(QHUJLVW\UHOVHQVWLOVNXGVRUGQLQJHU EHVNULYHOVHU RJ YXUGHULQJHU )HEUXDU

Transkript

1 (QHUJLVW\UHOVHQVWLOVNXGVRUGQLQJHU EHVNULYHOVHU RJ YXUGHULQJHU )HEUXDU

2 2 Titel: Energistyrelsens tilskudsordninger - beskrivelser og vurderinger Udgivet af: Energistyrelsen Amaliegade København K Telefon: (+45) Telefax: (+45) e-post: ens@ens.dk Internet: Rapporten kan bestilles hos: Energistyrelsen Udgivet i februar 2000 Redaktion: Henrik Lawaetz Papir: Cyklus Oplag: 300 ISBN

3 3 Forord På forbrugs- og besparelsesområdet er det ifølge Energi 21 et delmål at arbejde for væsentlige besparelser, idet disse vil være af afgørende betydning for, at den samlede CO 2 -målsætning kan opfyldes. Foreløbige vurderinger tyder på, at målsætningerne fra Energi 21 ikke nås med de nuværende virkemidler. I lyset heraf vil ændringer både i omfanget og organiseringen af indsatsen på området være påkrævet. Som led i Energistyrelsens institutionsmål for 1999 er der i denne rapport givet en kortfattet beskrivelse af de tilskudsordninger, styrelsen administrerer. Beskrivelserne af de enkelte ordninger er i et vist omfang suppleret med beregninger af CO 2 -skyggepriser og CO 2 -reduktion pr investeret krone og pr tilskudskrone. Rapportens resultater kan sammen med hensyn til bl.a. langsigtet teknologiudvikling, tilbageføring af afgifter, sociale forhold mv. indgå i evt. overvejelser om tilskudsrammernes størrelse og fordeling på de enkelte ordninger som led i opfyldelsen af den samlede CO 2 -målsætning for landet.

4 4

5 5 Indholdsoversigt 1. Tilskudsordninger Udbetalinger Generel beskrivelse Økonomiske og tekniske vurderinger Generelle forudsætninger Særlige forudsætninger Nøgletal Nr. 1: Udvikling og demonstration af nye energiteknologier Nr. 2: Tilskud til energiforskning (EFP)...17 Nr. 3: Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter (UVE) Solvarme Biomassefyring Varmepumpeanlæg Nr. 4: Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nr. 5: Pulje til nye teknologier til vedvarende energi Nr. 6: Forum for Energi og Udvikling (FEU) Nr. 7: Tilskud til brintprogrammet Nr. 8: Tilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger Nr. 9: Energibesparelse i den statslige sektor Nr. 10 Elsparefonden Elvarmekonvertering Tilskud til køle-fryseapparater Nr. 11: Tilskud til produktrettede energibesparelser Projekt vindue Gaskedler Nr. 12: Tilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler (Værkpuljen) Nr. 13: Tilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet Nr. 14: Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder Nr. 15: Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder Nr. 16. Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme Nr. 17: Elproduktionstilskud Vindmølle Industrielt kraftvarmeanlæg Nr. 18. Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme Nr. 19: Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme Nr. 20: Tilskud til kompensation til decentrale kraftvarmeværker Bilag

6 6 1. Tilskudsordninger Energistyrelsen har siden 1991 administreret følgende tilskudsordninger: Tabel 1 Tilskudsordninger Nr. Titel Periode 1 Udvikling og demonstration af nye energiteknologier Tilskud til energiforskning * Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter * Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi * Pulje til nye teknologier til vedvarende energi Forum for Energi og Udvikling Tilskud til brintprogrammet Tilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger Energibesparelser i den statslige sektor Elsparefonden Tilskud til produktrettede energibesparelser Tilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler Tilskud til færdiggørelsen af fjernvarmenet Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme Elproduktionstilskud Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme Tilskud til kompensation af decentrale kraftvarmeværker * tilskudsordning startet før af tilskudsordningerne er fra før 1991 og er ikke planlagt at ophøre med udbetalinger inden Tilskudsordninger uden slutår forventes ligeledes at have udbetalinger efter Rækkefølgen af ordninger svarer til rækkefølgen i finansloven. Her er de grupperet i 3 hovedgrupper omfattende: Forskning og udvikling, nr. 1-2 Udnyttelse af vedvarende energi og energibesparelser, nr Tilskud til begrænsning af kuldioxid (CO 2 ), nr Udbetalinger Fra 1991 og frem til 1998 er der på de enkelte tilskudsordninger udbetalt de viste beløb ifølge regnskabstallene fra statsregnskabet. For 1999 og frem er angivet de medio 1999 forventede udbetalinger ifølge finanslovsforslaget for år For nogle af ordningerne vil der være forskel mellem disse værdier og de forventede udbetalinger ultimo Dette er der taget hensyn til ved de gennemførte analyser. Alle udbetalinger er i løbende priser.

7 7 Tabel 2 Udbetalinger på tilskudsordningerne, mio. kr. i løbende priser Nr I alt I alt Tilskudsordningerne kan groft taget opdeles i 3 grupper omfattende tilskud til: forskning, udvikling mv., nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7 anlæg, nr. 3, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 18, 19 drift, nr. 14, 17, 20 Der er ikke gennemført vurderinger af tilskud til forskningsprægede aktiviteter eller tilskud til særlige formål, der på kort sigt ikke medfører ændringer i de energi- og miljømæssige forhold. For ordninger med anlægstilskud eller driftstilskud til energibesparende foranstaltninger, skift af opvarmningsform mv. er de økonomiske og de energimæssige forhold belyst ved opgørelse af de ændrede brændselsforbrug, de tilhørende investeringer, drifts- og administrationsomkostninger mv. Nogle af tilskudsordningerne er ophørt eller ved at ophøre. Disse er sammen med de forskningsprægede ordninger kun kortfattet behandlet. Det drejer sig om de 10 ordninger med numrene: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 13, 17 og 20. De resterende 10 ordninger, hvor der hovedsageligt gives anlægstilskud til energibesparende foranstaltninger eller omlægning af energiforsyningen, er mere detaljeret beskrevet og vurderet. 1.2 Generel beskrivelse Den generelle gennemgang af hver ordning følger delvis beskrivelsen i Opfølgningen til Energi 21, Energistyrelsen juni 1999, med følgende disposition: Nr. og titel Lovgrundlag

8 8 Finanslovskonto Beskrivelse Administration Udbetalinger Økonomiske og tekniske vurderinger Øvrige forhold Anbefalinger Referencer For de fleste punkter er der tale om faktuelle oplysninger, mens der under punktet økonomiske og tekniske vurderinger er gennemført en række vurderinger og analyser. De generelle forudsætninger og metoder for analyserne mv. fremgår af afsnit 2.

