PAO Peri acetabular dysplasi

Transkript

1 PAO Peri acetabular dysplasi Velkommen til Hoftesektoren Du har i samråd med lægen besluttet, at du skal opereres for hoftedysplasi. Operationen hedder PAO, som er en forkortelse for peri acetabular osteotomi. Din egen indsats har stor betydning for det endelige resultat af operationen. Det er vores erfaring, at du har bedre forudsætninger for at få et godt resultat, hvis du på forhånd ved, hvad du skal igennem. Vi vil derfor bede dig og gerne en pårørende om at læse denne pjece grundigt igennem. Hofteforløb på Aarhus Universitetshospital En PAO operation er et større operativt indgreb og udføres af speciallæger. Plejepersonalet og terapeuterne, som behandler dig efter operationen, er meget erfarne, og vil støtte dig gennem hele forløbet. Palle Juul-Jensens Boulevard 99 Indgang J. Plan 8, J Aarhus N Aarhus Universitetshospital Hoftesektoren Afdeling for ortopædkirugi Tlf Mail: Sidst revideret: Side 1 af 17

2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Hoftesektoren...1 Hofteforløb på Aarhus Universi- Forbehold du skal tage inden operationen...8 tetshospital...1 Medicin...8 Sygdommen...3 Bad...8 Symptomer...3 Operationsdagen...9 Forventning til PAO operation...3 Operationen...9 Komplikationer...4 Tiden efter operationen...9 Betændelse...4 Forstoppelse...11 Blodpropper...4 Kvalme...11 Påvirkning af hudnerve...4 Kost...11 Påvirkning af nerve, der forsyner Måling af blodprocent...11 muskulaturen i benet...4 Stuegang...11 Karpåvirkning...4 Fysioterapi...11 Blødning under operationen...4 Skruer...5 Udskrivelsessamtale og hjemme igen...11 Første undersøgelse i ambulato- Smertebehandling...12 riet...5 Forstoppelse...12 Lægeundersøgelse...5 Operationssåret...12 Videnskabelig forskning...5 Hævelse...12 Sygeplejesamtale...5 Klik-lyde...13 Samtale med narkoselæge...6 Sygemelding...13 Hvordan du kan forberede dig in- Ambulant fysioterapi...13 den operationen...6 Din vægt...6 Gang på trapper...13 Til røntgenkontrol og samtale i Rygning og alkohol...6 ambulatoriet...13 Træning...7 Øvelsesprogram...14 Øvrige forberedelser...7 Kontakt til afdelingen efter ud- Informationsmøde...7 skrivelsen...16 Dagen vil indeholde:...7 Med venlig hilsen Afdeling for Hvad skal jeg medbringe under Ortopædkirurgi Palle Juul Jen- indlæggelsen?...8 sens Boulevard Kontaktperson...16 Side 2 af 17

3 Sygdommen Hoftedysplasi er en sygdom, der udvikler sig i løbet af de første leveår, og som hyppigst forekommer hos kvinder. Hoftedysplasi kan være genetisk bestemt, men kan også udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet, som ved f.eks. medfødt hofteskred og Calvé-Legg-Perthes sygdom. Hos ca. 50 % af patienterne forekommer hoftedysplasien i begge hofter. I de fleste tilfælde konstateres sygdommen i års alderen, men symptomerne kan optræde både tidligere og senere. Ved hoftedysplasi er hofteskålen mangelfuldt udviklet og dækker derfor ikke korrekt i forhold til lårbenshovedet. De fleste personer med hoftedysplasi vil derfor med årene udvikle slidgigt i hofteleddet. Nogle har, udover en dårligt udviklet hofteskål, også en unormal vinkling og rotation af lårbenshalsen, hvorfor der i sjældne tilfælde kan blive behov for samtidig operation på lårbenet. Før operationen Efter operationen Stejl skål Hofteskål dækker lårbenshoved Symptomer Symptomerne på hoftedysplasi viser sig i begyndelsen ved, at man hurtigt bliver træt i hoften og ikke kan gå så langt. I de tidlige stadier optræder symptomerne kun engang imellem. Senere kommer der smerter i lysken, og nogle personer vil opleve, at gangen bliver haltende. Forventning til PAO operation En PAO operation er et tilbud til patienter, hvor der ikke er udviklet slidgigt i hofteleddet. Operationen er en ledbevarende operation i modsætning til indsættelse af en kunstig hofte. Formålet med operationen er at mindske smerterne samt at øge aktivitetsniveauet. I nogle tilfælde er det muligt at undgå udvikling af slidgigt, og under alle omstændigheder at udskyde udvikling heraf. Side 3 af 17

