INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Transkript

1 til 1½ og 3½ år

2 INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i gruppen, der har behov for lidt ekstra opmærksomhed i forhold til at fremme deres motoriske udvikling. Børns motoriske færdigheder er grundlæggende for deres videre udvikling, så jo før vi finder de børn, der kunne have behov for et motorisk løft, jo bedre. Når vi leger motorik, gavner vi alle børn, både de motorisk stærke og de motorisk svage, børnene får en god platform at udvikle sig fra. Sidst i hæftet findes der små lege, du kan bruge for at hjælpe barnet til en alderssvarende motorik. Jeg håber, at dette lille hæfte giver mod på at lege motorik. Du vil hjælpe mange børn til et sjovere liv, hvor de kan være med i legen og får lyst til at bevæge sig hele livet. God fornøjelse Børnefysioterapeut Vibeke Winter INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 3½ ÅR 8 SANSERNE BAG MOTORIKKEN 9 UMODEN BALANCESANS 10 Nedsat muskelspænding Hypermobilitet Ulyst til at dreje rundt Angst for højder Sen motorisk udvikling MOTORISK LEG 11 Labyrintsansen Muskel-ledsansen Følesansen VÆSKE I MELLEMØRET 12 Referencer 13 Bilag 1 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 1½ ÅR Bilag 2 - MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 3½ ÅR 16-17

3 HVAD ER MOTORIK? Motorik betyder bevægelse, og er det ord vi bruger for børns bevæge-udvikling. Siger man, at et barn har en god motorik, betyder det, at barnet udvikler sig på en god måde, både hvad angår udvikling i forhold til barnets alder, men også i forhold til bevægelsernes kvalitet. Har vi et barn, der har en umoden motorik, dvs. ikke kan det andre børn på samme alder magter, betyder det, at barnet har behov for ekstra opmærksomhed på sin motorik. HVAD ER MOTORISK LEG? Motorisk leg er et begreb, der dækker over lege, der styrker barnets motorik. Når vi leger motorik, træner vi barnets grundlæggende sanser, især labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen. Når vi træner disse grundlæggende sanser, træner vi hele barnets motorik. Et eksempel kan være et barn på 16 måneder, der ikke selv kan gå. Bliver du ved med at gå og gå med barnet, vil barnet på et tidspunkt lære at gå selv, men det at gå, vil være en enkeltstående færdighed. Hvis du i stedet for leger motorik med barnet, vil barnet få et fundament at udvikle sig fra. Barnet vil ud over, at det lærer at gå, også kunne lære at kravle op, hoppe, løbe og sidenhen cykle osv. HVORFOR LEGE MOTORIK? At være motorisk usikker starter allerede, når man er spæd. Barnet har svært ved at ligge på maven, er sen til at vende sig, krybe, kravle og gå. Barnet går usikkert, har svært ved at gå over dørtrin og på trapper, falder meget og vil gerne holde i hånd, når det skal gå udenfor. Barnet er sent til at løbe og hoppe, har svært ved at kravle op og er bange for at hoppe ned. Barnet er bange for højder, kan ikke lide at gynge og snurre rundt. Børn med en usikker motorik, har stor risiko for at føle sig udenfor i legen, fordi de ikke kan løbe lige så hurtigt som de andre, ikke tør klatre lige så højt op, og er bange for at give sig i kast med nye lege. Børn med en usikker motorik er tit kede af idræt i skolen og føler sig ofte udenfor i frikvartererne. De motorisk usikre børn kan have svært ved at finde en sport, de bliver glade for, da det er svært for dem at blive lige så gode som de andre. En undersøgelse (1) viser at 30 % af de børn, der starter i børnehaveklasse, har svært ved at udføre én eller flere af de motoriske opgaver, som sundhedsplejersken stiller ved indskolingsundersøgelsen. Dette hænger muligvis sammen med nye tal fra Nordic Sugar (2), der viser, at hvert tredje barn under 10 mdr. ikke bevæger sig nok. Samtidig ser vi, at børn helt ned til 6-års alderen kan få livsstilssygdomme, blot fordi de bevæger sig for lidt (3). Når vi leger motorik med børnene, styrker vi ikke blot deres motoriske udvikling, men opnår ofte, at de har nemmere ved at lege med andre børn og således socialt fungerer bedre. De får en større glæde ved bevægelse, hvilket kan være med til at modvirke ovennævnte livsstilssygdomme så som overvægt, diabetes 2 og andre livsstilssygdomme. Undersøgelser viser (3) at børn med en god motorik får en bedre koncentrationsevne og har nemmere ved indlæring. 4 5

