Køge. Tujavej 11 Testgrund. Opdatering af geologisk model for området omkring Tujavej 11, Køge

Transkript

1 Køge. Tujavej 11 Testgrund. Opdatering af geologisk model for området omkring Tujavej 11, Køge Geo projekt nr Rapport 2, udkast Geo projekt nr Rapport 2, udkast Rekvirentens ref.: - Udarbejdet for Region Sjælland Att.: Susanne Pedersen Alléen Sorø Udarbejdet af Knud Erik Klint kek@geo.dk Kontrolleret af Jes Kjærulf Holm jsh@geo.dk Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: geo@geo.dk - CVR-nr:

2 Indhold 1 Baggrund Historik Etablering af demonstrationsgrund Tidligere undersøgelser Formål 4 2 Geologi Geomorfologi Regionalgeologisk ramme Detaljeret geologisk model for Tujavej Aflejringsforhold i området Klassifikation af moræneenhederne Redoxforhold og vurdering af placering af evt. sprækkezoner/sandlinser Graden af opsprækning vurderet ud fra till klassifikation og lertykkelse Hydrogeologi Primære magasin Sekundære magasiner Sammenfattende deltolkning vedr. de hydrogeologiske forhold 18 4 Forureningsfordeling Sammenhæng imellem spredning af forurening og de geologiske forhold Generel spredningsmønster for forurening på Tujavej 21 5 Sammenfatning 22 6 Referencer 23 7 Bilag , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 2/24

3 1 Baggrund I forbindelse med Region Sjællands etablering af testgrund på Tujavej, Køge, er Geo blevet anmodet om at opdaterer den geologiske model for området. Denne rapport opdaterer således den geologiske model for Tujavej 11 (matr. nr. 29d) og Tujavej 15 (matr. nr. 29 a og 29c Ølsemagle By Ølsemagle, Køge). Figur 1.1 Placering af Tujavej 11 nord for Køge. 1.1 Historik Metalstøberiet Vani-Mefa har i perioden fra ca til 1986 haft produktion af elementer i messing og rørgods på Tujavej 15 i Køge. I forbindelse med produktionen er der anvendt trichlorethylen (TCE) til affedtning af metalemnerne. Affedtningen foregik i værkstedet i åbne kar i bygningens vestlige ende. Desuden var der TCE i et anlæg i værkstedets østlige ende. I virksomhedens nordvestlige hjørne har der ved siden af et halvtaget været oplag af TCE. I en periode fra 1954 til 1978 har der ligget en lagerbygning, som var skeloverskridende til den nuværende Tujavej 11. En del af bygningen blev fjernet i forbindelse med opførsel af huset på Tujavej 11 i Den resterende del af lagerbygningen eksisterer på det tidspunkt stadig på den nordvestlige del af Tujavej 15. Lagerbygninger har været brugt til råvarer og rågods, resten af lagerbygningen er senere fjernet, formentlig sidst i 80 erne. Tujavej 9 har indtil 1992 også været en del af den tidligere virksomhedsgrund. I perioden fra 1988 og frem til ca produceres hegn på ejendommen, Tujavej 15. Der produceres både træ- og trådhegn. Det oplyses, at der ikke anvendes galvaniserings- eller affedtningsmidler i produktionen , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 3/24