4 Hvis du er interesseret i at se PAO operationen, ligger der en videooptagelse på: Komplikationer Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Det er der også ved PAO operation. Betændelse Der er under 1 % risiko for at få betændelse i såret efter operationen. Operationen foregår på en operationsstue, hvor luften holdes specielt ren. Der gives forebyggende antibiotika under og efter operationen, i alt 4 gange i det første døgn. Blodpropper Der er ca. 1 % risiko for årebetændelse, som kan medføre en blodprop i benet. Du får medicin for at forebygge blodpropper. Det er vigtigt, at du laver venepumpeøvelser og kommer ud af sengen på operationsdagen for at forebygge blodpropper. Påvirkning af hudnerve Under operationen frilægges en tynd hudnerve, som giver følesans på den udvendige side af låret. Normalt kommer der træk på denne nerve, og de fleste patienter har efter operationen nedsat følesans på ydersiden af låret. Følesansen vil ofte komme tilbage, men det kan vare op til 2 år. På længere sigt vil det sædvanligvis ikke give gener, selv hvis følesansen ikke vender helt tilbage. Påvirkning af nerve, der forsyner muskulaturen i benet Under operationen kommer man tæt på 2 store nerver, der forsyner muskulaturen til benet. Der er minimal risiko for beskadigelse af disse nerver. Karpåvirkning Under operationen er man tæt på de store kar i lysken, og der er en ganske lille risiko for beskadeligelse af disse kar. Blødning under operationen Blodtabet under operationen er gennemsnitligt 250 ml. Under operationen suges blodet op i en beholder, og hvis det bløder mere end 500 ml gives det tilbage til dig via et drop i hånden. I nogle tilfælde kan der være behov for blodtransfusion efter operationen. Bliver dette nødvendigt, vil du forinden drøfte situationen med en læge. Blodet er screenet og gennemtestet, hvilket gør smitterisikoen minimal. Blodtransfusion er frivillig. Side 4 af 17

5 Skruer De 2 skruer, som indsættes i forbindelse med PAO operationen for at holde hofteskålen på plads, kan hos enkelte personer give gener i efterforløbet. Vurderer du sammen med kirurgen, at generne er store for dig, er det muligt at fjerne skruerne ved en mindre operation, hvor du typisk bliver indklagt om morgenen og udskrives senere på dagen. Første undersøgelse i ambulatoriet Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, indkalder vi dig til undersøgelse i Klinik for ortopædkirurgi. Med den elektroniske indkaldelse modtager du et spørgeskema, som du bedes udfylde hjemme og medbringe til undersøgelsen. Ligeledes skal du bede din praktiserende læge om at afstemme din medicin på det elektroniske Fælles Medicin Kort. Lægeundersøgelse Du bliver undersøgt af en speciallæge, og sammen drøfter I, om PAO operation er den bedste behandling for dig. Hvis du bliver tilbudt og ønsker operation, får du yderligere information om operationen, og lægen tager stilling til, om der skal laves supplerende undersøgelser. Videnskabelig forskning Der foregår videnskabelig forskning i Hoftesektoren, som søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter. Du kan blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de videnskabelige undersøgelser. Undersøgelserne udføres altid under kontrollerede forhold og efter gældende regler, og du har altid ret til at sige nej uden at begrunde det, og uden at det får indflydelse på afdelingens eller personalets forhold til dig. Vi håber, at du vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som er meget vigtig information for forskning. Det foregår elektronisk, og du modtager et link via din . Sygeplejesamtale Efter lægeundersøgelsen fortæller en sygeplejerske dig om PAO forløbet og svarer på eventuelle spørgsmål. Du bliver indkaldt til et informationsmøde, som afholdes før operationen samt får udleveret dato til operation. Som forberedelse til operationen skal du evt. have taget blodprøver, og du skal tale med en narkoselæge. Samtale med narkoselæge Narkoselægen forklarer, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet for dig. Side 5 af 17

