SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 SPILDEVANDSPLAN april 2012

2 Llland Byråd har den 29. marts 2012 vedtaget denne spildevandsplan fr Llland Kmmune. Llland Kmmune har i samarbejde med Llland Spildevand A/S udarbejdet spildevandsplan med tilhørende miljøvurdering. Frslaget til spildevandsplan var i ffentlig høring fra den 27. kt. til den 22. dec Spildevandsplan med tilhørende bilag g krt på web-gis kan ses på kmmunens hjemmeside Klfn Titel: Spildevandsplan , Llland Kmmune Dat: 16. april 2012 Redaktin: Natur g Miljøteam, Llland Kmmune Ft: Llland Kmmune, Llland Spildevand A/S, Strstrøms Amt Krt: Krt & Matrikelstyrelsen, Llland Kmmune, Llland Spildevand A/S, Naturstyrelsen Tryk: Llland Kmmune Sag nr

3 1. Frrd Vandløbene, søerne g kystmråderne er vigtige naturmråder ligesm f.eks. skve, enge g mser. De enkelte naturtyper er kendetegnet ved at være levesteder fr planter g dyr, der er tilpasset naturmrådet. I de våde naturtyper er dyre- g plantelivet afhængige af rent vand fr at trives. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt at smide affald i naturen. Affald skal naturligvis indsamles g genanvendes, brændes eller depneres på egnede steder. På samme måde skal spildevandet selvfølgelig renses, frdi dårligt renset spildevand gså frurener naturen. Vandløbene, søerne g kystmråderne i Llland Kmmune mdtager spildevand fra hushldninger g virksmheder i kmmunen. Det er derfr vigtigt, at spildevandet bliver renset inden det ledes ud. I dag renses en str del af spildevandet på velfungerende renseanlæg, men der er stadig mange mindre renseanlæg, der ikke renser spildevandet tilstrækkeligt. Desuden er der mange ejendmme, der ikke har anden rensning end en septictank. Udledningen af dårligt renset spildevand er en medvirkende årsag til, at miljøtilstanden i vandløb g søer ikke er så gd sm den burde være, frdi udledningen af frurenet spildevand påvirker dyre- g plantelivet. Det er i dag muligt at rense spildevand på mderne renseanlæg, så det ikke ødelægger frhldene i de vandmråder det udledes til. Det er derfr nødvendigt, at gøre en indsats fr at få gennemført spildevandsrensning veralt i kmmunen. I denne spildevandsplan er det planlagt, at nedlægge mange af de små renseanlæg, sm renser dårligst separatklakere mange mråder fr at få regnvandet væk fra spildevandsledningerne klakere mange ejendmme i det åbne land g at etablere frbedret rensning lkalt på andre ejendmme i det åbne land Fremver skal spildevand derfr renses på mderne effektive renseanlæg, verløb fra klakledninger skal minimeres g spildevandet fra ejendmme i det åbne land skal renses. Det er en mfattende pgave at få gennemført en gd rensning af spildevandet veralt i kmmunen, både tidsmæssigt g øknmisk. At etablere en velfungerende mderne spildevandsrensning i hele kmmunen tager derfr mange år. Med denne spildevandsplan er der lagt en plan fr få gennemført første fase af den indsats, der skal til fr at gennemføre spildevandsrensningen. Llland Byråd har på sit møde den 29. marts 2012 vedtaget spildevandsplan fr Llland Kmmune. Stig Vestergaard Brgmester Thmas Knudsen Kmmunaldirektør 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD INDLEDNING Hvad er en spildevandsplan? Ansvar fr administratin af spildevandsplanen Spildevandsplanens indhld Spildevandsplanens vedtagelse Prces g dialg Høringssvar Revisin af spildevandsplanen LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lvgrundlag Plangrundlag g frhld til anden planlægning MÅLSÆTNINGER OG SERVICENIVEAUER Frbedring af recipienternes vandkvalitet Sikkerhed i frbindelse med afledning af spildevand Sikkerhed i frbindelse med afledning af regnvand Beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af natur samt kvalitet i rekreative mråder, herunder badevandskvalitet VANDMILJØETS KVALITET OG MÅLSÆTNINGER Generelt Målsætninger g miljømål Vandløb Søer Kystvande Pririteringer RENSEANLÆGSSTRUKTUR Eksisterende struktur fr ffentlige renseanlæg Spildevandssamarbejde med nabkmmuner Private renseanlæg KLOAKOPLANDE, STATUS OG PLAN Indledning Status g plan, generelle frhld Område Sydvest (Dannemare) Område Sydøst (Rødby) Område Nrdøst (Marib)

5 7.6 Område Midt (Søllested) Område Vest (Nakskv) Område Nrdvest (Hrslunde) Øerne REGNVAND OG KLOAKBYGVÆRKER Indledning Lkal afledning af regnvand (LAR) Pumpestatiner Overløbsbygværker Regnvandsudløb Regnvandsbassiner Afvanding af veje g jernbaner KLOAKFORNYELSE Frmålet Kriterier fr gennemførelse af klakfrnyelsen Aktiviteter i frbindelse med gennemførelsen af klakfrnyelsesplanen Udarbejdelse af klakfrnyelsesplanen SLAMHÅNDTERING Hvad er slam Status Plan SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Krav m frbedret rensning. Renseklasse g anlægstype Frbedret rensning i udpegede plande Nedsivningsanlæg fr spildevand g beskyttelse af drikkevandsinteresser Status g plan fr spildevandsrensning i det åbne land Brtskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendmme Spildevandsafledning fra ikke klakerede smmerhusmråder Grundlaget fr at kmmunen kan give påbud m frbedret rensning Hvad kan ejeren gøre, når der gives påbud m frbedret spildevandsrensning? Generelt m ejendmme, der ikke tilsluttes ffentlig klak ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER Betalingsvedtægt fr håndtering af spildevand i Llland Kmmune Offentlig g privat klak Rettigheder g pligter fr grundejere g Llland Spildevand A/S Separatklakering af fællesklakerede mråder Udtræden af den ffentlige klakfrsyning (Llland Spildevand A/S) Offentlige klakanlæg på privat areal

6 12.7 Udledningstilladelser g tilslutningstilladelser Dimensinering af det ffentlige klaksystem Frbedret spildevandsrensning i det åbne land Adskillelse af rørlagte vandløb g klakanlæg ØKONOMI Tids- g investeringsplan fr Llland Spildevand Øknmiske knsekvenser fr brgerne Spildevandsafgift uden fr klakerede plande MILJØSCREENING Generelt m miljøscreening i henhld til lv m miljøvurdering Redegørelse fr de påvirkninger af natur g miljø, sm gennemførelsen af spildevandsplanen frventes at medføre Resultat af screeningen (screeningsskema) BILAG Bilag 1 Matrikelliste, Ejendmme i det åbne land, der skal klakeres eller have lkal rensning Bilag 2 Matrikelliste, Fællesklakerede ejendmme sm skal separatklakeres Bilag 3 Renseanlægsskemaer Bilag 4 Oplandsskemaer Bilag 5 Udløbsskemaer Krtbilag (sm webgis) Ordfrklaring Litteraturliste

7 2. Indledning Spildevandsplan er den første samlede spildevandsplan fr Llland Kmmune. Frmålet med spildevandsplanen er, blandt andet, at sikre et fælles planlægningsmæssigt g juridisk grundlag fr de kmmende års spildevandshåndtering i kmmunen. Spildevandsplanen indehlder plysninger m de eksisterende frhld g de kmmende års planlagte aktiviteter, på spildevandsmrådet, i Llland Kmmune. Hvedfrmålet med at gennemføre de ændringer af renseanlægsstrukturen g fretage de nyg separatklakeringer samt spildevandsrensningen i det åbne land, sm er beskrevet i denne spildevandsplan er at frbedre rensningen af spildevandet g derved mindske frureningen af vandløb, søer g kystvande. Dette skal ske ved at rense spildevandet på effektive renseanlæg, fjerne verløb fra fællesklakerede mråder g ved at klakere ejendmme i det åbne land. Llland Kmmune er frpligtet til at gennemføre en reduktin af den frurening, der i dag belaster vres vandmiljø. En del af denne frurening stammer fra utilstrækkeligt renset husspildevand. Det er både spildevand fra utidssvarende ffentlige g private spildevandsanlæg, herunder udledning fra uklakerede ejendmme, der i dag belaster vandløberne, søerne g havet. I Statens frslag til Vandplaner, mråde Østersøen g Smålandsfarvandet, der dækker Llland Kmmune, var der bl.a. pstillet retningslinjer g indsatskrav af betydning fr spildevandsplanlægningen. Der er taget højde fr retningslinjerne g en del af indsatskravene fra frslagene til vandplaner i denne spildevandsplan. Men det er retningslinjerne fra Reginplanen fr Strstrøms Amt der ligger til grund fr denne spildevandsplan. Grunden til at det er Strstrøms Amts Reginplan g til dels frslagene til vandplaner, der ligger til grund fr denne spildevandsplan er, at de endelige vandplaner ikke var vedtagende da frslaget til spildevandsplan var i ffentlig høring. Derfr henvises der flere steder i denne spildevandsplan til frslagene til vandplaner. De endelige vandplaner blev ffentliggjrt d. 22. december 2011 (samtidig med at høringsperiden fr spildevandsplanen udløb) g det betyder, at der er ngle indsatskrav fra vandplanerne, der ikke er taget højde fr i denne spildevandsplan. De indsatskrav fra vandplanerne, sm ikke er indarbejdet i denne spildevandsplan vil der blive redegjrt fr i kmmunens vandhandleplan, sm skal ffentliggøres i juni g endelig vedtages i december Herefter vil vandplanernes indsatskrav blive indarbejdet i spildevandsplanen ved en revisin af spildevandsplanen, sm fretages i Hvad er en spildevandsplan? Llland kmmune skal, i henhld til miljøbeskyttelseslven 1, udarbejde en plan, der indehlder plysninger m de eksisterende g planlagte frhld indenfr spildevandsmrådet. 7

8 Spildevandsplanen er en kmmunal sektrplan, der skal sikre at udbygning g vedligehldelse af spildevandsfrsyningsselskabets spildevandsanlæg krdineres med kmmunens øvrige fysiske planlægning. Spildevandsplanen er et redskab til gennemførelse af de målsætninger g retningslinjer, på vand- g spildevandsmrådet, der fremgår af Reginplan fr Strstrøms Amt g Llland Kmmunes kmmuneplan Spildevandsplanen er gså tænkt sm et redskab til pfyldelse af de indsatskrav, der fremgå af statens vandplaner, sm blev vedtaget i december Kmmunen er frpligtet til at gennemføre de tiltag, der er beskrevet i planen. Fr brgerne er planen en frhåndsrientering m de kmmende års tiltag på spildevandmrådet. En vedtaget spildevandsplan er desuden kmmunens juridiske grundlag fr at: udbygge g vedligehlde de ffentlige spildevandsanlæg i henhld til lvkrav, vand- g kmmuneplan samt brgernes afledningssikkerhed, påbyde grundejere indenfr de klakerede mråder at tilslutte spildevand til det ffentlige klaksystem, herunder at betale tilslutningsbidrag g vandafledningsafgift, gennemføre klaksepareringer i fællesklakerede klakplande g påbyde grundejere at separere spildevandet fra deres ejendm, meddele påbud m frbedret rensning af spildevandet fra uklakerede ejendmme, eksprpriere sig til ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkning, servitutpålæggelse m.v. i frbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg, meddele tilladelse til udledning af renset spildevand, verløbsvand g regnvand til vandløb, søer g kystvande. 2.2 Ansvar fr administratin af spildevandsplanen Med henblik på at effektivisere vand- g spildevandssektren, vedtg flketinget i 2009 en vandsektrrefrm. Sm følge heraf skulle de kmmunale frsyningsvirksmheder fr spildevand udskilles g mdannes til aktieselskaber. På daværende tidspunkt havde den danske vandsektrs rganisering allerede, i længere tid, været debatteret med henblik på, at pnå en effektivisering g en adskillelse mellem drifts- g myndighedspgaver. Llland Spildvand A/S blev allerede udskilt til aktieselskab med virkning fra 1. januar Denne spildevandsplan er udarbejdet af Llland Kmmune i samarbejde med Llland Spildevand A/S. Llland Kmmune har ansvaret fr de myndighedsrelaterede pgaver, i frbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen, herunder meddelelse af tilladelser g påbud, eksprpriatiner mv. Llland Spildevand A/S har ansvaret fr de fysiske udbygninger, vedligehldelse, renveringer g nedlæggelser af spildevandsanlæg, sm planen beskriver. Llland Spildevand A/S har endvidere ansvaret fr, at de i planen beskrevne tiltag, vedrørende de fysiske spildevandsanlæg, sker i henhld til den tids- g investeringsplan, der er en del af spildevandsplanen. 8

9 2.3 Spildevandsplanens indhld Denne spildevandsplan erstatter følgende spildevandsplaner med tilhørende tillæg: Nakskv Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Nakskv Kmmunes byråd i 2002, Marib Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Marib Kmmunes byråd i 2001, Rødby Kmmunes spildevandsplan 1987 revideret 1988, vedtaget af Rødby Kmmunes byråd i 1988 samt frslag til spildevandsplan , Hleby Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Hleby Kmmunes byråd i 1998, Højreby Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Højreby Kmmunes byråd i 2004, Ravnsbrg Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Ravnsbrg Kmmunes byråd i 2002 Rudbjerg Kmmunes spildevandsplan ( ), vedtaget af Rudbjerg Kmmunes byråd i Llland Kmmunes spildevandsplan giver en samlet versigt ver de eksisterende klakeringsfrhld g de kmmende års aktiviteter på spildevandsmrådet i kmmunen. Spildevandsplanen fastlægger blandt andet rammerne fr, hvrdan Llland Spildevand A/S fremver skal håndtere sin del af spildevandsrensningen i kmmunen. Blandt de frhld på spildevandsmrådet, der beskrives g knkretiseres i denne plan er: centralisering af spildevandsrensningen ved etablering, udvidelse eller nedlæggelse af ffentlige renseanlæg, mfattende udbygning af ledningsnettet fr spildevand, der dels skal afskære spildevandet til de fremtidige renseanlæg, dels skal give mulighed fr at klakere mange af de ejendmme, der i dag ikke er ffentligt klakerede, tiltag i frhld til renvering af det eksisterende klaksystem herunder separatklakering af mange af de ejendmme, der i dag er fællesklakerede g nedlæggelse af tilhørende verløbsbygværker, tiltag i frhld til frbedret rensning af spildevandet fra de ejendmme, der ikke har eller får mulighed fr at aflede spildevand til ffentligt renseanlæg, administrative frhld målsætninger g serviceniveauer budget- g tidsplan fr anlægsprjekterne. slamhåndtering Spildevandsplanen fastsætter, hvilke ejendmme, der skal aflede spildevand til klakfrsyningens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen fastsætter, hvilke rettigheder g pligter ejerne af disse ejendmme har fr så vidt angår håndteringen af spildevand på ejendmmen. Spildevandsplanen fastsætter gså rettigheder g pligter fr ejerne af de ejendmme, der ikke får mulighed fr at aflede spildevand til klakfrsyningens spildevandsanlæg, men sm i stedet bliver påbudt at gennemføre en frbedret rensning af ejendmmens spildevand på anden måde. 9

10 Denne spildevandsplan er udarbejdet med udgangspunkt i, at spildevandsrensningen skal leve p til kravene i de frslag til vandplaner, sm har været i ffentlig høring indtil 6. april I frslagene til vandplanerne frudsættes dg, at indsatsen på spildevandsmrådet er gennemført med udgangen af Dette er ikke muligt fr Llland Kmmune, g kmmunen har derfr gjrt indsigelse imd vandplanernes tidsfrist. (I de endelige vandplaner er tidsfristerne da gså blevet frlængede.) Denne spildevandsplan beskriver, hvilke tiltag på spildevandsmrådet der skal gennemføres frem til 2021 g hvilke der først bliver gennemført efter Det vil være en del af indsatsen især i det åbne land der først bliver gennemført efter Spildevandsplanens vedtagelse Frslaget til spildevandsplan har været behandlet af Llland Kmmunes Byråd i ktber Efter vedtagelse i byrådet, har frslaget været fremlagt til ffentlig høring i 8 uger i efteråret I frbindelse med høringen har ffentligheden haft mulighed fr at indsende kmmentarer til planfrslaget. De indkmne kmmentarer indgik i byrådets endelige vedtagelse af planen i marts Prces g dialg Frslag til Llland Kmmunes spildevandsplan har været annnceret i Extra- Psten g Lllandspsten. Vedtagelsen af spildevandsplanen har ligeledes været annnceret. I høringsperiden var der mulighed fr, at fremkmme med kmmentarer g bemærkninger til frslaget. Frslaget blev samtidig med ffentliggørelsen sendt i høring hs Naturstyrelsen Strstrøm g til Guldbrgsund Kmmune. I høringsperiden blev der afhldt t brgermøder, hvr der blev rienteret m spildevandsplanens indhld g knsekvenser. 2.6 Høringssvar I høringsperiden km der 23 kmmentarer/indsigelser til spildevandsplanen, herunder en underskriftsindsamling g 10 anmdninger m at blive fritaget fr klakering. De fleste af kmmentarerne handler m, at det er øknmisk dårlige tider, at klakering er dyrt fr brgerne, at vandplanerne har ændret på vandløbsmålsætningerne, at der bliver nedrevet huse på landet, g at man skal fretage separatklakeringer i byerne frem fr klakering i landmråder. Af de 10 anmdninger m at blive fritaget fr klakering, har Llland Kmmune vurderet, at anmdningen kan imødekmmes fr 4 ejendmme. Tre af dem under frudsætning af, at de inden en angivet frist, selv skal etablere et renseanlæg g 1 frdi der allerede er etableret nedsivningsanlæg. 10

11 De 4 ejendmme der fritages er følgende: 10a, Østfte By, Østfte under frudsætning af, at der inden kt etableres renseanlæg, der sm minimum pfylder renseklasse O 4a, Alsø By, Fuglse under frudsætning af, at der inden udgangen af 2013 etableres renseanlæg, der sm minimum pfylder renseklasse SOP 18a, Højreby By, Søllested under frudsætning af, at der inden 2021 etableres renseanlæg, der sm minimum pfylder renseklasse SOP 3b, Gammelgård Hgd., Ryde Der er etableret nedsivningsanlæg 2.7 Revisin af spildevandsplanen Det er nødvendigt at revidere denne spildevandplan i frbindelse med, at statens vandplaner er blevet endeligt vedtaget. Revisinen af spildevandsplanen vil blive fretaget når kmmunens vandhandleplan er vedtaget af Byrådet i slutningen af I vandhandleplanen er det bl.a. beskrevet hvilke indsatser fra vandplanerne, sm denne spildevandsplan ikke tager højde fr. Vandhandleplanen sendes i ffentlig høring i juni. Det planlægges endvidere at revidere spildevandsplanen i frbindelse med, at staten udsender nye vandplaner i 2016 g Spildevandsplanen skal desuden revideres, såfremt frudsætningerne fr planen ændres, hvilket eksempelvis kan ske i frbindelse med Femern Bælt Frbindelsen. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 af lv m miljøbeskyttelse 11

12 3. Lv- g planlægningsgrundlag I henhld til miljøbeskyttelseslvens 32 skal Llland Kmmune udarbejde en plan fr brtskaffelse af spildevand i kmmunen. Planen er bindende fr kmmunen samt fr brgere, erhvervsvirksmheder g øvrige institutiner, der ejer fast ejendm i kmmunen. Spildevandsplanen er Llland Kmmunes retslige g administrative grundlag fr myndighedsbehandling på spildevandsmrådet. I henhld til miljøbeskyttelseslvens 32 skal spildevandsplanen indehlde plysninger m: 1. Eksisterende g planlagte klakeringsmråder g rensefranstaltninger. 2. Områder hvr kmmunalbestyrelsen er indstillet på at phæve tilslutningsretten g pligten helt eller delvist. 3. Områder, hvr kmmunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendm tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrensefrsyningsselskabet. 4. Den eksisterende tilstand af klakanlæg samt planlagte frnyelser af disse. 5. Eksisterende mråder uden fr klakeringsmråder, hvr der sker nedsivning, g planlagte mråder uden fr klakeringsmråder, hvr der skal ske afledning til nedsivningsanlæg. 6. Eksisterende mråder uden fr klakeringsmråder, hvr der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, g planlagte mråder uden fr klakeringsmråder, hvr der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau. 7. Hvrvidt der er tale m et spildevandsfrsyningsselskab mfattet af 2, stk. 1, i lv m vandsektrens rganisering g øknmiske frhld. 8. Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers klakeringsmråder. 9. Efter hvilken tidsfølge prjekterne frudsættes at være udarbejdet g anlæggene udført. I henhld til spildevandsbekendtgørelsens 2 frnødne krtbilag samt plysninger m: 5 skal spildevandsplanen desuden indehlde de 1. Hvrdan spildevandsplanen frhlder sig til kmmune- g vandplanen, samt til den øknmiske planlægning g til vandløbenes fysiske tilstand. 2. De eksisterende g planlagte fælles spildevandsanlæg i kmmunen, herunder afgrænsning af de enkelte klakplande g angivelse af, m anlægget er privat eller ffentligt ejet. 3. Hvrdan spildevandet i øvrigt brtskaffes i kmmunen, f.eks. ved udsprøjtning. 4. Hvilket vandmråde spildevandet fra de enkelte plande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering g de frventede udledte mængder af spildevand. 5. En renveringsplan fr de kmmunale klakker med målsætning g priritering af renveringen. Renveringsplanen skal endvidere indehlde en tids- g øknmiplan fr arbejdet. 12

13 6. Hvilke udgifter, der frventes at måtte afhldes ved etablering g drift af de ffentlige anlæg etableret af kmmunalbestyrelsen (spildevandsfrsyningsselskabet) efter 7a, i bekendtgørelse af lv m betalingsregler fr spildevandsfrsyningsselskaber m.v Hvilke ejendmme, der frventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af prjekter i verensstemmelse med spildevandsplanen. 8. Hvilke ejendmme, der er tilsluttet det ffentlige klakfællesskab, g i hvilket mfang de er tilsluttet. I henhld til spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 4 skal Llland Kmmune ajurføre planen fr brtskaffelse af spildevand i kmmunen, herunder ajurføre plandsgrænser g tidsfølgeplan, når der sker ændringer i frudsætningerne fr planen. 3.1 Lvgrundlag Der findes en række direktiver, lve g bekendtgørelser, der udgør det lvgivningsmæssige grundlag, eller på anden måde spiller en rlle i frbindelse med udarbejdelsen af en spildevandsplan. Ngle af de vigtigste er krt beskrevet nedenfr. Spildevandsplanens indhld skal pfylde den samlede lvgivning, EU s direktiver på miljømrådet samt øvrige natinale standarder. Vandrammedirektiv g miljømålslv 4 EU s vandrammedirektiv, der trådte i kraft i 2000, har den verrdnede målsætning, at alle vandmråder i Eurpa har pnået gd øklgisk tilstand i Ifølge direktivet betyder dette, at miljøtilstanden i vandløb, søer g kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede referencetilstand. Vandrammedirektivets bestemmelser er verført til dansk lvgivning med miljømålslven fra Miljømålslven beskriver den arbejds- g planlægningsprces, der skal gennemføres fr, at nå vennævnte målsætning m gd øklgisk tilstand. Et led i planlægningsprcessen er blandt andet, at Naturstyrelsen skal udarbejde vandplaner. Lv m miljøbeskyttelse Pålægger kmmunerne at udarbejde en plan fr brtskaffelse af spildevand, g definerer visse krav til indhldet af en spildevandsplan, jf. venfr. Miljøbeskyttelseslven indehlder den lvhjemmel, der benyttes når spildevandsplanen skal implementeres ved meddelelse af udledningstilladelser, påbud m klakseparering, tidsfrister fr klaktilslutning, nedsivningstilladelser, tilladelser til etablering af samletanke med mere. Spildevandsbekendtgørelse I spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 defineres yderligere krav til indhldet af en spildevandsplan, jf. venfr. Spildevandsbekendtgørelsen stiller desuden krav m, at kmmunen skal ffentliggøre frslag til spildevandsplan med plysning m, at der inden fr en frist på mindst 8 uger efter ffentliggørelsen er adgang til, at kmmentere det fremlagte frslag ver fr kmmunen. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen skal spildevandsplanens endelige vedtagelse ligeledes annnceres ffentligt. Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer 5 I henhld til lv m miljøvurdering af planer g prgrammer skal der gennemføres en miljøvurdering af planer g prgrammer, sm kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lven defi- 13

14 nerer, hvilke planer g prgrammer hvr der skal udarbejdes en miljøvurdering eller en screening. Denne spildevandsplan tilhører den gruppe af planer, sm er mfattet af lven. Lv m vandsektrens rganisering g øknmiske frhld 6 Denne lv skal blandt andet medvirke til at sikre en spildevandsfrsyning af høj sundheds- g miljømæssig kvalitet, sm tager hensyn til frsyningssikkerheden g naturen, g drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig fr frbrugerne. Lven indehlder blandt andet bestemmelser, hvrefter der skal fastsættes et prislft fr spildevandsfrsyning, dvs. en øvre grænse fr størrelse af vandafledningsafgiften. Lv m betalingsregler fr spildevandsfrsyningsselskaber m.v. 7 Lven fastsætter regler m betaling fr afledning til spildevandsfrsyningsselskabers spildevandsanlæg. Ved tilslutning af ejendmme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spildevandsfrsyningsselskab, pålignes et såkaldt standardtilslutningsbidrag. Lven beskriver de nærmere regler fr standardtilslutningsbidragets størrelse, både fr bligejendmme g erhvervsejendmme. Lven indehlder gså regler fr betaling g fastsættelse af vandafledningsbidrag, herunder regler fr pdeling af dette bidrag i en fast g en variabel del. Af lven fremgår det endvidere, at i de tilfælde hvr kmmunen giver ejere af helårsbliger påbud m frbedret spildevandsrensning fr en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud m et kntraktligt medlemskab af spildevandsfrsyningsselskabet. Medlemskab af spildevandsfrsyningsselskabet indebærer, at spildevandsfrsyningsselskabet skal frestå udførelse, drift g vedligehldelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt pfylder påbuddet, md at ejeren af ejendmmen betaler standardtilslutningsbidrag g vandafledningsbidrag svarende til en ejendm, der er tilsluttet et spildevandsfrsyningsselskab. Lv m afgift af spildevand 8 Lven fastsætter bestemmelser fr betaling af en statsafgift fr udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet, samt fr nedsivning af spildevand. Til brug ved beregning af afgiftens størrelse kan spildevandets indhld af frskellige stffer benyttes. Dette frudsætter dg at kncentratinen af disse stffer i spildevandet er kendt. Lven anviser desuden frskellige standardafgifter fr udledning fra spildevandsanlæg, hvr husspildevand udgør mindst 15 % af tilledningen af spildevand. Disse standardafgifter kan benyttes, hvis spildevandets indhld af bestemte frurenende stffer ikke er kendt. Standardafgiftens størrelse afhænger af rensemetde. 3.2 Plangrundlag g frhld til anden planlægning Der findes en række planer, der har haft betydning i frbindelse med udarbejdelsen af denne spildevandsplan. Ngle af de vigtigste er krt beskrevet nedenfr. Spildevandsplanen indgår i det lvbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, reginale g kmmunale planer ikke strider imd hinanden. Det er derfr sikret, at spildevandsplanen ikke er i mdstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinjer, der er af betydning fr planlægningen på spildevandsmrådet. 14

15 Frhld til statslige planer Landsplanredegørelse 2006 er regeringens visin på den fremtidige udvikling af landet g mhandler dels de nye vilkår glbaliseringen stiller fr planlægningen g hvrdan planlægningen kan bidrage til at skabe et knkurrencedygtigt Danmark. Rammerne i Landsplansredegørelsen er verrdnede, g spildevandsplanen er ikke i mdstrid med de frmulerede hensigter g retningslinjer i redegørelsen. Reginplan/landsplandirektiv Llland Kmmunes mråde var gegrafisk set tidligere en del af Strstrøms Amt. Strstrøms Amts reginplan var amtsrådets verrdnede plan fr udviklingen i amtet g fr beskyttelse af natur g miljø. Reginplanerne er, i en vergangsperide, phøjet til landsplandirektiv. Reginplan fr Strstrøms Amt udstikker rammerne fr den fysiske planlægning i det tidligere Strstrøms Amt, herunder fr Llland Kmmune. Planen fastlægger de verrdnede rammer fr den ønskelige udvikling på en lang række mråder, herunder blandt andet i frhld til naturinteresser g miljøbeskyttelse. Af relevans fr udarbejdelsen af Llland Kmmunes spildevandsplan er specielt reginplanens retningslinjer fr vandmiljø, spildevand g drikkevandsressurcer. Retningslinjerne er sm nævnt, i vergangsperiden indtil vandplanerne var klar, phøjet til landsplandirektiv. Ngle af disse retningslinjer er verført til Llland Kmmunes kmmuneplan, andre er nu verført til vandplanerne. Fr så vidt angår målsætninger fr vandmråder er reginplanens retningslinjer således gældende indtil de afløses af statens vandplaner. Denne spildevandsplan er derfr udarbejdet i verensstemmelse med de relevante retningslinjer g målsætninger, der fremgår af reginplanen Reginplanen fastlægger målsætninger fr alle de recipienter, der mdtager spildevand i Llland Kmmune, dvs. vandløb, søer g mkringliggende kystvande. De af reginplanens retningslinjer, der har størst betydning set i frhld til spildevandsplanlægningen er anført nedenfr. Kmmuneplan Llland Kmmunes byråd vedtg, den 24. februar 2011, kmmuneplan Kmmuneplanen beskriver kmmunens hvedstruktur g udstikker de rammer kmmunen skal udvikles indenfr. Spildevandsplanen må ikke stride imd kmmuneplanen. Af relevans fr udarbejdelsen af denne spildevandsplan er især kmmuneplanens retningslinjer fr spildevand, spildevandsrensning i det åbne land g regnbetingede udledninger. Nye erhvervsmråder, sm er udpeget i kmmuneplanen er medtaget i denne spildevandsplan. Kmmuneplanen er en langsigtet plan, sm angiver målsætninger g retningslinjer fr de kmmende år inden fr en lang række aspekter af samfundslivet herunder spildevandsafledningen. Der er fretaget en krdinering mellem kmmuneplanen g spildevandsplanen således, at disse ikke er i mdstrid med hinanden. 15

