Stentilhugning. Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Transkript

1 Stentilhugning Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright Februar, 2015, Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Palle Daugaard. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: 45231, Stentilhugning for anlægsgartnere, februar 2015, udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Stenhugger Palle Daugaard.

3 Indholdsfortegnelse MÆRKNING OG OPTEGNING... 4 MODEL TIL AT ARBEJDE EFTER... 5 VÆRKTØJ... 6 HUGGESTAND ARBEJDSPLADS... 8 LØFT EN STEN KLØV ELLER FLÆK EN STEN VINKELSLIBEREN SKÆRESKIVER - DIAMANTSKIVER TIL VINKELSLIBER DIAMANT ELLER CARBORUNDUM TIL AFRETNING OG POLERING AF STENEN FLANGE TIL SKÆRESKIVE MEJSLER TIL GRANIT HÅNDHUGNING MED MEJSEL FOR DEN UTRÆNEDE SKÆRESKIVE TIL STEN KONTRA DIAMANTSKIVE HAMRE BORING I STEN MERE OM BORING AF HULLER I GRANIT LIGESLIBEREN PLANSLIBNING BAGSKIVER POLERING HÅNDPOLERING - AF GRANIT MED PUDSEKLODSER OG SKIVER POLERING AF GRANIT BRÆNDING AF OVERFLADEN SANDBLÆSNING BØRSTNING AF OVERFLADEN - GRANIT STOKNING LIM OG LIMNING AF STEN HÅRHEDSGRADER I STEN TRYKLUFT OG -VÆRKTØJ SKRIFTHUGNING SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN HJÆLPEVÆRKTØJ

4 Mærkning og optegning Før hvert arbejde i sten er det godt at vide hvad man vil lave. Derfor kan arbejdet godt være fantasifuldt, men for at undgå spildt arbejdstid kan en forudfattet struktur være en stor fordel. Det kan derfor hjælpe at lave en optegning på stenen med de grove linjer. Kig også under arbejde med modeller. Anvend fedtstift i kontrastfarve til den aktuelle sten og som er mulig at se - også når støvet lægger sig tykt over det man skærer i. Et let pust og du har straks en synlig streg for hvor, du skal skære eller hugge næste gang. Man kan også anvende kridt, men det forsvinder let når man blæser rent med trykluft. Der findes fedstifter som trykblyanter til formålet og i mange farver (og tykkelser) svarende til kontrasten til stenen man arbejder i. Gul eller rød markering er lettest at få øje på næsten uanset hvilken farve stenen har. Start med at måle stenen op og indtegn midterlinier og evt. andre afgrænsninger, som du kan få brug for. Hvis du skal lave en figur med 2 ensartede sider er det nødvendigt med en klar optegning som du kan følge under hele arbejdet. Det er vigtigt at holde styr på hele tiden, hvor langt man er nået "ned" i stenen. Man kan ikke gøre et slag eller et snit om og derfor brug f.eks. en dybdemåler, hvis du er i tvivl. Den kan ligne den slags, som man kan have på en boremaskine til at måle dybden af det man skal bore. En ganske almindelig tommestok er også uundværlig at have ved hånden. Til det, som skal være nøjagtig på mål kan en skydelære være god hjælp. Det helt specielle værktøj til dette målearbejde er et punkterapparat et leddelt apparat med hvilket man kan overføre et mål fra et emne over til et stenemne. Men det har man nok kun brug for, hvis man ønsker at fremstille noget, som skal holde mål i mange retninger, og hvis man skal lave en nøjagtig kopi af et emne. Model til arbejdet Før pågyndelse af det endelige arbejde i granit kan det være en fordel at have skabt en forudgående model, som giver den 3-dimensionelle virkning og så du hele tiden er klar over, hvor langt du skal med et snit eller et slag. For den komplicerede figur, kan det ofte gøre det efterfølgende arbejde lettere først at fremstille en model. Modellen kan med fordel laves i et eller andet størrelsesforhold, men egentlig er størrelsen ligegyldig - blot du overholder forholdene mellem enkeltdelene. Modellen kan fremstilles i mange forskellige materialer. Træ, ler, gibs, tøroasis, gasbeton - der er masser af muligheder. Hvis man skal lave profiler som skal være ensartede over et stykke kan det være en fordel at fremstille en skabelon i zinck. Materialet er let at arbejde i med en pladesaks og det kan lægges tæt til stenen ved optegningen og kontrol af profilen. Endvidere bliver skabelonen ikke påvirket af vejrliget. 4

5 Model til at arbejde efter Før påbegyndelse af det endelige arbejde i granit kan det være en fordel at have skabt en forudgående model, som giver den 3-dimensionelle virkning, så du hele tiden er klar over, hvor langt du skal med et snit eller et slag. For den komplicerede figur, kan det ofte gøre det efterfølgende arbejde lettere først at fremstille en model. Modellen kan med fordel laves i et eller andet størrelsesforhold, men egentlig er størrelsen ligegyldig - blot du overholder forholdene mellem enkeltdelene. Hvis den endelige figur skal overholde bestemte mål er det en fordel at fremstille modellen i et bestemt størrelsesforhold. Modellen kan fremstilles i mange forskellige materialer. Træ, ler, gibs, tøroasis, gasbeton, polystyren - der er masser af muligheder. Hvis man skal lave profiler som skal være ensartede over et stykke kan det være en fordel at fremstille en skabelon i zinck. Materialet er let at arbejde i med en pladesaks og det kan lægges tæt til stenen ved optegningen og kontrol af profilen. Eksempler på 4 modeller i tøroasis 5

6 Værktøj Elværktøj det vigtigste Vinkelsliberen Stor og lille - se særskilt afsnit om dette værktøj Ligesliber enhed, som giver mulighed for montering af fræser, spindel med slibespids eller andet slibende værktøj. Typisk med 6 mm skaf tykkelse. Fås i flere varianter som også kan være med regulerbar hastighed. Hastighed uden regulering er omdr. Trykluftanlæg med mindst 500 liter pr. minut som luftydelse. Boremaskine pneumatisk borehammer til SDS bor. Tilbehør til elværktøj findes i et utal af varianter afhængig af hvilken opgave man ønsker løst. Det som ikke umiddelbart findes kan måske fremstilles af værktøjsmageren på en snild og let måde. Bagskiver til vinkelsliberen hovedsagelig til brug ved poleringsarbejdet. Der findes mange forskellige typer bagskiver. Fælles for stort set alle er, at de er forsynet med velcro-kroge som fastholdelse til polérskiven, som er forsynet med det modsatte velcro-stof. Bagskive med ca. 1cm skum som gør den flexibel på en kurvet overflade Meget flexibel bagskive i gummi 100mm Ø. Det er en stor fordel at have flere bagskiver til de enkelte gradationer under poleringsarbejdet. Man kan købe de fleste af farverne og på den måde gøre de lettere at holde styr på skiverne uden at skulle skifte skiven for hver gradation. De bliver heller ikke så snart slidt i velcroen på bagsiden når de sidder på den samme bagskive hele tiden. Disse skiver med farver er stive i opbygningen. Der findes både helt stive og meget bøjelige samt nogle midt imellem. Endvidere fås de i rigtig mange størrelser. Til de helt små emnebehandlinger i sten fås miniskiver på ca. 20 mm Ø i næsten alle gradationer. der fås bl.a. et system såkaldt K-LOCK, som nemt kan skrues af og på bagskiven til disse skiver. Det kan anbefales at brug vand sammen med disse skiver, da de ellers "forsvinder" på ganske kort tid ved kontakt med stenen. De små skiver bør køres med forsigtighed og ved lav hastighed. Man kan f.eks. bruge en boremaskine eller en ligesliber med regulerbar hastighed. Udformningen af bagskiver er som nævnt forskellig afhængig af anvendelsen. Den flade overflade - brug en stiv skive - til vinkelsliberens gevind eller en forskive med sneglefatning som tillader skift af andre skiver på sneglelukningen. Den buede overflade - brug en flexibel skive Den konkave overflade - brug en mosgummi skive Der fås forskellige typer fastgørelse af skiver til bagskiven og dermed forskellige typer bagskiver 6

7 Børster Børste med indlagt diamantsediment beregnet for pudsning af en ru overflade, så den bliver blød og behagelig at røre ved. Børsten kan fås i forskellige gradationer. Den er temmelig kostbar og skal køre med lav hastighed for ikke at svinge børsterne helt ud til siden og sådan at de enkelte børstehår kan få tag i stenen. Man kan evt. for at holde styr på børsterne mens de er nye lægge en plast-strip omkring børsterne. Børsterne fås i mange gradationer 46, 60, 120, 240 og 320. Anvend vinkelsliber med variabel hastighed. Ligesliber <<Her vist som Makita type GD0602 til 220 v...eller... Bosch type GGS 18 V-LI Professional på batteri Trykluftanlæg Som stationært anlæg bør der være mulighed for nævnte mindst 500 liter/min, da en polermaskine eller hurtigt tømmer beholderen. Hvis anlægget skal kunne bruges til sandblæsning stilles der helt andre krav. Hvis flere skal arbejde på det samme anlæg bør projekteringen af anlægget tage højde for hvor mange der samtidig skal kunne bruge dette. Se særskilt emne om trykluft og opbygning af trykluftanlæg. En god to-cylindret kompressor vil være at foretrække. Boremaskine Skal være af typen pneumatisk borehammer til SDS bor. Alt andet vil ikke have nogen virkning over for arbejde i granit. Se særskilt afsnit om boremaskine og boring i granit. Værktøj fra andre lande Der findes mange forhandlere over hele verden og der findes også her varianter af værktøj, som man måske ikke lige finder hos den lokale forhandler. Se f.eks. på hjemmesiden her: HÅNDVÆRKTØJ Mejsler Hamre Raspe og file 7

8 Stokhammer Rilhammer Arbejdsbænke eller huggestande Huggestand arbejdsplads Før du starter med stenarbejde skal du forberede et sted til at udføre arbejdet. Du bør tage hensyn til naboer eller nærtboende. Det kan godt støje og støve en del både med hammer og mejsel og det er ikke sikkert at naboen synes, at f.eks. lørdag eftermiddag er bedst egnet for slibning med vinkelsliber. Så tag hensyn! Det er dernæst vigtigt at have godt underlag til den sten, du vil arbejde i. Det bedste er at fremstille en huggestand i træ. Du kan også anvende en tom olietønde med en sandsæk oven på eller til de helt små ting en arbejdsbænk, som dem man bruger til træarbejde. Prøv at se nogle af de billeder, som viser hvordan en huggestand kan se ud. Der er ikke noget som er det eneste rigtige. Der findes også metalborde som er indstillelige og som kan bære omkring 700 kg. Metalbordet kan også være på (aflåselige) hjul, så man nemt kan flytte arbejdspladsen. 8

9 Nogle eksempler på huggestande, som er hjemmefremstillede i billige træmaterialer. Husk at anvende skruer til samlingerne, da søm vil glide ud efterhånden. Huggestanden kan passende være cm høj og med en solid opbygning af lægter eller brædder. Top og bund kan laves så standen kan vendes begge veje. De to ender kan laves med f.eks.2 stk. reglar 47x100 mm på den ene led og 2 stk tilsvarende på den anden led. Oversiden, hvor stenen skal placeres kan passende være ca. 30cm lang og 20cm bred. Eller større hvis større emner skal bearbejdes. Hvis der er hul mellem de øverste to planker kan en sten placeres så den kan stikke ned mellem plankerne. Den ene ende kan laves med et langt hul og den anden ende med et smalt hul. Så vil standen passe til flere typer sten. Siderne kan laves med 25x100mm brædder - eller lægter - skruet ind i de 4 stk reglar i hver ende. På den måde får man en god solid stand. 9

10 Standen kan også laves i meget kraftigere materiale, hvis de sten man skal arbejde i er store og tunge. Det er også værd at tænke på at man måske en gang imellem skal have standen med sig til et andet sted. Den skal måske også kunne pakkes ned i en bil, hvorfor størrelsen skal afpasses efter formålene. Stenhuggerbord som huggestand fra værktøjsleverandøren Professionel udgave som kan tage sten op til 700 kg. Til gengæld er højden variabel og bordet kan drejes rundt i forhold til benene. Hjulene kan låses. Løft en sten At løfte en tung sten kan være problematisk. Hvis du ikke kan flytte den med sækkevognen på grund af stenens måske uregelmæssige form kan du få hjælp af en eller to gode stærke kammerater. Tag en sæk eller en kraftig pressenning. Rul stenen over på dugen og løft i de 4 hjørner. Nu er det muligt at løfte selv meget tunge sten. Man kan også løfte sten med en kran hvorpå krogen er forsynet med en selvspændende grab, der kan gribe fat om stenen. Evt. kan grabben erstattes med stærke seler som lægges om stenen. Kranen kan være udstyret meget forskelligt og til varierende typer løft. En billig type kran med stålwire kan løfte op til 400 kg. Større kraner f.eks. traverskraner kan løfte mange tons afhængig af opbygningen. En traverskran er med en talje, der kører langs en bro mellem parallelle køreskinner. En helt almindelig måde at løfte på, når man har en talje, hvadenten den er manuel eller elektrisk er med en strop. Styrken fremgår af stroppens farve. Det er et stykke meget stærkt stof, som er syet sammen som en ring. Du lægger stroppen dobbelt omkring stenen (det er du nødt til da det er en ring) og trækker strop-enden gennem den anden del af stroppen. Herved strammer stroppen sig selv. Sæt krogen i stoppens fremkomne øje og løft lige op. Løftet kan foretages med et elektrisk spil eller en håndbetjent kran/talje. Kranens ophæng kan være i en galge eller i en trefod. Galgen giver mulighed for at bevæge kran og emne over en vis afstand mens en fast ophængt talje i f.eks. tre-fod kun giver mulighed for løft op til et højere niveau med efterfølgende indsat underlag eller huggestand eller vogn. En trefod kan kun anvendes til at løfte en sten lige op og ned. Man kan ikke trække på skrå fra en trefod, da den derved vil vælte. Helt simpelt kan man også bruge en strop (rundsling) af den slags som man bruger på lastvogne og lægge den om stenen og løfte med en kran eller en talje. Stropper fås hos leverandørerne. Stropperne fås i forskellige længder og kan løfte op til omkring 4 ton. Stroppen er praktisk og udformet som et O 10

11 og passer derfor til de fleste ting og er altid klar til at hægte på løfteaggregatets krog. Større stropper er designet til at kunne løfte mange flere ton. Leverandøren kan rådgive herom. Flyt en sten Hertil kan en brækstang være et rigtig godt hjælpemiddel. Sækkevogn En god sækkevogn er en nødvendighed hvis man arbejder med ting af nogen størrelse. I stedet for at ødelægge ryggen vil en sækkevogn kunne løse de fleste transportproblemer. Oven i købet kan man meget nemt køre en ting på måske 75 kg op på en trailer på et par sliske. Er man to mand og hjælpes ad kan vægten godt være højere. Kran som hjælpemiddel Når man skal løfte en sten - se herom andet sted <a href=" en sten</a> - er det en stor fordel at have en kran til sin rådighed. Kranen kan laves med en i-jerns-bjælke hvorpå monteres en rulle med stang til ophæng af taljen. En såkaldt "kat". I katten ophænges en talje, som giver mulighed for at løfte emnet op til en passende højde. Som forbindelse mellem taljen og emnet anvendes en sling såkaldt rundsling -, der er et bånd syet som en stofcirkel i et materiale, som svarer næsten til en sikkerhedssele, men som er noget stærkere og som kan løfte op til flere tons. Der findes en rækket størrelser som har hver sin styrke og dermed beregnet for forskellige emnestørrelser. Slingen kan også være i forskellig længde. En normal rundsling kan være lilla farvet og den kan løfte et ton. Til større emner er det nødvendigt med andre typer slings. Der findes rundslings med farvekoder bl.a.: 1 ton 3 meter - lilla 1 ton 6 meter lilla 2 ton 4 meter grøn 2 ton 6 meter grøn 3 ton 8 meter gul. På den måde kan man løfte og flytte stenen langs i-jerns-bjælken til det sted, hvor man vil have stenen anbragt. Husk at man skal holde sig uden for området af den genstand, som man flytter med kranen for ikke at risikere utilsigtet fald fra kranen. En kran kan fås relativt billigt hos de byggemarkeder, som handler med grej af den art. Kranen kan være både manuel og elektrisk. Den manuelle er med kæder, som løfter ganske langsomt ved træk i "løftesiden" kan løfte ca. 1,5 ton. En elektrisk er med wirer, som løfter lidt mere pludseligt ved tryk på løft-knappen. Bemærk kranens løfteevne, som er påskrevet siden af kranen. Gør dig din beregning af hvor meget sådan en sten kan veje - før du går igang. Granit har massefylde mellem 1,75 til 2,75. Det betyder at 11