9 9 2. Økonomiske og tekniske vurderinger De økonomiske og tekniske vurderinger omfatter fastsættelse af de realiserede eller forventede brændselsbesparelser og -omlægninger. Kombineret med de tilhørende investeringer, driftsomkostninger, administrative omkostninger mv. er der både for hele ordninger og enkeltanlæg gennemført beregninger af CO 2 -skyggepriser og CO 2 -besparelser pr krone. Der er ved de gennemførte vurderingerne kun i ringe udstrækning medtaget andre forhold end økonomi og energi. Det er således ikke vurderet i hvor høj grad tilskudsordningerne bidrager til f.eks. den langsigtede teknologiske udvikling, eksport og beskæftigelse eller påvirker sociale forhold. Ved en bredere vurdering bør disse aspekter også indgå. 2.1 Generelle forudsætninger De benyttede forudsætninger og anvendte skøn er behæftet med usikkerhed og hovedresultaterne er derfor angivet som intervaller, inden for hvilke de gennemsnitlige værdier for ordningerne skønnes at være. I det omfang det er muligt, gennemføres der analyser af hele tilskudsordninger. Herunder opgøres de samlede resulterende besparelser og tilhørende omkostninger omfattende investeringer, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt omkostninger til administration, information mv. Variationerne af de beregnede nøgletal er således gældende for et gennemsnitsprojekt. Inden for den enkelte tilskudsordning vil der være betydelig større variation mellem de enkelte tilskudsprojekter. Det er for alle tilskudsordningerne tilstræbt at anvende ensartede og virkelighedsnære vurderinger og skøn ved fastsættelse af besparelser, investeringer og øvrige omkostningselementer. Herved er det med forsigtighed muligt at sammenligne nøgletallene fra de forskellige ordninger. Beregninger af CO 2 -skyggepriser er gennemført med de gældende samfundsøkonomiske forudsætninger angivet i Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen, september I forhold til tidligere forudsætninger giver disse højere skyggepriser, idet de dels som udgangspunkt har relativt lave olie- og gaspriser og en lav pris på elektricitet og dels på lidt længere sigt har en lav CO 2 -emission fra el. Desuden bruges en højere kalkulationsrente. Alle tre forhold medvirker til, at CO 2 -skyggepriserne forøges i forhold til tidligere. Især beregnes højere skyggepriser for elbesparelser, hvor der i visse tilfælde fås dobbelt så høje værdier som tidligere. CO 2 -besparelser og -skyggepriser beregnes i forhold til en referenceudvikling. Denne er som hovedregel fastsat som en fortsættelse af de nuværende forhold, dvs. at det forudsættes, at hvis der ikke havde været en tilskudsordning ville der ikke forekomme energibesparelser eller forsyningsomlægninger. Det er ligeledes som hovedregel forudsat, at det alene er tilskudsordningerne, der betinger de beregnede besparelser mv. Der er således set bort fra, at andre tiltag, f.eks. generel teknologiudvikling, øgede afgifter eller elselskabernes besparelsesaktiviteter, kan medvirke til realiseringen af tilskudsordningernes besparelser/omlægninger. I varierende omfang må det antages, at der også realiseres energibesparelser og omlægninger med tilskud, som også ville være blevet realiseret uden tilskud. For de ordninger, hvor disse såkaldte free-ridere kan fastlægges, gennemføres beregningerne med hensyntagen hertil. Free-ridernes energibesparelser med tilhørende omkostninger mv. medtages ikke mens alle ordningens administrative omkostninger, informationsaktiviteter, tilskud mv. henregnes til den resterende del af tilskudsmodtagerne.

10 10 For nogle tiltag er det muligt at få tilskud fra flere ordninger. Dette gælder for kraftvarmeanlæg, hvor der gives anlægstilskud efter en ordning og i driftsfasen elproduktionstilskud efter en anden ordning. Der er også muligt at få tilskud til forskellige dele af et samlet tiltag, idet der f.eks. gives tilskud til centralvarmeanlæg fra en ordning og tilskud til fyringsanlæg baseret på vedvarende energi fra en anden. Det er så vidt muligt tilstræbt at behandle de enkelte tilskudsordninger som selvstændige ordninger uden hensyntagen til overlap med andre tilskudsmuligheder. Forudsætningerne om, at der ses bort fra indflydelse fra andre tiltag og evt. overlap mellem ordninger medfører, at det ikke er muligt at bestemme den samlede effekt af tilskudsordningerne som summen af de enkelte ordninger uden at tage hensyn hertil. 2.2 Særlige forudsætninger De fleste tilskudsordningerne har eksisteret i en årrække. I denne har der været varierende omkostninger til administration, information mv. samt ofte varierende forudsætninger for fastsættelse af tilskudsbeløb. For at tage hensyn hertil beregnes nøgletal som gennemsnittet over en periode, almindeligvis 5-8 år forud for For enkelte ordninger strækker perioden sig nogle år ud i fremtiden. Der beregnes 3 nøgletal: CO 2 -skyggepris, CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone og pr investeret krone. CO 2 -skyggepris CO 2 -skyggeprisen er et udtryk for de samfundsmæssige omkostninger forbundet med reduktion af CO 2 -emissionen. Alt andet lige fås der således større CO 2 -reduktion for de samme omkostninger jo mindre skyggeprisen er. Negativ skyggepris er udtryk for, at der både spares CO 2 og penge. CO 2 -skyggeprisen beregnes helt traditionelt over en 20-årig periode med 6 % kalkulationsrente. Alle omkostninger omregnes til 1999-prisniveau, idet der for alle årene benyttes en inflation på 2 % p.a. og 25 % moms. For investeringer med kortere levetid end 20 år regnes med reinvesteringer mens der medtages scapværdier for investeringer med levetider ud over beregningsperioden. Omkostningerne omfatter tilskudsmodtagernes investeringer og administrative omkostninger samt de efterfølgende brændsels- og driftsomkostninger. Desuden medregnes de administrative omkostninger i Energistyrelsen, herunder omkostninger til forudgående eller samtidige særlige projekter, informationsaktiviteter mv. som anses for at være nødvendige forudsætninger for ordningen. Endelig indgår andre myndigheders, forsyningsselskabers og leverandørers administrative omkostninger og andre udgifter f.eks. til ledningsnet og målere mv. i det omfang, disse ikke er indeholdt i tilskudsmodtagernes investeringer mv. Investeringer og CO 2 -besparelser fra free-ridere indgår ikke i skyggeprisberegningerne, men alle de administrative omkostninger mv. som afholdes under ordningen medregnes. Der medtages ikke omkostninger for private tilskudsmodtageres tidsforbrug mv. ved modtagelse af tilskud. I bilag 1 er der angivet mere specifikke forudsætninger for de samfundsøkonomiske brændselspriser.