16 Et udvalg af retningslinjer fr vandløb: 1. Målsætningerne fr de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af webgis på Llland Kmmunes hjemmeside 2. Fr ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand, g at vandkvaliteten ikke må hindre pfyldelsen af målsætninger fr vandløbsstrækninger, der ligger p- eller nedstrøms fr de pågældende strækninger 3. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal renses tilstrækkeligt til, at det ikke hindrer en pfyldelse af målsætningen af det pågældende vandløb g eventuelle p- g nedstrøms liggende vandløb Et udvalg af retningslinjer fr søer: 1. Målsætningerne fr de enkelte søer fremgår af webgis på Llland Kmmunes hjemmeside 2. Fr ikke målsatte søer frudsættes det, at de kan verhlde den generelle målsætning m et naturligt g alsidigt plante- g dyreliv. 3. Spildevand, der udledes til søer, må ikke være til hinder fr, at søernes målsætning kan pfyldes. Et udvalg af retningslinjer fr kystvande: 1. Målsætningerne fr de enkelte kystvande fremgår af webgis på Llland Kmmunes hjemmeside 2. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke hindre, at målsætningen udenfr spildevandsnærmrådet kan pfyldes. Et udvalg af retningslinjer fr spildevand: 1. Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses så gdt, at vandløbets målsætning g målsætningerne fr eventuelle vandløb, søer g kystvande, der ligger nedstrøms spildevandsudledningen, kan pfyldes. Ved udledning til vandløb, herunder især af tag- g verfladevand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke verskrides. 2. Søer skal i videst muligt mfang frihldes fr spildevand fra spildevandsanlæg. 3. Udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske frhld i vandmråderne. 4. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvaliteten uden fr de spildevands-nærmråder, der er udpeget i reginplanen. 5. Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kystvande, skal renses så gdt, at badevandskvaliteten i bademråder verhldes. Retningslinjer fr spildevandsrensning i det åbne land: 1. Krt ver de frureningsfølsmme vandmråder, samt freslåede renseklasser findes på webgis på Llland Kmmunes hjemmeside 2. Belastningen med spildevand fra ejendmme, der ligger i plandet til frureningsfølsmme vandmråder, skal mindskes, så vandmrådernes målsætninger kan pfyldes. 16

17 Retningslinjer fr regnbetingede udledninger: 3. Regnbetingede udledninger må ikke hindre, at vandmrådernes målsætninger kan pfyldes, herunder medføre uæstetiske frhld i udledningsmrådet. 4. Regnbetingede udledninger må ikke give anledning til ersin af bund g brinker i vandløb. 5. Før etablering af nye regnbetingede udledninger skal der fretages en beregning af de hydrauliske belastninger g af udledte mængder af rganisk stf g næringssalte. Beregningerne skal danne grundlag fr valg af eventuelle rensefranstaltninger. 6. Alle væsentlige regnbetingede udledninger fra separate regnvandsklakeringer skal frsynes med rensefranstaltninger, der sikrer, at regnvandet løbende renses fr lieprdukter g partikulært materiale, samt tjener sm psamlingskapacitet fr spild i tilfælde af uheld. 7. Nye regnbetingede udledninger fra fællesklakerede mråder etableres sm minimum med rist g skumbræt, g det skal være muligt at registrere tidspunkt g varighed af aflastningshændelser på regnbetingede afløb af væsentlig størrelse. 8. Bassiner uden membran må ikke etableres tættere end 300 m fra indvindingsanlæg til drikkevand, eller tættere end 150 m fra øvrige indvindingsanlæg. 9. Ved lkalplanlægning skal der indtænkes plads til regnvandsbassiner, versvømmelsesmråder, grøfter, parkeringsarealer m.m. med mulighed fr nedsivning. Frslag til vandplaner De vandplaner der har betydning fr Llland Kmmunes mråde var, sm nævnt venfr endnu ikke endeligt vedtaget, da spildevandsplanen var i ffentlig høring. Indhldet i denne spildevandsplan skal derfr frtsat være i verensstemmelse med reginplanens retningslinjer på spildevandsmrådet. Frslag til vandplaner, fra ktber 2010, har været sendt i ffentlig høring. Spildevandsplanen er udarbejdet med henblik på, at pfylde de relevante vandplaners krav, dg kan tidsrækkefølgen i frslagene til vandplanernes indsatsprgram ikke pfyldes. Ifølge miljømålslven skal der udarbejdes vandplaner, fr hvert af de 4 vanddistrikter Danmark er inddelt i. Vanddistrikterne er yderligere underinddelt i 23 hvedvandplande, hvraf t har betydning fr Llland Kmmunes mråde. De t hvedvandplande af betydning fr denne spildevandsplan er 2.5 Smålandsfarvandet g 2.6 Østersøen. På vegne af By- g Landskabsstyrelsen har Naturstyrelsen Strstrøm ansvaret fr udarbejdelse af disse vandplaner. De endelige vandplaner skulle have været vedtaget senest den 22. december Denne tidsfrist er efterfølgende blevet frlænget, således at vandplanerne først blev endeligt vedtaget den 22. december En vandplan fastlægger rammerne fr beskyttelsen af verfladevand g grundvand. En vandplan indehlder blandt andet et indsatsprgram sm beskriver hvilke tiltag, der skal gennemføres fr at reducere miljøpåvirkningen af eksempelvis vandløb, søer, kystvande g grundvandsfrekmster. Fr at reducere påvirkningen af verfladerecipienter med frurenende stffer vil vandplanerne stille krav m frbedret spildevandsrensning på uklakerede ejendmme, nedlæggelse eller pgradering af utidssvarende renseanlæg g ændring af regnbetingede udløb. Vandplanerne er bindende fr kmmunen, g vandplanerne indehlder bindende tidsfrister fr en række tiltag på spildevandsmrådet i kmmunen. Når vandplanerne er endeligt vedtaget skal kmmunen udarbejde kmmunale handleplaner. De kmmunale handleplaner skal beskri- 17

18 ve, hvrdan kmmunen vil realisere vandplanes indsatsprgram inden fr kmmunens gegrafiske mråde på land g tilstødende kystvande, sm grænser p til hvedvandplandet. Nærværende spildevandsplan vil kmme til at indgå sm en del af den kmmende handleplan fr Llland Kmmune. Gamle spildevandsplaner I denne spildevandsplan indarbejdes, helt eller delvist, de infrmatiner vedrørende status g planlagte aktiviteter på spildevandsmrådet, sm fremgår af spildevandsplanerne fr de 7 gamle kmmuner. Ved vedtagelse af denne spildevandsplan udgår spildevandplanerne fr de 7 gamle kmmuner. Vandfrsyningsplan Llland Kmmunes byråd vedtg den 27. januar 2011 en ny vandfrsyningsplan fr periden Af vandfrsyningsplanen fremgår det, at nedsivning af spildevand kan medføre en risik fr frurening af grundvandsressurcen med næringssalte g miljøfremmede stffer. Derfr er det vigtigt, at spildevandsplanlægningen er samrdnet med vandfrsyningsplanlægningen. Vandfrsyningsplanen beskriver den nuværende g planlagte frsyningsstruktur med drikkevand, herunder m de enkelte ejendmme er frsynet via et alment vandfrsyningsanlæg, eller m de har egen bring til indvinding af drikkevand. I administratinen af spildevandsplanen vil der blive taget hensyn til planerne fr vandindvinding g vandfrsyning. Det vil ske ved at krdinere indsatsen, når der gives tilladelse til nye nedsivningsanlæg. Når nye klakledninger skal placeres, vil der desuden blive taget hensyn til beskyttelsesznerne mkring de almene vandindvindingsanlæg. Frhld til lkalplaner En lkalplan indehlder bestemmelser m bebyggelsens udstrækning g karakter g har dermed betydning fr mængden af regn- g spildevand, der afledes fra de knkrete mråder. Bestemmelserne i en lkalplan skal tage udgangspunkt i spildevandsplanen. Vedtagelsen af nye lkalplaner kan dg i enkelte tilfælde medføre behv fr mindre tilpasninger af spildevandsplanen. 2 Bekendtgørelse nr af 11/12/2007 m spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslvens kapitel 3 g 4 3 Bekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 af lv m betalingsregler fr spildevandsfrsyningsselskaber m.v. 4 Bekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 af lv m miljømål m.v. fr vandfrekmster g internatinale naturbeskyttelsesmråder (Miljømålslven) 5 Bekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 af lv m miljøvurdering af planer g prgrammer 6 Lv nr af 27/12/2009 m ændring af lv m vandsektrens rganisering g øknmiske frhld g frskellige andre lve 7 Bekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 af lv m betalingsregler fr spildevandsfrsyningsselskaber m.v. 8 Bekendtgørelse nr. 636 af 21/08/1998 af lv m afgift af spildevand, incl. senere ændringer. 18

19 4. Målsætninger g serviceniveauer Llland Kmmune har udarbejdet målsætninger fr klakfrsyningens arbejde i frbindelse med gennemførelse af Spildevandsplanen. Målsætningerne mhandler både den tekniske del af arbejdet g den administrative g driftsmæssige. Der pstilles følgende miljømæssige g tekniske målsætninger, der uddybes i de følgende afsnit: Målsætninger fr spildevandsplanen Recipienternes vandkvalitet skal frbedres Der skal skabes ptimal sikkerhed i frbindelse med afledning af spildevand Der skal skabes ptimal sikkerhed i frbindelse med afledning af regnvand Planen skal medvirke til at beskytte grundvandet Planen skal medvirke til at beskytte naturen g fremme kvalitet i rekreative mråder Planen skal medvirke til at frbedre badevandskvaliteten 4.1 Frbedring af recipienternes vandkvalitet I Llland Kmmune findes: Ca km ffentlige vandløb, ca ha målsatte søer ca. 300 km kyststrækning Disse recipienter påvirkes spildevandsmæssigt af: Udledninger fra renseanlæg Udledninger fra verløbsbygværker ved regn Separate regnvandsudløb Udledning af spildevand fra ejendmme i det åbne land Af Statens frslag til Vandplaner fr mråderne Smålandsfarvandet g Østersøen fremgår det, at kmmunens vandløb, søer g kystnære mråder skal have gd kvalitet senest i Fr snarest at pfylde disse målsætninger iværksætter Llland Kmmune en lang række aktiviteter, sm er mfattet af nærværende spildevandsplan det skal bl.a. sikres, at: 19

20 afledning af urenset g dårligt renset spildevand til vandløb, søer g havet begrænses mest muligt, utidssvarende renseanlæg nedlægges, g spildevandet samles på effektive renseanlæg med en høj rensegrad, fællesklakerede mråder separatklakeres, g verløb mlægges til regnvandsudløb, spildevandsrensningen i det åbne land frbedres, enten ved klakering eller lkal rensning, afledning af verfladevand til vandløb g søer skal ske lkalt, så vidt muligt samme steder sm tidligere. Afledningen skal fregå på en sådan måde, at recipienten skånes, fysisk g frureningsmæssigt. Hertil kmmer, at spildevand ikke bør nedsives i mråder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-mråder) g at spildevand ikke må nedsives i en radius af 300 meter mkring drikkevandsbrønde g bringer. En nærmere beskrivelse af målsætninger fr recipienter g recipientkvalitet fremgår af kapitel Sikkerhed i frbindelse med afledning af spildevand Kmmunens brgere g virksmheder er afhængige af et velfungerende afløbssystem. De ældste dele af afløbssystemet er ver 100 år gamle. Den største del af afløbssystemet er fra 1960 erne g 70 erne, hvr byggeriet af især parcelhuse g smmerhuse tg et kraftigt psving. Det var ikke almindeligt på dette tidspunkt at rense spildevandet effektivt, sådan sm det blev tilfældet i løbet af 1990 erne. I dag er der igangsat nærmere undersøgelser af kvaliteten af det eksisterende klaknet, men der resterer endnu et strt undersøgelses- g udredningsarbejde, før afledning af spildevand kan fregå gennem et velfungerende afløbssystem. Hertil kmmer, at klimafrandringer g ændrede nedbørsintensiteter øger kapacitetsbehvet i afløbssystemet. Der kan derfr blive behv fr at etablere lkale løsninger fr afledning af regnvand (LAR), hvr dette er hensigtsmæssigt. Nrmalt kan LAR-løsninger med frdel etableres i den øvre ende i ledningssystemet samt ved nye g blig- g erhvervsmråder. LARløsninger vil fte være at fretrække, hvr der er behv fr at gøre en ekstrardinær indsats fr at frhindre pstuvning af vand i afløbssystemet, således at f.eks. versvømmelse af kældre undgås. Llland Spildevand skal arbejde fr, at Llland Kmmune pnår en hensigtsmæssig, tidssvarende afledning af både spilde- g regnvand bl.a. ved at iværksætte aktiviteter, der skal sikre, at: driften af klaknettet løbende ptimeres, ud fra de nyeste erfaringer, vervågning g styring af det samlede spildevandsanlæg (renseanlæg, pumpestatiner, ledninger, bygværker m.v.) baseres på BAT-løsninger, d.v.s. på bedst mulig teknlgi, der udarbejdes en samlet plan fr sanering af klaksystemet, sm skal danne grundlag fr de fremtidige frnyelsestiltag (se desuden afsnittet m klakfrnyelse), afledning af verfladevand ikke medfører versvømmelse af vejnet, blig- g erhvervsmråder. 20

21 Grundejerne i kmmunen bør dg være pmærksmme på, at Llland Spildevand kun har pligt til at sikre afvanding fra stueplan. Hvis der pleves prblemer med pstuvning af vand i kældre, anbefales etablering af højvandslukker. 4.3 Sikkerhed i frbindelse med afledning af regnvand Ved renvering eller etablering af nye regnvandsledninger, vil ledningerne blive prjekteret, så der så vidt muligt ikke vil blive tale m versvømmelser mere end 1 gang fr hver 10 år i fællesklakerede mråder g 1 gang hvert 5. år i separat klakerede mråder. Serviceniveauet er således i verensstemmelse med minimumskravet i Spildevandskmitéens skrift nr. 27 m vejledende funktinspraksis fr klaksystemer. Fr at imødegå prblemer ved ekstremregn sm følge af klimaændringer dimensineres nye regnvandsledninger med indbygget sikkerhed, jf. anbefalingerne i Spildevandskmitéens skrift nr. 29 m Frventede ændringer i ekstremregn sm følge af klimaændringer det vil sige der dimensineres ud fra en klimafaktr på mindst 1,3. I fællesklakerede mråder kan det være et prblem med afledning af regnvand. Under arbejdet med renvering af fællesklakerede mråder vil behvet fr evt. at pålægge ejere af relevante ejendmme at etablere en neddrsling af afløbet, blive vurderet. Det kan således kmme på tale at pålægge enkeltejendmme maksimalt at udlede et vist antal liter regnvand pr. sekund pr. reduceret hektar, fastlagt efter et 10 minutters regnskyl. Dette kan f.eks. blive tilfældet i frbindelse med byfrtætning, herunder ved udvidelse af bygningsarealet, etablering af nye parkeringsarealer, veje m.v. 4.4 Beskyttelse af grundvandet Kmmunens brgere skal i videst muligt mfang sikres en drikkevandsfrsyning, der er baseret på naturligt g rent grundvand samt på en bæredygtig vandindvinding, der tager hensyn til naturen. Vandfrsyningen i Llland Kmmune skal således baseres på ufrurenet grundvand. Dette kan dg være vanskeligt at prethlde, hvis der udsivning af spildevand fra utætte klakker g nedsivning af spildevand. Fr at medvirke til at grundvandet ikke frurenes, sættes følgende aktivitet i værk: Llland Spildevand udarbejder en plan fr klakfrnyelse. Denne plan skal medvirke til, at strt set alt spildevand g regnvand med tiden separeres g afledes i hver sin ledning. Llland Kmmune har besluttet ikke at udpege mråder, hvr spildevand skal renses i nedsivningsanlæg. Grunden hertil er, at: der ikke bør fregå nedsivning i særlige drikkevandsmråder (OSD-mråder) der ikke må nedsives mkring drikkevandsbrønde g bringer inden fr en radius af 300 meter jrdbundsfrhldene i stre dele af Llland Kmmune er uegnet til nedsivning grundvandsstanden generelt er så høj, at en effektiv rensning af spildevand ved brug af nedsivningsanlæg vanskeliggøres. 21

22 4.5 Beskyttelse af natur samt kvalitet i rekreative mråder, herunder badevandskvalitet Af Kmmuneplanen fremgår bl.a. følgende retningslinjer: Udledning af spildevand skal ske på en sådan måde, at det ikke medfører miljøfrringelser, herunder uæstetiske frhld, eller helbredsrisici fr mennesker g dyr. Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvaliteten uden fr de spildevandsnærmråder, der er udpeget i reginplanen. Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kystvande, skal renses så gdt, at badevandskvaliteten i bademråder verhldes. Spildevandet skal renses tilstrækkeligt fr at sikre, at disse retningslinjer følges. Baggrunden herfr er, at etablering g drift af et spildevandsanlæg har str miljømæssig betydning. Fr at undgå væsentlige gener fr brgerne frudsættes der iværksat aktiviteter, i medfør af denne spildevandsplan, med henblik på at sikre, at: behandling, transprt g udledning af spildevand fregår på en sådan måde, at mennesker, dyre- g planteliv beskyttes, verfladevand søges afledt lkalt (LAR-løsninger), f.eks. ved at udfrme nye, rekreative vandmiljøer i byer, blig- g erhvervsmråder samt mråder i øvrigt til ffentlige frmål. 22

23 5. Vandmiljøets kvalitet g målsætninger 5.1 Generelt Ved en recipient frstås her et vandløb, en sø, fjrd eller et kystmråde der mdtager spildevand eller regnvand fra klakken. Llland Kmmune har mange frskellige recipienter pga. kmmunens størrelse g de fysiske frhld. Hvedvandplande Llland Kmmune er beliggende i vanddistrikt 35, g er del af 2 hvedvandplande. Den sydøstlige del af kmmunen er en del af hvedvandpland 2.6 Østersøen, mens resten af kmmunen er del af hvedvandpland 2.5 Smålandsfarvandet. Hvedvandplande i Llland Kmmune 23

24 Krt ver vandløbsplande g verrdnede vandløb i Llland Kmmune Afstrømningsmråderne består fr deres del af en række mindre vandløbsplande, hvis vandløbsmålsætninger sammen med sørecipienternes sårbarhed danner basis fr renseklasserne i frhld til spildevand, se mere herm i kapitel Målsætninger g miljømål De tidligere amter udarbejdede, sm en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark, basisanalyser fr det målsatte verfladevand samt fr grundvandet. Analyserne mfattede en risikvurdering af recipienternes manglende målpfyldelse i Frslag til vandplaner frudsætter, at målsætningerne er pfyldte i (I de endelige vandplaner fra d. 22. dec er denne frist dg frlænget.) Målsætningerne tager udgangspunkt i Reginplan , der blev udarbejdet af Strstrøms Amt. Reginplanen danner sammen med høringsudkastene til de statslige vandplaner grundlaget fr kmmunens viden mkring recipientkvalitet g målsætninger. 24

25 Målsætninger fr vandløb C: LEMPET MÅLSÆTNING De lempede målsætninger anvendes fr vandløbsstrækninger, hvr det accepteres, at den menneskeskabte påvirkning ændrer vandløbskvaliteten g dyre- g plantelivet stærkt, bl.a. således at disse vandløb ikke kan påregnes at være levesteder fr fisk. De fleste vandløbsstrækninger i Llland Kmmune er C-målsatte. B: GENEREL MÅLSÆTNING I vandløb med generel målsætning, tillades kun en svag påvirkning af det naturlige plante- g dyreliv. Der anvendes 4 frskellige generelle målsætninger, afhængig af vandløbenes størrelse, strømhastighed g øvrige fysiske frhld. B-målsatte vandløb er nrmalt mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3. Krt ver vandløbenes målsætning - Blå g grønne vandløb er B-målsat, Røde vandløb er C-målsat 25

26 A: SKÆRPET MÅLSÆTNING Vandløb med skærpet målsætning er ftest vandløb, sm er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet, fr eksempel skvvandløb g kilder, sm er uregulerede, g sm ikke er regelmæssigt vedligehldte. Der kan i enkelte tilfælde gså være tale m vandløb, sm rummer en speciel fiske- eller insektfauna, eller på anden måde er særligt bevaringsværdige, g sm derfr udpeges sm særligt naturmråde, fr eksempel vandløb med særlige gelgiske, hydrlgiske, kulturhistriske eller landskabelige bevaringsinteresser. A-målsatte vandløb er mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3. Der er ingen A-målsatte vandløb i Llland. Kmmune. Øklgisk tilstand fr søer Alle søer, vandløb g kystvande vurderes på en skala fra 1-5 i vandplanerne: 1 Høj øklgisk tilstand 2 Gd øklgisk tilstand 3 Mderat øklgisk tilstand 4 Ringe øklgisk tilstand 5 Dårlig øklgisk tilstand På skalaen er 1 helt naturlige g upåvirkede vande g 5 er stærkt påvirkede g unaturlige vande. Sm udgangspunkt skal alle vandmråder mindst have en gd øklgisk tilstand senest i Anbefalingerne i Reginplanen er, at alt spildevand fra kmmunale g industrielle spildevandsanlæg mindst renses bilgisk, før udledning. I plande til søer anbefales det at spildevand fra samlet bebyggelse g enkeltejendmme afskæres, nedsives eller renses fr fsfr inden udledning. Endvidere pririteres spildevandsrensning fra samlet bebyggelse i det åbne land, samt ejendmme der udleder til højt målsatte vandmråder, eller vandløb hvr kvaliteten er langt fra målsætningen. 5.3 Vandløb Den generelle miljøtilstand fr vandløbene i Llland kmmune er langt fra tilfredsstillende. De seneste data fra 2005 viser, at kun 20 % af de undersøgte vandløbslkaliteter lever p til deres målsætning. Tilstanden i vandløbene vurderes ved hjælp af faunaklasser, sm er en bilgisk metde til vandløbsbedømmelse, hvr man undersøger hvilke dyr der findes i vandet (f.eks. insekter g krebsdyr). I reginplanen g vandplaner er det fastsat hvad faunaklassen skal være fr, at pfylde målsætningen fr frskellige typer vandløb. Faunaklasser måles på en skala fra 1 7, hvr 7 er det bedste. Der har været en psitiv udvikling i periden 1997 til 2005 i frhld til faunaklasserne, da andelen af lkaliteter der er bedømt til faunaklasse 3 g 4 er steget fra 14 til 65 %. I 2005 var der ingen vandløb i kmmunen der pnåede faunaklasse 5, 6 eller 7. Fr vandløb i fladt terræn med en lav naturlig vandhastighed, sm det er tilfældet mange steder på Llland, betragtes vandløb med faunaklasse 4 sm værende i gd øklgisk tilstand. Ud ver frbedret spildevandsrensning, frudsætter en bedre målpfyldelse, at der laves fysiske frbedringer i vandløbene. I udkast til vandplanerne er der beskrevet nødvendige tiltag 26

27 sm ændret vedligehldelse, genåbning af rørlagte strækninger, restaurering g fjernelse af spærringer. Smålandsfarvandet Betydende vandsystemer, der løber til Smålandsfarvandet er Kasbæk, Hunse Å g Nældevads Å. Der er mindre ørredbestande, med dårlig naturlig reprduktin, først g fremmest sm følge af dårlige fysiske frhld. De fleste af vandløbene løber igennem intensivt dyrket landbrugsland, g er igennem tiden blevet reguleret fr at tilgdese landbrugsdriften. Nakskv Fjrd I afstrømningsmrådet til Nakskv Fjrd ligger der t betydende systemer, nemlig Ryde Å g Halsted Å, sm begge løber ud i Nakskv Fjrd via Inderfjrden. Derudver findes en del mindre vandløb, der løber til den østlige del af Langelandsbælt. Ingen af vandløbene har en tilfredsstillende fiskebestand, hvilket primært skyldes pumpestatiner g andre faunaspærringer, sm fiskene ikke kan passere. Generelt er de fysiske frhld ikke gde. Mange af vandløbene er kraftigt regulerede g gravet dybt i terrænet fr at sikre afvanding af det flade mgivende land. Østersøen I kmmunens sydligste del afvander vandløbene til Østersøen (Femern Bælt). Terrænet i plandet er typisk meget fladt, g mange af vandløbene er gravede, rette kanaler, der ligger dybt i terrænet. De fysiske g kemiske frhld er vervejende dårlige, g dyre- g plantelivet er ikke specielt varieret. Undtaget er dg Handermelleløbet/Amtsvandløb 43L, samt Strgnæs Bæk, hvr de fysiske frhld er tilstrækkeligt gde til at der kan leve ørreder. Målpfyldelse En betydelig del af vandløbene i Llland Kmmune vil ikke kunne pnå en gd øklgisk tilstand inden 2015, sm det frudsættes i vandplanerne. Den manglende målpfyldelse kan skyldes udledning af næringsstffer, men især rganisk stf mm. fra spildevand, landbruget g de ringe fysiske frhld er af afgørende betydning. 5.4 Søer Kmmunens søer skal sikres et gdt vandmiljø, g betingelserne fr et naturligt g varieret dyre- g planteliv skal fremmes. Udledning af spildevand, miljøfremmede stffer g andre påvirkninger må ikke frhindre målsætningen fr søer i at blive pfyldt. Kmmunen har 13 søer med mål fr øklgisk tilstand ifølge udkast til vandplanerne. Heraf frventes 5 at kunne pnå den ønskede tilstand senest i De 5 søer med pfyldt målsætning g de 8 hvr målpfyldelse inden 2015 ikke vurderes mulig, kan inddeles i frskellige kategrier i frhld til deres målpfyldelse g freløbige indsatsbehv. 27

28 NAVN MÅLSÆT- NING MÅLOP- FYLDELSE TILSTAND BASELINE 2015 TIL- STANDSMÅL MÅL OP- FYLDT I 2015 Birket Grusgrav B 2003 Høj Høj Ja Brresminde Grusgrav B 2003 Høj Høj Ja Hbyskv Sø B nej Mderat Gd Nej Marib Søndersø A1/A Mderat Gd nej Nakskv Inderfjrd B 2004 Mderat Gdt ptentiale nej Nørre Sø B nej Dårlig Gd Nej Pederstrup Sø B nej - Gd Nej Røgbølle Sø A Høj Høj Ja Stengård Sø B nej - Gd Nej Strandhlm Sø A Gd Gd Ja Helgenæs Teglværkssø - - Mderat Gd Nej Sørup Mse B 2003 Gd Gd Ja Vesterbrg Sø B nej Mderat Gd Nej Tabel: Søernes målsætning jf. frslag vandplanerne Målpfyldelse pnået Ingen yderligere indsats planlagt: Birket Grusgrav Brresminde Grusgrav Næringsstfbelastning fra spredt bebyggelse kan nedbringes yderligere: Røgbølle Sø Strandhlm Sø Sørup Mse Målpfyldelse ikke mulig inden 2015 Fsfrtilførsel fra regnbetingede udløb g rensningsanlæg bør stppes: Marib Søndersø Nakskv Inderfjrd Nørre Sø 28

29 Næringsstfbelastning fra spredt bebyggelse kan nedbringes. Intern belastning vil frhindre målpfyldelse: Hbyskv Sø Stengård Sø Vesterbrg Sø Data usikre, der må ikke ske frringelse Pederstrup Sø Helgenæs Teglværkssø (Sø nrd fr Nakskv) Krt med målsatte søer i Llland Kmmune Flere af søerne har en str intern fsfrbelastning. Den interne belastning stammer fra tidligere tilført fsfr, der er phbet i søbunden. I visse tilfælde vil det være nødvendigt på sigt at restaurere søerne, fr at genprette en naturlig næringsstfbalance. 29

30 Der sker gså en løbende tilførsel af næringsstffer til søerne, både fra landbruget, g tilledning af spildevand. Andefdring g -pdræt kan gså være en faktr, der frhindrer visse søer i at pfylde målene. En reduceret tilførsel af næringsstffer kan ske gennem: Frbedret spildevandsrensning Afskæring af regnbetingede udløb Afskæring af dræntilløb Reduktin af næringsstfafstrømning fra dyrkede arealer Ophør af andefdring g pdræt Ophør af fiskeudsætning (især karper) 5.5 Kystvande Llland Kmmune kan pdeles i 6 kystplande, sm er slutrecipient fr alt verfladevand i kmmunen. Smålandsfarvandets åbne del inkl. havmrådet mkring Vejrø Smålandsfarvandet syd Langelandsbælt Nakskv Fjrd inkl. Søndernr Femern Bælt Rødsand Stre dele af Smålandsfarvandet samt Nakskv Fjrd, Søndernr, Rødsand g dele af Femern Bælt er udlagt til Natura 2000 mråde. Størstedelen af mrådet er generelt målsat. Generelt målsatte mråder skal have et naturligt dyre- g planteliv, sm kun er svagt kulturpåvirket. Søndernr g havmrådet mkring Vejrø er skærpet målsat. Her er begrænsninger på mrådernes anvendelse af hensyn til marine naturværdier. Områder mkring havne, klappladser g udløb fra spildevandsanlæg langs kysten er lempet målsat, g her må der accepteres en frringet naturkvalitet. Ingen af kystvandmråderne mkring Llland vurderes i basisanalysen til at kunne leve p til deres målsætning i Den manglende målpfyldelse skyldes fr 95 % af havmrådernes vedkmmende tilførsel af fr mange næringsstffer i frm af kvælstf g fsfr. 30

31 Kystvandenes nuværende øklgiske tilstand, krtmateriale fra frslag til vand- g naturplaner Pririteringer Llland Kmmune har på baggrund af målsætningerne i tidligere Strstrøms Amts reginplan g udkast til vandplanerne valgt at priritere indsatsen af frbedret rensning i det åbne land på følgende måde: 1. priritet har plande til søer g højt målsatte vandløb med fald: Kasbæk, Søndersø, Røgbølle sø, Nørre Sø, Vesterbrg sø, Ryde å g Halsted å, Eghlm bæk, Ørby å, Stkkemarkeløbet, Nældevads å, Huns å, Øster å, Lmse å, Strgnæs bæk g Handermelleløbet/Amtsvandløb 43L. 31

32 2. priritet har øvrige B-målsatte vandløb g søer. Marrebækrenden, Branderslev bæk, Fladsørenden, Østre g Vestre Hvedkanal, Srterenden, tilløb til Vejlebyløbet g tilløb til Kirkenrsløbet samt pland til Nakskv Fjrd syd fr Nakskv. 3. Priritet har C-målsatte vandløb g langsmt flydende B-målsatte vandløb Vejlebyløbet, Brbæk, Kirkenrsløbet g øvrige vandløb i plandet til Hvedkanal 39L (Kramnitse pumpestatin). C-målsatte vandløb med udløb til Nakskv Fjrd, C-målsatte vandløb med udløb til Smålandsfarvandet, C-målsatte vandløb med udløb til Lamb Farvand (Rødsand), C-målsatte vandløb med udløb til Femern Bælt, vandløb på øerne: Fejø, Femø g Askø Krt der viser pririteringen af spildevandsrensning 32