12 en kubikmeter kan veje fra 1,7 til 2,7 ton. Det er temmelig meget at hænge op i en tynd wire. Mange af de mindre hobbykraner kan kun løfte omkring 250 kg. Hvis du anvender trefod til ophæng af kranen er det vigtigt kun at løfte lodret. Et treben kan ikke trække skævt, da det i så fald vil vælte. Trebenet er anvendeligt især når en sten skal løftes op på en huggestand. Husk ved ethvert løft at have krop og især fødderne uden for det område, hvor stenen befinder sig når den hænger frit. Sikkerhed Hjelm, handsker, sikkerhedsfodtøj. Kløv eller flæk en sten Du har en sten, som du vil have delt, kløvet eller flækket. De gamle stenhuggere kunne se på en sten hvor den skulle have slaget, og så kunne de let og behændigt dele stenen med nogle få slag med et kantjern. Det kan man også i dag, men det er ikke sikkert at stenen skal deles lige dér hvor den lader sig dele. De fleste sten har nogle "åretegninger" som er fra den oprindelige lagdeling ved stenens oprindelse. Man kan med fordel dele stenen langs disse "årer". En gammel stenhugger i Moseløkken granitbrud på Bornholm har vist hvordan man gør og det med at dele en sten - marker den linie, hvor stenen skal deles med kantjernet hele vejen rundt på stenen. Slå langs linien mange gange med gode tunge slag. Læg et lille stykke granit på stenens modsatte side i den forventede delelinie. Slå den lille sten flad, så der bliver en forhøjning. Giv nu den lille forhøjning et godt kraftigt fast slag.. og... Stenen deler sig. Ofte er det dog lige et andet sted at delingen skal foretages, så derfor bruger vi en anden metode med kiler (se nedenfor). Den egenskab at kunne se sådanne linier eller årer er der ikke mange, ud over de professionelle, der behersker i dag. Kilesæt til brug for flækning af granitsten. Hertil anvendes kilehulsbor Til anvendelse med lufthammer findes særligt kilehulsbor til de forskellige størrelser kiler. 12

13 Bor først en række huller med cm afstand svarende til til kilesættets størrelse Eller hvis du ikke har et kilesæt kan du selv fremstille et af fladjern, der er spidset til som en mejsel og dernæst af nogle stykker stål-, jern eller aluminiumplade. Fladjern skæres i stykker som kiler på 3-4 cm bredde og 12 cm lange. Spids den ene ende. Glidestykkerne skal have tilsvarende mål, men skal ikke forarbejdes i øvrigt. Der anbringes et glidestykke som smøres med fedt på hver side af kilen. 13

14 De hjemmelavede kiler set fra siden. Hjemmelavede kiler med anvendte metalstykker som glidestyr til siderne 14

15 De færdigkøbte kiler som er meget nemme at kløve en sten med uanset stenens størrelse. Bemærk dog at hammeren bør være en alm. Mukkert. Slå moderat på kilerne skiftevis fra den ene til den anden indtil stenen flækker. Flækning af en sten foretages med et kilesæt. Kilesættet består af 3 enheder: 2 fjedre og en kile. Det er bedst at have flere kilesæt hvis stenen har en vis størrelse. Man kan anvende en mejsel til at danne hul før anvendelse af kilesættet eller man kan bruge et kilehulsbor, som er til tryklufthåndtaget. Bor huller med en afstand af cm afhængig af stenens størrelse. Sæt kilesættet i hvert hul. Smør selve midterkilen med konsistensfedt. Når hullet er passende stort sætter man de to fjedre ned i hullet og driver kilen ned mellem de to fjedre. Slå let på kilen skiftende mellem de forskellige huller/kiler så der lægges et ensartet pres på stenen i den linie, som hullerne med kiler danner. Stenen flækker stille og roligt efterhånden. 15

16 Med vinkelsliber Du kan uden større problemer bruge vinkelsliberen og skære et eller 2 dybe snit i stenen, sådan at du kan få en kile - helst 2 - ned i den fremkomne revne. Det vil sige at du kan skære to snit tæt ved siden af hinanden (max. 1 cm afstand), og så fjerne det mellemstående fremkomne stykke sten med en mejsel. Derefter slår du een eller helst 2 mejsler - af de almindelige uden hårdmetal eller helst flækkemejsler - ned i revnen med passende afstand imellem mejslerne med rolige og beherskede slag. Anvend en god tung mukkert. På et eller andet tidspunkt vil stenen dele sig. Det kan også lade sig gøre at anvende to stykker jernplade og slå en kile ned mellem de to stykker jern, det virker næsten som med de prof. kiler - se fotos med beskrivelse ovenfor. Med kiler I stedet for mejsler kan du med fordel anvende et eller flere kilesæt, som beskrevet andet sted på siden, da de er beregnet til den slags arbejde. Du kan også selv, som nævnt ovenfor fremstille kilesættet ved at bruge nogle smalle jernplader (glideplader) og en gammel mejsel stukket ned imellem pladerne. Pladerne er med for at give mejslen mulighed for let at bevæge sig ned i den revne, som skal blive til delelinien. Smør kilen godt med konsistensfedt, så går det nemt. Det rigtige færdigfremstillede kilesæt består af 3 dele en kile og 2 sidekiler. Nogle steder kaldet wedge and feather. Man borer et hul af passende størrelse til det bestemte kilesæt. Hullet skal være tilstrækkeligt dybt til at hele kilen kan være i hullets længde. Bor huller med ca. 15 cm afstand i den linie, hvor stene skal flække. Det kan godt være en ujævn eller buet linie og det kan være en ret linie. Sæt et kilesæt i hvert af de borede huller. Sørg for at stenen er understøttet hele vejen langs den forventede brudlinie. Smør kilerne med fedt. Tag en hammer af passende størrelse og slå moderat på hver enkelt kile, en ad gangen i rækken af kiler. Slå igen og igen forfra indtil der begynder at vise sig en revnedannelse mellem kilerne. Så er stenen ved at flække og den vil dele sig stille og roligt. Det sker også selv om stenen er 5 meter lang og vejer 8 tons! Det er helt enkelt og ganske ufarligt. Kig evt. på nettet hvor der er vejledning: Kilerne kan fås hos de handlende som sælger det almindelige stenværktøj. Kilesæt fås i størrelserne: 14, 18, 22, 29, 32, 36 og 44 mm. Størrelsen er udtryk for de to sidekilers størrelse målt når de lægges sammen med midterkilen. Der er ikke noget voldsomt i metoden. En anden metode er simpelt hen at anvende trækiler. Bor nogle huller - helst omkring 20mm Ø, som hvis det var til jernkilerne. Slå tørre træstykker (hårdt træ) som kiler ned i hvert hul. Tilfør vand og lad det trække grundigt. Stenen flækker så helt af sig selv når træet suger vandet til sig. Metoden må dog betegnes som noget usikker da flere faktorer spiller ind. 16

17 En og anden har gjort bemærkning om anvendelse af ordet 'flække' - det er hip som hap om man flækker, kløver, deler, spalter - bare stenen ender op i to halvdele! - Så for vores skyld kan man gerne kalde det at kløve granit Hånd-metoden uden kiler: Der er flere metoder. Hvis der er tale om en mindre sten- måske 20 cm tyk kan man flække den med et kantjern. Et kantjern er en "firkantet" mejsel, som ikke har nogen skarp kant, men blot en blok eller kerne på ca mm bredde og ca. 5 cm lang, som sidder i forlængelse af et håndtag. Se under emnet om mejsler. En anden metode som antydet oven for er at anvende flækkemejsel eller flækkejern. Det er en bred mejsel med hårdmetalkerne. Sporjern kan også anvendes svarende til anvendelse af en mejsel. Slå efter en linie der hvor stenen skal kløves. Der er grænser for hvor tyk stenen kan være når man vil kløve stenen uden at skære for med enten vinkelsliber eller bore for med kilehulsbor. Mejslen anvender man lige som man ville bruge en almindelig mejsel. Man hugger i en linie og bliver ved hele vejen rundt til du når udgangspunktet. Man kan godt undlade at hugge i "linien" på den modsatte side af startsiden. Man tager i stedet en lille granitsten og lægger den på den linie, hvor man ikke har hugget endnu, slår stenen flad, så der fremkommer en lille bule. Tag en god klaphammer og giv den bule et godt slag, Så flækker stenen. Hvis du ikke har trykluft og hammer dertil må du anvende almindeligt elværktøj. Hullerne behøver ikke at være mere end kilens længde i dybden. Så borer du en række huller med cm afstand i en række, smører kilen med konsistensfedt, sætter kilerne med sidekiler i og dernæst slår du på midterkilen roligt og stille skiftevis på de enkelte kiler - en ad gangen så du hele tiden slår alle kiler an lidt efter lidt. Når du har slået et stykke tid vil stenen flække. Sikkerhed Husk nu: Beskyttelsesbriller, handsker, høreværn og sikkerhedssko. Kiler Se foto øverst på siden - her er det originale kilesæt i en mellemstørrelse. Bemærk at kilen er meget svag i stigningen, hvilket betyder at der kommer stort pres på siderne, når kilen bankes ned mellem sidestykkerne. Kiler kan fremstilles ganske hurtigt, hvis man ingen har eller lige skal have kløvet en sten Brug et stykke 5-6 mm tykt stangjern ca. 25 til 45mm bred og lav en spids i den ene ende. Hertil kan anvendes vinkelsliberen med diamantskiven. Tag 2 stykker pladejern af den slags som anvendes til autoreparation. Skær dem til i strimler som kan passe til kilens sider. Anvend de to stykker pladejern som sider for kilen. Giv dem en gang fedt eller olie. Skær en rille som kilen kan være i sammen med side-glide-stykkerne. Slå på kilen på samme måde som ved de professionelle kiler. 17

18 Vinkelsliberen Vinkelsliberen er et af de vigtigste værktøjer til bearbejdning af sten. Man skelner mellem en-hånds og to-hånds maskiner. Enhåndsmaskinerne er ofte med regulerbar hastighed, hvilket er en stor fordel ved flere arbejdsmetoder skæring og polering. Tohåndsmaskinerne kan endnu ikke (år 2014) fås med hastighedsregulering, men det forventes inden for et års tid at de kommer i handlen. Der findes et utal forskellige vinkelslibere. Den enkelte stenhugger sværger nok til sin egen bestemte type og mærke. Nogle foretrækker at købe billige maskiner, som kan kasseres, når de går i stykker. Andre foretrækker maskinen, som holder i årevis og som tåler forsvarlig vedligeholdelse. Overvejelser før indkøb af en vinkelsliber: Hvad skal maskinen hovedsageligt anvendes til: skæring eller polering - begge dele Størrelsen af skiven - hvor dybt skal den kunne skære Maskinens vægt - enhånds eller tohånds Skivens hastighed - evt. hastighedsregulering til brug for tørslibning Maskinens størrelse i optagen watt-effekt Stabilitet og sikkerhed - hvor hårdt skal maskinen kunne belastes Kvalitet Som udgangspunkt vil man anvende en stor maskine til det grove skærearbejde. Det er upraktisk at anvende en stor tohåndsmaskine til de små fine snit. Omvendt kan man bruge en lille vinkelsliber og skære mange gange for at nå den samme dybde, som man kan nå med den større. Det tager bare længere tid. Hvis der er tale om rent snit gennem en sten med en tykkelse over f.eks. 8 cm vil det være nødvendigt at anvende en stor to-hånds-vinkelsliber. Den lille måske lidt kostbare maskine ligger som regel virkelig godt i hånden og den vejer ikke ret meget. Hastighedsreguleret vinkelsliber Der er mange fordele forbundet med at vælge en vinkelsliber med hastighedsregulering. Når det kommer til polering og afretning med kopsten er det ikke alle skiver, som kan køre med "fulde omdrejninger". Nogle må højst køre med måske 6000 omdrejninger/minut. Det skal overholdes. Måske viser maskinen ikke hvilken hastighed, der relaterer til det bestemte tal eller bogstav som man vælger, men så må man selv beregne fra mindste til største hastighed og dermed hvilken mellemhastighed man har valgt. 18

19 Eksempel på vinkelsliber med stor styrke samtidig med ringe vægt. Værktøj til fastgørelse af skiven på vinkelsliberen. Bagstyreskive spændeskive til nøgle og spændeskive til hånd- og nøglespænding. Nøglen til fastspænding er til højre. Elektronik i maskinerne er sårbar og man skal passe på med ikke at belaste maskinen mere end den kan klare. Hør godt efter omdrejningerne og lad være med at presse for hårdt. De moderne maskiner indeholder styring, som holder samme hastighed i videst mulig omfang uanset hvilken hastighed maskinen er forudindstillet på med hastighedsreguleringen. Maskinen skal nok "brokke" sig hvis man er for hård ved den. Nogle maskiner slår simpelt hen fra ved overbelastning. Hold en lille pause og start så igen med lidt mindre tryk mod emnet. Til poleringer det nødvendigt med en maskine som kan køre med langsom hastighed. Der findes mærker/modeller som kan køre med under 3500 omdr../min, hvilket er nødvendigt til tørpoleringsskiver, hvad enten det er de professionelle eller de billigere "amatørmodeller". Kører man med ret meget højere hastighed kan det forventes at skiven får kort levetid. 19

20 Til skæring kan anvendes en hvilken som helst maskine. Stor maskine til store skiver (over 180mm Ø) Skæreskiverne: Husk at anvendelse af skivens plane side kun skal ske i begrænset omfang, da skiven bliver slidt rund på kanten og derved bliver som en kile. Ved skæring kan det forekomme at sådan en slidt skive pludselig kan blive ustabil og miste en del af skærekanten. Det sker når skiven kiler sig fast ved f.eks. et lille drej til en side. En skive af anerkendt mærke vil meget sjældent blive ustabil fordi stamskiven er kraftigere og derved giver større stabilitet. Der findes specielle skiver med flange og "sideskær" som betyder, at man kan lægge skiven fladt mod stenen og arbejde, som om det er en kopskive. Almindelig diamantskive Magic Plus med mindre stykker sidesediment. God til at skære med. Denne er ikke beregnet for flange (den er uden huller til skruer). Vedligeholdelse Vinkelsliberen skal blæses ren med trykluft jævnligt under arbejdet. Sørg for at ventilationen kan foregå frit. Det slider hårdt på en maskine hvis den er fuldstændig tæt besat med støv overalt. Støvet sidder også indvendig omkring kommunatorer, kul og andre bevægelige dele. Hvis maskinen begynder at sende gnister ud er det på høje tid at få den gjort ren. Maskinen må ikke blive mærkbar varm. I så fald er det på tide at give den en pause og et pust med trykluft. Maskiner med elektronisk styring skal have en pause en gang imellem så de ikke på nogen måde overbelastes. Udskiftning af elektronikken er mulig, men temmelig kostbar. Vend maskinen om! -?? Man kan anvende maskinen så skiven løber "den forkerte vej" - altså sådan at skiven roterer mod dig selv for oven og sådan at slibestøv ledes fremad og bort fra dig. Det kan mindske støvgener. Det bevirker også at du ved at skære efter en linie kan trække maskinen ind mod dig i stedet for at skære fremad hvor du skal læne dig frem foran maskinen for at se linjen, som du vil skære efter. Hvis du ikke kan huske hvilken vej skiven kører, kan du på alle vinkelslibere se det på enden af maskinen ud for spindlen (på vinkelhuset). Der er angivet en pil, som viser spindlens omløbsretning. Sikkerhed Brug sikkerhedsbriller - åndedrætsværn - høreværn - handsker - læderforklæde - og husk så at anvende beskyttelsesskærmen som følger med maskinen. Husk også sikkerhedssko! 20

21 Reparation og vedligehold Vinkelsliberen holdes ren med hyppig brug af trykluft ind i alle huller. Hvis maskinen en dag holder op med at køre eller den begynder at gnistre inde bag ventilationsgitteret kan det være tid for skift af kullene. Kul til maskinen kan købes hos leverandøren. Det kan altid betale sig at have et sæt kul liggende på lager til de mest anvendte maskiner. Det er meget nemt at skifte kul på enhver vinkelsliber. Man afbryder for strømmen til stikkontakten. Fjerner dæksel på siden af maskinen (2 steder). Finder kullet som er en lille grå klods med en kobberledning stukket fastgjort i et hul. Finder den fjeder, som holder kullet presset ned mod kommunatoren. Letter med en tynd skruetrækker fjederen op og til siden og løfter forsigtigt med kobberledningen kullet ud. Herefter kan man med en tynd tang trække ledningen af kabelklipsen - stikket - og skifte ud til det nye kul. Et udvalg af små almindelige vinkelslibere. 2 med hastighedsregulering og 2 med fast høj hastighed. Værktøj til vinkelsliberen er de skiver man kan sætte på spindlen. Den almindelige diamantskive, som er beregnet for lige skæring og f.eks. skæreskive med flange, der er en skive med gevind i centrum, så man spænder skiven fast direkte på vinkelsliberens aksel. Kurveskive, der er beregnet for skæring af kurver uden at beskadige skiven. Kopskive, der er til overfladebehandling og afretning Flapskive, til polering - grov - korn virker som lagdelt sandpapir. Polerskive, til polering - korn 50 til Den højeste værdi kaldes også for Buff. De forskellige skiver kan dels monteres på maskinen direkte på spindlen med en fastspændingsmøtrik, dels med det gevind, som nogle skiver er monteret med. De skæreskiver som er monteret med gevind, er de nævnte skiver med flange, som kan skære helt tæt til den modstående flade. Flangen er monteret med skruer, som man skal huske at montere med lock-tite for ikke at skruerne skal løsne sig under brugen. Den store vinkelsliber er typisk 2000 watt eller mere. Den kan bruges med fordel, hvor store stykker skal skæres for, og der skal skæres dybt. Den store maskine er også relativt hurtig at anvende. Til gengæld er den noget tung ved længere tids arbejde. 21