11 11 Ved beregning af CO 2 -skyggepris regnes for alle tilskudsordningerne med en 20-årig periode forskudt således at der anvendes brændselspriser, CO 2 -emissioner mv. gældende fra 1999 og frem. Begrundelsen herfor er, at de samfundsøkonomiske prisforudsætninger mv. netop er gældende fra 1999 Derved måles virkninger af alle tilskudsordninger i forhold til de samme forudsætninger. Beregningsgangen er således: - alle omkostninger omregnes til priser - tilskudsordninger startende før 1999 forskydes, så de beregningsmæssigt løber fra 1999 og frem. - CO 2 -emissioner, skyggepriser mv. beregnes for den 20-årige periode frem til Alle skyggepriser afrundes til værdier deleligt med 50 kr/tons. Alle beregningerne har som udgangspunkt de forudsætninger, der vurderes at være mest virkelighedsnære, og skyggeprisen beregnet med disse er derfor et centralt skøn for ordningen. I forhold hertil gennemføres følsomhedsberegninger med variation af de mest betydende parametre. På baggrund heraf fastlægges det interval, som ordningens gennemsnitlige skyggepris forventes at være inden for. Der gennemføres også skyggeprisberegninger af enkelttiltag. Her indgår alene de direkte medgåede omkostninger og der ses bort fra administrative udgifter mv. hos Energistyrelsen og andre. Hvis disse indregnes øges skyggeprisen. CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængningen pr tilskudskrone er den årlige CO 2 -reduktion divideret med det samlede udbetalte tilskudsbeløb. Nøgletallet er således et udtryk for hvor stor årlig reduktion der opnås pr krone udbetalt i tilskud. For en given CO 2 -besparelse vil tallet blive større jo mindre tilskud, der gives. Der er dog typisk en sammenhæng mellem tilskudsprocent og realiseringen af besparelserne, idet større tilskud alt andet lige gør det mere attraktivt for brugerne at gennemføre tiltagene. Ved beregningen af CO 2 -fortrængningen pr tilskudskrone benyttes de samme forudsætning om energibesparelse/brændselsomlægninger og dermed samme CO 2 -reduktioner som ved beregningen af skyggepriserne. Nøgletallet beregnes som gennemsnittet over den periode hvor tilskuddet udbetales, idet de udbetalte tilskudsbeløb omregnes til 1999-prisniveau. Ordninger med varierende CO 2 - emission eller ændrede tilskud over tid vil derfor have nøgletal, der varierer afhængig af den periode, de beregnes over. Kun direkte tilskud til tiltag, der medfører energibesparelser/brændselsomlægninger indgår. Disse tilskud kaldes normalt anlægstilskud. Tilskud til administration, basisaktiviteter, information, særlige forsøgs- og demonstrationsprojekter mv. medregnes ikke. Der medtages kun tilskud udbetalt af Energistyrelsen. Direkte eller indirekte tilskud fra f.eks. forsyningsselskaber i form af kontanter eller gratisydelser medregnes ikke. Tilskud udbetalt til free-ridere medregnes, men free-ridernes CO 2 -reduktioner indgår ikke. Derfor vil en voksende free-riderandel give faldende CO 2 -reduktion pr tilskudskrone. En stigende freeandel vil ligeledes give stigende skyggepris, idet de administrative omkostninger pr tiltag øges.

12 12 Svarende til skyggeprisen angives de resulterende værdier som centrale skøn og intervaller, hvor ordningernes gennemsnitlige CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone forventes at befinde sig. En ordning med løbende udbetalinger af tilskud kan sammenlignes med anlægstilskud, idet det svarer til at tilskuddet udbetales i årlige rater i stedet for på én gang for at opretholde besparelsen år for år. Nøgletallet beregnes derfor som den gennemsnitlige årlige CO 2 -besparelse divideret med det samlede tilskud i hele tilskudsperioden. Nøgletallet er afhængig af tilskudsperioden. Det er størst med kort tilskudsperiode og nærmer sig nul med en lang tilskudsperiode. CO 2 -fortrængning pr investeret krone CO 2 -fortrængning pr investeret krone beregnes parallelt med CO 2 -skyggeprisen, idet den årlige CO 2 -besparelser divideres med de samlede investeringer incl. de tilhørende administrative omkostninger forbundet med realiseringen af tiltagene. Nøgletallet er således et udtryk for kapitalbehovet pr sparet kg CO 2 pr år.

13 13 3. Nøgletal For 8 af tilskudsordningerne er der beregnet de gennemsnitlige nøgletal for hele ordningen eller dele heraf. Resultaterne fremgår af tabel 3. For 2 af ordningerne er beregningerne gennemført for de dele heraf, der kan betragtes som selvstændige og af hinanden uafhængige ordninger. I beregningerne indgår alle de omkostninger, der er forbundet ved gennemførelse af de tiltag, som tilskudsordningerne støtter. Tabel 3 Nøgletal for tilskudsordninger i 1999-prisniveau Nr. Tilskudsordning Delordning CO 2 -skyggepris kr/tons CO 2 -besparelse pr investeret kr. kg/år/kr 3 Udnyttelse af vedvarende energi og Solvarme ,01-0,02 andre energiøkonomiske projekter Biomassefyring ,11-0,15 Varmepumper ,04-0,07 8 Energibesparende foranstaltninger i ,05-0,08 pensionisters boliger 10 Elsparefonden Elvarmekonvertering ,12-0,17 14 Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i ,20-0,30 visse virksomheder 15 Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder ,14-0,20 16 Tilskud til omstilling af ældre boliger ,06-0,10 til kraftvarme 18 Tilskud til fremme af tilslutning til (-400) - (-200) 0,10-0,15 kulkraftvarme 19 Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme ,08-0,12 For tilskudsordningerne er de samlede udbetalte anlægstilskud ved udløbet af de behandlede perioder angivet i tabel 4. Samtidig er anført de beregnede CO 2 -reduktioner pr tilskudskrone og de tilhørende årlige CO 2 -besparelser ved periodernes slutninger. Begge værdier er angivet som intervaller. Anlægstilskuddet er alene de udbetalte tilskudsbeløb til energibesparende tiltag/brændselsomlægninger mv. Der indgår ikke evt. driftstilskud, administrationsomkostninger eller andre former for tilskud eller gratisydelser som tilskudsmodtagerne evt. får fra Energistyrelsen eller andre. For nogle tilskudsordninger er det ikke umiddelbart muligt at beregne de gennemsnitlige nøgletal, men kun muligt at beregne nøgletallene for enkeltanlæg. Resultaterne heraf er vist i tabel 5, idet der i modsætning til tabel 4 alene er medtaget anlægsomkostninger og set bort fra administrative omkostninger, informationsaktiviteter eller lignende i Energistyrelsen eller hos andre som led i tilskudsordningen. Hvis disse omkostninger kunne medregnes, fås højere skyggepris og lavere besparelse pr investeret krone.

