Supplerende Redegørelse fra Lars Olsen

Transkript

1 Fra Lars Olsen Brødholtvej Jerslev Til Miljøankenævnet og Brønderslev Kommune David Mikkelsen Ny Rådhusplads Brønderslev mailadresse: sikkerpost@ dk Vedr. Klage over 12 godkendelse efter Husdyrloven til svinebedrift Fladkær, Krattetvej 67, 9740 Jerslev med påstand om opsættende virkning. Supplerende Redegørelse fra Lars Olsen Undertegnede skal hermed gøre indsigelse mod at Hr. Niels Adelstorp uden landzonetilladelse (efter Planloven) og uden byggetilladelse (efter Byggeloven) har påbegyndt en markant landskabsændrende terrænregulering som er ødelæggende i et regionalt naturområde. For undertegnede der driver en kulturel virksomhed, der er plansikret ved Lokalplan 1. i Brønderslev Kommune, er disse overtrædelser en direkte trussel mod vor eksistens. Indgrebene på naturen omkring Åsen Teater, som nu pågår, er ødelæggede for vores muligheder for at drive erhverv med at trække kulturturister og kunstnere fra mange lande til Aasen Teater. Undertegnede skal derfor anmode Miljøankenævnet om umiddelbart at stoppe alt videre arbejde mens ankesagen pågår. Placeringen af den planlagte stald mod øst i bakkerne i naturområdet Jyske Ås er en direkte trussel mod vores mulighed for at drive erhverv. Området repræsenterer som natur en af de skønneste herligheder i Midtvendsyssel.

2 En langstrakt skovomkranset bakkeformation slynger sig op mod en top og er som en miniature af bjergkæder i andre lande, et syn som er unikt og helt sit eget. På den måde er området naturmæssigt af en karat, der ikke står tilbage fra strandene ved Vestkysten. Alle vores gæster af henført over skønheden her. En svinestald i bakkerne vil fuldstændig ødelægge områdets jomfruelighed. Endnu flere svinebedrifter i samme driftselskab. 1. I klagen af 6. decembers første afsnit nævnes 2 ejendomme foruden Krattetvej 67, hvor der produceres svin. Til det kan føjes, at landmanden også i Jerslev driver en svinebesætning, som ligger på Risholmvej, 9740 Jerslev. 2 Den mystiske Hal: Foderladen. Tegningen af byggeriet på Krattevej 67 er ufuldstændigt opgjort i 12 Godkendelsens bilag 2 (den såkaldte situationsplan). Der mangler noget i helheden: En foderlade og to siloer er mærkeligt nok udeladt på tegningen af den samlede bedrift på Fladkær. Desuden er der en faktuel fejl: På tegningen er anført, at et transportabelt korntørringsanlæg er placeret i en maskinhal. I virkelighed befinder det sig et helt andet sted, nemlig I foderladen, en stor nyopført hal på ca. 600m2, sammen med husdyrgødning (såkaldte fiberfraktioner) fra bedriften. Her kommer historien om foderladen, som jeg vil bede Miljøankenævnet tage stilling til. Efter at have hørt rygter om noget byggeri på Krattetvej 67 får undertegnede, - dog først efter selv at have kontaktet Brønderslev Kommune, hvilket er kritisabelt da unedertegnede er hørringsberettiget - sagen tilsendt omkring 2. maj Det drejer sig om en lade og to kornsiloer, som angiveligt skal bygges på Fladkær.

3 Indsigelse mod projektet skal være sket inden d. 15 maj samme år. Den effektive høringsperiode er altså for undertegnede på knap 14 dage. Der anmeldes etablering af lade og to kornsiloer. (jf. brev om nabohøring d tilstilet Hanne Brus Storm). Siden viser det sig i dokumentet Afgørelse om etablering af lade og kornsiloer. Brønderslev Kommune den d. 26 maj tilstilet hr. Niels Adelstorp, at der ikke tale om en lade, som sprogligt ifølge Dansk Ordbog er defineret som en bygning med landmandens afgrøder, men derimod om en ca. 600 m2 stor hal til opbevaring af de faste fraktioner fra Gyllen. Desuden skal der i hallen iflg. samme skrivelse opbevares et korntørringsanlæg. Endvidere står der Egentlig vil en del af laden blive anvendt til opbevaring af maskinel der anvendes i forbindelse med transport af fiberfraktion til afhentning og lignende (jf. samme skrivelse). Hvad der menes hermed uddybes imidlertid ikke. Det forklares heller ikke, hvorfor en så stor bygning skal opføres til fraktioner der angiveligt skal borttransporteres i tankbil til biogasanlæg en gang om ugen. Hvad kan det så være for transportudstyr? og hvorfor denne store hal? Hr. Niels Adelstorp har til en nabo udtalt at han har anskaffet sig gyllesepareringsudstyr fra en landmand som ikke kunne bruge det, og at han har fået den ide at tørre tørstoffet i et korntørringsanlæg. Set i det lys får det hele mere mening. Hvis man nu forstiller sig at man tørrer fraktionerne fra gyllesepareringsudstyret (jf. maskinel til anvendelse i forbindelse med transport af fiberfraktion... ) i korntørreanlægget så kan de jo siden transporteres op i en af kornsiloerne, vel og mærke nu helt tørre, og så har vi jo pludselig en vare, som måske kan sælges til haveejere og lign....altså en produktionsenhed, og det kunne måske være vældig smart, men så er det j et problem, at det ikke er det der er søgt tilladelse til. Ifølge Brønderslev Kommunes postliste fra d er der således specifikt anført anmeldelse om opførelse af foderlade. Lige nu står den store maskinhal eller gødningsopvarigshal med transportrør, silo og korntørringsanlæg og venter på at komme igang med fabrikationen.

