Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 1. rapport 2015

Transkript

1 Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 1. rapport 2015 Side 1 af 47

2 Indholdsfortegnelse Rapportopdeling... 4 Rapport... 4 Bilagsoversigt Rapport del Indledning... 5 Formålet med kontrollerne... 5 Benyttelse af DS/INSTA 800 og DS DS/INSTA DS Omfang... 9 Deltagere på kontrollerne Dansk Servicerådgivning Kontroltidspunkter Kontrollens forudsætninger Kontaktpersoner Varsling af kontroltidspunkt Antal Antal kontrollerede på de enkelte sygehuse OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Lokaleoversigt med fastsættelse af kvalitets- og hygiejneniveauer Udvælgelse af Metode til udførelse af kontrol Forhold om nuværende rengøring på de enkelte områder Ekstern leverandør eller eget personale Rengøringsassistenter og serviceassistenter Rengøringsmetodik Rengøringsstyringssystemer herunder kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer Side 2 af 47

3 Bygningernes stand og vedligeholdelse Løse ledninger, oprydning og ryddelighed Observationer af svigt hvor der kan være øvrigt personale, der foretager rengøringen Rapport del Sammenfatningen af kvaliteten for alle områder Godkendte og afviste på de enkelte områder og sygehuse Godkendte/afviste sygehuse DS/INSTA Godkendte/afviste sygehuse DS Godkendte/afviste områder DS/INSTA Godkendte/afviste område DS Godkendt eller afvist områder iht. til DS/INSTA Sammenligning med tidligere kontroller Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS/INSTA Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS/INSTA Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS Kvalitetsrapporter Opbygning af kvalitetsrapporterne Fokuspunkter - direkte rengøringsrelaterede Notat om gulve på Sønderborg Sygehus, afd. U22 og O Fokuspunkter - indirekte rengøringsrelaterede Kommentar fra Svendborg Sygehus Kommentar fra Patienthotellet, Odense Sygehus Rapport del Bilagsoversigt Bilag 1: Godkendte/afviste pr. område (DS/INSTA 800) Bilag 2: Godkendte/afviste pr. område (DS ) Bilag 3: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA800) Bilag 4: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS ) Bilag 5: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på kvalitetsniveauer (DS/INSTA800) Bilag 6: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på hygiejneniveauer (DS ) Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg (bemærk 315 skemaer) Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland (bemærk 200 skemaer) Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus (bemærk 200 skemaer) Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt (bemærk 200 skemaer) Side 3 af 47

4 Bilag 11: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS/INSTA 800) 47 Bilag 12: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS ) Rapportopdeling Nærværende rapport er opdelt i følgende dele: Rapport 1. Rapport del 1: Beskriver kontrollernes omfang, formål og procedurer. 2. Rapport del 2: Fælles sammenfatning af kontrollerne på alle områder. 3. Rapport del 3: Bilag 1 til 12. Bilagsoversigt Bilag 1: Godkendte/afviste pr. område (DS/INSTA 800) Bilag 2: Godkendte/afviste pr. område (DS ) Bilag 3: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA800) Bilag 4: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS ) Bilag 5: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på kvalitetsniveauer (DS/INSTA800) Bilag 6: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på hygiejneniveauer (DS ) Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt Bilag 11: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS/INSTA 800) Bilag 12: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS ) Side 4 af 47

5 1. Rapport del 1 Indledning Det er i besluttet at gennemføre ekstern audit af rengøringen på regionens hospitaler 2 gange årligt. har indgået aftale med Dansk Servicerådgivning om udførelse af disse audits. Det er endvidere aftalt, at kontrollerne gennemføres i foråret og efteråret 2015 som stikprøvekontroller under hensyntagen til følgende standarder: DS/INSTA 800:2012, Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet (i nærværende rapport benævnt DS/INSTA 800 ). DS :2014, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring (i nærværende rapport benævnt DS ). Dette er afrapporteringen i forbindelse med 1. halvår 2015 (forår). Alle kontrolskemaer er fremsendt i første version til det enkelte sygehus kontaktperson 1-7 dage efter kontrollens udførelse, således at der har været mulighed for straks at udføre korrigerende handlinger på de observerede svigt. Formålet med kontrollerne gennemfører den eksterne audit blandt andet med det formål at kunne bidrage til en ensartet kvalitetskontrol af rengøringsopgaverne på de somatiske sygehuse samt for at sikre, at der udføres en ekstern kvalitetskontrol på alle sygehusene. Side 5 af 47

6 Benyttelse af DS/INSTA 800 og DS Med det formål, at den eksterne audit skal sikre et så ensartet billede/en så ensartet vurdering af kvaliteten af rengøringen på sygehusene i som muligt, har Region Syddanmark valgt at benytte standarderne DS/INSTA 800 og DS DS/INSTA 800 DS/INSTA 800 er en fælles nordisk standard, der anvendes til at fastlægge og give en bedømmelse af rengøringskvaliteten ud fra et entydigt defineret kvalitetskrav. DS/INSTA 800 er udfaldsbaseret, hvilket vil sige, at den ikke er afhængig af de metoder, der anvendes. Den beskriver således resultatet efter endt rengøring. Ved at anvende DS/INSTA 800 mindskes risikoen for misforståelser mellem leverandører af rengøringsydelser og kunder. Det sker blandt andet ved, at måden, der kontrolleres og bedømmes på, er nøjagtigt beskrevet. Definitioner vedr. DS/INSTA 800 er beskrevet herefter. Kvalitetsniveauer: Lokalerne inddeles i kvalitetsniveau 1-5, hvor niveau 5 er som fx operationsstuer. Kvalitetsniveauer i nærværende rapport er forsynet med forbogstavet K. Objektgrupper: DS/INSTA 800 opdeler hele lokalet i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og lofter. De svigt, der bliver observeret, bliver omtalt som urenheder. Urenhedsgrupper: Urenheder opdeles i 2 urenhedsgrupper: Urenhedsgruppe 1 er affald og løst snavs, støv og pletter. Urenhedsgruppe 2 er fladsnavs. Fladesnavs er urenheder, der ikke har et afgrænset område, fx kalk, sæbefedt, våde gulve, striber efter fx aftørring på overflader m.m. Side 6 af 47