33 6. Renseanlægsstruktur Dette kapitel beskriver de eksisterende g planlagte frhld på renseanlægsmrådet i Llland Kmmune. Kapitlet mhandler både ffentlige renseanlæg g private renseanlæg ver 30 PE. Kapitlet vil desuden krt berøre den fremtidige struktur af det ledningsnet, der er nødvendigt fr, at lede spildevand fra de enkelte klakplande til de renseanlæg, hvr spildevandet fremver skal behandles. Det gælder generelt, at Llland Spildevand A/S står verfr betydelige investeringer i afløbssystemer g ffentlige renseanlæg i hele Llland Kmmune. En lang række mindre renseanlæg skal nedlægges, g der skal etableres afskærende spildevandsledninger g pumpestatiner strt set ver hele kmmunen. De investeringer, Llland Spildevand A/S skal fretage på spildevandsmrådet, skal pririteres bedst muligt. Fr at sikre et slidt beslutningsgrundlag fr denne priritering, har Llland Spildevand A/S fået udarbejdet en strukturplan fr spildevandsmrådet. I strukturplanen er der redegjrt fr tilstanden af de eksisterende ffentlige renseanlæg i kmmunen. Strukturplanen anviser gså en plan fr, hvrdan den ffentlige spildevandsrensning kan tilrettelægges fremver. Planen fr den fremtidige struktur fr de ffentlige renseanlæg er resultatet af en afvejning af de øknmiske, tekniske g miljømæssige hensyn i frhld til de tiltag, der skal gennemføres på spildevandsmrådet i de kmmende år. På baggrund af strukturplanens analyse af den nuværende afløbs- g renseanlægsstruktur i kmmunen, er der udarbejdet en plan fr, hvrledes kmmunens spildevandstruktur skal se ud i fremtiden. Ud fra analysen vurderes det, at der er et betydeligt behv fr frbedringer af spildevandsrensningen i kmmunen g, at dette i praksis bedst kan pnås med en centralisering af spildevandsbehandlingen. Dette medfører, at de mest ineffektive eller nedslidte renseanlæg nedlægges, hvrefter spildevandet i stedet skal behandles på relativt få, stre g mderne renseanlæg med en effektiv rensning. Set i et miljømæssigt perspektiv har den valgte løsning flere frdele. Generelt set fungerer spildevandsrensningen langt bedre på de stre, mderne renseanlæg end på de mange små g ældre renseanlæg, der i dag findes i kmmunen. Dette gælder blandt andet i frhld til rensning fr rganisk stf, fsfr, kvælstf g miljøfremmede stffer. De fleste af de renseanlæg, der vil blive nedlagt, leder i dag dårligt renset spildevand til vandløb. Vandløbene er følsmme verfr denne spildevandspåvirkning. En reduktin i udledningen af dårligt renset spildevand, fra de ffentlige renseanlæg, vil give en bedre vandkvalitet i vandløbene lkalt ved udløbene, men gså på de nedstrøms strækninger g i de kystvande, hvr vandløbene udmunder. Den vervejende del af de større renseanlæg, der i fremtiden vil frestå spildevandsrensningen i kmmunen, udleder det rensede spildevand til havet. Havet er mindre følsmt ver fr spildevandspåvirkning end vandløbene g søerne. 33

34 En ulempe ved den valgte løsning er, at vandføringen i ngle vandløb kan blive reduceret, frdi spildevandsudledningen til vandløbene phører, når renseanlæg nedlægges. Dette imødegås dg delvist ved, at plandene i de fleste tilfælde separatklakeres, hvrved regnvand frtsat kan afledes lkalt til vandløbene g bidrage til vandføringen. 6.1 Eksisterende struktur fr ffentlige renseanlæg Den nuværende renseanlægsstruktur i Llland Kmmune er sm nævnt karakteriseret ved en udpræget decentral pbygning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt 62 ffentlige renseanlæg, sm ligger spredt i kmmunen. Offentlige renseanlæg i 2011 vist sm srte punkter Anlæggene varierer meget i størrelse, rensemetde, effektivitet, alder g vedligehldelsesstandard. Der er en vervægt af små, lavteknlgiske, nedslidte g frældede renseanlæg. Den vervejende del af anlæggene renser kun spildevandet mekanisk. Mekanisk rensning er en utidssvarende rensemetde, der ikke renser spildevandet tilstrækkeligt bedømt efter nutidens standarder. Ngle af de eksisterende renseanlæg renser dg spildevandet effektivt g er samtidig i en generelt gd vedligehldelsesmæssig stand. Disse renseanlæg er alle etableret eller udbygget i 34

35 starten af 1990 erne på baggrund af vedtagelsen af den første vandmiljøplan i Blandt disse anlæg findes de tre største renseanlæg i kmmunen, sm er henhldsvis Nakskv, Rødby Havn g Hunseby Strand renseanlæg. Disse tre renseanlæg mderne, driftssikre g effektive g deres restlevetid er vurderet til år. De mellemstre Søllested renseanlæg g Hrslunde renseanlæg er gså velfungerende g bevaringsværdige med en estimeret restlevetid på år. Endelig vurderes, at Dannemare g det relativt lille Sandby renseanlæg til at være i meget gd stand med en restlevetid på år hhv år. Tilstandsvurdering af 10 renseanlæg Grundlaget fr den vurdering af de eksisterende renseanlæg, der er skitseret venfr, er en systematisk tilstandsvurdering af 10 større g mellemstre ffentlige renseanlæg i kmmunen. Tilstandsvurderingen er gennemført i frbindelse med udarbejdelsen af strukturplanen. De 10 renseanlæg er på frhånd udvalgt sm de anlæg, der med størst sandsynlighed kan indgå i den fremtidige renseanlægsstruktur. Tilstandsvurderingens frmål er at tilvejebringe infrmatiner til brug fr en udvælgelse af hvilke renseanlæg, der kan satses på i et længere perspektiv. Af nedenstående skema fremgår resultatet af den gennemførte tilstandsvurdering. RENSEANLÆG BELASTNINGS- GRAD (% PE) GENEREL TIL- STAND RESTLEVETID (ÅR) ANBEFALING Nakskv 78 Gd Bør bevares Rødby Havn 48 Gd Bør bevares Hunseby Strand 36 Gd Bør bevares Søllested 41 Gd Kan bevares Hrslunde 67 Gd Kan bevares Næsby Strand 59 Dårlig 0-5 Bør nedlægges Vestenskv 42 Dårlig 0-5 Bør nedlægges Dannemare 44 Gd Kan bevares Hleby 61 Dårlig 5-10 Bør nedlægges Sandby 64 Gd Kan bevares Tabel 6.1 Skema med resultat af tilstandsvurdering af udvalgte renseanlæg Sm det ses af venstående skema knkluderer tilstandsvurderingen, at renseanlæggene i Næsby Strand, Vestenskv g Hleby bør nedlægges. I strukturplanen vurderes disse 3 anlæg til at være ældre g utidssvarende g med relativt dårlige arbejdsmiljøfrhld. Det er, sm nævnt venfr, endvidere besluttet, at de mellemstre renseanlæg ved Søllested g Hrslunde, samt at renseanlæggene i Dannemare g Sandby skal bevares planperiden. Dannemare renseanlæg skal dg nedlægges når et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand er færdigt. Nedlæggelsen af Dannemare renseanlæg fretages dg først efter

36 6.2 Planlagt struktur fr ffentlige renseanlæg Sm nævnt i indledningen til dette kapitel ønskes den ffentlige spildevandsrensning i Llland Kmmune, i løbet af de kmmende år, centraliseret mkring relativt få mderne renseanlæg. Velfungerende renseanlæg der bevares på lang sigt Af nedenstående skema fremgår de velfungerende renseanlæg, der frventes at skulle behandle spildevand i Llland Kmmune i fremtiden. Anlæggene udgøres dels af de 5 største af de eksisterende renseanlæg, dels af et nyt renseanlæg, der skal pføres ved Maglehøj Strand i Strukturplanen pererer med 6 strukturmråder eller renseanlægsplande sm benævnes Sydvest, Sydøst, Nrdøst, Central, Nrdvest g Vest (se krt i afsnit 7.2). Når denne spildevandsplan er fuldt ud gennemført vil det meste af spildevandet fra de ffentligt klakerede ejendmme i de enkelte mråder blive ledt til g renset på det centrale renseanlæg, der ligger i mrådet. RENSEANLÆG OMRÅDE NUVÆ- RENDE RENSE- NIVEAU GOD- KENDT KAPACI- TET (PE) FREMTIDIG RENSENI- VEAU FREMTI- DIG BELAST- NING (PE) BEMÆRK- NINGER Maglehøj Strand Sydvest - - MBNDK Ca Nyt anlæg Rødby Havn Sydøst MBNDK MBNDK Ca Hunseby Strand 1 Nrdøst MBNDK af MBNDK Ca Søllested Central MBNDK MBNDK Ca Hrslunde Øst Nrdvest MBNDK MBNDK Ca Nakskv Vest MBNDK MBNDK Ca Tabel 6.2 Skema ver renseanlæg der skal bibehldes i en længere årrække, efter MBNDK: Mekanisk-Bilgisk rensning med Nitrifikatin, Denitrifikatin g Kemisk rensning I det følgende gives en krt gennemgang af de 5 renseanlæg i tabel 6.2, der findes på nuværende tidspunkt. 1 Hunseby Strand renseanlæg drives i fællesskab mellem frsyningsselskaberne i Guldbrgsund g Llland kmmuner. Llland Kmmunes andel af renseanlæggets samlede kapacitet udgør PE. 36

37 Nakskv renseanlæg Nakskv renseanlæg er i starten af 1990 erne udbygget til typen MBNDK med en gdkendt kapacitet på PE. Anlægget er aktuelt belastet med PE. Nakskv renseanlæg er et såkaldt et trins aktiv-slam anlæg, drevet efter recirkulatinsmetden. Anlægget har autmatisk rist, beluftet sandfang, sandvasker, anaerb frtank, anxisk tank g t luftningstanke, efterklaringstanke, pleringsbassin i frm af lagune g kemikaliedsering i frm af jernklrid. Der er slamlager g slammineraliseringsanlæg. Nakskv renseanlæg Anlægget vurderes at være velfungerende. Der er lejlighedsvis prblemer med slamflugt til efterklaringstankene, men dette slam pfanges i pleringstrinnet. Det anslåsm, at anlægget har en restlevetid på år. Renseanlægget har i 2003 fået etableret et nyt SRO-anlæg. Der er plads i mrådet til eventuelle fremtidige udvidelser. Udledningen sker til Langelandsbæltet gennem en hvedledning, der er ført ca. 1 kilmeter ud fra kysten. Rødby Havn renseanlæg Rødby Havn renseanlæg, der senest er udbygget i 1993, er af typen MBNDK med en gdkendt kapacitet på PE. Anlægget er aktuelt belastet med PE. Vandbehandlingen på Rødby Havn renseanlæg mfatter et Bi-Deniph anlæg med anaerbe frtanke, til fjernelse af næringssalte, alternerende luftningstanke g efterklaringstanke. Slambehandlingen mfatter kncentreringstank, hmgeniseringstank, slamafvandingsudstyr g slamlagre. 37

38 Rødby Havn renseanlæg Anlægget er velfungerende g vurderes at være gdt vedligehldt. Det anslås, at anlægget har en restlevetid på ca år. Der er plads i mrådet til eventuelle fremtidige udvidelser. Der kan lejlighedsvis pstå hydraulisk verbelastning af anlægget i frbindelse med kraftige regnskyl. Udledningen fra renseanlægget sker til Femern Bælt gennem en udløbsledning, der er ført ca. 10 meter ud fra kysten. Hunseby Strand renseanlæg Hunseby Strand renseanlæg er pført i Anlægget er udbygget til MBNDK i Det har en gdkendt kapacitet på PE. Anlægget er aktuelt belastet med PE. Hunseby Strand renseanlæg er et ApS, sm ejes i sameje mellem frsyningsselskaberne i Guldbrgsund g Llland kmmuner. Anlæggets samlede kapacitet er frdelt mellem de t ejere således, at Guldbrgsund kmmune råder ver 45 % g Llland Kmmune ver 55 %. Vandbehandlingen på renseanlægget mfatter beluftet sandfang, frklaring, luftnings- g efterklaringstanke, kemikaliedsering med jernsulfat. Slambehandlingen fregår ved, at bundfældet primærslam fra frklaringstanken g bilgisk verskudsslam fra luftningstankene, udrådnes på rådnetank under dannelse af bigas. Udrådnet slam afvandes g føres til cntainer. 38

39 Hunseby Strand renseanlæg Hunseby Strand renseanlæg vurderes at være velfungerende. Belastningen på anlægget er blevet reduceret væsentligt efter at Marib Bryghus er lukket. Anlæggets restlevetid er vurderet til år. Udledningen fra renseanlægget sker til Smålandsfarvandet gennem en hvedledning, der er ført ca. 670 meter ud fra kysten. Hunseby Strand renseanlæg 39

40 Søllested renseanlæg Søllested renseanlæg, der senest er udbygget i 1998, er af typen MBNDK. Anlægget, der har en gdkendt kapacitet på 4900 PE, er aktuelt belastet med 2033 PE. Vandbehandlingen på renseanlægget mfatter autmatisk rist, beluftet sandfang, aktivt slamanlæg i frm af Bidenitranlæg g efterklaringstank. Slambehandlingen mfatter, slamlagertank g slamafvanding. Søllested renseanlæg Det vurderes, at Søllested renseanlæg er et velfungerende anlæg med en mtrentlig restlevetid på ca år. Renseanlægget kan udvides, hvis behv herfr skulle pstå. Udledningen sker til AVL 8L, Ryde Hedeløb. Vandet herfra udledes via Nakskv Indre Fjrd udleder til Nakskv Fjrd. Hrslunde renseanlæg Hrslunde renseanlæg, der senest er udbygget i 1997, er af typen MBNDK med en gdkendt kapacitet på PE. Anlægget er aktuelt belastet med PE. Hrslunde renseanlæg er et bidenitr-anlæg af ringkanaltypen. Vandbehandlingen på anlægget mfatter rist, beluftet sandfang, indløbsflwmåler, luftningstanke g efterklaringstank. Slambehandlingen mfatter mdtagetank fr septicslam, slamsil, slamafvanding g slamlager. 40

41 Hrslunde renseanlæg Det vurderes at Hrslunde renseanlæg er i rimeligt gd stand med en restlevetid på år. Det er besluttet at udvide anlægget med ca PE, g anlæggets placering giver gd mulighed herfr. Udledningen sker til T.T.Kasbæk, AVL,44. FORKLARING PÅ FORKORTELSER FOR DE FORSKELLIGE TYPER RENSEANLÆG BBS Bassinanlæg + bilgisk sandfilter MB Mekanisk + bilgisk MK Mekanisk + kemisk MBS Mekanisk + bilgisk sandfilter Rdzneanlæg Mekanisk + rdzneanlæg MBRA Mekanisk + bilgisk + rdzneanlæg MBK Mekanisk + bilgisk + kemisk MBN Mekanisk + bilgisk med nitrifikatin MBNL MBN + Lagune MBNF MBN + filter MBNK MBN + kemisk MBND MBN + denitrifikatin MBNDK MBN + denitrifikatin + kemisk VAK Vacuum-anlæg (kun tiletspildevand) 41

42 Øvrige renseanlæg sm bevares i planperiden Ud ver de 6 renseanlæg, der skal frestå spildevandsrensningen i Llland Kmmune, på lang sigt, bevares der i planperiden yderligere 15 mindre g ældre renseanlæg. Ud fra en rent miljømæssig betragtning bør flere af disse anlæg nedlægges, på linje med de øvrige renseanlæg af denne karakter, men dette sker ikke i denne planperide. Sm følge af øknmiske vervejelser g recipientmæssige pririteringer udskydes nedlæggelsen af disse anlæg til efter af disse anlæg (hvraf kun et har bilgisk rensning) udleder direkte til havet. Havmråder er mindre følsmme verfr spildevandspåvirkning, end vandløb g søer. De resterende 7 renseanlæg, hvraf tre har bilgisk rensning, udleder det rensede spildevand til vandløb, der er frhldsvis lavt målsatte. Af nedenstående tabel fremgår data fr de 15 renseanlæg, der bibehldes i planperiden men, sm alle frventes nedlagt på længere sigt. RENSEANLÆG OG TIDLIGERE KOMMUNE TYPE GODKENDT KAPACITET (PE) BELAST- NING (PE) PRIMÆR RECIPIENT SPILDE- VAND SKAL AFSKÆRES TIL TIDSPUNKT FOR NED- LÆGGELSE Hleby Km. Errindlev Havn MBS Rødsand Rødby Havn > 2021 Errindlev Nrd BASSIN T.T. Avl. 42L Rødby Havn > 2021 Ravnsbrg Km. Sandby MB T.T. Langelandsbælt - > 2021 Fejø Østerby M Smålandsfarvandet - > 2021 Fejø Vesterby M Smålands-farvandet - > 2021 Fejø Vestergård MK Smålands-farvandet - > 2021 (vak) Femø M Smålands-farvandet - > 2021 Tårs Færgehavn MK Tårs Vig - > 2021 Rudbjerg Km. Dannemare MBN T.T. avl. 5l, 52 Maglehøj > 2021 Hummingen MK Lillehlm Kanal, 3L Maglehøj > 2021 (vak) Kramnitze MK T.T. Rødby Kanal,70 Maglehøj > 2021 (vak) Sdr. Egebølle M Østersøen Maglehøj > 2021 Strand Stødby Strand M Østersøen Maglehøj > 2021 Rødby Km. Vester Tirsted MBS Vejlebyløb, 34L Hunseby > 2021 Stand Øster Skørringe M Vejlebyløb, 34L Hunseby > 2021 Stand Tabel 6.2 Skema ver renseanlæg, der bevares i denne planperide, men sm frventes nedlagt på længere sigt. 42

43 Renseanlæg der nedlægges i planperiden Sm tidligere nævnt skal hvedparten af de nuværende ffentlige renseanlæg i kmmunen nedlægges i planperiden. Dette skyldes, at den vervejende del af disse anlæg er små, nedslidte g ineffektive g, at mange af dem udleder spildevand, der kun er renset mekanisk, til vandløb. Det fremgår af tabel 6.3, hvilke renseanlæg i Llland Kmmune, der skal nedlægges i planperiden g hvrnår de frventes nedlagt. Data til tabellen er blandt andet hentet fra, strukturplanen, Naturstyrelsens database fr renseanlæg g de gældende udledningstilladelser. RENSEANLÆGS NAVN OG TIDLIGERE KOMMUNE Hleby Kmm. TYPE GOD- KENDT KAPA- CITET (PE) BELAST- NING (PE) Fuglse, Bøsserup MBN Fuglsevej MBS PRIMÆR RECIPIENT T.T. Avl 42l kvl. F37 Kirkenrsløbet Avl. 39L Hleby MBN Hlebyløbet 38L Hyldtfte Østersøbad Højreby Kmm. MK (Vak) SPILDEVAND AFSKÆRES TIL Hunseby Strand Hunseby Strand Hunseby Strand TIDS- PUNKT FOR NEDLÆG- GELSE T.T. Avl 41L Rødby Havn Askø MBS Krterup Bæk 35L Dannemare 2011 Alminde Nrd M T.T. Khulerne Dannemare 2011 Alminde Syd M T.T. Khulerne Dannemare 2011 Alminde Sydvest M T.T. Khulerne Dannemare 2011 Halsted MBNK Halsted Å Avl. 17L Søllested Halsted Hedevej M T.T. Halsted Å Kvl. ha4 Søllested Hellinge Huse M T.T. Åmsrenden Kvl. ha12 Søllested Højfjelde Meltfte M T.T. Halsted Å Kvl. ha3 Søllested Opager M T.T. Ågeby Å, la1 Søllested Søllehusvej Nrd M T.T. Halsted Å, ha5 Søllested 2012 Søllehusvej Syd M T.T. Halsted Å, ha20 Søllested 2012 Øster Karleby M T.T. Halsted Å Kvl. ha6 Søllested Ålestrup Ldv. 24 Syd M Ågeby Å, 35L Søllested Ravnsbrg Kmm Birket Trrig MBN T.T. Avl 22L, 50 Hrslunde

44 Eghlm (Nøbbet bivej) M T.T. Kasbæk kvl. 10 Hejringe M Ørby Å, 18l Købelev MBS Lille Løjtfte M Løjtftevej Nrd M Nybølle M Nøbbet Savværk M Rløkke M Vester Karleby Bækvej M Vester Karleby Nrd M Vester Karleby Syd M Vesterb Skvbølle MBS Vindeby Rudbjerg Kmm. Bgø (Ldskerne Vest) Rdzne T.T. Marrebæksrende, kvl 5 T.T. Marrebæks rende, 20 T.T. Nakskv fjrd kvl. 1L T.T. Smålandshavet, 37 T.T. Kasbæk T.T. Marrebæksrende avl.26l T.T. Nakskv fjrd kvl. 4 T.T. Nakskv fjrd T.T. Nakskv fjrd kvl. 11 Avl, 26L Hrslunde 2011 Hunseby Strand 2018 Hrslunde 2021 Nakskv Nakskv Hrslunde 2020 Hrslunde 2011 Hrslunde 2021 Nakskv 2014 Nakskv Nakskv Hrslunde T.T. Vejlen, 31 Hrslunde MB Ydøløbet Krathaven MK Langøløbet Langø M Nakskv Fjrd Maglehøjvej MBN Næsby Strand MBN Rårup Mark M Lillehlm Kanal, 3L Østersøen T.T. Savnsø Vig kvl.11 Sjunkeby M Næsby Kanal Spidsby Syd M Vestenskv MBN T.T. Munkerdsrende kvl. Blkrende, 13 Vesternæs Strand MK Vestkanalen Rødby Kmm. Vejlebyskv MBS Tabel 6.3: Offentlige renseanlæg der nedlægges i planperiden T.T. Ågeby å, 6tsv Næsby Strand /Maglehøj Næsby Strand /Maglehøj Næsby Strand /Maglehøj Maglehøj 2017 Maglehøj 2017 Maglehøj 2018 Næsby Strand /Maglehøj 2016 Maglehøj 2017 Maglehøj 2017 Næsby Strand /Maglehøj 2016 Søllested

45 Ledningsnettet I frbindelse med nedlæggelsen af mange mindre renseanlæg er det nødvendigt at etablere en række nye hvedklakledninger. Disse ledninger har til frmål at afskære det spildevand, sm tidligere blev behandlet i de anlæg der nedlægges, til de centrale renseanlæg. De planlagte psamlingsledninger g planlagte hvedledninger fremgår af krtene i kapitel Spildevandssamarbejde med nabkmmuner Renseanlægget ved Hunseby Strand er et ApS, der ejes g drives af Llland Frsyning g Guldbrgsund Frsyning i fællesskab. Renseanlægget behandler spildevand fra klakplande i begge kmmuner, eksempelvis fra mråder mkring Sakskøbing g Marib. Det eksisterende samarbejde med Guldbrgsund Frsyning, mkring ejerskab g drift af Hunseby Strand renseanlæg, frventes at frtsætte i planperiden. 45

46 6.4 Private renseanlæg I Llland Kmmune er der registeret 9 private renseanlæg >30 PE. Anlæggene varierer meget med hensyn til alder, rensemetde, størrelse g effektivitet. Private renseanlæg større end 30 PE i 2011, vist sm blå punkter Plan fr de private renseanlæg større end 30 PE En reduktin af udledningen, af dårligt renset spildevand fra private renseanlæg, vil ikke alene give en bedre vandkvalitet i vandløbene lkalt ved udløbene, men gså på de nedstrøms strækninger g i de kystvande, hvr vandløbene udmunder. De private renseanlæg med udledning til vandmiljøet, skal rense spildevandet så effektivt, at det ikke medfører en uacceptabel belastning af vandmiljøet. Ngle af de private renseanlæg skal nedlægges i frbindelse med klakering af det mkringliggende pland, andre skal udvides eller effektiviseres g ngle kan frtsætte uændret. De private renseanlæg fremgår af tabel

47 ANLÆGGETS NAVN TYPE GODKENDT KAPACI- TET(PE) SKØNNET BELAST- NING (PE) RECIPIENT PLAN MB AVL 37L Ingen ændringer Askø Strandvig MK Eur Mtel E4 Sæddinge Smålandsfarvandet Albuen Camping MK Ydøløbet Pederstrup Efterskle Ombygges i 2011 til MBK Får mulighed fr at tilsluttes ffentlig klak i 2016 MBN Kasbæk Ingen ændringer Knuthenlund MBN Ørby Å, 18L Får mulighed fr at tilsluttes ffentlig klak i 2012 Onsevig Camping M Langelandsbæltet Ingen ændringer Lunghlm MBN AVL 41L Ingen ændringer M Vejrø M Tabel 6.4 Liste med data fr private renseanlæg > 30 PE i Llland Kmmune T.T. Hlebyløbet, 26 Højbygård Flyveplads Smålandsfarvandet Ingen ændringer - De anlæg, der har bilgisk rensning, kan frtsætte uændret, såfremt de krav til udledningen, der fremgår af anlæggets udledningstilladelse er verhldt g at udledningen ikke medføre en uacceptabel belastning af vandmiljøet. Et af de mekaniske anlæg nedlægges, g et mbygges til bilgisk rensning. Anlæg, der fungerer tilfredsstillende, kan bevares, men utidssvarende anlæg bør ændres eller nedlægges. I flere tilfælde vil den mest miljømæssigt frsvarlige løsning være at kble udledningen til det ffentlige klaksystem, såfremt dette er i nærheden. I frbindelse med udbygningen af det ffentlige klaksystem vil kmmunen kræve en nedlæggelse af udvalgte private renseanlæg g en tilkbling til det ffentlige system. 47

48 7. Klakplande, status g plan 7.1 Indledning Renseanlæg Status fr klakeringen i Llland kmmune er, sm nævnt i kap. 6, præget af, at der er usædvanlig mange små ffentlige renseanlæg i kmmunen g at mange af renseanlæggene har utidssvarende mekanisk rensning. Desuden er der gså en del af de bilgiske renseanlæg, der er gamle g nedslidte. Anlæggenes tilstand er beskrevet i kapitel 6 m renseanlægsstruktur. Fr at frbedre spildevandsrensningen i Llland Kmmune skal de fleste af de mindre renseanlæg med tiden nedlægges g spildevandet skal samles på 6 stre centrale renseanlæg, hvr spildevandet kan renses effektivt. Udver de 6 stre renseanlæg vil der efter 2021 være 15 små ffentlige renseanlæg, heraf 4 på øerne, hvr der ikke planlægges ændringer i denne spildevandsplan. I Llland er der desuden 9 private renseanlæg med en kapacitet på mere end 30 PE. Tre renseanlæg har bilgisk rensning g kan frtsætte uændret. Et mekanisk anlæg mbygges til bilgisk rensning. T anlæg nedlægges g tilsluttes ffentlig klak. T mekaniske anlæg ændres ikke i denne planperide. Regnvand Udver spildevand fra hushldninger g virksmheder, så afleder klakkerne gså regnvand fra befæstede arealer (f.eks. tage, indkørsler, veje g parkeringspladser). I fællesklakerede plande afledes spildevand g regnvand i de samme ledninger. På fællesledninger er der derfr verløb, hvr en blanding af spildevand g regnvand udledes, når det regner meget. I separatklakerede mråder afledes regnvandet fra de befæstede arealer i separate regnvandsledninger, der er således ikke verløb af spildevand fra disse mråder. I frbindelse med at renseanlæg nedlægges vil det i mange tilfælde være nødvendigt at separere regnvand g spildevand i fællesklakerede mråder. Grunden til at fællesklakerede mråder skal separatklakeres er, at det er både miljømæssigt g øknmisk er uhensigtsmæssigt at pumpe regnvand til renseanlæg. Desuden vil regnvand belaste renseanlægget hydraulisk g det vil have en negativ indvirkning på de bilgiske renseprcesser. Når der er lagt separate klakledninger, vil grundejerne blive pålagt at separere klakledninger på egen grund. Det fremgår af matrikellisten i bilag 2 g krt på kmmunens hjemmeside hvilke ejendmme, der skal separatklakeres i denne planperide. Ved at separatklakere nedbringes den mængde vand, der skal ledes til renseanlægget g verløb af urenset spildevand til vandmiljøet phører. Samtidigt betyder det, at regnvandet stadig afledes lkalt g dermed bidrager med vand til vandløbene. 48

49 Ved klakering af nye blig- g erhvervsmråder skal der etableres frsinkelses- g bundfældningsbassiner. I Nakskv, Marib, Bandhlm, Rødby, g Søllested er en del fællesklakerede mråder udlagt sm planlagte separatklakerede mråder. I de fleste af disse mråder vil grundejerne dg ikke blive pålagt at separere klakledninger på egen grund i denne planperide. I visse af mråderne skal separatklakeringen dg gennemføres fuldt ud (incl. på privat grund) i denne planperide. Hvilke mråder, der skal separatklakeres g hvrnår det skal ske, fremgår af krtbilagene, sm ligger på kmmunens hjemmeside. Klakering i det åbne land Størstedelen af Llland Kmmune var i reginplanen g i frslag til vandplaner udlagt sm frureningsfølsmme vandmråder g der er fastlagt renseklasser fr mråderne. Det er vanskeligt at nedsive spildevandet mange steder i Llland Kmmune, bl.a. på grund af høj grundvandsstand g uegnede jrdbundsfrhld. Det betyder, at spildevandet fra ejendmme, sm ikke er klakeret vil blive pålagt rensning. Det vil enten ske ved at klakere ejendmmene eller ved at påbyde lkal rensning på de enkelte ejendmme. I den frbindelse har Llland Kmmune pririteret spildevandsrensningen i plande til søer g højt målsatte vandløb højest. Derfr er der en del mråder, hvr der ikke bliver gennemført frbedret spildevandsrensning i denne planperide. Det fremgår af matrikellisten i bilag 1 g krt på kmmunens hjemmeside hvilke ejendmme der skal klakeres i denne planperide. Llland Kmmune g Llland Spildevand har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at klakere en str del af ejendmmene i det åbne land. En klakering giver den bedst mulige rensning af spildevandet fr rganisk stf, kvælstf, fsfr g fr mange miljøfremmede stffer, frem fr minirenseanlæg på enkeltejendmme. Llland Kmmune vurderer gså, at det i mange tilfælde vil være den billigste løsning fr brgerne. Specielt fr husstande, der har et lille vandfrbrug g ejendmme, der ligger i mråder med krav til rensning fr fsfr. Ejendmme i det åbne land, der skal klakeres, bliver kun spildevandsklakeret. Regnvandet skal grundejeren selv aflede lkalt sm hidtil. I de fleste tilfælde vil regnvandet således, sm hidtil, blive afledt til dræn eller direkte til vandløb, men det kan gså nedsives eller på egen grund. 7.2 Status g plan, generelle frhld I de følgende afsnit er det nærmere beskrevet hvilke ændringer, der sker i de nuværende g kmmende klakplande i Llland Kmmune. De eksisterende g planlagte frhld fremgår desuden af bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer samt af krtene ver klakplande, sm kan ses på kmmunens hjemmeside. 49