6 De fleste patienter får rygbedøvelse, som er lokalbedøvelse givet i lænderyggen. Det betyder, at du bliver bedøvet fra hoften og nedad, og at du ikke kan bevæge benene. Bedøvelsen varer 2-5 timer. Under operationen er der mulighed for at få sovemedicin, som bevirker, at du bliver døsig. Enkelte personer vil dog opleve, at de efter operationen kan huske, hvad der er foregået på operationsstuen. Du er velkommen til at tage musik med, som du kan lytte til under operationen. Hvordan du kan forberede dig inden operationen Det er vigtigt, at du ikke har betændelse i kroppen i tiden op til operationen. Er du i tvivl om, hvorvidt du er klar til operation, er du velkommen til at kontakte Hoftesektoren. Huden på kroppen og specielt i lysken skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Hvis du umiddelbart før operationen opdager sår eller rifter, vil vi bede dig kontakte Hoftesektoren, hvor personalet vil vurdere, om det er nødvendigt at flytte operationsdatoen af hensyn til din sikkerhed. Har du sygdomme, som behandles hos din praktiserende læge f. eks. blærebetændelse, sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdom, hjerte- eller lungesygdom, eller andre medicinske lidelser, bør du kontakte din praktiserende læge for at være så velbehandlet som muligt. Din vægt Overvægt gør det vanskeligt at gennemføre operationen og øger risikoen betydeligt for komplikationer i efterforløbet. Som udgangspunkt for operation må din BMI ikke være større end 25. Ved undersøgelse i ambulatoriet drøfter vi, hvorledes du forholder dig, hvis dette er tilfældet. Rygning og alkohol Rygning og indtagelse af alkohol øger risikoen for komplikationer, som f.eks. forsinket sårheling og betændelse. Hvis du har et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, tilråder vi derfor, at du ophører med dette minimum 8 uger før operationen. Hvis du ryger, tilråder vi, at du hurtigst muligt stopper med det, og at du venter med at genoptage rygningen til tidligst 6 uger efter operationen. Din praktiserende læge kan hjælpe dig med rygeophøret. Træning Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet din hofte og dine daglige færdigheder efter operationen. Selvom du har smerter i hoften, er det vigtigt at holde dig i god form før operationen. Det kan du f.eks. gøre ved daglige gåture. Svømning og cykling kan også anbefales. Side 6 af 17

7 Efter træning må man ofte acceptere en ømhed omkring hoften, men der må ikke opstå smerter, som forværres over tid. Øvrige forberedelser Fjern løse tæpper og bademåtter i hjemmet. Skab plads mellem møblerne. Køb ind til ugerne efter udskrivelsen. Det er en god idé at lave mad og fryse det ned. Aftal med familie eller venner om hjælp til rengøring og indkøb efter udskrivelsen. Køb Paracetamol. Medicinen er receptpligtigt ved køb af mere end 20 stk. Køb desuden afføringsmedicin, vi anbefaler Toilax og Magnesia. Aftal hjemtransport med familie eller venner. Hvis du tager gigtmedicin, skal du stoppe med dette en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen. Hvis du tager naturmedicin skal du holde pause med det 14 dage før operationen. Spis en varieret og alsidig kost, som kan sikre dig de nødvendige næringsstoffer. Informationsmøde 1-4 uger før operationen bliver du indkaldt til informationsmøde, her opfordrer vi dig til at tage pårørende med. Dagen vil indeholde: Information om indlæggelse, operation og genoptræning. Her møder du 8-10 andre patienter, der også skal have foretaget en PAO operation. Informationen gives af læge, sygeplejerske og fysioterapeut. Individuel samtale med sygeplejerske Evt. samtale med narkoselæge Evt røntgenundersøgelse Hvad skal jeg medbringe under indlæggelsen? Din vanlige medicin i original emballage Behageligt løstsiddende tøj Side 7 af 17