22 Der kommer i 2014 efter oplysning fra fa. Diatool en serie store vinkelslibere med hastighedsregulering. Det vil kunne begrænse antallet af ødelagte skiver ved overhedning, da hastigheden sjældent skal være fuld, men der kan med fordel anvendes en lidt lavere hastighed end de omdrejninger. Brug i videst muligt omfang beskyttelsesskærm på vinkelsliberen. Der, hvor det ikke kan lade sig gøre, er hvor klingen anvendes med flange og klingen skal gå helt glat med modstående flade eller f.eks. der, hvor man vil afrette en flade ved at "skrælle" overfladen af med skiven. Det er nemt, men maskinen skal holdes godt fast for ikke at smutte. Det er derfor vigtigt ved skæring med skiven frit, at man ikke anvender fastlåsning af håndtagets aktiveringsknap. Hvis maskinen skulle smutte vil den standse relativt hurtigt når den er uden for håndens påvirkning på aktiveringsknappen. Når maskinen anvendes, kan man af og til bruge to håndtag monteret på hver sin side, så man kan vende maskinen afhængig af, hvor man skærer. Det kan også være en fordel af hensyn til støvet at køre med skiven så den sender støvet fremad og ikke ind mod dig selv. Det er blot at vende maskinen om og sætte håndtaget om på modsatte side. Sikkerhed: Briller, støvmaske, læderforklæde, sikkerhedssko, handsker, høreværn Stor Vinkelsliber med flange For at kunne skære helt tæt til en vinkelstående flade er man nødt til at anvende skive med flange. Det kan så samtidig være umuligt at anvende beskyttelsesskærm, hvorfor man skal sørge for at holde ansigtet uden for skivens plan. Der er en række sikkerhedforanstaltninger som skal følges ved arbejde med vinkelsliber. Se under industriens foreskrevne regler for anvendelse af vinkelsliber: 08.pdf 22

23 Skæreskiver - Diamantskiver til vinkelsliber Skæreskiver er et vidt begreb. Der findes rigtig mange. De fleste som man ser i byggemarkedet er universalskiver og de er ikke velegnet til granitskæring selv om de kan anvendes! De bedste skiver er dem, som er forsynet med anerkendt firmamærke ikke forhandlernavn, men fremstillerens navn. Der kan nævnes nogle enkelte, som med sikkerhed virker til granit og som har et godt kraftigt stamblad hvorpå der er sinteret eller læsersvejst sediment. Skiver med sintreret sediment tåler 700 graders varme og skiver med lasersvejst sediment tåler 1050 grader. Brug derfor ikke højeste hastighed på vinkelsliberen (enhånds-typen). Der kan endnu ikke fås tohånds vinkelslibere med hastighedsregulering, men det er på vej fra producenterne. Forskellen på de to typer skiver er synlig ved at den lasersvejste har en lille synlig svejsesøm mellem skæreblad og kantsediment. Den fineste er lasersvejst fra den ene side, hvor den lidt billigere type er svejst fra begge sider. Den sintrerede type er oftest skiven med sammenhængende kantsediment helbaneklinge - som er forskudt og derved danner et savtakket eller kantet mønster. Diamantskiver til vinkelsliberen er som nævnt skiver med indlagte små diamantstykker (sediment), som bevirker at skiven skærer meget nemt i granit og hårde stenarter. Skivens yderste del op til omkring 1 cm fra kanten indeholder diamant som virker som skærende element. Diamantstykker ses som små urenheder i skivens kant og det er dem som udfører skærearbejdet med klingen som fundament. Diamantstykker eller diamantsediment er indlejret i skivekanten. Det er de små prikker, som ser ud som små sten. Skiverne kan fås i forskellige gradationer og kvaliteter. De dyre skiver er som regel bedst og kan skære længst og hurtigst. Anvend kun let tryk på maskinen, da skiven skærer selv. Det 23

24 skal bemærkes, at de skiver, som specielt er mærket til granit, også skærer hurtigst. Du kan tydeligt mærke forskellen ved skæring i den hårde stentype. Vær opmærksom på at selv om skiverne er med sediment på siden, er de ikke beregnet til at bruge som slibeskiver. Der sker det, at kanten bliver afrundet. Når man så skærer et lige snit og presser lidt for meget, kan skiven med den opnåede kileform sætte sig og derved kan et stykke af kanten springe af. Det sker med en omdrejningshastighed af pr. min og derfor er det meget farligt at anvende maskinen (skiven) forkert. Samtidig kan denne operation med maskinen, som går fast bevirke, at der sker beskadigelse af kron- og spidshjul i vinkelsliberens vinkelhoved. Se andet sted med beskrivelse af de forskellige typer skiver. Kurveskiven er f.eks. 125 mm med sediment på en del af siden. Dette sætter den i stand til at lave en krum skæring med en ret snæver kurvediameter 24

25 Kurveskiven fås i andre størrelser 178 mm 230 mm kurveskive monteret med flange. (Ikke standard) 25

26 Forskellige diamantskiver alle i forskellige prislejer og kvaliteter. Skiven længst til venstre er i overstørrelse (30cm Ø) for en alm. To-hånds-vinkelsliber, men den er rigtig god, hvis man f.eks. skal dele en sten med en vis tykkelse, da man med det samme kan skære snittet i hele dybden. Der findes på markedet et utal af forskellige skiver i forskellige prislejer. Erfaringsmæssigt holder de lidt dyrere skiver længst og skærer også bedst. 2 stk 230mm skiver monteret med flange. Skive mm - med sediment på siden for planslibning også monteret med flange til planslibning. 26

27 Eksempel på anvendelse af 230mm skæreskive med flange til at afrette eller plane en overflade, som tidligere var groft spidshugget. Her er maskinens beskyttelseskappe fjernet for at kunne komme ned i emnet. Sikkerhed: Brug sikkerhedsbriller - høreværn handsker, åndedrætsværn, sikkerhedssko og forklæde. Maskinen skal være forsynet med beskyttelseskærm. Dog kan det være nødvendigt at undlade beskyttelsesskærm ved skæring med skiver monteret med flange. Diamant eller carborundum til afretning og polering af stenen Hvad skal man vælge at bruge til poleringsarbejdet? Skal det være diamantskiver eller carborundum og sandpapir? Sandpapir ved man jo hvad er! Ja, og jo, det gør man vel, men prøv engang at lade en diamant-polerskive tage fat. Man bliver noget overrasket over, hvor godt sådan en skive kan tage fat i granitoverfladen. Man kan ikke umiddelbart se diamanterne i skiven undtagen ved de grove typer korn 50 eller 60. Her er diamant indlejret i det materiale, som polerskiven er fremstillet af. Der findes som beskrevet i andre afsnit både diamantskiver til tørslibning (hybrid) og til vådslibning. 27

28 Hybrid tør eller vådpolering Der er valgfrihed, men hvis du vil have noget som holder længe og som helt sikkert virker effektivt skal du vælge diamant. Diamant kan fås i forskellige varianter med større eller mindre indhold af diamant støv eller sediment. Man kan se på en skive med "knopper" om den er fremstillet af den ene eller anden type materiale. Diamanterne glinser i lyset selv om det er indlejret i noget der ligner gummi mens carborundum oftest er sort med lidt skinnende nister imellem. vådpolerskiver en ny og resten brugte Diamantskiver kan fås som opbygget med keramik eller keramisk materiale, som er fleksibelt eller med noget som virker gummiagtigt og som er en art harpiksmateriale. Endelig kan diamanter være indlejret i metal. Bemærk på indpakningen hvilken hastighed diamantskiven må køre med, især hvis den er til tørslibning!. Bemærk at man kun kan gå "opad" i gradation - altså fra 0 og opad til i gradation. Hvis man går den anden vej, er resultatet mærkbart - men mest på pengepungen. Skiven bliver i så fald slidt lige med det samme og alt for hurtigt. Det er også vigtigt kun at gå et trin ad gangen mellem gradationerne. Der er forskellige farvedkodninger afhængig af producenten. De europæiske producenter følger samme skala mens skiver fremstillet i f.eks. Korea følger en anden farveskala og dermed kodning i forhold til gradation. Det kan virke noget forvirrende, men desværre er der ikke nogen ensartet norm. Følg faveskalaerne som følger med uden på pakningen. Læg skiverne op så du tager dem i rækkefølge. Hvis du har en væg inden for rækkevidde kan det være praktisk at hænge skiverne op på et søm - et for hver farve. Det kan også være en fordel at have en bagskive til hver gradation, så man ikke skal trække skiven af bagskiven ved hvert skift. 28

29 farvekode til Speedline polerskiver. Hvis du bruger Speedline Polerskiver, som er velafprøvede og bestemt anbefalelsesværdige så er rækkefølgen grå - grøn - sort - rød - gul - hvid - blå - orange - brun. Det samme gælder for de nyere Hybridskiver, som kan bruges både i våd og tør tilstand. Skiverne er hæftet til bagskiven med velcro. Det bliver slidt med tiden og det kan somme tider være lidt usikkert at få skiven til at centrere om hullet i midten, hvis du bruger en vandsliber. Imidlertid er der på de nyere hybridskiver monteret centerstyr (se foto neden for), som så passer ned i bagskivens hul i midten. Hvis bagskivens hul er for lille må du bore det op så det passer. Der er kommet en ny type polerskiver, som er forsynet med en forhøjning i midten et centerstyr - og som tager fat i det hul, som er på bagskiven, der holder polerskiven. Det kan så være praktisk at have flere bagskiver så du kan skifte mellem de enkelte gradationer blot ved et hurtigt "klik". Der findes nogle bagskiver med magnetlås, som er meget hurtige at tage på og af. Andre typer findes med en "sneglelås" som giver samme lette af- og påmontering. Bagskiverne fylder noget og hvis man har brug for at kunne komme ind i små kroge og steder, hvor der er kun lidt plads kan det måske godt være svært at have plads til en bagskive af de lidt tykkere. Hvis det kniber rigtig meget med pladsen til at både bagskive og maskine kan være på stedet og det skal være her og nu på et meget lille sted kan du bruge skiven som den er i hånden. Kom vand på med hyppige mellemrum og den sliber ganske udmærket. Det tager tid, men det virker. Vådpolering er en proces, hvor vandet sprøjter omkring maskinen, som anvendes. Det er derfor en stor fordel at anvende en heldækkende regnfrakke eventuelt som forklæde med ærmer. Et sådant er hellangt og dækker hele kroppen op til halsen og ud over begge arme. Man kan meget hurtigt få 29

30 forklædet på og af og det er tilstrækkeligt at iføre sig gummistøvler og langærmede handsker for at undgå at blive våd. Se særskilt emne om polering. Sikkerhed Høreværn, briller, forklæde som tåler vand, handsker evt. lange, så du holder ærmerne tørre ved vådpolering. Flange til skæreskive Er en hjælpeforsanstaltning til at få skæreskiven til at være helt glat med sin egen yderside, hvorved skiven kan skære helt plant i stenen med afmonteret sikkerhedsskærm. Flangen bevirker at en lille skive kan skære over et stort areal, nærmest som en plansliber, der skærer med kanten. Flanger fås i flere størrelser til skivestørrelser: mm, 180mm og til 230mm. Flange til lille skæreskive max 125 mm Ø. Flangen skrues med forsænkede skruer fast til skiven ved at skruerne sættes gennem skiven og ind i flangen. På billedet kan du se en flange, som monteres på en 110, 115 eller 125mm skive, så man kan skære helt ind til den modstående side og dermed helt glat med skivens flade. Der findes tilsvarende flanger til de større skiver. Flangen monteres med maskinskruer med fladt hoved og som er undersænkede så de ikke rager frem foran skivens flade. Ved skruemontagen er det nødvendigt at bruge Lock-Tite for at undgå at skruerne og dermed skiven løsner sig. En vildfaren skive kan gøre stor skade, hvis den får frit løb på arbejdspladsen. 30

31 Det kan også lade sig gøre at få monteret flange på en kurveskive. Bed værktøjshandleren om at foretage montagen, så det bliver korrekt udført. Kurveskive med flange Se herunder, hvor flangen, lidt større, er monteret på en 230cm skive: 31

32 Skiven fotograferet i skivens plan hvor flangen ses til venstre. Flangen giver mulighed for at skære helt glat med den vinkelstående stenside. Her er eksempel på en stor vinkelsliber monteret med en skive med flange, hvorved man kan skære helt ind til den modstående stenflade. Mejsler til granit Der findes mange typer mejsler - nogle få skal nævnes: Spidsmejsel til grovhugning og spidshugning Bredmejsel Kantjern Spalt- og ridsmejsel Fladmejsel Mejselstok (som stokhammer) Riffelmejsel (med riller) Tandmejsel (som fin stokhammer) Stokhammer Pellegrini stokker (stor grov stokker) For luftmejsler skal man være opmærksom på forskellene i nakketykkelse. Nogle er koniske og passer kun til bestemte typer lufthamre. Håndmejslen må aldrig komme i klemme eller bruges som brækjern. Så vil hårdmetalplatten knække og mejslen er ubrugelig. Det er den indsatte del - hårdmetalplatten - i mejslen, som er ømfindtlig for forkert anvendelse. 32

33 Fladmejsel med indlagt hårdmetal som spids. Mejslens spids må ikke komme i spænd da spidsen ellers vil knække. Alle håndmejsler afpasses til hammeren og omvendt - efter deres størrelse. Til det fine skrifteller bogstavarbejde. Bruges sammen med en lille hammer. Skriftmejslen skal holdes skarp, da den ellers Skriftmejsel let "smutter" kan fås i under flere bredder arbejdet til og både du rammer hånd og forkert. luftværktøj. Det er også vigtigt at holde mejslen skarp, for at kunne danne de helt lige og glatte flader med skarpe kanter, som bogstaverne består af. Når mejslen er skarp vil den kunne "skære" en helt lige kant, som kanten af et bogstav. Skriftmejslen holdes under arbejdet med de 3 fingre: pege-, lang- og ringfinger og foran lillefingeren med støtte på skaftet af tommelfingeren. Så er der styr på mejslen og den smutter ingen steder. Det er en fordel at anvende en tynd handske. Det at skrive bogstaver findes i særskilt afsnit om skrifthugning. 33

34 Kantjern til det grove, afretning af en kant eller til en meget grov overflade, hvor store stykker skal fjernes. Jernet kan også bruges til at dele en ikke alt for tyk sten. Lille kantjern til små buer og mindre områder Kantjern til at afrette en kant på en sten. Bemærk at hårdmetaldelen er helt blokagtig og lige. Angående vedligeholdelse af mejslen - se under dette emne. Skrå kantjen Sporjern 34

35 Deling foretages ved at hugge i en linie med kantjernet. Bliv ved i den ikke alt for tykke sten, (6-8cm) og den vil efterhånden flække langs med linien. Er dette ikke nok må du igang med at lave huller til kiler langs med delelinien. Bornholmerjern - blev særfremstillet til de bornholmske stenhuggere så de kunne stå på samme side af stenen og foretage kanthugning på begge sider af stenen uden at flytte sig. Trykluftmejsler til det lidt finere arbejde. Trykluftmejsler findes også til meget groft arbejde og hvor der virkelig skal fjernes materiale - f.eks. ved grov stokning. Mejslerne fines i mange udgaver: Spidsmejsel Bredmejsel Stokmejsel Riffelmejsel Stokker - til det grove Mejselstok Trykluftmejsler med skaft 10 mest til skrifthugning. 35

36 Skuriermejsel Anvendes til bløde sten bemærk fortykkelsen på skaftet som viser at der skal bruges fiberkølle. Skuriermejslen er med hårdere kerne end øvrige hårdmetalmejsler. Brug en mejsel som passer i størrelse til det, som du vil hugge af og den type sten du arbejder i. Der findes et meget stort udvalg af forskellige mejsler. Det gælder dog for dem alle, at man skal være yderst forsigtig med lade mejslen komme i spænd eller i klemme. Hårdmetalplatten kan meget nemt knække, hvis den bliver udsat for tryk fra siden!! Et lille Kort stokhammer til lufthåndtag udvalg af mejsler: Kantjern Sporjern (lidt skråtstillet jern) Bredmejsel Spidsmejsel 36

37 Lang stokhammer til lufthåndtaget. Bossierreisen (lille flad spids) Stokker Riffel Tandmejsel til bløde sten marmor og sandsten Skriftmejsel Flækkejern (spaltmejsel) Skurierjen til bløde sandsten o.lign. bruges med fiberkølle Slibning af hårdmetalmejsel foregår på en "grøn" sten eller på en diamantslibeskive. Pas på at mejslen ikke bliver varm. Du skal kunne holde den i hånden uden at brænde dig. Til hugning i den grove overflade skal mejslen ikke være helt skarp. Tag de yderste hejt skarpe hjørnekanter af fladmejslen med slibestenen. Til skrifthugning skal mejslen være skarp. Til skrifthugning anvendes typisk 3 til 10 mm mejsler afhængig af bogstavstørrelsen. 8-10mm mejsler er mest anvendelige til skrift i størrelse 3-3,5 cm høje bogstaver eller større. Her skal mejslen som nævnt være næsten knivskarp. Håndhugning med mejsel for den utrænede. Der er to metoder: en hvor man anvender mejsel og hammer alene, og - en hvor man anvender både vinkelsliber og mejsel. Den sidste metode hvor man først skærer en række snit med vinkelsliberen, er nok den mest anvendte, fordi arbejdet skrider betydeligt hurtigere frem. Med nogen øvelse kan man skære ned til næsten den dybde, som formen skal ende med og derved hurtigt fjerne det overskydende stenmateriale.. Ved den første del af arbejdet er det lettest at anvende en god kraftig spidsmejsel. Den er uafhængig af den retning, som man slår i, men det afslåede stykke flyver i den retning, som spidsen peger. Man kan også anvende en fladmejsel hvis man forinden f.eks. har lavet riller med vinkelsliberen og kan komme til at slå fra siden, så den del, som skal fjenes kan tilgås sideværts fra neden. Slå væk fra dig selv, så splinterne flyver væk fra dig. Mejsel anvendt alene betyder, at man hugger en eller flere render eller hugger ned hvorved der dannes en lille forhøjning som så hugges bort. Sådan bliver man ved indtil man har formet stenen til det ønskede. Mejslen stilles skråt mod stedet som skal fjernes. Et slag med hammeren fjerner det ønskede. Tag mindre stykker ad gangen. Større stykker kræver større værktøj og kraftigere slag. Mejsel og vinkelsliber anvendes som nævnt skiftevis ved, at man først skærer med vinkelsliberen et lodret snit ind i stenen 1-2 cm eller mere. Derefter håndhugning med mejslen skråt mod den skårne rille. Så bliver det ønskede fjernet ned til bunden af snittet. Sådan kan du blive ved indtil alt det ønskede er fjernet. 37