4 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? Der er udviklet et skema til hhv. børn på 1½ og 3½ år. Det anbefales, at der udfyldes et skema for hvert barn i institutionen i løbet af den måned, hvor barnet bliver hhv. 1½ år og 3½ år. DER SVARES PÅ HVERT AF SPØRGSMÅLENE. Har barnet kun JA/grøn til alle spørgsmål, kan man forvente, at barnet vil udvikle sig motorisk, som det bør, når blot barnet får alderssvarende udfordringer, samt plads og lov til at bevæge sig Har barnet NEJ/rød til et eller flere spørgsmål, anbefales det at daginstitutionen, evt. i samarbejde med forældrene, leger motorik med barnet. EFTER 3 MÅNEDER UDFYLDES SKEMAET IGEN. Har barnet nu kun JA/grøn, forventes det, at barnet herfra vil udvikle sig motorisk som det bør. Har barnet stadig NEJ/rød til et eller flere spørgsmål, anbefales det, at I leger motorik i endnu 3 måneder. ENDNU EN GANG EFTER 3 MÅNEDER UDFYLDES SKEMAET IGEN. Har et barn stadig NEJ/rød til et eller flere af motorikskemaets spørgsmål efter 6 måneder fra den første gang motorikskemaet er blevet udfyldt, bør sundhedsplejersken kontaktes. OBS: Hvis barnet på noget tidspunkt har NEJ/rød i mere end halvdelen af spørgsmålene, skal sundhedsplejersken kontaktes. MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR SPØRGSMÅL Går barnet sikkert? Kan barnet selv gå over dørtrin? (barnet må gerne støtte til dørkarmen) Kan barnet selv gå op ad trapper? (må gerne bruge gelænder og der må gå en voksen ved siden af barnet dog uden at holde i barnet) Kan barnet enten kravle eller gå ned ad trapper? (Der må være en voksen til at holde i barnet, hvis det går ned.) Virker barnet trygt ved at skulle ned ad trapper? Kan barnet lide at lege vildt? Kan barnet lide at slå kolbøtter? (barnet skal endnu ikke selv kunne) Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet lide høje gyngeture? Kan barnet lide at rulle? (barnet skal endnu ikke kunne selv) Ja Nej 6 7

5 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 3½ ÅR SPØRGSMÅL Kan barnet lide at gå ned ad trapper? (også trapper som barnet ikke kender) Kan barnet gå op ad trapper, som en voksen? Kan barnet hoppe med samlede ben? Kan barnet hoppe ned fra 50 cm højde uden hjælp? Kan barnet følge med, når I er på tur? Kan barnet lide at lege i tumlerummet? Kan barnet selv slå kolbøtter? Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet kaste og gribe en stor bold? (stå med 2 meters afstand gribe 8/10 gange) Ja Nej SANSERNE BAG MOTORIKKEN Sanserne grundlægges tidligt i fostertilværelsen, og især 3 sanser har betydning for balancen og dermed den motoriske udvikling, labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen. LABYRINTSANSEN (også kaldet vestibulærsansen) Labyrintsansen sidder i det indre øre i begge sider og består af 3 små rør der snor sig ind i hinanden samt 2 små sække. I rørene er en tyktflydende væske, der i forbindelse med bevægelse, giver besked til hjernen om, at man bevæger sig og hvor hurtigt man gør det. MUSKEL LEDSANSEN (også kaldet den kinæstetiske sans eller den proprioceptive sans) Muskel-ledsansen består af små følere, som sidder i alle muskler, led og sener. FØLESANSEN (også kaldet taktilsansen) Følesansen sidder overalt i huden og på overfladen af de fleste slimhinder. Den registrerer, om det er koldt eller varmt, om det kløer, svier, er rart eller gør ondt at blive rørt. Den registrerer, om det du rører ved, er varmt, koldt, glat, ru eller andet. De 3 sanser (kaldes fremover i hæftet for balancesansen) samarbejder således, at barnet får en god motorik. Sansen fortæller, hvor vi er i rummet, hvor tæt vi er på andre eller andet. Den fortæller, om vi drejer rundt, står stille eller ligger ned, om vi løber, går baglæns eller hopper, og hvor hurtigt vi gør det. Den fortæller, hvor mange kræfter, vi skal bruge til at løfte mælken, og hvor hårdt vi slår eller skubber. For de fleste børn gælder, at når balancesansen er i orden, udvikler barnet sig godt motorisk, hvis blot det får lov til at bevæge sig og får udfordringer, der svarer til alderen. Barnet der har en god motorisk udvikling, er glad for at ligge på maven, og det ruller, kryber og kravler inden det er 10 måneder. Barnet kravler på trapper og op andre steder, hvor det er muligt. Når barnet er mellem 12 og 13 måneder begynder det at gå, og snart efter magter det at køre på børnescooter. Børn på mellem 2 og 2½ år hopper og hopper ned, og de begynder snart at kunne køre på forskellige typer af cykler. Herfra udvikles motorikken med mere kvalitet og balance i bevægelserne, således at barnet hopper højere, begynder at hinke, stå på et ben, cykle på 2 hjul, og snart efter kan barnet koordinere de forskellige bevægelser, således at det kan sjippe, overskue boldspil, løbe gadedrengehop, gå baglæns, sidelæns, danse og dyrke sport. 8 9

