Anvendelse af termoplast

Transkript

1 Anvendelse af termoplast INDHOLD Fra olie til plast Lidt kemi Additionspolymerisation:... 6 Kondensationspolymerisation:... 6 Molekyler:... 6 Efter polymerisationen... 8 Tre grupper materialer Hærdeplast Termoplastiske elastomere Termoplast Termoplastens to grupper: Amorfe plastmaterialer: Delkrystallinske plastmaterialer: Tilsætninger til plasten A: Additiver B: Farvestoffer og pigmenter C: Blødgøringsmidler D: Fyldstoffer og armeringsmaterialer Phthalater Bioplast, bionedbrydelig plast Ekspanderbare plasttyper Opskumningsmiddel Forarbejdningsprocesser Sprøjtestøbning Ekstrudering Folieblæsning Termoformning Pressestøbning Fremstilling af skumplast Blæsestøbning Kalandrering Forarbejdning af glasfiberarmeret polyester og epoxy Side 1 af 75

2 Anvendelse af termoplast Plast i vindmøller Anvendelsesområder for plast Plast til forbrænding og genbrug Genbrugsmærkning af plast Dukadan Plast-typernes egenskaber og anvendelse PE Polyethylen PP Polypropylen PVC Polyvinylklorid PS Polystyren ABS Akrylnitril-Butadien-Styren ASA Akrylester-Styren-Akrylnitril SB Styren-Butadien SAN Styren-Akrylonitril PA Polyamid (Nylon) PET(P) og PBT(P) Termoplastisk polyester PMMA Akrylplast PC Polycarbonat POM Polyoxymethylen (Acetalplast) PTFE Fluorholdigt plast Plasttyper med forkortelse Mini-ordbog & Det lille plastleksikon Temaopgaver Skema til Dukadan-test Materialevalgsskema Side 2 af 75

3 Fra olie til plast. Anvendelse af termoplast For at kunne få fat i de molekyler og monomere, der danner plasten, skal vi have noget olie. Denne olie får vi op fra undergrunden, enten på land eller ude på havet. Oliens vej til plast. Olien kommer ude fra havet op til overfladen ved hjælp af en boreplatform, der derefter sender olien til et raffinaderi på land. Her bliver olie bearbejdet til forskellige olieprodukter. Når olien kommer ind til raffinaderiet, bliver det delt op i benzin, nafta, gas og meget mere. Til produktion af plast skal der bruges nafta og gas. Vi bruger nafta eller gas, hvorfra vi tager de carbonatomer og hydrogenatomer, der er i de forskellige monomere, som vi skal bruge til at udvinde plasten. De monomere, der udvindes af olien ved en cracking proces er f. eks. ethan, som vist ved siden. Dette molekyle har 2 carbonatomer og 6 hydrogenatomer, der skal blive til ethylen for at kunne polymeriseres ved en polymerisation. Ethylen er den monomer, der bliver til plasten ployethylen. Cracking er der, hvor den dobbeltbinding, der er i molekylet bliver brudt, så monomeren kan få fat i andre monomere i polymerisationen. Ethan er en gas, der ved en proces får fjernet 2 hydrogenatomer, og danner en dobbeltbinding mellem carbonatomerne. Derefter kommer molekylet i en proces, hvor dobbeltbindingen bliver brudt, og molekylet finder andre molekyler at gå sammen med. Der er sket en polymerisation. Side 3 af 75

4 Anvendelse af termoplast Disse to billeder viser hvad olie bliver til under raffinering og videre bearbejdning. Forskellige plasttyper har forskellige monomere, men alle kommer fra olien som udgangspunkt. Polymerer kan opdeles i tre hovedgrupper: Side 4 af 75

5 Anvendelse af termoplast 1. Naturmaterialer: Cellulose fra halm og træ, horn, harpiks, kautsjuk (naturgummi) og proteiner (de vigtigste byggesten i den menneskelige organisme). 2. Bearbejdede naturmaterialer: Gummi (vulkaniseret kautsjuk), Celluloid og syntetisk horn (kaseinplast). I afsnittene efter indledningen blev det beskrevet, at disse materialer var vigtige i industriens barndom. 3. Syntetiske materialer: Gruppen omfatter menneskeskabte makromolekyler, og dermed alle de plastmaterialer der primært fremstilles af olie og naturgas. Der findes i dag tusindvis af helsyntetiske plasttyper. Lidt kemi. Når man har fået skilt monomeren fra ved raffineringen, skal den crackes for at kunne polymeriseres. Denne cracking fjerner dobbeltbindingen i monomeren, så den kan få fat på en monomer mere, og derved danne en kæde. I plastproduktionen er der to typer polymerisation, der er mest almindelige. Den ene hedder additionspolymerisation og den anden hedder kondensationspolymerisation. Side 5 af 75

6 Anvendelse af termoplast Additionspolymerisation: Monomeren, vi ser på her, er en ethylen. Den er tegnet med firkantede paranteser, for at vise, at den er klar til polymerisation, og der er ikke nogen dobbeltbinding i den mere, den er blevet del, så den kan binde sig til en monomer mere. Når man laver en polymerisation er det den samme monomer, der går igen hver gang i hele molekylekæden. Her ved siden af ser vi en ethylen molekyle, der er polymeriseret til polyethylen. Det lille n, der står ved højre nederste hjørne ved monomeren, angiver hvor mange gange, monomeren bliver gentaget i polyethylenmolekylet. Hvis der står , består en molekyle af polyethylen af ethylen molekyler. Additionspolymerisation kaldes også for kæde polymerisation, fordi det foregår Kondensationspolymerisation: Ved denne form for polymerisation sker processen ved at monomeren finder en makker, og der udskilles et restprodukt i processen, som oftest vand. Denne proces sker ved at alle monomere finder en makker, et stof udskilles, og når der ikke er flere enkelte monomere tilbage, finder de polymeriserede molekyler sammen i par igen, og atter bliver der udskilt et lille molekyle. Dette fortsætter på denne måde, til der ikke er flere monomere tilbage. Og hver gang bliver der udskilt et molekyle, som f.eks. vand. bliver til Denne polymerisation bliver også kaldt trinvis polymerisation, da processen foregår i trin. Molekyler: Når man arbejder med molekyler, kan man skrive og tegne dem på flere måder. Atomerne har bogstaver, udledt af deres navn. F. eks. hedder hydrogen (brint) H, mens helium hedder He. Hver gang der er et stort bogstav, er der tale om et nyt atom. Flere forskellige atomer kan godt stå ved siden af hinanden, når man skriver et molekyle op. H 2 O: Her har vi 2 H atomer og 1 O atom, eller: 2 hydrogen og 1 oxygen. Det lille to tal, der står til højre forneden efter H betyder at der er to af disse atomer i molekylet. Når der er et af et atom, skriver man ikke noget. Denne måde at skrive navnet på et molekyle hedder sumformel, og viser hvor mange og hvilke atomer, der er i molekylet. Det siger ikke noget om, hvordan molekylet er bygget op. Den måde man tegner molekylerne på som ovenfor, hedder stregformel, og viser hvor atomerne sidder, og om det er enkeltbindinger eller dobbeltbindinger. Dobbeltbindinger er der, hvor der er to streger. Side 6 af 75

7 Anvendelse af termoplast Man kan også tegne molekyler med prikformel, da ser de således ud: Her kan man se, at man har 1 carbonatom og 4 hydrogenatomer. For at kunne bruge denne form for angivelse af molekyler, skal vi se på opbygning. Et atom består af en kerne og nogle ringe omkring. atomets I kernen er der protoner og neutroner. I ringene udenom kernen er der elektroner. Antallet af protoner og neutroner og elektroner er forskellig fra atom til atom. Hydrogen har 1 proton og 1 elektron, mens helium har 2 protoner og 2 neutroner samt 2 elektroner. Når man ser på kernen, er der altid (næsten) lige så mange protoner som der er neutroner. Hvis der ikke er lige mange, er der tale om en isotop. Disse skal vi ikke beskæftige os med. Elektronerne i ringene omkring kernen er placeret i bestemte mønstre. I inderste ring kan højest have 2 elektroner, og næste ring kan højest have 8 elektroner. De næste ringe kan have flere, men der er den lille sjove regel, at der højest kan være 8 elektroner i den yderste ring. Det hedder OKTETREGLEN. Denne regel går ud på, at der i den yderste ring kun må være 8 elektroner. Har et atom flere elektroner, lægger elektronen sig i ringen udenpå, indtil denne ring har 8 elektroner, og derefter lægger elektronerne sig i ringen indenunder, indtil denne er fyldt helt op. Derfor kan vi altid regne med, at der er mellem 1 og 8 elektroner i den ring, der betyder noget for os. Denne skitse af et atom viser kernen, hvor der er protoner og neutroner, og der er den inderste ring, hvor der er to elektroner i, som er maksimum for inderste ring. Der er 6 elektroner i yderste ring, og der kan så være 2 mere for at opfylde oktetreglen. For at opfylde denne regel, kan oxygenatomet binde sig til f. eks. 2 hydrogenatomer, hvor der hver er 1 elektron i yderste ring. Denne elektron vil så danne elektronparbinding med oxygenet. Elektronparbindinger (hedder også covalente bindinger) er en af de bindinger, der holder atomerne sammen til molekyler. Udover elektronparbindinger er der også ionbindinger og metalbindinger. Disse to slags bindinger er der dog ikke mange af i plast og vi vil ikke beskæftige os mere med dem. Den energi, som holder atomerne sammen kaldes elektronegativitet. Hvert atom har sin egen elektronegativitet, som står i det periodiske system. Denne elektronegativitet kan grupperes i forskellige bindingstyper. F. eks. hvis to grundstoffer, atomer, har samme elektronegativitet, så er der tale om en upolær binding. Hvis der er tale om to grundstoffer, der har en forskel i elektronegativiteten på mere end 2, er der tale om ionbindinger, og dem er der ikke mange af i plast. De fleste bindinger i plastens molekyler er elektronparbindinger (upolære covalente bindinger) og polære covalente bindinger. Side 7 af 75

8 Anvendelse af termoplast Hvis man har monomeren til plasttypen PE (polyethylen), kan vi se, at der er tale om to forskellige muligheder for bindinger i molekylet. Den ene er mellem de to carbonatomer, og den anden er mellem carbonatomet og hydrogenatomet. Mellem carbonatomerne er elektronegativiteten 0, da der er tale om to ens atomer, mens mellem carbon og hydrogen er elektronegativiteten 0,4, da carbon har en elektronegativitet på 2,5, mens hydrogen har en elektronegativitet på 2,1. Det, at elektronegatviteten ligger under 0,5 for begge bindinger, gør at disse bindinger er upolære elektronparbindinger. Hvis elektronegativiteten havde været over 0,5 men under 2,0, var der tale om en polær elektronparbindinger. Hvis elektronegativiteten er over 2, er der tale om ionbindinger. Elektronparbindinger kaldes også covalente bindinger, da covalent betyder 2 (co) elektroner (valenser) Efter polymerisationen Når polymerisationen har fundet sted, har vi et plastmateriale, der skal bearbejdes, så vi kan bruge det i vores produktion. I skemaet vises stoffernes og plastens egenskaber ved forskellig molekylkædelængde. Emne Antal kulstofatomer (C) i kæden Konsistens ved rumtemperatur Metan Etan Propan Butan Pentan Hexan Heptan Oktan Nonan Dekan Gas Væske Side 8 af 75

9 Benzin Petroleum Diesel Motorolie Vaselin Paraffin Voks Anvendelse af termoplast Tyktflydende væske Pasta Fast / Sprød Fast / Sprød Ethenplast PE Ethenplast PE Ethenplast PE ca ca ca Konsistens ved forarbejdningstemperatur Letflydende sprøjtestøbekvalitet, noget sprød Sejtflydende ekstruderingskvalitet, sej og mere slagfast Ikke smeltbart kvalitet, pressestøbning, meget sej Som det kan ses i skemaet bliver plasten sejere og hårdere, jo længere molekylkæderne vokser. Antallet af monomerer, i molekylekæder i fast form, kan være alt fra ca. 500 og op til ca Antallet af monomerer i materialer til sprøjtestøbning er generelt lavt, da der ønskes letflydende materialer, som hurtigt kan fylde formen. Ved anvendelse af materialer med korte molekylkæder, kan man opnå finere detaljer i emnerne. Antallet af monomerer i materialer til ekstrudering er generelt højt, da der ønskes sejtflydende materialer til denne proces. Til sprøjtestøbning er antallet af monomere lavere, da der til denne proces er mere behov for et letflydende materiale. Man kan måle hvor sejtflydende det færdige plastmateriale er, ved at benytte en smelteindexmåler. Plastens smelteindex, eller SMI, angiver hvor sejt eller letflydende materialet er. Her tænkes ikke på om plasten kan flyde ovenpå vand, men på hvor meget plast der kan komme gennem et lille hul i 10 minutter. En smelteindexmåler er et apparat, der består af en lille dyse på 2,09 mm, med et lille kammer, der varmes op, som plasten kommes i. Der er så et lod på 2,16 kg, der presser materialet gennem dysen. Den mængde materiale, der er kommet ud i løbet af 10 minutter angiver plastens SMI. På materialedatabladene er beskrevet de præcise kriterier for netop denne plasttypes SMI. Tre grupper materialer. Plast kan deles op i tre grupper. Den ene er hærdeplast, den anden er elastomerer og den sidste er termoplast. Disse tre typers største forskel er molekylestrukturen. Side 9 af 75

10 Anvendelse af termoplast Elastomerer virker som gummi, og betragtes ofte som en gruppe for sig selv. Termoplast og hærdeplast er to forskellige grupper af plast. I gamle dage kaldte man de to typer for termohærdende plastmaterialer og termoplastiske plastmaterialer, mens man i dag kalder det for hærdeplast og termoplast. Det betyder, at hærdeplast udvikler varme, når det hærder op, og krydsbindingerne dannes, og at termoplast skal tilføres varme, for at blive blød nok til at kunne bearbejdes. Forskellen i de to gruppers forhold over for varme har stor praktisk betydning, idet hærdeplast på grund af tværbinding, er begrænset til en engangsformbarhed i plastisk tilstand, mens termoplastene ved ny opvarmning, kan formgives igen og igen. I termoplast ligger molekylekæderne løst imod eller mellem hinanden, tilsvarende fibrene i et tov, eller trådene i et stykke stof. Ved opvarmning bliver det muligt at flytte disse molekylekæder i forhold til hinanden, og derved ændre plasten form. Hærdeplasten opnår derimod sin styrke og stivhed på grund af tværbindingerne mellem molekylekæderne. Tværbindinger skal forstås på den måde, at molekylekæderne under udhærdningen kemisk binder sig til hinanden, hvor disse berører hinanden. Disse bindinger er uopløselige ved varme og anden fysisk påvirkning. Hærdeplast Denne type plast er irreversibel, det vil sige, at har man lavet noget i hærdeplast kan man ikke lave det om igen. Måden, man arbejder med hærdeplast på, er at man har en resin, en harpiks, der består af enten epoxy eller styren, og i denne kommer man en hærder, når man skal bruge det. Man ruller så dette ud på nogle glasfibermåtter, og man har sit emne. Molekylestrukturen i hærdeplast er irreversibelt og kan ikke genbruges som plast. Grunden til at dette er irreversibelt, og derfor ikke kan bruges igen, er at molekylekæderne i plasten danner nogle krydsbindinger, der ikke kan brydes igen uden brug af kemikalier. Side 10 af 75

11 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Anvendelse af termoplast Hærdeplast kan grundlæggende sammenlignes med et æg. Inden stegningen kan man formgive hvide og blomme, men efter stegningen/hærdningen bevarer det formen. Forskellen i de to gruppers forhold over for varme har stor praktisk betydning, idet hærdeplast på grund af tværbinding, er begrænset til en engangsformbarhed i plastisk tilstand, mens termoplastene ved ny opvarmning, kan formgives igen og igen. I termoplast ligger molekylekæderne løst imod eller mellem hinanden, tilsvarende fibrene i et tov, eller trådene i et stykke stof. Ved opvarmning bliver det muligt at flytte disse molekylekæder i forhold til hinanden, og derved ændre plasten form. Hærdeplasten opnår derimod sin styrke og stivhed på grund af tværbindingerne mellem molekylekæderne. Tværbindinger skal forstås på den måde, at molekylekæderne under udhærdningen kemisk binder sig til hinanden, hvor disse berører hinanden. Disse bindinger er uopløselige ved varme og anden fysisk påvirkning. Hærdeplastgruppen omfatter plasttyper som f.eks.: Umættet polyester (UP) Glasfiberarmeret umættet polyester (GUP) Polyurethan (PU, PUR) Urea formaldehyd (UF, Carbamid) Melamin formaldehyd (MF, Mepal) Epoxy, Epoxide (EP, Araldit, Epicote, Lekuterm) Phenol formaldehyd (PF, Bakelit) Polyisocyanat (PIR) Termoplastiske elastomere Denne gruppe af plasttyper er gummiagtige og kan bruges på samme måde som termoplast. De kan tilsættes forskellige additiver og andre stoffer, for forbedre deres egenskaber på samme måde som termoplast. Denne gruppe betegnes som TPE og gruppen består af både rene elastomere, som syntetisk gummi, af vinylbaserede elastomere, der betegnes TPE V, af uretan baserede elastomere, TPE U, og der er SEBS og mange flere. at Side 11 af 75

12 Termoplast Anvendelse af termoplast Når plasten til f.eks. sprøjtestøbning og ekstrudering er færdigfremstillet i polymerisationsprocessen, fremstår det som pulver. Konsistensen er som en mellemting mellem fint mel og fint salt. Nogle virksomheder vælger at købe plasten som pulver. Derefter tilfører virksomheden selv de ting som der er behov for i deres emner, eller ved produktionen. I 2009 blev der i Europa lavet 45 mio. tons plast. På cirklen ved siden af, kan man se, hvilke plasttyper der blev lavet mest af. Pulveret kan udmærket bruges direkte i sprøjtestøbe eller ekstruderingsprocessen. Men for at undgå at det støver og for at opnå en lettere håndtering, vælger man normalt at køre plasten gennem en ekstruder. Her presses den opvarmede og smeltede plast gennem en dyse med en masse små runde huller. Nu kommer plasten ud af dysen, næsten som spaghetti, som man klipper i stykker med knive, så det bliver granulat, der falder ned i vand og bliver afkølet. Man kan også vælge at lede de uklippede og endeløse "spaghetti" gennem et vandbad, hvor de nedkøles. Efter nedkølingen kan man klippe dem op i granulat. Under denne ekstruderingsproces vælger man ofte at tilføre materialet en række forskellige stoffer. Det kan f.eks. være varmestabilisatorer, farve, blødgører, UVstabilisatorer, slipmidler osv. osv. Herved er det muligt at "designe" plasten til kundens behov. Termoplastens to grupper: Termoplast deles op i to grupper: Amorfe og delkrystallinske materialer. Side 12 af 75

13 Anvendelse af termoplast Amorfe plastmaterialer: De amorfe plasttyper kendetegnes på en række punkter: De kan være gennemsigtige. De er hårde og sprøde. De er ikke kemikalieresistente. Deres molekylestruktur er rodet. De er nemme at termoforme, fordi de ikke lige pludseligt smelter. De amorfe materialer er altså nogle materialer, hvor man kan lave emner, der er klare som f. eks. skudsikre vinduer, glas, æsker og andet. De amorfe materialer smelter ikke lige pludseligt, og derfor er de nemmere at termoforme. Til gengæld er amorfe materialer ikke særlig velegnet til beholdere til kemikaler. Delkrystallinske plastmaterialer: Del krystallinske plasttyper har følgende kendetegn: De er mælkede og ugennemsigtige. De er bløde og seje. De er kemikalieresistente. Deres molekylestruktur har grupper, hvor kæderne ligger meget tæt. De har et fast smeltepunkt, hvilket vil sige, at de lige pludselig smelter. De del krystallinske materialer er altså nogle, der ikke er klare, men til gengæld bedre kan holde til kemikalier, og de er lettere at bøje end de amorfe. Til gengæld er de ikke gode at bruge til termoformning (det er dog ikke umuligt.) Tilsætninger til plasten Mange af plastens egenskaber kan forringes, ændres eller forbedres ved iblanding af andre stoffer eller plasttyper. Der findes et utal af muligheder for at ændre et plastmateriales egenskaber i form af tilsætningsstoffer, blandinger, forarbejdningstemperatur, køletemperatur og efterbearbejdning. Ligeledes vil maskinopbygning, ændrede forarbejdningshastigheder og formgivningsudstyr have stor indflydelse på det færdige produkts egenskaber. Disse forhold betyder, at det er meget vigtigt at være opmærksom på råvarerne, processen, samt kontrollere det færdige produkt ved en række test, for at opfange evt. fejl og ændringer. De plastråvarer, en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er normalt tilsat en række stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre egenskaberne i det færdige produkt. De vigtigste tilsætningsstoffer omfatter i grove træk: Armeringsstoffer, f.eks. glas og kulfiber, giver materialet større styrke. Blødgørere gør stive materialer bøjelige. Pigmenter giver farve. Side 13 af 75

14 Anvendelse af termoplast Stabilisatorer giver holdbarhed mod bl.a. ultraviolet lys og termisk nedbrydning. Antistatika modvirker statisk elektricitet. Brandhæmmende midler. Fyldstoffer (bl.a. kalk og dolomit) Plasttyper skal holdes adskilt for at kunne genanvendes. Herudover mindsker tilsætningsstofferne ofte genanvendelsesmulighederne, da det kan være vanskeligt både økonomisk og teknisk at separere plasttyper med forskellige indholdsstoffer. I de fleste termoplastiske materialer er indholdet af additiver og tilsætningsstoffer som regel under 1 2 vægtprocent, men så snart der stilles krav om særlige egenskaber, eksempelvis høj stivhed og styrke, kan plastråvaren indeholde op % tilsætningsstoffer, hvoraf en stor del kan være armeringsmateriale. For termoplast gælder i øvrigt, at når man har behov for en plast med et additiv, vil man normalt købe den specielle type brugsklar fra råvareleverandøren. Det skyldes dels, at mange additiver er vanskelige at fordele jævnt (homogent), og dels, at et korrekt valg af additiv, art og mængde, kan forudsætte stort kendskab til den rene polymers egenskaber, som producenten er bedre i besiddelse af, end aftageren. Farvestoffer er dog en undtagelse fra denne regel, og under forudsætning af, at virksomheden disponerer over et egnet plastificeringsudstyr, er der også en mulighed for iblanding af f.eks. fyldstoffer. Tilsætningsstofferne kan opdeles i: A. Additiver (anvendt som små mængder). B. Farvestoffer og pigmenter. C. Blødgøringsmiddel. D. Fyldstoffer og armeringsmaterialer. Her skal kun gives en summarisk oversigt over typer af tilsætningsstoffer, for at illustrere hvilke muligheder der foreligger. Visse egenskaber hos grundmaterialet, kan imidlertid forbedres ved hjælp af additiver. Dette gælder f.eks. kemikaliebestandigheden. Med hensyn til blødgøringsmidler er der kun et par plasttyper, som er i stand til at optage væsentlige mængder af flydende blødgøringsmidler. En forbedring af disse, og andre mekaniske egenskaber, må derfor i flere tilfælde realiseres enten gennem copolymerisation, eller ved sammenblanding med andre polymere. A: Additiver Gruppen additiver omfatter en række tilsætningsstoffer med meget forskellige funktioner. Antiblockingmidler Side 14 af 75

15 Anvendelse af termoplast Tilsætningsstoffer, som har til formål at forhindre foliestykker i stabler og ruller i at klæbe sammen, så de vanskeligt kan håndteres af svejsemaskiner og termoformanlæg. Antioxidanter Tilsætningsstoffer anvendes for at beskytte plastmaterialet imod oxidation og ozonation, enten under forarbejdningsprocesserne, eller under produktets senere funktion. De forskellige plasttypers naturlige oxidationsbestandighed er afhængig af deres kemiske struktur, men et produkts levetid ved en forhøjet driftstemperatur, kan i visse tilfælde tidobles ved brug af en råvare, med et indhold af antioxidant (dette gælder f.eks. for polypropylen PP). Antistatika Tilsætningsstoffer anvendes for at mindske/hindre elektriske udladninger (statisk elektricitet). Dette mindsker også plastens evne til at suge støv til sig, og derved blive snavset. Dispergeringsmiddel Tilsættes for opnå en forbedret fordeling af additiver i plasten. Lejesmøremiddel Lejesmøremidler er ofte enten molybdændisulfid (kendt fra "Molycote"), grafit eller teflonpulver, og dette vil foreligge som faste partikler i plasten. Masterbatch Betegnelse for farvekoncentrat. (se også under blandinger) Stabilisatorer Gruppen af stabilisatorer er stor, den mest almindelige er UV stabilisator. Anvendes især til at beskytte plastmaterialer mod virkningerne af sollysets indhold af ultraviolette stråler, idet disse indeholder mere energi end en C C binding og derfor kan forårsage brud i polymerkæden, så der dannes et frit radikal. En indfarvning med ca. 2% kønrøg (carbon black) er i reglen effektiv, idet det giver en skyggeeffekt. Additiver, der hindrer oxidation (jf. antioxidanter), kan også anvendes. Stabilisatorer omfatter også de varmestabilisatorer, som specifikt beskytter PVC imod termisk nedbrydning under forarbejdningen. Denne gruppe stabilisatorer skal uskadeliggøre den H Cl (saltsyre), der frigøres ved termisk nedbrydning af PVC eller andre chlorholdige polymere. Som stabilisatorer anvendes, eller har været anvendt, organiske metalforbindelser, fortrinsvis barium cadmium, bly eller tin, eller metalfri epoxyforbindelser. De må som hovedregel kun anvendes i chlorholdige plast. Flere af typerne søges erstattet af alternative stoffer, på grund af mistanke om skadelig virkning på omgivelserne. Proceshjælpemidler Her tænker vi på slipmidler og smøremidler m.fl. De kan eventuelt fungere ved at nedsætte smeltens viskositet. Producenten af sådanne tilsætningsmidler opgiver i øvrigt ofte blot deres effekt på f.eks. en Side 15 af 75

16 Anvendelse af termoplast ekstruders leveringsmængde uden nogen oplysning om, hvordan eller hvorvidt midlet evt. forringer produktets styrkeegenskaber. Smøremidler Under denne kategori forsøger man at skelne imellem ydre og indre smøremidler. Ydre smøremidler. Det er i reglen stearater og/eller vokstyper, som har en dårlig opløselighed i plasten, og man forestiller sig, at de danner en smørefilmhinde, som nedsætter klæbningen mellem den smeltede plast og metallet (formen/værktøjet). Indre smøremidler. Disse skulle virke ved at nedsætte kohæsionskræfterne i materialets indre, og derved blandt andet reducere viskositeten. Til dette kan f.eks. kortkædede polyethylener anvendes. Man bør dog regne med, at de kommercielt tilbudte smøremidler (som ofte er blandinger) udviser begge effekter, blot i varierende grad. Silikone. Til produkter som skal svejses, påføres trykfarve eller limes, må man sikre sig at et anvendt smøremiddel ikke indeholder silikoner, da disse additiver kan lægge sig som et slipmiddel, der er i stand til at spolere enhver mulighed for binding til emnets overflade. B: Farvestoffer og pigmenter Betegnelsen pigmenter, anvendes om de farvestoffer, som er uopløselig i plast (samt i lak og maling), og de vil derfor også efter indblandingen foreligge som meget fine korn og så vidt muligt homogent fordelt i plasten. Uorganiske pigmenter For de pigmenter, som er af uorganisk art, er forholdene enklest. Det er ofte metaloxider eller sulfider, f.eks. titandioxid og zinksulfid, begge er hvide pigmenter, men mere sammensatte metalsalte finder man også i denne gruppe (f.eks. cromater). Bly og cadmiumforbindelser findes i denne gruppe, og selv om de kun giver et meget beskedent bidrag til omgivelsesmiljøets belastning, bør deres anvendelse søges begrænset. Side 16 af 75

17 Organiske farvestoffer Anvendelse af termoplast Denne gruppe indeholder såvel pigmenter som mere eller mindre opløselige farvestoffer. Gruppen rummer så bredt et spektrum, at generelt udsagn om fordele og mangler ikke kan gives. C: Blødgøringsmidler Blødgøringsmidler giver en forbedret slagstyrke. Kan være syntetiske gummityper såvel i flydende som i fast form, men også blødere plastprodukter anvendes. Additivet medfører normalt en vis forringelse af stivheden og en nedgang i temperaturformbestandigheden. D: Fyldstoffer og armeringsmaterialer Gruppen af fyld og armeringsmaterialer er stor. Denne gruppe kan omfatte vidt forskellige materialer, som for det meste har en positiv indvirkning på plastproduktet. Af fyld og armeringsmaterialer kan f.eks. nævnes: Kridt. Kan anvendes som fyldstof, og kan i visse tilfælde forbedre plastens egenskaber. Talkum. Kan anvendes som fyldstof, og til forbedring af plastens egenskaber. Glas, som glaskugler eller glasfiber. Anvendes som armeringsmateriale. Kulfibre. Anvendes som armeringsmateriale. Rustfri stålfibre. Anvendes som armeringsmateriale. Indholdet af fyld og armeringsmaterialer kan være helt op til 75 % (volumen). I mange tilfælde medfører indholdet at fyld og armeringsmaterialer at emnet bliver mere mat i udseendet. Fyldstoffer kan også have den enkle funktion at gøre emnerne billigere. Flere haveejere har nok oplevet, at billige hvide havemøbler efter nogle år er blevet "gråplettet". Her kan det være fyldstoffet i plasten, som har opsuget regnvådt støv. Phthalater Phthalater er estere af phthalsyre (1,2 benzendicarboxylsyre). Der fremstilles teknisk omkring 20 forskellige phthalater. De vigtigste dialkylphthalater er dimethylphthalat (DMP), diethylphthalat (DEP), dibutylphthalat (DBP), diisobutylphthalat (DIBP), butylbenzylphthalat (BBP), dioctylphthalat (DOP), diisononylphthalat (DINP) og di(2 ethylhexyl)phthalat (DEHP). DEHP er en isomer af DOP og navngives tit også som DOP i teknisk litteratur. Dialkylphthalater kan almindeligvis beskrives som farveløse, næsten lugtløse og olieagtige væsker, der har relativt høje kogepunkter og lav flygtighed. De er modstandsdygtige overfor varme og lyspåvirkninger, men er brændbare. Opløseligheden i vand varierer meget og mindskes med voksende kædelængde. Langkædede phthalater, såsom DEHP, er uopløselige i vand, mens DMP er moderat opløselige i vand. Alle phthalater er opløselige i de fleste organiske opløsningsmidler. Side 17 af 75

18 Anvendelse Anvendelse af termoplast Langt den vigtigste anvendelse af phthalater er som blødgører i plastprodukter. DEHP og andre langkædede PAE anvendes især som blødgører til polyvinylchlorid (PVC), hvori det kan forekomme i mængder på op til 50 %. Det er i 1999 blevet forbudt at anvende phthalater i legetøj til småbørn, fordi de kan lække fra plasten. Samme år er der indført en afgift på de fleste PVC produkter på 2 kr. pr. kg. For blød PVC er der desuden en afgift på 7 kr. pr. kg phthalat. Dibutylphthalat (DBP), og i mindre omfang DMP, DEP, og BBP, anvendes som blødgører og opløsningsmiddel til polyvinylacetat (PVA), som anvendes i lime, trykfarver og gulvmaterialer samt i cellulose derivater, der anvendes i lak til overfladebehandling og indpakning ( cellofan ). DBP er et godt opløsningsmiddel for gummi. Blødgørere er som regel ikke kemisk bundne i polymere, hvorfor der potentielt kan ske en eksponering af forbrugeren ved afsmitning ved kontakt. Bioplast, bionedbrydelig plast Bionedbrydelig plast er en fællesbetegnelse for plastmateriale, der i modsætning til almindelig plast bliver relativ hurtigt nedbrudt under de rette omstændigheder. I princippet er alt nedbrydeligt, bare man venter længe nok, bl.a. derfor er der udarbejdet standarder for, hvor hurtigt et materiale skal blive nedbrudt under komposterings betingelser, samt hvad der må blive tilbage af nedbrydningsrester, for at det må kaldes bionedbrydeligt. Bionedbrydelig plast kan være fremstillet ud fra planter eller bakterier. Den type kaldes også bioplast, og kan hævdes at være den mest miljørigtige, bl.a. fordi det er CO2 neutralt, uanset om det bliver komposteret eller afbrændt. Der findes desuden syntetisk fremstillede polyestre, som også er bionedbrydelige. Nedbrydningen starter først når materialet kommer i kontakt med vand og bakterier. Med det rette materialevalg kan hastigheden, hvormed nedbrydning sker, designes så det passer til den enkelte anvendelse. Det kan tage alt fra dage til måneder før materialet er nedbrudt. Der findes også plasttyper, der strakt opløses i vand og efterfølgende bliver nedbrudt af bakterier i vandet. Anvendelser for bionedbrydelig plast Bionedbrydelig plast kan i mange anvendelser erstatte konventionel plast, uden at gå på kompromis med andre egenskaber i øvrigt. Som nogle helt oplagte anvendelser kan f.eks. nævnes: Affaldsposer til grønt affald til kompostering Engangsemballage der ofte bliver smidt i naturen Urtepotter og strips til opbinding af planter Vatpinde som kan skylles ud i toilettet (almindelige vatpinde er et stort problem i rensningsanlæg, hvor de smutter igennem de mekaniske filtre) Side 18 af 75

19 Ekspanderbare plasttyper Anvendelse af termoplast Flere plasttyper kan fremstilles som ekspanderbart plast. Plastmaterialet er ved leveringen fyldt med en gas, og overtrukket med en vokslignende hinde. Produktet leveres som små kugler. Inden anvendelsen føres kuglerne gennem et dampfyldt rum. Dampen opløser vokshinden, og sætter en reaktion i gang i gassen. Herved udvider gassen i plasten sig, og materialet (kuglerne) svulmer op. Når kuglerne har nået en vis størrelse, forlader de dampen, og ekspansionsprocessen stopper. Derefter fyldes et form rum med kuglerne, og der tilføres atter damp. Ekspansionsprocessen går i gang igen, og kuglerne vil vokse igen og pakke sig tæt mod hinanden. Ved hjælp af vokshinden vil kuglerne klæbe til hinanden, og man får et massivt emne, svarende til formrummet. Alt afhængig af hvor meget man lader gassen i plasten ekspandere, vil man få et mere eller mindre kompakt materiale. Almindeligvis vejer disse to trins damp ekspanderede produkter fra 18 til 80 gram pr. liter, men både højere og lavere vægt forekommer. Termoplasttyperne der er tale om, kan f.eks. være: EPS Celleplast fremstillet af dampekspanderet PS. Fremstilles i blokke og udskæres til støddæmpende indpakning og isoleringsplader. Anvendes som ekspanderede kugler til isolering af huse og andet. Fremstilles også som formstøbte emner til f.eks. cykelhjælme, møbeldele, æblekasser, hobbyartikler m. m. EPE Celleplast fremstillet af dampekspanderet, elastomer modificeret PE. Fremstilles normalt i blokke og udskæres som profiler til støddæmpende indpakning. EPP Celleplast fremstillet af dampekspanderet PP. Anvendes til artikler som kræver større stivhed og styrke end EPS. F.eks. dele til autobørnestole, nakkestøtter og andre stødabsorberende dele til biler. Opskumningsmiddel Ud over den ovenfor nævnte ekspansionsmetode, er det muligt at iblande opskumningsmidler i flere plasttyper. Opskumningsmidlerne reagerer i plasten under ekstruderings- eller sprøjtestøbeprocessen, ved at der dannes små lukkede celler i plasten. Dette kan give helt nye egenskaber for visse plasttyper. F.eks. er det muligt at sømme i lister fremstillet af hård PVC. Anvendelse finder også sted i folier, som derved får en langt større stødabsorberende effekt. Desuden har en lille Opskummede profiler. Side 19 af 75

20 Anvendelse af termoplast tilsætning af opskumningsmidler tillige den effekt, at det mindsker/hindrer sugninger/svinddannelser i sprøjtestøbte emner og ekstruderede profiler. Forarbejdningsprocesser Forvandlingen af plastmaterialerne til færdige produkter kan ske ved anvendelse af vidt forskellige forarbejdningsteknologier. Fra enkle manuelt baserede metoder til fuldautomatisk produktion. Sprøjtestøbning og ekstrudering er de mest anvendte forarbejdningsmetoder. Mulige forarbejdningsprocesser i plastindustrien Proces Sprøjtestøbning: Ekstrudering: Folieblæsning: Termoformning: Blæsestøbning: Pressestøbning: Fremstilling af skumplast (celleplast): Rotationsstøbning: Kalandrering: Forarbejdning af glasfiberarmeret polyester: Produkteksempler Kasser, husholdningsartikler, kabinetter, emballage, tekniske artikler Profiler, rør, tagrender, kabelkapper, plader, slanger Folier, bæreposer Skilte, kabinetter, bakker, emballage Dunke, flasker, beholdere Skåle, toiletsæder, husholdningsartikler Isoleringsplader, emballage, møbler, tekniske artikler Tanke, beholdere Plader, folier, gulvbelægning Tanke, profiler, møllevinger, både Side 20 af 75

21 Anvendelse af termoplast Sprøjtestøbning Sprøjtestøbning er langt fra nogen ny proces. De første egentlige sprøjtestøbemaskiner blev taget i brug helt tilbage i 30 erne. Sprøjtestøbning er siden blevet en af de mest udbredte og avancerede processer i plastindustrien. Sprøjtestøbning kan anvendes til meget komplicerede emner og netop den store formgivningsfrihed har haft afgørende betydning for den eksplosive vækst i plastforbruget. Sprøjtestøbeprocessen kan skematisk beskrives således: Råplast i pulver og granulatform tilføres maskinen gennem en fødetragt. Plastmaterialet transporteres af snekken gennem maskinens cylinder og blødgøres ved varme fra omsluttende varmelegemer og friktionsvarme som følge af snekkens rotation. Efter endt plastificering indsprøjtes en nøje afmålt volumen plast ind i den lukkede og afkølede form. Indsprøjtningen sker under stort tryk. Plastmaterialet størkner, og emnet udskydes af formen. Der er normalt ikke behov for efterbearbejdning. Formværktøjet har afgørende betydning for hele processen. Bl.a. skal kølekanaler og indløb placeres rigtigt. Formen er et stykke højpræcisionsværktøj fremstillet i specialstål, og er derfor dyrt at anskaffe. Sprøjtestøbemaskinens størrelse angives normalt efter lukkekraft og ligger typisk fra 250 kn (25 t) til mere end kn (1.000 t). Støbeprocessen varer fra nogle få sekunder til flere minutter, afhængig af emnets størrelse og kompleksitet. Emnerne kan veje fra mindre end et gram og op til adskillige kilo. Sprøjtestøbemaskiner er i dag udstyret med en avanceret mikroprocessorstyring, der giver mulighed for et optimalt procesforløb. Side 21 af 75

22 Anvendelse af termoplast Ekstrudering Ekstrudering er en kontinuerlig produktionsproces til fremstilling af eksempelvis rør, tagrender, slanger, profiler og folier. En ekstruder transporterer og smelter plastmaterialet på samme måde som en sprøjtestøbemaskine. Den afgørende forskel er det afsluttende værktøj. I stedet for at sprøjtes ind i en lukket form, presses den blødgjorte plastmasse igennem en dyse og bliver til en endeløs slange, plade, tråd eller profil. Dysen bestemmer emnets form og emnetykkelse. Emnet køles umiddelbart efter dysen, enten ved luft eller ved at trækkes gennem et kar med vand. Det er muligt at fremstille alt fra helt enkle rør og stænger til meget komplicerede vinduesprofiler. Processen giver mulighed for fremstilling af meget store emner, f.eks. rør med en ydre diameter på op til 150 cm. Ekstruderingsprocessen er ofte fuldt automatiseret med løbende dimensionskontrol, og emnerne opskæres herefter i forud programmerede længder. Folieblæsning Folier til bl.a. emballage, byggeri og landbrug fremstilles ved folieblæsning. Grundprincippet er som ved ekstrudering, hvor den normale dyse er udskiftet med en ringdyse. Det smeltede plastmateriale presses af snekken gennem ringdysen, trækkes lodret op og formes ved indblæsning af luft til en stor boble. Luftstrømmen bevirker samtidig, at boblen afkøles, og plastmassen derved overgår til fast form. Oven over boblen, der fremstilles i et kontinuerligt forløb, placeres en fladlægnings og oprulningsmaskine til opsamling af den færdige folie. Det er muligt at sammenkoble flere ekstrudere til samme ringdyse, hvorved der kan fremstilles flerlagsfolier. Man kan i dag fremstille folier med helt op til 7 lag og derved kombinere de forskellige plastmaterialers egenskaber, f.eks. til fugt og aromatætte emballager. Side 22 af 75

23 Øvrige forarbejdningsteknologier Anvendelse af termoplast Termoformning En plastplade blødgøres ved opvarmning, hvorefter den formes ved hjælp af trykluft eller vakuum. Dyre stålforme er ikke nødvendige til denne metode, hvorfor den ofte anvendes til mindre serier. Til massefremstilling af emballager findes dog også meget komplicerede termoformværktøjer. Pressestøbning Plastråvarer som pulver eller tablet forvarmes og indlægges i den nedre del af en todelt presseform. Under højt tryk fordeler den blødgjorte plastmasse sig i formen. Efter endt hærdning kan det færdige emne udtages af formen. Til denne fremstillingsmetode anvendes især råvarer som phenolplast, melaminplast og ureaplast, og produkterne som fremstilles er bl.a. husholdningsskåle, toiletsæder og elektriske artikler. Fremstilling af skumplast Celleplast eller skumplast fremstilles bl.a. af ekspanderbart polystyren (EPS) eller polyurethan (PUR), både som hårdt og som blødt skum. Cellestrukturen dannes ved en særlig opskumningsproces, hvor et tilsat drivmiddel sørger for opskumningen. Processen giver mulighed for fremstilling af emner med meget forskellig vægtfylde og hårdhed. EPS skum anvendes til emballage og isolering, mens PUR skum anvendes til madrasser, isolering af køleskabe og rør samt, for de hårde typers vedkommende, til tekniske artikler. Blæsestøbning Blæsestøbning anvendes ved fremstilling af hule emner f.eks. flasker og beholdere. Metoden er nærmest en kombination af sprøjtestøbning og ekstrudering. En ekstruder fremstiller en kontinuerlig slange af blødgjort plastmasse, som automatisk afskæres i den ønskede længde. Slangen opblæses derefter i en todelt form, som samtidig afkøles. Side 23 af 75

24 Anvendelse af termoplast Kalandrering Man kan fremstille plastfolie ved at lede plastmasse gennem et kompliceret system af opvarmede valser. Ved at regulere valsernes temperatur og indbyrdes afstand, kan man bestemme foliens tykkelse. Denne metode kaldes kalandrering og anvendes bl.a. ved fremstilling af PVC folie til regntøj, gulvbelægning etc. Forarbejdning af glasfiberarmeret polyester og epoxy Glasfiberarmeret polyester anvendes til en lang række større produkter, hvor kravet er stor mekanisk styrke og bestandighed kombineret med lav vægt. Blandt mange kan nævnes: møllevinger, både, surfboards, bygningsdele, bildele, tanke og rør til den kemiske industri. Der findes flere forskellige forarbejdningsmetoder, hvor de mest udbredte er håndoplægning og sprøjteoplægning. Håndoplægning er den enkleste forarbejdningsmetode. En form eksempelvis træ, polyester eller beton fores med glasfibermåtter, der herefter manuelt påføres polyester tilsat hærder. Dette gentages, til den ønskede materialetykkelse er opnået. af Ved sprøjteoplægning anvendes en tilsvarende form som ved håndoplægning. Ved hjælp af en sprøjtepistol påføres polyester opblandet med korte glasfibre direkte i formværktøjet. For at kunne arbejde med hærdeplast, både som håndoplæg og sprøjtestøbning, skal foregå efter sikkerhedsmæssige forskrifter. findes sikkerhedskurser specifikt til enten polyester eller til epoxy. som Der Plast i vindmøller Halvdelen af alle nye vindmøller i verden kommer fra Danmark. Møllevinger og møllehus er lavet af glasfiberarmeret polyester, og takket være danske virksomheders forskning er møllerne blevet stadigt større og mere effektive. Vindmøllerne er så effektive, at de på tre måneder fremstiller lige så meget energi, som der går til at fremstille og vedligeholde dem i hele deres levetid. Side 24 af 75

25 Anvendelsesområder for plast Anvendelse af termoplast Uden plastfibre til fremstilling af tøj kunne verdens befolkning ikke klædes på. Hvis man skulle erstatte alle plastfibre med uld, ville det kræve så mange får, at hele Europa skulle udlægges til græsareal. Plast bruges overalt Færdigvarer eller komponenter af plast er med til at gøre hverdagen lettere. Plast er let at forarbejde, selv til meget komplicerede produkter, og der findes i dag ikke et hus, en bil eller en maskine, som ikke indeholder plast. Plast anvendes til emballage, som gør transporten nemmere og sikrer at fødevarerne kan holde sig. Plast bruges som byggemateriale på grund af dets store styrke og vejrbestandighed, til hospitalsartikler, hvor der kræves høj hygiejne, til elektroniske apparater, som muliggør kommunikation og dataudveksling, samt til en lang række andre nyttige produkter i det daglige arbejde, i husholdningen og i fritiden. Plast til forbrænding og genbrug. Affaldsmængden pr. dansker er hvert år kg svarende til 11 millioner tons for hele landet. Størstedelen er affald fra fabrikker og bygningsaffald. Af den samlede affaldsmængde udgør plast dog kun ca. 5 %. Som alternativ til genanvendelse kan energien i plastprodukter udnyttes via et forbrændingsanlæg, og det er den bedste fremgangsmåde for husholdningsaffald. 10,5 % blev genanvendt til nyt plast og en stor del blev genanvendt i forbrændingsanlæg. Resten blev deponeret på en losseplads. Side 25 af 75

26 Anvendelse af termoplast Næsten al husholdningsaffaldet forbrændes, inklusive plastaffaldet. Plastaffaldet er nyttigt, når det brændes. Plast er "lånt" olie eller naturgas, og øger temperaturen i forbrændingsovnene. En passende mængde plast giver en mere ren forbrænding af det øvrige affald. Et ton plastaffald har omtrent samme brændværdi som et ton fyringsolie, eller mere. De fleste plastmaterialer kan brændes uden andre miljømæssige gener end ved afbrænding af naturgas. Forbrænding af polyethylen, det mest almindelige plastmateriale, udvikler kun H 2 O (vand) og CO 2 (kuldioxid), stoffer som indgår naturligt i naturens kredsløb. Og så har PE en højere og renere brændværdi, end både fyringsolie og naturgas. Varmeværdi for forskellige materialer Stenkul kj/kg Polystyren kj/kg Brunkulsbriketter kj/kg Polyethylen kj/kg Læder kj/kg Polypropylen kj/kg Polyvinylklorid kj/kg Fyringsolie kj/kg Papir kj/kg Fedt kj/kg Træ kj/kg Naturgas kj/kg Husholdningsaffald kj/kg Når man forbrænder PVC, dannes der imidlertid saltsyre på grund af klorindholdet, hvilket bidrager til at øge mængden af røgrenseprodukter på forbrændingsanlæggene. Derfor er det en god ide at holde mest muligt af PVC affaldet borte fra de almindelige forbrændingsanlæg, og i stedet genvinde det eller bortskaffe det i specielle anlæg. Genbrugsmærkning af plast De forskellige typer af plast har forskellige mærkninger for at lette sorteringen af plasten. Når man køber et produkt, der er lavet af plast, skal der være et genbrugsmærke på plasten. Dette viser hvilken plasttype, der er brugt. For at kunne genbruge plast, er det nødvendigt at holde hver plasttype for sig selv. Det duer ikke at blande de forskellige plasttyper, når det skal genbruges. Mange firmaer genbruger selv det plast, der er i overskud fra produktionen. Her holdes hver type plast for sig og kværnes op til regenerat, der så kan tilsættes det nye granulat i processen. For at kunne bruge det spild, der er under produktionen skal sækkene være mærket tydeligt med plastens type, farven og det skal holdes i lukkede enheder, så der ikke kommer fremmedlegemer og vand ned, inden det bliver kværnet op igen. Side 26 af 75

27 Anvendelse af termoplast Dukadan Dukadantesten er en test, man kan lave for at finde ud af hvilke plasttyper man har. Man undersøger først om det plast man har, kan flyde eller ej. Altså om densiteten er over eller under 1. Hvis densiteten på plasten er under 1, vil det flyde ovenpå vandet. Når man har fundet ud af det, skal vi se, hvordan plasten brænder. Det gør vi ved at sætte ild til det, og se på flammen og på røgen. Det er en god idé at lugte til plasten nu, for det skal vi bruge senere. Hvis plasten brænder ikke sodende, har vi en ren flamme, hvor der ikke kommer røg eller sodpartikler fra. Hvis plasten derimod brænder sodende, er røgen synlig, og der kan dannes nogle bussemænd. Hvis plasten brænder kort tid under koksdannelse, ser det lidt ud som om plasten koger op og bliver sort, koksagtig og flammen går ud. Hvis flammen slukker, ja så er der ikke noget ild. Man skal dog være opmærksom på, at noget plast brænder med en meget usynlig flamme, så man skal lige være helt sikker. Det næste, vi tester plasten med, er det kemiske stof, der hedder tetraklorkulstof. Dette stof får nogle plasttyper til at klistre, eller de angriber blot overfladen lidt, så det får et mat skær. Når vi tester med dette stof, skal vi bruge en engangspipette og handsker. Det er vigtigt, når vi kommer til det næste kemiske stof, at vi ikke kommer til at teste samme sted, som med tetraklorkulstoffet, da det kan give et forkert resultat. Det næste kemiske stof er eddikeester, og det gør det samme som tetraklorkulstof, dog ved nogle andre plasttyper, og derved kan vi udskille typerne fra hinanden. Det er også her vigtigt at bruge handsker og engangspipetter, og man skal være sikker på at pipetterne ikke har været i det andet stof. Den næste test er Beilsteintesten, der består i at varme et stykke kobber op og få noget plast op på den, for så at brænde det af. Kommer der en klar gul flamme fra plasten, har vi et negativt resultat på prøven. Får vi derimod en fin grøn flamme, så har vi en positiv visning. Det betyder, at vi har en halogen i plastens molekyle Halogener er dem fra hovedgruppe 7 i vores periodiske system, altså Brom eller Iod. Fluor, Chlor, Til sidst skal vi vurdere hvordan ridser ser ud på de plasttyper, der flyder. Hvis man kan ridse i plasten med en negl, er det en plasttype, og kan vi ikke, er det en anden. Hvis vi har noget plast, der fra starten sank, skal vi lige have to ting mere testet for at kunne sige præcist, hvad vi har med at gøre. Den ene af de ting er at lugte til røglugten. Her kan det lugte frugtagtigt, af horn, skarpt stikkende eller bare af plast. Det er indikeringer for plasttypen alle delene. Den skarpt stikkende er virkelig ubehagelig, og man føler at man bliver renset i næsen. Man glemmer ikke lige den lugt igen. Lugten af horn er lidt som lugten af brændt hår, og den frugtagtige lugt er lidt sød i det, men man kan ikke rigtig sige hvilken frugt man lugter til. Så man skal ikke give sig til at identificere om det er appelsin eller banan. Den sidste test er brudtesten. Her ser vi, om plasten knækker helt over, om det danner et hvidt brud, men ikke går helt over, eller om det bare bøjer. Det er alle tre muligheder. Side 27 af 75

28 Anvendelse af termoplast Plast, der flyder Plast, der synker Side 28 af 75

29 Anvendelse af termoplast Plast-typernes egenskaber og anvendelse PE Anvendelse Polyethylen Polyethylen forekommer i forskellige varianter fra meget bøjelige til mere stive typer - betegnet som henholdsvis LDPE og HDPE (lav- og høj-densitet, densitet = massefylde). LDPE er sejere, men mindre stærk end HDPE og bruges bl.a. til folie, bæreposer og belægning på karton (f.eks. er mælkekartoner indvendig belagt med LDPE), baljer, flasker og kabelisolering, sække, beholdere, flasker og legetøj. PEMD anvendes til vandrør og gasrør. HDPE er meget mere formstabil end LDPE og bruges bl.a. til vand- og afløbsrør, flasker, beholdere, baljer, transportkasser, husholdningsartikler, spande, legetøj, profiler, plader og folier. En særlig type er LLDPE (Linear Low Density PE). Materialet er en modifikation af normal LD og er bl.a. i besiddelse af en betydelig større rivestyrke. LLDPE er derfor særdeles velegnet til poser, der skal slutte tæt om produktet, som f.eks. poser til dybfrostfjerkræ. Specielle egenskaber PELD er et sejt, blødt og fleksibelt materiale, mens PEHD er et noget hårdere materiale. Opbygning [C 2 H 4 ]n PE er et delkrystallinsk materiale, der fremstilles ved kædepolymerisation. Betegnelsen polyethylen dækker over en række materialer, der kan inddeles i tre hovedtyper efter massefylden. Densitet PELD (Lav Densitet) 0,91 0,93 g/cm 3 PEMD (Medium Densitet) 0,93 0,94 g/cm 3 PE kan polymeriseres til kæder, op til kulstofatomer lang. Her er de stærke nok til syntetisk is, udskiftelige led i kroppen og skudsikre veste. PEHD (Høj Densitet) 0,94 0,98 g/cm 3 De kaldes Ultra High Molecular Weight PolyEthylene eller UHMWPE. PELD og PEHD betegnes også som henholdsvis forgrenet og lineært polyethylen. Da PEHD har meget få sidegrene på kædemolekylerne, kan disse bedre "pakkes sammen", så der bliver gennemsnitlig flere molekyler pr. rumenhed, og man får derfor i sammenligning med PELD et materiale med højere krystallinitet og dermed højere densitet. Side 29 af 75

30 Anvendelse af termoplast Udseende I ufarvet tilstand er materialet helt eller delvis uigennemsigtigt. Materialets egen farve er mælkehvid. Kun i form af tynde folier er materialet gennemsigtigt. Overfladen er vokslignende. UV bestandighed Polyethylen bør kun anvendes udendørs, hvis det er tilsat carbon blank (kønrøg) eller UV stabilisatorer. Temp. bestandighed Polyethylens bestandighed over for varme er ringe, mens kuldebestandigheden er god. PEHD har bedre varmebestandighed end PELD og tåler at blive varmesteriliseret. Til gengæld har PEHD en ringere kuldebestandighed end PELD. Maksimal anvendelsestemperatur er for PEHD C. Overfladebehandling Overfladebehandling af polyethylen benyttes normalt ikke, og kan kun gennemføres hvis materialet er forbehandlet, dvs. overfladen er omdannet. I så tilfælde kan alkydemaljer eller 2 komponentlak ker anvendes. Limning Limning kræver ligeledes forberedelse af overflader, da overfladespændingen for PE er lav. Limning / klæbning på basis af epoxy eller syntetisk gummi kan anvendes. Svejsning Samling af polyethylen fortages bedst ved svejsning. Polyethylen har særdeles gode svejseegenskaber. Alle svejsemetoder, undtagen HF svejsning, kan anvendes. Stuksvejsning af PELD rør kan dog ikke anbefales. Side 30 af 75

31 Kemisk bestandighed Anvendelse af termoplast Den kemiske bestandighed er god, således opløses polyethylen ikke af almindelige opløsningsmidler, men PELD kan kvælde under indvirkning af benzin, terpentin og petroleum. Polyethylen, især PEHD, har tendens til spændingskorrosion. Brand og overophedning PE brænder uden røgudvikling med en gul flamme, og materialet smelter og drypper. Forbrændingsprodukterne lugter som stearin. Ved brand og ophedning af PE kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte acetaldehyde CH 3 CHO formaldehyd HCHO, også ved svejsning af PE folie acrolein, også ved svejsning af PE folie eddikesyre CH 3 COOH myresyre HCOOH Side 31 af 75

32 Anvendelse af termoplast PP Polypropylen Anvendelse Polypropylen anvendes til kar, kasser, husholdningsartikler, emballage, folier, plader, flasker, beholdere, hospitalsudstyr og fibre. Polypropylen bruges bl.a. til laboratorieudstyr, hospitals og husholdningsartikler, emballage og tovværk. Polypropylens store anvendelse skyldes bl.a. en kombination af styrke, sejhed og evne til at modstå temperaturer op til 120 grader. Materialet kan derfor tåle sterilisation ved kogning. Polypropylen er et sejt og fleksibelt materiale, der i mekanisk henseende har egenskaber, der minder meget om PEHD's. Specielle egenskaber Polypropylen er i besiddelse af den såkaldte hængselseffekt. En tynd strimmel af polypropylen kan tåle at blive sammenbøjet og åbnet mange gange. Opbygning [C 2 H 3 CH 3 ]n PP er et delkrystallinsk (højkrystallinsk) materiale, der fremstilles ved kædepolymerisation. Densitet Krystallinske varianter: Densiteten 0,946 g/cm 3 Amorfe varianter: Densiteten 0,855 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand er polypropylen helt eller delvist uigennemsigtig. Materialets egen farve er mælkehvid. Kun i form af tynde folier er materialet gennemsigtigt. UV bestandighed Polypropylen kan kun anvendes udendørs, hvis det er tilsat carbon black (kønrøg) eller UV stabilisatorer. Temp. bestandighed Varmebestandigheden er særdeles god, men kuldebestandigheden er ringe. Ved temperaturer under frysepunktet sker der en væsentlig reduktion af materialets sejhed. Maksimal anvendelsestemperatur er C. Overfladebehandling Overfladebehandling af polypropylen benyttes normalt ikke, og kan kun gennemføres, hvis materialet er forbehandlet, dvs. overfladen er omdannet. I så tilfælde kan alkydemaljer eller 2 komponentlakker anvendes. Limning Side 32 af 75

33 Anvendelse af termoplast Limning kræver forberedelse af overfladen, da overfladespændingen i PP er lav. Limning på basis af epoxyd eller syntetisk gummi kan anvendes. Svejsning Samling af polypropylen foretages bedst ved svejsning. Polypropylen har særdeles gode svejseegenskaber. Alle svejsemetoder, undtagen HF svejsning, kan anvendes. Kemisk bestandighed Kemikaliebestandigheden er gode overfor organiske opløsningsmidler og selv stærke syrer og baser. Kromsyre giver dog spændingskorrosion. Brand og overophedning PP brænder uden røgudvikling med en gul flamme, og skyder en bølge af smeltet materiale foran flammen. Drypper og lugter som olie eller voks. Ved brand og ophedning af PP kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte acetaldehyde CH 3 CHO formaldehyd HCHO acrolein eddikesyre CH 3 COOH acetone Side 33 af 75

34 PVC Polyvinylklorid Anvendelse Anvendelse af termoplast PVC fås både som hård PVC og som blød PVC. PVC er en termoplast. Hård PVC bruges bl.a. til kloakrør, vandrør, drænrør, fittings, vinduesrammer, tagrender, ovenlyspaneler, dørkarme, profiler, loftprofiler, gulv og vægbeklædning, presenninger, slanger og isolering af kabler. Blød PVC fås i mange kvaliteter tilsat blødgører i en mængde, der giver materialet den ønskede blødhed. Blød PVC bruges bl.a. til gulvbelægning, industrislanger, haveslanger, el ledninger samt til en lang række produkter til sundhedssektoren, bløde folier, ringbind, duge, regntøj, skriveunderlag, gummibåde og haveparasoller. Desuden anvendes PVC til hospitalsartikler: Katetre, urinposer, slanger, laboratorieudstyr og handsker. Specielle egenskaber PVC udgør ikke et enkelt materiale, men en materialegruppe, idet indholdet af blødgører kan være helt op til 50 %. Sædvanligvis betegnes de ikke blødgjorte, samt de lettere blødgjorte, som hård PVC. De mere gummiagtige typer, der indeholder % blødgører, betegnes som blød PVC. Hård PVC (ofte betegnet som PVC U) er et forholdsvis stærkt og stift materiale med en god dimensionsstabilitet. Opbygning [C 2 H 3 Cl]n PVC er et amorft materiale, der fremstilles ved kædepolymerisation. Densitet Densiteten er normalt 1,38 g/cm 3, men varierer meget afhængigt af tilsætningsstofferne. Udseende I ufarvet tilstand er materialet glasklart og farveløst. Blød PVC er et fleksibelt materiale, der ofte har en gummi eller læderagtig karakter. UV bestandighed I almindelighed betragtes hård PVC som vejrbestandigt og velegnet til udendørsbrug. Blød PVC til udendørsbrug skal være særligt stabiliseret og indeholde specielle blødgøringsmidler. Temp. bestandighed Side 34 af 75

35 Anvendelse af termoplast Hård PVC har ringe bestandighed over for kulde (bliver sprød). I specielle PVC typer er kuldebestandigheden forbedret væsentligt, men på bekostning af den kemiske bestandighed. Varmebestandigheden er ligeledes ringe. Blød PVC har ligeledes ringe bestandighed over for såvel varme som kulde. Fleksibiliteten ophører ved temperaturer omkring 10 C. For de fleste PVC typers vedkommende er evnen til at modstå slag stærkt reduceret i kulde. De mekaniske egenskaber er stærkt temperaturafhængige. Maksimal anvendelsestemperatur: C. Overfladebehandling Polyvinylklorid kan males med specielle vinyl og akryllakker, der indeholder et egnet opløsningsmiddel. Limning Polyvinylklorid lader sig let lime ved anvendelse af opløsningsmidler som f.eks. methylenchlorid og tetrahydrofuran, hvori der er opløst noget PVC. Svejsning Til tykvæggede emner af hård PVC anvendes varmluftsvejsning. Tynde plader eller folier af såvel hård som blødgjort PVC svejses ved varmetråds eller impulssvejsning. Til blødgjort PVC anvendes endvidere ofte HF og varmluftssvejsning. Kemisk bestandighed Materialet har stor bestandighed over for syre og baser. Derimod kvælder PVC under indvirkning af en række almindeligt anvendte opløsningsmidler som acetone og tetraklorkulstof. Generelt er blødgjort PVC mindre bestandigt over for opløsningsmidler end hård PVC, ligesom en række opløsningsmidler kan udvaske blødgøringsmidlerne. Brand og overophedning PVC brænder med en stærkt sodende gul flamme, der er grøn i kanten. Røgen har en stikkende lugt af saltsyre. Forbrændingen ophører, når prøvelegemet fjernes fra den åbne ild. Ved brand og ophedning af PVC kan dannes:vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte hydrogenchlorid / chlorbrinte som sammen med fugt dannes saltsyre methan ethan ethen toluen benzen Saltsyre kan forårsage rust på metal, samt på jernarmering som er indstøbt i beton. Side 35 af 75

36 Anvendelse af termoplast PS Polystyren Betegnes ofte som polystyrol". Dette er egentlig forkert, da endelsen "ol" er forbeholdt alkoholer. Anvendelse Polystyren er en termoplast, der leveres i flere typer. Grundtypen er glasklar og bruges bl.a. til emballage og engangsservice. Slagfast polystyren er tilsat gummi, der gør materialet sejt. Slagfast polystyren bruges bl.a. til radio og Tv kabinetter, bakker, støvsugere, vodkugler og kontormaskiner. Anvendes også til legetøj, emballage, engangsbægre og til køleskabe (det indvendige af døren og selve boksen i køleskabet). Polystyren kan også ekspanderes, dvs. opskummes. Ekspanderet polystyren (EPS), også kendt som "Flamingo", er meget let, har gode isolerings egenskaber og stødabsorberende evne. Det anvendes til bl.a. isoleringsplader, hulmursfyld og emballage. Specielle egenskaber Ved slag frembringer polystyren en metallisk klang. Polystyrenfolie er "knitrende". Som plast betragtet, må polystyren betegnes som et stift, men skørt materiale. Opbygning [C 2 H 3 C 6 H 5 ]n PS er et amorft materiale, der er fremstillet ved kædepolymerisation. Densitet Densitet 1,04 1,05 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand er polystyren glasklar og farveløs. UV bestandighed Polystyren bør ikke anvendes udendørs idet bestråling af ultraviolet lys nedbryder materialet. Temp. bestandighed Materialet udviser god bestandighed mod kulde, mens bestandigheden mod varme er beskeden. Maksimal anvendelsestemperatur: C. Overfladebehandling Polystyren kan males. Til formålet kan anvendes en wash primer efterfulgt af en dækmaling på basis af alkyder. Side 36 af 75

37 Anvendelse af termoplast Limning Limning af polystyren mod sig selv sker lettest ved hjælp af et opløsningsmiddel. Egnet til formålet er f.eks. toluen eller methylenchlorid. Polystyren kan limes til andre materialer, ved at anvende reaktionsklæbestoffer på basis af polyurethaner eller epoxyd. Svejsning Polystyren kan ultralyds, varmlufts, varmetråds og impulssvejses. Kemisk bestandighed Bestandigheden over for olier og fedtstoffer er god. Over for benzin, terpentin og petroleum, vil der være risiko for spændingskorrosion. Polystyren opløses af benzen, acetone og andre ketoner, men er bestandig over for sprit og alkaliske rengøringsmiddel. Brand og overophedning PS brænder med en gul, stærkt sodende flamme. Når flammen pustes ud, fås en karakteristisk lugt af styren. Ved brand og ophedning af PS kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte styren methan ethan ethen toluen ethylbenzen benzen Side 37 af 75

38 ABS Anvendelse af termoplast Akrylnitril-Butadien-Styren Anvendelse ABS anvendes inden for automobilsektoren til frontgitre, instrumentpaneler, navkapsler, håndtag og knapper. Endvidere finder ABS anvendelse til bådskrog, husholdningsmaskiner, Edb kabinetter, legetøj, LEGO klodser, tekniske artikler, telefoner, beskyttelseshjelme, rør og fittings samt metalbelagt plast. Plader af ABS er et af de mest anvendte materialer til termoformning. overflade. ABS er en termoplast, ret stærk og slagfast, med en pæn blank Specielle egenskaber Grundmaterialet er styren, som copolymeriseres (kædepolymerisation) med akrylnitril for at øge den kemiske resistens, og med butadien for at opnå en bedre slagstyrke. Derved opnås polystyrenarter med helt andre egenskaber. ABS er meget slagfast, forholdsvis sejt, stærkt og stift, men ikke særligt slidfast materiale. Tendensen til at indbygge indre spændinger er ringe for ABS. Opbygning [C 2 H 3 CN] [C 2 H 3 =C 2 H 3 ] [C 2 H 3 C 6 H 5 ]n Akrylnitril Butadien Styren ABS er en familie af amorfe termoplast. Grundmaterialet er styren, som copolymeriseres (kædepolymerisation) med akrylnitril, og med butadien. Ved at variere forholdet mellem de 3 monomerer, og ved at tilføje forskellige additiver, er muligt at kontrollere egenskabsprofilen hos ABS inde for meget vide rammer. Da forholdet mellem de tre stoffer kan varieres, eksisterer der mange ABS typer. ABS er en terpolymer. Når der indgår 3 monomerer i en copolymer, kan man angive dette ved at kalde den en terpolymer. Normalt indgår de enkelte monomerer i følgende forhold: Akrylnitril % Butadien 5 30 % Styren % Densitet Densitet ca. 1,04 1,07 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand er materialet hvidligt og uigennemsigtigt. ABS kan indfarves i alle farver. Side 38 af 75

39 UV bestandighed Anvendelse af termoplast Udendørsbestandigheden betegnes som ringe, men er generelt bedre end for de fleste andre termoplasttypers vedkommende. Vedvarende påvirkning af sollys vil normalt misfarve materialet og reducere slagstyrken meget kraftigt. Der findes dog specialtyper af ABS, hvor misfarvningen i UV lys er reduceret. Udendørs anvendelse kræver imidlertid anderledes effektiv beskyttelse, hvis slagstyrken skal bevares. Det kan opnås ved lakering, metallisering, laminering og coekstrudering. Bedste effekt fås dog ved indfarvning med kønrøg (carbon black) Temp. bestandighed ABS bevarer i betydeligt omfang sin slagstyrke i kulde. Desuden udviser ABS god bestandighed over for kulde, mens den over for varme kan variere fra beskeden til god, afhængig af den enkelte ABS type. Maksimal anvendelsestemperatur: C afhængigt af typen. Glasovergangstemperaturen, T g er C. Overfladebehandling ABS kan dekoreres ved trykning. Visse typer af ABS er særlig anvendelige i forbindelse med metallisering af overfladen. ABS kan males ned cellulose og akryllakker. Mere robuste overflader kan opnås med alkydlakker, polyurethanlakker eller lakker på epoxybasis. Limning Limning af ABS mod sig selv kan foregå med opløsningsmidler af metylenklorid og methylethylketon (MEK), eller f.eks. methylisobutylketon med nogle få procent ABS i opløsningsmidlet. ABS kan limes til andre materialer ved at anvende reaktionsklæbestoffer på basis af polyurethaner eller epoxyder. Svejsning ABS kan stuk, ultralyds, varmlufts, varmetråds og impulssvejses. Kemisk bestandighed ABS angribes af en række almindeligt anvendte opløsningsmidler som benzen og acetone. Desuden opløses ABS af metylenklorid og metylethylketon (MEK). Dette forhold kan benyttes ved klæbning/limning af ABS mod sig selv. ABS påvirkes ikke af benzin, terpentin og sprit. ABS tåler alkalisk rengøringsmiddel. Brand og overophedning ABS brander med en gul, stærkt sodende flamme. Når flammen pustes ud, fås en karakteristisk lugt af styren. Side 39 af 75

40 Ved brand og ophedning af ABS kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte hydrogencyanid styren methan ethan ethen toluen ethylbenzen benzen Anvendelse af termoplast Side 40 af 75

41 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. ASA Anvendelse Anvendelse af termoplast Akrylester-Styren-Akrylnitril beklædning. ASA anvendes hovedsagelig til produkter, hvor der kræves stor slagstyrke, og som skal anvendes udendørs. F.eks. havemøbler, telefon og målerskabe og campingvognes Opbygning Specielle egenskaber Det er elastomerkomponenten i form af akrylester, der giver materialet dets høje slagstyrke og transparens. ASA har desuden gode udendørs egenskaber og ringe gulningstendens. ASA er amorf og ligner ABS i opbygning og struktur Densitet Densitet ca. 1,04 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand glasklart. UV bestandighed ASA har ringe tendens til gulnen. Temp. bestandighed ASA har gode udendørs egenskaber. Overfladebehandling Limning Svejsning Kemisk bestandighed Brand og overophedning Side 41 af 75

42 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Anvendelse af termoplast SB Styren-Butadien Anvendelse Specielle egenskaber Ved polymerisation med styren og butadien i en blokcopolymer, fås slagfast polystyren, SB. Opbygning [C 2 H 3 C 6 H 5 ] [C 2 H 3 =C 2 H 3 ]n Styren Butadien SB er amorft men i ufarvet tilstand hvidlig og uigennemskueligt. Densitet Udseende I ufarvet tilstand hvidlig og uigennemskueligt. UV bestandighed Temp. bestandighed Termiske egenskaber for SB, kan sammenlignes med PS's tilsvarende egenskaber. Overfladebehandling Limning Svejsning Kemisk bestandighed Kemiske egenskaber for SB, kan sammenlignes med PS's tilsvarende egenskaber. Brand og overophedning Ved brand og ophedning af SB kan dannes: Se PS (Polystyren) Side 42 af 75

43 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. SAN Anvendelse af termoplast Styren-Akrylonitril Visse steder kaldes SAN for ANS. Anvendelse Glas, dunke, højtalerkabinetter, linser, vandkander og tandbørste håndtag, køkken og husholdningsudstyr, klokradio, TV skærme, vaskemaskinedele. Specielle egenskaber SAN plast kan i en række henseender sammenlignes med både ABS og PS. Det er hårdt og stift, men mindre sprødt end PS. SAN er stift, gennemsigtigt, hårdt, modstandsdygtig over for fedt, god modstand mod spændingskorrosion og krakelering, let at forarbejde, er resistente over for fødevarer pletter. Opbygning [C 2 H 3 C 6 H 5 ] [C 2 H 3 CN]n Styren Akrylonitril SAN er en copolymerisat af styren og akrylonitril. Det er et amorft materiale. Densitet Densitet 1,04 1,08 g/cm 3 Udseende SAN er transparent. UV bestandighed Temp. bestandighed Maksimal anvendelsestemperatur: C afhængigt af typen. Overfladebehandling Limning Svejsning Kemisk bestandighed Kemikaliebestandigheden er generelt bedre, end for PS. Brand og overophedning Ved brand og ophedning af SAN kan dannes: Se ABS Side 43 af 75

44 Anvendelse af termoplast PA Polyamid (Nylon) Anvendelse PA anvendes foruden som konstruktionsmateriale til rør og slanger, armaturer, husholdningsartikler, elartikler og i automobilsektoren til frontgitre. Specielle egenskaber Polyamid fås i flere typer kendt under handelsnavnet "Nylon". Polyamid bruges bl.a. til lejer, tandhjul, styreskiver, drivremme, knivskafter, skåle, overfladebelægning på stål samt tekstiler. PA er delkrystallinsk plast fremstillet ved trinvis polymerisation. Visse typer PA kan blive amorfe. PA har gode egenskaber som ilt barriere. Polyamider har gode styrkeegenskaber, stor sejhed og slidmodstandsdygtighed, der gør det til et egnet konstruktionsmateriale til mange anvendelser, specielt maskinudstyr. Konditionering: PA skal normalt optage fugt, for at opnå ønskede dimensioner og optimale egenskaber, inden anvendelse. Kan ske ved længere tids ophold i almindelig luft, eller ved tidsbestemte ophold i opvarmede vandbade. Polyamid er en termoplast og et stærkt og sejt materiale. Opbygning Polyamid, PA6 Polyamid, PA11 Polyamid, PA6.6 (66) Polyamid, PA6.10 (610) [NH C 5 H 10 CO]n [NH C 10 H 20 CO]n [NH C 6 H 12 NH CO C 4 H 8 CO]n [NH C 6 H 12 NH CO C 8 H 16 CO]n Der findes flere polyamidtyper eller nylontyper, som de ofte betegnes. Disse adskilles af udgangsmaterialerne og navngives ved antallet af kulstofatomer i monomeren. Polyamid 6 fremstilles ud fra caprolactan (seks kulstofatomer). Polyamid 66 fremstilles ud fra hexamethylendiamin (seks kulstofatomer) og adipinsyre (seks kulstofatomer). Polyamid 610 fremstilles ud fra 6 kulstofatomer og 10 kulstofatomer. Polyamid 11 fremstilles ud fra aminoundecansyre. Polyamid 12 fremstilles ud fra dodekansyre, ud fra 12 kulstofatomer. Side 44 af 75

45 Densitet Anvendelse af termoplast Densitet 1,02 1,13 g/cm 3 afhængig af typen. Udseende Upigmenteret PA er ofte mælkehvidt og uigennemsigtigt. UV bestandighed Til udendørs anvendelse skal PA indfarves med carbon black. Temp. bestandighed PA udviser god bestandighed mod såvel kulde som varme. Maksimal anvendelsestemperatur C afhængig af typen. Overfladebehandling PA kan males med cellulose og vinyllakker eller lakker på basis af alkydmodificeret carbamidformaldehydharpiks eller melaminformaldehydharpiks. Limning Til klæbning mod sig selv, kan der anvendes opløsningsmidler eller opløsninger på basis af phenol eller myresyre. Klæbning til andre materialer kan udføres ved klæbestoffer på basis af epoxyd eller chloropren eller nitrilgummi. Svejsning Kemisk bestandighed PA har god bestandighed med organiske opløsningsmidler, men begrænset bestandighed over for syrer og baser. Dog tåler PA svage basiske og neutrale rengøringsmidler. Brand og overophedning PA brænder moderat uden væsentlig røgudvikling. Materialet smelter og kan afgive dråber. Ved brand og ophedning af PA kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte ammoniak nitrøse gasser hydrogencyanid Side 45 af 75

46 Anvendelse af termoplast PET(P) og PBT(P) Termoplastisk polyester De fire bogstaver står henholdsvis for polyethylenterephthalat og polybuthylenterephthalat. Generelt om polyesterplast Polyester deles i 2 hovedgrupper. Den ene anvendes i hærdeplastforarbejdende virksomheder, og betegnes som umættet polyester UP, der leveres som flydende væske. Dette blandes og reagerer med en hærder. Anvendes ofte sammen med glasfiber, og benævnes da som GUP = glasfiberarmeret umættet polyester. Den anden hovedgruppe er termoplastisk polyester. Den betegnes som en mættet polyester, og optræder som en almindelig termoplast Anvendelse Polyethylenterephthalat bruges bl.a. til flasker til kulsyreholdige drikke, til stegeposer, til bakker til mikrobølgeovne og komponenter inden for den mekaniske finindustri. PET er en termoplast, en meget bestandig polyesterplast, der både fås amorf (transparent) og delkrystallinsk (ugennemsigtig). Materialet er velegnet til præcisionsdele eller dele, der er udsat for store belastninger. PETP anvendes især til tekstiler og f.eks. fiberfyld til dynejakker. Anvendes desuden til emballage, herunder de velkendte sodavandsflasker til Cola, Fanta, Sprite osv.. Anvendes også til bakker til ovnretter og stegefolier. PBTP anvendes som tekniske artikler til f.eks. el kontakter, pumper og elektriske husholdningsartikler. Specielle egenskaber Materialet må betegnes som et sejt, stærkt og stift materiale. Slagstyrken er høj, men materialet er noget kærvfølsomt. Termoplastisk polyester udviser betydelig tæthed over for vanddamp, kulsyre, luftarter og aromastoffer. Opbygning [C 2 H 4 O CO C 6 H 4 CO O]n PET(P) [C 4 H 8 O CO C 6 H 4 CO O]n PBT(P) PET og PBT er delkrystallinske materialer, der fremstilles ved trinvis polymerisation. Den krystallinske PET benævnes ofte C PET. Visse typer PET kan leveres med en amorf struktur, som besidder en høj gennemsigtighed. Benævnes ofte A PET (amorf PET). C PET er delkrystallinsk og uigennemsigtig. Side 46 af 75

47 Anvendelse af termoplast Desuden findes en glycolmodificeret variant som også er amorf, betegnes PETG Densitet Densitet ca. 1,37 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand er materialet normalt mælkehvidt, som kun i form af tynde folier er gennemsigtigt. PBT er altid uigennemsigtig og hvidt, hvorimod den amorfe PET er meget transparent. UV bestandighed Materialet kan anvendes til udendørs brug. Hvis den udendørs brug er af permanent karakter, bør de UVstabiliserede typer anvendes. Temp. bestandighed Der findes typer, der er særlig velegnede til opnåelse af en ekstrem høj varmebestandighed. Materialet er en af de termoplasttyper, der udviser bedst bestandighed over for såvel kulde som varme. Maksimal anvendelsestemperatur C for de amorfe typer. Maksimal anvendelsestemperatur op til over 200 C for de krystallinske typer. Overfladebehandling Materialet kan males. Det er i den forbindelse vigtigt, at de tilstedeværende opløsningsmidler i malingen ikke angriber PET. Malingstype må derfor vælges i samråd med leverandør. Limning Limning af termoplastisk polyester mod sig selv sker lettest ved hjælp af opløsningsmidler. Egnet til formålet er ethylendichlorid eller chlorbenzen. Ved limning mod andre materialer anvendes 2 komponentlime på epoxyd eller polyurethanbasis eller cyanoakrylat. Svejsning Sammenføjning af materialet kan foretages ved svejsning. Kemisk bestandighed Termoplastisk polyester er bestandig over for de fleste olier og fedtstoffer. Materialet opløses i en række almindeligt anvendte opløsningsmidler som chloroform og ethylendichlorid. Materialet viser begrænset holdbarhed over for stærke syrer og baser. Brand og overophedning Side 47 af 75

48 Anvendelse af termoplast Brænder med en sodende og dryppende flamme. Forbrændingsprodukterne har en sødlig og stikkende (acetaldehyde) lugt. Ved brand og ophedning af PET og PBT kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte acetaldehyde CH 3 CHO formaldehyd HCHO acrolein eddikesyre CH 3 COOH myresyre HCOOH Side 48 af 75

49 PMMA Anvendelse af termoplast Akrylplast Bemærk: Internationalt staves "Akryl" som "Acryl". Her er valgt "Akryl". Den kemiske betegnelse for akrylplast er Polymethylmethakrylat, der danner grundlag for den anførte forkortelse. Bliver undertiden benævnt som organisk glas eller Plexiglas. Sidstnævnte er et indregistreret handelsnavn. Anvendelse Akrylplast anvendes bl.a. til ovenlysvinduer, vinduer til fly og busser, bølgeplader, belysningsarmaturer, vejskilte, facadebeklædninger, reklameskilte, badekar, håndvaske, briller og brillestel og linser samt video storskærme, beskyttelsesskærme, urglas, lygteglas og busruder. Desuden anvendes akryl som bindemiddel i farver, lakker og lim. Akrylplast er en termoplast, hård, blank, glasklar og vejrbestandig. Specielle egenskaber Som plast betragtet, må akrylplast karakteriseres som et forholdsvis stærkt og stift materiale, der udviser en vis skørhed. Er hårdt, sprødt, blankt og glasklart. Materialet ridses forholdsvis let i overfladen. Til gengæld kan ridserne uden større besvær fjernes ved polering. Som de fleste øvrige plast besidder akrylplast en høj varmeudvidelseskoefficient. Dette bør man erindre sig ved kombination af materialet med metaller. Opbygning [C 2 H 2 CH 3 COOCH 3 ]n PMMA er amorft, og fremstillet ved kædepolymerisation. Densitet Densitet ca. 1,19 g/cm 3 Udseende Akrylplast har en flot overfladeglans. I ufarvet tilstand er materialet glasklart og farveløst. PMMA kan indfarves i alle regnbuens farver. UV bestandighed Akrylplast kan males, men det sker sjældent, fordi beskyttelse mod udendørs påvirkning er unødvendigt. Akrylplast har en fortrinlig udendørs bestandighed og overgås i så henseende ikke af de øvrige termoplast. Side 49 af 75

50 Temp. bestandighed Anvendelse af termoplast Akrylplast udviser god bestandighed overfor varme og kulde. Maksimal anvendelsestemperatur C. Overfladebehandling Akrylplast kan males, men det sker sjældent, fordi beskyttelse mod udendørs påvirkning er unødvendigt. Maling på basis af enten celluloseestere eller alkyder kan anvendes. Limning Akrylplast kan limes med sig selv, andre plast eller andre materialer ved hjælp af opløsningsmidler. Egnede opløsningsmidler er f.eks. methylenchlorid og chloroform. Svejsning Akrylplast kan ultralyds og varmluftssvejses. Ved varmluftssvejsning kan opnås en forbedret styrke i svejsningen, ved anvendelse af PVC tråd som tilsatsmateriale. Kemisk bestandighed Akrylplast er bestandigt over for olier og fedtstoffer. Akrylplast opløses i en lang række opløsningsmidler, herunder benzen og acetone. Materialet angribes svagt af sprit, men er upåvirket af benzin og terpentin. Akrylplast tåler baser. Derfor kan basiske rengøringsmidler anvendes. Brand og overophedning Brænder uden røgudvikling med en gul flamme, der har en blå kant. Ved brand og ophedning af PMMA kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte formaldehyd HCHO methylmethakrylat Side 50 af 75

51 PC Polycarbonat Anvendelse Anvendelse af termoplast Polycarbonat bruges bl.a. til flasker, kabinetter, styrthjelme, legetøj, lygteglas, skudsikre ruder, beskyttelsesskærme, sikkerhedshjelme, medicinske artikler og til andre tekniske formål. Endvidere anvendes PC i husholdningen til kaffemaskiner, barbermaskiner, hårtørrere og til CD fremstilling. Polycarbonat er en termoplast med særdeles god slagstyrke. Materialet kan fremstilles glasklart. Specielle egenskaber Betegnes ofte som brud eller skudsikkert glas. Polycarbonat er et forholdsvis sejt, stærkt og stift materiale og udviser stor dimensionsstabilitet. Den store sejhed bevirker, at det ved slagpåvirkning næsten er umuligt at fremkalde brud i materialet. Opbygning [O C 6 H 4 CCH 3 CH 3 C 6 H 4 O CO]n PC er et amorft materiale fremstillet ved trinvis polymerisation. Densitet Densitet ca. 1,20 g/cm 3 Udseende I ufarvet tilstand er materialet glasklart med en svag blå toning. UV bestandighed Polycarbonat kan anvendes til udendørs brug. For at modvirke gulnen bør der dog tilsættes UV stabilisatorer. Temp. bestandighed Polycarbonat udviser en særdeles god bestandighed over for såvel kulde som varme. Maksimal anvendelsestemperatur er ca C. Overfladebehandling Polycarbonat kan males. Det er i den forbindelse vigtigt, at de i malingen tilstedeværende opløsningsmidler ikke angriber polycarbonaten. Malingstype må derfor vælges i samråd med leverandøren. Limning Limning af PC sker lettest ved hjalp af et opløsningsmiddel, hvori der er opløst få procent af PC. Methylenchlorid eller ethylenchlorid kan anvendes. Svejsning Side 51 af 75

52 Anvendelse af termoplast Polycarbonat kan varmlufts, varmetråds og impulssvejses. Kemisk bestandighed Polycarbonat er bestandig over for de fleste olier og fedtstoffer og tillige benzin, terpentin og sprit. Derimod tåler PC ikke benzen tetraklorkulstof og acetone, ligesom PC er begrænset bestandig mod stærke syrer og baser. Brand og overophedning PC brænder med en let sodende, gullig flamme og lugter sødligt. Forbrændingen ophører, når prøvelegemet fjernes fra den åbne ild. Side 52 af 75

53 POM Anvendelse Anvendelse af termoplast Polyoxymethylen (Acetalplast) POM anvendes typisk til lejer, tandhjul, ventiler, pumper, pakninger samt til elektroniske dele i symaskiner, skrivemaskiner, etc. Specielle egenskaber POM har gode mekaniske egenskaber. Det er stærkt, sejt, hårdt og stift og med gode fjederegenskaber. Det har en høj slidstyrke og lav friktion. POM har en ringe vandabsorbtion, hvilket gør emner dimensionsstabile, selv i fugtige omgivelser. Opbygning [CH 2 O]n Homopolymer POM [C =>2 H =>4 O]n Copolymer POM POM er et delkrystallinsk materiale, der er fremstillet ved trinvis polymerisation. De to hovedtyper, homopolymer POM og copolymer POM, ligner hinanden hvad materialetypiske egenskaber angår. Forskellen ligger i kemikalieresistens og mekaniske egenskaber. Densitet Densitet ca. 1,41 g/cm 3 Udseende Mat og mælket UV bestandighed Til udendørs brug skal POM stabiliseres enten med carbon black eller en UV absorber. Temp. bestandighed En copolymer POM besidder oftest større varmestabilitet end homopolymer POM. POM kan anvendes ved temperaturer op til 120 C, og det bevarer sin slagstyrke til under 0 C. Overfladebehandling Limning Svejsning Kemisk bestandighed Overfor organiske opløsningsmidler er POM meget modstandsdygtig, men det tåler ikke syrer og baser. Brand og overophedning Side 53 af 75

54 Anvendelse af termoplast POM brænder med en klar, næsten usynlig flamme, og ved forbrændingen frigøres formaldehyd, der har en meget skarp lugt. Ved brand og ophedning af POM kan dannes: vand carbondioxid, kuldioxid carbonmonooxid, kulilte myresyre HCOOH formaldehyd HCHO Side 54 af 75

55 PTFE Fluorholdigt plast Anvendelse af termoplast Fluorplast er måske bedst kendt under handelsnavnet Teflon. Generelt om fluorplast I fluorplast er brintatomerne (H) i ethylen eller propylenmolekylet helt eller delvist erstattet med fluor og eller chloratomer. På denne måde opstår der helt nye egenskaber i de oprindelige plasttyper. Kemikaliebestandigheden, opløs-ningsmiddelbestandigheden og UVbestandigheden øges som regel betydeligt. Jo flere brintatomer der erstattes med fluor eller chloratomer, jo højere smeltepunkt får materialet. Ved fuldstændig erstatning, som det er tilfældet i PTFE, er materialet faktisk ikke længere smeltbart. Af øvrige fluorplasttyper kan nævnes: ETFE, FEP, PFA, PCTFE, PVF, PVDF, ECTFE. Anvendelse Fluorplast bruges bl.a. til belægninger på pander og gryder samt til komponenter og overfladebelægninger i den kemiske industri. Fluorplast er en termoplast kendetegnet ved en meget lav friktionskoefficient, modstandsdygtighed mod kemikalier samt evnen til at modstå temperaturer op til 250 grader. Det mest anvendte fluorholdige plast er polytetrafluorethylen PTFE. PTFE anvendes hvor temperaturstabilitet, kemikalieresistens eller lav friktion er nødvendig. Det anvendes til belægninger, løse rørfolier og pakninger. Specielle egenskaber Prisen for PTFE og alle andre fluorholdige plasttyper er høj. De mekaniske egenskaber svarer til egenskaberne i PEMD ved stuetemperatur. Trækstyrke og slidbestandighed er ringe, men slagstyrken god. Slidbestandigheden kan dog forbedres betydeligt, helt op til 500 gange, ved tilsætning af fyldstoffer. PTFE kryber ret meget ved stuetemperatur. Viskositeten (smeltepunktet er ca. 330 C) af smelten er så høj, at det er vanskelig forarbejdelig. Materialets øvre temperaturgrænse er ca. 260 C, men i visse tilfælde har det været anvendt i længere tid ved 500 C, og ved over 700 C med tilfredsstillende resultat. Opbygning [C 2 F 4 ]n PTFE er delkrystallinsk og fremstillet ved kædepolymerisation. Densitet: Side 55 af 75

56 2,15 gr./cm³ Anvendelse af termoplast Udseende Mælket, hvidligt hårdt. UV bestandighed Temp. bestandighed PTFE er varmestabil, idet langtidsbrugstemperaturer på 260 C kan tolereres. Overfladebehandling Limning Svejsning Kemisk bestandighed PTFE angribes ved stuetemperatur ikke af organiske eller uorganiske stoffer, syrer eller baser udover alkalimetaller. Ved over 150 C angribes det af fluor og visse fluorforbindelser. Brand og overophedning Ved brand og ophedning over 300 C af PTFE kan dannes giftige gasser. Undlad at få fluorplast på f.eks. cigaretter, og fjern evt. fluortape fra f.eks. rør før disse svejses. Side 56 af 75

57 Plasttyper med forkortelse Her er et lille bud på hvad der findes af registrerede plasttyper på markedet år Desuden er der sikkert 1000 vis af tilpassede varianter. Anvendelse af termoplast CM CMC CN CO Chlorinated Polyethylene Rubber Carboxymethyl Cellulose Cellulose Nitrate Epichlorohydrin Rubber (Homopolymer) ABS ACM ACS Poly(Acrylonitrile Butadiene Styrene) Poly(Acrylic Acid Ester Rubber) Acrylonitrile Chlorinated Polyethylene Styrene Terpolymer COF CP CPE CPVC Coefficient of Friction Cellulose Propionate Chlorinated Polyethylene Chlorinated Polyvinyl Chloride AES Poly(Acrylonitrile Ethylene Styrene) or Poly(Acrylonitrile Ethylene Propylene Styrene) CR CS Polychloroprene Rubber Casein AMMA Poly(Acrylonitrile Methyl Methacrylate) CSM Chlorosulfonated Polyethylene Rubber AN Acrylonitrile CTE Coefficient of Thermal Expansion APET Amorphous Polyethylene Terephthlate CTFE Chlorortrifluoroethylene ARP Poly (Arylterephthalate) Copolyester CTI Comparative Tracking Index ASA Poly (Acrylic Styrene Acrylonitrile) DAM Dry As Molded (often applied to nylon) BDMA Benzyl Dimethyl Amine (Epoxy Cure Accelerator) DAP DDS Diallyl Phthalate Diaminodiphenyl Sulfone (Epoxy Cure Agent) BGE Butyl Glycidyl Ether DGEBA Diglycidyl Ether of Bisphenol A BIIR Bromobutyl Rubber DIN Deutches Institut für Normung BMC Bulk Molding Compound DTUL Deflection Temperature Under Load BMI Bismaleimide EAA Ethylene/Acrylic Acid Copolymer BOPP Biaxially Oriented Polypropylene (Film) EBAC Poly(Ethylene Butyl Acrylate) BR Polybutadiene Rubber EC Ethyl Cellulose CA Cellulose Acetate ECN Epoxy Cresol Novolac CAB CAP Cellulose Acetate Butyrate Cellulose Acetate Propionate ECO Epichlorohydrin Rubber (Ethylene Oxide Copolymer) CF Cresol Formaldehyde ECTFE Poly(Ethylene Chlorotrifluoroethylene) CGE Cresol Glycidyl Ether EEA Poly(Ethylene Ethyl Acrylate) CHDM Cyclohexanedimethanol EEW Epoxy Equivalent Weight (Also called WPE) CIIR Chlorobutyl Rubber EMAAA Ethylene Acid Terpolymer Side 57 af 75

58 EMAC EMCM Poly(Ethylene Methyl Acrylate) Ethylene Methyl Acrylate Cyclohexene Methyl Acrylate Anvendelse af termoplast HNBR IIR Hydrogenated Nitrile Rubber (Acrylonitrile Butadiene Rubber) Butyl Rubber EP Epoxy; Epoxide IM Injection Molded EPDM Ethylene Propylene Terpolymer Rubber IMR Internal Mold Release EPM Ethylene Propylene Copolymer ISO International Standards Organization EPN Epoxy Phenol Novolac LCP Liquid Crystal Polymer EPS Expanded Polystyrene LDPE Low Density Polyethylene ESCR Environmental Stress Cracking Resistance LLDPE Linear Low Density Polyethylene ETFE Poly(Ethylene Tetrafluoroethylene) LMDPE Linear Medium Density Polyethylene ETPU Engineering Thermoplastic Polyurethane MDPE Medium Density Polyethylene EVA EVAC EVAL EVOH FEP FF FMQ FPM FPVC FR FVMQ FZ GFR GP GPO GPPS HDPE HFP HIPS Ethylene Vinyl Acetate Copolymer MEKP Ethylene Vinyl Acetate Copolymer MF Poly(Ethylene Vinyl Alcohol) MFI Poly(Ethylene Vinyl Alcohol) NBR Fluorinated Ethylene Propylene NHFR Furan Formaldehyde NHT Fluorosilicone Rubber OPP Fluorocarbon Rubber OPS Flexible Polyvinyl Chloride PA Flame Retardant PA Fluorosilicone Rubber PAEK Fluorinated Polyphosphazene Rubber PAEK Glass Fiber Reinforced PAI General Purpose PAMS Propylene Oxide Rubber PAN General Purpose Polystyrene PARA High Density Polyethylene PAS Hexafluoropropylene PASA High Impact Polystyrene Methyl Ethyl Ketone Peroxide (Thermoset Curing Agent) Melamine Formaldehyde Melt Flow Index Nitrile Rubber (Acrylonitrile Butadiene Rubber) Non Halogen Flame Retardant High Temperature Nylon Oriented Polypropylene (Film) Oriented Polystyrene (Film) Polyacrylate Polyamide (Nylon) Polyarylether Polyaryletherketone Polyamide Imide Poly(Alpha Methylstyrene) Polyacrylonitrile Polyarylamide (polyaramide) Polyarylsulfone Polyamide, Semi Aromatic (Nylon) Side 58 af 75

59 PASU Polyarylsulfone Anvendelse af termoplast PEX Cross linked Polyethylene PB Polybutadiene PF Phenol Formaldehyde (Phenolic) PB Polybutene 1 PFA Perfluoroalkoxy PBI Polybenzimidazole PFPE Polyperfluoropolyether PBT Polybutylene Terephthalate PI Polyimide PC Polycarbonate PIB Polyisobutylene PCP Post Consumer Plastic PIR Polyisocyanurate Foam PCR Post Consumer Resin PISU Polyimidesulfone PCT PCTFE PCTG PCU PDAP PDSM PE PEBA PEEK PEG PEI PEK PEKEKK PEKK PEN PEO PEOX PES PESU PET PETG Polycyclohexylenedimethylene Terephthalate Polychlorortrifluoroethylene Glycol Modified PCT Polycarbonate Urethane Poly(Diallyl Phthalate) polydimethylsiloxane (Silicone) Polyethylene Polyether Block Amide Polyetheretherketone Polyethylene Glycol Polyetherimide Polyetherketone Polyetherketoneetherketoneketone Polyetherketoneketone Polyethylene Naphthalate Poly(Ethylene Oxide) Poly(Ethylene Oxide) Polyethersulfone Polyethersulfone Polyethylene Terephthalate PET Modified with CHDM PMMA PMP PNR PO POB POM PP PPA PPE PPF PPG PPO PPOX PPS PPSU PRF PS PSU PTFE PTMG PTT Polymethylmethacrylate Polymethylpentene Polynorborane Rubber Polyolefin Poly(p Oxybenzoate) Polyoxymethylene (Acetal) Polypropylene Polyphthalamide Polyphenylene Ether Phenol Furfural Polypropylene Glycol Polyphenylene Oxide Polypropylene Oxide Polyphenylene Sulfide Polyphenylsulfone Plastics Recovery Facility Polystyrene Polysulfone Polytetrafluoroethylene Polytetramethylene Glycol Polytrimethylene Terephthalate Side 59 af 75

60 PU Polyurethene Anvendelse af termoplast SPS Syndiotactic Polystyrene PUR Polyurethene SPU Segmented Polyurethane PVAC Poly(Vinyl Acetate) TAIC Triallyl Isocyanurate PVAL PVB PVC Poly(Vinyl Alcohol) Poly(Vinyl Butyral) Polyvinyl Chloride TEEE TEEE Ether Ester Block Copolymer (Thermoplastic Elastomer) Thermoplastic Elastomer Ether Ester Block Copolymer PVCA Poly(Vinyl Chloride Acetate) TEO Olefinic Thermoplastic Elastomer PVDC Polyvinylidene Chloride TES Thermoplastic Styrenic Elastomer PVDF Polyvinylidene Fluoride TFE Polytetrafluoroethylene PVFM Poly(Vinyl Formal) TP Thermoplastic PVK Polvinylcarbazole TPE Thermoplastic Elastomer PVOH Polyvinyl Alcohol TPI Thermoplastic Polyimide PVP PZ Polyvinylpyrrolidone Polyphosphazene Rubber TPO Thermoplastic Polyolefin (often applied to elastomers) RPVC RTPU RTV Rigid Polyvinyl Chloride Rigid Thermoplastic Polyurethane Room Temperature Vulcanizing (Silicone) TPU TPUR Thermoplastic Polyurethene (often applied to elastomers) Thermoplastic Polyurethene (often applied to elastomers) SAN Poly(Styrene Acrylonitrile) TPV Thermoplastic Vulcanizate SB Styrene Butadiene UF Urea Formaldehyde SBC SBS SEBS Styrene Butadiene Copolymer Poly(Styrene Butadiene Styrene) Poly(Styrene Ethylene Butadiene Styrene) Elastomer UHMW UHMWPE ULDPE Ultra High Molecular Weight (often applied to polyethylene) Ultra High Molecular Weight PolyEthylene Ultra Low Density Polyethylene SI Silicone UP Unsaturated Polyester (Thermoset) SI units) SIS SMA SMMA SMS System International (a subset of metric Poly(Styrene Isoprene Styrene) Elastomer Poly(Styrene Maleic Anhydride) Styrene Methyl Methacrylate Copolymer Styrene a Methylstyrene VCE VCEMA VCMA VCVAC VCVDC Poly(Vinyl Chloride Ethylene) Poly(Vinyl Chloride Ethylene Methyl Acrylate) Poly(Vinyl Chloride Methyl Acrylate) Poly(Vinyl Chloride Vinyl Acrylate) Poly(Vinyl Chloride Vinylidene Chloride) Side 60 af 75

61 VHMW XLPE Anvendelse af termoplast Very High Molecular Weight (often applied to polyethylene) Cross linked Polyethylene Side 61 af 75

62 Anvendelse af termoplastmaterialer Mini-ordbog & Det lille plastleksikon ABS plast: Termoplast. Er meget slagfast, stiv, har fin overflade, men ringe vejrbestandighed. Fås med forskellige egenskabskombinationer. Bruges bl.a. til edb kabinetter, husholdningsmaskiner, LEGO klodser og metalbelagt plast. ABS er en forkortelse af Akrylnitril Butadien Styren terpolymer. Det er en plast i to faser bestående af 1) en co polymer af akrylnitril og styren og 2) polybutadien med indhold af styren og akrylnitril. Accelerator: Tilsætningsstof til hærdeplast, der i små mængder kan fremskynde hærdningen. Akrylplast, PMMA: Termoplast. Et velkendt handelsnavn er Plexiglas. Er hård, stiv, sprød, blank, glasklar, meget vejrbestandig og stabil i UV lys. Bruges bl.a. til skilte, montrer, brusekabiner, brilleglas, og videostorskærme. Er en polymer af methylmethakrylat. Kan både sprøjtestøbes, termoformes og støbes i form ud fra monomeren. Amorf: Betegnelse for materiale uden krystallinsk opbygning. Amorfe materialer har ikke noget fast smeltepunkt, men bliver gradvist blødere og mere flydende ved stigende temperatur. De er glasklare. Eksempler er mange termoplaster, hærdeplaster og glas. Armering: Betegnelse for forstærkning af plast med f.eks. glas eller kulfibre. Fibrene kan indbygges som tråde, filt eller net. Den færdige plast betegnes som en komposit. Atom: Den mindste enhed i grundstofferne, der har stoffernes egenskaber. Grundstoffer, hvoraf der findes godt 100, er stoffer, der ikke kan spaltes til andre stoffer. Eksempler herpå er brint (hydrogen), ilt (oxygen) og kulstof (carbon). Atomer fra forskellige grundstoffer kan forenes til molekyler, der danner de næsten uendeligt mange kemiske stoffer. Bakelit: Handelsnavn for en af de allerførste ikke naturskabte plasttyper (fra 1909) opkaldt efter opfinderen Leo H. Baekeland. Er en phenolplast, se denne. Baser: Kemiske forbindelser der kan forene sig med brint ioner. Bioplast: Bruges tit som fællesbetegnelse for plast, der enten er fremstillet af biomasse og/eller er nedbrydelig i naturen Blødgører: Tilsætningsstof til polymerer, der bruges for at ændre materialet fra at være hårdt og stift til at blive blødt og bøjeligt. Der anvendes mange blødgører med meget forskellig kemisk opbygning. Celluloid: Handelsnavn for den første plasttype (fra 1870). Fremstilles af cellulose ved behandling med salpetersyre. Glasklart, sejt, meget brandbart. Blev tidligere bredt anvendt til bl.a. bordtennisbolde, knapper og fotografiske film, men bruges næsten ikke i dag. Celleplast: En rigtigere betegnelse for porøs plast end skumplast. Celleplast kan fremstilles af de fleste plasttyper og både som hård og blød. Er meget let i forhold til styrken og er varmeisolerende. Almindeligt er blødt og hårdt skum af polyurethan, og hårdt skum af polystyren, se EPS. Copolymer: En copolymer er opbygget/sammensat af 2 eller flere monomere plasttyper. F.eks. ABS som er opbygget af Akrylnitril, Butadien og Styren. En polymer af én monomer kaldes en homopolymer. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

63 Anvendelse af termoplastmaterialer DEHP: Blødgører til PVC. En forkortelse af Diethylhexylphthalat. Tilhører stofgruppen phthalsyre estere, der også betegnes phthalater. Bruges som blødgører i PVC til bl.a. elkabler, presenninger, gulvbelægninger, slanger, blodposer, urinposer og medicinsk udstyr. Er ikke tilladt til brug i levnedsmiddelemballage i Danmark. Dioxiner: Betegnelse for en stor gruppe stoffer, der er opbygget af to kulstofringe forbundet med to iltatomer og med chloratomer bundet til nogle af kulstofatomerne. Ekstrudering: Fremstillingsmetode for produkter af termoplast. Plastråvaren fyldes i en lukket cylinder og opvarmes. Cylinderen er forsynet med en snegl, der fører den smeltede plast frem og presser den igennem en åbning forsynet med et formningsværktøj, ligesom når man fremstiller vanillekranse på en køkkenmaskine. Den formede plast køles ved at trækkes igennem en kalibrering, der køles med vand, og rulles op på spoler, hvis det er en blød plast, eller afskæres i passende længder, hvis det er en hård plast. Bruges bl.a. til fremstilling af folier, plader, stænger, rør, slanger, profiler, elkabler. Elastomerer: Kaldes også gummimaterialer. Bred betegnelse for polymere materialer, der med lille kraft kan strækkes langt ud over egen længde og vende tilbage til normal størrelse igen. Eksempler er butadiengummi, se polybutadien, og isoprengummi, se polyisopren. Epoxyplast: Hærdeplast. Epoxy kan fremstilles i mange forskellige typer og anvendes med mange forskellige hærdere, hvorved der kan fremstilles materialer med meget specifikt tilpassede kombinationer af egenskaber. Generelt er epoxyplast mekanisk stærk, holdbart overfor både vejrlig, kemikalier og varme, og har evne til at klæbe til en bred vifte af andre materialer. Bruges bl.a. til lime, gulvbelægninger og med glasfiberarmering til f.eks. møllevinger og fly. Co polymer af epoxyforbindelse og en hærder, der typisk er syre anhydrid, polyamid eller polyamin. EPS: Celleplast, termoplast. En forkortelse af Ekspanderet Polystyren. Et kendt handelsnavn er Flamingo. Meget let, med god varmeisolering og stødabsorberende. Anvendes til emballage og isolering. Farvestof: Bruges ikke i plast. De tilsætningsstoffer, der giver plast farve, kaldes pigmenter, se under dette. Fri radikal: Atomgruppe med frie bindinger (valenser) som søger at hægte sig til andre frie atomer, og derved måske danner et helt andet stof. Fri valens: Fri binding, hvorpå der kan hægte sig et atom, f.eks. et brintatom. Se også valens. Fugtoptag: Polymere, der kan optage vand, indeholder som hovedregel O og/ eller N. Fyldstof: Betegnelse for tilsætningsstoffer, der blandes i polymerer for at tilføre det færdige materiale attraktive egenskaber eller for at spare på dyre polymerer. Eksempler er kridt og talkum. Gummimaterialer: Se Elastomerer Halogen: Halogen = saltdanner. Gruppen omfattende fluor, klor, brom og jod som ved direkte forening med metaller danner salte. Halogener kan ikke brænde, og virker derfor brandhæmmende. Klor Cl atomet er stort og tungt i forhold til et H atom, hvorfor ca. 57 % af PVC s vægt udgøres af Cl HDPE: Termoplast. En forkortelse af High Density Polyethylen. Polyethylen fremstilles i en række forskellige typer. HDPE er stærkere og stivere end andre polyethylener, men ikke så sej. Tynde folier er ugennemsigtige og "knitrer" lidt ved bevægelse. Bruges bl.a. til folier, spande, dunke, kasser, flasker og rør. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

64 Anvendelse af termoplastmaterialer Hjælpestof: Se Tilsætningsstoffer. Homo polymer: Plasttyper, hvis polymerkæde er opbygget af den samme type monomer. F.eks. PE og PVC. Hærdeplast: Plast, som polymeriseres i den ønskede form, idet 2 eller flere komponenter blandes som væsker eller pulvere og eventuelt opvarmes. Kan ikke smeltes og tildannes i ny form (ligesom et æg, der er hærdet ved kogning), men kan tilskæres, slibes m.v. Eksempler på hærdeplast er umættet polyester og polyurethan. Hærdeplaster er typisk meget bestandige både mod slid, slag og kemikalier. Den anden hovedtype plast kaldes termoplast. Katalysator: Betegnelse for et kemisk stof, som igangsætter eller fremskynder en kemisk reaktion, uden selv at deltage i den. Der bruges katalysatorer til at styre polymerisationsprocessen, og de har stor betydning for strukturen i den færdige polymer. Kohæsionskræfter: Den indre tiltrækningskraft som er mellem et stofs mindste dele. Tiltrækningskraften gør, at faste stoffer hænger sammen. Disse kohæsionskræfter findes ikke i luftarter. Kompositter: Betegnelse for produkter, der er opbygget af flere materialer. Glasfiberarmeret polyester betegnes som en komposit af polyester og glasfiber. Konditionering: PA (nylon) skal normalt optage fugt, for at opnå ønskede dimensioner og optimale egenskaber, inden anvendelse. Kan ske ved længere tids ophold i almindelig luft, eller ved tidsbestemte ophold i opvarmede vandbade. Krybning: Krybning er et vigtigt om end ofte uønsket begreb for plastemner, da plast under belastning og specielt ved forhøjet temperatur kryber. Krybning er en deformation, en forlængelse, af materialet. Det er en tidsafhængig forlængelse, dvs. at krybningen først ses efter en vis tids påvirkning af belastningen. Krybningen er stærk temperaturafhængig, og foregår hurtigere ved forøget temperatur. Krystallinsk: Betegnelse for materiale med atomerne eller molekylerne ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed. Polymerer betegnes som krystallinske, når molekylkæderne eller dele deraf er ordnet i tredimensionale gitre. Antallet og udbredelsen af krystallinske områder i en polymer har indflydelse på polymerens egenskaber. Eksempler på krystallinske materialer er køkkensalt, is og diamanter. Kulbrinte: Kemisk forbindelse, der kun indeholder kulstof (carbon) og brint (hydrogen) i molekylet. Der findes kulbrinter med fra 1 til uendeligt mange kulstofatomer i hvert molekyle. Jo færre kulstofatomer, jo mere letflygtigt er stoffet. Naturgas er hovedsageligt methan med kun 1 kulstofatom. Flaskegas er propan eller butan med 3 hhv. 4 kulstofatomer. Benzin er en blanding med 5 8 kulstofatomer. Råolie er en blanding af flere hundrede kulbrinter med fra få til mange kulstofatomer. Laminater: Betegnelse for materiale opbygget af flere lag, hvor kombinationen af egenskaber er overlegen i forhold til de enkelte materialers egenskaber. Eksempler er folie til kaffeposer af polyethylen og aluminium og bordplader af melamin, phenolplast og spånplade. LDPE: Termoplast. En forkortelse af Low Density Polyethylen. Polyethylen fremstilles i en række forskellige typer. LDPE er sejere men mindre stærk end HDPE og meget mere formstabil end LLDPE. Folier er næsten transparente og bløde at røre ved. Bruges til bæreposer, affaldssække, dybfrostemballager, pallehætter, kabelisolering. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

65 Anvendelse af termoplastmaterialer LLDPE: Termoplast. En forkortelse af Linear Low Density Polyethylen. Polyethylen fremstilles i en række forskellige typer. LLDPE er den sejeste polyethylentype. Bruges ofte som tilsætning til de andre polyethylentyper, men også til folieemballage, der skal slutte tæt om produkter som f.eks. dybfrost fjerkræ. Makromolekyle: Et meget stort molekyle Masterbatch: Betegnelse for en polymer indeholdende en stor koncentration af pigment. Masterbatch fremstilles ved blanding af polymer og pulverformet pigment, med efterfølgende smeltning ved ekstrudering og formning af den indfarvede polymer til spagettiformede strenge, der skæres i småstykker. Masterbatch bruges til farvning af polymerer før fremstilling af produkter. Skal normalt iblandes råvaren med mellem ½ og 5 %, typisk 2 %. Materiale: Bruges som den samlende betegnelse for stoffer, produkter og råvarer beregnet til videre forarbejdning. Melamin: Hærdeplast. Hård, stiv. Anvendes altid med fyldstoffer eller fiberforstærkning. Vejrbestandig, ringe vandoptagelse, afgiver hverken lugt eller smag. Bruges bl.a. til husholdningsartikler ("Margretheskålen") og laminerede bordplader. Er en polymer af melamin formaldehyd, kaldes også en aminoplast. Molekyle: Den mindste enhed i kemiske stoffer, der kan optræde i fri tilstand. Er opbygget af atomer fra forskellige grundstoffer. Vands molekyler består af 2 brint og 1 iltatom. Naturgas er hovedsageligt methan og består af 1 kulstofog 4 brintatomer. Ethylen består af 2 kulstof og 4 brintatomer. Polyethylen består af meget lange kæder af ethylengrupper bundet sammen i kæmpemolekyler. Monomer: Den molekyle enhed, der ved at blive gentaget umådeligt mange gange i kæder og gitre, danner en polymer. Nitrogen N: Indgår i amider, nitrilforbindelser, melaminforbindelser og urethaner. N kan indgå i såvel hovedkæden som i sidegrupper. Nylon: Handelsnavn for en polyamidplast. Bruges bl.a. til tandhjul, lejer og fibre til tekstiler. Organisk opløsningsmiddel: Indeholder kulstofforbindelser. Organiske stoffer: Alle materialer, herunder også plast, som i sin kemiske opbygning indeholder kulstofforbindelser (C Carbon). Stoffer som hidrører fra dyre eller planteriget. PE: Forkortelse for Polyethylen, se denne. Permeabilitet: Permeabilitet (gennemtrængelighed) af et polymert materiale er en vigtig egenskab, der hænger sammen med såvel polymerens kemiske egenskaber, som med det indtrængende stofs kemiske egenskaber. Hvis det indtrængende stof ligner polymeren, er der mulighed for permeabilitet for det pågældende stof. Permeabiliteten for en polymer afhænger, ud over materialerne, også af godstykkelsen. PET: Termoplast. Stærk, hård, god barriere mod ilt og kulsyre, fås både glasklar og ugennemsigtig. Bruges bl.a. til mineralvandsflasker, emballagebakker og fiberfyld til dynejakker. En forkortelse af Polyethylenterephthalat, der er en polyester plast, copolymer af ethylen og terephthalsyre. Findes i 2 former: A PET, der er amorf og transparent, og C PET, der er del krystallinsk og ugennemsigtigt. Flasker er Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

66 Anvendelse af termoplastmaterialer amorfe og derfor transparente, medens emballager til mikroovne er krystallinske og derfor uigennemsigtige. PEX: Grundlæggende er PEX en PE som er tilsat en hærder. X står dermed for krydsbundet. PEX har, i forhold til PE, forbedrede egenskaber på f.eks. stivhed, styrke og især temperaturbestandighed. Derfor har PEX f.eks. stor udbredelse som vandførende rør til varmt vand. Phenolplast: Hærdeplast. En af de allerførste syntetiske plasttyper fra 1909 med handelsnavn Bakelit efter opfinderen Leo H. Baekeland. Hård, stiv, sprød, varmebestandig. I dag fremstilles mange forskellige phenolplaster med forskellige egenskaber. Bruges bl.a. til elektriske artikler, køkkenbordplader (med melamin yderst), dele i bilmotorer. Co polymer af phenol og formaldehyd. Pigment: Tilsætningsstof, der giver plasten farve. Som pigmenter bruges stoffer, der udmærker sig ved at have en stærk, ren farve, der er bestandig overfor lys, varme og andre påvirkninger. Der bruges også sorte og hvide samt okker og rustrøde pigmenter. Ved blanding af pigmenter kan alle mulige nuancer fremstilles. Pigmenter har meget forskellig kemisk sammensætning. Plast: Betegnelsen på en stor gruppe materialer, som på et stadie af fremstillingen er plastisk formbare, og som er opbygget af polymere. Plasttyperne er indbyrdes meget forskellige i kemisk opbygning og egenskaber. Der er to hovedtyper: termoplast og hærdeplast. Plastmaterialer indeholder næsten altid en række tilsætningsstoffer, der understøtter eller tilpasser polymerens egenskaber, f.eks. farve, hårdhed og UV lys bestandighed. Plexiglas: Handelsnavn for en akrylplast, polymethyl methakrylat. PMMA: Forkortelse af polymethylmethakrylat. Se Akrylplast Polyamid: Termoplast. Et velkendt handelsnavn er Nylon. Er meget slidstærke og ret stive. Har en god sejhed selv ved lave temperaturer. Er meget bestandige overfor benzin, olie og mange opløsningsmidler, men tåler ikke varmt vand i lang tid. Bruges til maskindele, oliefiltre, olie og benzinslanger, møbelhængsler, laminatfolier til gastætte emballager, køkkenmaskiner. Er co polymere af amider, f.eks caprolactam eller af syrer og aminer, f.eks. adipinsyre og hexamethylendiamin. Polybutadien: Gummimateriale (elastomer). Meget vandbestandigt, men tåler dårligt olie og benzin. Bevarer fleksibiliteten godt i kulde og kan med tilsætningsstoffer gøres udmærket udendørs holdbar. Bruges altid i blanding med andre gummityper og først og fremmest til slidbaner på bildæk. Polymer af butylener. Polycarbonat: Termoplast. Meget sejt, stærkt og relativt stift. Ualmindeligt slagfast, nærmest brudsikkert. Blankt og transparent. Tåler ikke stærke syrer og baser samt mange opløsningsmidler. Bruges til afdækningsskærme og skueglas, brystværn til broer, lyspaneler, kupler, maskindele, genbrugsflasker til mælkedrikke, CD er. Co polymer af kuldioxid og bisphenol A eller en anden divalent phenol. Polyester: Betegnelse for en gruppe plast, der både omfatter termoplaster og hærdeplaster. Termoplastisk polyester forkortes ofte PET, se under dette. Hærdende polyester kaldes "umættet polyester". Bruges til glasfiberarmeret polyester, som bruges til f.eks. både, biler og møllevinger. Co polymer af organiske syrer, glykoler og styren. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

67 Anvendelse af termoplastmaterialer Polyethylen, PE: Termoplast. PE findes i forskellige typer, der benævnes efter tæthed. HDPE står for "high density polyethylen", LDPE for "low density polyethylene" og LLDPE for "linear low density polyethylene", se under disse. Desuden findes der en MDPE som står for "medium density polyethylene". Alle PE typerne er meget bestandige over for vand, fugt og de fleste organiske opløsningsmidler. De er ikke helt blanke og har en voksagtig overflade. Ikke så bestandige overfor UV lys. Polymere af ethylen. Er blandt de plasttyper, der fremstilles i størst mængde. Polyisopren: Gummimateriale (elastomer). Har egenskaber, der ligner naturgummi. Bruges i stor udstrækning i blanding med andre gummityper til produkter og til farmaceutisk gummi. Polymer af isopren. Naturgummi er en særlig polyisopren. Polymer: Et meget stort molekyle, makromolekyle, opbygget af en molekyleenhed, monomer, der gentages mange gange (poly = mange). Plast er materialer, der består af sådanne meget store molekyler, og kaldes derfor polymere materialer. Polymerer fremstilles af mange forskellige kemiske stoffer, der i de fleste tilfælde kommer fra råolie eller gas. Polymerisationsgrad: Polymerisationsgraden for en polymer angiver det antal gange monomeren gentages i polymeren. I formler for polymerer angiver værdien efter den kantede parentes (n) polymerisationsgraden. F.eks. [C 2 H 4 ]n ~ [C 2 H 4 ] Polyolefinegruppen: Plastmaterialer, som i sin opbygning kun indeholder kulstof (C Carbon) og brint (H Hydrogen). Polypropylen, PP: Termoplast. Er i familie med polyethylen, er stivere end HDPE og bevarer de mekaniske egenskaber bedre ved højere temperaturer. God kemisk bestandighed. Ugennemsigtig. Bruges bl.a. til emballage, tekniske artikler, sundhedsartikler, møbler, legetøj, fibre til tekstiler. Polymer af propylen. Er en af de plasttyper, der fremstilles i størst mængde. Polystyren, PS: Termoplast. Er hårdt, stift, skørt, glasklart, glimrende elektrisk isolerende. Kan fremstilles i slagfast udgave, der er lidt mat. Bruges bl.a. til drikkeglas og til mange tekniske formål. Polymer af styren. Som celleplast kaldes det EPS, ekspanderet polystyren. Polytetrafluorethylen, PTFE: Termoplast. Et velkendt handelsnavn er Teflon. Har en ekstrem kombination af egenskaber, som gør den attraktiv ved mange kritiske anvendelser. Er overordentlig bestandig mod kemikalier, meget varmefast, har meget ringe brændbarhed og stor vejrbestandighed. Har meget høj slagstyrke, men ret ringe slidstyrke. Bruges bl.a. til belægning af gryder og pander, tætningsringe i styresystemer i biler, slipfolie på valser, elkabler i fly, kunstige blodkar. Polymer af tetrafluorethylen. Polyurethan, PUR: Findes både som termoplast og som hærdeplast. Har meget gode tekniske egenskaber og anvendes både til skosåler og tekniske produkter. Som celleplast findes det både i en blød form, der bl.a. bruges til møbelhynder, og i en hård form, der bl.a. bruges til isolering i køleskabe, kølecontainere og fjernvarmerør. Co polymere af isocyanater og polyoler. Polyvinylchlorid: Forkortes PVC, se denne. PP: Forkortelse for Polypropylen, se denne. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

68 Anvendelse af termoplastmaterialer PS: Forkortelse for Polystyren, se denne. Pultrudering: Fremstillingsmetode for produkter af glasfiberarmeret polyester i uendelige længder. Bundter af glasfiber trækkes igennem en lukket beholder med polyesterråvaren, der er en tykt flydende væske, og bliver herved gennemvædet med polyester. Dernæst trækkes fibrene gennem en opvarmet ståldyse, hvori hærdningen sker. Dysen har en form svarende til det ønskede profil. Bruges til fremstilling af stænger, rør, profiler, der er så stærke i forhold til deres egenvægt, at de kan bruges til mindre broer, kraner, trapper, gelændere mm. PUR: Forkortelse for polyurethan, se denne. PVC, Polyvinylchlorid: Termoplast Er stiv, stærk, har stor kemikaliebestandighed og er i stabiliseret form holdbar i mange år. Tåler ikke ret godt høj varme i længere tid. Kan ved blanding med blødgører modificeres til alle grader af blødhed. Bruges både til bløde genstande, f.eks. folier, slanger, elkabler og presenninger og til hårde genstande, f.eks. rør, tagrender og vinduesrammer. Polymer af vinylchlorid. Radikal: Se "Fri radikal". Sprøjtestøbning: Fremstillingsmetode for produkter af termoplast. Plastråvaren fyldes i en lukket cylinderformet beholder og opvarmes. Cylinderen er forsynet med en snegl, der fører den smeltede plast frem. Der indsprøjtes under stort tryk et nøje afmålt volumen af den smeltede plast i en lukket og afkølet form, hvor plastmassen størkner. Formen åbnes og det færdige emne udskydes af formen, der herefter er klar til en ny støbning. Bruges til fremstilling af alle mulige små og mellemstore plastprodukter, hvoraf der skal bruges mange, f.eks. bægre, spande, LEGO klodser, simple og komplicerede tekniske emner, både bitte små dele til høreapparater og elektronik og store dele som fjernsynskabinetter og stole. Stabilisatorer: Tilsætningsstoffer til polymerer, der bruges for at forebygge at polymeren nedbrydes ved opvarmning eller udsættelse for UV lys. Der anvendes mange stabilisatorer med meget forskellig kemisk opbygning. Syrer: Stoffer der i vandig opløsning afgiver brint ioner. Teflon: Handelsnavn for polytetrafluorethylen (PTFE), se denne. Termisk: Har med temperatur at gøre. Termiske egenskaber: Hvordan materialet ændrer karakter og egenskab ved faldende eller stigende temperatur. Termoformning: Fremstillingsmetode for produkter af termoplast. En plastplade blødgøres ved opvarmning, hvorefter den ved hjælp af trykluft eller vacuum bringes til at følge overfladen af en form. Ved massefremstilling udstanses tilpassede stykker af plastfolie før stykkerne termoformes. (Plastråvarer formes til plader og folie ved ekstrudering.) Bruges bl.a. til skilte, inderside af køleskabe, emballagebakker og låg. Termoplast: Plast, som kan formes ved at varme tilføres i produktionsprocessen. Termoplast forandres ikke kemisk inden for et stort temperaturområde, men kan smeltes og størknes ved opvarmning og afkøling, ligesom f.eks. stearin. Den anden hovedtype plast kaldes hærdeplast. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

69 Anvendelse af termoplastmaterialer Terpolymer: Når der indgår 3 monomerer i en copolymer, kan man angive dette, ved at kalde den en terpolymer. Tilsætningsstoffer: Bruges som samlet betegnelse for alle de stoffer, der tilsættes polymere for at tilpasse og optimere egenskaberne. Eksempler på sådanne stofgrupper er pigmenter, blødgørere, stabilisatorer, antioxidanter, brandhæmmere. T g : Glasovergangstemperaturen er defineret som den temperatur, hvorunder al bevægelighed i molekyldele er ophørt. For amorfe plastmaterialer er glasovergangstemperaturen normalt øverste anvendelsestemperatur. Glasovergangstemperaturen kan dog ændres ved tilsætning af additiver f.eks. blødgørere. T m / T s : Defineres som den temperatur, hvor alle krystallitter i et delkrystallinsk materiale er smeltede. T m er absolut øverste anvendelsestemperatur for delkrystallinske plastmaterialer. Amorfe materialer har intet fast smeltepunkt. Uorganiske stoffer: Stoffer fra den uorganiske natur. Stoffer som ikke indeholder kulstof. Valens: Et udtryk for den, eller de bindinger, som findes på et grundstof. Viskositet: Et stofs flydeevne. Lav viskositet = tyndt /letflydende. Høj viskositet = tykt /sejtflydende. Ved anvendelse af materialer med lav viskositet, kan man opnå finere detaljer i emnerne. Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

70 Anvendelse af termoplastmaterialer Temaopgaver Holdet opdeles i grupper der alle skal arbejde med nedenstående temaer. Arbejdet med temaerne dokumenteres i en rapport der afleveres til faglæreren senest torsdag middag. Foruden temaerne skal de udleverede teoretiske opgaver til kompendiet løses. Tema 1: Plast og kemi Hvilke rå og grundstoffer er basis for plastmaterialer? Beskriv fremstillingsprocessen for et termoplastisk materiale, forklar og uddyb begreber og relevante ord. Diskuter og undersøg hvilke tilsætningsstoffer der tilsættes termoplast og hvorfor? Diskuter og begrund vigtigheden af et materialedatablad, hvad skal det bruges til? Hjælpemidler til tema 1: Videofilm om plastfremstilling Pc ere med internetopkobling Kompendium Råvareleverandører Internet Tema 2: Plastidentifikation. Hvordan fungerer Dukadantesten? Find ud af hvilket materiale de udleverede emner i posen er lavet af? Hjælpemidler til tema 2: udleverede plastprøver Kompendium Hjælpemidler til Dukadantest Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

71 Anvendelse af termoplastmaterialer Tema 3: Materialevalg. Forslag til emner: Frostboks, boks til mikrobølgeovn, propel i en havebassin pumpe, haveslange, udendørs lampeskærm, kroge til ophæng af værktøj, glidere i en aluminiumsstang til gardiner. Vurder så mange af emnerne som tiden tillader. Vurder hvilke påvirkninger Jeres emne udsættes for lys, vand, varme, slag, frost etc. Begrund og uddyb jeres opstillede krav til emnet! Hvilken proces anvendes til produktionen? Hjælpemidler til tema 3: Pc ere med internetopkobling Kompendium Internet Tema 4: Plast og forarbejdning Beskriv kort mindst 4 forskellige termoplastprocesser? Hvilke produkter bliver fremstillet ved de forskellige processer? Hvilke data fra materialedatabladet er vigtige i forbindelse med forarbejdning? Hvilke forhold påvirkes plasten af under forarbejdning? Hvilke oplysninger kan man hente på materialesækken? Hvordan påvirker optaget fugt egenskaberne? Hvordan påvirker farvestofferne egenskaberne? Hvordan påvirker 100 % regenereret materiale egenskaberne? Hjælpemidler til tema 4: Videofilm plastforarbejdning Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

72 Anvendelse af termoplastmaterialer Pc ere med internetopkobling Kompendium Internet Råvareleverandører Sprøjtestøbemaskine Termoformmaskine materialelager Tema 5: Plast og miljø Hvilke fordele og ulemper er der ved genbrug af plast? Hvilke forskelle er der på termoplast og hærdeplast? Hvad er biopolymere termoplastiske materialer? Hvad er et sikkerhedsdatablad og hvordan skal det anvendes? Hvilke grupper opdeles termoplast i og hvad er forskellene? Hvad er TPE? Hvad forstås ved genbrugsmærkning? Hjælpemidler til tema 5: Pc ere med internetopkobling Kompendium Internet Råvareleverandører Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

73 Anvendelse af termoplastmaterialer Skema til Dukadan-test Her kan du notere resultaterne af dine test. Nr. Farve Flyder Dykker Brændemå de Opløsning: 1 Opløsning : 2 Beilstei n Negl Ridser Røg Lugt Brudprøv e Plast Type O K Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

74 Anvendelse af termoplastmaterialer 20 Materialevalgsskema Materialevalg Plasttyper Kravene til produktet Krav eksempel: God UV-stabilitet Udviklet af AMU Syd, dec. 2013

75 Udviklet af AMU Syd, dec Anvendelse af termoplastmaterialer