Har vi skubbet Kristus ud af krybben og lagt os selv ned i den?

Transkript

1 Har vi skubbet Kristus ud af krybben og lagt os selv ned i den? Prædiken til 2. søndag i advent 2015 Af præst Kristine Stricker Hestbech Salmer: 78, 66 v1-3, 66 v 4-6, 87, 69 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da 1

2 de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Matt 25,1-13 Kom, sagde præsten en dag. Kom til kirke på søndag og se Guds barn. Og folk kom strømmende for at se Guds barn. Og da de kom ind i kirken stod der en kiste oppe ved alteret uden låg på. Og præsten blev med at sige; Kom, kom herop og se Guds barn. Og folk gik tøvende derop og kiggede ned i kisten. 2

3 Og der i den tomme kiste var der et spejl og når de kiggede ned i kisten - så de sig selv. Se, der er Guds barn. Se, du er Guds barn. Og folk gik smilende og grinende derfra. Jeg er Guds barn. Og når jeg fortæller historien her så er det fordi vi er lige midt i advent nu og hvis jeg skulle have haft lavet en pendant til historien, så ville jeg have sat en stor krybbe op og sagt; Læg jer i den for I er det nyfødte Kristusbarn. 3

4 For det er det der så let kan ske i advent. Med de mange forventninger. Der er så mange der ønsker noget af en. Her op til jul. Ønsker noget af en som mor og far, datter og søn, søskende og veninde og ven og kæreste og ægtefælle. Forventninger fra alle dem som står mig nær. Har jeg olie nok på min mentale lampe til at være noget, ja, til at være NOK for alle dem som ønsker mig? Og der er en strøm af biler op til kirkegården i de her uger. Folk kommer med kranse og blomster. Selv efter det er blevet mørkt. Der er altså ikke kun forventninger fra de levende - også forventninger fra de døde. Og Alt for Damerne og Isabellas og alle de andre ugeblade 4

5 er fyldt med opskrifter på finurlige kager og festmiddage og kendte bliver interviewet om hvordan de inviterer venner og familie til skønne sammenkomster alle 4 adventssøndage og de tager i skoven med ungerne og på julemarkeder - også alle 4 adventssøndage imens de pynter op i hjemmet med helt nyt tema og dermed også pynt og præsten Poul Joachim Stender skriver at vi skal huske at dyrke sex 2 gange om ugen for at undgå skilsmissen der i 2014 nåede nye rekorder antalsmæssigt. Det er som om vi har skubbet Kristus ud af krybben 5

6 og lagt os selv ned i den. At julen og advent er blevet til en forventning der er drejet ind mod os selv. Det er os der ligger der i krybben og forventes. Det er os der skal komme julenat lysende med lamperne fulde af olie. Ikke Kristus. Men læg mærke til at Jesus jo ikke siger at vi skal have så meget olie på lampen at vi kan lyse hele verden op med vores eget lys. Nej, han siger at vi skal have olie nok på lampen til at være der, hvor vi nu er. Med det, der kommer til os. Og finde ro i det. 6

7 At have olie nok til at være, hvor vi nu er i vores liv. Og måske er vi et sted hvor livet mere minder om det nøgne træ på Golgata end det overfyldte juletræ juleaften. Og at der måske kun er olie til én dag ad gangen? Og at måske er det sådan advent er bedst? At vi kun tager en dag ad gangen, med det vi nu formår? Og så lade resten ligge sammen med de skuffelser vi uvægerligt vil give når vi begynder at få den størrelse vi egentligt har. Så vi i en fart kan få kravlet op af den krybbe 7

8 og fået gået lidt til siden, så Ham, det handler om, kan komme til? Jeg vil læse et digt som den amerikanske digter, Lawrence Ferlinghetti, skrev i 50erne: Kristus klatrede ned fra Sit nøgne Træ i år og løb derhen hvor der ikke var nogen rodløse Juletræer behængt med hule hjerter og skøre stjerner Kristus klatrede ned fra Sit nøgne Træ i år og løb derhen hvor 8

9 der ikke var nogen forgyldte Juletræer og ingen kunstige Juletræer og ingen polerede plastic-juletræer og ingen guld-juletræer og ingen sorte Juletræer og ingen blåpudrede Juletræer oplyst af elektriske kærter og omkranset af elektriske blikbiler og kære kedelige slægtninge Kristus klatrede ned fra Sit nøgne Træ i år og løb derhen hvor ingen pågående kræmmere 9

10 afsatte Bibelen i to-takts Cadillacs og hvortil ingen varehus-vuggestuer komplet med plastic-baby i krybbe blev sendt som postpakke babyen anbefalet og hvor ingen Vise Mænd roste Lord Calvert Whiskey i fjernsynet Kristus klatrede ned fra Sit nøgne Træ i år og løb derhen hvor ingen fed fremmed 10

11 i rød flonelsdragt med falsk hvidt skæg gik rundt og gav hånd og præsenterede sig selv som én eller anden Nordpols-helgen på vej gennem ørkenen til Betlehem, Pennsylvania i en Folkevogns-slæde trukket af raske Adirondack-rensdyr med germanske navne og gav Ydmyge Gaver fra sække fra Saks Fifth Avenue til enhvers indbildte Kristusbarn Kristus klatrede ned 11

12 fra Sit nøgne Træ i år og løb derhen hvor ingen Crosby salme-sangere sukkede efter en sød jul og hvor ingen vingeløse variete-engle med skøjter gled gennem vinterens vidunderland til bjældeklangshimmelen hver dag kl halv ni med Midnatsmesse Matineer Kristus klatrede ned fra Sit nøgne Træ i år 12

13 og listede langsomt ind i en anonym Marias mave og i det dybeste mørke i enhver anonym sjæl venter han atter på en utænkelig en umulig en Ubesmittet Undfangelse den allerskønneste Genopstandelse Amen Himmelske Herre, tak for livet, for at vi må komme med til dig med vores. Tak for at intet er ubønhørligt hos dig, og at du giver os et fællesskab at være menneske i. På godt og ondt Tak for at vi aldrig kan fare så vild, at du ikke kan finde os. Tak for dine engle du sender os som mennesker på vores vej. Tak for deres hænder og ord og tid. Tak for sne og sol og mørke. 13

14 Jesus Kristus: Vær nær de skibbrudne i livet, dem som ingen beder for, de der står imellem fortidens forlis og frygten for nye katastrofer.. Vær nær dem der sejler i skuffelser og ikke tør tro.. Vi ber for de skæve og dem som ingen elsker, dem hvis selvbillede er alt for hårdt og dem der slet intet har Vi ber for dem der får løn som fortjent og dem som ingen løn får. Vi ber for al overmagt, for vores samfund og dets styring, for politikerne. At de ransager deres indre i denne tid og ikke lader sig korrumpere af magten og styrter andre for egen vindings skyld. I disse uger beder vi især for verdens ledere der er samlet i Paris for klimaet. Indgyd dem indsigt og respekt for hinanden og for kloden. Helligånd: Pust på de døende sæt dig som velsignelse på deres pande så de mærker lyset der venter og omslut de sørgende, læg dig i de tunge hjerter og giv dem vinger imens de venter venter på at du kommerigen.. litterær salon på onsdag kl 19 gudstj søndag 11 helle 14