14 14 Tabel 4 CO 2 -reduktion og CO 2 -reduktion pr tilskudskrone Nr. Tilskudsordning Delordning Periode Tilskud i priser 1 CO 2 -reduktion pr tilskudskr. CO 2 -reduktion 2 Mio. kr kg/år/kr 1000 t/år Solvarme ,04-0, Biomassefyring ,45-0, Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter Varmepumper ,30-0, Energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger 10 Elsparefonden Elvarmekonvertering 14 Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder 15 Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder 16 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme 18 Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme 19 Tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme 1 Samlet anlægstilskud for den angivne periode. 2 Resulterende CO 2 -reduktion ved udløbet af perioden. 3 Løbende udbetalte tilskud i den angivne periode. 4 Inklusiv tilskud til VE-baserede fyringsanlæg fra ordning nr ,15-0, ,80-1, ,35-0, ,45-0, ,10-0, ,40-0, ,30-0, Tabel 5 Nøgletal for enkeltanlæg 1999-prisniveau Nr. Tilskudsordning Anlæg/tiltag CO 2 -skyggepris kr/tons CO 2 -besparelse pr investeret kr kg/år/kr 10 Elsparefonden A-mærkede køle/fryseskabe ,08-0,21 11 Tilskud til produktrettede Energiruder ,10-0,20 energibesparelser Gaskedler ,07-0,15 12 Tilskud til fremme af Halmfyret kraftvarme ,12-0,18 decentral kraftvarme og Træfyret kraftvarme ,14-0,20 udnyttelse af biobrændsler Biogasfællesanlæg ,10-0,15 Træfyret barmarksfjernvarme ,06-0,09 17 Elproduktionstilskud Vindmølle ,25-0,30 Industriel kraftvarme ,30-0,45 For tilskudsordningen med løbende udbetaling af elproduktionstilskud er for enkeltanlæg i tabel 6 opgjort den gennemsnitlige årlige CO 2 -besparelse divideret med det samlede udbetalte tilskud i beregningsperioden. Der er ikke medtaget evt. anlægstilskud.

15 15 Tabel 6 CO 2 -reduktion pr tilskudskrone for anlæg med elproduktionstilskud, 1999-prisniveau Nr. Tilskudsordning Anlæg Tilskud i løbende priser Periode CO 2 -reduktion pr tilskudskr øre/kwh kg/år/kr 17 Elproduktionstilskud Vindmølle ,15 Vindmølle ,39 Decentral kraftvarme ,36 Industriel kraftvarme ,52

16 16 Nr. 1: Udvikling og demonstration af nye energiteknologier Lovgrundlag: Finanslov 1995 med tilsagnsramme 15 mio. kr. Finanslovskonto: Beskrivelse: Formålet med ordningen er at fremme anvendelsen af energipolitiske interessante forskningsresultater, bl.a. fra energiforskningsprogrammet. Der gives tilskud og lån til udviklings- og markedsmodningsomkostninger samt til opbygning af prototype- og demonstrationsanlæg og øvrige foranstaltninger i forbindelse med udvikling og indførelse af ny teknologi. Administration: Energistyrelsen udbetaler støtte og lån efter ansøgning. Der kan gives op til 100 % støtte og ydes lån på favorable vilkår. Udbetalinger: Tabel 1.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 1,6 3,9 2,7 2,1 4,0 0,7 Økonomiske og tekniske vurderinger: De energimæssige konsekvenser af denne ordning er ikke vurderet, da ordningen er under afvikling. Ansvarlig: 15. kt.

17 17 Nr. 2: Tilskud til energiforskning (EFP) Lovgrundlag: Lov nr. 77, december Loven formaliserede den praksis, der har været gældende siden 1976 Finanslovskonto: Beskrivelse: Støtte til forskning og udvikling med henblik på en bedre og renere udnyttelse af energiformerne, en forbedring af energiindvindingsmetoderne samt energibesparelser. Administration: Ordningen administreres af Energistyrelsen, der en gang hvert år indkalder forslag til projekter. Kriterierne for tildeling af støtte er bl.a.: Projektets energipolitiske relevans på kort og langt sigt, herunder kvantificering af de energi- og miljømæssige konsekvenser. Projektets faglige kvalitet, herunder projektets internationale niveau og perspektiv. Projektets baggrund i et stærkt forskningsmiljø, baseret på samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner og virksomheder. Muligheder for udnyttelse af resultaterne, gerne hos de deltagende erhvervsvirksomheder. Projektets størrelse. Graden af egenfinansiering og anden supplerende finansiering. Planer for udnyttelse/formidling af projektets resultater. Der lægges vægt på længeresigtede projekter. Seks faglige udvalg afgiver indstilling om støtte inden for deres respektive faglige områder. Det Rådgivende Energiforskningsudvalg afgiver herefter en samlet indstilling til Energistyrelsen. Normalt er projekternes varighed 3 år og der er mulighed for at få op til 100% i støtte. Den gennemsnitlige støtte har siden 1994 udgjort ca. 50 % af de samlede projektomkostninger. Udbetalinger: Tabel 2.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 76,2 136,9 107,7 119,1 113,0 130,4 153,3 123,1 130,6 117,2 128,1 112,2 118,4 Hovedparten af midlerne anvendes direkte til projektstøtte. Ca. 12 mio. kr. anvendes til deltagelse i internationale energiforskningsaktiviteter (IEA og det nordiske energiforskningssamarbejde) og til konsulentbistand (2-3 mio. kr.) Økonomiske og tekniske vurderinger: Projekterne gennemføres primært af offentlige institutioner, universiteter, og erhvervsvirksomheder. I 1998 var fordelingen på de 3 nævnte tilskudsmodtagere 31, 26 og 24 %. Administrationen af tilskudsordningen i Energistyrelsen omfatter ca. 5 årsværk.

