsted ejerlav, Ravsted Indholdsfortegnelse: 1. Indledning/baggrund for sagen side Planmæssigt forhold side VVM screening side Sammenfatning og konklusion side Afgørelse side 07 Klagevejledning side 08 Bilag side Indledning/baggrund for sagen Ravsted Vandværk har den 20. september 2012 søgt om tilladelse til fornyet vandindvinding og øget indvindingsmængde. Årsagen til ansøgningen er at den eksisterende tilladelse meddelt den 11. november 1999 med administrativ forlængelse er udløbet. Der er 4 boringer til vandindvinding. VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det:

2 enten er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og der er tale om nyanlæg eller væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg eller er omfattet af VVM-bekendtgørelses bilag 2 og det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2-projekters miljøpåvirkning skal finde sted på grundlag af en screening ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. VVM-bekendtgørelsens bilag 3 er vist i skema 1 og 2. Den skematiske fremstilling giver et overblik over, hvilke miljø- og planmæssige kriterier der eventuelt kan udløse VVM-pligt. Skema 1 vedrører projektets karakteristika og geografiske placering. Skema 2 omfatter den potentielle miljøpåvirkning og angiver således om og hvordan projektet må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. VVM-screening af vandforsyningsboringer Vandforsyningsboringer er omfattet af bilag 2, jf. punkt nr.2c, dybdeboringer, vandforsyningsboringer i VVM-bekendtgørelsen. I vejledningen om VVM er det antaget at det i praksis er tale om dybdeboringer, når dybden er 10 meter eller mere. I overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3, stk. 2, har Aabenraa Kommune foretaget en vurdering af, hvorvidt boringen er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Vurderingen er foretaget som en screening i henhold til kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Som nævnt ovenfor, er anlæg og projekter angivet i bilag 2 VVM-pligtige, hvis det må antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. 2. Planmæssige forhold De planmæssige rammer og bestemmelser for området fremgår af: Vand og Naturplaner Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune Vandforsyningsplan for Aabenraa Kommune Projektet er i henhold til nævnte planer beliggende i landzone, men fremtidig byzone og i Kommuneplanramme B, blandet boligområde med tilhørende formål indenfor mindre erhvervsvirksomheder og servicemål. Området er ikke lokalplanlagt. Nærmeste nabo er et smede- og maskinværksted, et par parcelhuse og Ravstedbadet (svømmebad) og fritidscenter. Området er udpeget som område med almindelige drikkevandsinteresser og en del af forsyningsområdet for Ravsted Vandværk. [2]

3 3. VVM Screening Skema 1 er baseret på de kriterier i samlebekendtgørelsens bilag 3, som vedrører projektets karakteristika og geografiske placering. Den skematiske fremstilling giver et overblik over, hvilke miljø- og planmæssige aspekter der kan udløse VVM-pligt. Skemaet skal afklare, om der skal ske en nærmere stillingtagen til, hvorvidt en potentiel miljøpåvirkning er væsentlig. Skema 1: Kan anlægget få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2) 1. Anlæggets karakteristika a. Anlæggets dimensioner Ja Nej Beskrivelse af det vurderede og begrundelse for ja/nej X Ravsted Vandværk og boringerne DGU nr , , , er som ansøgt allerede eksisterende. Det er vertikale boringer af meget begrænset arealmæssig udbredelse, en overbygning (glasfiberlåg) til hver boring på ca. 2,5x1,5 meter. Indvindingsmængden er hævet fra m 3 /år i tidligere meddelt tilladelse til m 3 /år, og der indvindes ikke fra samme magasin som de øvrige vandindvindingsanlæg i området. Nærmeste vandindvindingsanlæg i forhold til Ravsted Vandværks fire boringer DGU nr (65,5 m dyb), (43 m dyb), (38 m dyb) (109 m dyb) er: b. Kumulation med andre projekter X DGU nr ca. 280 m syd (14 m dyb) markvanding DGU nr ca. 290 m syd (12,7 m dyb) markvanding Nærmeste almene vandværk er Fogderup Vandværk som ligger ca. 4 km nordøst (årlig indvindingstilladelse på m 3 ), Vollerup Vandværk ca. 4,7 km sydøst (årlig indvindingstilladelse på m 3 ) og Øster Højst Vandværk ca. 6,1 km vest (årlig indvindingstilladelse på m 3 ). c. Anvendelsen af naturressourcer: X Tilladelsen indebærer at nye tilladelser til grundvandsindvinding i nærområdet kan begrænses, medens eksisterende kan opretholdes. Den anvendte ressource er grundvand [3]