38 Der findes i USA et firma, Trow & Holden ( ) som fremstiller en stabilisator eller holder i kraftig gummi til at montere på en mejsel. Dette hjælpemiddel er nok kun anvendeligt for den, som er meget bange for at ramme sin egen hånd. Med nogen øvelse rammer man mejslen hver gang. Øv dig med at slå på mejslen uden at kigge på den. Du kan alligevel ikke se både på det sted, hvor mejselspidsen rammer og på enden af mejslen samtidig. Sikkerhed Anvend: sikkerhedsbriller - høreværn handsker sikkerhedssko. Check jævnligt slangesamlinger og koblinger ved anvendelse af trykluft Skæreskive til sten kontra diamantskive En almindelig stenskive, af den mørke type, mærket sten, stone eller stein, som man kan bruge til at skære en mursten eller en flise over med, kan også bruges til den lette afretning af en overflade, når de store ujævnheder er fjernet med en kopsten. Skiven vil virke som en slibeskive med ca. korn 80. Den samme skive er ikke god til at skære i granit. Man kommer slet ingen vegne. Her er skiven, som man almindeligvis opfatter som en stenskive. Skiven består hovedsageligt af carborundum materiale og den er god til bløde sten. Men den har ingen effektiv skærekant, som kan bearbejde den hårde stenart, granit. Her er vist kanten af en rigtig diamantskive, hvor de små indlagte diamanter ses som urenheder i metallet. Denne skive er sintreret hvilket betyder at den højst tåler 750 graders varme og kan derfor ikke køre med vinkelsliberens højeste hastighed. Men skiven skærer udmærket og er overkommelig prismæssigt. Se hele skiven nedenfor. Den eneste måde at skære ordentligt og let i granit er med en diamantskive. Se andet sted om de forskellige skivetyper. Skivens størrelse afhænger af den maskine, som benyttes og dernæst af det arbejde, som skal udføres. 38

39 Hvis der er tale om en mindre snit, hvor der ikke er behov for stor skæredybde, vil det være tilstrækkeligt med en 125mm skive. Til de større ting vil en skive med diameter på 230 mm være nødvendig. Man skal til den store skive anvende en to-hånds-vinkelsliber, mens der til de små skiver kan anvendes enhåndsmaskiner se under vinkelslibere. Skæreskiver findes i mange varianter og mærker. Eksempel på en diamantskive 125mm Ø med små sideskær. Det vil være en fordel at anvende en diamantskive med sideskær (se foto), eller også en diamantskive med almindeligt kantskær. Diamantskiven kan forsynet med sideskær være berenet til lettere sideværts arbejde mens den almindelige skæreskive uden sidesediment hovedsageligt er beregnet til at skære radialt mod kanten. Den bedste skæreskive er med lasersvejst helbane klinge. Man kan kende klingen på at der lige under kantskæret er en lille svejsesøm. En lasersvejst klinge kan både være ensidig svejset eller 2-sidet svejset. Det at den almindelige billige skive kaldes stenskive eller diamantskive skal formentlig opfattes ud fra skivens egnethed til at skære i mursten, fliser og lignende bløde sten. Man kan jo ikke skære i materiale som er hårdere end skivens skærende dele. Derfor er diamant det eneste rigtige at skære granit med. 39

40 40

41 Hamre Til arbejde i sten anvendes mange forskellige hamre afhængig af hvilket værktøj hammeren skal bearbejde. En stor kraftig mejsel kræver en stor tung hammer mens en mindre mejsel kræver en mindre hammer. Skal man udføre skriftarbejde med håndmejsel vil en særlig hammer med en vægt på ikke over 500 gram være passende. Hvis overfladen skal være riflet er valget en : Riffelhammer Skal overfladen være nubret anvendes en Stokhammer Riffel- og stokhamre (fin og lidt grovere) Portugiserhammer - med rundt keglestubformet hoved. Flere størrelser Thorhammer - med buet hoved Forskellige vægtstørrelser Kanthammer - med hårdmetal kant til kantafretning Forhammer - til tungt arbejde - ligner en stor mukkert 41

42 Gummihammer til fastgørelse af folie til bogstaver Mukkert med gummiforsats montagehammer god til flise. og brostensarbejde Mosaikstenhammer Brolæggerhammer og chaussehammer 42

43 Stenhammer eller gartnerhammer med stålskaft og gummibelægning. Tåler vind og vejr Fiberkøller til de bløde sten (Marmor, sandsten o.lign) og mejsler med særlig hård hårdmetalkerne f.eks. skurierjern. Valg af hammer er op til den enkelte. Du må prøve dig frem til hvad der ligger bedst i hånden og hvad der passer til den enkelte opgave. Sikkerhed Høreværn, handsker og briller Boring i sten Boremaskiner og bor til granit med SDS-, Rør- og Fuldbor Boring af huller i granit er en let sag med det rigtige værktøj. Glem alt om den almindelige slagboremaskine! Den kommer ingen vegne og bliver blot ødelagt hvis du lægger vægt på sådan een. 43

44 Anvend derimod en god borehammer med pneumatisk funktion. Så går borearbejdet som en leg. Du kan få bor i passende størrelser til stort set alle opgaver uanset borehullets ønskede dybde. Hvis der skal bores huller flere med meters dybde må anbefales en luftdrevet kilehulsboremaskine. Store huller med stor diameter bores med en kerneboremaskine med rørbor. Mindre huller op til ca. 30mm bores med en borehammer. Her er omtalt en pneumatisk boremaskine og en kerneboremaskine En almindelig slagboremaskine må som nævnt give op, og vil helt sikkert blive ødelagt efter kort tids brug, i hvert fald bliver boret ødelagt når det bliver overophedet. Borehammeren kan være alle mulige forskellige mærker. Man kan godt anvende de helt billige, men de vil ikke holde så længe som de dyrere. Borene som anvendes er af typen SDS og kan være af alle mulige tykkelser ( Se foto nedenfor). Boret er karakteriseret ved at der er indskæringer i den ende, som skal sættes i boremaskinen. Boremaskinens patron er en speciel type, hvor man drejer en 1/4 omgang og sætter boret i og derefter sidder det løst, aksialt. Kerneboremaskinen anvendes til større huller. Den egentlige rørboremaskine eller kerneboremaskine er en anden type boremaskine som kører med relativ lav hastighed og som monteres på en søjle hvorpå der er en tandstang, som boremaskinen kan køres op- og nedad på i takt med rørborets arbejde. Det er en relativ kostbar maskine som kører med vand som kølemiddel. Vandet føres ind ved og omkring akslen. Maskinen kan fås i mange størrelser til boring op til 125cm Ø. Rørbor kan også fås i små størrelser - så undgår man at der falder et stykke ud af stenen på den bageste side hvor borets spids munder ud. Husk at rørbor kan renoveres hvis en platte knækker af. Renovering kan foretages hos f.eks. Diatool eller andre værktøjsleverandører.. Bemærk at der kun tilføres små mængder vand til boringen, så boreslammet bliver som grød. Der skal ikke tilføres så meget at det sejler i vand, da der så sker en nedbrydning af boret, som gøre det for glat og borevirkningen bliver derved nedsat. 44

45 Kerneboremaskine Herunder er vist SDS-bor med krydsskær eller 4-kantskær. Særligt gode bor til granit er med krydsskær Borene fås hos flere forhandlere af Hilti, Makita, Irwin m.fl. Borenes størrelse er for de fleste mærker i størrelser over 10 mm i spring af 2 mm 10, 12, 14, 16 osv. Nogle enkelte mærker fås også i mellemstørrelser. Udvidelse af et boret hul Hvis du vil udvide et hul fra f.eks. 14 til 18 mm er du nødt til at anvende krydsskær på det større bor, da ligeskær giver et 3-kantet hul. 45

46 Det kan ikke lade sig gøre at udvide et allerede boret hul med et ligeskærsbor (bor med 1 tværgående skæreplatte). Borene skal være af den specielle type SDS+type bor med slids i skaftet som tillader at boret frit kan bevæge sig i længderetningen. Her ses SDS-bor med den specielle fastgørelsesdel til højre. Til helt store huller anvendes rørbor. Der fås også bor til anvendelse med luftværktøj. Til deling af en sten fås kilesæt hvor man foretager en forudgående boring i stenen med passende størrelse bor. Boret er et kilehulsbor. Til polerede sten fås særligt granitbor. Se andet sted på siden om borenes nødvendige egenskaber når du vil udvide et allerede boret hul. Mere om boring af huller i granit. Hvis der er tale om store huller fra 30mm til måske 150 eller 200 mm er en kerneboremaskine det eneste rigtige og effektive. Kerneboremaskinen virker ved en elektromotor, som kan reguleres i hastighed og der kan tilføres vand til borehullet gennem borets midte. Kerneboremaskinen er meget kraftig og skal derfor monteres på en stander, som gøres fast over det sted hvor boringen skal finde sted. Maskinen støttes både opad således at der med drejehåndtaget kan lægges passende tryk på rørboret og nedad hvor maskinen spændes fast til underlaget. Der fås også kerneboremaskiner, som har automatisk fremdrift med afpasset tryk på boret. Boret er et rørbor med monterede diamantplatter på kanten af borets rørformede ende, som er den skærende del. Diamant-Platterne kan skiftes ud når platterne bliver slidte. Man skal derfor ikke ukritisk smide et brugt rørbor ud. 46

47 Kerneboremaskinen kan være udstyret forskelligt og med forskellige hastighedsreguleringer. Her er et eksempel på en maskine med 2 hastighedsregulerings håndtag, som giver 4 hastigheder afpasset til borstørrelsen. Fuldbor er et bor, som arbejder med diamant indlejret i borets skærende del og som bliver tilført vand og som ikke arbejder ved pneumatisk tryk eller bank fra en slagboremaskine eller en borehammer. Boret påmonteres den vandkølede polermaskine hvadenten den er el- eller luftdrevet. Boret kan fås i mange størrelser - fra 3,5 mm til 5mm og med en boredybde på 25mm. Husk at dette bor skal tilføres vand under brugen..! Fuldbor til granit, som giver mulighed for vand gennem aksen og ud i borehullet. Vand vil samtidig køle boringen og bevirke at der ikke sker en sprængning når boret er ved at nå igennem emnet. 47

48 Beskrivelsen på indpakning til fuldboret. Her ses det tynde hul, som tillader vand at passere fra vinkelsliberens aksel og ud i boret. Rent praktisk vil man anvende polermaskinen enten til elektricitet eller til luft som drev for boret. Da disse to værktøjer tillader vandgennemstrømning via akslen. Der findes også adaptere, som kan monteres på en vinkelsliber og hvorved man kan lede vand ind til borets midte. Fuldbor her 4 mm til M 14 gevind = vinkelsliberens gevind 48

49 Rørbor, som også kan anvendes til vinkelsliberen med tilførsel af vand. Fås i 26 forskellige størrelser fra 6 mm til 105 mm Ø og i 80 til 200 mm borelængde. Rørbor fås derudover i alle mulige størrelser og længder. Sediment er lasersvejst segmentbor (skæreplatter monteret på rørenden) eller som renoveret kronebor (fuldskær). Hvis boret ikke kan nå igennem stenen kan man få en forlænger, som giver den længde boring, som man ønsker. Borstørrelsen for diamantrørbor er fra 26 mm til 800 mm Ø og i længder fra 200 til 500 mm. Borstørrelser for kronebor er 10 til 40 mm Ø og længder fra 150 til 300 mm med ½ gevind. Ligesliberen Ligesliber er maskine med en hurtigroterende motor med fast skaftstørrelse eller spændetang oftest 6 mm. Maskinen fås i mange varianter nogle med variabel hastighed. Ligesliberen fås både til elektricitet og til luft. Skaftstørrelse passer til de små roterende diamantskiver og fræsere, som ikke passer i vinkelsliberen. Der kan også monteres forskellige typer slibeskiver og kugler eller kegleformede slibere. Man kan få fremstillet slibere helt efter eget ønske via værktøjshandleren. Eksempel på ligesliber med fast hastighed Den kører med omdrejninger og er perfekt til at bearbejde små områder, hvor den normale en-håndsvinkelsliber er for stor. Man kan bruge den til at slibe over enden og dermed afrette små områder i bunden af et område, hvor andet værktøj ikke kan komme til. Udvalg af forskellige ligeslibere til el og luft set på internettet: 49

50 Ligesliberen ligner de små minislibere, som fås til forskelligt hobbyarbejde, men ligesliberen er med betydeligt kraftigere motor, f.eks. 240, 500 eller 900 watt. Der findes mange forskellige mærker og udformninger, som hver for sig har specielle egenskaber. Nogle er med variabel hastighed. Ligesliberen kan også fås til trykluft med samme skaftstørrelse (6mm). Skaftet kan dog også være 3 mm. Der findes en række modeller til luft. Her kan anbefales de professionelle modeller som har stor motorkraft og som derfor er gode til små fræsere og som ikke vejer ret meget. Overvej evt. at anskaffe en "knækket" model - hvor håndtag og aksel er i en ca. 60 graders vinkel i forhold til hinanden. Minifræser, 25mm Ø, som kan komme ind på meget snævre områder. God til at skære detaljer med. Kanten er med indlagt diamant. 50

51 Kugle- og Olivenfræser Diamantfræser, som kan bruges både på kanten og på den cirkelrunde sideflade. 51

52 Planfræser med 20mm skive Til ligesliberen fås en lang række forskelligt udformede slibestifter, som dels er fremstillet af korund eller som ovenstående med elektrolytisk pålagte diamanter. Ligesliberen er god til at bearbejde små detaljer på en figur f.eks. et øje på en fugl eller dyr, hvor man skal lave små cirkler og indhak og hvor hverken den større vinkelsliber eller en mejsel har svært ved at danne lige netop den form man ønsker. Sikkerhed Anvend sikkerhedsbriller - høreværn handsker Planslibning Til brug for det finere planslibningsarbejde uden at der er tale om egentlig polering skal nævnes en række værktøjer, som er effektive når en overflade skal rettes af og man ikke har større maskineri til sin rådighed. Her er vist en effektiv plansliber, som ikke er det samme som en kopsliber eller kopfræser. Overfladen bliver meget glat - næsten som efter slibning med korn 80. Endvidere er det nemt at komme over en flade, som skal være helt plan og lige. Skiven er prismæssigt en del billigere en de kraftigere kopfræsere (se nedenfor). Skiven er 125mm Ø med indlejret diamantsediment over 25mm på den udvendige side. På indvendig side er sedimentindlejringen 8 mm. Flangen er trukket ca. ½ mm tilbage således at der ikke bliver direkte kontakt til skruerne. Denne skive er brugt lidt og der er tydelig slidspor ud for flangen. 52

53 Til planslibning kan også anvendes regulære kopskiver, som findes i ganske mange varianter. Der er også variation i grov/finhed. Kopfræsere i nogle varianter. Eksemplet til højre er beregnet til en finslibning af overfladen. Bemærk at fræserne både kan være helt plane og buede. Derudover kan man få alle mulige profiler til kantslibning og kantfræsning eller rillefræsning. Bagskiver Som grundlag for alle polerskiver skal anvendes en bagskive. Bagskiven er forsynet med velcro, som er modsat den velcro, som er fastgjort på polerskivens bagside. Polerskiven kan på den måde skiftes hurtigt. Hyppige skift af skæreskiven slider imidlertid stærkt på velcroen og det kan derfor være en fordel at skifte hele bagskiven, når polerskiven skal skiftes til næste gradation. Til hjælp for afmontering af polerskiven fra bagskiven fås en lille spatel, som man skyder ind mellem de to velcrolag. Flexibel blød bagskive med konisk kant 53

54 Flexibel bagskive mellem med skumindlæg Hård bagskive - tynd 54

55 Flexibel bagskive blød kant Bagskiver med farver svarende til skivernes gradation 55

56 Polering håndpolering - af granit med pudseklodser og skiver Polering af sten kan udføres med håndslibeklodser eller håndslibesvampe som de også kaldes. De fås i gradationer svarende til polérskiverne. Håndslibeklodserne er med indlejret diamantsediment og fås som en tyk klods eller stiv svamp svarende til en pudseklods som man bruger til sandpapir. Der fås også tyndere klodser eller puder, som kan gå rundt om hjørner og ind i små nicher hvor man ikke kan komme til med skiver eller større håndklodser. Håndslibeklodser 90x55mm består af en kraftig skumgummi pålagt en pude med forskellig polermateriale svarende til de skiver, som kan anvendes påsat en polermaskine. Klodserne kan uden problemer tilskæres med en hobbykniv, hvis de f.eks. er for store til en given opgave. Her er vist de gradationer, som håndslibeklodserne normalt kan fås i. Talangivelsen svarer til de polerskiver, som anvendes sammen med en bagskive til polering. Klodserne anvendes med fordel med tilført mindre mængde vand. Håndpolerklodser fra 3M som er 90x55x10 mm 56