18 18 De energimæssige konsekvenser af ordningen er ikke vurderet, da tilskuddene anvendes til forskningsprojekter, hvis virkninger på energiforbruget ikke umiddelbart kan opgøres. Øvrige forhold: Aktiviteterne under EFP koordineres tæt med erhvervstilskudsordningerne (nr. 14 og 15) og UVEordningen (nr. 3). Herudover er to af de faglige udvalg fælles med UVE-ordningen Anbefalinger: Et internationalt evalueringspanel gennemførte i 1999 en evaluering af ordningen i perioden Det blev her bl.a. anbefalet at foretage en klarere prioritering af indsatsområderne, at formulere en overordnet forsknings- og udviklingsstrategi samt at indsnævre antallet af fagområder og fagudvalg. Referencer: Review of Denmarks energy research programme International Energy Agency, Energistyrelsen, juni Ansvarlig: 15. kt.

19 19 Nr. 3: Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter (UVE-programmet) Lovgrundlag: Lov nr. 180 af 7. oktober 1992 om udnyttelse af vedvarende energi mv. der efterfølgende er udviddet til også at omfatte andre projekter, herunder Nordvestjysk Folkecenter (nr. 4), pulje til nye teknologier (nr. 5.) og Forum for Energi og Udvikling (nr. 6) Nærmere regler om tilskudsordningen findes bl.a. i bekendtgørelse nr. 180 af 5. marts Finanslovskonto: Beskrivelse: Under ordningen gives der standardtilskud på % til systemgodkendte solvarme-, varmepumpe- og biogasanlæg samt til biomassefyrede kedelanlæg. Desuden gives der tilskud til prøvestationer og informationsprojekter samt til forsøgs- og demonstrationsprojekter. Endelig udarbejdes der løbende i samarbejde med en række rådgivende faglige udvalg handlingsplaner og udviklingsprogrammer, der kan danne grundlag for prioritering af anvendelsen af tilskudsmidlerne. Ordningen koordineres med energiforskningprogrammet (nr. 2), tilskud til fremme af decentral kraftvarme og biobrændsler (nr. 12), tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (nr. 15) og tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme (nr. 19). Administration: Ordningen administreres af Energistyrelsen. Udbetalinger: De samlede udbetalinger til udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter er: Tabel 3.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 101,1 116,4 129,6 143,4 115,9 164,1 135,6 140,0 130,0 118,2 141,2 113,7 112,2 Fordelingen på de enkelte områder er baseret på de sidste års udbetalinger fratrukket overførsler til en fælles tilskudsordning med erhvervene: Tabel 3.2 Fordeling af udbetalinger Indsatsområde Mio. kr % Mio. kr % Basistilskud 40,4 30,2 42,4 31,8 Projekter 39,5 29,6 45,1 33,7 Standardtilskud 51,0 38,1 45,4 34,0 Øvrige 2,8 2,1 0,7 0,5 I alt 133,7 100,0 133,7 100,0

20 20 Der gives op til 100 % tilskud til basisaktiviteter og projekter mv., mens standardtilskuddene efter de nu gældende regler er begrænset til: Tabel 3.3 Tilskud til standardanlæg Anlægstype Max tilskud, % Begrænsninger Solvarmeanlæg 30 Uden for kraftvarmeområder Biobrændselsanlæg 21 Uden for kollektivt forsynede områder Varmepumpeanlæg 15 Uden for kollektivt forsynede områder Biogasanlæg 30 Tilskuddene er normalt ydelsesbestemt, hvor beregningsgrundlaget har varieret lidt gennem årene. Til administration af hele ordningen anvendes 5,5 årsværk i Energistyrelsen, hvoraf de 4 årsværk skønnes anvendt til administration af basis- og standardtilskud. Økonomiske og tekniske vurderinger: Der gennemføres alene analyser af standardtilskuddene til solvarme, biobrændselsanlæg og varmepumper. Siden 1991 er der udbetalt de i tabel 3.4 viste anlægstilskud. For 1999 er værdierne skønnet ud fra forløbet frem til udgangen af september. Tabel 3.4 Udbetalte standardtilskud i løbende priser Solvarme Varmepumper Biobrændsler År Antal mio. kr. 1000kr/ anlæg Antal mio. kr. 1000kr/ anlæg antal mio. kr. 1000kr/ anlæg ,77 11, ,33 5, ,50 10, ,98 5, ,50 11, ,00 6, ,27 11, ,98 6, ,46 10, ,20 6, ,47 13, ,17 10, ,81 6, ,38 17, ,01 9, ,71 5, ,52 15, ,11 8, ,64 5, ,89 12, ,74 9, ,70 4, ,40 13,2 Ved beregningerne er der forudsat virkningsgrader, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for de enkelte varmeforsyningsanlæg som angivet i tabel 3.5. Tabel 3.5 Forudsætninger for fyringsanlæg Oliefyr Naturgasfyr Træpillefyr Solvarme Varmepumpe Årsvirkningsgrad 0,7 0,8 0,8-2,6 D&v-omk. kr/år excl. moms Hjælpeenergi MWh/år 0,5 0,5 0,6 0,2 -

21 21 Det er for at kunne give standardtilskud forudsat, at det er nødvendigt at afholde udgifter til prøvestationer, informationsaktiviter mv. Disse basistilskud indregnes derfor som en del af de administrative omkostninger i forbindelse med skyggerprisberegningen. Til beregning af CO 2 - fortrængning pr tilskudskrone anvendes alene de udbetalte anlægstilskud. Solvarme Under forudsætning af, at tilskuddene udgør de angivne andele af anlægsomkostningerne og den gennemsnitlige nettoydelse pr solvarmeanlæg er 2200 kwh, fås følgende investeringer mv. for perioden : Tabel 3.6 Investeringer mv. i løbende priser År Tilskud Investering Basistilskud Administration Besparelse % Mio. kr. Mio. kr. Årsværk TJ ,5 10,0 1,5 20, ,5 10,0 1,5 31, ,0 9,8 1,5 18, ,4 11,0 1,5 17, ,0 10,2 1,5 11,1 Det er antaget, at halvdelen af solvarmeanlæggene er installeret i kombination med naturgasopvarmning og halvdelen med gasolieopvarmning. Hermed findes de resulterende omkostninger, brændselsbesparelser mv. som vist i tabel 3.7 Tabel 3.7 Omkostninger i faste 1999-priser excl. moms Investering Adm. mv. Drift&vedl Brændselsbesparelse, TJ CO2 År Mio. kr Mio. kr Mio. kr Gasolie Naturgas El 1000 t 1 81,8 12,1 0,5 14,4 12,6-1,8 1, ,5 11,9 1,3 36,9 32,3-4,7 3,5 3 73,3 11,5 1,8 50,3 44,0-6,4 4,7 4 62,4 12,5 2,2 63,0 55,2-8,0 5,9 5 40,8 11,5 2,5 71,0 62,1-9,0 6,7 Hermed fås følgende nøgletal: CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone kr/t 0,05 kg/år/kr 0,01 kg/år/kr Med ændringer i forudsætninger om anlægspriser, energibesparelser mv. fås værdier i tabel 3.8. Ved installation af solvarmeanlæg i forbindelse med udskiftning/nyanlæg af fyringsanlæg kan solvarmeanlæggets installationsomkostninger reduceres med 20-30%, hvorved skyggeprisen for enkeltanlæg falder til kr./tons.

