FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET. En ny europæisk naboskabspolitik

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den JOIN(2012) 14 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny europæisk naboskabspolitik {SWD(2012) 110 final} {SWD(2012) 111 final} {SWD(2012) 112 final} {SWD(2012) 113 final} {SWD(2012) 114 final} {SWD(2012) 115 final} {SWD(2012) 116 final} {SWD(2012) 117 final} {SWD(2012) 118 final} {SWD(2012) 119 final} {SWD(2012) 120 final} {SWD(2012) 121 final} {SWD(2012) 122 final} {SWD(2012) 123 final} {SWD(2012) 124 final} DA DA

2 FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny europæisk naboskabspolitik INDLEDNING Sidste års forandringer i nabolandene, navnlig i det sydlige Middelhavsområde og i Østeuropa, førte til en hurtig indsats fra EU's side. Inden for nogle uger offentliggjorde Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa- Kommissionen en fælles meddelelse om et partnerskab for demokrati og fælles velstand, hvori den øjeblikkelige indsats som reaktion på de aktuelle epokegørende begivenheder blev fastlagt. Dette mundede sammen med en revision af naboskabspolitikken ud i "En ny tilgang til nabolande i forandring" 1. Derved blev der sendt et klart signal om solidaritet og støtte til befolkningen i det sydlige Middelhavsområde. Befolkningens kamp for demokrati, værdighed, velstand og sikkerhed mod forfølgelse ville have Europas opbakning. Europa ville også bidrage med sin erfaring og knowhow for at hjælpe dem med at imødegå de udfordringer, som er forbundet med overgangen fra et autoritært styre til demokrati. Dette har haft højeste prioritet for den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Europa-Kommissionen. På baggrund af resultaterne af det østlige partnerskab var den nye politik også en reaktion på opfordringen fra EU's østeuropæiske partnere om et tættere politisk samarbejde og en større økonomisk integration med EU. Det østlige partnerskabs vellykkede topmøde i Warszawa og den fælles erklæring herfra satte yderligere skub i gennemførelsen af den nye tilgang. Politikken bygger på nye elementer, herunder en "mere for mere-tilgang", betydningen af EU's og EU's partneres gensidige ansvar, behovet for partnerskaber ikke blot med regeringer, men også med civilsamfundet (f.eks. ngo, erhvervsliv, akademiske kredse, medier, fagforeninger og religiøse grupper), samt en anerkendelse af den særlige rolle, kvinder spiller for udformningen af både politik og samfund. I den nye naboskabspolitik anerkendes det også, at det er vigtigt at differentiere og skræddersy forbindelserne til partnernes ambitionsniveau. Den bygger derfor på respekten for de enkelte partneres særlige karakteristika og deres egne reformtiltag. Den nye politik har en større grad af fleksibilitet indbygget og fastlægger en ramme for skræddersyede løsninger, som svarer til landenes specifikke krav, deres fremskridt med reformarbejde og den form for partnerskab, som de ønsker at have med EU. Nu et år senere giver denne fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen en vurdering af den nye tilgangs gennemførelse. Denne meddelelse, som ledsages af en række fælles arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene 2, viser, at EU har været hurtig til at støbe det nye politiske fundament, og at de fleste partnerlande har 1 2 KOM(2011) 303 endelig af Denne fælles meddelelse ledsages af: tolv landestatusrapporter, hvori der ses på gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik i 2011 i de tolv nabolande, som EU har aftalt en handlingsplan eller et lignende dokument med; to regionale statusrapporter, hvori der gøres status over gennemførelsen i 2011 af det østlige partnerskab og partnerskabet for demokrati og fælles velstand, og et statistisk bilag. DA 2 DA

3 reageret positivt og tilkendegivet, at de er villige til mere resolut at gennemføre politiske og økonomiske reformer og indgå tættere forbindelser med EU. En række fornyelser har været særlig vigtige: I juli 2011 udnævnte Rådet en særlig EU-repræsentant for det sydlige Middelhavsområde. Sammen med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har denne nye repræsentant bidraget til EU's indsats ved at gøre Unionen mere effektiv og synlig gennem politisk dialog og økonomisk samarbejde med alle de parter, der er involveret i regionens overgang til demokrati. For at opfylde disse mål skal taskforcen samarbejde med EU's partnere og bibringe landespecifik ekspertise og ressourcer fra EU, EU-medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt andre internationale finansieringsinstitutioner og den private sektor. Taskforcen EU-Tunesien og taskforcen EU-Jordan har vist sig at være effektive instrumenter til at gennemføre demokratiske forandringer, idet de har gjort det hurtigere at levere støtte og yde finansiel bistand ved at inddrage en række institutioner. Taskforcen har fungeret som katalysator for en uddybning af EU's forbindelser med lande på en resultatorienteret, skræddersyet og differentieret måde. Kommissionen har foreslået finansielle paraplyprogrammer (SPRING for de sydlige nabolande og EaPIC for de østlige nabolande) for hurtigere at kunne stille de ekstra midler, der blev bebudet i 2011, til rådighed og derved støtte overgangen til demokrati, institutionsopbygning og yderligere vækst i partnerlandene. I lyset af de problematiske økonomiske udsigter i Europa har den højtstående repræsentant og Kommissionen taget drastiske skridt til at finde finansiel bistand til overgangsprocessen i nabolandene uden for det traditionelle EU-budget. Dette har bl.a. ført til, at Den Europæiske Investeringsbanks lånelofter for partnerlandene er blevet forhøjet med 1,15 mia. EUR 3, og at mandatet for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er blevet udvidet, således at det dækker lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde. I september blev der iværksat en civilsamfundsfacilitet, som omfatter alle nabolandene. Den blev udstyret med et foreløbigt budget på 26 mio. EUR for 2011, og lignende beløb er planlagt for Selv om der ikke er sket fremskridt i alle landene, har mange partnere siden sidste år taget drastiske skridt til at fremskynde deres demokratiserings- og reformprocesser. Der er blevet afholdt flere frie og retfærdige valg, og de grundlæggende friheder og menneskerettigheder beskyttes bedre. Der gives også flere muligheder for en åben offentlig debat, hvilket øger regeringernes ansvar. "Mere for mere" "Mere for mere"-princippet er et centralt element i denne nye politik: kun de partnere, som er villige til at gennemføre politiske reformer og respektere fælles universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstaten er blevet tilbudt de mest fordelagtige aspekter af EU's politik, navnlig økonomisk integration (på grundlag af oprettelsen af vidtgående og 3 1 mia. EUR til EU's sydlige nabolande og 150 mio. EUR til EU's østlige nabolande. DA 3 DA