7 Samlinger: Urenheder der observeres i urenhedsgruppe 1, optælles i samlinger. En samling er et defineret afgrænset areal på 0,5 x 0,5 m. Urenheder, der optælles i urenhedsgruppe 2, angives i % af alle objektgruppens overflader. Lokalestørrelse og tilgængelighed: Når et lokale vurderes, er lokalestørrelsen af stor vigtighed, da lokalestørrelserne angiver, hvor mange urenheder der må være i et givent lokale. Der anvendes følgende 4 lokalestørrelser: Lokaler til og med 15 m 2 Lokaler større end 15 m 2 og op til 35 m 2 Lokaler større end 35 m 2 og op til 60 m 2 Lokaler større end 60 m 2 og op til 100 m 2 Ligeledes skelnes der mellem, om de observerede samlinger er på tilgængelige steder (Tg) eller svært tilgængelige steder (Stg). Når kontrollen er udført, optælles alle samlinger, og ud fra et skema 1 over total antal tilladte samlinger på de forskellige kvalitetsniveauer og i forskellige lokalestørrelser, kan det via et på forhånd fastlagt skema konstateres, hvorvidt lokalet er godkendt eller afvist. Der forefindes i standarden DS/INSTA 800 en nærmere definition af, hvad ovennævnte indbefatter 2. DS DS er en standard, der beskriver krav til rengøring af områder, hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme og dermed forårsage direkte eller indirekte smitte til og fra patienten. Definitioner vedr. DS er beskrevet herefter. 1 DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 4. Side DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit 3. Side 7-9. Side 7 af 47

8 Hygiejneniveauer: Lokalerne inddeles i hygiejneniveauer fra 1-5, hvor grad 5 er som fx operationsstuer. Hygiejneniveauer i nærværende rapport er forsynet med forbogstavet H. Risikopunkter: DS har 10 risikopunkter, der skal kontrolleres: 1. Belysning nær patient 2. Leje 3. Håndvask og armatur 4. Afskærmning 5. Anden sanitet 6. Greb 7. Bord 8. Stativer 9. Tekniske installationer nær patient 10. Øvrige tekniske installationer Risikofaktorer: Der kontrolleres efter følgende 3 risikofaktorer: humanbiologisk materiale (blod, ekskret, sekret) støv affald/løst snavs Hver lokaletype i de forskellige hygiejneniveauer har på hvert risikopunkt en risikograd. Risikograden angives som risikograd 1, 2 og 3. Det er angivet i tabeller 3 for hver hygiejneniveau, hvilke risikofaktorer der kan være i de forskellige lokaletyper, samt hvilken risikograd risikopunkterne har. Der forefindes i standarden DS en nærmere definition af, hvad ovennævnte indbefatter 4. 3 DS udgave Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Del 10. Krav til rengøring. Anneks A. Side Side 8 af 47

9 Skærpelser vedr. : I forbindelse med den foretagne kontrol, er det besluttet, at humanbiologisk materiale til enhver tid vil føre til en afvisning af lokalet, uagtet at det ikke observeres på 1 af de 10 risikopunkter. Omfang Efter aftale er følgende somatiske sygehuse udvalgt til kontrol: Område Navn/lokation Adresse Sygehus Lillebælt Kolding Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Fredericia Dronningensgade 97, 7000 Fredericia Give Agerbølvej 2B, 7323 Give Middelfart Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart Vejle Kabbeltoft 25, 7100 Vejle OUH Odense Odense Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Universitetshospital/ Odense, Patienthotel Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Svendborg Sygehus Svendborg Valdemarsgade 51, 5700 Svendborg Nyborg Vestergade 17, 5800 Nyborg Ringe Lindevej 5, 5750 Ringe Ærø Sygehusvejen 18, 5970 Ærøskøbing Sygehus Sønderjylland Sønderborg Sydvang 1, 6400 Sønderborg Tønder Carstensgade 6, 6270 Tønder Aabenraa Egelund 10, 6200 Aabenraa Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Regionshuset Nørregade, 6700 Esbjerg 4 DS udgave Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til rengøring. Afsnit 3. Side Side 9 af 47

10 Deltagere på kontrollerne Alle områder/sygehuse har til alle stikprøvekontroller stillet mandskab til rådighed således, at Dansk Servicerådgivning ikke på noget tidspunkt har foretaget stikprøvekontrollerne uden ledsager. Undtaget herfor er dog Esbjerg Sygehus, hvor Dansk Servicerådgivning har gennemført kontrollerne uden ledsager, dog med en tæt sideløbende dialog med rengøringsafdelingen, både før, under og efter kontrollerne. På nogle af sygehusene har rengøringsassistenterne/serviceassistenterne på de kontrollerede områder ligeledes deltaget. Dansk Servicerådgivning Dansk Servicerådgivning har på hovedparten af alle inspektionsenheder foretaget kvalitetskontrollerne med den samme konsulent: Konsulent og kvalitetskoordinator Pernille Bæk. Pernille Bæk er certificeret på vidensniveau 4 ved Dansk Standard i DS/INSTA 800. Endvidere har Pernille Bæk gennemført kursus i DS ved Dansk Standard. På Ærø Sygehus har Line Berggreen Jørgensen udført stikprøvekontrollerne. Line Berggreen Jørgensen er certificeret på vidensniveau 3 ved Dansk Standard i DS/INSTA 800 og har gennemført intern oplæring i DS Kontroltidspunkter Stikprøvekontrollerne er udført fra januar 2015 til april Side 10 af 47

11 Kontrollens forudsætninger I samarbejde med er der blevet fastsat en række forudsætninger for stikprøvekontrollerne. Kontaktpersoner har udmeldt til områdernes kontaktpersoner om de forestående kvalitetskontroller. har orienteret Dansk Servicerådgivning om, hvem der på de enkelte områder er kontaktperson. Dansk Servicerådgivning har henvendt sig til kontaktpersonerne for derigennem at orientere omkring kvalitetskontrollen og aftale nærmere omkring kontroldage og kontroltider. Varsling af kontroltidspunkt Kontaktpersonerne blev kontaktet 2-4 uger før kontrollerne blev udført. Det understreges for en god ordens skyld, at kontaktpersonerne udelukkende er blevet adviseret om dato/tidspunkt for kontrollerne, og altså ikke om hvilke afdelinger og stikprøven ville omfatte. Antal Der er for hvert af de 4 områder udtrukket et antal, der skal kontrolleres. For hvert område udtages der en samlet stikprøvestørrelse for alle sygehuse med et AQL 5 på 4,0%. AQL er i dette tilfælde anvendt til udvælgelse af stikprøvens størrelse. I DS/INSTA 800, 3. udgave fremgår det af tabel 5 6, hvor mange der skal kontrolleres (n=stikprøvestørrelsen) ud fra det samlede antal (N=partistørrelse). Ligeledes fremgår det af tabellens godkendelsestal (Ac) eller afvisningstal (Re), om stikprøvestørrelsen bliver godkendt eller afvist. 5 DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit Side DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 5. Side 22. Side 11 af 47