22 22 Tabel 3.8 Følsomhedsberegninger for solvarme Ændring Skyggepris CO 2 pr tilskudskrone CO 2 pr investeret kr kr/t kg/år/kr kg/år/kr +/- 20 % investeringer ,05 0,01-0,02 +/- 20 % nettoydelse ,04-0,07 0,01-0,02 +/- 50 % drifts- og vedligeholdelse ,04-0,05 0,01-0,02 Under hensyntagen til usikkerheden omkring anlægsomkostninger, fordeling mellem opvarmningsformerne, nettoydelserne, anlæggenes virkningsgrader mv. skønnes nøgletallene at være i intervallerne: CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone kr/t 0,04-0,06 kg/år/kr 0,01-0,02 kg/år/kr Biomassefyring Tilskud til biomassefyring forudsættes hovedsageligt at resultere i omlægning fra eksisterende oliefyring til træpillefyring. Det er skønnet af 20% af tilskuddene gives til free-ridere eller til udskiftning af eksisterende biomassefyrede anlæg. I begge tilfælde opnås ingen CO 2 -reduktioner med denne andel af tilskudsmidlerne. Ud fra de skønnede gennemsnitlige tilskudsprocenter, et skønnet basistilskud til prøvestation, information mv. på 5 mio. kr/år og under forudsætning af et gennemsnitligt omlagt nettovarmebehov pr. tilskudsag på 75 GJ/år fås investeringerne mv. som vist i tabel 3.9 Tabel 3.9 Investeringer mv. i løbende priser År Tilskud Investering Basistilskud Administration Omlagt nvb % Mio. kr Mio. kr. Årsværk TJ ,7 5,0 1,5 28, ,4 5,0 1,5 109, ,6 5,0 1,5 79, ,6 5,0 1,5 99, ,6 5,0 1,5 120,0 I 1997 blev tilskudsprocenten reduceret til maximalt 21 %. I faste priser findes omkostninger, brændselsomlægninger og CO 2 -besparelser som vist i tabel 3.10

23 23 Tabel 3.10 Omkostninger i faste priser excl. moms Investering Adm mv. Drift&vedl Brændselsbesparelse, TJ CO 2 År Mio. kr Mio. kr Mio. kr Gasolie El Træpiller 1000 t 1 17,9 6,7 0,2 40,5-0,7-35,4 2,8 2 85,2 6,6 0,9 197,1-1,9-172,4 14,1 3 62,1 6,5 1,5 310,7-2,6-271,9 22,4 4 64,9 6,4 2,1 452,9-3,2-396,3 32,8 5 84,5 6,3 2,9 624,3-3,6-546,3 45,4 Hermed fås følgende nøgletal CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone 450 kr/t 0,42 kg/år/kr 0,13 kg/år/kr Med ændringer i forudsætninger om anlægspriser, energibesparelser mv. fås følgende værdier: 3.11 Følsomhedsberegning for biomassefyring Ændring Skyggepris CO 2 pr tilskudskrone CO 2 pr investeret kr kr/t kg/år/kr kg/år/kr +/- 20 % investeringer ,42 0,11-0,16 +/- 20 % nettovarmebehov ,33-0,50 0,10-0,16 +/- 20 % drift-og vedligeholdelse ,41-0,43 0,13-0,14 De laveste CO 2 -skyggepriser fås, når det forudsættes, at omlægningen til biomassefyring sker samtidig med, at det oliefyrede anlæg alligevel skulle udskiftes. Herved kan meromkostningerne til brændselsanlægget blive halveret og skyggeprisen for de enkelte anlæg falde til omkring kr./tons. Under hensyntagen til usikkerheden omkring anlægsomkostninger, fordeling mellem opvarmningsformerne, brændselsforbrugene, anlæggenes virkningsgrader mv. skønnes nøgletallene at være i intervallerne: CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone kr/t 0,35-0,50 kg/år/kr 0,11-0,15 kg/år/kr Varmepumpeanlæg Tilskud til varmepumpeanlæg forudsættes dels at ske ved omlægning fra eksisterende oliefyring og dels fra elopvarmning. Den sidstnævnte omlægning skønnes primært at ske med små varmepumper med en størrelse på omkring 1/3 af de øvrige. Tilsvarende forudsættes de derfor kun at give en omlægning på 1/3 af nettovarmebehovet. Fordelingen mellem små og store varmepumper skønnes bl.a. ud fra faldet i tilskuddets størrelse pr anlæg, at have været:

24 24 Tabel 3.12 År Andel små , , , , ,6 Men den gældende tilskudsprocent på 15% og under forudsætning af et gennemsnitligt omlagt nettovarmebehov pr. tilskud på henholdsvis 25 og 75 GJ/år for små og store anlæg fås investeringerne mv. som vist i tabel Det er for hele perioden forudsat, at varmepumpernes effektfaktorer i gennemsnit er konstant 2,6. Tabel 3.13 Investeringer mv. i løbende priser År Tilskud Investering Basistilskud Administration Omlagt nvb % Mio. kr Mio. kr. Årsværk TJ ,0 2,5 1,0 13, ,1 2,5 1,0 18, ,7 2,5 1,0 39, ,9 2,5 1,0 45, ,0 2,5 1,0 63,0 I faste priser findes omkostninger, brændselsomlægninger og CO 2 -besparelser som vist i tabel 3.14 idet det er skønnet, at drifts- og vedligeholdelses omkostningerne for de små varmepumper er 200 kr/anlæg, mens der for de store er forudsat en besparelse på 400 kr./år. i forhold til forsat oliefyring. Tabel 3.14 Omkostninger i faste 1999-priser excl moms. Investering Adm Drift&vedl Brændselsbesparelse, TJ CO 2 År Mio. kr Mio. kr Mio. kr Gasolie Elvarme El til vp 1000 t 1 6,9 3,6-0,1 17,7 0,5-5,5 0,2 2 10,2 3,5-0,2 41,7 1,2-13,0 0,4 3 20,6 3,5-0,3 87,6 6,1-28,7 1,4 4 25,2 3,4-0,4 132,7 17,4-46,7 3,3 5 30,4 3,4-0,4 188,7 38,4-71,9 6,7 Hermed fås følgende nøgletal CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone 500 kr/t 0,38 kg/år/kr 0,06 kg/år/kr