57 Polering af sten er en omfattende opgave. Betingelsen for at få et godt resultat er anvendelse af det rigtige værktøj. Der fås udstyr til tørpolering og til vådpolering. Der skal altid anvendes en række varierende gradationer i grovhed og det flotteste resultat med den dybeste stenfarve opnås med afsluttende "Buff" som er ca. gradation i kornstørrelse. Dette skal ses i forhold til den groveste på 50 i kornstørrelse. Der findes billige tørpoleringsskiver, som dog ikke holder ret længe. De kan anvendes og giver fint resultat, men til det lidt mere omfattende arbejde, kan det næppe betale sig at gå på kompromis med de meget holdbare, men også dyrere skiver. Til kanter og huller fås tørslibningstromler i f.eks. 50x42mm størrelse og i alle gradationer fra 50 til Buff. En variant er en tørslibningstromle 75x40mm til udskiftelige bånd med sediment indlagt i overfladen. Til de små ting fås diamant-mini-rondeller helt ned til 25mm Ø. De er ofte betegnet K-lok som hentyder til den fastgørelsesmetode, der er anvendt til bagskiven. Skiverne fås i 25, 50, 75 mm Ø. De små skiver giver mulighed for at lave en polering af helt små ting, hvor det ellers er svært at komme til med vinkelsliberen eller vådsliberen. Husk dog at hvis minirondellerne anvendes er det en meget stor fordel at tilføre vand, da overfladen ellers meget hurtigt "forsvinder" - når skiven bliver varm. K-Lok bagskiver Sikkerhed: Briller, støvmaske og hvis du bruger vand er regntøj en nødvendighed! Polering af granit Anvend polermaskine med eller uden vandtilførsel Polermaskinen kan være luft- eller el-drevet Begge typer maskiner kan være med vandtilførsel. Vandet har til formål at fjerne afslebet sediment under arbejdet. Vær opmærksom på!! at det kan være meget vanskeligt at se hvor langt arbejdet skrider frem ved anvendelse af vandpolering. Vandet bevirker at overfladen fremstår i stenens naturlige farve og der vil være en hinde eller vandfilm overalt, som blot viser en flot poleret overflade. Dette billede snyder, og det er derfor nødvendigt under arbejdet at fjerne vandfilmen og tjekke hvor fremskreden arbejdet er. Vandfilmen kan fjernes med trykluft. 57

58 Det er vigtigt at de første gradationer gøres helt færdige én ad gangen før næste gradation. Hvis man undlader denne kontrol af den udførte gradation, kan det bevirke, at man ved den afsluttende polering med korn , må starte næsten forfra med måske korn 400 fordi der er opstået og viser sig streger helligdage fra de grovere gradationer, som man ikke kunne se på grund af vandfilmen. Det hjælper dog meget at have kraftig lys på arbejdsstedet. Man kan også i stedet starte med tørpolering med hybridskiver og så først i de afsluttende gradationer korn 800 og frem anvender vandpolering. Eksempel på eldrevet polermaskine (og skæremaskine) med hastighedsregulering (kilde: König Schmieder) Her er vist en Galeski Joker Speed Vario 1550watt, o/min, 3,5 kg. Til 100mm Ø skiver. Kraftig el-vandsliber Flex-Vådsliber LW802 VR, 1800 watt, o/min, 4,3 kg, max 130mm Ø skiver Skæring med vandtilførsel Galeski Tigercut 200 Vario Dl Wet, 1750 watt, o/min. Max skive 200 mm Ø. 6,0 kg. 58

59 Polermaskinen kan bruges på andre måder end de umiddelbart foreskrevne. På billedet herunder er vist hvordan man kan vende skiven om, så man kan arbejde "baglæns". Vand må tilføres manuelt da vandet ikke kan komme om på "bagsiden" fra den forlængede aksels center. Polerskiven er her vendt om så man kan komme ind på snævre steder. Endvidere er akslen forlænget med et rør, som også tillader vandet at passere til skivens polerflade Forlængeren er fremstillet i stål med gevind i begge ender - indvendig og udvendigt - svarende til vinkelsliberens eller polermaskinens gevind. For at opnå den helt fine afsluttende polering og finish kan det være nødvendigt at finde alternative midler. Her kommer det helt simple bly ind, som en fin nr. 1 til de sorte eller helt mørke sten.. Bly har den egenskab at det kan lukke de helt små huller, som bevirker en grålig overflade. Bly kan anvendes som det er ved simpelt hen at indgnide det over hele overfladen, men det er en besværlig løsning. Der findes også blypulver eller blyholdigt pulver, som forhandlerne leverer. Forsøg med at sætte bly, som en blyskive - på en meget langsomtroterende vinkelsliber eller polermaskine viser sig som en succes. Afsluttende polering med BUFF polérskiven og derefter polerpasta - den tidligere nævnte diamantpasta afslutter arbejdet med virkelig flot finish. Der findes mange typer polermaskiner, som alle er særegne ved at de kan køre meget langsomt og derfor er de velegnede til tørpolering, hvis man ikke har mod på det med vand. Maskinen er udformet som en almindelig vinkelsliber, men har altså egenskaben ved at kunne køre langsomt og stabilt, selv ved belastning i langsom hastighed. Vi kan ikke anbefale polermaskiner som anvendes til billak og lignende. Bagskiven er beregnet for pasta og ikke til slibeskiver i forskellige gradationer. Maskinen kan ofte monteres med bøjlegreb, så man har godt fat om maskinen frem for at bruge sidehåndtaget. Maskinen er relativt tung at arbejde med, så man skal nok have et hvil en gang imellem. En anden elektrisk polermaskine kan være en type specielt beregnet for el og vand med vand udledt gennem akslen i midten af skiven. 59

60 Der findes flere polermaskiner til luft, som er virkelig velegnede. De fungerer ved at tilslutte trykluft og vand. Vandet kommer ud i midten af skiven og leder derved det afslebne sediment bort. Bemærk at en sådan maskine forbruger ca. 500 liter luft pr. minut. Der skal derfor være en stor mængde luft til rådighed, men ikke ret højt tryk 4 til 6 bar. Omdrejningstallet er ca rpm. (Se beskrivelse af luftpolermaskinen andet sted på sitet). Tørslibning/-polering Hvis du lige er gået i gang med at arbejde i sten vil du nok vælge at bruge tørslibning hvilket betyder, at du skal have en vinkelsliber med hastighedsregulering. Den skal kunne køre langsomt så skiven og skivens overflade ikke bliver varm. D.v.s. ikke over 3500 o/min. Hvis skiven bliver varm og du bruger en diamantskive med diamantsediment indlejret i små knopper (resin) kan den ikke tåle at blive varm, da det stof som sedimenterne er bundet i vil smelte og forsvinde. Skiven bliver så ubrugelig. Du kan også bruge håndsvampe (se andet sted under håndpolering) med overflade, hvori der er indlejret diamantsediment svarende til den slags, der er på skiverne til vinkelsliberen. Sådanne svampe eller polerklodser er beregnet til at få tilført vand under arbejdet. Vandet hjælper med at fjerne det afslebne støv. Der findes en serie slibeskiver på markedet -hybridskiver - som svarer til Speedline (og andre tilsvarende mærker) og som kan anvendes tørt. De virker! Hybrid polerskiver er beregnet for både våd- og tørpolering. Skiven er tydeligt markeret med "Hybrid" og der er derfor ingen problemer med at holde skiverne adskilt. Tørskive hybridskive til tør- og vådpolering. Producent er KGS Vådslibning/-polering Vådslibning er den mest effektive måde at polere sten på uanset hvilken type sten, der er tale om. Afretningen før poleringen er den sammen som tidligere beskrevet. I en nødsituation kan man godt pakke vinkelsliberen løst ind i en plastpose, så den stadig kan få luft til køling. Metoden er dog absolut kun en nødløsning. 60

61 Den rigtige og bedste metode er at anvende en maskine beregnet til formålet elektrisk eller til trykluft. sådanne maskiner koster noget mere end den almindelige vinkelsliber, men der er til gengæld heller ikke den samme risiko for stød og elektrisk overgang i maskinen på grund af vandet. Disse maskiner har også den fordel at de er beregnet til at lede vand ud i midten af skiven, så der hele tiden flyder vand ud over den flade, som du arbejder på og så det afslebne materiale ledes bort. Det er et vådt arbejde og derfor er det en fordel at være iført regntøj fra top til tå. Vandpolering af flint. Her anvendes luftpolermaskine type PA- 2 61

62 Vådt arbejde er anskueliggjort ved den vandcirkel, som polermaskinen udsender, under arbejdet. Som beskyttelse mod vandet kan også anvendes et forklæde med ærmer, som går helt fra hals til støvler. Skiverne som man anvender til vådpolering kan være de samme som til tørpolering. Man kan blot her med vand bruge dem med hurtigere hastighed. Det betyder også at arbejdet kan blive færdigt i rimelig tid. Der findes forskellige producentmærker polerskiver hos de forskellige forhandlere. Du skal selv vælge. Jeg kan anbefale den serie, som hedder Speedline og som i øvrigt findes i forskellige serier. Man starter ved korn 50 og slutter ved korn Der er farvekoder på skiverne. Følg koderne og lad være med at bytte om på skiverne. Det nytter ikke noget at forsøge med en fin skive, hvor en grovere skulle have været anvendt. Skiven bliver simpelt hen slidt op i løbet af et øjeblik, hvis du springer over. Følg farvekoderne som er på æskerne til skiverne. Farvekoder fra Hvornår er man færdig med en kornstørrelse? Det er en fornemmelsessag. Se ovenfor med den problemstilling, som kan opstå ved det man tror er afsluttet arbejde. Man kan se en del med kraftigt lys på arbejdsstedet eller man kan med hånden føle sig frem til hvis der er matte steder som ikke er poleret op endnu. Det helt sikre er at blæse rent og tørt med trykluft med jævne mellemrum. Med nogen øvelse kan man også høre hvornår skiven ikke mere bider i stenen. Så er det tid for næste gradation. 62

63 Skiver til vådpolering. Bemærk de forskellige farver, som relaterer til de enkelte kornstørrelser. Disse er europæiske farvekoder. Ved anvendelse af skiver fra Østen vil farvekodningen være en anden, hvilket under arbejdet kan være noget forvirrende, da man skal holde rækkefølgen for at undgå unødigt slid på skiverne. De samme skiver blot set fra den side, som indeholder slibemidlet. Her ser de alle ens ud. Derfor har man farvekoderne at holde sig til. Et lille fif: Hvis man ikke kan komme til med vinkelsliber eller polermaskine et sted, kan det lade sig gøre at montere en forlænger med vand gennem en forlængeraksel, således at skiven bliver flyttet måske cm længere frem på en "tynd pind". (se foto ovenfor). Det kan også lade sig gøre at vende bagskiven om, så man sliber bagvendt med skiven. Altså så man skal trække i skiven/maskinen i stede for at trykke den mod emnet. Se foto øverst på siden. Jeg har forsøgsvis efterfølgende boret hul i forlængerakslen lige oven for gevindet, så der kommer vand på den rigtige side af skiven når skiven vendes ind mod maskinen. Polerpasta 63

64 Hos bl.a. fa. Diatool og andre lignende virksomheder sælges der et produkt som er afprøvet. Det er en diamantpasta: BrillDiam Polishing paste. Produktet er fremragende til en afsluttende polering - f.eks. før præsentation på en udstilling, hvor alt skal være i absolut højeste klasse. Det er simpelt at bruge og kræver ingen større forudgående kundskaber. Rengør overfladen Lad overfladen tørre helt ud Kom pasta på Gnid det godt ind i alle retninger med en blød klud Lad det tørre 5-10 min Poler efter med ståluld. Overfladen fremstår som hård og skinnende med dybde i farven. Overfladen er holdbar over for vind og vejr. Tromlepolering til små emner Der findes en række forskellige typer polertromler, som med stor fordel kan anvendes til polering af små sten - den størrelse som kan ligge i en lomme eller som ikke er større end et hønseæg. De store tromler kan tage sten op til 12 cm Ø. Tromlerne virker ved rotation eller vibration. Herved rasper eller rasler stenene mod hinanden, og når der placeres et slibemiddel mellem stenene, vil slibemidlet virke som om det var en slibeklods, der sliber mod den anden sten. Og det virker! Ved udførelse af tromlepolering: Der skal tilføres siliciumcarbid og aluminiumoxid som slibemiddel. Pulveret fås i mange gradationer. Laveste tal først. Tromlepolering er en disciplin for arbejde med de helt små sten, som næsten er smykkestørrelse eller ikke større end en knytnæve. Der findes flere typer tromler: Roterende tromle som afrunder alle sten, så de bliver næsten samme form Vibrerende tromle som efterlader stenene i den form de har, men glatte og fine Processen i vibratoren, som også hedder en spirator, er langvarig - en hel dag pr. gradation - eller afhængig af hvor langt man kan konstatere at processen er nået. Der skiftes til finere kornstørrelse i mediet og fortsættes indtil den helt fine højglans er opnået. For at opnå et godt slutresultat: Prøv at putte mindre men pæne stykker flint i tromlen, og kun flint prøv så at køre processen og slut med tinoxyd Det er nødvendigt at stenene er tætte og ens i hårdhed, den erfaring får I med flinten. Variation Der findes en række forskellige typer polertromler, som med stor fordel kan anvendes til polering af små sten - den størrelse sten, som kan ligge i en lomme eller som ikke er større end et hønseæg. De store tromler kan tage sten op til 12 cm Ø. 64

65 Tromlerne virker alle ved rotation eller vibration. Herved rasper eller rasler stenene mod hinanden, og når der placeres et slibemiddel mellem stenene, vil slibemidlet virke som om det var en slibeklods, der sliber mod den anden sten. Og det virker Fotoserie følger Hvis du vil vide noget mere så har Ravstedhus en meget informativ hjemmeside, hvor man kan læse om stort set hele emnet: Skivens slibemateriale er formet som 6-kanter og markeret med Hybrid Skivens velcro bagside er mærket med gradation her 3000 Almindelig postevand kan anvendes. Hvis man har adgang til regnvandsindsamling er det også en mulighed. 65

66 Man kan med fordel anvende regnvand. Det er billigt og altid tilgængeligt, hvis man opbevarer det i en beholder. Brug f.eks. en pumpe, som kan yde ca. 2-4 bar tryk og led vandet til polermaskinen med en alm. haveslange. Der skal forholdsvis stort tryk på vandet da dels slangen til polermaskinens vandforsyning er tynd og da dels de dyser, som vandet kommer ud af i polermaskinens aksel er meget små. Det er rigtig fint når vandet står ud af dyserne i 3 rette tynde stråler. Et husvandværk eller en god kraftig springvandspumpe vil meget nemt kunne klare opgaven. Sæt sugeslangen ned i regnvandsbeholderen og lad maskinen oparbejde trykket. I sommertiden kan vandet blive helt lunt, så det ikke føles koldt at udføre poleringen. Sikkerhed: Vådt arbejde: forklæde med ærmer eller regntøj fra top til tå. Handsker, briller, høreværn, åndedrætsværn gummistøvler. Tørt arbejde: Handsker, briller, høreværn, åndedrætsværn. Brænding af overfladen Granitoverfladen kan "brændes" med en enkelt stråle eller med en flerstrålebrænder. Flerstrålebrænderen er meget kostbar omkring kr så den vil kun blive kort berørt. Vi anvender enkeltstråle- eller brusestrålebrænder, som monteres på håndtag i denne rækkefølge: Håndtag til Ilt og Propangas Blandekammer Forlænger Nippel Dyse enkelt- eller brusestrålebrænder. Enkeltstråledysen er forsynet med en kraftig møtrik for enden. Denne bruges til småafslag af skaller under arbejdet for at undgå beskadigelse af kobberdysen. Der anvendes ilt og propangas. Relativ stor mængde ilt i forhold til gas. Ved anvendelse af flammerensningsdyse thype RBP-50-2 med Propan/ilt nr hvor dysen er 50mm bred skal forholdet skal være sådan: Tryk/Bar Forbrug liter Ilt 4,0 bar Propan 0,5 bar Ilt Propan Ved mindre dyser varme og loddedyse N/15N/20N/30N/80N Varme og loddedyse N/3N4N5N/6N/7N/8N/9N/10N Tryk/Bar Forbrug liter/t Ilt Propan 13N 1,2 0, N 1,2 0, N 1,2 0, N 2,3 0,