12 Nedenfor er anført de enkelte områders størrelse: Sygehus Lillebælt Partistørrelsen N Antal for alle 5 sygehuse Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus: Partistørrelsen N Antal for alle 6 sygehuse Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Sygehus Sønderjylland: Partistørrelsen N Antal for alle 5 sygehuse Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Sydvestjysk Sygehus: Partistørrelsen N Antal for alle 5 sygehuse Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Side 12 af 47

13 Antal kontrollerede på de enkelte sygehuse Fordelingen af indenfor de enkelte områder og kvalitetsniveauer kan ses herunder. OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Odense Odense - Patienthotel Svendborg Nyborg Ringe Ærø Sygehus Sønderjylland Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Åbenrå Tønder Sønderborg Sydvestjysk Sygehus Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Esbjerg Grindsted Regionshuset Side 13 af 47

14 Sygehus Lillebælt Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Kolding Give Middelfart Vejle Fredericia Af bilag 11 og 12 til nærværende rapport fremgår antallet af kontrollerede pr. lokaletype samt hvor mange, som er henholdsvis godkendt og afvist iht. de fastsatte kvalitetsniveauer (DS/INSTA 800) og hygiejneniveauer (DS ). Lokaleoversigt med fastsættelse af kvalitets- og hygiejneniveauer Der er i samarbejde med de lokale kontaktpersoner blevet udarbejdet en oversigt med en inddeling af alle lokaletyper i kvalitetsniveauer (K) og hygiejneniveauer (H). Denne oversigt er anvendt på alle sygehuse således, at kvaliteten er vurderet på et ensartet grundlag. Der er ved denne kontrol ikke foretaget ændringer i lokaleoversigten siden kontrollen i 1. halvår 2014 (forår). Side 14 af 47

15 Lokaletype Kvalitetsniveau Hygiejneniveau Afsnitskøkken/Køkken K4 H4 Autoklave K5 H5 Elevator K3 H2 Fødestue K5 H5 Gang, afdeling K4 H3 Gang, kontorområder K3 H2 Gang, kælder K3 H1 Hotelværelse K4 H3 Intensiv stue m. patient K4 H4 Intensivstue u. patient K5 H5 Kontor, ikke klinisk K3 H2 Kontor, klinisk (Sygeplejekontoret) K4 H3 Kopirum K3 K2 Kuvøsestue K5 H5 Linnedrum K4 H4 Lægevask K4 H4 Medicinrum K4 H4 Mælkekøkken K5 H5 Møde - administrative afdelinger K3 H2 Møde - konference på afdelinger K3 H2 Omklædning, patienter K4 H3 Operationsstue K5 H5 Opholdsrum, patienter K4 H3 Opholdsrum, personale K4 H3 Opvågning K4 H4 Personalegarderobe K4 H3 Personalekøkken K4 H4 Rent rum/rent depot K4 H4 Sengestue K4 H3 Skyllerum K4 H4 Side 15 af 47

16 Lokaletype Kvalitetsniveau Hygiejneniveau Spisestue, patienter K4 H4 Steril depot K5 H5 Toilet K4 H4 Toilet/bad K4 H4 Trappe- hovedtrapper K3 H2 Trapper - sekundær K3 H1 Træningsrum K4 H3 Undersøgelsesrum invasive procedurer - dialysestuer, K4 H4 donerrum, kemostuer, behandlingsrum m.m. Undersøgelsesrum noninvasive procedurer K3 H3 Vagtværelse K3 H3 Venteværelse K4 H3 Der er i videst muligt omfang udført kontrol af ovennævnte, men da der på alle sygehusene anvendes mange forskellige betegnelser, og der på nogle lokaletyper er forskellige anvendelser, er der taget højde for dette på kontrollerne. Derfor kan det ikke udelukkes, at der er udført kontrol på andre end ovenfor anførte. I sådanne tilfælde er kvalitetsprofil og hygiejneprofil blevet drøftet i kontrolgruppen. Ligeledes er der for fx alle undersøgelsesrum mange forskellige betegnelser på sygehusene. Når et undersøgelsesrum kontrolleres, er der ligeledes taget højde for, hvilken type af undersøgelse, der udføres (invasive eller noninvasive procedurer). Alle undersøgelsesrum er i afrapporteringen benævnt undersøgelsesrum, men i bemærkningsfeltet vil der blive anført den lokale betegnelse. Hvis ikke der umiddelbart kan skelnes mellem noninvasive og invasive undersøgelsesrum, er der taget udgangspunkt i, om der i lokalet er en gul spand til affald for indgreb. Udvælgelse af Det er Dansk Servicerådgivning - og udelukkende Dansk Servicerådgivning - der har udvalgt de specifikke, der er blevet kontrolleret. Kontaktpersonerne har på intet tidspunkt været orienteret om, hvilke der skulle kontrolleres. Side 16 af 47

17 Fordelingen af stikprøverne sigter mod en hensigtsmæssig og forholdsmæssig fordeling af af forskellig type, kvalitetsniveau og hygiejneniveau med primært fokus på de patientnære områder. Eksempelvis har afsnit med K5 (operationsgange og fødegange og nogle områder med sterildepoter) altid indgået i stikprøven. Endvidere bestræber Dansk Servicerådgivning sig i videst muligt omfang på at både kontrollere nye /afsnit (altså afsnit som ikke indgik i den foregående stikprøve) samt /afsnit, som også tidligere har indgået i stikprøven. Der er ikke udført kontroller i, hvor håndværkere arbejder. Hvis der er observeret besmudsning efter håndværkere (af nyere karakter), er dette noteret, men det indgår ikke i bedømmelsen. Metode til udførelse af kontrol Alle kvalitetskontroller blev indledt med et orienterende formøde med alle deltagere på kontrollen, hvor bl.a. kontrollen, dens hensigt og måde at blive gennemført på/udførelsesmetode blev gennemgået. Endvidere har Dansk Servicerådgivning på de orienterende formøder udbedt sig fakta vedr. tidsbindinger og tilgængelig til anvendelse i forbindelse med konsulentens planlægning af stikprøvekontrollerne. Dansk Servicerådgivning gennemførte herefter visuelle stikprøvekontroller af den udførte rengøring i hvert enkelt af de af Dansk Servicerådgivning udvalgte. Det/de evt. observerede snavs/urenheder er blevet vurderet i henhold til såvel DS/INSTA 800 og DS Alle samlinger (urenheder) er blevet registreret i henhold til DS/INSTA 800 i inspektionsskemaerne for det enkelte lokale i kvalitetsrapporten. Det er ligeledes på samme måde registreret, hvorvidt rengøringen levede op til kravene i DS Side 17 af 47