25 25 Tabel 3.15 Følsomhedsberegning for varmepumpeanlæg Ændring Skyggepris CO 2 pr tilskudskrone CO 2 pr investeret kr kr/t kg/år/kr kg/år/kr +/- 20 % investeringer ,38 0,05-0,07 +/- 10 % effektfaktor for vp ,28-0,47 0,04-0,07 +/- 20 % omlagt varmebehov ,31-0,46 0,07-0,07 +/- 50% drift- og vedligeholdelse ,38 0,06 De laveste merinvesteringer forekommer, når installation af varmepumpeanlæg finder sted på det tidspunkt, hvor oliefyret er nedslidt og derfor udskiftes. I sådanne tilfælde kan skyggeprisen for enkeltanlæg forventes at falde ned til omkring 200 kr/tons. Under hensyntagen til usikkerheden omkring anlægsomkostninger, fordeling mellem opvarmningsformerne, brændselsforbrugene, anlæggenes virkningsgrader mv. skønnes nøgletallene at være i intervallerne: CO 2 -skyggepris CO 2 -fortrængning pr tilskudskrone CO 2 -fortrængning pr investeret krone kr/t 0,30-0,45 kg/år/kr 0,04-0,07 kg/år/kr Ansvarlig: 8. kt.

26 26 Nr. 4: Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Lovgrundlag: Tilskuddet ydes i henhold til det af Folketinget den 1. juni 1983 vedtagne forslag til folketingsbeslutning B24. Finanslovskonto: Beskrivelse: Centerets formål er at fremme oplysning og videnformidling samt udviklingsopgaver i forbindelse med vedvarende energi med særligt henblik på produktion og beskæftigelse i håndværk og mindre industri. Administration: Tilskuddet udbetales kvartalsvis forud. Det samlede tilskud er fastsat på de årlige finanslove. Udbetalinger: Tabel 4.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 5,0 5,0 6,0 5,0 7,7 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Økonomiske og tekniske vurderinger: Det er ikke relevant at vurdere de energimæssige forhold for denne ordningen, hvis virkninger på energiforbruget ikke umiddelbart kan opgøres. Til administrationen af tilskuddet mv. anvendes 1/8 årsværk i Energistyrelsen. Øvrige forhold: Energistyrelsen påregner at foranledige en evaluering i 2000 af Folkecenterets aktiviteter i forbindelse med tilskuddet, jævnfør besvarelsen af FEPU-spørgsmål nr. 17 den 27. november Ansvarlig: 8. kt.

27 27 Nr. 5: Pulje til nye teknologier til vedvarende energi Lovgrundlag: Finanslov 1997 med 25 mio. kr. i årene , i alt 100 mio. kr. Heraf udskilt særligt brintprogram (nr. 7) Finanslovskonto: Beskrivelse: Tilskud til udviklingsprojekter inden for vedvarende energi. Midlerne anvendes til havvindmølleprogram for vindmøllelaug, bølgekraftprogram til fremme af alsidig udvikling og afprøvning af anlæg samt udvikling af sæsonlagring. Administration: Administreres af Energistyrelsen. Der gives op til 100 % tilskud til projekter godkendt af faglige udvalg inden for de 3 programområder. Det forventes, at der ydes tilskud på i alt 40 mio. kr. til bølgekraftprogrammet og 20 mio. kr. til hver af de andre programområder. Udbetalinger: Tabel 5.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 2,3 11,2 25,8 24,1 11,6 5,0 Økonomiske og tekniske vurderinger: Det er ikke relevant at vurdere de energimæssige forhold af denne ordning, da tilskuddet anvendes til aktiviteter, hvis virkninger på energiforbruget ikke kan opgøres. Til administration af ordningen medgår der 3/4 årsværk i Energistyrelsen. Ansvarlig: 8. kt.

28 28 Nr. 6: Forum for Energi og Udvikling (FEU) Lovgrundlag: Finanslov 1998 Finanslovskonto: Beskrivelse: Tilskuddet anvendes til videreførelse af FEU s aktiviteter, bl.a. sekretariatsfunktion for Det Internationale Netværk for Bæredygtig Energi, samarbejde med FEU s medlemsorganisationer om udvikling og igangsætning af konkrete bæredygtige energiaktiviteter primært i u-lande, faglig assistance til Danida, Miljøstyrelsen mv. med henblik på at fremme arbejdet med bæredygtig energi i Danmarks internationale indsats, samt en forstærket indsats med henblik på mobilisering af danske NGO er i forbindelse med international bistand inden for miljø- og energiområdet. Administration: Energistyrelsen udbetaler tilskuddet kvartalsvis forud i lige store rater. Arbejdet hermed udgør ca. 50 timer pr. år. Udbetalinger: Tabel 6.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 3,4 3,4 3,4 Økonomiske og tekniske vurderinger: Det er ikke relevant at vurdere de energimæssige forhold for denne ordning, da tilskuddet ikke anvendes til projekter i Danmark. Ansvarlig: 8. kt.

29 29 Nr. 7: Tilskud til brintprogrammet Lovgrundlag: Finanslov 1997 med særlig pulje på i alt 20 mio. kr. i årene Finanslovskonto: Beskrivelse: Tilskud til projekter, der kan medvirke til afklaring af brintteknologiens rolle i fremtiden, herunder også til transportformål. Administration: Administreres af Energistyrelsen. Tilskud på op til 100 % til projekter, der godkendes af fagligt udvalg. Udbetalinger: Tabel 7.1 Udbetalinger i løbende priser År Mio. kr. 4,9 9,0 6,0 Økonomiske og tekniske vurderinger: Det er ikke relevant at vurdere de energimæssige forhold for denne ordning, da virkningerne på energiforbruget ikke kan opgøres. Til administration af ordningen medgår der 1/4 årsværk i Energistyrelsen. Ansvarlig: 15. kt.