8 Toiletsager Fastsiddende sko med flad og skridsikker sål Hjælpemidler du bruger i forvejen eller hjælpemidler du midlertidigt har lånt Høretelefoner til fjernsyn Patientinformationspjecen om PAO Forbehold du skal tage inden operationen Du skal møde fastende om morgenen på operationsdagen. Det betyder, at du ikke må spise fra kl om natten og kun drikke vand, saftevand, kaffe og te (gerne med sukker, men uden mælkeprodukter), indtil du møder. Vi anbefaler, at du drikker 2 glas, inden du møder. Endvidere må du ikke tygge tyggegummi eller ryge 2 timer inden operationen. Hvis du er bosat i Region Midt, aftaler sygeplejersken med dig, hvor du skal have taget blodprøve som forberedelse til operationen. Er du bosiddende udenfor Region Midt, får du taget blodprøve, når du møder om morgenen. Medicin Du skal tage din vanlige morgenmedicin, hvis ikke andet er aftalt med narkoselægen. Bad Inden du møder til operation, skal du tage brusebad. På din hud er der mange bakterier, og det er vigtigt, at antallet af bakterier er så lavt som muligt, når du skal opereres. Det er derfor vigtigt, at hele kroppen er ren. Derfor, skyl kroppen grundigt, vask kroppen og håret med almindelig sæbe. Vær omhyggelig under armene, omkring navlen, i lysken og skridtet. Slut af med grundig håndvask. Tør dig med et rent håndklæde og tag rent tøj på. Undlad at smøre dig ind i creme efter badet. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som bliver foretaget umiddelbart før operationen. Du skal undlade make-up, neglelak, piercinger og smykker. Operationsdagen Du skal møde til indlæggelse på operationsdagen. Mødetidspunkt os sted fremgår af indkaldelsesbrevet i E BOKS. Efter operationen indlægges du i Afdeling for ortopædkirurgi, hvor det er muligt for pårørende at være indlagt på samme asrtue som dig. Side 8 af 17

9 Når du møder, vil personalet hjælpe dig med de sidste forberedelser inden operationen. Du får operationstøj på, får målt temperatur, blodtryk og puls. Det er nødvendigt at fjerne eventuelle hår omkring operationsstedet. Inden du bliver kørt til operationsgangen, udleveres smertestillende medicin og drikkevarer. Operationen På operationsgangen får du lagt et drop. Dette er et tyndt plastikrør, som lægges i en blodåre. Herigennem får du væske og medicin, og du bliver bedøvet som aftalt. Herefter køres du ind på operationsstuen, hvor benet og hoften desinficeres med sprit. Under operationen ligger du på ryggen, og der sidder en narkosesygeplejerske ved siden af dig. PAO-operation varer ca. 1 time og foretages gennem et ca. 7 cm lang snit i lysken, hvorigennem hofteskålen løsnes fra bækkenet, roteres på plads, og der indsættes 2 skruer for at holde den drejede hofteskål på plads. Herved opnås, at lårbenshovedet dækkes bedre af hofteskålen. Trådene, der anvendes indvendigt, forsvinder af sig selv, mens clips i huden skal fjernes hos din praktiserende læge 9 dage efter operationen. Såret dækkes med et plaster, som du kan gå i bad med. Som afslutning på operationen tages der et røntgenbillede. Når operationen er overstået, køres du på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget i 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk, om du får smerter eller kvalme, og om alt går, som det forventes. En del patienter får tømt blæren i opvågningsafsnittet for at undgå en overfyldt blære. For at opnå bedst mulig gangfunktion og forebygge komplikationer vil du allerede den første eftermiddag eller aften, når du er tilbage på sengeafsnittet komme ud af sengen og gå en tur på stuen med hjælp fra personalet. Tiden efter operationen Er du under 40 år, skal du gå med albuestokke i 6 uger, hvor du maksimalt må belaste 30 kg på det opererede ben. Herefter må du gradvist afvikle albuestokkene. Du må helt undvære disse, når smerterne tillader det, og du kan gå uden at halte. Er du over 40 år, skal du gå med albuestokke i 8 uger, hvor du maksimalt må belaste 30 kg på det opererede ben. Herefter må du gradvist afvikle Side 9 af 17

10 albuestokkeene. Du må helt undvære disse, når smerterne tillader det, og du kan gå uden at halte. Efter udskrivelsen må du: Cykle på kondicykel Være passager i bil Sove på den opererede side Sove på den raske side, evt. med en dyne mellem benene Sove og ligge på maven Genoptage dit sexliv Efter sårheling: Svømme Efter 3 måneder: Løbe Forløbet efter operationen varierer fra patient til patient. Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at opnå et normalt funktionsniveau igen. I de første uger og måneder efter operationen vil du opleve, at det vil gå stærkt fremad med genoptræningen. Herefter kommer en periode, hvor fremskridtene er mindre, og det går langsommere frem til slutresultatet. Du kan forvente, at der kan gå op til 2 år efter operationen, før det endelige resultat kan vurderes. Smerter Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en hofteoperation. Alle har brug for smertestillende medicin. Det er en forudsætning for at kunne træne og for at kunne klare toiletbesøg, bad og påklædning, at du er godt smertedækket. Til at vurdere smerterne benytter vi en smerteskala, hvor du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Vi anvender smerteskalaen til at vurdere effekten af smertebehandlingen for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin. Efter operationen vil du få Paracetamol og gigtmedicin, som skal tages på faste tidspunkter. Herudover kan der være behov for at tage Morfin, som er stærk smertestillende medicin. Morfin kan tages ved smertegennembrud eller forebyggende før aktivi Side 10 af 17