18 Kontrollerne er foretaget efter de i DS/INSTA 800s opsatte krav, hvilket vil sige normal færden i ne og ved visuel kontrol. 7 I enkelte tvivlstilfælde er der anvendt en klud af kontaktpersonen for derved at fastslå, om samlinger på det observerede objekt kunne fjernes. Ved tvivl om samlinger i højden er der en del steder anvendt en finger for at fastslå, om der er urenheder. Når der har været anvendt en finger, har fingeren maksimalt kørt max. 2 centimeter på overfladen. Dette er ligeledes altid gjort i overensstemmelse med de øvrige deltagere på kontrollen. Som udgangspunkt er ne kontrolleret efter endt rengøring. Grundet høj belastning og brug af ne er nogle kontrolleret, inden rengøringen er udført, eller noget tid efter rengøringen er udført. Dette blev der på kontrollerne taget højde for. Det skal dog nævnes, at alle i kvalitetsniveau 5 er kontrolleret efter endt rengøring, og inden lokalet er taget i brug. Alle observerede svigt er på kvalitetskontrollerne sagt højt, og der har ikke været uenighed om de observerede svigt. Der er på kontrollerne ikke taget hensyn til det enkelte sygehus nuværende aftalegrundlag (herunder aftaler om rengøringsniveau, rengøringsindsats, rengøringsdage, rengøringsmetodik eller rengøringsfrekvens). Ligeledes er der på kvalitetskontrollerne ikke taget hensyn til, hvilke kvalitetsniveauer eller hygiejneniveauer de enkelte sygehuse har sat deres til. Der er udelukkende kontrolleret på baggrund af de kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, der er opstillet til brug ved denne kontrol, for alle bygninger (jf. side 15 og 16 i denne rapport). Bygningsmæssige udfordringer/vedligeholdelse der er fremkommet grundet defekte overflader eller nedslidt materiale og som har betydning for den totale rengøringsoplevelse, men som ikke ved rengøring kan fjernes, er ikke noteret som et svigt, men i bemærkningsfeltet. 7 DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit Side 18. Side 18 af 47

19 Bygningsskader, misfarvninger, farvestoffer, kemiskader, misligholdte fuger, nedslidning af overflader, skrabemærker, snavs i udluftningsriste der skal fjernes af teknisk personale, nedslidte stofmøbler, belægningsskader på armaturer eller sanitære installationer, taperester, huller, sorte fuger fra skimmel, fastsiddende pletter, rust, pletter, mug, støv på planter m.m. er ligeledes ikke noteret som et svigt men i bemærkningsfeltet. Svigt på observerede objekter, der ikke rengøres af rengøringspersonalet. Dette er fx svigt observeret på indvendige ventilationer i loft og vægge, indvendige vinger på bordventilationer, anæstesiudstyr og røntgenapparatur noteres i bemærkningsfeltet. Forhold om nuværende rengøring på de enkelte områder Der er på de forskellige sygehuse stor forskel på, hvorledes rengøringsopgaver varetages. Der er ikke taget hensyn til dette i denne kontrolrapport. Grunden til dette er et ønske om at vurdere alle ens og så objektivt som muligt. Nedenstående beskriver nogle af de forhold, der er observeret/konstateret. Side 19 af 47

20 Ekstern leverandør eller eget personale Der er udført kontrol på 17 sygehuse/enheder. Ud af de 17 sygehuse/enheder er der rengøring med eget personale på de 10 enheder og rengøring udliciteret til eksterne rengøringsleverandører på 7 enheder. Område Sygehus Ekstern leverandør eller eget personale Sygehus Lillebælt Kolding Ekstern leverandør Fredericia Ekstern leverandør Give Eget personale Middelfart Ekstern leverandør Vejle Eget personale OUH Odense Odense Eget personale Universitetshospital/ Odense - Patienthotellet Eget personale Svendborg Sygehus Svendborg Eget personale Nyborg Eget personale Ringe Eget personale Ærø Eget personale Sygehus Sønderjylland Sønderborg Ekstern leverandør Tønder Ekstern leverandør Aabenraa Ekstern leverandør Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Eget personale Grindsted Eget personale Regionshuset Eget personale Rengøringsassistenter og serviceassistenter Der er på nogle af sygehusene (eksempelvis Odense og Esbjerg) serviceassistenter. Serviceassistenter arbejder på afdelingerne med andre opgaver end rengøring, fx kørsel af patienter. Dette kan give afbræk i den planlagte hverdag, hvis fx der midt i en rengøring af en stue skal køres en patient af sted til undersøgelse. Side 20 af 47