67 80N 2,3 0, Til dyser N -80N brug altid de minimum anbefalede tryk. Flammen skal være ca. 2 til 2,5 cm til spidsen af den blå flamme. Til store ting anvendes stor dyse/brusestråler. Til små ting anvendes mindre dyser, og brusestråledyser.!!!advarsel: Brug aldrig fedt eller olie til noget der har med iltflasken at gøre. Det kan give voldsom eksplosion!!! Sikkerhed: Sikkerhedshjelm, Høreværn, Beskyttelsesbriller, Krave-og halsbeskyttelse, Brandhæmmende tøj, Arbejdshandsker, Åndedrætsværn, Lange bukseben uden opslag og støvlekant samt lange ærmer Sikkerhedsko Flasker sikres til en fast genstand. Ved transport fjernes reduktionsventil og erstattes af ventilhætte. Læg aldrig flaskerne ned. Gør arbejdspladsen klar: Sikring af flasker Sikring af dig selv Se efter brandbare stoffer Hold olie og fedt borte fra arbejdsstedet Uvedkommende personer holdes borte Når reduktionsventilen monteres åbner man flaskeventilen lidt og lukker igen for at rense ventilen for støv eller snavs. Åben først for Gasventilen den røde - og tænd flammen med skåltænder Åbn dernæst for Iltventilen den blå langsomt og finindstil. Brusebrænder tændes og indstilles korrekt sådan: Luk ventiler på håndtaget Indstil reduktionsventilerne ud fra dysens størrelse se ovenfor nævnte tabel. Åben Gasventil den røde lidt antænd gassen Åben Iltventilen den blå langsomt. (Hurtig åbning giver brag og tilbageslag!!) En rigtig indstillet flamme står med rene skarpe og blå flammer samt et stort slør. Brusebrænderen slukkes 1. gasventil lukkes 2. iltventilen lukkes. Enkeltstråle eller Flammeskærebrænder tændes og indstilles korrekt sådan: Luk alle ventiler på håndtaget Indstil reduktionsventilerne med anviste tryk i forhold til den anvendte dyse. Herefter: Samme fremgangsmåde som ved brusebrænderen. Flerstrålebrænder er en bred brænder, som arbejder over ca. 8cm ad gangen. Den er noget kostbar og anvendes hovedsageligt på stenhuggerværksteder, som fremstiller gravsten og lignende. 67

68 Arbejdet med brænderen Hold dysen i en vinkel på ca. 45º i forhold til stenens overflade. Prøv først et sted, hvor det ikke skader noget. Bemærk hvor hurtigt overfladen springer af. Næsten som når man blæser i tørt sand. Ved brænding kører man flammen frem og tilbage over overfladen indtil man når det ønskede resultat, som bliver let nubret, men "blødt". Man kan brænde alle overflader. Også polerede overflader, som så bliver nubrede eller bulet med små buler der er bløde at føle på. Med BP eller Kosan gas/ilt opnår man en ca. dobbelt så stor varmeafgivning, som blandingen acetylen/ilt afgiver. Dette indbærer at man sparer megen kostbar arbejdstid. Propan giver næsten ingen sodsværtning.! Når arbejdsstedet og/eller brænderen forladet skal reduktionsventiler (1.) lukkees og begge ventiler på håndtaget lukkes (2.) og slanger udluftes. 68

69 Sandblæsning Sandblæsning er en bearbejdningsproces, som hovedsagelig udføres af professionelle stenhuggere. Formålet er at bearbejde stenen i et helt begrænset område. Eksempelvis skrift, dekoration eller ornamentik. Der bliver anvendt en gummidug med udskæring af den figur, som ønskes "lagt ned" i granitten. - Typisk til bogstaver i en gravsten, men det kan også være figurer som kommer til at ligne relieffer. Sandblæsning kan dog også anvendes i mange andre sammenhænge - til overfladebehandling, hvor der skal gås lidt mere forsigtigt til værks end ved stokhamring - eller på steder, hvor man med stokhammeren vil komme til at knække fine steder på figuren. Eller hvor overfladen skal være blød eller bølget. Sandblæsning giver en finere overflade end stokhamring. Der bliver ikke de velkendte hammerslag med "hvide prikker". Overfladen bliver relativt mørk. Der er typisk to typer sandblæsere: fristråleblæser, hvor sandet aflejres omring emnet og blæser med retursug, hvor sandmediet opsamles og sendes retur i maskinen og genbruges op til 30 gange. 69

70 Sandblæser med retursug Fristråleblæser Man anvender særlige strålespidser - både kraftige 6,4 mm i diameter og tyndere på f.eks. 3,7 mm til det mere finere arbejde. Der skal bruges en meget kraftig kompressor, som kan bringe trykket op på mellem 7 og 8 bar (selv om man reducerer trykket senere) og den skal kunne levere i hvert fald 500 til 1000 l/min og trykniveau skal som nævnt op på mellem 7 og 8 bar. Det er vigtigt at huske på at det ikke blot er luften, men også sandet, som er under tryk. Blæsemidlet kan genanvendes efter det har passeret gennem en si (fluenet), som tager de større afslåede granitdele fra i maskinen med retursug. I maskinen med fristråleblæser er der en si (fluenet) øverst i beholderen, hvori man hælder blæsemidlet. Her kan man fjerne rester af granit. Fristråleblæseren giver lidt mere arbejde end Goldman-blæseren fordi man er nødt til at skovle blæsemidlet op med håndkraft og læsse det tilbage i maskinen. Kompressoren med rørinstallation m.v. er et særligt emne - se om dette andet sted. Luftforbruget: Til Goldmann blæser (stor maskine med retursug) benyttes en skala som giver et mere klart billede af funktionerne: 1,5 bar med dysestørrelse 4 mm forbruger 350 l/min - 6 mm 830 l/min 2,0 bar med dysestørrelse 4 mm forbruger 450 l/min - 6 mm 1000 l/min 3,0 bar med dysestørrelse 4 mm forbruger 600 l/min - 6mm 1300 l/min 4,0 bar med dysestørrelse 4 mm forbruger 800 l/min - 6mm 1700 l/min Tryklufttilslutningen skal være mellem 6 og 10 bar i en Goldmann blæser. Til fristråleblæser er der andre værdier: Fristråleblæser er en funktion hvor man holder blæsehovedet frit i hånden og hvor der ikke er retursug til opsamler. Fristråleblæseren anvendes oftes i et lukket kammer, hvor man stikker hænderne ind i nogle langærmede handsker og har fat i blæsehovedet med den ene hånd. 3,2 mm dyse ved 7 bar 570 liter/min 5 mm dyse ved 7 bar 1260 l/min 8 mm dyse ved 7 bar l/min Hvis du anvender den billigere form for sandblæser 'Ejector' med et håndtag og en stang med sug ned i en bøtte med sand skal trykket ikke være højere end 6-8 bar. Blæsemidlets funktion Blæsemidlet har to funktioner ved rensing af overflade: slagpåvirkning og slibepåvirkning. Formel: E=½ x M x v2 70

71 E= Partiklens energi M=massen v=hastigheden Blæsemidler Der anvendes en type sand som er særlig god til at påvirke granit: Korund A. Det bliver ikke rigtig til noget med at anvende almindelig kvartssand, da kvartssand er blødere efter den Mohrske skala end granit. (Se emnet Hårdhed i sten). Sand kan således slet ikke arbejde i granitten. Forskellige materialer til bearbejdning: Korund F er ikke anvendelig til stenhugning, da der kan afsættes jernpartikler, som kan skyde f.eks. guldbelægning af igen. Den type er til gengæld rigtig god til bilkarrosserier. Korund A er en hård jernfri aluminium-oxid, der er lysbuesmeltet ved over 2000 grader. Det er gråbrunt. Er fremstillet af Bauxit ved smeltning. Det er ideelt blæsemiddel med en hårdhed på 9 MOHS, silikose-frit med op til 30 gennemløb, hvilket vil sige at det samme materiale kan genbruges op til 30 gange. Korund købes i sække af 25/50 kg. Man anbefaler max tryk 5 bar. Korund er hårdhed 9 mens granit er 5-6. Derfor kan Korunden skære i granitten. Korund A (NK-A) fås i flere størrelser bl.a. 0,230-0,250mm 0,250-0,500 mm 0,297-0,420 mm 0,500-1,000 mm Ædelkorund type EKW er fuldstændig ren, jernfri aluminiumoxid 99,6% og noget hårdere og sprødere end NK-A. Specielt godt til rustfrit stål og aluminium. Denne type skal derfor heller ikke anvendes til granit. Sikkerhed Husk her: man skal nærmest være beskyttet fra top til tå med særlig dragt, hvis man udfører sandblæsning hvor sandet lejres på området omkring figuren. Husk også de lange "dyrlægehandsker" som går helt op til armhulen. Selv om man anvender maskine med retursug er det vigtigt at være beskyttet med briller, åndedrætsværn, handsker og forklæde. Som appetitvækker for sandblæsning skal nævnes: Find en sten, som skal forsynes med tekst eller dekoration Varm stenen op til håndvarme Rens af for snavs eller andre urenheder Smør slime (vandbaseret grunder) over stenen hvor der skal monteres tekst Smør lim (benzinbaseret eller vandbaseret) over stenen hvor tekst skal monteres Lad limen tørre Klargør folien ved "pilning" af bogstaver som skal kunne ses i det sandblæste Rens foliens overflade med rensemiddel Monter malertape over foliens overside, mens bagsidefolien stadig er intakt og på plads. Hvis man ikke bruger malertapen forsvinder de punkter i bogstaverne, som skal blive tilbage f.eks. de to punkter i B, punktet i det lille a,b,d,e,o,p,q,æ,ø,å. Monter den klargjorte folie med udstandsede eller udskårne bogstaver/tal med gaffatape 71

72 Afdæk omkring folien med gaffatape Gør sandblæseren klar Blæs med rolig hånd lodret ned mod tape og udstandsede bogstav"huller" - hele tiden med blæserhovedet i bevægelse. Blæs så længe, indtil ønsket dybde er opnået Er der tale om dekoration, skal næste afdeling af folien pilles af i etaper, så der kan foretages "modellering" - dvs forskel i højde og dybde i det sandblæste område. Afslut med næste afdeling Stands sandblæseren Kig på det sandblæste - er alle detaljer med Afslut. Fif: husk at Goldmann sandblæseren ikke må igangsættes efter stop før trykket er faldet/steget til starttryk. Altså man må ikke starte og standse hele tiden, så går der "knuder" i maskinen. Til sidst kan de fremkomne bogstaver eller dekor males i ønsket farve. Brug kun gode og holdbare farver. Der findes nogle rigtig gode farver fra fa. König. Husk at man ikke absolut behøver at bruge en fin og kostbar plotter til fremstilling af teksten. Al tekst kan skæres ud i folien med hånden (tidligere omtalte miniskalpel) på samme måde som ved håndhuggede bogstaver. Til plotteren anvendes en lidt tyndere folie med klar bagside. Den folie, som anvendes til håndskæring er lidt kraftigere og har en genkendelig rød bagside. Det største problem for hobbystenhuggeren er nok sandblæseren. Den gode sandblæser (f.eks. Goldmann - den blå eller gyldne på billederne) er meget kostbar, men findes også i mindre og billigere versioner (f.eks. den grønne fristråleblæser). Der findes andre typer på nettet, som ikke er afprøvet af forfatteren og som vi derfor ikke kan sige noget om. Sådanne typer kan fås for under kr. Den helt billige ejektortype giver iflg. de professionelle ikke samme resultat, da man ikke kan opnå samme styrke på sandstrålen, som ved den som blæser med tryk på både sand og luft. Ejektortypen giver kun tryk på luftstrålen mens sandet skal suges op af strålens gennemløb. Endvidere kan man kun med nogen besvær opsamle sandblæsningsmediet igen til genbrug, medmindre man arbejder i lukket kabine. Husk at korund kan bruges op til 30 gange, og da det kan blive kostbart bare at kassere vil det være en god idé at genbruge mest muligt. Trykluftteknik Opbygning af et trykluftsystem til sandblæsning En god kompressor til luftværktøj skal helst være med en 7 HK (hestekrafts) motor, hvis den også skal drive en sandblæser. Det svarer til at den kan give 700 liter luft pr. minut. Kompressoren anbringes neden under rørforbindelser, som anbringes oppe med træk ned til aftapningssteder. Efter kompressoren anbringes en efterkøler således at der ikke oparbejdes varme i trykrørene. Varme vil give vand i røret hvis der bliver koldere omkring røret. 72

73 Man anbringer en vandudskiller på et sted, hvor rørføringen vil lede vandet hen, så det kan løbe nedad. Der må absolut ikke komme vand i et sandblæsningssystem. Alle rør bør have et fald svarende til 1:100 i retning bort fra kompressoren. Rørenes fald skal ende på en sådan måde at der kan opsamles vand i en vandudskiller. En almindelig vandudskiller fanger kun dråber, men ikke damp. Trykket skal ikke være mere end højst 7 bar. Højere tryk vil næsten automatisk oparbejde vand i rørene og dermed lede vand ud til luftværktøjet. Det er ikke det høje tryk det drejer sig om, men i stedet en stor luftmængde pr. minut. Hvis der er vand i rørene før det når frem til værktøjet kan det skyldes for lille dimensioneret rør fra kompressor til flexibel slange. Man kan ændre på dette ved at udlægge et langt kølerør udendørs, så den luft, der når frem til værktøjet er samme temperatur som den omgivende luft. Hovedregler Tryk måles i bar. Normalt tryk ved kompressor: 7-10 bar Luftmængden måles i liter pr. minut. Effekten måles i Kw eller HK 1 HK = 0,735 Kw En kompressors luftmængde og ydelse er afhængig af motorstørrelsen. 1 HK svarer ca. til 100 liter pr. minut. 0,735 Kw svarer altså omvendt til 1 HK. Skal man bruge trykluft til en sandblæser som bruger 800 liter pr. minut så skal kompressoren altså yde omkring 6 HK + 20% = godt 7 HK. Det er en stor sag og ikke en man sådan lige tager med bag i familiebilen. Kompressorer af den størrelse vil som regel kræve tilkobling til 380Volt. (Til sammenligning er en køleskabskompressor 0,5 HK) For at en sandblæser kan virke skal man påse at kompressoren afgiver rigtig luftmængde og tryk. Afgivet luftmænde bør ligge 20% over dysens luftforbrug. Tilstræb derfor overkapacitet for at undgå topbelastning af kompressoren. Kompressorluften skal være ren og tør. Der skal bruges nødvendig efterkøler og luftfilter (vandudskiller). Trykluftslanger skal have rigtig indvendig dimension og koblinger som giver gennemstrømning uden tryktab. Blæsesandet skal være rent og tørt og partikelstørrelsen bør ikke overstige 1/3 af dyseåbningen. Valg af rigtig blæsemiddel er vigtigt. Sandblæseslanger Koblinger - Forbindelser 73

74 Påse at sandblæseslangen er antistatisk (jordet) og har rigtig indvendig dimension i forhold til dysen. Dyseåbningen bør ikke overstige 1/3 af indvendig slangediameter. Brug udvendige koblinger og dyseholdere. Man undgår da turbulens, som giver kraftig slitage i slangen. Undgå skarpe bøjninger af blæseslangen hvilket giver stor slitage. Sandblæsetryk Dysetryk (se ovenfor i beskrivelsen af lufttryk) Vælg den rigtige dyse til blæsebopgaven. Derved spares tid, unødvendig slitage og sandforbrug. Sikkerhed - Beskyttelsesudstyr Brug godkendt sandblæsemaske/-hjælm med lufttilførsel via dobbeltvirkende friskluftfilter,høreværn og øjenbeskyttelse. HUSK - for fristråleblæsere og Goldmann typer sandblæsere... Den lille grønne blæser må aldrig lægges ned - heller ikke ved transport! Der må ikke komme snavs i luftventilen! Rigtig brug giver maksimal udnyttelse og besparelse. Et sandblæseapparat er en beholder under tryk (10 bar). Sandpartiklerne kommer ud af dysen med meget stor hastighed og kan derved forårsage skade på personer. Hold sandstrålerens retning væk fra personer. 1.Hold dysen vendt mod arbejdsemnet 2. Brug egnet arbejdstøj, arbejdshandsker og godkendt beskyttelsesudstyr både ved kontrol og ved selve arbejdet. DRIFTSTOP HVORFOR? Blæsesandet pakker sig i bunden af apparatet og i sandventilen hvorved sandtilførsel ophører. Fjern fugtig sand ved at åbne en renseluge i sandventilen. Kondens i lufttilførsel påvises ved at holde luftslangen under tryk mod et tort og sugende underlag papir el. lign. VIGTIGT: Sørg for at trykluften tilføres mest mulig ren og tør luft. Brug vandudskiller eller luftkøler. FREMMEDLEGEMER I BLÆSESANDET: Grovpartikler kan forårsage tilstopning i sandventil og dyse. Brug rensigtet blæsesand. Påfyld blæsemidlet gennem sold (fluenet). Skru dysen af og blæs sandslangen ren. Falsk luft kan forårsage tilstopning Kontroller at O-ring i renseluge er på plads og tæt. Udjævn pulserende luft i blæseslangen. Brug choke-ventilen åben og luk denne til trykket er udjævnet. Børstning af overfladen - granit Granitoverfladen kan børstes, så overfladen føles blød og lækker at røre ved, selv om den er ujævn og selv om den f.eks. har været stokhamret først. Overfladen kan børstes hvor stenen er helt rå og ubehandlet. 74