30 30 Nr. 8: Tilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger Lovgrundlag: Lov nr af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Loven trådte i kraft 1. april Den er senere ændret ved lov nr. 128 af 25. februar Med hjemmel i loven er der fastsat nærmere regler ved bekendtgørelse nr. 133 af 22. marts 1993 (ophævet 1. maj 1998), nr. 251 af 3. april 1997 (ophævet 1. maj 1998) og nr. 234 af 23. april Finanslovskonto: Beskrivelse: Der ydes tilskud til energibesparende foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg i henhold til lov om social pension. Tilskuddet kan dække op til 50% af udgifterne, dog maksimalt kr. pr. bolig. Der kan ydes tilskud flere gange til samme bolig og der udbetales ikke tilskud på under 500 kr. Tilskuddet dækker forbedringsarbejder udført af momsregistreret virksomhed samt tilhørende følgearbejder, energikonsulenthonorar, teknisk rådgivning og administration. Frem til 1. maj 1998 blev der kun givet tilskud til boliger opført inden 1. februar 1979, mens der herefter ydes tilskud uanset opførelsestidspunkt. Tilskudsordningen skelner mellem forskellige typer af tilskudsberettigede foranstaltninger afhængig af om de vedrører hele bygningen eller den enkelte bolig. Kriteriet for opnåelse af tilskud var oprindeligt, at der blev opnået en energibesparelse på mindst 90 kr./år for hver 1000 kr. investeret. Dette er senere erstattet af en simpel rentabilitet på over 1,33 beregnet som besparelsen gange levetiden divideret med investeringen. Der er desuden givet tilskud til særlige kommuneprojekter, der har til formål at udbrede kendskabet til ordningen. Administration: Tilskudsordningen administreres hovedsageligt af kommunerne, som står for kontakterne til ansøgerne, meddeler tilsagn og udbetaling. Energistyrelsen følger ordningen generelt og kontrollerer udbetalingen af tilskud. Udbetalinger: Der er siden 1993 udbetalt følgende beløb: Tabel 8.1 Udbetalinger i løbende priser år mio. kr. 14,1 45,8 39,2 47,9 65,8 69,0 72,8 62,5 58,9 53,0 53,6

31 31 Økonomiske og tekniske vurderinger: Ordningen er evalueret, og heraf fremgår det, som anført i tabel 8.2, hvor stor en del af udbetalingerne, der er anvendt til anlægstilskud, og hvor mange investeringer incl. evt. honorar til energikonsulent mv. det har medført. Da der er et samlet maksimalt tilskud pr bolig på kr. kan der være tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke har indsendt fuldstændige oplysninger om investeringens omfang, idet der ikke har været behov herfor for at opnå det maksimale tilskud. For 1999 foreligger der ikke statistiske oplysninger, hvorfor de angivne tal er skønnet som gennemsnit af de foregående år. Administrationsomkostningerne i Energistyrelsen blev ved ordningens start skønnet til 2,5 årsværk faldende til 1,5. I kommunerne skønnes omkostningerne at følge antallet af udbetalingssager. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr udbetaling er skønnet at være ca. 40 min med en omkostning på 300 kr., idet det oprindelige skønnede tidsforbrug på ca. en halv time pr ansøgning er forhøjet under hensyntagen til, at et mindre antal af ansøgningerne falder væk. Tabel 8.2 Omkostninger i løbende priser Udbetalinger Tilskud Projekter Investeringer Energistyrelsen Kommuner År Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Årsværk Sagsantal ,1 12,2 1,9 37,9 2, ,8 43,6 2,2 147,3 2, ,2 37,7 1,5 185,5 1, ,9 45,2 2,7 144,6 1, ,8 58,3 7,5 222,3 1, ,0 64,4 4,6 122,9 1, ,8 67,8 5,0 226,0 1, Det er i evalueringen vurderet, at den gennemsnitlige simple tilbagebetalingstid for de gennemførte investeringer er 9 år. Det er ikke opgjort, hvilken opvarmningsform, der indgår ved beregning af tilbagebetalingstiden. Der er derfor ud fra den geografiske fordeling af tilskudsmidlerne skønnet, at 50% har oliefyring og 20 % fjernvarme mens resten fordeler sig som landsgennemsnittet i 1997, jævnfør tabel 8.3. Værdierne af årlige varmebesparelser er beregnet med en gennemsnitlig varmepris på 109 kr/gj excl. moms. Tabel 8.3 Opvarmningsform Brændsel Andel Gasolie 0,50 Naturgas 0,18 Fjernvarme 0,20 Elvarme 0,06 Træfyring 0,05 Omregnet til 1999-prisniveau er de årlige investeringer, administrationsomkostninger incl tilskud til projekter som vist i tabel 8.4. Her er ligeledes angivet de akkumulerede energibesparelser.

32 32 Tabel 8.4 Omkostninger i faste 1999 priser excl moms År Investeringer Administration Energibesparelse CO 2 - besparelse Mio. kr. Mio. kr. TJ 1000 t 1 34,1 4,6 31 2, ,1 5, , ,6 3, , ,8 4, , ,0 8, , ,3 6, , ,8 6, ,3 Efter år 7 regnes ikke med yderligere investeringer mv. hvorfor den samlede energibesparelse er kontant ca. 0,9 PJ. Den tilsvarende CO 2 -besparelse er beregnet til godt tons/år. Levetiden af de energibesparende foranstaltninger regnes i gennemsnit at være 20 år, idet den langt overvejende del af tilskuddene anvendes til udskiftning af vinduer og døre samt kedler og automatik, alle foranstaltninger med forholdsvis kort levetid. Det er forudsat, at gennemførelsen af de energibesparende tiltag ikke medfører ændrede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forhold til tidligere. Med de angivne forudsætninger er der fundet følgende nøgletal: CO 2 -skyggepris 900 kr/t CO 2 pr tilskudskrone 0,18 kg/år/kr CO 2 pr investeret krone 0,06 kg/år/kr Der er betydelig usikkerhed vedrørende de opnåede energi- og brændselsbesparelser og det er usikkert, i hvor høj grad de alene skyldes tilskudsordningen. Det er som led i evalueringen forsøgt at vurdere, i hvilket omfang de energibesparende foranstaltninger ville være gennemført uden en tilskudsordning. Resultatet antyder, at måske op mod 1/3 af alle investeringer også ville være gennemført uden tilskud. Ændrede forudsætninger medfører følgende variationer: Tabel 8.5 Følsomhedsberegning Ændring Skyggepris CO 2 pr tilskudskrone CO 2 pr investeret kr kr/t kg/år/kr kg/år/kr +/- 20 % besparelse ,14-0,22 0,05-0,08 +/- 5 års levetid ,18 0,06 30 % free-ridere 900 0,13 0,06 Sammenfattende er det vurderet, at inden for de angivne usikkerheder er variationer i nøgletallene: CO 2 - skyggepris: CO 2 -besparelse pr. tilskudskrone: CO 2 -besparelse pr. investeret krone: kr/t 0,15-0,20 kg/år/kr 0,05-0,08 kg/år/kr