21 Rengøringsmetodik Der anvendes forskellige metodikker til rengøringen af de forskellige overflader på de enkelte sygehuse. Det enkelte sygehus har typisk fundet de metodikker, der passer bedst til deres overflader, brug og belastning af ne. Der kan nogle steder være opstået rengøringssvigt grundet skift af metodikker. Rengøringsstyringssystemer herunder kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer Den oversigt, der er udarbejdet med kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, og som er anvendt i forbindelse med denne kvalitetskontrol, er ikke nødvendigvis et spejl af de kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, der arbejdes ud fra på de enkelte sygehuse. Den anvendte oversigt er en liste, der er udarbejdet til denne kvalitetskontrol, i samarbejde med de enkelte kontaktpersoner, med udgangspunkt i DS/INSTA 800 og DS , for at give et ensartet billede af alle sygehuse (Jf. side 15 og 16 i denne rapport). De enkelte områder/sygehuse arbejder alle med individuelle rengøringssystemer. Det er ikke alle sygehuse, der arbejder efter kvalitetsmålingssystemet DS/INSTA 800. I stedet for kan der fx arbejdes efter indsatsbaseret rengøring eller hygiejneniveauer, hvor der er fastsat ugedage, hvor der skal udføres grundig rengøring uanset brug og belastning af lokalet, eller der kan arbejdes med en blanding af udfalds- og indsatsbaseret rengøring eller et helt tredje system. Bygningernes stand og vedligeholdelse Der er stor forskel på de enkelte bygningers stand for så vidt angår den bygningsmæssige vedligeholdelse. Det har en klar betydning for rengøringen, om bygningerne er nye, om det materiale, der er anvendt til bygningen og til inventarobjekterne fordrer en nem eller vanskelig rengøring, om indretningen er rengøringsmæssig hensigtsmæssig m.m. På de sygehuse, der står overfor hel eller delvis nedlukning, kan kvaliteten af rengøringen være påvirket af dette forhold. Dette kan skyldes dels manglende vedligehold af bygningerne, men også de menneskelige udfordringer, der er, når ens arbejdsplads skal lukke eller flytte. Løse ledninger, oprydning og ryddelighed På primært kontorer, opholdsrum, samtalerum m.m. kan der ligge løse ledninger på gulve, borde m.m. Løse ledninger kan forringe rengøringskvaliteten og udgøre en vis sikkerhedsmæssig risiko. Side 21 af 47

22 En række steder var der ligeledes ikke ryddeligt og svært at komme til for rengøringspersonalet (manglende rengøringsparathed). Det skal for en god ordens skyld påpeges, at problemerne omkring løse ledninger og ryddelighed også er observeret på tidligere udførte kontroller. Svigt/samlinger i medfør af ovenstående er ikke medtaget i kvalitetsvurderingerne. Observationer af svigt hvor der kan være øvrigt personale, der foretager rengøringen Der er enkelte steder observeret svigt, som ifølge kontaktpersonerne skal udføres af andre faggrupper, fx sygeplejerske, sygehjælpere, teknisk personale m.m. Disse svigt er primært svigt på rengøringen af sengestel og lejer, vugger, indvendige ventilationer i loft og vægge, anæstesiudstyr, rulleborde, madvogne, liftsystemer, børnemøbler, indvendige bordventilationer, træningsudstyr og røntgenapparatur. I denne rapport er svigt på sengestel og lejer, vugger, sengeborde, liftsystemer, børnemøbler og træningsudstyr medtaget, uagtet at det ikke rengøres af rengøringspersonalet. Svigt på indvendige ventilationer i loft og vægge, anæstesiudstyr, rulleborde, madvogne og røntgenapparatur er ikke medtaget i denne rapport. Dansk Servicerådgivning har noteret dette i bemærkningsfeltet på kontrolskemaerne vedr. de enkelte udtagne (se bilag 7). Side 22 af 47

23 2. Rapport del 2 Sammenfatningen af kvaliteten for alle områder Denne del af rapporten er en sammenfatning af kvaliteten for alle de kontrollerede områder. Godkendte og afviste på de enkelte områder og sygehuse Nedenfor er en skematisk oversigt over, hvor mange der er godkendt og afvist på henholdsvis DS/INSTA 800 og DS DS/INSTA 800 DS Område Lokation/ Sygehus Antal godkendte Antal afviste Antal godkendte Antal afviste Sygehus Lillebælt Kolding Fredericia Give Middelfart Vejle OUH Odense Odense Universitetshospital Odense, /Svendborg Sygehus Patienthotel Svendborg Nyborg Ringe Sygehus Sønderjylland Ærø Sønderborg Tønder Aabenraa Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Grindsted Regionshuset Et lokale kan godt godkendes på DS/INSTA 800, men afvises på DS og omvendt. Det, der er gældende, er, hvor de observerede svigt forefindes, antallet af svigt der observeres, og om det er svigt, som er omfattet af risikopunkterne i henhold til DS Side 23 af 47

24 Godkendte/afviste sygehuse DS/INSTA 800 Der er i alt kontrolleret 915. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS/INSTA 800. DS/INSTA 800 Område Sygehus Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt Kolding ,00 Fredericia ,00 Give ,00 Middelfart ,00 Vejle ,00 OUH Odense Universitetshospital /Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Odense ,95 Odense, Patienthotel 95,45 Svendborg ,06 Nyborg ,00 Ringe ,57 Ærø ,00 Sønderborg ,25 Tønder ,00 Aabenraa ,83 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ,72 Grindsted ,00 Regionshuset ,00 Side 24 af 47

25 Figur 1: Fordeling af godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA 800) Vejle Middelfart Give Fredericia Kolding Regionshuset Grindsted Esbjerg Aabenraa Tønder Sønderborg Ærø Ringe Nyborg Svendborg Odense patienthotel Odense 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 25 af 47

26 Godkendte/afviste sygehuse DS Der er i alt kontrolleret 915. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS DS Område Sygehus Antal godkendte Antal afviste I alt kontrolleret Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt Kolding ,00 Fredericia ,00 Give ,75 Middelfart ,65 Vejle ,00 OUH Odense Odense ,95 Universitetshospital Odense, ,36 /Svendborg Sygehus Patienthotel Svendborg ,06 Nyborg ,00 Ringe ,71 Sygehus Sønderjylland Ærø ,00 Sønderborg ,25 Tønder ,00 Aabenraa ,42 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ,63 Grindsted ,50 Regionshuset ,00 Side 26 af 47

27 Figur 2: Procentvis fordeling af godkendte og afviste pr. sygehus (DS ) Vejle Middelfart Give Fredericia Kolding Regionshuset Grindsted Esbjerg Aabenraa Tønder Sønderborg Ærø Ringe Nyborg Svendborg Odense patienthotel Odense 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godkendt Afvist Side 27 af 47

28 Godkendte/afviste områder DS/INSTA 800 Der er i alt kontrolleret 915 på de 4 områder. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS/INSTA 800. Område DS/INSTA 800 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Sygehus Lillebælt ,50 Godkendelsesprocent OUH Odense ,97 Universitetshospital/ Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland ,00 Sydvestjysk Sygehus ,50 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3: Fordeling af godkendte og afviste pr. område (DS/INSTA 800) OUH/Svendborg Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Afvist Godkendt Side 28 af 47