6 UMODEN BALANCESANS En umoden balancesans har barnet med sig fra fødslen, og giver ofte nedenstående tegn. NEDSAT MUSKELSPÆNDING Barnet er lidt mere slap end andre børn. Når du løfter barnet, hjælper det ikke selv til, og det er f.eks. svært at have barnet siddende på hoften. Når man går tur, hænger disse børn efter, og holder man dem i hånden, er det som om, armen bliver længere og længere. De bliver hurtigere trætte end andre børn, f.eks kan man se at de lægger sig og sover på en hylde, madras eller lignede. HYPERMOBILITET For løse led ses hos børn under 2 år, hvorfor det er svært at se, om barnet er hypermobilt, fordi det har en umoden balancesans eller blot fordi, det er under 2 år. Har vi et barn, der har for løse led pga. en umoden balancesans, ser vi ofte, at de går med fødderne udad eller indad og nogle af dem kan sidde i split og lægge sig ned mellem deres ben. ULYST TIL AT DREJE RUNDT For et lille barn skal det være en fest at blive svinget rundt, holdt med hovedet nedad, rulle og slå kolbøtter. Børn med en umoden balancesans, kan ikke lide at væsken i rørene (labyrintsansen), bevæger sig for meget, og bliver derfor bange/kede af det, når man drejer dem rundt. Børn skal ikke blive svimle på samme måde som voksne. Fra man er år, går det for de fleste tilbage med sanserne. Vi drejer ikke så meget mere, slår aldrig kolbøtter eller ruller rundt. Vi stimulerer ikke balancesansen, hvilket sammen med at vi bliver ældre, resulterer i at balancesansen bliver dårligere. ANGST FOR HØJDER For et barn med en umoden balancesans er det grænseoverskridende at stå oppe på noget, også selvom det bliver holdt i hånden. Det bevirker, at barnet ikke kravler op ad trapper, på sofaen og bordet, og at barnet er bange for at stå på puslebordet eller den høje stol. Barnet synes ikke, det er sjovt at være med til at hoppe ned fra bordet, og det er bange for at gå ned ad trapper, især trapper det ikke kender. SEN MOTORISK UDVIKLING Uden at barnet fejler noget, kan vi se, at barnet udvikler sig lidt langsommere end andre børn. Barnet er lige nogle måneder senere til at kravle og gå, det løber sent og tungt, er længe om at lære at hoppe og hoppe ned. Senere ser vi, at barnet har svært ved at følge med i legen med de andre børn, ligesom barnet har svært ved at lære at cykle, køre på rulleskøjter og dyrke sport. Vi skal jo ikke alle sammen være ens, men for et barn betyder det MEGET at kunne det samme, som de andre, så de kan klare sig i legen. Jeg opfordrer til, at være opmærksom på børn, der har umoden balancesans, således at I kan tage hånd om problemet ved at træne balancesansen og derved sikre alle børn en god motorisk udvikling. MOTORISK LEG Det er så utrolig nemt at lege motorik, det tager kun 3 gange 3 minutter dagligt. Vi ser som regel en udvikling i løbet af 2 til 4 uger, og i løbet af 3 til 12 måneder kan de fleste børn det, de skal kunne motorisk, og her fra udvikler de sig som regel som andre børn. Jo tidligere vi starter, jo nemmere er det, og jo hurtigere går det. For at barnet med en umoden balancesans skal blive motorisk alderssvarende, skal vi stimulere balancesansen (labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen) LABYRINTSANSEN For at stimulere labyrintsansen, skal barnet drejes i 3 retninger, således at væsken i det indre øres rør bevæges. Barnet skal slå kolbøtter, rulle og svinge rundt. Har et barn en umoden balancesans, kan det som regel ikke lide at dreje rundt. I bør derfor starte stille og roligt, og efterhånden komme op på det anbefalede antal øvelser. Når man leger motorik gælder det om at flytte barnet lidt videre, hjælpe barnet til stille og roligt at turde lidt mere end før. Man skal respektere barnets grænser, og gennem leg og sjov, hver dag gøre barnet bedre motorisk. MUSKEL-LEDSANSEN Alle de små følere som sidder i muskel-ledsansen skal stimuleres. Det gør du ved at lad barnet hoppe, hoppe ned og gå trillebør. FØLESANSEN Følesansen bliver stimuleret undervejs. Når barnet bevæger sig, rører det ved underlaget, og bliver berørt af den voksne, som hjælper barnet. Motoriske lege Grundlæggende er det følgende man bør fokusere på det tager kun 3 gange 3 minutter dagligt. I kan med fordel sætte disse bevægelser ind i fælleslege eller motorikbaner. Slå 5 kolbøtter Rulle 8 gange hver vej Svinge barnet rundt Hoppe med barnet Lade barnet hoppe ned Gå trillebør OBS: læs endvidere afsnittet om væske i mellemøret