50 Generelt gælder følgende: Der sker ikke ændringer i de plande, der allerede er separatklakerede eller spildevandsklakerede De fleste fællesklakerede plande skal separatklakeres, men ikke alle separatklakeringer på privat grund skal gennemføres i denne planperide. Der er ca ejendmme, sm skal separatklakeres i planperiden. De ejendmme i det åbne land, sm skal klakeres, bliver kun spildevandsklakerede Bundfældningstanke (septictanke, trixtanke) i klakerede plande skal nedlægges, når spildevandet ledes til et renseanlæg. Regnvand fra spildevandsklakerede plande skal afledes eller udnyttes på egen grund, f.eks. ved afledning til dræn eller nedsivning. Ved klakering af nye blig- g erhvervsmråder skal der etableres frsinkelses- g bundfældningsbassiner. Hvis der bygges nye huse i fællesklakerede plande, hvr der er planlagt separatklakering eller i mråder der er planlagt spildevandsklakeret, så skal klakledninger på egen grund udføres sm separate regn- g spildevandsledninger. Grundejere, der fretager mbygning eller renvering, pfrdres gså til at separere klakkerne i separate regn- g spildevandsledninger i frbindelse med mbygningen eller renveringen. I mråder i det åbne land, sm er planlagt spildevandsklakeret, skal spildevandet sm minimum renses i en velfungerende bundfældningstank (septictank, trixtank) indtil spildevandsklakeringen bliver gennemført. Regnvandet skal afledes på egen grund, ved nedsivning eller afledning til dræn. Øvrige ejendmme i det åbne land skal gså rense spildevandet i en velfungerende bundfældningstank (septictank, trixtank). Alt spildevand fra ejendmme skal ledes igennem bundfældningstanken, mens regnvand ikke må ledes til bundfældningstanken. (se afsnit 11.4 g 11.5) Delmråder Kmmunen er delt p i seks delmråder samt øerne. I hvert af de seks delmråder vil der, når strukturplanen er endelig gennemført i 2021, være èt større renseanlæg. Områderne er: Sydvest med et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand, samt renseanlæggene Dannemare, Hummingen, Kramnitse, Sdr. Egebølle Strand g Stødby Strand. Sydøst med Rødby Havn renseanlæg, samt Errindlev Nrd g Errindlev Havn g t private renseanlæg: Højbygård Flyveplads g Lunghlm. Nrdøst med Hunseby Strand renseanlæg, samt Øster Skørringe g Vester Tirsted plus det private renseanlæg Eur Mtel E4 Midt med Søllested renseanlæg. Vest med Nakskv renseanlæg, samt renseanlæggene i Sandby g Tårs. Nrdvest med Hrslunde renseanlæg g de private renseanlæg Onsevig Camping g Pederstrup Efterskle. Øerne med tre anlæg på Fejø, et på Femø g de private anlæg Aksø Strandvig g Vejrø. 50

51 51

52 7.3 Område Sydvest (Dannemare) Langø Krathaven Bgø, Albuen Vesternæs Vesternæs Strand Kappel Sjunkeby Vestenskv, Rårup Læsø Tillitse Rsenbjerg Græshave Tillitse, Spidsby Majbølle Dannemare Alminde Askø Næsby Strand Maglehøj Strand Stødby Strand Sønder Egebølle Dannemare Marinapark Hummingen Kramnitse Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Det sydvestlige mråde mfatter følgende klakplande: Askø (herunder Alminde), Bgø Albuen, Dannemare, Græshave, Hummingen, Kramnitse, Krathaven, Langø, Majbølle, Næsby Strand, Stødby Stand (herunder Sønder Egebølle Strand, Maglehøj Strand), Tillitse, Spidsby (herunder Rsenbjerg), Vestenskv (herunder Rårup g Læsø), Vesternæs Strand g Vesternæs (herunder Kappel g Sjunkeby). Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer på hjemmesiden. Oplandet til et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand Status I den sydvestlige del af kmmunen er der 19 ffentlige renseanlæg g et privat renseanlæg større end 30 PE. 8 ffentlige g 1 privat renseanlæg udleder til Nakskv Fjrd plandet g 11 renseanlæg udleder til Østersø (Femern Bælt) plandet. Plan Der skal anlægges et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand med MBNDK-rensning. Det dimensineres i første mgang til ca PE. Anlægget skal dg kunne udvides til PE. 52

53 Oplandet til et renseanlæg ved Maglehøj Strand vil kmme til at dække hele den gamle Rudbjerg Kmmune samt Alminde g Askø i den gamle Højreby Kmmune. I første mgang nedlægges renseanlæggene Askø, Alminde Nrd, Alminde Syd, g Alminde sydvest. Spildevandet afskæres til Dannemare renseanlæg. Renseanlæggene i Langø, Sjunkeby, Vesternæs Strand, Krathaven, Bgø Ldskerne nedlægges g spildevandet afskæres til Næsby Strand i en krt peride. Når det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand er etableret, skal spildevandet fra eksisterende g nye klakplande i Dannemare, Langø, Vestenskv, Rårup, Tillitse, Spidsby, Majbølle, Græshave, Askø, Vesternæs, Kappel, Krathaven, Bgø, Albuen, Vesternæs Strand, Næsby Strand g Stødby Strand afskæres til det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand. Renseanlæggene i de nævnte mråder nedlægges. Ejendmme i det åbne land, langs de afskærende ledninger, vil blive spildevandsklakeret. I plandet til Maglehøj Strand renseanlæg skal ca. 500 ejendmme spildevandsklakeres. Det private renseanlæg Albuen Camping nedlægges g afskæres til renseanlæg ved Maglehøj Strand. De ffentlige renseanlæg Dannemare, Hummingen, Kramnitse, Sdr. Egebølle Strand g Stødby Strand bevares i planperiden. Alle har udledning til Østersøen, ligesm det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand vil få. Status g plan fr klakplande i Sydvest mrådet Dannemare Dannemare er separatklakeret. Spildevandet renses på Dannemare renseanlæg. Dannemare renseanlæg skal mdtage spildevand fra Askø g Alminde. Når Dannemare renseanlæg nedlægges, skal spildevandet afskæres til det nye renseanlæg ved Maglehøj Strand. Det frventes ikke at Dannemare renseanlæg nedlægges i denne planperide. Langø I Langø er der både fælles- g separatklakerede plande samt et spildevandsklakeret pland. De fællesklakerede plande i Langø skal separatklakeres. Det mekaniske renseanlæg i Langø skal nedlægges g spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Vestenskv, Rårup g Læsø Spildevandet renses på Vestenskv renseanlæg g en mindre del på Rårup Mark renseanlæg. Vestenskv g Rårup Mark renseanlæg nedlægges g spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Det meste af Vestenskv, Rårup g Læsø er fællesklakeret, men der er gså et mindre pland, der er separatklakeret. De fællesklakerede plande i Vestenskv, Rårup g Læsø skal separatklakeres. 53

54 Tillitse, Spidsby g Rsenbjerg Et lille pland i Spidsby, sm hedder Rsenbjerg, er fællesklakeret g spildevandet renses i det mekaniske renseanlæg Spidsby Syd. Oplandet Rsenbjerg skal separatklakeres g renseanlægget Spidsby Syd skal nedlægges. Den øvrige del af Tillitse g Spidsby er ikke klakeret g de enkelte ejendmme har bundfældningstanke (septictanke). Tillitse g Spidsby skal spildevandsklakeres. Spildevandet fra plandene skal afskæres til Maglehøj Strand. Majbølle Majbølle er separatklakeret g spildevandsklakeret. Spildevandet renses på Maglehøjvej renseanlæg. Maglehøjvej renseanlæg skal nedlægges g spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Desuden spildevandsklakeres enkelte ejendmme. Græshave Græshave er ikke klakeret g de enkelte ejendmme har bundfældningstanke (septictanke). Oplandet skal spildevandsklakeres. Spildevandet skal afskæres til Maglehøj Strand. Askø g Alminde Askø g Alminde er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses på fire små mekaniske renseanlæg (Askø, Alminde nrd, Alminde syd, g Alminde sydvest). Disse anlæg nedlægges g spildevandet afskæres til Dannemare. Enkelte uklakerede ejendmme spildevandsklakeres. (Spildevandet fra den øvrige del af Askø-plandet, Ålestrup g Opagerskv, skal afskæres til Søllested i Område Midt). Vesternæs, Kappel g Sjunkeby Sjunkeby øst er fællesklakeret g spildevandet renses i Sjunkeby renseanlæg. Sjunkeby øst skal separatklakeres g Sjunkeby renseanlæg skal nedlægges. Den øvrige del af Sjunkeby samt Vesternæs g Kappel er ikke klakeret. De enkelte ejendmme har bundfældningstanke (septictanke). Disse ejendmme skal spildevandsklakeres. Spildevandet fra hele plandet skal afskæres til Maglehøj Strand. Krathaven Krathaven er et separatklakeret smmerhusmråde. Spildevandet renses i et mekaniskkemisk renseanlæg. Renseanlægget skal nedlægges g spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Bgø, Albuen Oplandet mfatter et spildevandsklakeret smmerhusmråde g Albuen Camping. Smmerhusmrådet afleder spildevandet til renseanlægget Bgø Ldskerne Vest. Albuen Camping har eget privat renseanlæg, et mekanisk-kemisk anlæg. 54

55 Både renseanlægget Bgø Ldskerne g det private renseanlæg Albuen Camping skal nedlægges. Spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Albuen Camping bliver spildevandsklakeret. Regnvand fra campingpladsen skal afledes sm hidtil. Vesternæs Strand Vesternæs Strand er et separatklakeret smmerhusmråde med et mekanisk-kemisk renseanlæg. Vesternæs Strand renseanlæg skal nedlægges g spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Næsby Strand Næsby Strand er et separatklakeret smmerhusmråde med et bilgisk renseanlæg (MBN). I en krt peride skal Næsby Strand renseanlæg mdtage spildevand fra Langø, Sjunkeby, Vesternæs Strand, Krathaven, Albuen g Bgø. Når Næsby Strand renseanlæg nedlægges skal spildevandet afskæres til Maglehøj Strand. Uklakerede ejendmme langs ledningstracéet mellem Næsby Strand g Sjunkeby spildevandsklakeres. Stødby Strand, Egebølle Strand g Maglehøj Strand Stødby Strand er et smmerhusmråde. Det er fællesklakeret g spildevand ledes til et mekanisk renseanlæg. Sdr. Egebølle Strand er et smmerhusmråde. Den største del af plandet er fællesklakeret, en mindre del er spildevandsklakeret. Spildevand ledes til et mekanisk renseanlæg. Maglehøj Strand er ikke klakeret. Ngle af ejendmmene har bundfældningstanke (septictanke) g resten afleder spildevandet til samletanke. Desuden mfatter plandet et nyt smmerhusmråde, Æblehaven, sm er udlagt i både kmmune- g lkalplan. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandene i denne planperide. Dg vil Æblehaven blive spildevandsklakeret, hvis mrådet bliver udstykket i planperiden. Regnvandet skal afledes på egen grund, ved nedsivning eller til dræn. Dannemare Strand Smmerhusmrådet Dannemare Strand er ikke klakeret. Spildevandet fra tiletter afledes til samletanke g spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men fremver vil det gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. Dannemare Marinapark I både kmmune- g lkalplan er der udlagt et nyt smmerhusmråde g marina mellem Hummingen g Sdr. Egebølle Strand. Området vil blive spildevandsklakeret, hvis mrådet bliver udstykket i planperiden. Regnvandet skal afledes på egen grund, f.eks. ved nedsivning eller til dræn. 55

56 Hummingen Smmerhusmrådet Hummingen g Hummingen Camping afleder tiletspildevand via et vacuumsystem til Hummingen renseanlæg. Spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men fremver vil det gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. Kramnitse Smmerhusmrådet Kramnitse afleder tiletspildevand via et vacuumsystem til Kramnitse renseanlæg. Spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner føres til nedsivningsanlæg på de enkelte parceller. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men fremver vil det gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. 7.4 Område Sydøst (Rødby) Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Det sydøstlige mråde mfatter følgende klakplande: Bjernæs, Bredfjed, Egelund, Errindlev, Errindlev Havn, Hyldtfte Østersøbad, Højbygårdsvej, Lalandia, Pilet, Rødby, Saksfjed Østersøbad, Rødby havn (herunder Gerringe), Sjælsstfte g Skvby. 56

57 Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer på hjemmesiden. Oplandet til Rødby Havn renseanlæg Status I den sydøstlige del af kmmunen er der 4 ffentlige renseanlæg g 2 private renseanlæg større end 30 PE. Rødby Havn renseanlæg udleder til Østersøen (Femern Bælt), de øvrige anlæg udleder til plandet til Rødsand. Rødby Havn renseanlæg har jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på PE g en belastning på PE. Spildevandet fra klakplande i Rødby, Rødbyhavn, Lalandia g Bredfjed renses på Rødby Havn renseanlæg. Plan Oplandet til Rødby Havn renseanlæg vil kmme til at mfatte den sydlige del af den gamle Rødby Kmmune g den sydlige del af den gamle Hleby Kmmune. Spildevandet fra eksisterende g nye klakplande i Hyldtfte Østersøbad skal afskæres til Rødby Havn g det ffentlige renseanlæg Hyldtfte Østersøbad nedlægges. Ejendmme langs den afskærende ledning mellem Rødby g Hyldtfte Østersøbad g i et mråde øst fr Rødby spildevandsklakeres. Spildevand ledes til Rødby Havn renseanlæg. Ca. 50 ejendmme i det sydøstlige mråde skal spildevandsklakeres. De ffentlige renseanlæg Errindlev Nrd g Errindlev Havn samt de private renseanlæg på Lunghlm, Eur Mtel E4 g Højbygård Flyveplads bevares i planperiden. Status g plan fr plande i sydøst mrådet Rødby Spildevandet fra Rødby ledes til Rødby Havn renseanlæg. I Rødby er der både fællesklakerede g separatklakerede plande. De fællesklakerede plande i Rødby planlægges sm separatklakerede, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Nye bymråder nrd g syd fr Vestergade skal separatklakeres. Rødbyhavn g Gerringe Spildevandet fra Rødbyhavn ledes til Rødby Havn renseanlæg. I Rødbyhavn er der både fællesklakerede g separatklakerede plande. Det fællesklakerede plande ved havnen skal separatklakeres. De øvrige fællesklakerede mråder i Rødbyhavn 57

58 planlægges sm separatklakerede, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Ngle plande vest fr g øst fr Rødbyhavn, der pt. er udlagt til at regnvandet skal nedsives, ændres til separatklakerede plande. Perklat fra Gerringe Lsseplads ledes til Rødby Havn renseanlæg. Lalandia Spildevandet fra Lalandia ledes til Rødby Havn renseanlæg. Lalandia er separatklakeret. Et nyt bligmråde øst fr Lalandia skal separatklakeres. Bredfjed Spildevandet fra smmerhusmrådet Bredfjed ledes til Rødby Havn renseanlæg. Den gamle del af smmerhusmrådet er klakeret med vacuum-system, der kun mdtager tiletspildevand. Gråt spildevand (spildevand fra køkken, bad g vaskeinstallatiner) nedsives på egen grund. Den nye del af smmerhusmrådet er spildevandsklakeret. Regnvand skal nedsives på egen grund i hele mrådet. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men i den gamle del af smmerhusmrådet vil det fremver gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. Errindlev Spildevandet fra Errindlev ledes til Errindlev Nrd renseanlæg. Errindlev er både fælles- g separatklakeret. Der sker ingen ændringer i plandet. Egelund Egelund er fællesklakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i plandet. Skvby Skvby er fællesklakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i plandet. Sjælstfte Sjælstfte er fællesklakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i plandet. Bjernæs Bjernæs er fællesklakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i plandet. Pilet Pilet er fællesklakeret med spildevandsrensning i bundfældningstanke (septictanke). Der sker ingen ændringer i plandet. 58

59 Errindlev Havn Errindlev Havn er separatklakeret. Spildevandet ledes til Errindlev Havn renseanlæg. Der sker ingen ændringer i plandet. Hyldtfte Østersøbad Smmerhusmrådet Hyldtfte Østersøbad er klakeret med vacuum-system, der kun mdtager tiletspildevand. Spildevandet ledes til renseanlægget Hyldtfte Østersøbad. Dette anlæg skal nedlægges g tiletspildevandet skal derefter ledes til Rødby Havn renseanlæg. Spildevand fra køkken, bad g vaskeinstallatiner (gråt spildevand) nedsives sammen med regnvandet på de enkelte grunde. Det nedsivede vand psamles i et dybere liggende drænsystem g udledes til Lunghlm Kanal. De fælles drænledninger har status sm privat anlæg. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men fremver vil det gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. Regnvandet skal stadig nedsives på egen grund. Saksfjed Østersøbad Smmerhusmrådet Saksfjed Østersøbad er ikke klakeret, men har nedsivningsanlæg på de enkelte grunde. Det nedsivede spildevand g regnvand psamles i et dybere liggende drænsystem g udledes til Lunghlm Kanal. De fælles drænledninger har status sm privat anlæg. Der sker ikke ændringer i klakeringen i plandet i denne planperide, men fremver vil det gså være muligt at lede spildevandet til samletanke, minirenseanlæg eller andre typer renseanlæg. Privat renseanlæg Lunghlm Det private renseanlæg Lunghlm er et bilgisk anlæg (MBN). Der sker ingen ændringer i planperiden. Højbygård Flyveplads Højbygård Flyveplads har et mekanisk renseanlæg. Der sker ingen ændringer i planperiden. 59

60 7.5 Område Nrdøst (Marib) Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Det nrdøstlige mråde mfatter følgende klakplande: Bandhlm, Blans, Bursø, Erikstrup, Flårup, Fuglse (herunder Bøsserup), Gammel Hleby, Grimstrup, Grydehøj, Håred, Havløkke, Hejringe, Hillested (herunder Rå), Hillestlpe, Hleby (herunder Bursø g Råhavegård), Hleby øst (Havebyen g Luskebakken), Hunseby (herunder Damsmsevej), Keldernæs, Krønge, Langet, Maglemer, Marib, Nørreballe (herunder Pårup), Reersnæs, Refshale, Saltvig, Skttemarke, Stkkemarke (herunder Abed), Søhltvej, Sørup, Trslunde, Østfte, Østre Landevej, Øster Skørringe, Brandstrup g Vester Tirsted. Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer. 60

61 Oplandet til Hunseby Strand renseanlæg Status I den nrdøstlige del af kmmunen er der 5 ffentlige renseanlæg g 2 private renseanlæg større end 30 PE. 2 ffentlige renseanlæg (herunder Hunseby Strand) g 1 privat anlæg udleder til Smålandsfarvandet. 3 ffentlige renseanlæg (herunder Hleby) g 1 privat anlæg udleder til plandet til Østersøen. Hunseby Strand renseanlæg har, jf. den gældende udledningstilladelse, en kapacitet på PE g en belastning på ca PE, heraf ca PE fra Llland Kmmune. Spildevandet fra klakplande i Marib, Refshale, Maglemer, Hunseby, Østre Landevej, Stkkemarke, Sørup, Nørreballe, Østfte, Langet, Grimstrup, Erikstrup, Keldernæs, Blans, Grydehøj, Reersnæs, Bandhlm, Havløkke, Hillested g Håred ledes til Hunseby Strand renseanlæg. Plan Oplandet til Hunseby Strand renseanlæg vil kmme til at mfatte hele den gamle Marib Kmmune (undtagen Askø Ø), den nrdlige del af den gamle Rødby Kmmune, den nrdlige del af den gamle Hleby Kmmune samt Hejringe i den gamle Ravnsbrg Kmmune. Spildevandet fra eksisterende g nye klakplande i Hejringe, Hleby, Gammel Hleby, Hleby øst, Saltvig, Krønge, Bursø, Søhltvej, Fuglse, Trslunde g Skttemarke skal derfr afskæres til Hunseby Strand g de ffentlige renseanlæg Fuglse Bøsserup, Fuglsevej, Hleby g Hejringe nedlægges. Ca. 750 ejendmme i den nrdøstlige del af kmmune spildevandsklakeres. Spildevandet skal ledes til Hunseby Strand renseanlæg. De ffentlige renseanlæg Øster Skørringe g Vester Tirsted samt det private renseanlæg Eur Mtel E4 bevares i planperiden. Status g plan fr plande i nrdøst mrådet Marib, Refshale g Østre Landevej I Marib er der både fælles- g separatklakerede plande. Refshale er separatklakeret g Østre Landevej er dels fællesklakeret g dels spildevandsklakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. De fleste af de fællesklakerede plande i Marib g på Østre Landevej skal separatklakeres. Det er dg kun ngle mråder i den sydøstlige del af centrum, hvr separeringen skal gennemføres på privat grund i denne planperide. I de øvrige plande, der planlægges sm separatklakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperide. Ngle plande i centrum af Marib bibehldes sm fællesklakerede. Nye blig- g erhvervsmråder separatklakeres. 61

62 Hunseby g Maglemer Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. En del af Hunsebyplandet er fællesklakeret g resten er spildevandsklakeret. I Maglemer er der både et fællesklakeret g et separatklakeret pland. De fællesklakerede plande skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Grimstrup Spildevandet fra Grimstrup ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Grimstrup er spildevandsklakeret. Ejendmme ved Grimstrup skal spildevandsklakeres. Erikstrup Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Erikstrup er fællesklakeret g skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Ejendmme i mråder skal spildevandsklakeres. Nørreballe, Pårup, Østfte g Langet Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Nørreballe er hvedsagelig separatklakeret, kun ét pland er fællesklakeret. Pårup er separatklakeret. Østfte er fællesklakeret g Langet er spildevandsklakeret. De fællesklakerede plande i Østfte skal separatklakeres. Desuden skal ejendmme ved Nørreballe, Pårup, Østfte g Langet spildevandsklakeres. Sørup Sørup er hvedsagelig fællesklakeret, men der er gså ngle mindre mråder, der er spildevandsklakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det fællesklakerede pland skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Stkkemarke Størstedelen af Stkkemarke er fællesklakeret, men der er gså separat- g spildevandsklakerede plande. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. De fællesklakerede plande skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Bandhlm Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det meste af Bandhlm er fællesklakeret, men der er gså separatklakerede plande. De fællesklakerede plande skal separatklakeres. Det er dg kun klakplandet ved Khltvej, hvr separeringen skal gennemføres på privat grund i denne planperide. I de øvrige plande, der planlægges sm separatklakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperide. Reersnæs g Grydehøj Reersnæs g Grydehøj er fællesklakeret g skal separatklakeres. Ejendmme ved Reersnæs skal spildevandsklakeres. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. 62

63 Havløkke Havløkke er separatklakeret g Havløkke-Khlt er spildevandsklakeret. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Keldernæs Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Det fællesklakerede pland i Keldernæs skal separatklakeres. Områder ved Keldernæs skal spildevandsklakeres. Blans Blans er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet fra Blans ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Saltvig Ejendmme i Saltvig har bundfældningstanke (septictanke). En del af Saltvig har fællesklakerede plande, hvr spildevandet fra bundfældningstankene afledes til en ffentlig klakledning. De fællesklakerede plande i Saltvig skal separatklakeres g resten af mrådet skal spildevandsklakeres. Spildevandet skal til Hunseby Strand. Hejringe Hejringe er fællesklakeret. Spildevandet ledes til det mekaniske anlæg Hejringe, sm skal nedlægges. Oplandet skal separatklakeres. Spildevandet skal til Hunseby Strand. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Hillested, Håred g Rå Hillested, Håred g Rå er separatklakeret. Der sker ingen ændringer i plandet i planperiden. Spildevandet ledes til renseanlægget Hunseby Strand. Ejendmme ved Håred skal spildevandsklakeres. Bursø Bursø er separatklakeret. Der sker ingen ændringer i plandet i planperiden. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand. Søhltvejen Søhltvej er separatklakeret. Enkelte ejendmme i mrådet bliver spildevandsklakeret. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand. Hleby, Gammel Hleby g Hleby øst (Havebyen g Luskebakken) Hleby, Gammel Hleby, Havebyen g Luskebakken er separatklakerede. Der sker ingen ændringer i plandene i planperiden. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand. Ejendmme ved Hleby skal spildevandsklakeres. Trslunde Trslunde er separatklakeret. Der sker ingen ændringer i plandene i planperiden. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges, skal spildevandet til Hunseby Strand. 63

64 Hillestple g Krønge Hillestlpe er fællesklakeret g skal separatklakeres men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Krønge er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges skal spildevandet til Hunseby Strand. Fuglse g Bøsserup Fuglse er fællesklakeret g skal separatklakeres. Bøsserup er separatklakeret. Spildevandet ledes til Hleby renseanlæg, men når det nedlægges skal spildevandet til Hunseby Strand. Skttemarke Skttemarke er fællesklakeret men spildevandet bliver kun bliver renset i bundfældningstanke (septiktanke). Oplandet skal separatklakeres. Desuden skal ejendmme i mrådet spildevandsklakeres. Spildevandet skal til Hunseby strand. Flårup Flårup er fællesklakeret, men spildevandet bliver kun renset i bundfældningstanke (septiktanke). Der sker ikke ændringer i klakeringen af plandet i denne planperide. Øster Skørringe Øster Skørringe er fællesklakeret. Spildevandet renses i et mekanisk anlæg. Der sker ingen ændringer i plandet eller på renseanlægget i denne planperide. Vester Tirsted g Brandstrup Brandstrup g en del af Vester Tirsted er separatklakeret. Resten af Vester Tirsted er dels fællesklakeret, dels spildevandsklakeret. Spildevandet renses i et bilgisk sandfilteranlæg. Der sker ingen ændringer i plandet eller på renseanlægget i denne planperide. Private renseanlæg: Knuthenlund Knuthenlund har et privat bilgisk renseanlæg (MBN). Oplandet mfatter udver selve Knuthenlund gså 3 4 bliger, der hører til Knuthenlund. Knuthenlund skal spildevandsklakeres g det private renseanlæg skal nedlægges. Eur Mtel E4 Eur Mtel E4 har et privat bilgisk renseanlæg (MBN). Der sker ikke ændringer denne planperide. 64

65 7.6 Område Midt (Søllested) Vester Nrdlunde Øster Nrdlunde Øster Karleby Karlebyvej Kragmse Vesterbrg Søllehuse Halsted Hellingehuse Højfjelde Meltfte Lille Avnede Ullerslev Avnedevej Højrebyvej Trpe g Græshavevej Vlshave Arningevej Søllested Højreby Bjerreskv Ryde g Treby Opagerskv Ålstrup Kristiansæde Vejlebyskv Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Området mfatter følgende klakplande: Askø (kun Ålestrup, Opagerskv), Bjerreskv, Halsted (herunder Kragemse, Søllehuse, Øster Nrdlunde, Øster Karleby g Karlebyvej), Højfjelde Meltfte (herunder Hellingehuse), Højreby, Ryde g Treby, Søllested, Ullerslev (herunder Vlshave, Arningevej, Højrebyvej, Avnedevej, Lille Avnede, Trpe g Græshavevej), Vejlebyskv-Kristiansæde, Vester Nrdlunde (kun den sydlige del) g Vesterbrg. Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer på hjemmesiden. Oplandet til Søllested renseanlæg Status I den centrale del af kmmunen er der 11 ffentlige renseanlæg. 8 anlæg udleder til Nakskv Fjrd plandet (herunder Søllested) g 3 udleder til plandet til Østersøen. 65

66 Søllested renseanlæg har jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på PE g en belastning på PE. Spildevandet fra klakplande i Søllested, Ullerslev, Bjerreskv, Højreby, Ryde g Treby ledes til Søllested renseanlæg. Plan Oplandet til Søllested renseanlæg vil kmme til at mfatte hele den gamle Højreby Kmmune, på nær Askø g Alminde, en del af Vester Nrdlunde i den gamle Ravnsbrg Kmmune samt Vejlebyskv i den gamle Rødby Kmmune. Spildevandet fra eksisterende g nye klakplande i Vesterbrg, Halsted, Højfjelde Meltfte, Vejlebyskv, Kristianssæde, del af Askø g del af Vester Nrdlunde skal afskæres til Søllested renseanlæg. De ffentlige renseanlæg Øster Karleby, Søllehusvej Nrd, Søllehusvej Syd, Halsted Hedevej, Halsted, Højfjelde Meltfte, Hellinge Huse, Treby, Ålestrup Landevej Nrd, Ålestrup Landevej Syd, Opager g Vejlebyskv skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested renseanlæg. Ca. 500 ejendmme i den centrale del af kmmunen spildevandsklakeres. Spildevandet skal ledes til Søllested renseanlæg. Status g plan fr plande i mråde midt Søllested Søllested har både fællesklakerede g separatklakerede plande. De fællesklakerede plande skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Ejendmme på Gurrebyvej g Trelsebyvej skal spildevandsklakeres. Ullerslev g Vlshave Ullerslev er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Vlshave er fællesklakeret med rensning i bundfældningstanke (septictanke). Oplandet skal spildevandsklakeres. Spildevandet skal til Søllested renseanlæg. Omkring Ullerslev, Trpe g Græshavevej bliver en del ejendmme spildevandsklakerede. Bjerreskv Bjerreskv er både fælles- g separatklakeret. Det fællesklakerede pland skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Ejendmme vest fr Bjerreskv g md øst ved Ryde Skv skal spildevandsklakeres. 66

67 Højreby Højreby er både fælles- g separatklakeret. Det fællesklakerede pland skal separatklakeres, men eksisterende fællesledninger på privat grund skal ikke separeres i denne planperide. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Ryde, Treby Ryde g Treby er separatklakerede. Spildevandet renses på Søllested renseanlæg. Et mråde (Nybølle) vest fr Ryde g Treby skal spildevandsklakeres Vesterbrg Vesterbrg er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses på Halsted renseanlæg, sm skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested. Omkring Vesterbrg g Vesterbrg øst (nrd fr Søllested) skal ejendmme spildevandsklakeres. Halsted herunder Kragemse, Søllehuse, Øster Nrdlunde g Øster Karleby Eksisterende klakplande i Halsted mrådet er fællesklakeret g skal separatklakeres. Et pland er separatklakeret. Spildevandet renses på Halsted renseanlæg, sm skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested. I mråderne Halsted, Søllehuse, Øster Nrdlunde, Kragemse g Karlebyvej skal ejendmme spildevandsklakeres. Højfjelde Meltfte Højfjelde Meltfte g Hellingehuse er fællesklakerede g skal separatklakeres. Spildevandet renses på de mekaniske anlæg Højfjelde Meltfte g Hellingehuse. Anlæggene skal nedlægges g spildevandet skal afskæres til Søllested. Et lille mråde ved Hellingehuse skal spildevandsklakeres. Vejlebyskv g Kristianssæde Vejlebyskv er fællesklakeret g skal separatklakeres. Kristiansæde er separatklakeret. Spildevandet renses på Vejlebyskv renseanlæg, sm skal nedlægges. Spildevandet skal afskæres til Søllested. Askø Ålestrup g Opagerskv er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses på de mekaniske anlæg Ålestrup Ldv. Syd g Opager. Disse anlæg skal nedlægges g spildevandet skal afskæres til Søllested. (Spildevandet fra den øvrige del af Askø-plandet, Askø g Alminde, skal til Maglehøj Strand i Område Sydvest). Vester Nrdlunde Vester Nrdlunde er ikke klakeret g skal spildevandsklakeres. Spildevandet fra den sydlige del af Vester Nrdlunde skal afskæres til Søllested renseanlæg. (Spildevandet fra den nrdlige del skal til Hrslunde renseanlæg i Område Nrdvest). 67