29 Godkendte/afviste område DS Der er i alt kontrolleret 915 på de 4 områder. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS DS Område Antal godkendte Antal afviste I alt kontrolleret Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt ,50 OUH Odense ,65 Universitetshospital/ Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland ,00 Sydvestjysk Sygehus ,50 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4: Fordeling af godkendte og afviste pr. område (DS ) OUH/Svendborg Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Afvist Godkendt Side 29 af 47

30 Godkendt eller afvist områder iht. til DS/INSTA 800 Ifølge DS/INSTA 800, 3. udgave, tabel 5, blev der for hvert af de 4 områder udtrukket en stikprøvestørrelse (n) ud fra partistørrelsen (N). Af tabellen fremgår det, om stikprøvestørrelsen (n) er godkendt eller afvist ud fra tabellens godkendelsestal (Ac) eller afvisningstal (Re). 8 Sygehus Lillebælt Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse Antal afviste 3 Stikprøveplanen er Godkendt OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 6 sygehuse Antal afviste 19 Stikprøveplanen er Godkendt 8 DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 5. Side 22. Side 30 af 47

31 Sygehus Sønderjylland: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse Antal afviste 8 Stikprøveplanen er Godkendt Sydvestjysk Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse Antal afviste 13 Stikprøveplanen er Godkendt Side 31 af 47

32 Sammenligning med tidligere kontroller I følgende er der opsat sammenligninger af godkendte og afviste på de enkelte sygehuse, i forhold til kontrollerne i 2013, 2014 og Det skal nævnes, at der er sket ændringer i nogle af kvalitetsniveauerne og hygiejneniveauerne på de enkelte lokaletyper fra 2013 til 2014, hvorfor dette kan have indflydelse på en direkte sammenligning. Side 32 af 47

33 Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS/INSTA Godkendelses-% 2013 Godkendelses-% 1. halvår 2014 Godkendelses-% 2. halvår 2014 Godkendelses-% 1. halvår 2015 Side 33 af 47

34 Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS Godkendelses-% 2013 Godkendelses-% 1. halvår 2014 Godkendelses-% 2. halvår 2014 Godkendelses-% 1. halvår 2015 Side 34 af 47

35 Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS/INSTA 800 DS/INSTA halvår 2015 DS/INSTA halvår 2014 DS/INSTA halvår 2014 DS/INSTA Område Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Sygehus Lillebælt , , , ,50 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland , , , , , , , ,50 Sydvestjysk Sygehus , , , ,50 Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS DS halvår 2015 DS halvår 2014 DS halvår 2014 DS Område Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Antal godkendte Antal afviste Stikprøvestørrelse Godkendelses-% Sygehus Lillebælt , , , ,50 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland , , , , , , , ,50 Sydvestjysk Sygehus , , , ,50 Side 35 af 47

36 Kvalitetsrapporter Der er udarbejdet detaljerede kvalitetsrapporter for alle, der er kontrolleret, hvori det kan ses, hvilke svigt der er observeret, hvor mange svigt og hvilke urenhedstyper, der er observeret på de enkelte objektgrupper. Derudover kan der specifikt ses, hvilke der godkendes og afvises på henholdsvis DS/INSTA 800 og DS Alle kvalitetsrapporter er udsendt i første version indenfor 1-7 dage efter kontrollen er afsluttet, således at der hurtigt kunne blive udført en korrigerende handling på de observeret svigt. Det skal dog nævnes, at de skemaer der blev udsendt til de områdeansvarlige 1-7 dage efter kontrollernes udførelse, var skemaer i version 1 eller 2 (kladde), hvilket vil sige før Dansk Servicerådgivnings interne korrektur. Skemaer i denne rapport er version 3 af. Version 3, er den endelige version efter Dansk Servicerådgivnings interne korrektur. Disse fremsendes direkte til de enkelte områdeansvarlige af Dansk Servicerådgivning, samtidig med at denne rapport afleveres. Kvalitetsrapporterne kan ses i bilag Bilagsfordelingen er som følgende: Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt Opbygning af kvalitetsrapporterne Kvalitetsrapporterne skal læses på følgende måde: I den øverste del, der er markeret med en lyserød overskrift, findes information om område, lokaletype, lokalestørrelse, lokalenummer og kontroldato. Midterste del, der er markeret med blå overskrift, er de observationer, der er gjort på DS/INSTA 800. Her ses hvilket kvalitetsniveau lokalet har samt antal af samlinger indenfor de enkelte Side 36 af 47

37 objektgrupper fordelt på de forskellige urenhedstyper. Endvidere kan det aflæses, hvilke svigt der er observeret. De observerede svigt tælles sammen i de lyseblå felter, og i de mørkeblå felter kan det aflæses hvilket kvalitetsniveau den enkelte objektgruppe er placeret i. Er et af niveauerne under lokalets kvalitetsniveau, afvises lokalet. Helt nederst på siden kan det ses, om lokalet er afvist eller godkendt for DS/INSTA 800. Nederste del, der er markeret med grøn overskrift, er de observationer der er gjort på DS Er der observeret svigt på et af de 10 kritiske styringspunkter, er det markeret i skemaet. Der er indsat risikograder og efter tabellen til højre, er det vurderet, om lokalet er godkendt eller afvist. Dette ses ved et ja eller nej i den grønne kolonne hygiejneniveau godkendt. Er der ikke indsat svigt, er der ikke observeret svigt på DS I disse tilfælde er kolonnen hygiejneniveau godkendt altså blank. Det kan ligeledes helt nederst på siden ses, om lokalet er afvist eller godkendt for DS , samt de bemærkninger der måtte være til lokalet. Fokuspunkter - direkte rengøringsrelaterede Som udgangspunkt kan der på alle kontrolskemaer pr. lokale aflæses, hvor der på de enkelte sygehuse skal gøres en indsats for at forbedre kvaliteten. Inden for samme bygning kan der være stor forskel. Nogle områder har ingen svigt af betydning, mens andre områder har mange svigt, som har betydning for rengøringskvaliteten og hygiejnen. Da alle kontrolskemaer er udsendt i første version inden for 1-7 dage efter kontrollen er blevet udført, har de enkelte sygehuse haft mulighed for straks at foretage en korrigerende handling Det skal dog tilrådes, at de enkelte sygehuse endnu engang gennemgår kontrolskemaerne pr. lokale og får fastsat en handleplan for, hvorledes der sker en genopretning, og hvad der skal sættes ind af ressourcer (andre metodikker, oplæring, redskaber, ledelse, tid, andre Side 37 af 47