11 teter og træning. Hvis du har behov for Morfin efter udskrivelsen, vil lægen bestille medicinen, som du kan hente på apoteket. Forstoppelse Det er normalt, at maven går i stå efter operationen. Det sker bl.a. fordi smertestillende tabletter virker stoppende på tarmens funktion. For at forebygge forstoppelse er det vigtigt at spise en fiberrig kost, drikke rigeligt, og evt. tage et afføringsmiddel. Kvalme Få patienter vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin. Kost Under indlæggelsen og efter udskrivelsen har du behov for energi og proteiner. Får du den optimale kost, er du bedre rustet til at klare behandlingen, og risikoen for komplikationer mindskes. Proteiner findes i f.eks. kød, æg, fisk, fjerkræ, ost og mælkeprodukter. Måling af blodprocent Dagen efter operationen får du målt din blodprocent. Hvis blodprocenten er meget lav, og du samtidig har udtalte symptomer som træthed, svimmelhed og kvalme, kan vi eventuelt tilbyde dig blodtransfusion. Stuegang Så vidt det er muligt, vil du efter operationen blive tilset af den læge, som har opereret dig. Skulle der blive behov for ekstra stuegang, vil plejepersonalet arrangere det. Fysioterapi Dagen efter operationen instrueres du i øvelsesprogrammet, således at du selvstændigt kan udføre øvelserne inden udskrivelsen. Du får udleveret albuestokke og instrueres i gang med aflastning af den opererede hofte, herunder evt. gang på trapper. Udskrivelsessamtale og hjemme igen Du vil blive udskrevet dagen efter operationen ca. kl. 12, hvor vi forventer, at du kan: Komme i og ud af sengen Gå sikkert med 2 albuestokke Udføre øvelserne fra øvelsesprogrammet Side 11 af 17

12 Klare bad og påklædning Før udskrivelsen tilbyder vi en samtale med dig og dine pårørende, hvor vi tager udgangspunkt i følgende emner: Smertebehandling Hvis du vurderer, at smerteniveauet er uacceptabelt trods brug af Morfin, er du velkommen til at kontakte afdelingen. En anden måde at lindre smerter på, er at lægge en ispose på hoften 20 minutter nogle gange om dagen. Husk, at isposen ikke må ligge direkte på huden. Se i øvrigt afsnit om smerter side 10. Forstoppelse I den periode du tager smertestillende medicin skal du være forberedt på, at du kan have behov for at tage medicin mod forstoppelse. Medicinmængden bør reguleres alt efter, om din afføring er hård eller tynd. Medicinen kan købes i håndkøb, og vi anbefaler Toilax à 5 mg, hvor daglig dosering er 1-2 tabletter før sengetid. Operationssåret I sjældne tilfælde kan det væske fra operationssåret, efter du er udskrevet. Når du kommer hjem, er det vigtigt, at du dagligt holder øje med plastret. Skift det, hvis der er gennemsivning eller plastret har løsnet sig. Der må gerne være blodige pletter på plastret. Jo færre gange plastret skiftes, jo mindre er risikoen for betændelse. Vi anbefaler, at du har plaster på, så længe der er metalklips i såret. Metalclipsene skal fjernes hos din praktiserende læge 9 dage efter operationen. Der er også mulighed for, at du selv oplæres i at fjerne klipsene. For at opnå et kosmetisk pænt ar anbefaler vi, at du bruger såkaldt englehud over såret i månederne efter operationen og undgår sollys direkte på arret. Hævelse Hævelse af benet, på den side hvor du er opereret, er normalt og skyldes både følger efter operation, og at gangfunktionen ikke er helt normal de første måneder. For at modvirke hævelsen, kan du lave venepumpeøvelser og lægge dig ned med benene oppe på nogle puder, så de kommer over hjertehøjde, nogle gange i løbet af dagen, f.eks. ½ time ad gangen. Blå mærker og blodansamlinger omkring operationsstedet er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. For at mindske dine smerter og hævelsen, er det vigtigt, at du veksler mellem hvile og aktivitet. Hvis hævelsen bliver ledsaget af ømhed i læggen og feber, kan det evt. skyldes årebetændelse, og du skal kontakte din praktiserende læge for yderligere undersøgelse. Side 12 af 17