68 7.7 Område Vest (Nakskv) Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Område Vest mfatter følgende klakplande: Branderslev, Hestehvedet, Hlleby, Nakskv, Lille Løjtfte, Vestenskv Nakskv, Vester Karleby, Sandby g Tårs. Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer. Status g plan fr plande g renseanlæg Oplandet til Nakskv renseanlæg Status I den vestlige del af kmmunen er der 8 ffentlige renseanlæg. 2 renseanlæg, Nakskv g Tårs, udleder til Langelandsbæltet. 5 anlæg udleder til plandet til Nakskv Fjrd g 1 udleder til plandet til Smålandsfarvandet. Nakskv renseanlæg har i en jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på PE g en belastning på PE. Spildevandet fra klakplande i Nakskv, Hestehvedet, Hlleby g Branderslev ledes til Nakskv renseanlæg. 68

69 Plan Oplandet til Nakskv renseanlæg vil kmme til at mfatte hele den gamle Nakskv Kmmune samt Løjtfte g Vester Karleby i den gamle Ravnsbrg Kmmune. Spildevandet fra eksisterende g nye klakplande i Vester Karleby g Løjtfte samt et nyt erhvervsmråde Vestenskv-Nakskv, skal således afskæres til Nakskv renseanlæg. Ca. 20 ejendmme i den vestlige del af kmmunen skal spildevandsklakeres. Status g plan fr Klakplande Nakskv I Nakskv er der både fællesklakerede g separatklakerede plande. En del af de fællesklakerede plande skal separatklakeres. Der vil således stadig være fællesklakerede plande i Nakskv. Det er kun ngle enkelte mråder, hvr separeringen skal gennemføres på privat grund i denne planperide. I de øvrige plande, der planlægges sm separatklakerede, skal fællesledninger på privat grund ikke separeres i denne planperide. Den nrdligste del af delplandet Løjtftevej Nrd (120_4) er tilsluttet det mekaniske anlæg Løjtftevej nrd. Anlægget nedlægges g spildevandet afskæres til Nakskv. Vester Karleby Vester Karleby er fællesklakeret g skal separatklakeres. I Vester Karleby er der 3 mekaniske renseanlæg, Vester Karleby Nrd, Vester Karleby Syd g Vester Karleby Bækvej. De 3 anlæg nedlægges g spildevandet afskæres til Nakskv. Enkelte ejendmme ved Vester Karleby skal spildevandsklakeres. Lille Løjtfte Lille Løjtfte er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses i det mekaniske anlæg Lille Løjtfte. Anlægget skal nedlægges g spildevandet skal afskæres til Nakskv. Et mråde syd fr Lille Løjtfte skal spildevandsklakeres. Branderslev Branderslev er fællesklakeret, et mindre pland er dg separatklakeret. Spildevandet afledes til Nakskv. Det sker ikke ændringer i klakeringen i Branderslev. Hlleby Hlleby er fællesklakeret. Spildevandet afledes til Nakskv. Det sker ikke ændringer af klakeringen i Hlleby. Hestehvedet Hestehvedet, herunder campingpladsen, er separatklakeret. Spildevandet ledes til Nakskv. Der sker ikke ændringer plandet. Vestenskv Nakskv Erhvervsmråderne syd fr Nakskv skal separatklakeres g eksisterende huse langs vejen skal spildevandsklakeres. 69

70 Sandby Sandby er fællesklakeret g skal separatklakeres. Spildevandet renses på Sandby renseanlæg, der har bilgiske rensning. Der planlægges ikke ændringer på Sandby renseanlæg i denne planperide. Tårs Tårs er separatklakeret. Spildevandet renses på Tårs renseanlæg, sm har mekanisk-kemisk rensning. Der planlægges ikke ændringer i Tårs i denne planperide. 7.8 Område Nrdvest (Hrslunde) Onsevig Kastager Ravnshlt Nøbbet Savværk Nørre tvede Vindeby Utterslev Nybølle Nøbbet Nøbbet Svinsbjerg Eghlm Kragenæs Skvbølle Jesby Vesterb Rløkke Købelev Hrslunde Nielshave Vester Nrdlunde Trrig Uglemse Nøbbet Vedby Birket Lindet Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg Det nrdvestlige mråde mfatter følgende klakplande: Eghlm, Hrslunde, Købelev (herunder Vesterb, Rløkke, Skvbølle g Jesby), Nielshave, Nybølle, Nøbbet (herunder Nøbbet- Svinsbjerg, Nøbbet Savværk, Nørre Tvede, Ravnshlt g Vedby), Trrig/Kragenæs/Lindet (herunder Birket g Uglemse), Utterslev (herunder Kastager), Vindeby, Onsevig g den nrdlige del af Vester Nrdlunde. 70

71 Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer på hjemmesiden. Oplandet til Hrslunde renseanlæg Status I den nrdvestlige del af kmmunen er der 9 ffentlige renseanlæg g 2 private renseanlæg større end 30 PE. 6 ffentlige renseanlæg (herunder Hrslunde) g 2 private anlæg udleder til plandet til Smålandsfarvandet. 2 renseanlæg udleder til plandet til Langelandsbæltet g 1 udleder til Nakskv Fjrd plandet. Hrslunde renseanlæg har i en jf. den gældende udledningstilladelse en kapacitet på PE g en belastning på PE. Spildevandet fra klakplande i Hrslunde, Nielshave, Utterslev g Nøbbet ledes til Hrslunde renseanlæg. Plan Oplandet til Hrslunde renseanlæg vil kmme til at mfatte det meste af den gamle Ravnsbrg Kmmune, på nær Sandby, Tårs, Løjtfte, Vester Karleby, Vester Nrdlunde, Onsevig, Hejringe, Fejø g Femø. Hrslunde renseanlæg skal udvides til PE Spildevandet fra eksisterende klakplande i Eghlm, Nybølle, Trrig, Birket, Kragenæs, Lindet, Vindeby, Købelev g Vester Nrdlunde skal afskæres til Hrslunde renseanlæg. De ffentlige renseanlæg Nybølle, Nøbbet Savværk, Eghlm, Birket Trrig, Vindeby, Rløkke, Vesterb Skvbølle g Købelev skal nedlægges g afskæres til Hrslunde renseanlæg. Desuden skal spildevand fra nye klakplande i den nrdvestlige del af kmmunen ledes til Hrslunde renseanlæg. Ca. 500 ejendmme i den nrdvestlige del af kmmunen skal spildevandsklakeres. Status g plan fr øvrige renseanlæg De private renseanlæg ved Onsevig Camping g Pederstrup Efterskle bevares i planperiden. Status g plan fr klakplande i Nrdvest mrådet Hrslunde I Hrslunde er der både separatklakerede g fællesklakerede plande. Alle de fællesklakerede plande i Hrslunde skal separatklakeres. Desuden skal ejendmme mkring Hrslunde spildevandsklakeres. 71

72 Utterslev g Kastager Størstedelen af Utterslev g Kastager er fællesklakeret. Spildevandet ledes til Hrslunde renseanlæg. De fællesklakerede plande i Utterslev g Kastager skal separatklakeres. Ejendmme ved Utterslev skal spildevandsklakeres. Nielshave Nielshave er separatklakeret. Spildevandet ledes til Hrslunde renseanlæg. Nye klakplande i mrådet skal spildevandsklakeres. Nøbbet, Svinsbjerg g Nøbbet Savværk I Nøbbet g Svinsbjerg er der fællesklakerede plande, hvr spildevandet kun bliver renset i septiktanke. Spildevandet ledes til Hrslunde renseanlæg. Oplandene skal separatklakeres. Oplandet Nøbbet Savværk er gså fællesklakeret. Spildevandet renses i det mekaniske renseanlæg Nøbbet Savværk. Renseanlægget skal nedlægges g plandene skal separatklakeres. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. Uklakerede ejendmme i Nøbbet Svinsbjerg mrådet samt Nørre Tvede, Ravnshlt g Vedby skal spildevandsklakeres. Eghlm Det mekaniske renseanlæg Eghlm nedlægges. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. En del af Eghlm er fællesklakeret g en del er spildevandsklakeret. Det fællesklakerede pland skal separatklakeres. Nye plande ved Eghlm skal spildevandsklakeres. Nybølle Det mekaniske renseanlæg Nybølle skal nedlægges. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. Nybølle er fællesklakeret g skal separatklakeres. Enkelte ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Birket Trrig, Kragenæs g Lindet Det bilgiske renseanlæg Birket Trrig nedlægges. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. Birket Trrig, Kragenæs g Lindet er fællesklakeret g skal separatklakeres. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Vindeby Rdzne-anlægget ved Vindeby skal nedlægges. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. Vindeby er fællesklakeret, men en del af ejendmmene har bibehldt bundfældningstankene (septictanke). En mindre del er spildevandsklakeret. De fællesklakerede plande skal separatklakeres. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Købelev, Vesterb, Skvbølle g Rløkke Sandfilter-anlæggene i Købelev g Vesterb Skvbølle g det mekaniske renseanlæg Rløkke skal nedlægges. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. 72

73 Købelev g Vesterb er separatklakerede, mens Skvbølle g Rløkke er fællesklakerede. De fællesklakerede plande skal separatklakeres. Ejendmme i mrådet, herunder Købelev Skv g Købelev Hede, skal spildevandsklakeres. Vester Nrdlunde Der er ikke klakeret i Vester Nrdlunde. Ejendmme i mrådet skal spildevandsklakeres. Spildevandet skal til Hrslunde renseanlæg. (Spildevandet fra den øvrige del af Vester Nrdlunde skal til Søllested i Område Midt). Onsevig Den nrdlige del af Onsevig er fællesklakeret, men spildevandet bliver kun renset i bundfældningstanke (septiktanke). Der sker ikke ændringer i plandet i denne planperide. Private renseanlæg Onsevig Camping Onsevig Camping har et privat mekanisk renseanlæg. Der sker ikke ændringer planperiden. Pederstrup Efterskle Pederstrup Efterskle har et privat bilgisk renseanlæg (MBN). Der sker ikke ændringer denne planperide. 73

74 7.9 Øerne Vejrø Nørreby Femø Havneby Lille Strandgård Sønderby Vesterby Fejø Vestergård Østerby Sletteren Askø By Askø Strandvig dby Klakplande, nye spildevandsledninger g renseanlæg På øerne er der følgende klakplande: Fejø, Femø, Askø g Vejrø. Der er krt redegjrt fr de eksisterende g planlagte frhld fr plandene i de næste afsnit. Desuden henvises til bilagene: Renseanlægsskemaer, Oplandsskemaer g Udløbsskemaer på hjemmesiden. På øerne er der 4 ffentlige renseanlæg g 2 private renseanlæg større end 30 PE, alle med udledning til Smålandsfarvandet. Fejø På Fejø er der tre mekaniske renseanlæg: Fejø Vesterby, Fejø Østerby g Fejø Vestergård. Oplandene til Fejø Vesterby g Fejø Østerby er fællesklakerede. Oplandet til Fejø Vestergård er et smmerhusmråde, der er klakeret med vacuum-system fr tiletspildevand. Det grå spildevand (spildevand fra køkken, bad g vaskeinstallatiner) skal ligesm regnvandet nedsives på egen grund. 74

75 På Fejø er der desuden fællesklakerede plande, hvr spildevandet kun renses i bundfældningstanke (septictanke). Smmerhusmrådet Sletterne har nedsivning af spilde- g regnvand på egen grund. Der planlægges ikke ændringer på Fejø i denne planperide. Men fremver vil det i smmerhusmråderne gså være muligt at lede spildevandet fra køkken, bad g vaskeinstallatiner til samletanke. Femø På Femø er der et mekanisk renseanlæg. Klakplandet til renseanlægget er fællesklakeret g der er bundfældningstanke på de enkelte ejendmme. Desuden er der et smmerhusmråde, Lille Strandgård, hvr der er nedsivning af spilde- g regnvand på egen grund. Der planlægges ikke ændringer på Femø i denne planperide. Men fremver vil det i smmerhusmråder Lille Strandgård gså være muligt at lede spildevandet til samletanke. Private renseanlæg Askø På Askø er der et privat renseanlæg fr smmerhusmrådet Askø Strandvig. Det er et mekanisk-kemisk renseanlæg. Det vil blive mbygget til bilgisk rensning (MBK). Vejrø På Vejrø er der registreret et privat mekanisk renseanlæg. Desuden er der etableret flere minirenseanlæg. I planperiden skal spildevandsfrhldene på Vejrø undersøges nærmere, g skal så vidt muligt frbedres. 75

76 8. Regnvand g klakbygværker 8.1 Indledning I en fællesklak pblandes spildevand med nedbør, når det regner eller når sne g is smelter. Klakkerne er sm regel ikke dimensineret til at aflede alt vandet til renseanlæg under meget kraftig nedbør. Klaksystemet er derfr indrettet således at en del af vandet aflaster via verløbsbygværker til vandløb, sø eller kystmråde (f.eks. havne). Her er der tale m regnbetingede udløb fra fællessystemer, hvr pspædet spildevand ledes direkte til et vandmråde. En anden type regnbetingede udløb stammer fra separate klaksystemer fr verfladevand i frm af regnvand fra veje, tage, parkeringspladser g andre befæstede arealer. Her løber regnvandet i særskilte ledninger direkte til vandløb, sø eller kyst. Fra en fællesklak er der tale m verløb af en delstrøm af det spildevand, der afledes til renseanlæg, mens der fr det separate regnvand er tale m et udløb, hvr alt psamlet regnvand ledes til et vandmråde. Opfattelsen har tidligere været, at det var verløb fra fællessystemer, der frurenede, mens prblemet med direkte udledning af regnvand var af hydraulisk karakter. Der er i dag en stigende erkendelse af, at vandet fra de separate regnvandsudløb gså kan være væsentligt frurenet især med rganisk stf, tungmetaller g lie. Afledning af pspædet spildevand fra fællessystemer kan medføre uhygigejniske frhld f.eks. ved udledninger nær badestrande, idet bakterier g andre mikrrganismer kan frefindes i det pspædede spildevand. 8.2 Lkal afledning af regnvand (LAR) De hydrauliske prblemer med regnbetingede udledninger kan mindskes ved at aflede mest muligt verfladevand lkalt. Dette gælder uanset, m der er tale m fællessystemer eller separate systemer. Ved lkal afledning af regnvand (LAR) frstås ethvert tiltag, der kan medvirke til at begrænse eller frsinke afstrømningen af regnvand fra et mråde. Sm eksempler på LAR-metder kan nævnes nedsivning gennem jrdverfladen, faskiner g permeable belægninger sm drænasfalt g belægninger udført i græsarmeringssten. Desuden kan regnvand psamles til vanding eller udnyttes til rekreative frmål f.eks. et havebassin eller et regnbed. LAR i udvalgte mråder kan være en effektiv metde til at frbedre det naturlige vandkredsløb i lkalmråderne g nedsætte miljøbelastningen fra afløbssystemerne. EU s Vandrammedirektiv med skærpede krav til vandmråderne, samt de væsentligt ændrede klimafrhld med 76

77 kraftigere regn vil yderligere øge behvet fr at fkusere på alternative LAR-løsninger fr at undgå verbelastning af især fællessystemer. På baggrund af vennævnte er der en stigende frståelse fr nødvendigheden af disse løsninger - LAR er derfr et tema i frbindelse med gennemførelsen af denne spildevandsplan. Sm et led i spildevandsplanens gennemførelse, skal der fkuseres på anvendelsen af LAR-løsninger i frbindelse med etablering af nye blig- g erhvervsmråder, ved byfrtætning samt i frbindelse med gennemførelse af klakfrnyelsesprjekter. Knkret gælder det, at: ved klakering i det åbne land vil ejendmme kun blive spildevandsklakerede, verfladevand skal håndteres med LAR-metder eller f.eks. afledes til dræn. ved nye bligbyggerier med et bebygget grundareal på mere end 300 m 2 skal en del af verfladevandet håndteres med LAR-metder med mindre særlige frhld taler imd. en del af verfladevandet skal håndteres med LAR-metder, med mindre særlige frhld taler imd, i følgende mråder, idet de anførte befæstelsesgrader er medregnet vejanlæg: OMRÅDE BEFÆSTELSESGRAD Parcelhusmråde 28 % Tæt-lav bligbebyggelse 40 % Erhverv 60 % Offentligt frmål 60 % City bycentre i Nakskv g Marib 60 % Generelle krav til afledning af regnvand g befæstelsesgrader fra nye mråder se afsnit Pumpestatiner Da Llland har en flad tpgrafi, kan spildevand fte have vanskeligt ved at løbe af sig selv (ved gravitatin). Det har derfr været nødvendigt at etablere strategisk placerede pumpestatiner. Pumpestatiner har fte nødverløb i tilfælde af f.eks. pumpe- eller strømsvigt. Frmålet med en pumpestatin er, at løfte/transprtere spildevandet g regnvand så det igen bliver muligt at aflede spildevandet ved gravitatin eller at transprtere spildevandet i trykledninger. Status I Llland Kmmune er der 435 pumpestatiner. Plan I frbindelse med gennemførelsen af spildevandsplanen bliver det nødvendigt at etablere mange nye pumpestatiner især i det åbne land, hvr stre dele skal spildevandsklakeres. Grunden hertil er de fremtidigt meget stre transprtafstande sammenhldt med Lllands flade tpgrafi. Det vurderes, at der skal etableres mindst en pumpestatin fr hvert af de plande, der i dag er frsynet med et renseanlæg samt adskillige små pumpestatiner ved mange enkeltejendmme. 77

78 8.4 Overløbsbygværker Frmålet med et verløbsbygværk er at undgå verbelastning af klaksystem g renseanlæg, når det regner meget eller ved tøbrud. Overløbsværket bruges til afledning af pblandet spilde- g regnvand fra fællesklakker til recipient. Afløbet kan give anledning til uhygiejniske frhld. Status I Llland Kmmune er der 144 verløbsbygværker. Plan I Statens frslag til Vandplan var der plistet 33 verløbsbygværker, hvr der skal fretages en indsats heraf bliver 29 sløjfet i planperiden. Desuden bliver en lang række andre verløbsbygværker ændret til regnvandsudløb i frbindelse med, at fællesklakerede plande ændres til separatklakerede. I frbindelse med klakfrnyelsesarbejdet skal det undersøges, m der skal fjernes en større del af regnvandet fra fællesledninger ved indførelse af LAR-løsninger. I tilknytning til relevante bygværker skal der psættes måleudstyr fr registrering af antallet af verløb, varigheden heraf samt de aflastede spildevandsmængder. Resultatet af denne registrering vil Llland Kmmune f.eks. bruge til eventuelt at fraråde badning, samt lave en plan fr nedbringelse af antallet af verløb, hvis der frekmmer verløb af betydning fr badestrandenes vandkvalitet. I frbindelse med klakeringsarbejdet vil verløbsbygværker, der er etableret i tilknytning til de renseanlæg der nedlægges, blive taget ud af drift. Frdi, at mråderne separatklakeres g at den hidtidigt anvendte fællesledning i fremtiden alene skal aflede regnvand. Der etableres ikke verløb i de nye mråder i det åbne land, sm skal spildevandsklakeres. 8.5 Regnvandsudløb I separatklakerede mråder bliver verfladevand udledt til nærliggende recipienter, sm regel vandløb. Afledningen kan give anledning til ersin af vandløbenes bund g brinker. Overfladevand fra veje g parkeringsarealer kan være frurenet med lie g suspenderede stffer. Status I Llland Kmmune er der 660 regnvandsudløb. Plan Når fællesklakerede plande ændres til separatklakerede, vil mange eksisterende udløb fra verløbsbygværker ændre status til regnvandsudløb. Hvr det er muligt, skal nedlagte renseanlæg mbygges til bundfældnings- g frsinkelsesbassiner fr regnvandsudløb. Ved etablering af nye regnvandsudløb skal behvet fr bundfældnings- g frsinkelsesbassiner g andre rensefranstaltninger vurderes i frbindelse med prjekteringen. 78

79 8.6 Regnvandsbassiner Bassiner tilknyttet et afløbsanlæg bruges til at psamle g frsinke regnvand g/eller verløbsvand. Der er flere typer bassiner f.eks. frsinkelsesbassiner, sparebassiner g bundfældningsbassiner. Bassinerne kan både være ver- g underjrdiske et bassin kan være udført sm et lukket betnbygværk, sm et rørbassin (en del af en klakledning, der er verdimensineret), eller sm et åben tør- eller bundfældningsbassin. Frsinkelsesbassiner placeres i frbindelse med afledning af regnvand til recipient, især vandløb. I et sådant bassin neddrsles afløbet ved brug af vandbremser, så recipienten ikke tager skade. En vandbremse tillader kun en nærmere fastsat, næsten knstant vandmængde afledt, uanset vandstanden i afløbsbygværket. Etableres frsinkelsesbassiner sm bundfældningsbassiner, fjernes en str del af det rganiske stf, tungmetaller g lie, der måtte være i det tilledte regnvand. Et bundfældningsbassin kan indrettes sm et vådbassin. Frmålet med et sparebassin er at psamle g frsinke pspædet spildevand fra en fællesklak. Det psamlede vand ledes tilbage, når der igen er plads i fællesklakken. Et sparebassin kan således erstatte et verløbsbygværk. Status I Llland Kmmune er der i alt 18 bassiner. Plan I frbindelse med udstykning af nye blig- g erhvervsmråder m.v. kræves der etableret regnvandsbassiner i frm af frsinkelses- g bundfældningsbassiner. Ved etablering af nye bassiner skal det sikres, at regnvand sm udgangspunkt højst afledes i en mængde af 1 l/s/ha, dg mindst 5-10 liter pr. sekund af hensyn til afløbsledningens selvrensende evne. Desuden skal bassinerne indrettes, så de fungerer sm vådbassiner, hvri bundfald, flydestf, næringssalte, lie g miljøfremmede stffer til en vis grad tilbagehldes. Hertil kmmer, at der etableres nye bassiner i frbindelse med klakfrnyelsen g når gamle renseanlæg nedlægges. I mråder, der hidtil har været fællesklakeret, g hvr spilde- g 79

80 regnvand fremver adskilles, afledes regnvandet via en separat regnvandsledning her skal det gamle renseanlæg så vidt muligt blive mbygget til et regnvandsbassin. Ved mbygning af gamle renseanlæg til frsinkelses- g bundfældningsbassiner fr separate regnvandsafløb gælder det, at de skal indrettes, således at bundfældelige stffer, flydelag g lie tilbagehldes. Knkrete krav indarbejdes i udledningstilladelserne, når prjekterne freligger. Inden udledning til recipienten skal regnvandsudledningen desuden frsinkes, evt. ved etablering af en reguleringsbrønd. En reguleringsbrønd er frsynet med en vandbremse - den skal sikre, at der højst afledes en nærmere fastsat mængde regnvand. Herved tages der frnødent hensyn til recipientens hydrauliske kapacitet. Etablering af bassiner fretages i verensstemmelse med Strstrøms Amts Reginplan samt Statens Vandplaner. Heri anbefales det, at regnbetingede udledninger bør passere et bassin inden udledning til recipient. Af frslag til vandplanens retningslinje 8 fremgår det, at ved etablering af nye udløb fr separat verfladevand skal disse sm udgangspunkt frsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbagehldelse af bundfældelige stffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandmrådets følsmhed samt mfanget af trafikbelastning i plandet. 8.7 Afvanding af veje g jernbaner Status Overfladevand fra veje inden fr klakerede plande, i bymråder, afledes sædvanligvis gennem en fælles klakledning eller en separat regnvandsledning. Uden fr disse plande nedsives regnvandet gennem vejrabatter, eller afledes til grøfter, markdræn g vandløb. Plan I frbindelse med klakfrnyelsen skal det undersøges, m vejvand med frdel kan fjernes eller tilbagehldes fra afløbssystemet ved f.eks. at fjerne kantsten, etablere nedsivningsanlæg i frbindelse med beplantede vejindsnævringer m.v. Regnvand fra vejarealer i nye klakplande skal, når det er hensigtsmæssigt g miljømæssigt frsvarligt, nedsives via vejrabatter eller lignende eller afledes til recipient via et regnvandsbassin. Direkte udledning af vejvand til søer skal sm hvedregel undgås. Knstateres der sådanne udledninger, fretager Llland Kmmune en nærmere vurdering med henblik på at afklare, m der skal etableres frbedret rensning. Udledning kan kun kmme på tale efter passage af et vådbassin, der sm minimum er frsynet med skumbræt, således at rganisk stf, tungmetaller, miljøfremmede stffer, lie m.m. kan tilbagehldes. I frbindelse med Femern Bælt prjektet, fretages en pgradering af mtrvejen med nødspr samt pgradering af Sydbanen med et ekstra jernbanespr. Llland Kmmune vil i denne frbindelse kræve etableret regnvandsbassiner, sm vådbassiner (de skal udfrmes sm en lavvandet sø) inden udledning af verfladevand til recipient. Regnvandsbassinerne skal bl.a. sikre, at regnvandsudledningen udjævnes, skal kunne tilbagehlde partikler, rganisk stf g næringssalte samt lie. Knkrete krav indarbejdes i udledningstilladelserne, når prjekterne freligger. Eller, hvis nødvendigt skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. 80

81 9. Klakfrnyelse 9.1 Frmålet Frmålet med klakfrnyelse er sm minimum at bevare den nuværende øknmiske værdi af klaknettet, at frbedre klakkens funktin så ind-/udsivning af vand frmindskes, samt at frebygge uhygiejniske frhld ved at undgå tilhld af rtter. Desuden skal klakfrnyelse afhjælpe prblemer i frbindelse med afledning af en kmbinatin af regn- g spildevand til sårbare søer g vandløb. 9.2 Kriterier fr gennemførelse af klakfrnyelsen Pririteringen af frnyelsesindsatsen fretages ud fra følgende kriterier: Klaknettets alder Klaknettets standard, defekte ledninger Kapacitetsmæssige prblemer, hvr ledningen har fr ringe evne til at aflede vandet, i den frbindelse fkuseres der gså på klimaændringernes frventede betydning Tilhld af rtter Prblemer med ind- g udsivning af vand Miljømæssige hensyn, herunder krav til udledning af vand gennem verfaldsbygværker 9.3 Aktiviteter i frbindelse med gennemførelsen af klakfrnyelsesplanen Gennemførelsen frventes at medføre følgende aktiviteter: Der gennemføres en systematisk sanering af klakanlægget. Nuværende fællesklakerede mråder vil blive separatklakeret en mulig undtagelse fra denne regel kan være meget tæt bebyggede bymråder. Den hidtidigt anvendte fællesledning bruges fremver til afledning af regnvand. Ledningsanlægget tilpasses de frventede klimaændringer, idet prjektering vil fregå efter anbefalinger fra natinal side, g under hensyn til analyser af terrænet dette gælder ved både nyanlæg g sanering. Mange eksisterende verløbsbygværker nedlægges, så der ikke længere sker verløb til vandløb, søer g kystvande. Der etableres separate udledninger af regnvand til vandløb efter nødvendig frsinkelse i regnvandsbassiner med tilhørende rensefranstaltninger. Muligheden fr at udlede regnvand til vådmråder, hvrved vandet bliver længst mulig tid i mrådet, undersøges. 81

82 9.4 Udarbejdelse af klakfrnyelsesplanen Før et knkret klakfrnyelsesprjekt startes p, fregår en planlægningsfase, hvr der fretages følgende: TV-inspektin Kapacitetsvurdering, klaknettets evne til at aflede vandet vurderes Indsamling af driftserfaringer mkring: Ind- g udsivning af vand i klaknettet Utætte brønde g dæksler Rtter Lugt Opstuvning af klakvand til terræn eller kælder Driftserfaringer klarlægges ud fra Llland Spildevand A/S s viden m klaknettet, men det kan gså kmme på tale at interviewe bebere i nærmere bestemte mråder m deres erfaringer. TV-inspektinen giver nrmalt gde plysninger m klaknettets fysiske tilstand, samt hygiejniske frhld, f. eks. rtter. På baggrund af disse plysninger udarbejdes en plan fr klakfrnyelsen, hvri mfang, metde g frnyelsestakt fastlægges. Metderne kan være f.eks. udskiftning, separering eller strømpefring. Det er målet, at klaknettet frnyes på baggrund af såkaldte cst/benefit analyser, dvs. bedst mulig fremtidig funktin til lavest mulig pris. 82

83 10. Slamhåndtering 10.1 Hvad er slam Slam er et restprdukt, der dannes på renseanlæggene, når spildevandet renses. Slammet, der indehlder stre mængder vand, skal sm minimum afvandes, inden det kan anvendes til gødningsfrmål. Slammet skal verhlde kravene i slambekendtgørelsen 9 fr at kunne blive udbragt på landbrugsjrd Status Der er i 2009 fretaget slambehandling på 8 renseanlæg. Slam fra de øvrige renseanlæg køres til behandling på disse renseanlæg. Af nedenstående skema fremgår behandlingsmåde, prducerede slammængder samt slutdepnering. Renseanlæg Slammængde TS Udrådning Afvanding Slutdispnering tn TS % metde Hrslunde Øst Renseanlæg sibåndspresse landbrugsjrd Søllested Renseanlæg sibåndspresse kmpstering Hunseby Strand Renseanlæg ja centrifuge kmpstering Trrig g Sandby ingen depni Nakskv Renseanlæg slamminiraliseringsanlæg landbrugsjrd Hleby Renseanlæg pilebed landbrugsjrd Rødby Havn centrifuge kmpstering I alt Ud ver slam fremkmmer der følgende reststffer på renseanlæggene: Ristestf, der sendes til frbrænding hs I/S REFA Sand, der depneres på Gerringe Lsseplads Fedt køres enten til bigasanlægget i Kettinge eller depneres på Gerringe Lsseplads Nøgletal fr 2009 Der er prduceret ca. 930 tns slam Ca. 49 % er anvendt til jrdbrugsfrmål. Ca. 50 % er kmpsteret. Ca. 1 % er sendt til depni på kntrlleret lsseplads. 83