38 rengøringsprogrammer, uddannelse m.m.) for i videst mulig omfang at undgå, at de samme svigt gentages. Notat om gulve på Sønderborg Sygehus, afd. U22 og O24 Observationer i forbindelse med kvalitetskontrol af Sønderborg Sygehus d. 28. april Kontrolgruppen bestod af Helle Lausten (projektchef Sygehus Sønderjylland) og Ulla Olesen (Elite Miljø). På kontrollen blev der på afsnit U22 og O24 observeret gulve på sengestuer, som ikke fremstod pæne i overflade. Disse observationer er ligeledes observeret på andre kontroller. Der blev drøftet de forskellige tiltag, som Elite Miljø igennem de sidste år har gjort for at rette gulvene op, dog uden resultat. Det blev aftalt, at Elite Miljø igen prøver en række forskellige muligheder, samt at de får en ekstern ekspert til at arbejde med gulvene. Elite Miljø underretter løbende Helle Lausten om status på denne proces. Det skal nævnes, at gulvene er af en ældre dato, og de kan være ødelagt i overfladen af forkert behandling igennem tiden. Afsnittene har været, og den ene er stadig urologisk afsnit, og det kan tænkes, at der engang er blevet brugt et middel for at fjerne lugtgener. Da Helle Lausten var enig i, at Elite Miljø har prøvet flere muligheder igennem de sidste par år for at rette gulvene op, medtages disse observationer ikke i nærværende rapport. Til næste kontrolrunde, bedes Sygehus Sønderjylland oplyse om status på ovenstående problematik. Side 38 af 47

39 Fokuspunkter - indirekte rengøringsrelaterede Meget generelt kan der opsættes fokuspunkter, som alle sygehuse bør have øget opmærksomhed på: Det skal for en god ordens skyld påpeges, at en række af observationerne er gentagelser af observationer på tidligere gennemførte stikprøvekontroller. Papkasser til handsker: I, hvor der anvendes handsker og der hænger kasser med handsker, observeres der ofte støv på disse papkasser, specielt i hvor handsker ikke anvendes ofte. Endvidere anvendes papkasserne mange steder til ophæng for instrumenter eller til opbevaringshylder for diverse ting. Håndsprit: Håndsprit kan ødelægge overflader under og omkring de dispensere, hvori håndspritten er placeret. Det anbefales, at der sættes plader eller skåle op således, at overfladerne ikke ødelægges ved evt. spild. Løse ledninger: Det anbefales, at løse ledninger sættes op således, at det ikke udgør en sikkerhedsmæssig fare for rengøringsassistenterne samt muliggør en bedre rengøring. Ligeledes samles der ofte større støvophobninger i ledninger, som nemt hvirvles rundt på gulvet ved fx gennemtræk. Svag belysning: I nogle er belysningen meget svag, hvilket medfører, at rengøringen ikke kan udføres tilfredsstillende. Møbleringsgrad, indretning og materialevalg I nogle er møbleringsgraden så tæt, at det besværliggør rengøringen. Ligeledes kan nogle møbler være så uhensigtsmæssigt placeret, at rengøringen ikke kan foretages eller besværliggøres, fx placering af borde og senge foran vindueskarme. På børneafdelingen på Kolding Sygehus og Aabenraa Sygehus er sengene meget store og står placeret lige opad vindueskarmene. Materialevalget på nogle møbler er ikke rengøringsvenligt. Fremadrettet bør der indtænkes rengøringsvenlige overflader ved nyanskaffelser af møbler, m.m. Side 39 af 47

40 Gulvtæpper: Der er på enkelte sygehuse tæpper i som opholdsrum og patientrelaterede kontorer. Ifølge DS må der ikke rengøres med støvsuger i med hygiejneniveau H3, H4 og H5, hvilket i så fald resulterer i, at gulvet ikke kan rengøres på tilfredsstillende vis. Rengøring af lejer: Det skal koordineres og fastlægges, hvilke faggrupper der rengør de lejer, som ikke rengøres af rengøringspersonalet. Aftalerne skal være helt klare og fastlagte, evt. skriftlig dokumenteret. Dette gælder endvidere rengøring indvendigt af vægpusleborde på toiletter. Rengøring af anæstesiudstyr og udstyr på intensivstuer: Al anæstesiudstyr rengøres af anæstesipersonalet. Der observeres nogle steder pletter og støv på disse apparaturer. På intensivstuer på Esbjerg Sygehus blev der under plader på apparatursøjler observeret pletter, løst snavs og til tider væsker. Rust og afskalning på inventar: Der observeres en del slidte og rustne hjul på rulleborde, stativer, affaldsspande, skamler m.m. Disse blev primært observeret på operationsstuer. Ligeledes var der stativer og gardinstænger som var afskallede i overfladen. På nye afsnit er der ofte medbragt udstyr af ældre dato, som har rust på hjul m.m. Rust og afskalning kan hindre en korrekt rengøring, da fladerne er ujævne og der i disse ujævnheder kan gemme sig snavs. Slidte overflader: Der blev på de fleste sygehuse observeret slidte overflader, slidte sanitære installationer og radiatorer. Disse blev observeret på alle lokaletyper, men primært i bygninger af ældre dato. Endvidere er der mange steder observeret striber og pletter i vægoverflader, som ikke kan fjernes ved rengøring, men væggene fremstår snavsede. På nogle operationsstuer blev der observeret huller i vægge efter gamle ophæng. Disse ujævnheder giver sig udslag i en ikke hensigtsmæssig rengøring. Få steder blev der observeret berøringspunkter fx greb på døre eller greb på sengeborde, der var itu således, at dér hvor der gribes, er der råt træ. Råt træ giver ujævnheder i overfladen og er svært at rengøre. Bækkenkogere: Der blev observeret nogle bækkenkogere som neden i og på kanter ved låg var meget snavsede og kalket til. Side 40 af 47