13 Klik-lyde Efter operationen kan der i nogle tilfælde fortsat være gener fra hoften i form af smerter eller klik-lyde. Generne er ofte lokaliseret til lyskeregionen. Årsagen kan være, at ledlæben, som ofte er større end normalt hos patienter med hoftedysplasi, kommer i klemme i forbindelse med bevægelse af hoften, men det kan også være en indre springhofte, hvor senen fra hofte-bøjeren springer hen over hofteskålen. Sygemelding Er du studerende kan det være realistisk at genoptage studiet et par uger efter operationen. Har du fysisk belastende arbejde, anbefaler vi sygemelding på 3 måneder. Ambulant fysioterapi Efter 3-4 uger bliver du indkaldt til ambulant træning i fysioterapien. Efter 6-8 uger vil fysioterapeuten instruere dig i afvikling af albuestokkene samt i mere udfordrende øvelser. Genoptræningen i fysioterapien afsluttes uger efter operationen. Har du bopæl udenfor Aarhus Universitetshospitals optageområde, sendes en henvisning til det hospital, hvor du ønsker genoptræningen skal foregå. Gang på trapper Albuestokken skal altid være på samme trappetrin som det opererede ben. Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først. Når du går ned ad trappen, skal du træde med det opererede ben først. Til røntgenkontrol og samtale i ambulatoriet 6-8 uger efter operationen bliver du indkaldt til røntgenkontrol og samtale i ambulatoriet. Side 13 af 17

14 Øvelsesprogram Øvelser for blodcirkulationen Øvelserne laves flere gange dagligt i den periode efter operationen, hvor du er mere sengeliggende end vanligt. 1. Lig på ryggen med strakte ben. a. Bevæg fødderne op og ned i roligt tempo. Øvelsen laves mange gange dagligt. b. Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned i underlaget. Hold spændingen i 5 sek. c. Spænd balderne. Hold spændingen i 5 sek. Øvelser for vedligeholdelse af muskelstyrke og bevægelighed Øvelserne udføres 1-2 gange dagligt 2. Lig på ryggen med strakte ben. Spænd muskelkorsettet og bøj knæet, idet hæhælen glider op langs underlaget stræk kn knæet langsomt ud igen. Vær opmærksom på, at knæet peger op momod loftet. 3. Lig på ryggen med bøjede ben, og fødderne i uuuunderlaget Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen uden at at svaje i ryggen. Hold stillingen i 5 sek. 4 Lig på maven. Spænd muskelkorsettet. a. Spænd balderne. Hold spændingen i 5 sek. b. Spænd balderne og bøj knæet. Side 14 af 17

15 5. Sid på en stol. Bøj overkroppen frem og forsøg at nå gulvet. 6. Stå med den raske side til en stol. Spænd muskelkorsettet og før benet langsomt ud til siden og tilbage igen. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. 7. Stå med hænderne støttet mod en stol. a. Spænd muskelkorsettet og før benet langsomt bagud memeddknæet strakt. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. Gentag 10 gange. Side 15 af 17

16 8. Stå med det opererede ben foran det andet. a. Bøj benet så hælen løftes fra gulvet. b. Progression. Løft foden fri af gulvet. Side 16 af 17

17 Kontakt til afdelingen efter udskrivelsen For at sikre at du får den rigtige hjælp så hurtigt som muligt efter udskrivelsen, er det vigtigt, at du henvender dig det rigtige sted. Med venlig hilsen Afdeling for Ortopædkirurgi Palle Juul Jensens Boulevard 99 Indgang J, Aarhus Universitetshospital DK-8200 Aarhus N Afdeling for ortopædkirurgi: aarhus.hofte@rm.dk Kontaktperson Prof. Dr. med Kjeld Søballe Overlæge Martin Lamm Overlæge Stig Storgaard Jakobsen Sygeplejerske: Nyttige telefonnumre: Lægesekretær Telefontid mandag til fredag kl Tlf.: Hoftesygeplejerske Telefontid hverdage fra kl Tlf.: Afdeling for ortopædkirurgi, sengeafsnit, SA3/ Plan 8 Tlf.: Klinik for ortopædkirurgi, ambulatorium/ Plan 2 Tlf.: Fysio- og ergoterapi afdeling Tlf.: Bookingkontor Tlf.: Side 17 af 17