84 Målsætning Så meget slam sm muligt skal genanvendes til jrdbrugsfrmål, sm både er en øknmisk frdelagtig løsning g en miljømæssig gd løsning. En løsning, der følger Miljøstyrelsens anbefalinger m, at slammets indhld af plantenæringsstffer, især kvælstf g fsfr, nyttiggøres til jrdbrugsfrmål. Slam kan udbringes på landbrugsjrd, hvis fastlagte grænseværdier fr indhld af tungmetaller g miljøfremmede stffer verhldes. Overhldes kravene ikke, søges slammet anvendt til anden frm fr nyttiggørelse Plan I planperiden fretages en centralisering af spildevandsrensningen, hvr en lang række renseanlæg nedlægges, herunder renseanlæggene i Trrig g Hleby. Ved nedlæggelse af renseanlægget i Trrig pnås en driftsbesparelse på slamhåndteringen, idet dette slam i dag depneres på kntrlleret lsseplads med heraf følgende mkstninger, depnerings- g affaldsafgift. Kmmunen skal løbende arbejde på at frbedre slammets kvalitet. Dette skal først g fremmest fregå ved, i frbindelse med miljøtilsyn med virksmheder, at nedbringe udledningen af indhldet af tungmetaller g andre miljøfremmede stffer i virksmhedernes spildevand. Ud ver nyttiggørelse af slam ved udbringning på landbrugsjrd kan slammet gså nyttiggøres ved f.eks. frbrænding g anvendelse til sandblæsningsfrmål. Den lvmæssige, samfundsmæssige g tekniske udvikling på mrådet vil derfr blive fulgt tæt, g alternative brtskaffelsesmetder vil løbende blive diskuteret på baggrund heraf. 9 Bekendtgørelse nr af 13/12/2006 m anvendelse af affald til jrdbrugsfrmål (Slambekendtgørelsen) 84

85 11. Spildevandsrensning i det åbne land 11.1 Krav m frbedret rensning. Renseklasse g anlægstype Fr at mindske frureningen af vandmråderne vedtg Flketinget i maj 1997 en ændring af miljøbeskyttelseslven. Frmålet var at pnå en frbedring af spildevandsafledningen i det åbne land, sm gså kaldes spredt bebyggelse, g sm mfatter de ejendmme, der ikke er klakerede. Lvændringen skal i sidste ende medvirke til en frbedret vandkvalitet i søer g vandløb. Ændringen betød, at de tidligere amter skulle udpege mråder, hvr der skal fregå en frbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendmme i det åbne land. Strstrøms Amt gennemførte denne udpegning i 1999/2000 i frm af Reginplantillæg nr. 4 til Reginplan Herefter skulle kmmunerne gennemføre frbedringer af spildevandsrensningen. Siden er Miljømålslven blevet vedtaget i 2003, hvr EU s vandrammedirektiv 10 er indarbejdet i dansk lvgivning. Med Miljømålslven er der fastsat bindende tidspunkter, fr hvrnår vandkvaliteten skal pfyldes. Miljøministeriet har på baggrund af Miljømålslven udarbejdet frslag til vandplaner, hvr der er fastsat miljømål g et indsatsprgram med retningslinjer fr kmmunerne. Her fremgår det, hvilket frureningsniveau, der kan accepteres i de enkelte vandmråder (vandløb, søer, kystvande), g hvilke næringsstffer der skal renses fr. Frslag til Vandplanerne har været i høring fra ktber 2010 til april 2011, g blev vedtaget d. 22. december I Vandplanerne har Naturstyrelsen vurderet, at spildevand fra spredt bebyggelse frtsat er medvirkende til, at vandkvaliteten i en række vandløb g søer i Llland Kmmune ikke lever p til målsætningen. Der stilles frskellige krav til rensning af spildevandet i de enkelte plande til vandløb g søer, i frm af såkaldte renseklasser. Kravene til stfreduktin i de enkelte renseklasser fremgår af tabel 11.1: RENSEKLASSE BOD/BI5 FOSFOR, ttal NITRIFIKATION SOP 95 % 90 % 90 % SO 95 % Ingen krav 90 % OP 90 % 90 % Ingen krav O 90 % Ingen krav Ingen krav Tabel 11.1 SOP SO OP O Skærpet krav til reduktin af rganisk stf g fsfr, samt krav til reduktin af ammniak ved nitrifikatin. Anvendes typisk ved udledning til søer g vådmråder. Skærpet krav til reduktin af rganisk stf, samt krav til ammniakreduktin ved nitrifikatin. Anvendes typisk ved udledning til vandløb hvr målsætningen ikke er pfyldt. Reduktin af rganisk stf g fsfr. Anvendes typisk ved udledning til søer g vådmråder. Reduktin af rganisk stf. Anvendes typisk ved udledning til vandløb hvr målsætningen ikke er pfyldt. 85

86 Krtet viser reginplanens renseklasser i Llland Kmmune Eksempler på typer af renseanlæg, der pfylder vennævnte renseklasser, ses af tabel TYPE AF ANLÆG RENSEKLASSE Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser Samletank Alle klasser Typegdkendt minirenseanlæg Ifølge typegdkendelsen / alle klasser Bilgisk sandfilteranlæg SO g O Beplantet sandfilteranlæg SO (evt. gså P) Rdzneanlæg O Tabel

87 Ejendmme, der ikke tilsluttes ffentlig klak, skal fremver rense spildevandet, så det sm minimum pfylder den renseklasse, der gælder fr det mråde, ejendmmen ligger i. Renseklasser udpeget i Reginplanen fr de enkelte delmråder fremgår af krtet Frbedret rensning i udpegede plande I Strstrøms Amts Reginplan er der udpeget renseklasser i plande til recipienter, hvr målsætningen ikke er pfyldt. Årsagen til at målsætningerne ikke er pfyldte er bl.a. afledning af spildevand fra ejendmme i landmrådet. De ejendmme, der udleder utilstrækkelig renset spildevand direkte eller indirekte til en recipient, skal have frbedret rensning, således gså ejendmme der har udledning til markdræn. Ejendmme med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank, eller sm er klakerede, berøres således ikke. Kravet m frbedret rensning vil berøre de fleste ikke klakerede ejendmme i kmmunen. Da det er en mfattende pgave at gennemføre frbedret spildevandsrensning i det åbne land i Llland Kmmune, er der fretaget en priritering, af hvr indsatsen skal gennemføres i denne planperide, se afsnit Nedsivningsanlæg fr spildevand g beskyttelse af drikkevandsinteresser En af mulighederne fr at gennemføre frbedret spildevandsrensning i det åbne land er etablering af nedsivningsanlæg. Nedsivnings anbefales af Miljøstyrelsen g er vidt udbredt i andre dele af landet g etablering af nedsivningsanlæg er en frhldsmæssig billig løsningsmdel, både i anlæg g drift. Nedsivningsanlæg pfylder alle renseklasser. Llland Kmmune har ikke udpeget mråder hvr spildevandsrensningen i det åbne land skal ske ved nedsivning. Ifølge kmmuneplanen må arealer inden fr mråder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ikke ændres til mere grundvandstruende karakter. Dette betyder, at man ikke bør nedsive spildevand inden fr disse mråder det vil ber på en knkret vurdering, m det alligevel kan lade sig gøre. En ulempe ved etablering af et nedsivningsanlæg i mråder med drikkevandsinteresser er, at det lægger beslag på et strt areal, hvr der ikke kan laves nye drikkevandsbringer. På grund af afstandskravene fra et nedsivningsanlæg til en drikkevandsbring (p til 300 m) kan arealet således være på p til 28 ha, hvilket svarer til 34 fdbldbaner, hvr der ikke umiddelbart kan etableres nye vandbringer, uden at Llland Kmmune først skal frlange, at nedsivningsanlæg nedlægges. En anden hindring fr at nedsive spildevand i Llland Kmmune er at jrdbunden generelt ikke er egnet til nedsivning g at grundvandsstanden mange steder (i vinterhalvåret) er fr høj g at etablering af et nedsivningsanlæg derfr er vanskelig. Tilladelser til nedsivningsanlæg vil blive givet efter en knkret vurdering. Miljølvgivningen indehlder afstandskrav g krav til de fysiske frhld, sm skal verhldes. 87

88 Nye nedsivningsanlæg skal etableres i henhld til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 1999 m nedsivningsanlæg p til 30 PE samt Rørcenter-anvisning nr. 13/2007 m erfaringer med nedsivningsanlæg. Inden evt. etablering af et nedsivningsanlæg skal det undersøges, m jrdbunden er egnet til nedsivning, g m følgende afstandskrav kan verhldes. Krtet viser drikkevandsinteresser g aktive vandværksbringer i Llland Kmmune 88

89 Nedsivningsanlæg skal respektere følgende afstandskrav til vandindvindingsanlæg: Til et vandindvindingsanlæg med krav m drikkevandskvalitet: 300 meter. Til et vandindvindingsanlæg med krav m drikkevandskvalitet, der frsyner mindre end 10 ejendmme, kan der søges m dispensatin til: 75 meter Til et vandindvindingsanlæg uden krav m drikkevandskvalitet: 150 meter. Til et vandindvindingsanlæg uden krav m drikkevandskvalitet kan der søges m dispensatin til: 75 meter. Nedsivningsanlæg skal desuden respektere følgende afstande: Til højeste grundvandsstand: 2,5 meter, dg mindst 1 meter Til vandløb, søer eller havet: 25 meter. (Ved placering af et nedsivningsanlæg i en afstand af mindre end 25 m fra et vandløb eller en sø, skal der ansøges m udledningstilladelse i stedet fr en nedsivningstilladelse. Etableres nedsivningsanlægget mindst 10 meter fra et vandløb/sø, kan der sm regel udstedes en udledningstilladelse.) Vejledende afstand til andet nedsivningsanlæg er: 50 meter Vejledende afstand til bygninger g skel er: 5 meter Er der prblemer med verhldelse af afstandskravet til højeste grundvandsstand, kan anlægget etableres sm et hævet sandmileanlæg. Hvis jrdbunden ikke er egnet til nedsivning, kan det være en mulighed at udskifte jrden i nedsivningslaget med sand. Der er ingen vejledende afstandskrav til beplantning, men det anbefales at fjerne al beplantning med kraftig rdvækst i nærheden af nedsivningsanlægget, så det ikke skader anlæggets funktin Status g plan fr spildevandsrensning i det åbne land Generel beskrivelse af den nuværende g den planlagte brtskaffelse af spildevand i det åbne land i Llland Kmmune: Status I Llland Kmmune er byerne g de fleste landsbyer klakerede. Men ca ejendmme uden fr disse mråder er ikke tilsluttet ffentlig klak. Heraf ligger ca ejendmme i mråder, hvr der er renseklasser g spildevandsrensningen derfr skal frbedres. Øvrige ejendmme ligger i mråder uden renseklasser, pfylder renseklassen eller har ingen spildevand. Oplysningerne m hvilken rensningen de enkelte huse har pt. stammer fra: BBR-register (Bygnings- g Bligregister) Tilladelser, sm Llland Kmmune har givet plysninger m den statsafgift på spildevand, der pkræves på de enkelte ejendmme. BBR-plysningerne bygger hvedsagelig på indberetninger fra bligejerne. Erfaringsmæssigt kan der være fejl i indberetningerne, hvrfr plysningerne må tages med et vist frbehld. 89

90 Plan Ca huse (frdelt på ca matrikler) i det åbne land skal klakeres i planperiden g ca. 200 huse vil få påbud m lkal frbedret spildevandsrensning i planperiden. Fr de resterende ca huse udskydes spildevandsrensningen til efter I periden bliver der klakeret ca. 850 huse g ca. 60 huse vil få påbud m lkal rensning. Fra bliver der klakeret ca huse g ca. 140 huse vil få påbud m lkal rensning. Renseniveau i det åbne land: Ejendmme i sø-plande vil få påbud m renseklasse SOP. De ejendmme, der ligger i plandet til Marib Sønder Sø g Røgbølle Sø samt plandet til Nakskv Inderfjrd (Vesterbrg Sø, Halsted Å g Ryde Å) g sm ikke skal klakeres, vil få påbud m frbedret spildevandsrensning til renseklasse SOP i denne planperide. Ejendmme i vandløbs-plande vil få påbud m renseklasse SO. De ejendmme, der ligger i plandet til Kasbækken g Nældevand Å g sm ikke skal klakeres, vil få påbud m frbedret spildevandsrensning til renseklasse SO i denne planperide. Nye udledninger af spildevand fra enkelt-ejendmme Nye udledninger af spildevand fra enkelt-ejendmme udenfr de venfr nævnte plande, skal sm minimum rense spildevandet til det renseniveau, der fremgår af Reginplanens / Vandplanens udpegninger, med mindre særlige frhld taler imd (f.eks. hvis huset ligger i et mråde, der på længere sigt sandsynligvis vil blive klakeret). Spildevand fra øvrige enkelt-ejendmme se afsnit 11.5 Spildevand fra uklakerede smmerhusmråder se afsnit 11.6 Planen fr hvr g hvrnår der skal fretages klakering g lkal rensning, frem til 2021, fremgår af krtbilag g matrikellister på hjemmesiden se i matrikellisten i bilag 1 g gis-krt, hvilke ejendmme, der skal klakeres g hvilke der skal have lkal rensning i denne planperide. 90

91 Marrebækrende Kasbækken SO Eghlm bæk Halsted å SOP Vesterbrg sø SOP Ørby å Stkkemarkeløbet Ryde å SOP Nældevad å SO Hunså Søndersø SOP Røgbølle sø SOP Oplande med krav m rensning i denne planperide. SOP: Vesterbrg sø, Halsted Å, Ryde Å, Søndersø g Røgbølle sø. SO: Kasbækken g Nældevads Å Llland Kmmune vil i planperiden gennemføre frbedret spildevandsrensningen fra enkeltejendmme beliggende plande til de højest pririterede vandmråder, sm er søer g højt målsatte vandløb. Frbedret rensning fr de resterende ca ejendmme vil først blive gennemført efter Disse mråder ligger frtrinsvis i den sydlige g nrdvestlige del af kmmunen, hvr der ikke er højt målsatte vandløb eller søer. 91

92 Eghlm bæk Smålandsfarvandet Langelandsbælt Marrebækrende Kasbækken Ørby å Nakskv fjrd Fladsørende Branderslev bæk Vesterbrg sø Stkkemarkeløbet Hunså Øster å Smålandsfarvandet syd Halsted å Opland til Nakskv fjrd Ryde å Østre g Vestre hvedkana Nældevad å Tilløb til Vejlebyløb Søndersø Lmse å Srterende Femern Bælt Røgbølle sø Tilløb til Kirkenrsløbet Amtsvandløb 43L Strgnæs bæk Rødsand Krtet viser de plande til søer g vandløb, der er højest pririterede i denne spildevandsplanperide (grå mråder) g de plande hvr ejendmme i det åbne land skal klakeres i planperiden (gule mråder) Frbedret spildevandsrensning i det åbne land, i denne planperide, sker sm nævnt først g fremmest i plande til søer g højt målsatte vandløb. Således vil der blive gennemført frbedret spildevandsrensning g klakering i plandet til Søndersø, Røgbølle Sø, størstedelen af plandet til Vesterbrg Sø samt plandet til Halsted Å i I periden vil der blive gennemført frbedret spildevandsrensning g klakering i plandet til Nakskv Indrefjrd, Nældevads Å, Kasbæk. Desuden vil der blive klakeret ejendmme i plandet til Huns Å, Stkkemarkeløbet, Ørby Å, Eghlm Bæk, g Marrebæksrende. I planperiden vil der gså blive klakeret ngle ejendmme i plandene til de lavere pririterede sø- g vandløbsplande. Disse klakeringer sker frtrinsvist i mråder hvr utidssvarende kmmunale renseanlæg nedlægges. Her vil ejendmme, der ligger langs de afskærende ledninger, blive klakerede. Det er især i den sydlige del af kmmunen, der klakeres ejendmme udenfr de højest pririterede plande. Det skal dg bemærkes, at disse ejendmme ligger i mråder, hvr der er udpeget renseklasser. 92

93 11.5 Brtskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendmme I mråder, hvr der ikke stilles krav m frbedret spildevandsrensning i denne planperide, vurderer Llland Kmmune ejendmmens afløbsfrhld i frbindelse med mbygninger eller afløbstekniske ændringer. Hvis rensefranstaltningerne vurderes at være utilstrækkelige, vil der sm minimum blive stillet krav m, at en ny bundfældningstank indrettes efter gældende lvgivning g at bundfældningstanken drives efter de til enhver tid gældende retningslinjer, herunder prducentens anvisninger. En bundfældningstank skal sm minimum have 2 kamre g et vlumen svarende til, at der kan tilbagehldes den mængde bundslam g flydeslam, sm brugerne af ejendmmen prducerer på et år. Det krævede vlumen fr 1-5 persner er på mindst liter g fr 6-10 persner liter. Den 1. januar 2011 indførtes der nye krav til indretning af bundfældningstanke 11. Kravene er: 1. Bundfældningstanken skal kunne tilbagehlde bundfældeligt stf g flydestf. 2. Bundfældningstanken skal være udført således, at tømning af alle kamre kan fregå fra terræn. 3. Bundfældningstanken skal være CE-mærket, jf. bekendtgørelse m markedsføring, salg g markedskntrl af byggevarer, g udført i verensstemmelse med alle kravene i DS/EN »Små spildevandsanlæg p til 50 PE - præfabrikerede septiktanke«med følgende tilføjelser: Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN Annex B, må maksimum være 5 g. Opføringsrøret skal have en indvendig dimensin på minimum 500 mm på tanke p til 6 m3 g en indvendig dimensin på minimum 780 mm på tanke større end 6 m3, eller tanken skal uanset størrelse frsynes med 2 pføringsrør med en indvendig dimensin på minimum 500 mm. Udløbet skal være frsynet med t-stykke eller dykplade, hvis højde skal være minimum 200 mm ver vandverfladen. Bundfældningstanke skal kunne klare belastningen fra en jrddækning på 1,5 meter ver udløbet g samtidig et grundvandsspejl i terræn. Højdetabet gennem tanken skal være mm. Højden af skillevægge skal være minimum 200 mm ver vandverfladen. - Funktinskravene skal være dkumenteret på et ntificeret labratrium. - Ovennævnte krav gælder ikke fr bundfældningstanke, sm er en integreret del af et minirenseanlæg. Hvis et bestående spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt frsvarligt, kan kmmunen til enhver tid påbyde, at der fretages den nødvendige frbedring af anlægget Spildevandsafledning fra ikke klakerede smmerhusmråder I Llland Kmmune findes der enkelte mindre smmerhusmråder, især langs kmmunens sydkyst, der ikke er klakerede eller er udlagt til nedsivningsanlæg. Disse mråder kan først frventes klakerede efter Indtil da kan ejendmmene aflede spildevandet gennem en velfungerende bundfældningstank, der verhlder gældende krav (se frven). Spildevandet kan gså vælges psamlet i en samletank evt. kan der etableres en kmbinatinsløsning, hvr tiletspildevand (srt spildevand) psamles i en samletank g andet spildevand (gråt spildevand) afledes gennem en bundfældningstank til recipient eller, m muligt, nedsives. 93

94 11.7 Grundlaget fr at kmmunen kan give påbud m frbedret rensning Frudsætningen fr at kmmunen kan give et påbud m frbedret rensning af spildevandet er, at en ejendms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt frsvarligt. I frbindelse med udstedelse af påbud, er der 3 knkrete dkumentatinskrav, der skal være pfyldt: 1. Ejendmmens afløbsfrhld g udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendmmens udledning skal bidrage til frurening af den recipient, hvrtil der udledes. Ejendmmens udledning skal alene bidrage til faktisk frurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende fr meddelelse af påbud, m den enkelte ejendms bidrag til frureningen af det pågældende vandløb eller sø er strt eller lille, idet ingen ejendm har krav på eller ret til at frurene i et eller andet mfang. Mdtageren af påbuddet kan således ikke stille krav m, at ejendmmens bidrag til frurening er dkumenteret gennem knkrete målinger eller analyser. 3. Recipienten, der udledes til, skal dkumenteret være frurenet med spildevand i et mfang, der gør, at den vedtagne målsætning fr recipienten ikke er pfyldt. Dkumentatin fr at recipienten er frurenet, er Strstrøms Amts g fremver Naturstyrelsens udpegning af frureningsfølsmme recipienter g Naturstyrelsens tilsyn med recipientens tilstand. Kmmunen kan stille krav m rensning af spildevandet, der mindst pfylder det renseniveau fr mrådet, der er fastsat i spildevandsplanen. Renseniveauet fr udvalgte mråder fremgår af afsnit Hvad kan ejeren gøre, når der gives påbud m frbedret spildevandsrensning? I frbindelse med påbuddet m frbedret rensning, ved lkal rensning på ejendmmen, skal kmmunen tilbyde ejeren at blive kntraktlig tilsluttet Llland Spildevand A/S. Ejeren har så 3 muligheder, sm er udførligt mtalt i afsnit Generelt m ejendmme, der ikke tilsluttes ffentlig klak Mindre søer, der ikke er direkte nævnt i reginplanen eller udpeget med renseklasse til frbedret spildevandsrensning, skal sm udgangspunkt mindst pfylde en basismålsætning. Udledning af spildevand fra én enkelt ejendm til en mindre sø, vil fte betyde, at målsætningen fr søen ikke kan pfyldes. Derfr må ejere af ejendmme med udledning af spildevand til disse søer frvente at skulle rense sit spildevand fr fsfr (OP eller SOP). Generelt vil ændringer af afløbsfrhldene medføre, at der skal indhentes en ny tilladelse til spildevandsanlægget. De fleste ændringer sker ved væsentlige mbygninger eller ejerskifte. 94

95 Fungerer et spildevandsanlæg ikke miljømæssigt frsvarligt, kan kmmunen give påbud m frbedret rensning i henhld til miljøbeskyttelseslvens 30. Ejendmmene kan nrmalt få meddelt en tilladelse til udledning af renset spildevand til en recipient, der typisk vil være et vandløb. Der vil dg blive stillet krav m frudgående rensning af spildevandet. Eksempler på mulige renseløsninger fremgår af tabel Vandrammedirektivet (eller direktiv 2000/60/EF m fastlæggelse af en ramme fr Fællesskabets vandplitiske franstaltninger) trådte i kraft den 22. december 2000 g skulle være gennemført i medlemslandenes natinale lvgivninger senest 22. december bekendtgørelse 1587 af 15/ m funktinskrav til bundfældningstanke 95

96 12. Administrative bestemmelser 12.1 Betalingsvedtægt fr håndtering af spildevand i Llland Kmmune Etablering af spildevandsanlæg g spildevandsrensning er brugerfinansieret. Ejendmme, der er tilsluttet det ffentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kmmunens klakfrsyning, skal derfr betale herfr efter Betalingsvedtægtens 12 bestemmelser. Betalingsvedtægten mfatter endvidere de betalingsmæssige frhld fr den bligatriske tømningsrdning fr tømning af septictanke. Vedtægten gælder fr eksisterende g kmmende spildevandsanlæg under Llland Kmmunes klakfrsyning. Principperne i den nuværende lv m betalingsregler med et tilslutningsbidrag g vandafledningsafgift er ikke ændret i frbindelse med kmmunalrefrmen g selskabsgørelsen af den kmmunale klakfrsyning, men fra 2011 er der indført et prislft, sm fastsættes af Knkurrence- g Frbrugerstyrelsens Frsyningssekretariat. Llland Spildevand A/S skal udfrme g vedtage betalingsvedtægten samt fastsætte takster g bidrag. Llland Byråds skal efterfølgende sikre, at der er i verensstemmelse med spildevandsplanen g lvgivningen i øvrigt. Takster g bidrag fastsættes under hensyntagen til verhldelse af vennævnte prislft Offentlig g privat klak Et ffentligt spildevandsanlæg er et anlæg, sm ejes af Llland Spildevand A/S g sm har ansvaret fr drift g vedligehldelse. Spildevandsanlægget består af renseanlæg g klakanlæg, der f.eks. mhandler ledninger, bygværker, pumpestatiner. Private spildevandsanlæg er f.eks. ledninger på privat grund g fælles, private ledningsanlæg g renseanlæg - anlæg, der ikke er ejet af Llland Spildevand. Sm følge heraf har kmmunen ikke ansvaret fr drift g vedligehldelse spildevandsanlæg på privat grund dette påhviler alene de interessenter, der er tilsluttet det pågældende anlæg. Både ffentlige g større private renseanlæg skal fremgå af Spildevandsplanen se kapitel 6 Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2001 m betalingsregler fr spildevandsanlæg fremgår følgende mkring grænsen mellem ffentlige g private stikledninger: Inden fr et ffentligt klakeret pland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendm, der er snitflade mellem den ffentlige stikledning g det private spildevandsanlæg. Klakfrsyningen skal således føre stik 96

97 frem til skellet fr den matrikulære grundgrænse fr at pfylde sin frsyningspligt, g grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendmmen kan tilsluttes. Alle ejere af fast ejendm inden fr et klakpland er frpligtede (Jf. miljøbeskyttelseslvens 28, stk. 4) til at tilslutte sig det ffentlige spildevandsanlæg, når Llland Kmmune har meddelt, at tilslutningen skal ske. Læs mere herm i afsnit Llland Kmmune afgør, hvrnår tilslutningen skal være fretaget Rettigheder g pligter fr grundejere g Llland Spildevand A/S Llland Kmmune har i denne spildevandsplan udpeget de ejendmme, der skal tilsluttes det ffentlige spildevandsanlæg g hvrdan de skal være tilsluttede. Samtidig er der angivet et frventet tidspunkt fr tilslutningen, se krtbilag g matrikellister på kmmunens hjemmeside. Spildevandsplanen fastlægger således klakplandene g i hvilket mfang, der skal klakeres. Når de frskellige delplande klakeres, er der tilslutningspligt, så snart der er ført stikledning(er) frem til skel til hver enkelt ejendm. Ved nybyggerier skal tilslutning fretages inden ibrugtagning. Ved eksisterende bebyggelse med gdkendte nedsivningsanlæg, eller anden type rensning, kan kmmunen kræve tilslutning til ffentligt spildevandsanlæg, hvis det fremgår af spildevandsplanen at ejendmmen skal klakeres.. Inden fr de klakplande, der er fastlagt i spildevandsplanen, er Llland Spildevand frpligtet til at etablere, drive g vedligehlde klakanlægget frem til skel til private ejendmme. Ejeren af en privat ejendm er til gengæld frpligtet til selv at betale fr udførelse, drift g vedligehldelse af ledningsanlægget på egen grund. Llland Spildevand A/S s frvaltning af frsyningspligten Llland Spildevand skal sikre, at spildevandet fra de tilsluttede ejendmme skal kunne løbe af sig selv (ved gravitatin) fra stueplan til ffentlig klak. Lægningsdybden fr det ffentlige klakanlæg muliggør fte afledning af spildevand fra kældre ved gravitatin. Det er dg hver enkelt grundejers eget ansvar at sikre sig md evt. gener ved afløb fra kældre, f.eks. ved at etablere højvandslukker. Stedet fr sammenkblingen mellem den private g ffentlige klak anvises af Llland Spildevand det vil dg fte være tilfældet, at stedet aftales med den enkelte grundejer. Fællesklakerede mråder g mråder med et-strenget klaksystem I mråder med fællesklak fører Llland Spildevand 1 stik frem til skel md privat ejendm eventuelt til et fælles, privat spildevandsanlæg. Det er tilladt at aflede regnvand fra tagarealer, befæstede arealer g mfangsdræn til det ffentlige spildevandsanlæg, men Llland Kmmune ser gerne, at vandmængden reduceres mest 97

98 muligt, f.eks. ved at grundejerne selv nedsiver vandet i faskiner, eller udnytter det til vandingsfrmål eller rekreative frmål. Nedsivning g afledning af verfladevand til recipient må dg ikke fregå uden Llland Kmmunes accept. Ejere af ejendmme i mråder, der i henhld til spildevandsplanen skal mklakeres fra fællessystem til separatsystem, er frpligtet til at gennemføre en separering af regn- g spildevand på egen ejendm. Separatklakerede mråder Llland Spildevand fører 2 stik frem til skel - ét stik til spildevand g ét stik til tag- g verfladevand. Der må kun afledes husspildevand g prcesspildevand til spildevandsledningen. Tagg verfladevand, herunder vand fra mfangsdræn, må alene afledes til regnvandsledningen. Ved mfangsdræn frstås drænsystemer til afledning af nedsivende verfladevand etableret inden fr en afstand af højst 2 meter fra bygninger. Kildevæld, dræn g vand fra permanente grundvandssænkninger tillades ikke afledt til klak, idet disse typer vand skal afledes efter vandløbslvens bestemmelser. Spildevandsklakerede mråder Llland Spildevand fører 1 spildevandsstik frem til skel. Der må kun afledes husspildevand g prcesspildevand til spildevandsledningerne. Afledning af regnvand skal fregå lkalt f.eks. ved nedsivning g/eller psamling på ejendmmen, eller ved afledning til vandløb. Generelt mkring afledning af regnvand fra nye mråder I frbindelse med tilslutning af nye mråder, herunder udvidelse af eksisterende befæstede arealer sm f.eks. parkeringspladser, til eksisterende klak stilles der krav m, at der sm udgangspunkt højst må afledes 1 liter verfladevand pr. sekund pr. hektar. Afledningen skal således frsinkes, f.eks. ved at etablere under- eller verjrdiske regnvandsbassiner med drslet afløb. Fr at undgå at etablere alt fr stre regnvandsledninger g fr at undgå verbelastning, fastsættes der i nye lkalplaner fr f.eks. blig- g erhvervsmråder grænser fr hvr str en del af den enkelte ejendm, der må befæstes. Ønsker grundejeren en større befæstelsesgrad, må denne selv bekste et anlæg, der kan neddrsle regnvandsafledningen til et niveau, der er acceptabelt fr Llland Kmmune, alternativt selv sørge fr, at regnvandet afledes lkalt, f.eks. ved at nedsive eller pbevare regnvandet på egen grund. I de fremtidige erhvervsmråder planlægges regnvandsledninger dimensineret efter, at et delmråde højst befæstes 60 % - d.v.s. med ca. 50% på hver enkelt grund samt ca. 10% til vejanlæg. Se i øvrigt afsnit Separatklakering af fællesklakerede mråder Spildevandsplanen udpeger de plande, hvr spilde- g regnvand skal separeres i fællesklakerede mråder. I spildevandsplanen nævnes de mråder, der allerede er planlagt separeret se afsnit 7. Ifølge Miljøbeskyttelseslven kan Llland Kmmune, når det fremgår af spildevandsplanen, påbyde ejere af ejendmme at fretage separering af klakken på egen grund i frbindelse med, at et fællesklakeret mråde ændres til et separatklakeret mråde. 98

