Forsøgsfelter med naturpleje
|
|
- Frans Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøgsfelter med naturpleje Forsøgsfelter Fjernelse af næringsstoffer Formålet med forsøgsfelterne er, at de kan bruges af skolerne i området til at studere effekten af naturpleje. Ved at undersøge felterne kan det give eleverne en forståelse for, hvordan forskellige metoder for pleje påvirker sammensætningen af planter. De anvendte plejemetoder er: A1, A2 og A3: Toplaget skrabet af, lokale frø tilført. B1, B2 og B3: Toplaget skrabet af, ingen frø tilført. De behandlede felter (A, B, D og E) bliver hvert år slået med le, hvorefter høet bliver fjernet fra A, B og E. Formålet med at fjerne høet er at fjerne næringsstoffer fra felterne. Det skyldes, at sammensætningen af næringsstoffer kan have stor betydning for sammensætningen af plantearter. Projektet Forsøgsfelterne er en del af projektet Elever gir naturen et pift og får nye kompetencer på Klostermarken i Viborg. Slået - hø fjernet Slået - hø bliver liggende Ubehandlet Toplag er fjernet Toplag er fjernet - lokale frø tilført E1 E2 E3 D1 D2 D3 C1 C2 C3 B1 B2 B3 A1 A2 A3 D1, D2 og D3: Høslæt, høet bliver liggende. Sti E1, E2 og E3: Høslæt, høet fjernet. Læs mere om projektet på I felterne C1, C2 og C3 er der ikke er udført nogen former for behandling. Disse felter fungerer som kontrolfelter til sammenligning med de behandlede felter. Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:39
2 Naturen på Broddingbjerg Gyvel (Cytisus scoparius) På Broddingbjerg er der pletter af hede og andre lysåbne naturtyper, hvor der vokser lyskrævende plantearter. Hedelyngen har normalt lyserøde blomster. Får den hvide blomster, sagde man førhen, at her lå et mandslig begravet, offer for en forbrydelse. Hedelyng (Calluna vulgaris) Djævelsbid (Succisa pratensis) Gyvel er en cm høj busk. Den har kantede grønne grene. Den får gule blomster i maj-juni. Gyvel tilhører ærteblomstfamilien. Frøene sidder i sammentrykte bælge og bliver ved modenhed sorte. Hedelyng er en cm høj dværgbusk. Den blomstrer i august-september med lyserøde blomstrer. Den er almindelig i Danmark og vokser på åben og mager jordbund, især på heder. Djævelsbid er cm høj urt, der får blåviolette blomstrer i sensommeren (kan i sjældne tilfælde være rødviolet el. hvid). Den er almindelig i Jylland og vokser på åben, fugtig og kvælstoffattig jordbund, der ikke har været dyrket i lang tid. Gyvel er meget almindelig i Jylland. Gyvel anses som en problemart, idet den er rigtig god til at klare sig på næringsfattig jord. Den breder sig derfor ofte på bekostning af andre arter. Gyvel har med klimaforandringerne fået bedre levevilkår. Det siges, at den har fået sit navn, fordi Djævelen var så ærgerlig over, at mennesker brugte dens lægekræfter mod bl.a. pest, at han bed roden næsten helt af. Djævelsbid. Foto Lisbeth Nielsen Hedelyng. Foto Michael Winther Gyvel. Foto Lisbeth Nielsen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:41
3 Når naturen får lov at passe sig selv Herfra kan man se ind over Viborg by. Det er muligt, fordi den omgivende vegetation ikke er ret høj. For at det i fremtiden skal være muligt, er det nødvendigt at udføre naturpleje. Naturpleje Begrebet naturpleje dækker over forskellige typer af tiltag, der kan opretholde en ønsket naturtype. Naturpleje kan f.eks. være høslet og græsning med dyr. Egekrat eller overdrev? Der er ikke noget galt med egekrat, men de breder sig tit på bekostning af nogle lysåbne danske naturtyper, som er i kraftig tilbagegang, og som man også gerne vil bevare, f.eks. overdrev og heder. Disse naturtyper er skabt af århundreders udnyttelse med blandt andet græsning og høslet. Udnyttelsen af disse arealer har tidligere været en stor del af landbrugets drift, hvilket har været med til at skabe og bevare de lysåbne naturtyper. Naturpleje vil holde arealerne lysåbne, hvilket vil være til gavn for mange planter og insekter, som er i tilbagegang. På den måde kan plejen være med til at bremse tilbagegangen i biodiversitet. Biodiversitet Begrebet biodiversitet eller biologisk diversitet kommer fra græsk bios = "liv" + latin diversus = "forskelligartet". Naturen uden naturpleje Hvis naturen får lov at passe sig selv, vil områderne ret hurtigt vil gro til. Hvis man her på Klostermarken ikke foretager naturpleje, vil området gro til med egetræer og med tiden blive til egekrat. Biodiversitet handler om at sikre en variation af arter fra alle organismegrupper. Det bliver dog ofte mest fokuseret på de højerestående planter og dyr, idet de er de mest synlige og de letteste at genkende. Her på Klostermarken ønsker man en variation mellem lysåbne naturtyper og egekrat. Der har i Bisp Gunners tid i Viborg ( ) været udsigt over Asmild og Viborg by (Tegning Ursula Seeberg) Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:41