75 Børsten er opbygget som en rundel med påsatte børstehår, der hver især indeholder små diamantsedimentstykker som bevirker påvirkning af stenen. Børsten er med gevind K14, som passer til en vinkelsliber. Brug vinkelsliber med hastighedsregulering. Der findes mange gradationer i børster, svarende til polerskiverne. Børsterne skal anvendes med moderat hastighed max O/min, da de ellers hurtigt bliver beskadiget. Man kan med fordel, når børsten er ny, montere en strip rundt om børsterne nederst ved fastgørelsen for at modvirke børsternes udsving til siden indtil børsterne bliver slidt lidt ned. Børste til granit her gradation 46, som er den groveste. Bemærk at de enkelte børstehår er ru. Det er den indlagte diamant som kan ses. Børsterne fås i gradationer: 46,80,120,180,240,320,500, 800, mm Ø og 150mm Ø Sikkerhed Briller, handsker, høreværn, åndedrætsværn. Stokning Stokning af overfladen Hvor du ønsker at overfladen skal være ru eller prikket, kan du bruge en spidsmejsel og markere overfladen med små hug overalt på fladen. Man kalder det også spidshugning. På den måde får du en grov overflade. Du kan også få en tættere ensartet nubret overflade. Dette arbejde udføres med en stokhammer. Man kalder det også at "stokke" overfladen. Man slår simpelt hen på den afrettede overflade med ensartede slag indtil hele fladen er dækket og blevet ensartet nubret. Finheden kan varieres med de forskellige tætheder i hamrenes spidser eller knopper. Jo tættere spidserne sidder på hammerbanen, jo finere bliver den nubrede overflade. 75

76 Her er 3 stokhamre, som er beregnet for håndarbejde. Bemærk at hammerens bane er besat med knopper, som er hårdmetal. Hver knop giver et mærke, som derved danner den ru overflade. Stokhammeren har f.eks. 9 knopper i hårdmetal på hammerens bane. Hver gang du slår på stenen bliver den ensartet knoppet i overfladen, som derved kommer til at virke helt jævn. Stokning med en håndhammer er en stor og krævende opgave. Stokning kan med fordel udføres med en luftstokker (se nedenfor). Så går det betydeligt hurtigere og overfladen bliver med samme struktur, som med håndstokkeren. Men pas alligevel på med luftstokkeren, for lige pludselig kan det gå meget hurtigt. Pas også på ved kanterne - stokkeren kan ved hårdt slag næsten virke som en kantmejsel. Brug aldrig stokkeren helt ud til en kant, som skal stå skarp. Man kan ved hjælp af stokning ved siden af eller sammen med en poleret flade danne kontraster i den samme sten. Luftstokkeren kan fås i rigtig mange varianter, både til det helt grove og store arbejde til det helt fine. Rilhamring eller riffelhamring svarer til stokhamring. Blot bliver overfladen ensartet stribet og får retning. Riffelhamre til lufthammeren 76

77 Eksempel på luft-stokkere: Luftstokkere med forskellige skaftstørrelser (bemærk den koniske og den meget kraftige til det tunge arbejde) Der findes mange forskellige typer stokhamre. Specielt til lufthammeren er variationen stor. Se de forskellige handlendes produktkataloger og vælg i forhold til det værktøj, som du har tilgængeligt. 77

78 Tandjern eller tandstokkeren med en enkelt række tænder til brug for tryklufthammeren. God til som adskillelse at markere en overgang mellem to forskellige overfladestrukturer Sikkerhed Anvend sikkerhedsbriller - høreværn - åndedrætsværn handsker Lim og limning af sten Der er flere måder hvorpå man kan samle to sten eller foretage reparation. Det kan også tænkes at to forskellige typer eller farver sten skal samles med en ganske tynd fuge imellem. Lad være med at anvende Araldit. Det kan ikke tåle temperaturer over 60 grader og det kan ikke holde til vind og vejr i mange år. Og det bliver gulligt eller brunligt med tiden. Det bedste til formålet er andre typer speciallim, som kan fås hos værktøjshandleren som handler med diamantværktøj. Prøv med produkter fra Akemi. Der findes typer til både lyse og mørke sten. Man kan også indfarve limen med stenpulver fra vinkelsliberens arbejde, så limen passer til den enkelte stentype. Limen kan fås som en hurtigthærdende og en langsomthærdende. Det er lim som holder! 78

79 Her ses både limpistol og 2 produkter med 2- komponent epoxylim, der er meget stærk og nem at anvende. Til den specielle type lim anvendes en speciel pistol, som ligner en fugepistol med forsats som kan blande de to limdele - lim og hærder. Det samme pistolhåndtag kan anvendes til begge typer lim. Limen bliver først blandet yderst i blandingsspidsen. Limen kan blandes med blandespidsen påsat limtuben og limen trykkes ud med pistolen. Hvis man skal bruge små mængder lim (mindre en f.eks. mængden i blandespidsen) kan det betale sig at anvende limtuben uden blandespids og i stedet trykke limen ud på en plade hvor lim og hærder blandes med en spartel eller en pind. Ny lim til limning, hvor limfugen skal holdes helt skjult. Limen er 2-komponent men fylder ikke mere end "vand" når den påføres. Den kan derfor trænge ind alle steder i en revne eller fuge. 79

80 Den meget tynde type lim, som flyder ind alle vegne i små revner og sprækker. Sikkerhed Handsker. Limen kan som våd fjernes med sprit eller fortynder. I tør tilstand kan limen ikke fjernes. Hårhedsgrader i sten Det er vigtigt at have kendskab til hvilken hårdhed en given sten har for at man overhovedet kan bearbejde den med værktøj. Betydningen heraf ses især ved sandblæsning, hvor man ved at blæse med alm. strandsand ikke når nogen vegne, mens korund kan lave effektivt overfladearbejde. Wikipedia beskriver granitten og dens egenskaber: Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og under stort tryk under kontinenter. Granit er en blanding af forskellige mineraler og har ofte (dog ikke altid) et rødligt skær. For eksempel ses på Bornholm en blå granit (Blå Rønne), og visse steder er granitten sort. Ordet granit kommer fra Latin granum, der betyder korn, som henfører til den grovkornede struktur i bjergarten. Afhængig af mængden af feldspat og kvarts, er granits hårdhed mellem 5,5 og 7 [1]. Da granit er heterogen, er hårdheden mindre relevant. Boremuslinger med skaller af kalk (h=3) kan f.eks. bearbejde glimmermineraler (h=2) i granit og løsne kvartskornene. Massefylden er mellem 1,74 og 2,98, typisk 2,75 g/cm3. Granit er blevet indført i jordskorpen igennem størstedelen af Jordens geologiske historie. Granit er hverken fundet på Månen, Mars eller Venus. Vand synes at være nødvendig for at basalt udskiller granit (magmatisk differentiation). Kontinentalpladerne består primært af granit og afledede bjergarter. Til sammenligning er diamant med hårhedsgrad 10. Derfor er diamant i stand til at skære i granit. 80

81 Hårdhed Stof eller mineralske 0,2-0,3 cæsium, rubidium 0,5-0,6 lithium, natrium, kalium 1 talkum 1,5 gallium, strontium, indium, tin, barium, thallium, bly, grafit 2 sekskantede bornitrid, [10] calcium, selen, cadmium, svovl, tellur, bismuth 2,5 til 3 magnesium, guld, sølv, aluminium, zink, lanthan, cerium, Jet brunkul, (brunkul) 3 calcit, kobber, arsen, antimon, thorium, dentin 4 fluorit, jern, nikkel 4 til 4,5 platin, stål 5 apatit, kobolt, zirconium, palladium, tandemaljen, obsidian (vulkansk glas) 5,5 beryllium, molybdæn, hafnium 6 orthoclase, titanium, mangan, germanium, niobium, rhodium, uran 6 til 7 glas, smeltet kvarts, jern pyrit, silicium, ruthenium, iridium, tantal, opal 7 kvarts, vanadium, osmium, rhenium 7,5 til 8 hærdet stål, tungsten, smaragd, spinel 8 topas, cubic zirconia 8,5 chrysoberyl, krom, silicium nitrid 9-9,5 korund, siliciumcarbid (carborumdumkorn), wolframcarbid, titankarbid, stishovite 9,5-10 rhenium diboride, tantalcarbid, titanium diboride, bornitrid, bor [11] [12] [13] 10 diamant > 10 nanokrystallinske diamant (hyperdiamond, ultrahard fullerite) Den Mohrske skala Trykluft og -værktøj Trykluft letter arbejdet i granit. Trykluft kan bruges både til mejsel, stokhamring, riffelhamring, polering samt rengøring. Forudsætningen er en kompressor med stor kapacitet. Noget luftværktøj bruger liter pr minut, hvilket en lille hobbykompressor ikke kan klare ret længe ad gangen. Den lille kompressor kan evt. 81

82 udvides med en ekspansionsbeholder på evt. 100 liter eller gerne mere. Det giver stor forøget og længere varende ensartet trykluftmængde. Det drejer sig ikke om at køre med så højt tryk som muligt. Noget værktøj skal kun køre med måske 3-4 bar mens andet skal køre med 6 bar. Overtryk eller -kapacitet giver blot en god og vedvarende kraftig lufttilførsel samt virker nedslidende på værktøjet. Hvilken kompressor skal man vælge? Mærket på kompressoren er sådan set underordnet. Det er vigtigt at der er en god kraftig motor. Helst over 5 til 6 HK. De helt små kompressorer er ikke anvendelige til dagligt stenhuggerarbejde. De kan ikke yde en tilstrækkelig luftmængde. Dernæst kan de ikke holde til at arbejde kontinuerligt. Hvis du skal beregne hvor stor en kompressor du kan få brug for, er det en god ide at se på kompressorens ydelse i HK. 1 HK svarer ca. til 100 liter luft pr. minut. Det er altså luftmængden pr. minut, der har betydning og ikke så meget hvor højt tryk den kan yde i bar. Se på det værktøj du får brug for - hvor stor luftmængde, det kræver. Hvis det er en polermaskine, kan det udmærket tænkes at den bruger omkring 500 liter pr. minut. En kilehulsboremaskine bruger omkring 600L/minut. Det kan en lille hobbykompressor ikke klare. Du kan som nævnt måske forbedre ydelsen med en buffertank på mindst 100 liter (helst 300 liter), men du skal også tænke på at en mindre kompressor ikke kan holde til at køre hele tiden. Kompressoren bør være oliesmurt. Det kan du se umiddelbart på, om der er et inspektionsøje med oliestand, ud for krumtaphuset, og om der er en oliepind til at kontrollere oliestanden. Olien skal skiftes i krumtaphuset med de intervaller, som er beskrevet fra fabrikken. Det er det samme som med en bil, den kører ikke uendeligt på gammel olie. Hvis kompressoren har stået vinteren over uden at være brugt, vil det også være en god ide at skifte olien. Olien vil over tid også opsamle mindre mængder vand. Man kan også vælge at købe en ældre brugt kompressor. Det kan være fra en virksomhed. Her skal man så blot være opmærksom på om den kan danne tryk - altså om stempelringene er "hele" og om den kan holde trykket. Tanken skal være tæt. Kompressoren bør ikke tabe trykket fra den ene dag til den anden. Luftværktøjet (håndtaget) skal vedligeholdes. Før start eller for hver times brug hældes et par dråber olie i den ende (luftslangen), hvor luften ledes ind i værktøjet, hvad enten det er en lufthammer eller en polermaskine. Vedligeholdelsen med olie kan også ske med en fast monteret tågesmører, som kontinuerligt tilfører en ganske lille smule olie til værktøjet. Oliemængden kan reguleres. Den anvendte olie til værktøjet er svarende til symaskineolie en tynd syrefri olie. Forhandlere sælger olien som olie til luftværktøj - kompressorolie (det er ikke den samme olie, som den der bruges i selve kompressoren). Det er ofte angivet på beholderen til olien at den er til luftværktøj. Værktøj til brug i håndtaget er typisk mejsler, stokkere og rifler. Der er flere størrelser hals eller nakke i håndtagene. Grovere arbejde kræver større grej og dermed kraftigere hals (den ende, som sidder i håndtaget). Alle værktøjer mejsler, stokkere og riffelhamre er med hårdmetalplatte i den skærende ende. Modsat med værktøjrer til det finere arbejde, hvor der kræves finere mejsler og som så heller ikke 82

83 skal køre ved så højt tryk. Husk at regulere lufttrykket hvis du skifter fra meget groft arbejde til let og fint arbejde. Husk at ved stokhamring skal stokkeren "danse" på overfladen, så den kører frit i håndtaget. Det er muligt at fæstne mejsel eller stokker til hammerhåndtaget med en gummiflap, der er ca cm lang, med stort hul i den ene ende og lille hul i den anden ende. Det store hul sættes omkring håndtaget og det lille hul sættes omkring mejslen eller stokkeren. På den måde smutter stokkeren eller mejslen ikke hele tiden ud og falder på jorden. Arbejdet bliver dog hurtigt en vane og når man hele tiden har den ene hånd på værktøjet, så bliver det i håndtaget hvor det skal være. Trykluftværktøj 83

84 84 Her er vist i udsnit en række forskellige lufthamre i forskellige fabrikater.

85 Det grønne håndtag har en særlig indbygget dæmpning, som bevirker at man ikke får "hvide" fingre af at arbejde med hammeren. Denne hammer er også indstillelig til et givet slagniveau. Denne hammer skal aktiveres med en knap for drift. Hammeren er velegnet til skrifthugning. Nogle stenhuggere foretrækker at bruge en hammer med kontinuerlig drift til skrifthugning. Nogle håndtag f.eks. BHV kører med kontinuerlig drift når luften er åben kører stemplet i håndtaget og man sætter værktøjet i og er kørende med det samme. Til brug for trykluft er det en god ide at have en løs trykregulator med. Dette især hvis du arbejder et andet sted end med din egen kompressor på værkstedet. Løs tågesmører 85

86 Trykket skal højst være ca. 4-6 bar til stokhammer, mejsel eller polermaskine. Bliver trykket højere kan det skade værktøjet. En luftmejsel i 4 til 10 mm bredde kan hurtig blive ødelagt af for hårdt tryk. Trykregulator (der findes flere typer) til indsættelse på slangen før værktøjet. Regulator af denne type anbringes med bunden nedad, da der er vandopsamler i glasset. Skrue til højre er til at lede opsamlet vand ud. Smøring af luftværktøj er vigtigt for at holde værktøjet i orden så det ikke bliver unødigt hurtigt slidt. Værktøjet skal ikke sejle i olie, men blot have en lille smule. Det kan også ske ved at skille slangestikket ad og dryppe lidt tynd olie ned i slangen. Olien vil så efterhånden bevæge sig frem til værktøjet. En lettere metode er imidlertid at anvende tågesmøring. Der kan anbringes en tågesmører på kompressorens udgang. Man kan opsætte udgangen så der både er en udgang med og en uden tågesmøring. Tågesmører efterfulgt af trykregulator med vandudskiller. Den olie som anvendes skal være syrefri svarende til symaskineolie. Til tågesmøring skal smøreren afgive en dråbe i minuttet. For den type tågesmørere som monteres på kompressoren ved udgangen 86

87 sidder der øverst et lille konisk hus, hvori der er en spids. Olien vil her være synlig under arbejdet og dryppe ned og bliver fanget af den passerende luftstrøm. Luftkobling til trykluftslanger Årligt tjek af udstyret b.pdf Skrifthugning Emnet er beregnet for de, som ønsker at kunne udføre hugning af bogstaver af varierende art i sten af enhver type. <a href=" y=gv1srgcib6g7cvpi6rzae&feat=directlink="skriftkursus for stenhuggere">her er link til skrifthugning</a> Hugning af bogstaver en særlig disciplin, som kræver et specielt afsnit her i kompendiet, da man ikke umiddelbart uden særlig viden kan udføre en acceptabel skrifthugning. Der kan anvendes flere metoder til skrifthugning. 87

88 Arbejdsforløbet er i korte træk: Bestem tekstfont Bestem tekststørrelsen og linieafstand. Bestem linielængden Bestem opsætningen så den bliver harmonisk. Tegn på et stort stykke papir fastgjort med tape på hjørnerne. Anvend f.eks. en hovedlineal og en tegnetrekant. Bedøm resultatet på nogen afstand for at sikre korrekt spatiering. Overfør teksten til gummifolie. Ret alle lodrette linier ind. Skær bogstaverne ud. Hugning af bogstaver er en særlig disciplin, som kræver et særligt afsnit her på hjemmesiden - især efter deltagelse i kursus for skrifthugning. Der kan anvendes flere metoder til skrifthugning. Arbejdsforløbet er her beskrevet i detaljer: Læs det hele igennem først fordi noget er gentaget af hensyn til de forskellige arbejdsmetoder...! Bestem hvilken type tekst du vil anvende - hvilken "font" Bestem størrelsen og linieafstand. Bestem linielængden. Bestem om teksten skal holdes til midte eller til kant. Bestem opsætningen så den bliver harmonisk. Tag højde for evt. udsmykning. Tegn på et stort stykke papir fastgjort med tape på hjørnerne på et bord. Anvend f.eks. en hovedlineal og en tegnetrekant. Hovedlinealen er nødvendig for at kunne holde en nøjagtig bundlinie og derfra vinkelrette bogstaver eller bogstaver med hældning. Bedøm resultatet på nogen afstand for at sikre korrekt spatering - afstand mellem bogstaverne. Når teksten skal fordeles til midt på skrivestedet (stenen), kan man med en regnestrimmel med den inddelte spatiering og de afsatte bogstaver på strimlen folde strimlen til midten og derved angive hvor teksten skal være. Midten af strimlen lægges over midten af skrive (hugge)-stedet. Husk at tegne midten på stenen op og at føre midterlinien ud så den kan ses over og under foliekanterne (se senere). Tegn teksten med en blød blyant over et lysbord eller sat op på et vindue så teksten kommer om på papirets bagside som negativ. Man kan også kopiere teksten ind i negativ eller printe spejlvendt, så teksten står spejlvendt. Dernæst tegne teksten op, så der er afsmidtende blyant på kantlinierne og derefter læg papiret ned på den aftørrede og rengjorte gummifolie, fastgør papirets hjørner med tape og bank over hele skriftbilledet med gummihammeren med lette slag over det hele. Fjern papirert igen og se det overførte skriftbillede på folien. Tegn skriften op helt nøjagtigt så der kun er een tydelig streg overalt i kanterne af bogstaverne. Tjek med lineal og tegnetrekant at alle lodrette linier faktisk er lodrette og nøjagtigt lige. Tag en skalpel af den helt lille type som ligner en blyant med aftagelige og vendbare spidser og skær bogstaverne helt nøjagtigt ud. 88