41 Møbler: Der blev primært på Esbjerg Sygehus og Sønderborg Sygehus observeret mange, til tider slidte, stole på sengestuer med læderbetræk, som var flækket i læderet og derved fremstod åbne og vanskelige at rengøre. Ligeledes var der generelt på alle sygehuse stofmøbler, hvoraf en del fremstod med faste pletter, der ikke umiddelbart kunne fjernes. Rengøring af stofmøbler kan være problematiske, da der ofte skal en støvsugning eller pletrens til. Det anbefales, at der fremadrettet anvendes en stoftype som er let at rengøre. Kaffemaskiner på kontorer: Enkelte steder blev der observeret kaffemaskiner på kontorer eller i møderum, altså rum der ikke er tekøkkener. Dette kan give uhensigtsmæssige svigt, da ne ikke bliver rengjort til et niveau efter denne anvendelse. Metodefejl: På nogle overflader blev der observeret metodefejl. Metodefejl registreres som fladesnavs og kan evt. skyldes en forkert metodik således, at der kommer aftørringsstriber efter endt vask, overdossering eller ikke korrekt optørring efter endt vask/aftørring. Ved metodefejl fremstår overfladen ikke visuelt pæn. En metodefejl binder over kort tid snavs, og derfor vil metodefejlen resultere i en snavset overflade. Glasskabe på operationsstuer og sterildepoter: På nogle glasskabe på operationsstuer og i sterildepoter var der striber på glassene indvendigt. Rengøring af indvendig glas påhviler afdelingspersonalet. Synsmæssigt fremstår det ikke tilfredsstillende. Lamper, sug m.m. på operationsstuer: På nogle lamper og sug sidder der taperester eller klistermærker, som ikke umiddelbart kan fjernes, men som kan være steder, hvor der kan sætte sig snavs. Persienner mellem vinduer: Nogle steder blev der observeret støv og snavs i persienner mellem vinduer, steder som rengøringen ikke umiddelbart kan komme til. Lægevaske: Mange lægevaske har glasplader foran vaskene. Nogle kan fjernes så det er let at rengøre vaskene, men enkelte steder kan de ikke fjernes, hvilket gør rengøringen besværlig. En del af disse plader er endvidere slidte og/eller krakkelerede i overfladen. Det udgør ingen Side 41 af 47

42 hygiejnemæssig risiko, men synsmæssigt fremstår de ikke pæne. I enkelte lægevaske er der på bagvæggene bag vasken mange trækanter, som ikke er hensigtsmæssige at rengøre. Dette ses bl.a. på Nyborg Sygehus. Operationsstuer: På nogle operationsstuer blev der observeret stole med hjul under. Om der er behov for alle disse stole, bør vurderes andet sted, men der kunne henstilles til, at hvis ikke de anvendes, så kunne nogle af stolene fjernes for derigennem at lette rengøringen i ne. Klokkesnore: Der blev på de fleste sygehuse observeret klokkesnore, som var snavsede på snore, snavs der ikke kunne fjernes ved rengøring men almindelig slidtage. Det var primært de steder, hvor snoren var et bånd. Linneddepoter og skyllerum: Flere linneddepoter og skyllerum anvendes til opbevaring. Ofte ses der papkasser, instrumenter m.m. i disse rum, og ofte er rummene svært tilgængelige. Linneddepoter og skyllerum har et højt kvalitets- og hygiejneniveau og for at kunne udføre en rengøring i overensstemmelser med disse niveauer, vil det være fordelagtig med oprydning i disse rum. Omklædningsrum: Generelt fremstår omklædningsrum meget rodede og med meget tøj og mange sko liggende på gulvene. Sko og tøj direkte på gulvene fordrer ikke til en optimal rengøring. Bordventilationer: På de forrige kontroller blev der observeret en del støv på indvendige vinger på bordventilationer. På denne kontrol var disse observationer få. Det bemærkes, at store dele af disse bordventilationer nu fremstår pæne. Sterildepoter: I en del sterildepoter blev der observeret grove papkasser. Papkasser i sterildepoter støver en del. Opbevaring på skabstoppe: På en del skabstoppe opbevares der forskellige ting eller der står mange kasser. Dette er ikke hensigtsmæssigt for rengøringen. Kulisseskinne og opbevaring: Nogle steder anvendes kulisseskinnen på sengestuer til opbevaring af fx handskekasser og udstyr. Opbevaring på kulisseskinnen vanskeligøre rengøringen af denne. Side 42 af 47

43 Brandfølere i loft: På nogle brandfølere i loft blev der observeret støv og spind. Rengøringspersonalet fjerner ikke støv og spind på disse. Observationerne blev påpeget og besked videregivet til teknisk personale. Håndtørrere: På Odense Sygehus blev der observeret faste fnuller i indvendige riste i elektriske håndtørrere. Kar til behandling af brandsår på Svendborg Sygehus: På kontrollen blev der på dette kar observeret meget snavs, fast som løst. Rengøringsafdelingen på Svendborg Sygehus rengør ikke dette kar. Der blev umiddelbart efter kontrollen sat fokus på dette kar således, at det blev rengjort. Det anbefales, at der i samråd med afdelingen findes ud af, hvem der har ansvaret for rengøringen af dette. Jordpotteplanter: På kontrollen ses der med jævne mellemrum jordpotteplanter på undersøgelsesstuer og andre patientrelateret afsnit. Mælkekøkkener: Mælkekøkkener er i højeste kvalitetsprofil K5/H5. Det observeres, at der i mange mælkekøkkener står døre åbne, og at der brygges kaffe og the samt opbevares frugt og andet i disse køkkener. Det vil sige, at lokalet anvendes som et tekøkken. Ved en sådan brug kan det være svært at opretholde den høje rengørings- og hygiejneprofil. Kommentar fra Svendborg Sygehus Efter udsendelsen af første version af kontrolrapporterne har Svendborg Sygehus gjort opmærksom på, at lokale , Toilet/bad muligvis er nedlukket. Lokalet blev på kontrollen afvist på DS grundet løst snavs på pusleplade. Afvisningen fastholdes i denne rapport, da lokalet ikke var aflåst, eller der ikke på nogen måde var adviseret om, at lokalet var aflukket. Lokalet ligger på en gang, hvor der er gennemgang af patienter, og derfor er der mulighed for at anvende lokalet. Endvidere skal det påpeges, at hvis lokalet ikke blev rengjort, burde de sanitære installationer ikke fremstå så pæne, som de gjorde. Side 43 af 47