4 d. Affaldsproduktion: X e. Forurening og gener: X f. Risiko for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier X Der produceres ingen farlige stoffer i forbindelse med indvinding af grundvand fra boringerne DGU nr , , , Skyllevand fra behandlingsanlæg (lukkede trykfiltre) på vandværket ledes direkte til offentlig kloak. Det vurderes ud fra råvands analyserne at arsenindholdet i det afledte skyllevand ikke er problematisk. Anlægget er støjsvagt (4 stk. råvandspumper med start og stop) og der anvendes ingen farlige stoffer i forbindelse med indvinding af rent grundvand. Der vurderes ikke, at være væsentlig risiko for forurening og gener i forbindelse hermed. Der anvendes ingen farlige stoffer i forbindelse med indvindingen af rent grundvand og indvindingen sker ved anvendelse af 4 stk. råvandspumper. Der vurderes ikke at være væsentlig risiko for uheld i forbindelse hermed. [4]

5 Skema 1 forsat 2. Anlæggets placering. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af anlægget ja Ne j Beskrivelse af det vurderede og begrundelse for ja eller nej a. nuværende arealanvendelse: X Den eksisterende vandværksbygning og boringer ligger på en adskilt matrikel der ikke anvendes til andet formål end vandindvinding og vanddistribution til forbrugerne. b. naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området: c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: 1. Vådområder Sø Marsk Mose Vandløb X Vandressourcen i området vurderes at være tilstrækkelig stor til at indvinding kan tillades, og den forventes at reetablere sig ved indvindings ophør. Indvinding af grundvand i området vurderes ikke at påvirke grundvandets kemiske kvalitet væsentligt. X Nærmeste 3 beskyttet (bilag 2a): X Sø ca. 185 m, ca. 240 m og ca. 290 m nordøst og ca. 330 m vest X X Marsk ikke i nærheden Mose ca. 700 m nord Vandløb ca. 50 m nord og ca. 180 m øst (Rørlagt vandløb krydser matriklen med boringerne) (Eng ca. 275 m nord) (Overdrev ikke i nærheden) Der indvindes fra boringer med dybden meter overlejret med lerlag. Indvindingen fra boringerne vurderes ikke at påvirke søerne, vandløb eller den øvrige beskyttede natur væsentligt. Se endvidere nedenstående bemærkning. 2. kystområder x Området er ikke kystnært (ca. 18 km) 3. bjerg- og skovområder x Nærmeste fredskovsareal er beliggende ca. 360 m sydøst for boringsstedet. Det vurderes ikke at blive berørt. Se endvidere nedenstående bemærkning. 4. reservater og naturparker x Findes ikke i området 5. Vadehavsområdet x Ikke relevant 6. Områder, der er registreret, x Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF , , , Vurde- Mose ca. 6 km syd for de 4 boringer DGU nr. fuglebeskyttelsesområder og res ikke at blive berørt. habitatområder Se endvidere nedenstående bemærkning. 7. områder, hvor de fastsatte x De 4 boringer DGU nr , , [5]

6 miljøkvalitetsnormer allerede , ligger i boligområde i landzone (fremtidig byzone). er overskredet 8. tætbefolkede områder x De 4 boringer DGU nr , , , ligger i boligområde i landzone (fremtidig byzone) ikke tætbefolket område. 9. vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt x Boringsstederne ligger indenfor åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og søbeskyttelseslinjen. Nærmeste kirkebyggelinje ligger ca. 30 m nord for boringsstedet. Nærmeste fredet område er et kirkefredningsareal (Ravsted Kirke) ca. 240 m nord for boringsstedet. Nærmeste fredede sten- og jorddige ligger ca. 90 m nordøst for boringsstedet. (bilag 2b) Der er intet øvrigt i nærheden af boringsstederne. Indvindingen vurderes ikke at have væsentlig indflydelse herpå. Bemærkninger 2.c 1.Når afstanden til de berørte områder er > 300 m vurderes at indvindingen ikke vil påvirke området. Evt. VVM-pligt, hvis alle påvirkningsformer, der forudsætter en nærmere vurdering, inden der kan gives tilladelse til det pågældende anlægsprojekt, ikke er kendt på screeningstidspunktet. Da grundvandet indvindes fra et dybtliggende grundvandsmagasin og er velbeskyttet af et lerlag, menes indvindingen ikke at have væsentlige virkninger på miljøet. 2.c.3 Begrundelse som ovenfor. Evt. VVM-pligt, hvis anlægsprojekt forudsætter ophævelse af fredskovspligt 2.c.6 Evt. VVM-pligt, hvis anlægsprojektet kræver dispensation eller ophævelse af eksisterende fredning, eller kan påvirke et Natura-2000 område i en sådan grad, at det forudsætter udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til fugle og habitatdirektivet område. Efterfølgende vurderinger er baseret på de kriterier i VVM-bekendtgørelsens bilag 3, som vedrører kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning, og skal ses i relation til de kriterier, som er opstillet i skema 1 og navnlig under hensyn til kriterierne opstillet i skema 2. Skema 2 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Vurderes det, under hensyntagen til eventuelle påvirkninger udpeget i skema 1, at projektet kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i relation til påvirkningens: Omfang (geografisk område og antal personer, der berøres) Nej Punkt 1c Ja/Nej Grænseoverskridende karakter Grad og kompleksitet Sandsynlighed Nej Nej Nej [6]