7 VÆSKE I MELLEMØRET Nogle børn får, ofte i forbindelse med forkølelse, væske i mellemøret. For de fleste forsvinder det af sig selv, men hos nogle børn bliver væsken siddende og kan genere balancesansen. SYMPTOMER PÅ VÆSKE I MELLEMØRET For de fleste børn gør det ikke ondt og de sover og synes at høre fint, men for en stor del af børnene vil væsken genere balancesansen. Man ser f.eks. at barnet godt kan gå, men taber balancen og støder ind i dørkarme osv. Har barnet i forvejen en god motorik, vil de stadig kunne f.eks. gå på trapper, men de har ikke lyst til at dreje rundt og gynge. Forsvinder væsken ikke, vil det på sigt skade barnets motoriske udvikling, da en god balancesans er grundlæggende for denne. Har et barn i længere tid væske i mellemøret, vil lægen ofte anbefale dræn. Væske i mellemøret bør undersøges af ørelæge. REFERENCER (1) Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder - Statens Institut for Folkesundhed (2) YouGov Zapera, Nordic Sugar A/S Børn og Sundhed ( publikationer/undersoegelser.aspx) (3) Bunkeflo-Projektet (

8 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 1½ ÅR Navn : Alder : Stue : Dato : Observerende pædagog Observation : (1½ÅR) (+3MDR.) (2ÅR) OVERORDNET VURDERING (Opsamling på afkrydsning + kommentarer samt andre observationer såsom nedsat muskelspænding. Se afsnittet Umoden balancesans i Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år.) SPØRGSMÅL Går barnet sikkert? Kan barnet selv gå over dørtrin? (barnet må gerne støtte til dørkarmen) Kan barnet selv gå op ad trapper? (må gerne bruge gelænder og der må gå en voksen ved siden af barnet dog uden at holde i barnet) Kan barnet enten kravle eller gå ned ad trapper? (Der må være en voksen til at holde i barnet, hvis det går ned.) Virker barnet trygt ved at skulle ned ad trapper? Kan barnet lide at lege vildt? Kan barnet lide at slå kolbøtter? (barnet skal endnu ikke selv kunne) Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet lide høje gyngeture? Kan barnet lide at rulle? (barnet skal endnu ikke kunne selv) Ja Nej HANDLINGSPLAN ( Detaljeret plan for fokus, øvelser, ansvarsperson, tidsplan, forældres hjemmeansvar, dato for opfølgning mm.) 14 15

9 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 3½ ÅR Navn : Alder : Stue : Dato : Observerende pædagog Observation : (3½ÅR) (+3MDR.) (4ÅR) OVERORDNET VURDERING (Opsamling på afkrydsning + kommentarer samt andre observationer såsom nedsat muskelspænding. Se afsnittet Umoden balancesans i Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år.) SPØRGSMÅL Kan barnet lide at gå ned ad trapper? (også trapper som barnet ikke kender) Kan barnet gå op ad trapper, som en voksen? Kan barnet hoppe med samlede ben? Kan barnet hoppe ned fra 50 cm højde uden hjælp? Kan barnet følge med, når I er på tur? Kan barnet lide at lege i tumlerummet? Kan barnet selv slå kolbøtter? Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet kaste og gribe en stor bold? (stå med 2 meters afstand gribe 8/10 gange) Ja Nej HANDLINGSPLAN ( Detaljeret plan for fokus, øvelser, ansvarsperson, tidsplan, forældres hjemmeansvar, dato for opfølgning mm.) 16 17

10

11 PROJEKT KLAR, PARAT HUSUM KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN. Københavns Kommune, Materialet kan frit bruges af Københavns Kommune, med tydelig reference til Vibeke Winter - www. boernogmotorik.dk Øvrige er velkomne til at bruge materialet efter forudgående aftale med Vibeke Winter. Materialet Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år er skrevet og udarbejdet af Vibeke Winter i samarbejdet med Liselotte Byrnak og Braulio Rocha. Tegninger: Lars Lønstrup ForebyggelsescenterVanløse Indertoften 10, stuen 2720 Vanløse