4 brede frihandelsområder), mobilitet for personer (mobilitetspartnerskaber) og mere finansiel bistand fra EU's side. EU har ligeledes reageret på krænkelser af menneskerettighederne og demokratiske standarder ved at begrænse sit engagement. "Mere for mere" i praksis For at tage hensyn til de afgørende skridt, der er taget i forbindelse med Tunesiens overgang til demokrati, har EU fordoblet den finansielle bistand fra 80 mio. EUR i 2010 til 160 mio. EUR i 2011 og har ydet teknisk bistand for at hjælpe landet med at afholde valg til den forfatningsgivende forsamling. Der blev indledt forhandlinger med Republikken Moldova og Georgien om oprettelsen af et vidtgående og bredt frihandelsområde, og der vil også snart blive indledt forhandlinger med Armenien. Forhandlingsdirektiver om vidtgående og brede frihandelsområder med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien er blevet vedtaget af Rådet. Disse aftaler vil forbedre partnernes økonomiske integration i EU's indre marked. Som reaktion på den forværrede situation i Syrien har EU besluttet at suspendere den finansielle bistand til regeringen og indføre sanktioner. Den højtstående repræsentant og Kommissionen har aktivt støttet De Forenede Nationers og Den Arabiske Ligas mæglingsindsats, mens Kommissionen leverer humanitær bistand. EU har for nylig indgået et mobilitetspartnerskab med Armenien og planlægger at indgå mobilitetspartnerskaber med Marokko og Tunesien. For yderligere at støtte partnerlandenes reformindsats afsættes et beløb på 670 mio. EUR som supplement til de eksisterende landeprogrammer. De kanaliseres gennem to "paraply"-programmer (SPRING for de sydlige nabolande og EaPIC for de østlige nabolande) 4 og tildeles de partnerlande, som gør de største fremskridt mod bæredygtigt demokrati. Det er allerede blevet bebudet, at Algeriet, Jordan, Marokko og Tunesien vil få tildelt støtte. Associeringsaftalen med Ukraine er blevet paraferet. Ukraines indsats, navnlig med hensyn til respekten for fælles værdier og retsstaten, vil være af afgørende betydning for, hvor hurtigt landet vil kunne opnå politisk associering og økonomisk integration med EU, herunder i forbindelse med indgåelsen af aftalen og dens efterfølgende gennemførelse. Retssager mod og domme afsagt over oppositionsledere rejser i den forbindelse alvorlig tvivl med hensyn til, om reglerne om en retfærdig rettergang og retsvæsenets uafhængighed overholdes. Genoptagelsen af de officielle "5+2"-forhandlinger om bilæggelsen af konflikten i Transdnestrien i Republikken Moldova er blevet ledsaget af et intensiveret samarbejde med Republikken Moldovas regering, iværksættelse af omfattende tillidsskabende EU-foranstaltninger og en gradvis revision af EU-sanktioner mod Transdnestrien, samtidig med at de nye lederes konstruktive holdning i Transdnestrien anerkendes. For at vise i hvilken grad, EU er bekymret over den fortsat manglende respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten i Hviderusland har EU foreslået en række restriktive foranstaltninger og omdirigeret en stor del af dets bistand til civilsamfundet. EU har også iværksat en europæisk dialog om modernisering med oppositionen og civilsamfundet. 4 SPRING (støtte til partnerskaber, reformer og inklusiv vækst), EaPIC (integrations- og samarbejdsprogrammet for det østlige partnerskab). DA 4 DA

5 EU har også indledt et intenst samarbejde med partnerne om en lang række sektorspecifikke spørgsmål, på grundlag af EU-normer og -standarder. Partnerne skal gennemføre reformer mere resolut, eftersom de understøtter inklusiv socioøkonomisk vækst, beskæftigelse (især for unge), mindskelse af fattigdommen og øgede udenlandske investeringer. Målrettet finansiel støtte, institutionel kapacitetsopbygning, en styrket sektorpolitisk dialog og en gradvis åbning af programmerne og agenturerne giver EU og partnerlandene mulighed for at tage fuldt hensyn til kompleksiteterne i denne proces, som indebærer vanskelige valg og ledsagende foranstaltninger for at beskytte sårbare borgere. Et partnerskab med samfundet EU er i stigende grad nået ud til civilsamfundet i alle nabolandene, herunder de lande, som er genstand for målrettede EU-sanktioner, og til hvilke EU har suspenderet den finansielle bistand. Denne indsats er generelt blevet hilst velkommen af partnerlandene samt lokale og internationale civilsamfundsorganisationer. EU har til hensigt at øge denne indsats, navnlig ved at inddrage civilsamfundsorganisationerne i udarbejdelsen og overvågningen af handlingsplaner eller lignende dokumenter. Konkrete skridt hen imod etableringen af et partnerskab med civilsamfundet I september 2011 blev der iværksat en civilsamfundsfacilitet, som omfatter alle nabolandene. Den blev udstyret med et foreløbigt budget på 26 mio. EUR for 2011, og lignende beløb er planlagt for 2012 og Det østlige partnerskabs dialoger om menneskerettigheder blev suppleret af fælles civilsamfundsseminarer, og det østlige partnerskabs civilsamfundsforum er blevet fast medlem af alle fire multilaterale platforme. EU har i de sydlige nabolande øget sin støtte til Anna Lindh-fonden i dens bestræbelser på at genoprette og mobilisere civilsamfundet i regionen. Europarådet har øget sit engagement i nabolandene. Efter at have etableret en første facilitet til støtte for Rådets arbejde i de østlige nabolande har Kommissionen besluttet at indføre en facilitet på 4,8 mio. EUR, som skal støtte Europarådets aktiviteter med de sydlige Middelhavslande. For at fremme ytringsfriheden har EU iværksat en "no disconnect"-strategi, som skal hjælpe civilsamfundsorganisationer og borgere med at overvinde vilkårlige afbrydelser i adgangen til elektronisk kommunikationsteknologi. Rådet vedtog de vigtigste principper for oprettelsen af Den Europæiske Demokratifond i december Den Europæiske Demokratifond vil først, men ikke udelukkende, være fokuseret på EU's nabolande. Samtidig med at have suspenderet eller omdirigeret bistand har EU øget den finansielle bistand til civilsamfundsorganisationer i de lande, hvor menneskerettigheder fortsat krænkes. EU har også tilbudt at forhandle aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med Hviderusland for at lette mellemfolkelige kontakter. Myndighederne i Hviderusland har indtil videre ikke reageret på EU's tilbud. EU-medlemsstaterne bestræber sig på at gøre DA 5 DA

6 optimal brug af fleksibiliteten i visumkodeksen, give afkald på og reducere visumgebyrer for bestemte kategorier af hviderussiske borgere eller i individuelle tilfælde. EU øger mulighederne for en modernisering af de videregående uddannelsessystemer, den akademiske mobilitet og udvekslingen af unge. I 2012 og 2013 vil der blive afsat dobbelt så mange midler til finansiering af nabolandenes deltagelse i EU's samarbejdsprogrammer inden for videregående uddannelse, og der vil blive givet nye muligheder for udveksling af unge og oprettelse af netværk for ungdomsledere. Samtidig er eller vil der blive indledt flere regionale dialoger om uddannelse, unge og kulturpolitik. Gensidigt ansvar Som en del af den overordnede "mere for mere-tilgang" har EU i samråd med partnerlandene tilpasset sine politiske redskaber for at fremme det gensidige ansvar og gøre den politiske dialog mere interaktiv og åben. Redskaber til at styrke det gensidige ansvar Stadig hyppigere formelle og uformelle kontakter og dialoger på politisk niveau giver mulighed for bedre politisk styring af partnerlandenes reformer og den hermed forbundne EU-støtte. Fra og med i år vil landestatusrapporterne blive mere direkte i vurderingen af de fremskridt, der er gjort, navnlig mod et velforankret og bæredygtigt demokrati. De vil være et redskab til anvendelse af den incitamentbaserede tilgang og etablering af en tættere forbindelse med alle relevante aspekter af EU's indsats, herunder finansiel bistand. De vil omfatte landespecifikke henstillinger, som partnerlandene opfordres til at følge op på. Der har været øget kontakt på alle niveauer, fra højtstående embedsmænd til interessenter og civilsamfundsorganisationer, hvilket har givet repræsentanter for partnerlandene mulighed for at udtrykke deres holdning til gennemførelsen af den nye tilgang og give feedback på, om EU overholder sine forpligtelser. Disse møder vil blive afholdt mere regelmæssigt. 1. UDVIKLINGEN I NABOLANDENE 1.1 Et år med hurtige, omend uensartede, fremskridt Efter flere år med relativ stagnation bliver demokratiet stadig mere forankret i nabolandene affødt af sidste års demokratiske revolutioner i Nordafrika. Der er i flere lande blevet afholdt meningsfyldte valg med deltagelse af en lang række politiske partier. Den generelle tendens går i retning af mere demokrati, en mere ansvarlig styringsform og øget respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. På nogle områder, som er afgørende for at sikre, at de igangværende politiske reformer er bæredygtige, har fremskridtene dog været mere begrænsede. I nogle lande er fremskridtene gået i stå, eller der er tegn på tilbagegang. DA 6 DA

7 Der, hvor der er blevet gennemført strukturreformer, har det medvirket til at mindske fattigdommen og tiltrække udenlandske investeringer, samtidig med at der dog fortsat findes store sociale udfordringer. Fortsat tilnærmelse til EU's normer og standarder har medvirket til at styrke handelsforbindelserne, til trods for det ugunstige økonomiske klima. Et stadig mere intenst sektorsamarbejde med EU giver mulighed for at afhjælpe flaskehalse på transport- og energiområdet og tackle miljø- og klimaudfordringer. 1.2 Opbygning af bæredygtige demokratier En forfatningsreform, hvis mål er at øge regeringernes ansvar over for demokratisk valgte parlamenter, styrke retsvæsenets uafhængighed og fjerne de andre hindringer for en bredere deltagelse i det politiske liv, er ved at blive gennemført i Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien. Tunesien har valgt sin forfatningsmæssige forsamling efter at have afholdt de første demokratiske og troværdige valg siden landets uafhængighed. Egypten og Marokko har ligeledes valgt deres parlamenter på en generelt fri og gennemsigtig måde. Overalt er der mere respekt for ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden end tidligere. Republikken Moldova og nu også Tunesien har indført tilfredsstillende retlige rammer for beskyttelse af forsamlings- og foreningsfriheden. Der skal dog stadig gøres meget i alle nabolandene for at sikre, at denne frihed garanteres fuldt ud i lovgivning og praksis, og for at sikre, at civilsamfundet indrømmes det råderum, som er nødvendigt, for at det kan spille sin vigtige rolle. I Egypten har der været en vis åbning af det politiske rum, omend ytringsfriheden, civilsamfundsaktiviteter og fredelige demonstrationer ofte er blevet undertrykt. I Aserbajdsjan er de borgerlige frihedsrettigheder fortsat alvorligt indskrænkede. Der fokuseres i stadig højere grad på problemet korruption, selv om dristige politiske erklæringer ikke altid ledsages af resolut handling. Når dette rent faktisk sker, som i tilfældet Georgien, bidrager det til respekten for retsstaten og medvirker til at skabe et erhvervsklima, som tilskynder iværksættere og tiltrækker udenlandske investeringer. I alle nabolandene er det nødvendigt med en større indsats for at sikre respekten for retsstaten, som kontrolleres af et effektivt, upartisk og uafhængigt retsvæsen, med garantier for lige adgang til domstolene og overholdelse af behørige standarder for retssager og en retfærdig rettergang, og for at gennemføre en reform af sikkerhedssektoren. Selv om en række nabolande er ved at overgå til demokrati og gennemføre forfatningsreformer, har det endnu ikke givet sig udslag i en hurtigere, mere gennemsigtig og retfærdig domstolsbehandling samt en større følelse af sikkerhed. I Egypten stilles borgerne fortsat for militærdomstole. Opbygning af et bæredygtigt demokrati er også ensbetydende med, at der skal sikres lighed mellem kønnene, og at kvindernes deltagelse i det politiske og økonomiske liv skal øges. I nogle lande har lovbestemmelser, som er vedtaget for at sikre en mere afbalanceret sammensætning af parlamentet, mødt modstand i praksis og har derfor ikke haft den ønskede effekt. Lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at mindske kløften mellem befolkningen og institutioner, fremme en politisk deltagelseskultur på lokalt niveau og sikre, at der i den politiske beslutningsproces tages hensyn til lokale behov. Der er ligeledes sket fremskridt med hensyn til at respektere andre menneskerettigheder. Tunesien har ratificeret en række valgfrie protokoller til vigtige menneskerettighedskonventioner. Marokko og Tunesien har ratificeret den valgfrie protokol til FN's konvention mod tortur. Der er øget respekt for mindretals rettigheder i Armenien og DA 7 DA

8 Marokko. Tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling anvendes dog fortsat af sikkerhedsstyrkerne i en række lande. Forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro, etnisk baggrund og seksuel orientering er dog også fortsat udbredt, og i mange lande er menneskehandel fortsat et alvorligt problem. Situationen i Hviderusland er blevet alvorligt forværret i løbet af det sidste år efter overgrebet mod oppositionen og civilsamfundet i december 2010, i kølvandet på præsidentvalget. EU har været nødt til at genindføre og skærpe sanktionerne mod landet. EU er alvorligt bekymret over situationen i Hviderusland, hvor myndighederne nægter at løslade og rehabilitere alle politiske fanger og stoppe undertrykkelsen af oppositionen, medierne og civilsamfundet. Myndighederne i Hviderusland har indtil videre ikke reageret på EU's tilbud om at forhandle aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse, hvorved landets borgere fratages de fordele, som er forbundet med en lettere indrejse i EU. Betingelserne er ikke til stede for, at Hviderusland kan deltage fuldt ud i den europæiske naboskabspolitik. Landet deltager kun i den multilaterale dimension af det østlige partnerskab. EU er fortsat fast besluttet på at styrke sit partnerskab med befolkningen i Hviderusland og øge støtten til civilsamfundsorganisationerne. Algeriet har iværksat politiske reformer, som har ført til vedtagelsen af flere nye love i begyndelsen af 2012, nemlig om valgloven, kvinders deltagelse i valgte forsamlinger, foreninger, medier, politiske partier, decentralisering og uforenelighed mellem politiske mandater. En revision af forfatningen ventes at finde sted efter parlamentsvalgene den 10. maj. I forbindelse med, at der inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik vil være ny fokus på en skræddersyet og differentieret strategi, har Algeriet besluttet at tilslutte sig den europæiske naboskabspolitik, og drøftelser om en handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik er allerede i gang. Situationen i Libyen er gradvis blevet mere stabil efter borgerkrigens afslutning. EU støtter overgangsprocessen og undersøger regelmæssigt menneskerettighedsrelaterede spørgsmål i fællesskab med myndighederne i landet. EU er parat til at indgå forhandlinger med Libyens nye administration om en kontraktmæssig aftale og, i den forbindelse, drøfte Libyens eventuelle deltagelse i den europæiske naboskabspolitik, på grundlag af en fælles forpligtelse til at overholde værdier som demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. 1.3 Konflikter At finde fredelige løsninger på langvarige konflikter er fortsat en vigtig udfordring i alle nabolandene. Hovedansvaret herfor ligger hos de stridende parter, som med en ægte vilje til kompromis bør øge indsatsen for at nå til en aftale. Ellers kan den fortsatte internationale mæglingsindsats i fastsatte rammer ikke forventes at føre til et gennembrud. For fuldt ud at udnytte de muligheder, som den europæiske naboskabspolitik giver, er de berørte nabolande nødt til at yde en mere troværdig og vedholdende indsats for at gøre fremskridt mod konfliktløsning. Omvendt er EU parat til at yde den nødvendige støtte til gennemførelsen af aftalerne om bilæggelse, så snart de er indgået. Med hensyn til Syrien har EU på det kraftigste fordømt det syriske regimes systematiske krænkelser af menneskerettighederne. EU har opfordret præsident Assad til at gå af og tillade en fredelig overgang til demokrati. Sammen med EU-medlemsstaterne i FN's Sikkerhedsråd har EU gjort sit yderste for at sikre, at det internationale samfund taler med én stemme til fuld støtte for FN's og Den Arabiske Ligas særlige udsending Kofi Annans plan. Den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten har deltaget i møder i "Venner af Syrien". Den DA 8 DA

9 højtstående repræsentant har regelmæssigt indkaldt til møder i kriseplatformen, hvori deltog alle relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen (sanktioner, humanitær bistand, udviklingssamarbejde, forbindelser til delegationerne og støtte til FN). Som reaktion på krisen har EU suspenderet alle former for samarbejde og indført restriktive foranstaltninger, som den reviderer løbende. EU har kun fastholdt den bistand, som kommer den syriske befolkning, studerende, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionen til gode. EU har ydet et bidrag på 10 mio. EUR i humanitær bistand til Syrien og de berørte nabolande. EU har også arbejdet tæt sammen med Syriens nabolande og har foreslået en særlig kommissionsforanstaltning, som går ud på at afsætte 23 mio. EUR i ENPI-midler til specifik støtte for det syriske civilsamfund, flygtninge og de berørte befolkninger i nabolandene. EU-delegationen i Damaskus har været åben for at støtte den syriske befolkning og hjælpe med at koordinere EU's reaktion på krisen. EU-delegationen har været hovedkvarter for flere diplomater fra medlemsstaterne, som besluttede at indstille aktiviteterne i deres egne ambassader. I 2011 formåede EU med en vis succes at puste nyt liv i Kvartetten og har videreført sin indsats for at opfordre både Israel og Den Palæstinensiske Myndighed til at vende tilbage til forhandlingsbordet. I en erklæring af 23. september opfordrede Kvartetten til omgående og uden forhåndsbetingelser at genoptage de direkte bilaterale forhandlinger med henblik på at nå en aftale inden for en frist, der fastsættes af parterne, dog senest i slutningen af Kvartetten opfordrede ligeledes parterne til at afholde sig fra provokerende handlinger og gentog forpligtelserne i køreplanen. I de østlige nabolande blev de formelle drøftelser om bilæggelse af konflikten i Transdnestrien genoptaget i en positiv atmosfære takket være den fælles indsats, som var blevet ydet af 5+2-medlemmerne, herunder EU. Der blev afholdt en række møder på højt niveau, og der blev taget skridt til at intensivere de tillidsskabende foranstaltninger (f.eks. muligheden for transdnestriske virksomheder for at lade sig registrere i Republikken Moldova og nyde godt af de autonome handelspræferencer, fritagelse for registreringsafgifter ved besøg i Transdnestrien, oprettelse af en arbejdsgruppe, som skal drøfte yderligere tillidsskabende foranstaltninger, drøftelser mellem told- og jernbanemyndighederne for at lette eksporten af varer). Drøftelserne mellem Armeniens præsident og Aserbajdsjans præsident om Nagorno-Karabkah, der blev støttet af OSCE's Minskgruppe i rollen som mægler, førte ikke til et gennembrud. De internationale drøftelser i Genève om Abkhasien og Sydossetien blev videreført under fælles ledelse af EU, FN og OSCE og handlede navnlig om ikke-anvendelse af magt Inklusiv økonomisk udvikling og handel Væksten har været stabil i de fleste af EU's østlige naboer, som fortsætter den økonomiske genopretning efter krisen i Dette har gjort det muligt for lande som Armenien, Aserbajdsjan og Republikken Moldova at gøre yderligere fremskridt med at mindske fattigdommen og arbejdsløsheden. Republikken Moldova og Georgien har også resolut gennemført strukturreformer, mens fremskridtene i Ukraine er gået i stå, og landeprogrammet med Den Internationale Valutafond (IMF) er kommet ud af kurs. I EU's sydlige nabolande har væksten været langsommere, især i de lande, hvor overgangen til demokrati blev ledsaget af social uro, strejker og politisk ustabilitet, eller som har lidt under konflikter i nabolande. For at bekæmpe den voksende arbejdsløshed og undgå yderligere intern uro har mange lande lempet finanspolitikken, øget de offentlige udgifter og følgelig DA 9 DA

10 budgetunderskuddet. Denne tendens bør vendes, for at den makroøkonomiske stabilitet kan bevares, og eventuelle problemer med gældsfinansiering kan undgås. I Israel har protester vist, at der er udbredt bekymring over den sociale retfærdighed og den voksende ulighed i fordelingen af rigdom. I alle nabolandene, og i EU, bør man fokusere på at gøre den økonomiske udvikling mere inklusiv ved at fremme intern samhørighed og rette op på regionale og sociale skævheder. DA 10 DA

11 2. EU-SAMARBEJDE MED PARTNERE 2.1 Et gennemførelsesår De fleste partnerlande har hilst den nye vægtning af større differentiering og gensidig ansvarlighed velkommen og gjort opmærksom på, at de er parate til at fortsætte de politiske og økonomiske reformer med endnu større overbevisning og at indgå i et tættere samarbejde med EU. Det har allerede givet resultater. I Øst har meddelelsen fra maj sidste år givet yderligere momentum til udviklingen af det østlige partnerskab. På topmødet i Warszawa om det østlige partnerskab blev der gjort status over de opnåede resultater, og både EU og de østlige naboer bekræftede deres politiske vilje til at arbejde henimod en større politisk samhørighed og yderligere økonomisk integration, og man anerkendte de europæiske ambitioner og europæiske valg, som flere partnere har udtrykt. Det blev aftalt, at der skulle udarbejdes en køreplan for østpartnerskabet, som skal vedtages samtidig med denne meddelelse 5, og som indeholder en vejledning for det praktiske arbejde frem til det næste topmøde i efteråret Tre år efter dets start har østpartnerskabet opnået store og væsentlige fremskridt. Menneskerettighedsdialogen mellem EU og de østlige partnere er blevet intensiveret. Der er blevet indledt forhandlinger om associeringsaftaler med alle partnere (undtagen Hviderusland), og der er indgået en aftale med Ukraine. Forhandlingerne om vidtgående og brede frihandelsområder skrider frem. Angående målet om med tiden at opnå visumfrihed i forbindelse med rejser og de øvrige punkter på dagsordenen for det østlige partnerskabssamarbejde kan der noteres fremskridt. I det sydlige naboskabsområde har EU været meget aktiv i forbindelse med de historiske ændringer. EU er således indgået i et samarbejde med regionale organisationer (især Den Arabiske Liga) om at finde en løsning på konflikterne. Den højtstående repræsentant og Kommissionen har med tilfredshed noteret resultatet af de demokratiske valg og bekræftet, at de er rede til at samarbejde med de nye regeringer. EU har i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt, omgående ydet humanitær bistand, omlagt sin finansielle bistand, øget bistanden for de lande, hvor behovet har været størst, og reduceret den i andre tilfælde. Den har desuden tilbudt et nyt samarbejde og en ny dialog om handel og mobilitet. EU er blevet en anerkendt og betroet partner i forbindelse med forberedelse, tilrettelæggelse og overvågning af valg. Og EU har indgået flere forpligtelser og ydet større støtte til civilsamfundets organisationer i hele regionen. Efter forslag fra den højtstående repræsentant har Rådet udpeget en særlig repræsentant for det sydlige Middelhavsområde med det formål at udvikle dialogen med overgangslandene, at fremskynde mobiliseringen og koordineringen mellem EU og medlemsstaterne og sikre en koordinering i forhold til de internationale finansieringsinstitutioner og den private sektor. Dette har allerede givet mærkbare resultater i området. Den første taskforce fandt sted i Tunesien i september 2011, og i den forbindelse blev der annonceret en meget omfattende international støttepakke omfattende både tilskud og lån, hvortil Kommissionen bidrog med 400 mio. EUR i tilskud gældende for Den anden taskforce fandt sted i Jordan i 5 KOM(2012) af , Østpartnerskab: en køreplan gældende frem til topmødet i efteråret DA 11 DA

12 februar 2012 med det formål at opmuntre til og fremme de politiske og økonomiske reformer i Jordan. Flere politiske partier og civilsamfundet var blandt bidragyderne til taskforcen. Ved denne lejlighed blev der desuden annonceret en større international finansieringspakke. Taskforcerne skal ikke betragtes som engangsforestillinger, men som led i en proces, som også omfatter flere møder på forskellige niveauer, hvor der vil blive set på de opnåede fremskridt og gennemførelsen. Fællesorganerne, som oprettes under associeringsaftalerne, fører tilsyn med gennemførelsen af taskforcernes anbefalinger. Efter præsidentvalget og overgangen til civilt styre i Egypten vil der i 2012 blive oprettet en taskforce i samarbejde med landet. 2.2 Opbygning af bæredygtige demokratier EU's gentagne fremhævelse af, at det er nødvendigt at opbygge grundfæstede demokratier 6 og fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, er blevet fulgt op af en målrettet indsats. For at fremme overgangen til demokrati har EU udvidet samarbejdet med Europarådet og efterlyst synergieffekter med Europarådets parlamentariske forsamling, samtidig med at parlamenterne i landene syd for Middelhavet er blevet tilbudt status som "Partner for Demokrati". Denne status er blevet tildelt Marokko og Den Palæstinensiske Myndighed. EU har endvidere i samarbejde med Europarådet udviklet et program, hvis formål er at støtte reformprocessen i de østlige partnerlande, og som omfatter en reform af retsvæsenet og overholdelse af menneskerettighederne i anvendelsen af strafferetten, overholdelse af europæiske valgstandarder, korruptionsbekæmpelse og bekæmpelse af alvorlige former for itkriminalitet. Det er sidenhen blevet suppleret med et lignende program for EU's sydlige naboer, hvor fokus er på en forfatningsreform, en reform af retsvæsenet og valgsystemet. EU har ydet teknisk støtte til valgmyndighederne i Tunesien i forbindelse med forberedelsen af landets første demokratiske valg og desuden støttet det tunesiske civilsamfund i perioden forud for valget. EU har udstationeret en fuldt udbygget valgobservationsmission i Tunesien og sendt valgeksperter til Marokko. Efter opfordring fra Algeriet har EU udstationeret en fuldt udbygget valgobservationsmission med henblik på parlamentsvalget den 10. maj. EU har ydet teknisk støtte til Egyptens høje valgkommission og givet støtte til uddannelse af vælgerne og de nationale valgobservatører gennem civilsamfundets organisationer. Libyen har bedt EU om at føre tilsyn med det kommende valg til den forfatningsgivende forsamling. 2.3 Skabelse af en inklusiv økonomisk udvikling, handel og sektorsamarbejde Økonomisk og social udvikling Det har i forbindelse med de alvorlige økonomiske og finansielle problemer, som både euroområdet og de fleste arabiske partnerlande oplever (også som resultat af det arabiske forår), vist sig at være meget nyttigt med en makro-økonomisk dialog både for EU og dens partnere. Denne dialog har været præget af en åben og omfattende udveksling af oplysninger 6 Blandt de elementer, der kendetegner et grundfæstet og bæredygtigt demokrati kan nævnes: frie og retfærdige valg, forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed samt en fri presse og frie medier, en retsstat, der bygger på en uafhængig dømmende magt og retten til en retfærdig rettergang, korruptionsbekæmpelse, reform af sikkerhedsområdet og de retshåndhævende myndigheder (inkl. politi) og indførelse af demokratisk kontrol med de væbnede tropper og sikkerhedsstyrkerne. DA 12 DA

13 og holdninger om de økonomiske udfordringer og de politiske svar, som de to parter har formuleret, hvilket har blotlagt behovet for strukturreformer. Med det formål at fremme en inklusiv økonomisk udvikling har EU taget skridt til at øge den finansielle hjælp og udlånskapaciteten i de europæiske finansieringsinstitutioner (jf. sektion 2.4), og EU har desuden relanceret den politiske dialog om beskæftigelse og sociale spørgsmål. Handel Forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale er blevet afsluttet med Ukraine, og der er indledt forhandlinger med Republikken Moldova og Georgien, og der er ved at blive indledt forhandlinger med Armenien. I løbet af 2012 skal der foretages en indkredsning af, hvorvidt partnerne er i stand til at tilpasse sig den gældende EU-ret, hvorefter der kan indledes forhandlinger med Jordan, Marokko og Tunesien inden årets udgang, hvilket i så fald vil ske på grundlag af de forhandlingsdirektiver, som Rådet vedtager til december. Aftalen om landbrugs- og fiskeriprodukter med Marokko træder i kraft i juli, og som det blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i marts lægges der desuden vægt på, at der skal ske hurtige fremskridt i de øvrige forhandlinger om f.eks. en lignende aftale med Tunesien. Den regionale konvention om pan-euro-middelhavs-regler om oprindelse blev åbnet for undertegnelse i juni 2011 og undertegnet af Jordan og Marokko. De øvrige partnere i det sydlige Middelhavsområde, som endnu ikke har undertegnet konventionen, bør så hurtigt som muligt afslutte procedurerne i forbindelse med undertegnelse og ratifikation. Med henblik på en åbning af markederne for industriprodukter bør der i 2012 indledes yderligere forhandlinger om aftaler om overensstemmelsesvurdering og godkendelse (AOG) med Tunesien og senere med Egypten, Jordan og Marokko. Sektorsamarbejde For at fremme handel og økonomisk udvikling er det af central betydning, at lovgivningen tilnærmes EU og de øvrige markeder, hvor EU-lovgivningen anvendes. Tilnærmelsen understøttes i forbindelse med det østlige partnerskab af nogle omfattende institutionsopbyggende programmer og andre relevante støtteforanstaltninger. I forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale med Armenien, Georgien og Republikken Moldova og afslutningen af disse forhandlinger med Ukraine er der kommet gang i lovgivningsarbejdet, især vedrørende sundhedsmæssige og fytosanitære standarder og tekniske bestemmelser. Samtidig er den hjemlige fødevare- og produktsikkerhed blevet forbedret. Et af de områder, hvor der stadig er brug for forbedringer, er den offentlige finansforvaltning. Markedsintegrationen med EU og den lovgivningsmæssige tilnærmelse virker fremmende for sektorreformer, som der er så meget brug for. Det tager som regel længere tid at gennemføre denne form for reformer, og de kræver store investeringer. Samarbejdet mellem EU og partnerlandene er blevet intensiveret på alle områder, således som det understreges i de fælles arbejdspapirer, som ledsager denne meddelelse. EU har f.eks. indledt en strategi for "nul afbrydelser", med det formål at hjælpe civilsamfundet og de enkelte borgere med at klare sig udenom uforklarlige problemer med at få adgang til de elektroniske kommunikationsteknologier. EU har desuden iværksat det europæiske naboskabsprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter, som takket være investeringsstøtte og teknisk bistand gør det muligt at modernisere landbrugsproduktionen i partnerlandene, at øge mulighederne DA 13 DA

14 på lokalt plan og at forberede partnerlandene, så de er i stand til at optræde mere effektivt på EU-markedet. Kommissionen er desuden ivrig efter at få etableret en sektordialog og et samarbejde på regionalt plan inden for det østlige partnerskab og Middelhavsunionen. Ved hjælp af en sådan dialog ville det være muligt at etablere en fælles forståelse for prioriteringen inden for de enkelte sektorer og få tilvejebragt konkrete projekter og initiativer. Som et andet middel til at styrke forbindelsen mellem de bilaterale og multilaterale processer, fremme fornemmelsen af fælles ejerskab til østpartnerskabet og skabe en regional dynamik indføres der uformelle dialoger inden for østpartnerskabet. Disse uformelle multilaterale dialoger, som finder sted to gange om året, med deltagelse af partnerskabslandenes udenrigsministre og EU's højtstående repræsentant og kommissæren med ansvar for den europæiske naboskabspolitik muliggør en uformel diskussion på ministerniveau af udviklingen i partnerskabslandene og de opnåede fremskridt i reformarbejdet, og de gør det muligt at føre tilsyn med gennemførelsen af køreplanen for østpartnerskabet. Inden for disse rammer vil der desuden kunne foregå en uformel dialog mellem de relevante ressortministre og EU-kommissærerne, så det multilaterale sektorsamarbejde styrkes mellem EU og de østlige nabolande. Hvad angår Middelhavsunionen, er Kommissionen, efter at Rådet har besluttet at overføre det nordlige medformandskab til EU, opsat på atter at få gang i sektordialogerne på ministerplan. Der forhandles med diverse partnere om afholdelsen af en række møder om handel, transport, energi og miljø og andre sektorpolitikker. Formålet med disse sektormøder på ministerniveau skal være at udpege nogle fælles mål for det regionale samarbejde og bidrage til, at der findes frem til nogle konkrete projekter, der eventuelt vil kunne gennemføres inden for rammerne af Middelhavsunionen. Som led i den nye tilgang til og de fornyede forpligtelser over for naboskabsområdet har EU udvidet sin støtte, så ENP-partnerlandene kan deltage i EU's programmer og agenturer. Protokollerne, som gør det muligt for Republikken Moldova og Ukraine at deltage i EUprogrammerne, er trådt i kraft. Og efter det positive resultat af afstemningen i Europa- Parlamentet vil protokollen med Marokko træde i kraft inden længe. Der er indledt forhandlinger om en protokol med Jordan. Det overvejes desuden, hvordan man kan støtte EU-agenturernes indledende foranstaltninger med det formål at lette deltagelsen i agenturernes arbejde. Partnerlandene har adgang til EU-finansiering til samfinansieringen af deres deltagelse i EU-programmer. Mobilitet Der gøres fremskridt i bestræbelserne på at liberalisere visumkravet over for EU's østlige naboer. Der er etableret mobilitetspartnerskaber med Armenien, Georgien og Republikken Moldova. Republikken Moldova og Ukraine er ved at gennemføre handlingsplaner for visumliberalisering. En dialog med Georgien om visumforhold vil muligvis blive sat i gang inden sommer. Efter den positive gennemførelse af aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse med Georgien, Republikken Moldova og Ukraine er der indledt forhandlinger om lignende aftaler med Armenien og Aserbajdsjan. I det sydlige naboskabsområde har EU tilbudt at indgå i partnerskabsdialoger om migration, mobilitet og sikkerhed med Egypten, Marokko og Tunesien. Disse dialoger DA 14 DA

15 omfatter lovlig og ulovlig migration, menneskehandel, tilbagetagelse, visumspørgsmål, asyl og international beskyttelse. Der er opnået store fremskridt i forhandlingerne med Marokko og Tunesien, med hvem dialogen blev indledt i oktober 2011, og inden for de kommende måneder forventes der at blive undertegnet nogle fælles erklæringer, som åbner for mobilitetspartnerskaber. Egypten har indtil videre afvist at indgå i konkrete forhandlinger. Den højtstående repræsentant og Kommissionen forslår, at der indledes en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med Jordan. 2.4 Finansiel støtte Med henblik på finansielt at bakke partnerlandenes reformbestræbelser op har EU koncentreret sin indsats på to planer. Den har for det første forsøgt at styrke forbindelsen mellem den nye politiske tilgang og de eksisterende programmer om finansiel støtte. I det sydlige naboskabsområde har dette ført til, at 600 mio. EUR fra de eksisterende finansieringsmuligheder er blevet overført til målene i den fælles meddelelse om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde 7. Det har ført til, at flere programmer om institutionsopbygning er blevet iværksat vedrørende f.eks. reform af retssystemet og korruptionsbekæmpelse. For det andet har EU bestræbt sig på at fremskaffe yderligere finansieringsmidler fra EUbudgettet. I den fælles meddelelse om en ny tilgang til nabolande i forandring fra maj 2011 blev det foreslået at afsætte yderligere maks. 1,24 mia. EUR i støtte til den nye tilgang. Ud af dette beløb stilles 1 mia. EUR til rådighed for partnerlande. Den højtstående repræsentant og Kommissionen beklager, at der endnu ikke er opnået konsensus i Rådet om Kommissionens forslag om at tillade, at beløb, der føres tilbage til EIB, genanvendes. Herved kunne der frigøres mindst 240 mio. EUR i forhold til det oprindelige forslag. Størstedelen af de yderligere midler (670 mio. EUR) vil blive kanaliseret gennem to paraplyprogrammer SPRING i det sydlige Middelhavsområde med et budget på 540 mio. EUR i perioden og EaPIC i det østlige naboskabsområde med et budget på 130 mio. EUR i perioden Begge programmer fokuserer på at fremme den demokratiske omstilling og opbygningen af institutioner samt støtte til en holdbar og inklusiv vækst. Resten af de yderligere finansieringsmuligheder er for størstedelens vedkommende blevet afsat til mobilitetsprogrammer (Tempus, Erasmus Mundus osv.) og som støtte til civilsamfundsorganisationer og ikke-statslige aktører. Med udvidelsen af Den Europæiske Investeringsbank (EIB's) mandat i oktober er der blevet åbnet for yderligere långivning på 1,15 mia. EUR til partnerlande 8 og op til 1 mia. EUR i lån vedrørende klimaændringer. Frivillige ekstra bidrag fra medlemsstaterne til den trustfond, der er blevet oprettet under Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP), vil gøre det muligt for EIB at udvide anvendelsen af risikovillig kapital i det sydlige naboskabsområde. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har fået sit aktivitetsområde udvidet, så der nu er mulighed for aktiviteter i forhold til Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien. Herudover er der blevet afsat op til 100 mio. EUR delvis fra EUbudgettet som støtte til arbejdet med at indkredse og forberede projekter. EBRD vil desuden 7 8 KOM(2011) 200 af mia. EUR til naboskabsområdet syd for EU og 150 mio. EUR til området øst for EU. DA 15 DA

16 gennem sine særlige fonde afsætte yderligere maks. 1 mia. EUR, lige så snart dens aktionærer har ratificeret de nødvendige ændringer af overenskomsten om EBRD's oprettelse 9. En del af den bistand, der for øjeblikket ydes i forbindelse med det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, er desuden blevet omlagt som støtte til udvikling af SMV'er og støtte til jobskabelsesinitiativer i især Algeriet, Egypten, Jordan og Tunesien. Ved udgangen af 2011 beløb den samlede naboskabsinvesteringsfacilitet (NIF) sig til 400 mio. EUR (heraf var 174 mio. EUR afsat til lande i øst og 226 mio. EUR til lande i syd), og midlerne blev anvendt til projekter, hvis samlede omkostninger beløb sig til 13,6 mia. EUR (heraf vedrørte 4,2 mia. EUR lande i øst og 9,4 mia. EUR lande i syd). Den væsentlige forhøjelse af NIF-tilskudsmidlerne, der er sket i perioden (450 mio. EUR), skal anvendes som løftestang og dermed sikre, at de forøgede lånemuligheder hurtigt omsættes til investeringer i infrastruktur (miljø- og klimaændringer, indbyrdes forbindelser mellem partnerskabslande) og SMV'er med det formål at tage fat på beskæftigelsesproblemerne i hele naboskabsområdet. Ved hjælp af Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP) har EU til hensigt i højere grad at støtte anvendelsen af risikovillig kapital i det sydlige naboskabsområde og planlægger med henblik herpå yderligere muligheder for støtte til anvendelsen af risikovillig kapital og garantiordninger i det østlige naboskabsområde i samarbejde med EIB, EBRD og andre EU-finansieringsinstitutioner. I december vedtog Kommissionen lovforslaget om et nyt finansieringsinstrument, nemlig Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI), som efter hensigten skal erstatte det nuværende europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) med virkning fra I forhold til det nuværende instrument vil ENI yderligere styrke forbindelsen mellem politik og bistand og åbne for en højere grad af differentiering i samarbejdet med partnerlandene og dermed skabe klarhed over holdningen til universelle værdier, fremskridtene i bestræbelserne på en omfattende demokratisering og fælles opstillede mål. Instrumentet vil samle samarbejdsaktiviteterne om et mindre antal vigtige politiske målsætninger og derved øge virkningen. Det vil føre til en mindre kompleks og mindre langvarig planlægningsproces og forenkle gennemførelsesbestemmelserne, herunder bestemmelserne om samarbejde på tværs af EU's ydre grænser. Finansieringsrammen, som foreslås fastsat til 18,2 mia. EUR for en syvårig periode, vil således blive forhøjet med 22 % i faste priser i forhold de nuværende finansielle overslag. ENI vil bidrage til EU's målsætning om, at den klimarelaterede del af EU-budgettet skal øges med mindst 20 %, hvilket blev understreget i Kommissionens meddelelse fra juni 2011 om den flerårige finansielle ramme for Større fælles tilgang med de øvrige EU-institutioner Revisionen af den europæiske naboskabspolitik i 2011 har medført en omfattende debat i samtlige EU-institutioner og vist, at der er bred enighed om at styrke EU's engagement i naboskabsområdet. I Europa-Parlamentet blev der f.eks. vedtaget en vigtig betænkning om ENP i december. Der er desuden sket en mærkbar stigning i antallet af forbindelser mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og den højtstående repræsentant om ENP i forhold til enkeltstående samarbejdspartnere Kommissionen vedtog i december 2011 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om EUratifikation af ændringerne (KOM(2011) 905 af ). KOM(2011) 500 endelig af , Et budget for Europa DA 16 DA

17 Herudover har Europa-Parlamentet udvidet sine kontakter og sit samarbejde med de valgte forsamlinger i ENP-partnerlandene med det formål at udvide den politiske dialog og styrke deres muligheder for at holde regeringerne ansvarlige. De parlamentariske forsamlinger for Euronest og Middelhavsunionen har udvidet deres aktiviteter. Både Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har også øget deres engagement (især igennem Arlem- og Corleap-forsamlingerne). 2.6 En samordnet tilgang med andre donorlande og internationale institutioner EU arbejder tæt sammen med andre donorlande og internationale institutioner i forbindelse med humanitære kriser og med henblik på at støtte overgangen til demokrati og fremme den økonomiske udvikling i partnerlande. Under hele krisen i Libyen har EU været fremme i forreste række, når det drejede sig om den internationale humanitære indsats, og arbejdet tæt sammen med andre donorer og internationale organisationer med det formål at sikre, at der hurtigt blev skabt klarhed over behovene, og at hjælpen nåede frem hurtigt og effektivt. EU's indsats var afgørende for oprettelsen af G-8 Deauville-partnerskabsinitiativet, som koordinerer den internationale indsats for indførelsen af demokrati i det sydlige Middelhavsområde, og EU arbejder desuden tæt sammen med de internationale organisationer, som i forbindelse med G-8-landenes finansministermøde i Marseille i september gav tilsagn om at støtte Deauville-partnerskabet. Gennem sit makro-finansielle bistandsinstrument samarbejder EU desuden tæt med Den Internationale Valutafond og andre internationale organisationer om at hjælpe de pågældende partnerlande 11 med at løse problemerne i forbindelse med den makro-økonomiske balance og gennemføre vækstorienterede strukturreformer. Lande som f.eks. Rusland og Tyrkiet har potentialet til væsentligt at bidrage til den regionale stabilitet. Schweiz har deltaget på højeste niveau i møderne i EU-Tunesien-taskforcen. Hvad det østlige partnerskab angår, er der desuden en informations- og koordinationsgruppe omfattende ikke-eu-lande og interesserede internationale finansinstitutioner; denne gruppe arbejder for en koordinering af donorarbejdet og mere generelt arbejder den for fremme af det østlige partnerskab. 3. ET BLIK PÅ FREMTIDEN 2011 har været et år præget af forandringer i EU's naboskabsområde. Selv om de første tegn er opmuntrende, så er der brug for en vedvarende indsats for at konsolidere dette fremskridt. Flere af samfundene i vores partnerlande gennemgår store og vidtrækkende forandringer. Det er afgørende, at man både har forståelse og respekt for den hastighed, hvormed de enkelte samfunds egen reformproces foregår. Det forudsætter en løbende dialog og nøje opmærksomhed og tilsyn fra EU's side. Der er en række områder, hvor partnerlandene er nødt til at intensivere deres reformbestræbelser, og EU er på flere punkter nødt til at sikre en hurtigere indsats. 11 Armenien, Republikken Moldova, Ukraine og fremover muligvis Egypten og Georgien. DA 17 DA

18 3.1. Kommende udfordringer Bæredygtigt demokrati Efter de demokratiske ændringer i en række sydlige nabolande er en række nye politiske partier kommet ind i centrum af den politiske scene, især, men ikke udelukkende, politiske partier med islamiske rødder. EU er nødt og villig til at indgå i en dialog med disse partier og alle demokratisk valgte regeringer. Det vil ved hjælp af de eksisterende redskaber og Den Europæiske Demokratifond, når den først er oprettet, være muligt at etablere en dialog og fremme udvekslingen af erfaringer med EU's politiske partier. Indtil det næste topmøde skal de østeuropæiske partnerlande fortsætte med at gennemføre den brede og omfattende dagsorden for det østlige partnerskab, der er fastsat i køreplanen. I denne sammenhæng er det fortsat meget vigtigt at konsolidere demokratiet i forbindelse med de kommende parlamentsvalg i Armenien, Georgien og Ukraine, eftersom disse valg vil være en milepæl for disse lande. I det sydlige naboskabsområde vil de kommende valg i Algeriet, Jordan, Libyen og Tunesien ligeledes være meget vigtige for en dybere forankring af demokratiseringsprocessen. Ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden skal være fuldt sikret i lovgivningen og i praksis, og der skal etableres nogle faste rammer for overholdelse af menneskerettighederne på tværs af grænserne, herunder navnlig beskyttelse mod enhver form for diskrimination inden for politik samt i hverdagen. Med henblik herpå opfordres partnerlandene til at følge de særlige anbefalinger, som er rettet til dem i de landespecifikke statusrapporter, som er vedlagt denne meddelelse. På denne måde vil der blive skabt et rum, hvor civilsamfundet kan spille sin vigtige rolle som formidler af demokratiseringen og være med til at sikre en bæredygtig og inklusiv reformproces. Når civilsamfundsfaciliteten er fuldt udbygget, vil EU være i stand til at yde ekstra støtte. I det sydlige naboskabsområde vil Anna Lindh-fonden blive brugt til at fremme den interkulturelle dialog mellem civilsamfundsorganisationer gennem en udvælgelse af aktører, der kan fremme en forandring, og oprettelse af kontakt mellem organisationer, som ikke normalt har forbindelse med hinanden, og hermed fremme en dialog med EUorganisationerne. Kvinderne har spillet en afgørende rolle i det arabiske forår, og de bør ikke miste indflydelse i forbindelse med de efterfølgende ændringer. EU vil fortsat øge sine bestræbelser på at støtte kvindernes rettigheder i hele regionen og sikre, at kønnenes ligestilling indarbejdes i alle relevante samarbejdsaktiviteter, samt arbejde for en effektiv indsats mod trafficking i naboområdet. I hele naboskabsområdet er der brug for en større indsats for at opbygge et effektivt og uafhængigt retsvæsen af hensyn til en overholdelse af borgernes ret til en fair rettergang og retssikkerhed for erhvervsliv og investorer ved hjælp af upartiske retsafgørelser. En reform af sikkerhedssektoren er desuden central for en holdbar demokratisering. For at støtte deres bestræbelser er EU parat til ved hjælp af de ekstra midler, der blev frigivet efter sidste års revision af politikken, at udvide den tekniske og finansielle støtte, som EU yder i forbindelse med de omfattende nationale strategier. Inklusiv økonomisk udvikling og handel Problemer med arbejdsløshed, social udelukkelse, manglende lighed og fattigdom er afgørende for, om folk er bekymret for fremtiden. De er blandt årsagerne til ustabile forhold DA 18 DA

19 og uro, og man er nødt til at løse dem for at sikre en holdbar demokratisering. De bevirker, at partnerlandene er nødt til at indføre reformer og vedtage en integreret tilgang med et mix af økonomi-, skatte-, beskæftigelses-, social- og undervisningspolitik. EU er parat til at støtte disse reformer ved hjælp af nogle målrettede foranstaltninger, der tager sigte på at fremme den sociale samhørighed og beskæftigelsen (især blandt unge). For at fremme EU's investeringer i partnerlandene har EU inkluderet investeringsbeskyttelse i de vidtgående og brede frihandelsaftaler, der skal forhandles om med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien. Det er EU's plan, at der gradvis skal indføres lignende bestemmelser med andre nabolande, enten i form af særskilte aftaler eller som led i kommende vidtgående og brede frihandelsaftaler. Kommissionen vil i samarbejde med OECD og Verdensbanken i juni i år indføre en ordning, der skal sikre lavere forsikringsudgifter i forbindelse med store investeringer i området syd for Middelhavet, så det bliver muligt at øge de direkte udenlandske investeringer i området. Der er ligeledes sket fremskridt i arbejdet med at berede grunden for en EU-garantimekanisme, der skal dække den politiske risiko i forbindelse med små og mellemstore EU-virksomheders investeringer i partnerlandes små og mellemstore virksomheder. Denne ordning, som kommer til at omfatte hele naboskabsområdet, forventes at blive indført ved årets udgang. Endelig er det efter en række høringer blevet bekræftet, at man tilråder at udvide det geografiske område for Den Europæiske Investeringsfond (EIF's) aktiviteter, så det udtrykkeligt omfatter naboskabslandene. Det er Kommissionens plan senere i år at foreslå, at EIF's bestyrelse ændrer EIF's statut med henblik herpå. Det vil bl.a. gøre det lettere for partnerlandene at deltage i de kommende EU-programmer som f.eks. programmet for konkurrenceevne, virksomheder og SMV'er (COSME). Den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som er et resultat af de vidtgående og brede frihandelsaftaler inden for så forskellige områder som sundheds- og plantesundhedsområdet, tekniske bestemmelser, toldprocedurer, offentlige indkøb og konkurrenceforhold, kræver, at partnerlandene reformerer deres lovgivning og indfører de nødvendige redskaber til gennemførelse og håndhævelse. Bekæmpelse af korruption og svig og en styrkelse af forvaltningen af de offentlige finanser er en del af disse bestræbelser. EU forpligter sig til at øge støtten til disse bestræbelser gennem ekstra bistand til institutionsopbygning. Mobilitet Det er nødvendigt at skabe fremgang i dagsordenen for mobilitet. For EU's østlige naboer betyder det, at aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse skal afsluttes med Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland, og at der skal etableres en visumdialog med først og fremmest Georgien og derefter Armenien og Aserbajdsjan. Ukraine og Republikken Moldova forventes at ville gå videre med en fuld gennemførelse af deres handlingsplaner for visumliberalisering. Aserbajdsjan har givet udtryk for, at de er interesseret i et mobilitetspartnerskab i overensstemmelse med de partnerskaber, der er indgået med andre østeuropæiske naboer. Med henblik på naboerne i EU's sydlige naboskabsområde betyder det, at der skal etableres mobilitetspartnerskaber med Marokko og Tunesien, og at der skal indledes mobilitetsdialoger med Egypten og Jordan. Med henblik på at nå målsætningerne inden for undervisning, fremme af erhvervskontakter, kulturelle udvekslinger og mellemfolkelige kontakter opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen EU-medlemsstaterne til at gøre mere systematisk brug af de muligheder, der ligger i den europæiske visumkodeks. Det bør bl.a. være muligt at udstede visa gældende for flere indrejser til personer, som kan retfærdiggøre, at de regelmæssigt og i god tro har behov for at rejse til EU enten af arbejds- eller familiemæssige årsager, og til repræsentanter DA 19 DA

20 for civilsamfundsorganisationer og studerende, der deltager i EU-finansierede programmer. Udstedelsen af visum bør være gebyrfrit for unge under 25, som deltager i seminarer, konferencer, sportsbegivenheder og undervisningsarrangementer tilrettelagt af ikkekommercielle organisationer, og børn under 12 år. Sektorsamarbejde Overholdelse af menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet er de grundlæggende EU-værdier, og de definerer samarbejdet mellem EU's medlemsstater. De afspejles desuden i EU's lovgivning, normer og standarder. Accept af EU's normer og standarder gennem et sektorsamarbejde modsvarer partnerlandenes ønske om at blive tættere knyttet til EU og nok så afgørende, vil en sådan accept fremme disse værdier. En sektorreform og et sektorsamarbejde vil således bidrage til en bedre politisk og økonomisk styring, politisk og administrativ transparens og ansvarlighed, socio-økonomisk udvikling, forebyggelse og løsning af konflikter, statsopbygning og inddragelse af civilsamfundet. Inden for en række sektorer, bl.a. transport og energi, retter Kommissionen i tiltagende grad blikket mod naboskabsområderne og planlægger at anvende denne fremgangsmåde mere generelt 12. Ud fra samme tankegang og uden at være udtømmende rettes blikket i de følgende afsnit mod en række sektorområder, hvor EU og partnerlandene kunne arbejde tættere sammen om at opnå nogle konkrete resultater inden for de næste par år. På energiområdet vil Kommissionen fortsat yde støtte til udviklingen af den sydlige gaskorridor. Den vil desuden fortsætte samarbejdet med de østeuropæiske naboer om transitsikkerhed på energiområdet på grundlag af en gennemskuelig forvaltning af energinettene. Herudover vil den i 2012 høre partnerlandene i det sydlige Middelhavsområde med henblik på at etablere energipartnerskaber som første skridt i bestræbelserne på at integrere markedet for el og vedvarende energikilder og med det langsigtede mål at oprette et energifællesskab mellem EU og det sydlige Middelhavsområde. Hvad angår industri- og virksomhedspolitikken, bør EU-Middelhavs-chartret for virksomheder opgraderes til en lov om små virksomheder for EU og Middelhavsområdet, og EU-netværk gældende for flere sektorer og mere sektorspecifikke net bør udvides til også at gælde partnere i det sydlige Middelhavsområde. Der bør ske en udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende bæredygtig turisme. Inden for lufttransport bør forhandlingerne med Ukraine om indgåelse af omfattende aftaler om lufttrafiktjenester fremskyndes, og forhandlingerne med Tunesien bør genoptages, og der bør indledes forhandlinger med Aserbajdsjan i EU vil fortsat arbejde for indførelse af moderne toldpraksis og toldprocedurer med det formål så vidt muligt at lempe handelen, bl.a. gennem overholdelse af de strategiske rammer for toldsamarbejdet med de østlige samarbejdspartnere og ved hjælp af de igangværende og kommende forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler. 12 Se bl.a. følgende kommissionsmeddelelser: "EU og dets naboregioner: en ny strategi for transportsamarbejde" (KOM(2011) 415 af ) og "EU's energipolitik: samarbejde med partnere uden for EU" (KOM(2011) 539 af ). DA 20 DA