4 Råvareforbruget anslås til tons sort jern og tons tråd. I juli 1988 konstaterer Køge Kommune et oplag af tønder øst for værkstedsbygningen. En åben 200 l tønde indeholdende l TCE. TCE-affaldet blev efterfølgende bortskaffet. 1.2 Etablering af demonstrationsgrund Primo 2016 overtager Region Sjælland ejendommen Tujavej 11, med mulighed for at kunne anvende grunden og huset som testgrund. For at inddæmme forureningen i området blev det besluttet at etablere en fysisk barrierer rundt om testgrunden. Flere muligheder blev overvejet og valget faldt på etablering af en jernspuns til ca. 5 m u.t. Der er således i 2018 etableret en tæt jernspuns omkring Tujavej 11 og nabolokaliteten Tujavej 15 matr. 29C. Spunsen er etableret for at begrænse spredning af terrænnær forurening mod naboejendommene mod syd, vest og nord. Spunsen sikrer i øvrigt at området kan bruges som test for nye metoder uden at der er risiko for at mobilisere forurening mod naboerne uden for spunsen. Øvrige infoformationer omkring etablering og placering af spuns m.m. er rapporteret i /9/. 1.3 Tidligere undersøgelser De geologiske forhold i området ved Tujavej 9-11 er undersøgt indgående i forbindelse med både indledende og videregående undersøgelser af forureningssituationen på Tujavej 11. /1/2/. Overordnet er den geologiske opbygning af området anset for relativ simpel, med en lagkagemodel bestående af aflejringer fra sidste istid, der overordnet er opbygget af øverst 2 morænelersbænke adskilt af et tynde sandlinser over et 4 m tykt udbredt sandlag, der er aflejret på en nedre morænelersbænk /1/. De glaciale aflejringer er afsat direkte på den prækvartære overflade der her består af Bryozokalk fra Danien perioden. Da det har vist sig, at en stor del af forureningen har spredt sig lateralt ca. 2-3 m u.t. i sandlinserne ved basis af den øvre morænelers-enhed, men også findes både i sandlaget og sporadisk i kalkmagasinet, og at grundvandstrømningen i de enkelte enheder variere meget, har det været udfordrende at forudsige tilstanden af forureningsfanen, og i særlig grad vurdering af risikoen for spredning af forurening imod nabogrundene. Regionen har derfor i 2017 iværksat yderligere undersøgelser for at opdaterer den geologiske forståelsesmodel. 1.4 Formål Der ønskes en mere tilbundsgående analyse af især moræneaflejringernes dannelseshistorie, der kan afspejle særlige forhold, der har betydning for spredning af forurening på grunden, Her tænkes især relation imellem dannelseshistorie og fordeling af sprække og sandlinser i moræneaflejringerne. Transport og spredning af forurening igennem moræneler afhænger i høj grad af fordelingen af iboende makroporre som; sprækker, rodgange, regnormehuller, sandlinser m.m. Dannelse og forekomst af disse makroporer hænger tæt sammen med dels morænelerens oprindelige dannelse, og dels senere både kemiske, biologiske og fysiske påvirkninger som forvitring, bioturbation fra gravende organismer, gennemsætning af rødder og ikke mindst fryse-tø og udtørringsprocesser , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 4/24

5 Formålet med opdatering af den geologisk model er således at: 1. Opnå en bedre forståelse for dannelsen af de enkelte geologiske enheder på området ved Tujavej, ved at inddrage regional geologisk/geomorfologisk information fra et større område. 2. Identificere specifikke områder i moræneleren med potentiel højere permeabilitet, og derigennem, opnå en bedre belysning af strømningsmønstret i de underliggende geologiske enheder. 3. Optimere vurderingsgrundlaget for hvor og hvordan forureningen spredes i de enkelte enheder. For at kunne opfylde denne målsætning er der lavet en udførlig geomorfologisk og geologisk analyse af de regionalgeologiske forhold, samt en dybdegående analyse af eksisterende data, især boredata. 2 Geologi Den geologiske opbygning ved selve Tujavej skal ses i sammenhæng med den regionalgeologiske opbygning af området og de isfremstød, der har afsat moræneaflejringerne i området. Ved at inddrage regionalgeologien kan de sandsynlige strømningsveje i grundvandet bedre estimeres, ligesom udbredelsen af diverse sand og lerlag kan vurderes med langt større sikkerhed når deres dannelseshistorie er bedre belyst. 2.1 Geomorfologi Det geomorfologiske kort (fig. 2.1) viser de dominerende landskabsformer i området. Køge Bugt området er præget af en bundmoræneflade og en række karakteristiske øst-vest strygende dalsystemer og 2 åse og hvoraf den sydligste Køge Ås er den mest berømte (Fig. 2.1). Åsene er dannet i smeltevandstunneler under en gletsjer der overskred området fra sydøst/øst i slutningen af sidste istid, under det såkaldte Ung baltiske isfremstød (Houmark-Nielsen 2006). Figur 2.1. Geomorfologisk kort over området ved Køge bugt og Tujavej. Kortet viser de forskellige landskabsformer der findes i området og må ikke forveksles med et geologisk kort. Bemærk at Tujavej på kortet er placeret på den Marine flade der overlejrer bundmorænefladen , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 5/24