99 Når den ffentlige klak skal separeres, skal grundejeren gså separere klakken på egen grund arbejdet skal udføres af en autriseret klakmester. Den planlagte spildevandsledning, der erstatter fællesledningen, er betydeligt mindre, da den alene dimensineres til afledning af spildevand g den må derfr ikke bruges til afledning af regnvand. Tag- g verfladevandet, der hidtil har været afledt sammen med spildevandet, afledes gennem en regnvandsledning hvr det er muligt, vil den gamle fællesledning blive anvendt. Grundejeren skal afhlde udgifterne til separeringen af spilde- g regnvandet. På grund af str variatin i mkstningerne, fr hver enkelt grundejer, anbefales det i gd tid at indhente tilbud fra en eller flere autriserede klakmestre. Det vil i øvrigt blive tilstræbt, at grundejerne varsles i gd tid, inden separeringen skal finde sted Udtræden af den ffentlige klakfrsyning (Llland Spildevand A/S) I følge spildevandsbekendtgørelsen kan en ejendm eller virksmhed, der er tilsluttet ffentlig klak, få phævet sin tilslutningsret g -pligt helt eller delvist g efterfølgende udtræde helt eller delvist af det ffentlige klakfællesskab. De nærmere betingelser fr udtræden fremgår af betalingsvedtægten g spildevandsbekendtgørelsen. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af klakfællesskabet, kan kun indgås under frudsætning af, at: det er i verensstemmelse med spildevandsplanen, der er enighed herm mellem grundejer g Llland Spildevand A/S, Llland Spildevand A/S samlede øknmi ikke frringes væsentligt, Llland Spildevand A/S anlæg stadig kan fungere teknisk frsvarligt, der er pnået tilladelse til alternativ brtskaffelse, et eventuelt øknmisk mellemværende er aftalt. Delvis udtræden af klakfællesskabet (tag- g verfladevand) vil i øvrigt typisk kun kunne lade sig gøre i følgende situatiner, nemlig når: den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende klaksystemer, pumpestatiner, bassiner, verløbsbygværker g renseanlæg kan reduceres, udledning fra et verløbsbygværk til en højt målsat recipient kan reduceres, risiken fr pstuvninger i kældre g på terræn kan reduceres, energifrbrug til pumpning kan reduceres, bassinvlumener kan reduceres/anvendes bedre, en traditinel klakering er relativt bekstelig. 99

100 Hel- eller delvis phævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen. Det skal således fremgå, hvilke ejendmme der er tilsluttet klakken g i hvilket mfang de er tilsluttet. Der er i Llland Kmmune ikke planlagt mråder med hel- eller delvis phævelse af tilslutningspligten fr ejendmme. En tilladelse til udtræden af klakfællesskabet skal efterfølgende indføres i en revideret spildevandsplan, således at det fremgår af spildevandsplanen, hvilke ejendmme der er tilsluttet det ffentlige klakfællesskab g i hvilket mfang de er tilsluttet. Med delvis udtræden af klakfællesskabet menes udtræden fr regnvand (tag- g verfladevand), hvrefter grundejeren eller virksmheden fremver selv brtskaffer regnvand, f.eks. ved lkal nedsivning. Ved udtræden fr regnvand kan Llland Spildevand A/S, i henhld til lvgivningen, tilbagebetale p til 40 % af det standardtilslutningsbidrag, sm ejendmmen på tidspunktet fr udtræden ville kunne pkræves fr tilslutning til klakfrsyningens hvedledningsnet. En tilbagebetaling vil dg kun ske, hvis udtræden er øknmisk frdelagtig fr klakfrsyningen. I spildevandsplanen er det frudsat, at fælles- g separatklakerede ejendmme har ret til at aflede tag- g verfladevand til ffentlig klak. Denne ret kan ikke fratages ejendmmen. I stedet kan der indgås aftale mellem ejeren g Llland Kmmune m, at afledning af tag- g verfladevand kan ændres til anden frm fr brtskaffelse, f.eks. ved nedsivning på egen grund. Tilsvarende regler gælder, hvis der fr ejendmmen er betalt tilslutningsbidrag, der gså mfatter afledning af tag- g verfladevand. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske ngen tilbagebetaling grunden hertil er, at kmmunen allerede har afhldt de anlægsudgifter, sm tilslutningsbidraget skal dække. Men sm udgangspunkt er Llland Kmmune dg indstillet på at lade ejendmme delvist udtræde, hvis det afhjælper hydrauliske prblemer i klaksystemet Offentlige klakanlæg på privat areal I frbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder i medfør af spildevandsplanen bliver det nødvendigt at etablere klakledninger, pumpestatiner, regnvandsbassiner m.m. på private arealer. I den frbindelse søges der indgået en frivillig aftale med de berørte grundejere m placeringen af anlægget. Hvis dette ikke er muligt, kan kmmunen træffe beslutning m eksprpriatin (Jf. Miljøbeskyttelseslvens 58). Generelt skal ffentlige klakanlæg, der etableres på private ejendmme, sikres ved tinglysning af en deklaratin. En deklaratin beskriver erhvervelse af ejendmsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er indgået ved aftalen eller eksprpriatinen. Berørte grundejere kntaktes skriftligt i gd tid. Ved tinglysning af en deklaratin til sikring af et ffentligt spildevandsanlæg på en privat ejendm fastlægges følgende frhld gældende fr ejendmmen: 100

101 Rådighedsindskrænkninger Adgangsfrhld Ulemper samt retablering Erstatning fr ulemper Eksempel på indhldet i en deklaratin vedr. spildevandsledninger på private ejendmme følger her: Rådighedsindskrænkninger Der fastlægges et deklaratinsbælte, der sm minimum skal være X meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke, uden kmmunens tilladelse, tilladt at pføre bygninger eller bygningslignende knstruktiner, eller fretage beplantning med træer eller med buske med dybtgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte nget inden fr deklaratinsbæltet, der kan være til skade fr anlægget, eller til hinder fr adgangen til anlægget. Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge ufrstyrret, g der skal til enhver tid gives adgang til eftersyn g rensning af ledningsanlægget, samt til at frestå reparatins- g vedligehldelsesarbejder, når kmmunen skønner det nødvendigt. Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være frbundet med eventuelle eftersyn, vedligehldelses- eller reparatinsarbejder. I frbindelse med vedligehldelses- eller reparatinsarbejde på ledningsanlægget, fretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning Erstatning fr eventuel frvldt skade fastlægges ved mindelig verenskmst mellem parterne. Opnås der ikke enighed, fastsættes erstatningen af Taksatinskmmisinen Udledningstilladelser g tilslutningstilladelser Udledningstilladelser Hvis spildevand eller regnvand udledes direkte til vandløb, sø eller hav, meddeler Llland Kmmune en udledningstilladelse, hvri der fastsættelse vilkår der sikrer, at udledningen ikke er til skade fr det pågældende vandmråde. I en tilladelse fastsættes der desuden krav til, hvr stre mængder, der må afledes. Kmmunen meddeler udledningstilladelse til ffentlige g private renseanlæg, til virksmheder g til andre direkte spildevandsudledninger. Når der tilsluttes nye klakplande til ffentlige renseanlæg skal udledningstilladelsen frnyes. Kmmunen meddeler desuden udledningstilladelser til nye g ændrede regnvandsudløb. I en udledningstilladelse til regnvand kan der gså stilles vilkår m rensning g/eller frsinkelse. 101

102 Tilslutningstilladelser Hvis spildevand eller regnvand ledes ffentligt spildevandsanlæg/klak, meddeler Llland Kmmune en tilslutningstilladelse, hvri der kan fastsættes vilkår der sikrer, at tilledningen ikke er til skade fr klaksystem g renseanlæg. I en tilladelse kan der gså fastsættes krav til, hvr stre mængder, der må afledes. Llland Kmmune meddeler tilslutningstilladelse til virksmheder eller aktiviteter, der afleder prcesspildevand, til det ffentlige spildevandsanlæg. I en tilslutningstilladelse kan der fastsættes krav, der sikrer, at det frurenede spildevand ikke skader ledninger, pumpestatiner g renseanlæg, f.eks. krav m frrensning. Prcesspildevand er spildevand, der adskiller sig væsentligt fra almindeligt husspildevand - mængdemæssigt g/eller ved indhld af frurenende stffer. Det mfatter f.eks. spildevand fra fremstillingsprcesser, spildevand fra vaskeanlæg, frurenet regnvand, filterskyllevand g afværgevand. Ved tilledning af prcesspildevand til ffentlig spildevandsanlæg kan der pkræves et særbidrag, jf. gældende betalingsvedtægt. Til husspildevand meddelelse en tilslutningstilladelse i frbindelse med at en ejendm frlanges klakeret. Belastningen af det ffentlige klaksystem fra den enkelte grund under dimensinsgivende regn bør ikke øges i frhld til det nuværende niveau. Bliver det således nødvendigt at frsinke afløb af regnvand fra en ejendm, fastsætter kmmunen krav herm i frm af vilkår i en særskilt tilslutningstilladelse. Llland Kmmune har sm mål at få begrænset afledningen af verfladevand til det ffentlige klaksystem sm følge af fremtidige klimaændringer med øgede mængder regn g ekstreme nedbørsfrhld en følge heraf kan være fare fr verbelastning med eventuelle versvømmelser til følge Dimensinering af det ffentlige klaksystem I 2005 udgav Spildevandskmitéen skrift nr. 27 Funktinspraksis fr afløbssystemer under regn. Dette skrift mhandler nye væsentlige g pstrammede retningslinjer fr dimensinering af klakledninger, der bruges til afledning af regnvand. Skriftet er ikke juridisk bindende, men skriftet lægger p til en ny fælles dansk praksis fr, hvrledes afløbssystemer skal fungere under regn. Llland Kmmune pfatter retningslinjerne i dette skrift g senere skrifter, nr. 28 g 29, sm meget hensigtsmæssige, g vil derfr følge retningslinjerne. Det vurderes, at den nye funktinspraksis, ver de næste mange år, vil give mindst samme sikkerhed md versvømmelser sm de hidtil gældende regler. Af skrift nr. 28 fremgår det, at de kraftigere regnbyger, der er registreret de seneste 10 år, vil frtsætte. I skrift nr. 29 anbefales det, at klakkerne dimensineres med et sikkerhedstillæg på % i frhld til det prindelige dimensineringsgrundlag. 102

103 Den nye funktinspraksis gælder således alene fr nye regnvandsledninger, herunder ledninger der renveres. Fr eksisterende ledninger gælder den hidtidige dimensineringspraksis. Indførelsen af den nye funktinspraksis betyder, at investeringen i nye ledninger typisk vil stige med % - denne prisstigning kan kun imødegås ved, at så meget regnvand sm muligt afledes lkalt. Fr alle nye g frnyede klakplande betyder indførelsen af den nye funktinspraksis, at regnbetingede versvømmelser af terræn, sm følge af manglende kapacitet i afløbsledningen, sm hidtil kun vil ptræde sm anført i følgende skema: AREALANVENDELSE Fællesklakerede blig- g erhvervsmråder Separat klakerede blig- g erhvervsmråder, regnvandsanlægget TILLADELIG GENTAGELSESPERIODE FOR OVERSVØMMELSE AF TERRÆN 10 år 5 år Disse tilladelige gentagelsesperider er i verensstemmelse med minimumskravene i Skrift nr. 27. De mhandler således det serviceniveau, sm brugerne sm minimum kan frvente fremver. Oversvømmelse i kældre Under ekstreme regnvejr må det frventes, at kældre, der ikke er sikrede md pstuvet vand i regnvandsførende ledninger, vil kunne være udsat fr versvømmelser. Det er husejerens eget ansvar at sikre sin kælder md versvømmelse Frbedret spildevandsrensning i det åbne land Her mtales de administrative frhld mkring gennemførelsen af den frbedrede rensning af spildevandet i det åbne land. Det handler m de ejendmme, der ligger uden fr de planlagte klakerede mråder. Der henvises i øvrigt til afsnit 11 m spildevandsrensning i det åbne land. Påbud m frbedret rensning Ejendmme, der ikke skal klakeres g sm udleder spildevand til frureningsfølsmme recipienter (mråder hvr der er fastsat renseklasser), får et påbud af Llland Kmmune m, at spildevandsrensningen, sm minimum, skal pfylde den renseklasse, der gælder fr mrådet renseklasserne fremgår af afsnit Der henvises i øvrigt til afsnit 11.7 m grundlaget fr at meddele påbud. Påbud til grundejere m frbedret rensning gennemføres i 2 trin: 103

104 1. Først varsles et påbud efter Miljøbeskyttelseslven i den frbindelse pfrdres grundejerne til, at udtale sig efter frvaltningslven samt til at bidrage med plysninger, der kan belyse mkstninger, frdele g ulemper ved beslutningen. 2. Herefter meddeler Llland Kmmune påbuddet efter en vurdering af de evt. indkmne bemærkninger. Ved udstedelse af påbuddet skal der tilbydes grundejerne mulighed fr kntraktligt medlemskab af Llland Spildevand A/S. Tilbuddet kan dg kun gives til helårsbliger med eksisterende afledning af husspildevand. Frpligtelsen gælder således ikke i frhld til ejere af smmerhuse eller erhvervsejendmme. En landbrugsejendm, hvr der er særskilt spildevandsudledning fra bligen, g hvr kmmunalbestyrelsens påbud m frbedret rensning alene retter sig md bligens udledning, er gså mfattet af tilbudsfrpligtelsen. Hvad kan grundejerne gøre? Når en grundejer mdtager påbud m frbedret rensning, har denne følgende 3 muligheder: 1. Grundejeren ønskes ikke at mdtage tilbud m kntraktligt medlemskab af Llland Spildevand A/S. Ejer skal selv sørge fr at etablere frbedret rensning, der verhlder påbuddets krav til renseklassen gældende fr ejendmmen. Grundejeren er selv ansvarlig fr at pfylde påbuddet g bekster selv alle udgifter til etablering g drift af renseløsningen, herunder tømning af bundfældningstanken. 2. Grundejeren tager imd tilbuddet m kntraktligt medlemskab. Llland Spildevand A/S etablerer renseløsningen, g bekster etableringen, driften g vedligehldelsen heraf, herunder udgifter til tømning af bundfældningstanken. Anlægget ejes dg af grundejeren, der skal betale et tilslutningsbidrag g herefter et årligt vandafledningsbidrag, ligesm det gælder fr ejendmme i klakerede mråder. Bundfældningstanken (trix- eller septiktank) på ejendmmen tilhører frtsat grundejeren. Grundejeren skal derfr, ud ver at bekste tilslutnings- g vandafledningsbidraget, eksempelvis bekste en udskiftning eller renvering af den eksisterende bundfældningstank, så de gældende krav pfyldes. Hertil kmmer driftsudgifter til el g vand, evt. mlægning af klakledninger samt frsikring af renseløsningen. Grundejeren skal frtsat selv sørge fr afledning af tag- g verfladevand. 3. Grundejeren tager imd tilbuddet, men fretrækker et andet anlæg end det, Llland Spildevand A/S har valgt, men sm rensemæssigt lever p til påbuddet. Llland Spildevand A/S bekster etableringen, driften g vedligehldelsen af den ønskede renseløsning, herunder udgifter til tømning af bundfældningstanken. Anlægget ejes dg af grundejeren, sm skal betale et tilslutningsbidrag g herefter et årligt vandafledningsbidrag, ligesm det gælder fr ejendmme i klakerede mråder hertil kmmer en evt. frskel i prisen på den ønskede hhv. tilbudte renseløsning. Desuden skal grundejeren eksempelvis bekste en udskiftning eller renvering af den eksisterende bundfældningstank, så de gældende krav pfyldes. Hertil kmmer driftsudgifter 104

105 til el g vand, evt. mlægning af klakledninger samt frsikring af renseløsningen. Grundejeren skal frtsat selv sørge fr afledning af tag- g verfladevand. Hvis påbud ikke efterkmmes Det er ulvlig ikke at efterkmme et påbud. Hvis et påbud ikke efterkmmes vil det blive håndhævet efter miljøbeskyttelseslvens regler Adskillelse af rørlagte vandløb g klakanlæg Rørlagte vandløb administreres efter Vandløbslven. I tilfælde hvr rørlagte vandløb hvedsagelig tjener til brtskaffelse af spildevand, kan rørledningen vergå til at være en spildevandsledning, der administreres efter Miljøbeskyttelseslven. I frbindelse med gennemførelse af klakprjekter (hvedsagelig i det åbne land), undersøges evt. de lkale rørlagte vandløbs lvgivningsmæssige status nærmere med henblik på at fretage eventuelle ændringer det kan f.eks. være tilfældet, hvr et rørlagt vandløb skifter fra at aflede spildevand til udelukkende at aflede dræn- g verfladevand. Det mvendte kan gså være tilfældet: Det kan ikke udelukkes, at f.eks. et mindre sidetilløb til et vandløb kan karakteriseres sm et spildevandsanlæg. Kmmunalbestyrelsen kan ændre denne del af vandløbets status g ptage denne del af vandløbet sm et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Behvet herfr undersøges eventuelt. I sådanne tilfælde skal det sikres, at ldsejere, der udleder drænvand til vandløbet, ikke fratages deres ret til at aflede drænvandet til vandløbet ved statusændringen. 12 Betalingsvedtægt fr håndtering af spildevand Llland Spildevand A/S, af 28. april

106 13. Øknmi 13.1 Tids- g investeringsplan fr Llland Spildevand Der er udarbejdet en tids- g øknmiplan fr planperiden , se tabel Investeringerne er pdelt efter de respektive renseanlæg, sm frudsættes bevaret på længere sigt. Udgifterne er pdelt i renseanlæg (dækker udvidelser såvel sm nedlæggelse af mindre renseanlæg i plandet), transprtsystem (der dækker såvel tryk- sm gravitatinsledninger), klakering i plandet g separatklakering af bymråder, der i dag er fællesklakeret samt etablering af minirenseanlæg. Fr klakering i det åbne land er der regnet med en enhedspris på kr. pr. ejendm i 2011-priser excl. mms. Fr anlæg til transprtsystemer, renseanlægsudbygninger g nedlæggelser er der fretaget en knkret vurdering af de enkelte anlægsprjekter. Tidspunkt fr g beslutning m hvilke plande, der skal klaksepareres, afhænger af de igangværende hydrauliske beregninger. Der er desuden afsat en pulje på 3,5 mi. kr. pr. år til ny teknlgi, nye stik, n dig g akutte ledningsarbejder. Llland Spildevand A/S er brugerfinansieret ved takster. Det betyder, at de viste klakprjekter skal betales af tilslutnings- g vandafledningsbidrag, idet udgifter g indtægter skal balancere ver en årrække. Indtægter er endvidere reguleret af et prislft, sm udmeldes hvert år fra Knkurrencestyrelsen. 106

107 107 Spildevandsplan , Llland Kmmune Tabel 13.1 PLANPERIODE Budgetverslag Alle beløb i kr. excl. mms Nrdvest (Hrslunde renseanlæg) renseanlæg transprtsystem klakering i pland separatklakering Midt (Søllested renseanlæg) renseanlæg 1500 transprtsystem klakering i pland separatklakering Nrdøst (Hunseby Renseanlæg) renseanlæg transprtsystem klakering i pland separatklakering Sydøst (Rødbyhavn renseanlæg) renseanlæg 1000 transprtsystem 3720 klakering i pland separatklakering Sydvest (Maglehøj renseanlæg) renseanlæg transprtsystem klakering i pland separatklakering 4000 Vest (Nakskv renseanlæg) renseanlæg transprtsystem klakering i pland separatklakering Ttalt pr. år

108 13.2 Øknmiske knsekvenser fr brgerne Grundejere skal afhlde udgifterne fr bl.a. ledningsarbejde på egen grund i frbindelse med at deres ejendm skal: separatklakeres klakeres have etableret eget renseanlæg Separering af klakledninger på privat grund Separatklakering af nuværende fællesklakerede plande vil medføre udgifter til grundejeren til mlægning af klakledningen på egen grund. Udgifter til separering af klakledninger på privat grund skal afhldes af grundejeren. Arbejdet skal udføres af en autriseret klakmester. Prisen, der vil afhænge af frhldene på grunden, kan variere meget g vil i de fleste tilfælde være et 5-cifret beløb. De berørte grundejere pfrdres til at indhente tilbud på separering af klakledninger på egen grund fra en eller flere autriserede klakmestre. Tilslutning til ffentlig klak Ejere af ejendmme, sm skal klakeres, vil blive pkrævet et tilslutningsbidrag, når der bliver ført et tilslutningsstik frem til grunden. Herefter skal der betales et årligt vandafledningsbidrag samt et fast bidrag. Størrelsen af tilslutningsbidraget, vandafledningsbidraget g det faste bidrag fastsættes i henhld til den gældende betalingsvedtægt. Størrelsen af tilslutningsbidraget afhænger af, m ejendmmen spildevandsklakeres eller klakeres fr både spildevand g regnvand. I 2011 er tilslutningsbidraget fr både spilde- g regnvand på ,75 kr. g fr tilslutning af spildevand alene er det på ,25 kr. Vandafledningsbidraget er i 2011 på 47,35 kr. pr. m 3 samt et fast bidrag på 687 kr. pr. år. Alle priser er inklusiv mms. I frbindelse med klakering af en ejendm vil der i de fleste tilfælde gså være udgifter til at separere spildevands- g regnvandsledninger på privat grund. Etablering af lkal rensning Ejere af ejendmme, der bliver pålagt at etablere lkal rensning, har følgende valgmuligheder (se gså afsnit 12.9): 1. enten at tage imd tilbuddet m at Llland Spildevand A/S etablerer et minirenseanlæg, der pfylder den renseklasse, der gælder fr det mråde, sm ejendmme ligger i, 2. eller, selv at etablere et minirenseanlæg eller anden rensning, der pfylder den renseklasse, der gælder fr det mråde, sm ejendmmen ligger i. Ad 1) Hvis grundejeren tager imd tilbuddet m at Llland Spildevand A/S etablerer lkal rensning på ejendmmen, så skal der betales tilslutningsbidrag fr spildevand g herefter årlige udgifter til vandafledningsbidrag g fast bidrag, på samme måde sm hvis ejendmme var tilsluttet direkte til ffentlig klak. 108

109 Grundejeren skal desuden afhlde udgiften til de nødvendige separeringer af klakledninger g til en bundfældningstank, der pfylder de gældende funktinskrav til bundfældningstanke. Grundejeren skal desuden betale en evt. merpris, hvis grundejeren ønsker et dyrere renseanlæg, end det anlæg, sm Llland Spildevand A/S tilbyder. Ad 2) Hvis grundejeren selv vil etablere lkal rensning skal vedkmmende selv afhlde udgifterne til etablering af minirenseanlæg eller anden type rensning, der pfylder den renseklasse, der gælder fr det mråde, sm ejendmmen ligger i. Hertil kmmer udgifter til de nødvendige separeringer af klakledninger g til en bundfældningstank, der pfylder de gældende funktinskrav til bundfældningstanke. Desuden skal ejeren betale de løbende drifts- g vedligehldelsesudgifter til anlægget samt statsafgift på spildevand. ETABLERINGSUDGIFTER DRIFTSUDGIFTER Separatklakering (af fællesklakerede mråder) SEPARERING AF KLOAKLEDNINGER PÅ EGEN GRUND Priser I skemaet er plyst eksempler på priser fr etablering fr de frskellige klakerings- g rensefrmer. TILSLUTNINGS- BIDRAG VANDAFLEDNINGS- AFGIFT OG FAST BI- DRAG PR. ÅR kr. (1) Ingen (2) ingen ændring (2) Klakering kr. (1) kr. (3) 47,35 kr/m3 (3) Påbud m lkal rensning 1) Llland Frsyning etablerer renseanlæg Påbud m lkal rensning 2) Ejer etablerer selv renseanlæg kr/år kr. (1) kr. (3) 47,35 kr/m3 (3) ETABLERING kr/år DRIFTSUDGIFTER kr. (1) kr. (4) kr/år (4) Til de priser, der er plyst i skemaet, er der følgende bemærkninger: 1) Priserne fr separering af klakledninger på egen grund er skønnede g kan variere meget, gså udver det plyste interval. (Grundejeren pfrdres til at indhente tilbud på separering af klakledninger på egen grund fra en eller flere autriserede klakmestre.) Både ved separatklakering, nyklakering g etablering af lkal rensning er det nødvendigt at regn- g spildevand er separeret. 109

110 2) Ved separering af klakledninger i mråder, der er fællesklakerede (g derfr allerede tilsluttet ffentlig klak) vil krav m separering af klakledninger på egen grund ikke udløse nye tilslutningsbidrag eller ændringer i vandafledningsbidraget eller det faste bidrag. 3) Ved tilslutning til ffentlig klak eller hvis grundejer tager i md tilbud m, at klakfrsyningen etablerer en renseløsning, skal der betales tilslutningsbidrag. Desuden skal der hvert år betales vandafledningsbidrag g fast bidrag. De plyste priser er 2011 priser fra Llland Spildevand A/S. 4) Hvis grundejer selv etablerer renseanlæg, skal vedkmmende afhlde alle etableringsg driftsudgifter. Etableringen af lkal rensning til SO eller SOP krav kster ifølge Naturstyrelsen ca kr. Hvis der gså skal etableres en ny bundfældningstank, sm er tilstrækkelig str (nrmalt 2,3 m 3 ), vil det kste yderligere ca kr. Et SO anlæg kster kr./år i driftsudgifter g har en frventet levetid på 20 år. Et SOP anlæg kster kr./år i driftsudgifter g har en frventet levetid på 15 år (priserne er 2006-priser fra Naturstyrelsen 13 ). Bundfældningstanken vil blive mfattet af den kmmunale tømningsrdning fr bundfældningstanke, sm administreres af Llland Spildevand A/S. I 2011 er prisen fr en tømning på 567,30 kr. Eksempel 1: En ejendm i et mråde med renseklasse SO, husstanden bruger 60 m 3 vand pr. år. (udgifter til mlægning af klakledninger på egen grund indgår ikke i eksemplerne) 1) En ejendm tilsluttes ffentlig klak Tilslutningsbidrag Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift kr kr./år 2) En ejendm tager imd tilbud m, at klakfrsyningen etablerer et renseanlæg, der pfylder renseklasse SO Tilslutningsbidrag Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift kr kr./år 3) En ejendm etablerer selv et renseanlæg, der pfylder renseklasse SO SO renseanlæg (frventet levetid på 20 år) Ny bundfældningstank Anlægsudgifter i alt kr kr kr. Driftsudgifter (serviceeftersyn, el, m.m.) En årlig tømning af bundfældningstank Driftsudgifter i alt kr./år 576 kr./år kr./år 110

111 Eksempel 2: En ejendm i et mråde med renseklasse SOP, husstanden bruger 100 m 3 vand pr. år. (udgifter til mlægning af klakledninger på egen grund indgår ikke i beregningerne) 1) En ejendm tilsluttes ffentlig klak Tilslutningsbidrag Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift kr kr./år 2) En ejendm tager imd tilbud m, at klakfrsyningen etablerer et renseanlæg, der pfylder renseklasse SOP Tilslutningsbidrag Årlig vandafledningsbidrag incl. fast afgift kr kr./år 3) En ejendm etablerer selv et renseanlæg, der pfylder renseklasse SOP SOP renseanlæg (frventet levetid på 15 år) Ny bundfældningstank Anlægsudgifter i alt kr kr kr. Driftsudgifter (serviceeftersyn, el, m.m.) En årlig tømning af bundfældningstank Driftsudgifter i alt kr./år 576 kr./år kr./år I eksemplerne er statsafgiften på spildevand ikke medtaget, se afsnit Diagrammet i figur 13.1 viser de samlede etableringsudgifter g løbende udgifter ved et SOanlæg, et SOP-anlæg g ffentlig klakering med et vandfrbrug på hhv. 60, 80, 100 g 120 m 3 pr år. (I etableringsudgifterne indgår ikke udgifter til mlægning af klakledninger på egen grund). Et SOP-anlæg frventes at have en levetid på 15 år g et SO-anlæg har en frventet levetid på 20 år, jf. Virkemiddelkatalg 13. Derfr stpper kurverne fr disse typer anlæg efter hhv. 15 g 20 år Sm det fremgår af diagrammet, vil et SOP-anlæg i længden være dyrere end klakering, medmindre man har et relativt strt vandfrbrug. Et SO-anlæg vil ver år være billigere end klakering, medmindre, at man har et relativt lille vandfrbrug. 111

112 Samlede udgifter i 1000 kr År SO-anlæg SOP-anlæg Off. 120 m3 Off. 100 m3 Off. 80 m3 Off. 60 m3 Figur 13.1 Samlede udgifter til frskellige renseløsninger (udgifter til mlægning af klakledninger på egen grund er ikke medtaget) Spildevandsafgift uden fr klakerede plande Ejendmme, der ikke er tilsluttet ffentlig klak, skal betale en spildevandsafgift til staten. Der er 9 standardafgiftssatser, sm afhænger af rensemetden g dermed af anlægstypen. Opkrævningen administreres af Llland Spildevand A/S. I tabel 13.2 vises eksempler på afgiftssatser gældende fra ANLÆGSTYPE ÅRLIG AFGIFT (kr./m 3 ) Anlæg uden afløb 0,00 Nedsivning med kmmunal gdkendelse 0,75 Renseanlæg der pfylder rensekrav SOP, SO, OP eller O 1,95 2,40 Nedsivning uden kmmunal gdkendelse 5,70 Direkte udledning fra bundfældningstank (septictank) 5,70 Tabel Spildevandsafgift jf. Lv m ændring af lv m afgift af spildevand - nr. 522 af 12. juni 2009 Den årlige statsafgift beregnes: enten efter målt vandfrbrug, når Llland Kmmune har gdkendt psætning af en vandmåler fr den pågældende ejendm, eller der er krav m vandmåler i frbindelse med ejendmmens frsyning fra et alment vandværk, eller efter et fast årligt vandfrbrug på 170 m³ fr en helårsblig g 70 m³ fr et smmerhus. 13 Virkemiddelkatalg, By- g Landskabsstyrelse, nvember 2010 g Katalget Enhedsmkstninger g frureningsbegrænsning ved frskellige miljøfranstaltninger, Miljøstyrelsen