4 Men hvorfor forsøge at realisere en forrykt ide i et sårbart naturområde? og hvorfor har man forsøgt med alle midler at sløre kendsgerningerne med formuleringer om foderlade og tågede udsagn som maskinel der anvendes i forbindelse med transport af fiberfraktion til afhentning og lignende. Hvis man bygger en hal på 600m2 ved man vel hvad den skal bruges til? Der ankes over at: maskinhuset/foderladen og de to siloer ikke indgår i 12 redegørelsen, og at enhederne endvidere ikke er medtaget på den vedlagte situationsplan, som altså er udfuldstændig. Ganske vist er der tale om et byggeri, som nu er gennemført, men de indholdsmæssige dimensioner har i høj grad betydning for det samlede byggeri, altså burde det være inddraget. Undertegnede skal derfor anmode om, at Miljøankenævnet tager stilling til de opførte bygninger og deres anvendelse med henblik på den samlede 12 miljøvurdering. Undertegnede skal yderligere bede Miljøankenævnet tager stilling til, om det er forsvarligt, at et korntørringsanlæg placeres I en hal med gødning. Hvad ville der f.eks. ikke kunne ske, hvis gødning og korn blev blandet i samme anlæg og kornet så senere f.eks. blev anvendt til brød? Nordjyske Stifstidende bringer en historie d. 22. august 2008 om brand i et korntørringsanlæg på Krattetvej 67. Jeg skal anmode miljøklagenævnet om at få undersøgt omstændigheder ved branden, hvor der angiveligt var korn i anlægget og konkret få undersøgt: om der i pågældende korntørringsanlæg på noget tidspunkt har befundet sig husdyrgødning? Kunne branden eventuelt være en følge af en sådan sammenblanding? Undertegnede beder desuden Miljøankenævnet undersøge omstændighederne ved rådgivningen omkring den opførte hal, kornsiloer og korntørringsanlæg I forbindelse med godkendelse af 12 på Fladkær. Har Landbonord som konsulent for landmanden et ansvar for, at der fyldestgørende gøres rede for, hvad det angivne byggeri skal bruges til, og er det i orden i forhold til miljøpåvirkning i området, at Brønderslev Kommune forholder sig så mangelfuldt til indholdsbeskrivelsen? Hvis en produktion starter op fra det færdiggjorte anlæg, er der jo tale om et helt andet projekt og et helt andet lugtbillede. 3. Affaldsafbrænding i 3 beskyttet Sø. På side 14 i 12 godkendelsen beskrives de vilkår for affald, som gælder for Krattetvej 67 gældende fra godkendelsens ikrafttræden d. 2 december Her står bl.a. helt konkret: Affaldsfraktion - Opbevaring - Modtager, og fortsætter med at definere, hvor de enkelte ting skal opbevares og hvor det siden skal føres hen. Her lades ingen i tvivl, alt er beskrevet. Alligevel fortsætter Niels Adelstorp efter 2. december, hvor godkendelsen ellers er trådt i kraft, med at brænde affald i et nærtliggende sårbart mose- og hedeområde, beskyttet efter 3, som ligger m. syd for Fladkær. (se kort.)

5 B A C A. Beskyttet sø. Søen bliver mod vest brugt som fyldehul for træstubbe, rødder,plastik m.v. B. Afbrændingsplads med afbrænding af plastik, metalskrot, træpaller og andet affald. C. Beskyttet hede. Nu næsten uden lyng pga. det nærtliggende intensive landbrug. For 20 år siden var heden helt intakt.