4 Storf Sø Guldsmede Storf Sø er ca. 1 ha stor og temmelig dyb. Der er hængesæk flere steder rundt om søen. Arealet holdes fri for opvækst, for at søens vandflade kan få sollys. Der er mange insekter, der holder til i nærheden af Storf Sø. F.eks. de flotte guldsmede, som der er rig mulighed for at se hen over sommeren. En guldsmeds livscyklus starter med flere år som vingeløse larver i vand. Når de vokser, skifter de hele deres ydre hudskelet. I det sidste stadie kryber de op over vandet og får vinger. En såkaldt fuldstændig forvandling. Hængesæk En hængesæk er et flydende og gyngende plantedække, der langsomt breder sig ud over vandspejlet. Plantedækket kan bestå af mange forskellige planter, hvor tørvemosser er dominerende. Hængesækken er våd og næringsfattig. Kragefod. Foto Lisbeth Nielsen Kragefod Kragefod er en af de iøjnefaldende og karakteristiske plantearter omkring søen. Den blomstrer i juni-august med rødlige blomster, idet bægerbladenes inderside og kronbladene er brunrøde. Arten er mest almindelig i de næringsfattige egne af Jylland og Nordøstsjælland. Her findes den hist og her i højmoser, klitlavninger og ved sø- og åbredder. Guldsmede. Foto Jan Jensen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:41
5 Skoven Skoven midt på Klostermarken består overvejende af egetræer og bævreasp, men der er også mange gamle krogede skovfyr og gamle rødgraner. Den sydlige del af Klostermarken består af et gammelt egekrat. Hele skoven vil med tiden udvikle sig til egekrat. Skovfyr Rødgran Skovfyr var i perioden lige efter istiden udbredt over hele Danmark. Siden forsvandt den i en periode, men nu er skovfyr genindført. Den er blevet meget brugt til skovrejsning på heder og klitter, da det er en nøjsom og hårdfør art. Rødgran er meget almindelig i Danmark, man ser den i både skove og plantager. Den kan blive op til 40 meter høj. Rødgranen blev for alvor indført til skovbruget i midten af 1700-tallet. Rødgranen er det klassiske juletræ. I de senere år er den i stigende grad blevet afløst af ædelgraner med bløde nåle, især nordmanns-gran. Mountainbikespor I skoven er der markeret en del vandreruter og mountainbikespor. Stilkeg Stilkegen er den mest almindelige egetræsart i Danmark. Den kan gro på næsten alle typer jordbund, men stilkegen er også et træ, der kræver en del lys. Egetræer kan blive flere hundrede år gamle. Egens frugter kaldes agern og spredes af fugle og gnavere. Rødgrangren, kogle og omrids af rødgran Skovfyrgren, kogle og omrids af skovfyr Egeblad, agern og omrids af egetræ Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:43
6 Naturpleje med dyr Uden naturpleje gror vores naturarealer til. Dyrehold på Klostermarken kan hjælpe naturen med at få plads til flere forskellige arter. Før vi mennesker for alvor bredte os i landskabet, var der plads til større græssende dyr. Disse kunne hjælpe til med at holde små områder lysåbne. Naturpleje med dyr Dyr som får, geder, køer og heste er effektive naturplejere. De har hver deres græsningsmønster og bruges derfor til forskellige typer af naturpleje. Ofte kan de med fordel skiftes til at græsse det samme areal. Dyrene spiser især græs, men også nye skud af træer og buske. De holder derved arealerne lysåbne, hvilket er til gavn for andre lave planter og insekter. De naturplejende dyr er også med til at bekæmpe invasive arter og problem-arter som f.eks. gyvel. Liden klokke Liden klokke er cm høj og blomstrer i juli-september med smukke blå klokkeformede blomster. Den findes især på lysåbne enge, heder og overdrev. Tidligere var den meget almindelig i hele landet på vejkanter, skrænter, overdrev og heder, hvor der ikke blev gødet. Men nu er den blevet sjældnere, da dens levesteder forsvinder. Den kan ikke klare sig, hvis der er et højt næringsindhold i jorden. Liden klokke taber tit i konkurrencen med højere og mere næringskrævende planter, som kan skygge den væk. Får på græs. Foto Vibe Winckles De græssende dyr kan give liden klokke bedre vækstbetingelser. Liden klokke. Foto Lisbeth Nielsen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:43