113 14. Miljøscreening 14.1 Generelt m miljøscreening i henhld til lv m miljøvurdering Bekendtgørelse af lv m miljøvurdering af planer g prgrammer 14 fastlægger, at kmmunerne skal vurdere behvet fr at fretage en miljøvurdering af nye tiltag i ffentlige planer, herunder spildevandsplaner. Spildevandsplanen beskriver de tiltag, der frventes gennemført inden fr planperiden, især fr at frbedre g udbygge de ffentlige renseanlæg g klakledninger samt gennemføre en frbedret spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsplan erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner samt tillæg hertil i Llland Kmmune. Fakta Frmålet med miljøvurderingslven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau g at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen g vedtagelse af planer, sm kan påvirke miljøet væsentligt, fr derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling. Inden der træffes afgørelse m, hvrvidt der skal gennemføres en miljøvurdering, skal kmmunen høre berørte myndigheder. I tilfælde af, at kmmunen skal eller vil gennemføre en miljøvurdering, vil denne høring med frdel kunne slås sammen med høringen af miljøvurderingens indhld gså kaldet screening. Miljøvurderingens faser Screening I screeningsfasen vurderes det, m planen medfører en så negativ påvirkning af natur g miljø, at der skal fretages en miljøvurdering. Det er i denne fase, berørte myndigheder skal høres g bl.a. på grundlag heraf afgøres det, hvilke plysninger g hvilken viden der eventuelt skal inddrages i arbejdet med miljøvurderingen. Miljørapprt Anden fase består af den egentlige miljøvurdering g udarbejdelse af miljørapprten. Offentlighedsfase Tredje fase er høringsfasen hvr ikke kun ffentligheden, men gså de berørte myndigheder igen får lejlighed til at udtale sig m planfrslaget g resultatet af miljøvurderingen. Høringsfasen frløber samtidig med høringsfasen af frslag til spildevandsplan. Llland Kmmune har fretaget en screening af spildevandsplanen. Sm et resultat af denne er det vurderet, at planen kan gennemføres, uden at dette medfører en væsentlig negativ påvirkning af natur g miljø i Llland Kmmune, g derfr ikke er mfattet af krav m en miljøvurdering. Hertil kmmer, at spildevandsplanen ikke mhandler frhld g ikke sætter rammer 113

114 fr fremtidige anlægstilladelser, der er mfattet af miljøvurderingslvens bilag 3 g 4, eller påvirker internatinale naturbeskyttelsesmråder væsentligt i negativ retning. Beslutningen m ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres sammen med ffentliggørelsen af spildevandsplanen. Afgørelsen m ikke at miljøvurdere spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kmmunens frslag til afgørelse m ikke at fretage en miljøvurdering af spildevandsplanen sendtes i høring i frbindelse med den ffentlige høring af spildevandsplanen. Ved ansøgning m tilladelse til etablering af nye renseanlæg eller eventuel ændring af bestående anlæg skal det vurderes m det har en indvirkning på miljøet efter reglerne VVMbekendtgørelsen Redegørelse fr de påvirkninger af natur g miljø, sm gennemførelsen af spildevandsplanen frventes at medføre I det følgende gives en krt beskrivelse af de, psitive g negative, påvirkninger, gennemførelsen af spildevandsplanen frventes at medføre bemærkningerne er suppleret med et screeningsskema sidst i dette kapitel. Fauna g flra, bilgisk mangfldighed Spildevandsbelastede vandløb har generelt haft en meget ringe hygiejnisk, fysisk g bilgisk kvalitet. En frbedret spildevandsrensning vurderes derfr at medføre betydeligt bedre frhld fr plante- g dyrelivet i vandløb g søer. En frbedret spildevandsrensning vurderes ikke at give væsentlig mindre vand i vandløbene, selvm en centralisering af spildevandsrensningen på få renseanlæg betyder, at en større del af spildevandet fremver vil blive udledt til havmråder. Vandløb indgår fte i kmmunens net af øklgiske frbindelser det vil derfr være et strt plus med en bedre vandkvalitet. Der planlægges med, at regnvand afledes de samme steder sm hidtil af hensyn til prethldelse af vandføringen i vandløbene. I det åbne land, hvr der ikke spildevandsklakeres, skal spildevandet på mange ejendmme renses i renseanlæg afpasset efter den renseklasse, der gælder fr det pågældende mråde. Der frventes derfr en væsentligt reduceret påvirkning af recipienterne. I frbindelse med afløb til vandløb g søer belastes disse mindre med rganisk stf g næringssalte - dette vil medføre et større g mere ensartet iltindhld til gavn fr fisk g bundfauna samt bedre mulighed fr at pfylde målsætningen fr de pågældende vandløb g søer. I løbet af planperiden frventes en lang række verløbsbygværker fjernet. Det vil gså have en gavnlig effekt på plante- g dyrelivet samt på badevandskvaliteten, at der ikke længere udledes pspædet spildevand. Etablering af regnvandsbassiner g løsninger mkring lkal afledning af regnvand (LARløsninger) kan give nye muligheder fr et frbedret plante- g dyreliv. Regnvandsbassiner etableres så tæt på de øklgiske frbindelser sm muligt. 114

115 Når planen er gennemført, ledes der mindre fsfr til søerne end tidligere. Derfr frventes eutrfieringen mindsket betydeligt med mere klart vand i søerne til følge dette er til str frdel fr plante- g dyrelivet. I frbindelse med spildevandsplanens gennemførelse kntrlleres det, gennem Naturstyrelsens vervågningsprgram, m de kvalitetsmålsætninger, der gælder fr vandmråderne i Llland Kmmune, pfyldes. Fr yderligere styrkelse af plante- g dyrelivet anbefales det, i løbet af planperiden, at fkusere på muligheden fr at gennemføre fysiske frbedringer af vandløb. Beflkningen, materielle gder, sundhed Gennemførelsen af spildevandsplanen vurderes at medføre større sikkerhed verfr pstuvninger i klakker g mindre sandsynlighed fr versvømmelse af f.eks. kældre. Dette gælder især fr plande, der vergår fra at være fællesklakerede til at blive separatklakerede. Desuden reduceres muligheden fr tilhld af rtter i frbindelse med klakfrnyelsen. Etablering af regnvandsbassiner g andre løsninger mkring lkal afledning af regnvand (LARløsninger) kan udnyttes til rekreative frmål, g dermed øge naturværdien af de pågældende mråder. Jrd- g grundvandsfrhld I visse mråder er der prblemer med udsivning fra utætte klakker. Når disse klakker bliver renveret, fjernes frurenende stffer, især næringssalte, fra det øvre grundvand, sm mange steder kun befinder sig terrænnært. Der vil nrmalt ikke blive givet tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg i mråder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-mråder), dette medvirker gså til en sikring af grundvandskvaliteten. Spildevand Spildevandet vil fremver blive renset i mderne, effektive renseanlæg. Derved fjernes betydelig større mængder frurenende stffer end tidligere, især næringssalte. Det medfører en mindre belastning af vandløb, søer g kystvande. Ved at ændre fællesklakerede plande til separatklakerede skånes renseanlæggene fr regnvand med mindre elfrbrug g øget rensekapacitet til følge g der vil ptræde betydeligt færre verløb af pspædet spildevand til recipienterne under kraftigt regnvejr. Ressurcer, energi, klima Ved gennemførelse af spildevandsplanen nedlægges mkring 45 mellemstre g små renseanlæg. Spildevandsmængden til de 6 stre renseanlæg, der satses på fremver, vil derfr blive frøget. Elfrbruget vil stige på disse renseanlæg, med mindre driften effektiviseres. Desuden bliver der brugt el til drift af de mange nye pumpestatiner. Elfrbruget mdsvares dg af besparelser på frbruget på de renseanlæg g pumpestatiner, der skal nedlægges. En frnyelse af gamle, utætte klakledninger samt en ændring fra fælles- til separatklakering vil gså bidrage til nedsættelse af elfrbruget til f.eks. pumpning g drift af renseanlæg. 115

116 En centralisering af spildevandsrensningen på stre, mderne renseanlæg vurderes at medføre et mindre energifrbrug end at mbygge mange små renseanlæg til nutidens rensekrav. Der er ikke udført detaljerede beregninger på elfrbruget, idet der frventes nye muligheder fr at kunne fretage besparelser på elfrbruget. Llland Kmmune har sm klimakmmune str interesse i at bruge så lidt energi sm muligt, ikke mindst fr at skåne atmsfæren fr bl.a. CO 2. Llland Kmmune g Llland Spildevand ser derfr på mulige energibesparelser i løbet af planperiden. Herved bidrages til en frebyggende klimaindsats ved at frmindske energifrbruget til f.eks. transprt samt drift af renseanlæg g pumpestatiner. Under krtlægningen af det nuværende klaknet vil der blive fkuseret på uvedkmmende vand f.eks. indsivende vand g vand fra dræntilslutninger, der burde være afledt til vandløb eller nedsivet. Af årsager til uvedkmmende vand peges der på eventuelle fejlkblinger mellem dræn- g regnvandsledninger samt utætte klakrør, der tillader indsivning af grundvand. Kørselsbehvet til drift af pumpestatiner, renseanlæg m.v. vurderes at blive mindre fremver dels på grund af at kørslen, der hidtil er brugt til eftersyn g vedligehldelse af de mange renseanlæg, der nedlægges, phører, dels på grund af at vervågning af renseanlæg, pumpestatiner m.v. kan fregå elektrnisk. Landskab Ved planens gennemførelse vil der ikke blive fretaget væsentlige landskabsmæssige ændringer. Kun pumpestatiner g et nyt renseanlæg ved Maglehøj Strand vil være synlige - der vil blive stillet krav m, at renseanlægget ved Maglehøj Strand indpasses bedst muligt i landskabet. Pumpestatiner etableres under terræn, nrmalt er det kun et lille elskab, der er synligt. 116

117 Et nyt renseanlæg vil heller ikke præge landskabet væsentligt. I frbindelse med pførelsen vil renseanlægget blive mgivet af træer g buske, der er karakteristiske fr det pågældende mråde. Afskærende ledninger kan blive etableret inden fr strandbeskyttelseslinjen g i beskyttede naturmråder. Inden fr strandbeskyttelseslinjen frudsættes terrænet retableret til det prindelige udseende nedgravning inden fr beskyttede naturmråder vil blive undgået i videst muligt mfang. Kan en nedgravning ikke undgås, frudsættes terrænet retableret til det prindelige udseende. Bliver det nødvendigt at krydse beskyttede vandløb g diger, skal ledningen, m muligt, skydes under, således at disse ikke berøres af passagen. Det skal i øvrigt plyses, at en tilstandsændring af vandløb g diger kræver en dispensatin fra Naturbeskyttelseslven 16. Afgørelse Gennemførelsen af spildevandsplanen vil ikke have væsentlig negativ indvirkning på natur g miljø tværtimd vil gennemførelsen mange steder medføre frbedringer. Hertil kmmer, at planen ikke er mfattet af lvens bilag 3 g 4, g at planen ikke påvirker et internatinalt naturbeskyttelsesmråde (Ramsar-, EF Habitat- g EF Fuglebeskyttelsesmråder) negativt, tværtimd vil gennemførelsen få en meget psitiv betydning fr vandløb, søer g kystmråder. På den baggrund har Llland Kmmune besluttet, at der ikke skal fretages en egentlig miljøvurdering. 117

118 14.3 Resultat af screeningen (screeningsskema) Ved screeningen skal knsekvenserne ved planens gennemførelse vurderes fr følgende faktrer, gældende i hele kmmunen: Ikke relevant Psitiv betydning Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Bemærkninger Begrundelser fr vurdering, henvisning til hvrledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lvgivning mv. g/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere. Planen er mfattet lvens (936 af 2009) bilag 3 g/eller 4. (Hvis Ja skal der gennemføres miljøvurdering) Planen kan påvirke et internatinalt naturbeskyttelsesmråde væsentligt. (Hvis Ja skal der gennemføres miljøvurdering) Bilgisk mangfldighed Dyreliv Planen er ikke mfattet af lvens bilag 3 g 4 Planen påvirker ikke et internatinalt naturbeskyttelsesmråde negativt Se særskilt redegørelse Planteliv Se særskilt redegørelse Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Fuglebeskyttelses- g habitatmråder (Natura 2000) Øklgisk frbindelse Skvbyggelinje Opførelsen af et renseanlæg ved Maglehøj er inden fr skvbyggelinien. Anlægget sløres, så påvirkningen vurderes at blive lille Beskyttelse af søer g åer Naturbeskyttelse jf. 3 (beskyttede naturtyper) Grønne mråder I frbindelse med lkal afledning af regnvand (LAR) kan regnvandsbassiner g enkelte LAR-løsninger udnyttets rekreativt Skvrejsning/skvnedlæggelse Fredning 118

119 Ved screeningen skal knsekvenserne ved planens gennemførelse vurderes fr følgende faktrer, gældende i hele kmmunen: Ikke relevant Psitiv betydning Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Bemærkninger Begrundelser fr vurdering, henvisning til hvrledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lvgivning mv. g/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere. Landskab g jrdbund Landskabelig værdi Gelgisk særpræg Regnvandsbassiner etableres enten underjrdisk eller verjrdisk. Overjrdiske bassiner tilpasses det pågældende mråde Jrdfrurening Risik fr frurening Kun under anlægsfasen Jrdhåndtering/flytning Reguleres efter gældende lvgivning Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb g vådmråder Udledning af spildevand Grundvandsfrhld Luft Luftfrurening (støv g andre emissiner) Frekmmer, men kun under anlægsarbejdet. Lugt fra spildevandsanlæg vil være ubetydelig Emissiner fra eventuel trafik til g fra mrådet Frekmmer, men kun under anlægsarbejdet Støj Støj Vibratiner Frekmmer, men kun under anlægsarbejdet. Der vil ikke være væsentlig støj fra spildevandsanlæg Frekmmer, men kun under anlægsarbejdet Trafik Trafikafvikling/belastning Under anlægsarbejdet kan trafikafviklingen generes Støj Støj er uundgåelig i frbindelse med trafikafviklingen under anlægsarbejde Energifrbrug Sikkerhed Energifrbrug er uundgåelig i frbindelse med anlægsarbejde. Til gengæld frventes ikke så megen trafik i takt med nedlæggelse af renseanlæggene Sikkerhed fr anlægsarbejdere g trafikanter sikres under anlægsarbejdet 119

120 Ved screeningen skal knsekvenserne ved planens gennemførelse vurderes fr følgende faktrer, gældende i hele kmmunen: Ikke relevant Psitiv betydning Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Bemærkninger Begrundelser fr vurdering, henvisning til hvrledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lvgivning mv. g/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere. Kulturarv Kulturhistriske værdier På grund af det meget stre anlægsarbejde, der skal fregå i planperiden, kan det ikke udelukkes, at der kan blive gravet i mråder indehldende kulturarv Kirker Fredede eller bevaringsværdige bygninger Arkælgiske værdier Stødes der på arkælgiske værdier under anlægsarbejdet kntaktes Museum Llland-Falster Ressurcer g affald Arealfrbrug Der skal bruges arealer til etablering af Maglehøj Renseanlæg samt pumpestatiner. Vurderes at være af mindre betydning. Etablering af nye, nedgravede ledninger beslaglægger et areal, der ikke kan bebygges, men gerne dyrkes m.v. Energifrbrug Se særskilt redegørelse Vandfrbrug Vurderes at være strt set uændret, grundet nedlæggelse af ca. 60 renseanlæg. Prdukter, materialer, råstffer Råstffrbruget til anlægsarbejdet vurderes at være uvæsentligt Kemikalier, miljøfremmede stffer Affald, genanvendelse Visuel effekt Arkitektnisk udtryk I frbindelse med anlægsarbejdet prduceres affald, der søges genanvendt i videst muligt mfang. Der vil fremkmme betydeligt mere slam på renseanlæggene end tidligere, grundet bedre rensning. Dette er dg ikke en ulempe, da slam kan nyttiggøres til flere frmål. Størsteparten af spildevandsanlæggene befinder sig under jrden Kystnærhedsznen g kystprfilet Lys g/eller refleksiner 120

121 Ved screeningen skal knsekvenserne ved planens gennemførelse vurderes fr følgende faktrer, gældende i hele kmmunen: Ikke relevant Psitiv betydning Neutral betydning Negativ betydning Bør undersøges Udløser MV Bemærkninger Begrundelser fr vurdering, henvisning til hvrledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lvgivning mv. g/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere. Sikkerhed Kriminalitet Brand, eksplsin, giftpåvirkning Sciøknmiske effekter Påvirkning af sciale frhld Påvirkning af erhvervsliv En ptimal spildevandsafledning er et plus fr erhvervslivet Beflkning g sundhed Indendørs støjpåvirkning Sundhedstilstand Vil evt. kun frekmme i frbindelse med anlægs- g vedligehldelsesarbejde på afløbsledninger g pumpestatiner Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger g gener verfr beflkningen Vil evt. kun frekmme i frbindelse med anlægs- g vedligehldelsesarbejde på afløbsledninger g pumpestatiner 14 Lvbekendtgørelse nr. 936 af 24. september Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 m vurdering af visse ffentlige g private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lv m planlægning 16 Bekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 af lv m naturbeskyttelse 121

122 Bilag Bilag 1 Matrikelliste, Ejendmme i det åbne land, der skal klakeres eller have lkal rensning Matrikellisten ligger på kmmunens hjemmeside Bilag 2 Matrikelliste, Fællesklakerede ejendmme sm skal separatklakeres Matrikellisten ligger på kmmunens hjemmeside Bilag 3 Renseanlægsskemaer Renseanlægsskemaer ligger på kmmunens hjemmeside Bilag 4 Oplandsskemaer Oplandsskemaer ligger på kmmunens hjemmeside Bilag 5 Udløbsskemaer Udløbsskemaer ligger på kmmunens hjemmeside Krtbilag (sm webgis) Ligger på Llland Kmmunes hjemmeside, web-gis Følgende Gis-temaer ligger på web-gis Matrikelkrt Klakplande Renseanlæg Tidsplan fr separatklakering, klakering g det åbne land Renseklasser (Frureningsfølsmme mråder) Målsatte Vandløb Målsatte Søer Nye afskærende klakledninger Drikkevandsinteresser Aktive bringer 122

123 Ordfrklaring Afværgevand: Alternerende luftningstanke: Afværgevand er mere eller mindre frurenet grundvand, der pumpes p fra en vandbring med henblik på at hindre en grundvandsfrurening i at brede sig ukntrlleret i grundvandsznen. Luftningstanke, der er i drift på skift. Aerb nedbrydning Anaerb nedbrydning: Befæstede arealer: Befæstelsesgrad: Belastning: Beplantede filteranlæg: Bilgisk rensning: Bilgisk sandfilteranlæg: Bundfældningsbassin: Bundfældningstank: Det åbne land: Nedbrydning af rganiske stffer ved tilstedeværelse af ilt Nedbrydning af rganiske stffer uden tilstedeværelse af ilt Befæstede arealer (f.eks. tage, indkørsler, veje g parkerings-pladser) er mråder, hvr regnvandet ikke kan trænge ned i jrden, g hvr der derfr er behv fr at brtlede regnvandet. Den andel af et areal, sm er befæstet. Ved et spildevandsanlægs belastning frstås det antal PE, der aktuelt er tilsluttet anlægget Princippet, hvrefter spildevandet renses, minder meget m principperne i et bilgisk sandfilteranlæg. Ved denne type renseanlæg er sandfilteret dg beplantet med tagrør. - Et beplantet filteranlæg til rensning af spildevand p til 30 PE, skal etableres efter Miljøstyrelsens retningslinjer fr beplantede filteranlæg g vejledningen fr rdzneanlæg. En prces, hvr mikrrganismer, fretager en nedbrydning af spildevandets rganiske bestanddele. Mikrrganismerne kan være bakterier, svampe g encellede dyr. I et bilgisk sandfilteranlæg siver spildevandet ldret gennem et sandlag. Mikrrganismer på sandkrnene nedbryder det meste af spildevandets indhld af msættelige stffer. Det bilgiske sandfilter er mgivet af en tæt membran, der skal sikre, at spildevandet ikke siver ned til grundvandet g, at grundvand ikke trænger ind i filteret. Et bilgisk sandfilteranlæg til rensning af spildevand p til 30 PE, skal etableres efter Miljøstyrelsens vejledning herfr. I et bundfældningsbassin fjernes bundfældelige stffer g hermed den del af det rganiske stf, næringssalte, tungmetaller g lie der er bundet til bundet til bundfaldet. Se mekanisk rensning. Ejendmme i det åbne land er ejendmme, der ikke er klakerede. Det kaldes gså spredt bebyggelse. Spildevand fra uklakerede ejendmme udledes nrmalt til dræn eller direkte til vandløb g er i de fleste tilfælde kun renset i en septictank. Dimensinering: Faunaklasser Ved et spildevandsanlægs dimensinering frstås det antal PE anlægget er knstrueret til at kunne håndtere. En metde til bilgisk vandløbsbedømmelse. Faunaklassen bedømmes 123

124 efter en standardiseret metde (Dansk Vandløbs Fauna Index - DVFI). Sammensætningen af vandløbssmådyr udtrykkes gennem faunaklassen på en skala fra 1 til 7. Faunaklasse 7 svarer til ufrurenede vandløb med en særdeles gd bilgisk vandløbskvalitet, mens faunaklasse 1 angiver stærkt frurenede vandløb med en særdeles ringe bilgisk vandløbskvalitet. Filterskyllevand: Frsinkelsesbassin: Fsfr: Fællesklakeret: Gråt spildevand: Husspildevand: Hævet nedsivningsanlæg: Højeste grundvandsstand: Industrispildevand: Jrdhøjsanlæg Kapacitet: Klakpland: Kvælstf: Mekanisk rensning: Filterskyllevand er vand, der fremkmmer ved returskylning af sandfiltre i et vandværk. Vandet kan f.eks. være frurenet med jern-, arsen- g manganfrbindelser i frm af suspenderet stf. Et frsinkelsesbassin kan placeres fr at udjævne udledningen af regn- g smeltevand fra det ffentlige klaksystem til recipient fte vandløb. Herved kan det udgås, at vandløbet får fysiske skader (ersin af bund g brinker) sm følge af hydraulisk verbelastning. Udfrmes frsinkelsesbassinet sm et bundfældningsbassin, kan der endvidere pnås en vis tilbagehldelse g msætning af rganisk materiale g næringssalte. Grundstf g et næringsstf, der indgår sm en bestanddel af rganiske stffer. I fællesklakerede klakplande afledes spildevand g regnvand fra befæstede arealer til den samme fælles klakledning Gråt spildevand er husspildevand fra køkken, bad- g vaskeinstallatiner, gulvafløb mv. (mfatter ikke afløb fra vandklsetter). Ved husspildevand frstås spildevand fra hushldninger. Et nedsivningsanlæg, der pbygges ver terræn, sm en sandmile (benævnes gså et jrdhøjsanlæg). Denne pbygning benyttes i mråder med høj grundvandsstand g/eller lerede jrdtyper. Afstanden fra terræn til grundvand. Den højeste grundvandsstand frekmmer i periden februar til april. Se prcesspildevand Se hævet nedsivningsanlæg. Ved et spildevandsanlægs kapacitet frstås det antal PE anlægget, i henhld til en meddelt spildevandstilladelse kan afledes fra en eller flere ejendmme inden fr et fastlagt pland til anlægget. Et klakpland er et mråde, der er klakeret. Grundstf g et næringsstf, der gså kaldes nitrgen. Indgår sm en bestanddel af rganiske stffer. Mekanisk rensning fregår i en bundfældningstank (septictank/trixtank). Ved mekanisk rensning fregår der en udskillelse, af bundfældelige stffer g flydestffer, baseret på frskel i densitet (massefylde). Ved mekanisk rensning sker der en delvis (anaerb) nedbrydning af det tilbagehldte materiale. 124

125 Minirenseanlæg: Ved minirenseanlæg frstås et præfabrikeret bilgisk eller bilgisk/kemisk standardrenseanlæg eller mdulenheder med en anlægskapacitet på mellem 5 g 30 PE. Fr at kunne installeres lvligt i Danmark skal et minirenseanlæg være typegdkendt. En frtegnelse ver minirenseanlæg, der er typegdkendte til salg i Danmark, kan ses på hjemmesiden fr ETA Danmark. Nedsivningsanlæg: N Dig Offentligt spildevandsanlæg Opspædet spildevand: Organisk stf: Overløbsbygværk: PE: Prcesspildevand: Regnvandsbassin: Regnvandsledning: Et anlæg til rensning af spildevand. Spildevandet frrenses i en bundfældningstank g frdeles herefter ud i et antal sivestrenge. Fra sivestrengene siver spildevandet ned i jrden. Under nedsivningsprcessen renses spildevandet af jrdens mikrrganismer. Et nedsivningsanlæg skal etableres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Vejledning fr nedsivningsanlæg p til 30 PE, 1999, samt efter Teknlgisk Instituts Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar En betegnelse fr metder hvrved der kan etableres eksempelvis spildevandsledninger uden at grave. Et eksempel på en N Dig metde er en styret underbring. Et spildevandsanlæg, sm ejes af et spildevandsfrsyningsselskab, sm gså har ansvaret fr anlæggets drift eller vedligehldelse. En blanding af regnvand g/eller smeltevand samt husspildevand. Kemiske stffer, der er pbygget ver kulstfkæder g altid indehlder grundstfferne Kulstf g brint. Organiske frbindelser indehlder fte grundstfferne kvælstf, fsfr g svvl. Organisk stf frbruger ilt ved nedbrydning i naturen. Et bygværk, der fte findes, hvr både husspildevand g regnvand afledes til renseanlægget i samme fælles spildevandsledning. Ved kraftig nedbør, g ved tøbrud, kan den fælles spildevandsledning smme tider ikke rumme den tilledte vandmængde. I disse situatiner leder verløbsbygværket pspædet spildevand direkte til vandmiljøet, ftest til et vandløb eller til en havn. PE står fr persnækvivalent. 1 PE svarer til den vand- g frureningsmængde, sm kan frventes fra én fastbende persn i en helårsblig. Frureningsmængden angives i rganisk stf, kvælstf g fsfr. 1 PE er 21,9 kg rganisk stf/år, 4,4 kg ttal kvælstf/år eller 1 kg ttal fsfr/år. Fr et enfamiliehus, beregnet til helårsbebelse, regnes nrmalt med en frureningsmængde på p til 5 PE. Prcesspildevand er spildevand, der f.eks. fremkmmer i frbindelse med en virksmheds fremstillingsprcesser g fra vaskeanlæg. Regnvand, der er frurenet sm følge af virksmhedens drift, betragtes gså sm prcesspildevand En generel betegnelse fr bassiner, der skal kunne psamle g tilbagehlde regnvand. Regnvandsbassiner kan både være underjrdiske g verjrdiske g kan i øvrigt udfrmes på mange måder. Alt efter frmålet kan et regnvandsbassin udfrmes sm et frsinkelsesbassin, et bundfældningsbassin eller et sparebassin. En regnvandsledning er en klakledning, der kun er beregnet til at aflede regnvand 125

126 Rdzneanlæg: Samletank: Separatklakeret: Septictank: Srt spildevand: Sparebassin: Spildevand: Spildevandsanlæg Spildevandsklakeret: Spildevandsledning: Spredt bebyggelse: Se beplantede filteranlæg En lukket tank beregnet til psamling af spildevand. Der er intet afløb fra tanken, sm derfr skal tømmes jævnligt g spildevandet skal køres til et renseanlæg. Tømningsfrekvensen afhænger af tankens størrelse g vandfrbruget på ejendmmen. I separatklakerede klakplande afledes spildevand g regnvand fra befæstede arealer i hver sin separate klakledning, hhv. en spildevandsledning g en regnvandsledning. Se mekanisk rensning. Srt spildevand er spildevand, der udelukkende stammer fra en ejendms tiletinstallatiner. Srt spildevand rummer en str del af husspildevandets samlede frureningsindhld. Et sparebassin placeres fte i frbindelse med et verløbsbygværk. Når klaksystemet under regn er ved at blive verbelastet, afledes vandet til bassinanlægget i stedet fr til recipienten. Når der igen er plads i klaksystemet, kan vandet fra bassinet ledes tilbage til klakken, g dermed kan antallet g mængden af aflastninger fra verløbsbygværkerne til recipienten reduceres. Ved spildevand frstås alt vand, der afledes fra bebelse, virksmheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Såvel åbne sm lukkede ledninger g andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i frbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jrden eller anden frm fr brtskaffelse. I spildevandsklakerede klakplande er det kun spildevandet, der kan afledes til en klakledning. Regnvand fra befæstede arealer skal grundejeren selv aflede på egen grund, enten ved nedsivning eller afledning til dræn eller direkte til vandløb. En spildevandsledning er en klakledning, der er beregnet til at aflede spildevand eller en blanding af spildevand g regnvand Spredt bebyggelse er ejendmme, der ikke er klakerede. Det kaldes gså ejendmme i det åbne land. Spildevand fra uklakerede ejendmme udledes nrmalt til dræn eller direkte til vandløb g er i de fleste tilfælde kun renset i en septictank. Tag- g verfladevand: Trixtank: Vandbremse: Vådbassin Ved tag- g verfladevand frstås regnvand fra tagarealer g andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder veje g jernbaner. Se mekanisk rensning. En anrdning til nedsættelse af udledningshastigheden. Et åbent regnvandsbassin med en fast minimumsvandstand, en lav gennemstrømningshastighed g en phldstid, der sikre at pslæmmet stf i regnvandet kan nå at bundfælde, inden regnvandet løber ud i recipienten. I vådbassiner vil der etablere sig planter, sm kan ptage næringssalte. 126

127 Litteraturliste Reginplan , Strstrøms Amt 2006 Frslag til vandplaner fr hvedvandpland 2.5 g 2.6, By- g Landskabsstyrelsen 2010 Miljøtilstanden i vandløb , Strstrøms Amt 2006 Basisanalyse vanddistrikt 35, del 1, Strstrøms Amt 2004 Basisanalyse vanddistrikt 35, del 2, Strstrøms Amt 2006 Virkemiddelkatalg, By- g Landskabsstyrelsen, nvember 2010 Enhedsmkstninger g frureningsbegrænsning ved frskellige miljøfranstaltninger, Miljøstyrelsen, marts 2006 Spildevandskmitéens skrift 27, Funktinspraksis fr afløbssystemer under regn (2005) Spildevandskmitéens skrift nr. 28, Reginal variatin af ekstremregn i Danmark, ny bearbejdning ( ) Spildevandskmitéens skrift nr. 29, Frventede ændringer i ekstremregn sm følge af klimaændringer (2008) Vejledning til bekendtgørelse m spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslvens kapitel 3 g 4. Miljøstyrelsen, januar 2000 Vejledningen m betalingsregler fr spildevandsanlæg. Miljøstyrelsen 2001 Vejledning fr nedsivningsanlæg p til 30 PE. Miljøstyrelsens 1999 samt revisin 2000 Rørcenter-anvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg. Teknlgisk Institut Bekendtgørelse nr af 11/12/2007 m typegdkendelsesrdning fr minirenseanlæg Vejledning, Tilslutning af industrispildevand til ffentlige spildevandsanlæg. Miljøstyrelsen 2006 Vejledning, Bilgiske sandfiltre p til 30 PE. Miljøstyrelsen 1999 Vejledning, Rdzneanlæg p til 30 PE. Miljøstyrelsen 1999 Retningslinjer fr etablering af beplantede filteranlæg p til 30 PE. Miljøstyrelsen

128 Llland Kmmune Teknik g Miljømyndighed Jernbanegade Marib [email protected]