6 Herunder er der billeder fra afbrænding i mosen.

7 Det første er et oversigtsbillede, hvor man ser mosen i baggrunden. Bemærk at der er en rulle metal i bunden af billedet. Den ser man også på billede 2. Videre kan man se, at afbrændingen på billede 2 og 3, er helt frisk. Det vil sige, at her er der nylig blevet brændt af. Billederne 2 og 3 er taget sen aften d. 28, hvorimod det første billede er taget d. 26 og her er der frost på billedet, altså er der sket afbrænding efter d. 26. Som det ses brændes oliedunke, metalskrot, spraydåser, plastik o.s.v. Altså farligt affald som bl.a. udvikler dioxinrester og vel og mærke I en beskyttet mose, og ved et beskyttet hedeoverdrev. Undertegnede gør med udgangspunkt I den ulovlige afbrænding I mosen syd for Fladkær indsigelse mod, at der gives 12 godkendelse til Svinebedriften Fladkær. Landmanden undsiger med sin adfærd alle de intentioner, der ligger bag Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (jvf. 1, Lov nr af 20/12/2006) Dokumentation for rørlagte vandløb, fjernelse af offermose, nivellering af bakke, fjernelse af sandgravsoverdrev med rævegrav, m.v. (jf. Klage fra undertegnede af 6. december 2008 punkt 3.) Det er undertegnedes opfattelse at landmanden i forhold til naturen og kulturarven omkring Fladkær og Kratgården som Niels Adelstorp også ejer har optrådt uansvansvarligt. Professor Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet har på mine vegne udfærdiget et notat til Brønderslev Kommune om disse forhold som der henvises til.

8 Kumulativ Lugtberegning. I fortsættelse af klage fra undertegnede af. 6. december, punkt 4. Klager anmoder om redegørelse for, om og eventuelt hvorledes ventilation gennem åbne vinduer i staldanlægget indgår i beregningen af lugtpåvirkning fra staldanlæg på Brødholtvej. Baggrunden er, at undertegnede har oplevet, af naboen på Brødholtvej 139 altid har vinduerne åbne i sin eksisterende svinestald om sommeren. Velsagtens for at afbøde dyreholdets varmegenerering. Konsekvensen er en stærk lugtgene oplevet på Brødholtvej Denne lugtpåvirkning er ikke at se vurderet i den foretagne kumulative lugtberegning af den ansøgte udvidelse. Spørgsmålene er derfor: 1. Er de foretagne beregninger af kumulativ lugtpåvirkning baseret på, at staldvinduer er lukkede om sommeren? 2. Hvis ja, og dette er stillet som vilkår til landmanden, hvad vil en faglig vurdering være i forhold til at sikre en tilfredsstillende temperatur for dyreholdet - og dermed for at landmanden vil kunne overholde dette vilkår? Forsuringsanlæg og lugtpåvirkning I den foretagede beregning af kumulativ lugtpåvirkning indgår ikke lugt fra det eksisterende forsuringsanlæg på Brødholtvej 139. Dette opleves at bidrage væsentligt til det samlede lugtbillede i området, hvorfor der anmodes om reviderede beregninger, hvori påvirkningen fra forsuringsanlæg indgår. Spørgsmålet er: 3. Hvad er den kumulative lugtpåvirkning med indregnet lugt fra forsuringsanlæg? Gylleopbevaring og kumulativ lugtpåvirkning. I beregningen indgår der ikke lugt fra gyllebeholderne. Der er imidlertid tale om meget store enheder, som afgiver lugt. Undertegnede og vore kursister har allerede oplevet lugtgener fra gyllebeholderne på Fladkær og Kratgården f.eks. i forbindelse med regnvejr/tordenvejr i sommerperioden. Der anmodes derfor om reviderede beregninger, hvori påvirkningen fra gyllebeholderne indgår. Spørgsmålet er: 4. Hvad er den kumulative lugtpåvirkning indregnet lugt fra gyllebeholderne?

9 Kumulativ lugtpåvirkning og nærområdet i Jyske Ås nord for Sterup - grise kontra umistelige kulturværdier. Det er iagttaget af undertegnede gennem 21 år i området, hvordan landskabet har ændret karakter. Således var lyng for 20 år siden en udbredt plante i overdrev rundt omkring i nærområdet. Dette har ændret sig og lyngen er i hastig tilbagegang. De senere år er der bygget mange store stalde heromkring. Antal dyreenheder som store gårde i nærområdet er registeret til: Østerstokbrovej dyrenheder, Tvedensvej dyreenheder, Tvedensvej dyreenheder, Hummelhedevej dyreenheder, Brødhoholtvej dyreenheder, og nu Kratgaarden med 500 dyreenheder. I skovområdet ved Hultbakke på Bondersholtvej ligger det definitivt sidste sammenhængende lyngområde her på egnen. En dejlig top som minder, om hvad Jyske Ås engang var ved Sterup med magre jorder. Jeg skal anmode Miljøankenævnet om at tage stilling til, om den nævnte sidste store lyngbakke skal forblive intakt eller om den skal brændes af i kvælstof fra de store gyllefarme. Her er det sidste udkald. Åsen Teater d Med venlig hilsen Lars Olsen, teaterleder, mag.scient.soc. Brødholtvej Jerslev.