89 Montere malertape over hele skriftbilledet for at fastholde bogstavernes "løse" dele før bagsidefolien trækkes af. Varm stenen let med gasflamme for at fjerne fugt. Den skal kun være håndvarm. Forlimning: Smør lim over stenen i hele det område hvor folien kan dække. Anvend benzinlim (svarer til solution). Eller anvend vandbaseret lim Stencil "klæber" som ikke kræver forlimning, men kan smøres direkte på stenens overflade. Lad limen tørre til den ikke mere klæber som klister. Den skal holde igen ligesom tape. Find linier for vandret og lodret pasning, så skriftbilledet kommer der hvor du vil have det. Lad endnu bagsidefolien blive siddende. Når folien ligger over stenen nøjagtig på det sted, hvor skriften skal være tager man et stykke gaffatape og klæber det fast på den ene kant, hvorfra man vil "rulle" folien over på stenen. Gør gaffatapen godt fast og vend folien om, så man kan komme til at trække bagsidefolien af. Træk forsigtigt og vær sikker på at alle smådele kommer med. Det er tydeligt med folien med den orangerøde bagside. Monter gummifolien på stenen glat og uden luftlommer: Lidt gentagelse: Vær forsigtig med folien: tag et stykke folie svarende til hele skriftbilledet og træk bagsiden af. Bestem evt. om folien skal lægges på fra en kant eller en side og træk så bagsiden af folien efterhånden som du glatter folien ud. Læg folien over stenen, så der ikke forekommer bobler. Sørg for at folien er helt tæt og fastgjort til limen over <k>hele</k> fladen. Bank folien fast over det hele. Man kan tegne direkte på folien eller man kan overføre teksten fra det tegnede papirark til folien...(se ovenfor) Overfør teksten til gummifolie ved at lægge tegnearket med negativsiden mod gummifolien, fastgør med god tape så arket bliver liggende på folien og bank overalt let ned mod tegningen med en gummihammer, så den bløde blyantstegning med de negative bogstaver overføres til den bløde gummifolie. Fjern papiret med de tegnede bogstaver. Bogstaverne er nu overført til folien og står klart i hele skriftbilledet. Hvis noget mangler skal det tegnes op med en sikker hånd. Ret alle lodrette linjer ind med hovedlineal og trekant. Skær bogstaverne ud med en lille fin skalpel (ligner en blyant med vendbare spidser). Træk det udskårne bogstav og bogstavdele af med en spids - anvend evt. en speciel skalpel med 2 ender som en blyant hvor modsat ende er beregnet for at vende så spidsen kommer frem og kan anvendes som "snapper". Tjek at alle bogstaver er renskårne og lige. Sæt malertape over hele skriftbilledet for at fastholde de punkter i skriften, som skal blive siddende - f.eks. 2 prikker i B, 1 prik i D - altså midten af bogstavet, som jo ikke skal sandblæses. 89

90 Sandblæs med konstant bevægelse af blæserhovedet ned i bogstav hullerne til ca. ½mm dybde med korund sand. Det må ikke blive dybere! Man må ikke holde blæsehovedet stille, da der med det samme fremkommer hul (i bogstavet), som kan være uopretteligt. Tjek at alle bogstaver står fint uden huller og uden "helligdage". Limen kan godt virke som beskytter hvor der er kommet lidt rigelig lim på, og derved forhindre sandet i at nå igennem. Fjern folien og tjek alle hjørner af bogstaver en gang til. Den fjernede folie kasseres. Afhængig af hvilken sten der anvendes kan man nu male bogstaverne op med maling i bunden for at skabe kontrast til den omgivende sten. Så har man noget helt præcist at hugge efter. Ved mørke sten er det ikke nødvendigt da sandblæsningen bliver lysere end den omgivende sten og da kontrasten derved er skabt. En meget lys sten kan være vanskelig at se uden kraftig lyskilde. Hug bogstaverne ud til ønsket dybde. 1) Anvend håndhugning 2) Anvend lufthammerhugning. Det er lettest og hurtigst med lufthammer. Nogle foretrækker Rebit hammeren som kører konstant og andre foretrækker hammer med grønt håndtag, som kan afbrydes og som kun kører ved tryk på knappen - med ønsket styrke. ad 2. Anvend højst 3-4 atmosfære (bar) - ikke mere da det ellers ikke er muligt at styre hammeren forsvarligt og da der ellers meget nemt går et stykke af, som ikke skulle af. Et lille fif: Mal om ønskeligt bogstaverne med passende maling i det sandblæste område. Hug først midterlinien ned gennem stammen. Hug dernæst fra siderne mod midten og skråt fremad og ind i serifferne med et let drej. (Seriffen er bogstavernes "fødder"). Sørg for at bogstaverne er nøjagtige og følger markeringen fra sandblæsningen. Sandblæsningen er her simpelt hen den bedste linie man kan arbejde efter. Gå alle bogstaver igennem og se efter hjørner kanter og seriffer. Midterlinierne skal være i midten og ikke lidt skævt for midten. Arbejdet er færdigt! Alternativ metode Man kan anvende kridt som grundlag for hugningen. Smør stenfladen over med kridt blandet med dextrin og vand. (Dextrinen forhindrer grim lugt når den opslemmede kridt står i nogen tid). Lad kridtet tørre så det ikke klæber og så der kan tegnes på det. Stenfladen er nu som et stykke papir hvorpå man kan tegne og danne sine bogstaver og dernæst hugge direkte efter blyantslinierne - eller: 90

91 Det er dog en fordel når alle bogstaver er tegnet at ridse alle kanter op med en diamantspids for derved at have et helt fast grundlag (kanter og sider) at hugge efter. Vi tager den lige en gang til... En metode er at skrive/tegne bogstaverne på papir hvor man skal have indarbejdet den rette spatiering, ordafstand og linjeafstand. Brug ledestreger til både linjer og bogstaver og stammer i bogstaverne. Bestem først bogstavernes størrelse og om de skal være alm. eller kursiv. Hvis du anvender computer kan bogstaverne/ordene også printes ud og overføres på samme måde, som nedenfor beskrevet. Hvis man er i besiddelsen af en plotter som kan skære bogstaverne ud kan problemet løses, men det kan kun lade sig gøre for en kendt skrift. Neden for behandles en ukendt skrift, som er fremstillet af en stenhugger for mange år siden. Råd til skrifthugningen: Hug aldrig mod noget i bogstavet, som har en "åben" bagside, så kan den fritstående del knække af. F.eks. i den midterste del af e'et ->>den vandrette linie skal hugges fra den tykke stamme mod e'ets buning. I et lille "b" skal boblen eller pønsen hugges fra den lodrette del mod buningen for at undgå flækning. Hold mejslen skråt mod huggeretningen og i den rette vinkel i forhold til bunden, så kommer resultatet lynhurtigt. Hold mejslen med hånden så du har fuldstændig styr på den med 3 fingre over og en lillefinger under. Bevæg dig under arbejdet så du følger med mejslen rundt hvis du ikke kan "nå" med armene alene. Hug moderat hvor bogstavender skal dannes præcist. Det gælder hvor bogstaver ender med seriffer som skal være skarpe og efter bundlinien - 3-delt - næsten som et skævt Y. Nogle enkle overordnede råd: Mejslen skal være skarp og holdes skarp. Hav derfor en tre stykker parat ved siden af. Hammeren skal passe til mejslens størrelse. Mejslen skal passe til bogstavernes størrelse. Bogstaverne tegnes op med kant Hug forsigtigt og let Hug langs midterlinien af de lodrette til at begynde med Hug dernæst fra siden og mod midten Hug i en vinkel på 45 grader eller mindre Hug ind til midten, så midterlinien bliver helt ret og lige i bunden Hug fra hjørner og mod midterlinien - undtagen selve hjørnet som hugges mod hjørnet. Hug aldrig mod fritstående dele af bogstavet, som kan flække af. Kig på billedserien optaget i forbindelse med kursus hos VIA AMU center: 91

92 <a href=" 4"<Skrift-kursus>"klik på kursus"</a> Forløbet i korte træk værktøj rekvisitter arbejdsmetoder Forarbejde: Blyant, papir, tegnetrekant, hovedlineal, tape - eller kridt, hovedlineal, trekant og blyant. Udøvelsen: Blød blyant, lysbord eller vindue, lim, folie, gummihammer, kridt Hugning: Sandblæsningsapparat, lufthammer med eller uden afbryder, mejsel 8-10mm passende til hammeren. Håndhammer og håndmejsel i passende størrelse størrelse. Lav en skabelon til bogstaver. Skalpel til udskæring af bogstaver i gummifolien. Det er den, som er nævnt i teksten, der ligner en blyant med aftagelige spidser. Kursus I skrifthugning af bogstaver her er kurset som det forløb på 2. dag <a href=" title="kursus dag 2" Et nyt link</a> Sikkerhed på arbejdspladsen Sikkerhedshensyn i arbejdet er yderst vigtigt både for dig selv som stenhugger, men også for dem som opholder sig i nærheden af dig. Arbejdspladsen skal opfattes som et risikoområde, hvor der skal udvises stor agtpågivenhed og forsigtighed. Det gælder også selv om du arbejder alene på stedet. Anvendelse af elektricitet bevirker sikkerhedsmæssig risiko, som der skal tages vare på med forudgående sikringsforanstaltninger. Brug ledninger af godkendt type. Hvis der kan stå vand på jorden må ledningerne ikke ligge i vandet og slet ikke hvis der er tale om samledåser eller strømførende stik. Anvend i den udstrækning det er muligt altid kabler med jordforbindelse. Det er ikke sikkert at maskinen, som du anvender har 3 ledere (med jording) men derfor bør du alligevel anvende en jordet forlængerledning, hvis det er nødvendigt at have forlænger på. En byggestrømstavle er altid jordet. Pas på med at det hele kommer til at ligge i et stort roderi. Ledninger på jorden kan være et sikkerhedsmæssigt problem, som man skal være meget opmærksom på. Bedst vil være at trække ledninger ned fra loftet eller et stativ over arbejdspladsen. Det er dog ikke alle steder at den mulighed er tilgængelig. 92

93 Nedhængende ledninger kan man ikke falde i og med flere stik på forskellige positioner kan man helt undgå at gå og træde i ledninger på jorden. Tag hensyn til vindretning hvor støvafgivelse flyver hen. Tag hensyn til splinter, som kan flyve langt fra arbejdspladsen. Sikkerhed står øverst før arbejdets start: Briller, Handsker, Åndedrætsværn, læderforklæde og Sikkerhedssko Høreværn Er af stor betydning for din egen fremtidige hørelse. Du opfatter måske ikke hvor kraftig lydafgivelsen er fra en vinkelsliber eller fra en mejsel, men det kan påvirke dig så meget så du på stedet kan få kortere eller længerevarende høreskader. Brug derfor høreværn: Ørepropper i skumprodukt, som kan trykkes sammen og sættes ind i øret Ørepropper med bøjle, som holder proppen på plads ud før øret Ørebeskyttere som høreværn med kupler, som dækker hele øret 93

94 Høreværn med radio. Høreværn som kan blokere for skadelig impulsstøj og chokpåvirkninger over 80-85dB samtidig med at det forstærker lavere lydniveauer. Hørebøjle som høreværn Åndedrætsværn Til beskyttelse af dine luftveje. Der findes mange typer nogle lette og nogen noget tungere. De lette tager det værste støv. Beskytter mod støvpartikler som går direkte ned i lungerne. De lette i fiberstof med frontventil er at foretrække, da ventilen giver lettere udånding. Vær opmærksom på at man skal kunne klemme næsebøjlen sammen, så der ikke trænger luft ind langs næsen og op på brillerne, som derved dugger. Ansigtsmaske som dækker næse og mund skal helst være med sideventiler, da model med frontventil ofte kommer i vejen, når man arbejder og kigger nedad. Her kan ventilens indsugning let komme til at ligge an mod forklædet og stoppe for lufttilførslen. Der findes flere modeller. De tungere tager stort set alt og filtrerer luften. De kan have den ulempe at det i varmt vejr kan være anstrengende at have masken på i lang tid fordi man bliver svedig og føler sig klemt i masken. De tungere findes i flere varianter med side- og frontventil med filter. Dernæst med indbygget filter og ventilator, som hele tiden giver ventilation ned foran ansigtet. Vær forberedt på at de heldækkende er ganske kostbare 94

95 Klasse FFP2 Halvmaske SR100 med partikelfilter Øjenbeskyttelse Beskyttelses Briller er simpelthen nødvendige og kan ikke undværes under nogen omstændigheder. Uvex sikkerhedsbrille den originale stenhuggermodel med lamineret glas. Der kan fås løse nye glas til. Uvex Sporty goggle kan anvendes sammen med synsbrille Briller kan fås i flere varianter. Billig type med variabel stanglængde og med sidebeskyttelse. Briller med kraftigt stel, som beskytter mod opspringende ting forfra. Samme brille kan have klapbar sidebeskyttelse. Briller som ligner klare skibriller, kan fås med en dugfri inderside, som dog har den ulempe at aftørring er lidt svært når man har hele udstyret på. Den letteste rengøringsmetode er rindende vand eller en spand med vand, hvori brillerne kan skylles rene. Herefter blæses tør med trykluft. 95

96 Her en simplere og billig beskyttelsesbrille. Handsker Handsker fås som softagtige og fremstillet i læder/skind. Begge har sin berettigelse afhængig af hvilket arbejde du udfører. En let type mrk. Dry-fit giver god sikkerhed mod lette slag og skærende værktøj mod håndfladen og fingrene. En almindelig læder arbejdshandske Ox-on er udmærket til det meste arbejde og giver god sikkerhed både mod splinter og skærende værktøj. Arbejdshandske med 7 cm krave og elastik i overhånden oksehud. Arbejdshandske i skind type KS Sandblæserhandske i Nitrilgummi, 60cm lang 96

97 Vibrationsdæmpende handske med GEL Vibra Guard. Nitrilbelagt materiale polstret med Gelfoam dæmpende materiale. Sikkerhedsforklæde Er en stor fordel til beskyttelse af mave, skridt og ben. Vildtflyvende sedimenter fra hurtigtroterende skiver kan som et projektil passere gennem alm. tøj. Forklædet kan derfor med fordel være fremstillet af læder. Vandforklæde som olietøj Til brug ved vandpolering fås et forklæde med ærmer. Det er let at få af og på og man skal ikke først have støvlerne af. Det passer til en alm voksen person og når helt til gulvet og helt op i halsen. Man bliver ikke våd ved anvendelse af dette. Sikkerhedsfodtøj Er en god investering for beskyttelse af fødderne mod væltende eller nedfaldende sten. Kan være både sikkerhedsstøvler eller -sko. Støvler er at foretrække ved vandigt arbejde. Arbejdstilsynet har angivelse af sikkerhedsbeskrivelser for Stenhuggerier under publikation udgivelsen kendes endnu ikke?? Brolæggerfagets brancheorganisation har under belægning og vejarbejde en grundig beskrivelse af sikkerhed under Hjælpeværktøj Adapter til montering af små skiver, som normalt monteres på vinkelsliberen, men som her kan monteres på en ligesliber. Hvis du ikke kan finde den hos din forhandler, kan han nemt og billigt få den fremstillet til dig. 97

98 Der findes adaptere til at forbinde forskellige gevindstørrelser fra de helt store over "trapetz" og alle mulige forskellige gevind. F.eks. hvis en boremaskine skal monteres med "tør-bor" kan det være nødvendigt at gå fra en stor gevindstørrelse til en "normal" vinkelslibergevindstørrelse M14. Adapter til vinkelsliberen så den kan virke som ligesliber med 6 mm spindel Adapter med 6mm spindel og M14 gevind Retvinkel, bænkvinkel eller ansatsvinkel Konturmåler Konturmåler Til at overføre en profil fra et sted til emnet Smigvinkel til den skæve vinkel Tømrervinkel til de lidt større ting Kombi-vinkel Kombi-vinklen kan bruges til at overføre en vinkel fra et sted til et andet f.eks. fra model til figur samt til at danne parallelle linier Tandhjulstalje eller kædetalje manuel billig udgave Trækspil elektrisk 100 til 200 kg som billig udgave 98

99 Brækstang i stål 150 cm billig udgave Bænksliber som kan monteres med siliciumcarbonat slibeskive grøn. Til værktøjsslibning fås diamantslibeskiver i forskellige størrelser og med div. kantprofiler. Endvidere fås specialmaskine til værktøjsslibning med vandretliggende diamantslibeskive. 99

100 100 Ligesliber med 6 mm spændepatron til små profilsstifter og -fræsere. En af mange varianter med fast- og/eller variabel hastighed.