7 Varighed, hyppighed og reversibilitet Nej Projektet medfører ikke væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen er gennemført i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 til bekendtgørelsen. 4. Bemærkninger fra hørte parter, organisationer m.v. Embedslægerne Syddanmark blev hørt i 2012, da der var konstateret BAM i råvandet (under grænseværdien). Der blev derfor i 2013 etableret en ny dyb boring (DGU nr ). 5. Sammenfatning og konklusion Aabenraa Kommune har på grundlag af projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning, vurderet de miljømæssige problemstillinger forbundet med projektet. På baggrund heraf er det Aabenraa Kommunes vurdering, at de projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor ikke er omfattet af VVM-pligt, jf. VVM-bekendtgørelsens bestemmelser. Screeningsresultatet kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Aabenraa Kommune for at få en vurdering. 6. Afgørelse Med henvisning til ovenstående VVM-screening er det vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter 5, skt. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse 587 af27. maj 2013 i medfør af Lov om planlægning. Kommunens afgørelse om VVM-pligt vil blive offentliggjort i Lokalavisen Aabenraa den 6. januar 2015, og afgørelsen kan påklages til miljø og naturklagenævnet, jf. klagevejledning. Venlig hilsen Lone Thomsen [7]

8 Klagevejledning Vedr. afgørelser om VVM-pligt Hvilke afgørelser kan påklages Afgørelser truffet i forbindelse med kommunens vurdering af, om et anlæg skal VVM vurderes eller ej, kan påklages til og Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens 58 stk. 1 nr. 4. Det er eksempelvis et retligt spørgsmål, om det pågældende anlæg er omfattet af VVM bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 27. december 2013, og om kommunens afgørelse i øvrigt opfylder kravene i bekendtgørelsen. Det er også et retligt spørgsmål, om kommunen har overholdt procedureregler samt forvaltningsretlige regler og principper. Hvem kan klage Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, miljøministeren samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens 59, stk. 1 og 2. Til hvem skal der klages Skriftlig klage indsendes pr. brev til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller pr. e-post til nmkn@nkn.dk. Du kan også klage via den digitale klageportal, som du finder på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Klagefrist Klagen skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort jf. planlovens 60. Offentliggørelse sker i uge 2/2015 i Lokalavisen Aabenraa og på kommunens hjemmeside, og klagen skal være Naturklagenævnet i hænde senest den 3. februar Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager klager Hvis der klages over afgørelsen, vil Natur- og Miljøklagenævnet umiddelbart efter klagefristens udløb rette henvendelse til ansøger. Klage over kommunens afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men udnyttelse af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Domstolsprøvelse Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. planlovens 62, stk. 1. Betaling Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnet behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når klagen er modtaget. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. [8]

9 Bilag 1 Anlæggets Dimensioner Anlæggets dimensioner: Boredybde: DGU nr ,5 meter DGU nr meter DGU nr meter DGU nr meter Filtersætning: DGU nr filtersat meter DGU nr filtersat meter DGU nr filtersat meter DGU nr filtersat meter Indvindingsmængde: m 3 /år Indvindingsmængde 54,5 m 3 /time (max. timeforbrug): Pumpetype: DGU nr SP30-3, ydelse 30 m 3 /h DGU nr SP30-3, ydelse 30 m 3 /h DGU nr SP46-5, ydelse 50 m 3 /h DGU nr SP46-5, ydelse 50 m 3 /h [9]

10 DGU nr DGU nr DGU nr a Ravsted DGU nr Ravsted Hovedgade Dato: Aabenraa Kommune m - KMS - COWI - Blominfo BILAG 2 Oversigtskort Ravsted Vandværk 7000h Mål: 1:500 Intitaler: lmth Havstedvej Kultur, 282 Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa

11 Geoteknisk Signaturforklaring Miljøboring Råstof Løgumklostervej Fogderupvej Sløjfet Vandboring Andet Ravsted Storegade Ukendt Eng Hede Mose Ravsted Kirke Ravsted Tværgade Ravsted Vandværk Overdrev Strandeng Ravsted Havstedvej Sø Beskyttede vandløb Meters Dato: Ravsted Hovedgade BILAG 3 Oversigtskort Ravsted Vandværk Mål: 1: Intitaler: lmth Aabenraa Kommune - KMS - COWI - Blominfo Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa