Notat om VVM-screening af naturgenopretningsprojekt ved Bramming Fiskeri

Transkript

1 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE Ref. tolch Den 22. juni 2010 Notat om VVM-screening af naturgenopretningsprojekt ved Bramming Fiskeri Bygherre Skov- og Naturstyrelsen Anlæg Naturgenopretningsprojekt ved Bramming Fiskeri Kommune Esbjerg Kommune Placering Ved Bramming-Holsted Å nord for Bramming by Indledning Projektområdet ligger nord for Bramming by ved Bramming-Holsted Å, som er en del af Sneum Å-systemet. Skov- og Naturstyrelsen opkøbte dambruget i 2007 med henblik på naturgenopretning. Efterfølgende vil dambruget blive gensolgt bl.a. med klausul om, at der ikke igen kan drives dambrug på arealet. Formålet med projektet er primært at forbedre vilkårene for den truede fiskeart snæbel. I den forbindelse er opstemninger ved dambrug en stor hindring for at snæblen kan nå op i ellers velegnede vandløb for at gyde. Projektet indebærer, at stemmeværket ved Bramming Fiskeri fjernes og at faldet afvikles ved at etablere et stryg på strækningen. Stryget dimensioneres således, at snæblen kan passere det. De gamle fiskedamme udjævnes så vidt muligt. Dette sidste afhænger dog af, om der kan skaffes jord nok udefra til en rimelig pris. Snæblen er en af Europas mest sjældne og beskyttelseskrævende arter. Den er som den eneste danske fisk medtaget på EU's Habitatdirektivs bilag IV. Naturgenopretningsprojektet finansieres dels af Skov- og Naturstyrelsen, dels via EU-LIFE midler. Projektet er en del af EU-LIFE Snæbel-projektet. Opstemningen ved Bramming Fiskeri er den længst nedstrøms liggende spærring for snæbler i Bramming- Holsted Å. Opstrøms for dambruget nedlægges yderligere opstemningen Gørding Dambrug. Miljøcenter Odense C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Tlf Fax CVR EAN post@ode.mim.dk

2 Kort over projektområdet. Rød streg markerer projektafgrænsningen. Lyseblå markerer fugtige til våde områder. Hvad er VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: 1. enten er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006). 2. eller er omfattet af VVM-bekendtgørelses bilag 2 og det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2-projekters miljøpåvirkning - screening - skal ske ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. VVM-screening af projektet Miljøcenter Odense vurderer, at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 11f, om regulering af vandløb. Det skal derfor VVM-screenes. Som nævnt ovenfor, er anlæg og projekter angivet i bilag 2 VVM-pligtige, hvis det må antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. 2

3 Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold I vedlagte skema er vist, hvilke miljø- og planmæssige kriterier, projektet er vurderes ud fra i VVM-screeningen, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Sagen har været sendt i høring hos relevante myndigheder, hvilket har givet anledning til følgende høringssvar: Miljøcenter Ribe Ingen bemærkninger. Esbjerg Kommune Projektet udføres inden for og påvirker EF-habitatområde 79, Sneum Å og Holsted Å. Det påhviler derfor kommunen som myndighed at udarbejde en konsekvensvurdering for organismer og naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen har vurderet projektet isoleret. Evt. andre genopretningsprojekter som senere bliver tilladt og udført i samme vandløbssystem er ikke taget i betragtning. Projektforslaget indeholder allerede en næsten fyldestgørende beskrivelse af konsekvenser for arter og naturtyper inden for selve projektområdet. Esbjerg Kommunes videre vurdering af projektets konsekvenser for hele det øvrige habitatområde bygger dels på projektbeskrivelsens hydrologiske oplysninger om forholdene op- og nedstrøms projektområdet, dels på oplysninger om passageforholdene for fisk og andre organismer under og efter projektets udførelse. En enkelt naturtype på udpegningsgrundlaget (en rigkærsforekomst vest for Sønderbro) har en forekomst på kanten af projektets påvirkningsregime, men det forventes ikke at denne lille rigkærsforekomst påvirkes væsentligt af projektet. Kommunen vurderer fra det tilsendte materiale, at følgende ændringer kan påvirke beskyttede naturområder: 1. Opstemningen i det tidligere dambrug fjernes, hvorved bl.a. fisk får fri passage opstrøms. 2. To enge, F985_EN_8 og F985_EN_9, oversvømmes derfor sandsynligvis efter projektets gennemførelse oftere end nu ved særligt høj vandstand. 3. Opstemningens fjernelse har yderligere den konsekvens, at vandstanden opstrøms bliver sammenlignelig med tilstanden ved fuldt åbne sluser, idet opstuvningen slækkes. Ved projektområdets opstrøms grænse falder vandspejlet ca. 25 cm. 700 m opstrøms falder vandspejlet ca. 10 cm, og det er kommunens vurdering, at ændringen herfra og opstrøms er ubetydelig. Dette begrænser vandstandsfaldet til nogle få kendte naturområder, nemlig de 3 beskyttede enge F985_EN_10 (stor påvirkning), F985_EN_11 (stor påvirkning), F985_EN_12 (mindre påvirkning), F985_EN_1 (mindre påvirkning). 4. Pkt. 2 og 3 udgør tilsammen det påvirkede område/den påvirkede del af habitatområdet udenfor selve projektområdet. 3

4 5. Selve projektområdet udgør en tilvækst på ca. 2,5 ha vådområde indskudt i habitatområdet, i et område som i øjeblikket ligger udenfor det udpegede habitatområde. 6. Selve det genslyngede vandløb anlægges som en naturligt udseende vandløbsstrækning med stryg i projektområdet. Det er dog tvivlsomt om åens forløb bliver egentlig dynamisk med betydelig materialetransport og ændring af løbet. 7. Ilsted Å, som nu løber i et kanaliseret leje til et ligeledes udrettet forløb af Sneum Å, får udløb i en nyetableret slynge, som ledes igennem engområdet F985_EN_8 med et vandhul F895_SØ_ Ved Sønderbro, opstrøms projektområdet, anlægges et stryg på 20 m, og broen sikres ved nedlagte natursten. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 79, Sneum Å og Holsted Å: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (Ny) 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (Ny) 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund (Ny) Bemærk, at kommunen har baseret vurderingen på et udpegningsgrundlag som har været i høring fra Miljøministreriet fra 4. marts til 4. april 2008, og som forventes gældende ved projektets udførelse. Tre naturtyper markeret (Ny) i ovenstående liste er nye i forhold til det i øjeblikket gældende udpegningsgrundlag som også Skov- og Naturstyrelsen har forholdt sig til. Datagrundlag Kommunen har baseret redegørelsen på projektbeskrivelsen og på allerede kendte data fra Ribe Amts naturkvalitetsdatabase over områder registreret v. 3 i lov om naturbeskyttelse, planteregistreringer fra kortlægningen Atlas Flora Danica og tidl. indsamlede besigtigelser ved kommunens medarbejdere. Vurdering af konsekvenser er udført efter Faglig Rapport fra DMU 451 Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus og Faglig Rapport fra DMU 635 Håndbog om Dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Kommunens konsekvensvurdering, arter 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder. Førstnævnte findes på lavt, hastigt strømmende vand i vandløb med sand- og grusbund, sidstnævnte i de nedre dele af løbet, med mere finkornet sediment. Arten vil derfor begunstiges af de bedrede passageforhold i området. 4

5 Vandkvaliteten er af betydning for arten, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder, samt at antallet af spærringer i vandløbssystemet skal være stabilt eller faldende. Førstnævnte findes i hastigt strømmende vand i vandløb med sand- og grusbund med stryg/poolstruktur, sidstnævnte i de nedre dele af løbet, med mere finkornet sediment. De anlagte stryg vurderes at være passende også for flodlampret. De bedrede passageforhold er kritiske for artens beståen i området. Vandkvaliteten er af betydning for arten, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder, samt at antallet af spærringer i vandløbssystemet skal være faldende. Af Håndbog om Dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV fremgår videre, at snæbel gyder i vandløbet, men at opvæksten sker i lavvandede områder med plantevækst og stillestående vand, som afsnørede åslynger, vintervåde enge og landvandede søer med forbindelse til vandløbet. Projektområdet anlægges særligt med henblik på at øge gydepladser, og sikrer samtidig bedre passage. Projektet synes derfor at sikre at begge disse betingelser opfyldes. Vandkvaliteten er afgørende for artens forekomst, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Odder (Lutra lutra) Af relevans for projektets ændringer er et kriterium for gunstig bevaringsstatus, at odderen kræver s.k. fristeder, uforstyrrede områder med visse mellemrum på vandløbetsstrækningen. Håndbog om Dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV angiver, at odderen begunstiges af våde naturområder med højst naturindhold. Projektområdet forventes på sigt at blive et sådant og kan muligvis virke som et fristed, i hvilket tilfælde det færdige projekt vil begunstige odderen. Anlægsarbejdet kan have en forstyrrende effekt, men der kan ikke angives nogen afværgeanvisninger, idet odderen ikke har nogen distinkt yngleperiode, men dog næppe yngler i eller nær projektområdet. Kommunens konsekvensvurdering, naturtyper De nævnte engarealer er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. F985_EN_9 er øjensynligt en mosebunke-eng, som drives med høslet, men naturforholdene er ikke nærmere kendt. Den vil ved vandstands-hævningen med nogen sandsynlighed få lidt mere naturpræg. Den er middelhøjt (B) målsat. F895_EN_8 er i de østlige dele en kultureng, medens de vestlige dele består af et ret artrigt overgangsfattigkær; begge dele gennemgraves af dele af den nye åslynge og det nye udløb af Ilsted Å. Vanillekranse-søen F895_SØ_23 ligger højere oppe på engen, men påvirkes næppe mærkbart af vandstandshævningen. De umiddelbare skader på engen vil i nogen grad opvejes af, at den kulturprægede del bliver mere våd, og at vandløbene forlener den med en større grad af fysisk heterogenitet. F895_EN_8 og F895_SØ_23 begge er middelhøjt (B) målsatte. 5

6 De to enge F895_EN_10 og F895_EN_11, som derimod udsættes for en markant vandstandssænkning, er meget forskellige, og de ligger hhv. N og S f. Sneum Å. Den førstnævnte er et vådt kær med elementer fra flere forskellige kærtyper, medens den anden er en mere artsfattig mose-bunkeeng. Der er ikke tvivl om, at de i projektet angivne vandstands-sænkninger på cm vil betyde, at dele af disse kær går tabt, og at naturtilstanden på disse områder forringes. Begge enge er middelhøjt (B) målsatte. Længere opstrøms ligger, ligeledes hhv. N og S f. Sneum Å F985_EN_12 og F985_EN_1. De betegnes af Ribe Amt i 2005 begge som kulturenge, men i 2008 har en konsulent for Miljøcenter Ribe imidlertid fundet en lille forekomst af naturtypen rigkær (DB-ident ), ca. 150 m Vest for broen. De vestlige dele af engen kan blive lidt tørrere, men det forventes ikke at rigkærsforekomsten vil påvirkes væsentligt, idet vandstands-sænkningen her må andrage få cm. Engene er middelhøjt (B) målsatte. Det skal nævnes at to vandhuller; F895_SØ_19 og F895_SØ_20, ligger nær dele af vandløbet som vandstandssænkes betragteligt, men der forventes ikke påvirkning af dem, da de ikke Arealers målsætning angiver i hvilket omfang, der kan forventes tilladelse til ændring af et 3-områdes nuværende tilstand. De omtalte arealer er alle B-målsatte, hvilket betyder, at der efter vurdering i nogle tilfælde kan meddeles dispensation tilstandsændringer. Både Ilsted Å og Sneum Å er på strækningen omfattet af beskyttelsen i lovens 3. Flytning af vandløbslejer, nedlæggelse af grus og sten, fjernelse af spærringer og hydrologiske modifikationer er alle tilstandsændringer, som selv hver for sig er dispensationskrævende. Sammenfatning De fleste arter på udpegningsgrundlaget bliver begunstiget eller antagelig begunstiget ved projektets udførelse. Det gælder særligt de tre fiskearter og naturtyperne vandløb med vandplanter og (på sigt) hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Ændringerne i vandløb og enge sker med et overordnet, naturforbedrende sigte. Det vurderes, at de permanente forringelser på F895_EN_10 og F895_EN_11 kan tåles, idet de to enge ikke indeholder f.eks. fredede eller beskyttede arter, og da de sker for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet for bl.a. fisk. Det er også af betydning, at øvrige beskyttede områder overordnet opnår en forbedring, samt at projektområdets naturpotentiale generelt øgs ganske væsentligt. Der forventes konkret en betragtelig nettotilvækst af de kærtyper, som tabes ved vandstandssænkningen på F895_EN_10 og F895_EN_11, og det er sandsynligt at også mere værdifulde kærtyper, som f.eks. rigkær som er på habitatområdets udpegningsgrundlag, kan udvikles fremover. Endelig synes det ikke muligt at indbygge afværgeforanstaltninger i omkring de to skadede engområder, som ikke vil få negative konsekvenser for projektet som helhed. 2 3 ha opstrøms engområder vil udsættes for større hydrologiske ændringer, og vil få et noget tørrere præg. Et lidt større areal nedstrøms vil omvendt blive lejlighedsvist vådere. 6

7 Der vil være en nettotilvækst i områdets enge på adskillige ha grundet anlægget i selve projektområdet. Dette ligger dog i øjeblikket ikke i habitatområdet. Vandløbets længde forøges, og dets naturværdi øges. Det skønnes ikke, at projektet vil have negativ påvirkning af arter på habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til arternes forekomst haves dog ikke. Laks er ikke, som antaget i projektbeskrivelsen, optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Overordnet vurderer Esbjerg Kommune at projektet øger naturværdien og - kontinuiteten i habitatområdet trods tab af mindre naturområder. Bemærkninger om anden naturbeskyttelse Det bliver nødvendigt at dispensere fra lov om naturbeskyttelse til ændringer af to noget påvirkede opstrøms enge, samt til ændringer af det ligeledes beskyttede vandløb og dets kommende åbeskyttelseslinje. Ansøgningen betragtes som indgivet, og er under behandling. Nye enge, moser og evt. søer på projektområdet vil blive omfattet af beskyttelse mod tilstands- og driftsændringer ved lov om naturbeskyttelse. Det nye forløb af åen vil også få en ny åbeskyttelseslinie, og de vil selv blive beskyttet fremover. Projektområdet bør i dets helhed efter naturgenopretning ved fornyet udpegning v. Miljøministeriet inkluderes i habitatområdet. Natura 2000 områder og bilag IV arter Det vurderes, jf. ovenstående, at projektet ikke kan påvirke EF-habitatområde 79 væsentligt eller kan beskadige de nævnte bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Der er derfor ikke krav om, at der skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på EF-habitatområde 79 eller på de nævnte bilag IV arter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Sammenfatning og konklusion Screeningen viser, at naturgenopretningsprojektet generelt vil forbedre naturkvaliteterne i området, herunder gen skabe vandløbets naturlige sammenhæng, hydrologi og naturlige strøm- og vandføringsforhold i en del af Sneum Å-systemet. Miljøcenter Odense konkluderer, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger for miljøet og at der derfor ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse inden anlægsarbejderne kan igangsættes. Screeningsresultatet kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Miljøcenter Odense for at få en vurdering. Med venlig hilsen Torben Lund Christensen tolch@ode.mim.dk 7