7 Teglgraven ved bisp Gunners gård Her ved det lille vandhul er der dejligt, men hvorfor er der egentligt et vandhul her? Vandhullet er nemlig ikke skabt af isen, som Storf Sø er. Det lille vandhul er et resultat af menneskers påvirkning af naturen. Her har der været gravet efter ler, og da området ligger lavt, er det blevet fyldt med vand. Vandhullet bliver derfor kaldt Teglgraven. Ude i vandhullet gror vandplanten kalmus: Den har linjeformede blade. Den er et levende fortidsminde - en gammel læge-plante, som munkene indførte til Danmark i middelalderen. Kalmus benyttedes mod maveog leversmerter, som omslag på bylder og i pesttider tyggede folk planten, da de troede, at den rensede luften. Rekonstruktion af hovedhuset på Klostermarken. a. midtersøjle b. vesttrappe c. nord/østtrappe d. udbygning til "hemmelighed" (latrin) (Tegning Viborg Stiftsmuseum) Teglgraven Leret fra Teglgraven blev i middelalderen brugt til at bygge en gård til den berømte bisp Gunner. Gården har ligget lidt nord for vandhullet, hvor der i dag er en lille samling af træer. Klostermarken har i mange hundrede år været brugt til forskellige formål. Dette ses blandt andet flere steder på de åbne arealer, hvor man ved, at der har været drevet landbrug. Indtil Naturstyrelsen i 2002 overtog området, blev det brugt som militært øvelsesterræn. Bisp Gunner 1152 Gunner fødes bliver Gunner abbed (leder) for cistercienserklosteret Øm bliver Gunner bisp i Viborg. Han bor her på marken tæt ved Asmild Kirke, der husede et augustiner-nonnekloster Bisp Gunner er medunderskriver, da Jyske Lov bliver givet i Vordingborg. Man regner med, at han har haft en ledende rolle i tilblivelsen af loven, da han var den ældste og mest erfarne af biskopperne dør bisp Gunner 99 år gammel i sit hus i Asmild. Kort tid efter nedskrives hans levnedsskildring af en munk på Vitskøl kloster. Levnedsskildringen handler om tiden efter, at bisp Gunner er blevet abbed i Øm og senere biskop i Viborg. Oplysninger om hans liv i de tidlige år er meget sparsomme, men vi ved, at han har studeret i Paris. Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd :49:44
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereKender du naturen i Halsnæs?
Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereDN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede.
DN Jammerbugt Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18-9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 e-mail: s.rosenberg@bbnpost.dk 26-08-2012 Til: Jammerbugt Kommune Plan Lundbakvej 5 - Pandrup Vedr.: Grøftekant slåning
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereVelkommen i Jensen & Sørensens Plantage
Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereSkævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNaturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereFå din egen skov det er slet ikke så svært at opfylde din drøm. Til samtlige jordbrugere
Få din egen skov det er slet ikke så svært at opfylde din drøm Til samtlige jordbrugere Vi har plantet skov siden 1866, så vi ved, hvordan den vokser op HedeDanmark har rødder i Hedeselskabet, der startede
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereBorgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen
Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereVelkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet
Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereInitiativgruppen Houlkær
Viborg den 26. november 2014 Elever gir natur et pift og får nye kompetencer - på Klostermarken i Viborg Formål: - At skoleelever får nye kompetencer i naturen i form af bedre naturkendskab og viden om
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereDispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereGuldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,
Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mere