6 Områderne imellem disse dræneringssystemer er præget af en udstrakt let bølget bundmoræneflade i den centrale del og lokale områder med småbakket dødistopografi i den centrale/vestlige del af området. Mod øst ud imod Østersøen ses områder præget af marine flader/hævet havbund, bag en karakteristisk barriererkyst med bagvedliggende lavvandede laguner. 2.2 Regionalgeologisk ramme På det geologiske kort (fig. 2.2) ses fordelingen af jordarter (i 1 meters dybde) i området. Geologisk set domineres området af istidsaflejringer især moræneler og stedvis smeltevandsler, smeltevandssand/hedeslettesand på morænefladen. Dødisområderne (fig. 2.1) er præget af mange små afløbsløse lavninger med postglaciale ferskvandsaflejringer som ferskvandssand/silt/ler tørv og gytje, samt småbakker med både smeltevandsler/silt/sand og grus samt moræneler. Mod kysten optræder der flere steder marine aflejringer primært saltvandssand/silt/ler/tørv op til omkring kote + 1. Længst mod øst ses barriererører bestående af saltvandssand og grus samt flyvesandsaflejringer på toppen. En del af barriererøerne er udvidet med opfyld af sand i forbindelse med sandfodring under etablering af Køge Bugt Strandpark. Figur 2.2 Geologisk kort over Køge bugt området, med placering af Tujavej og tværsnittet A-A. (Fig. 2.3). Bemærk at området med marineaflejringer (lys blå signatur) markerer stenalderhavets udbredelse. Den marine flade består af et tyndt dække af marint sand der overlejre moræneler. Ved Tujavej er sandlaget meget tyndt eller inkorporeret i jordbunden, og moræneler er derfor den dominerende jordart i 1 meters dybde, selv om kortet vise marint sand i området. Tværprofilet A-A (Fig. 2.3) viser den regional-geologiske opbygning i området i de øverste ca. 30 meter af undergrunden. Nederst under kote -10 optræder hård bænket bryozokalk fra Danien ned til kote ca. -45, hvor der optræder skrivekridt under bryozokalken. Kalkoverfladen er generelt placeret omkring kote -10, men lokale op til 500 meter brede begravede dalsystemer er eroderet 6-13 meter ned i kalkoverfladen , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 6/24

7 Figur 2.3 Regionalgeologisk tværsnit N-S der illustrerer den overordnede geologiske opbygning i området. Væsentlige boringer er medtaget. Bemærk især hvordan det nedre sekundære magasin under Tujavej tynder ud mod syd og nord. Det følger muligvis dalstrukturen under Snogbæk længere vestpå og østpå. Under Tujavej ses en sådan dalstruktur, der formodes at følge samme retning som Snogbæk ca. 200 meter syd for Tujavej, det vil sige mod vest og øst. Lokalt findes også en dybt nedskåret dalstruktur ved boring DGU hvor en sandfyldt dalstruktur er eroderet ned til kote -23. Denne struktur er måske relateret til en forkastningszone i kalken. Kalkoverfladen i området hæver sig generelt meter mod vest over en ca. 2 km lang strækning mod Ølsemagle hvor kalkoverfladen optræder ca. 4 meter under terræn. Over kalkoverfladen optræder vekslende aflejringer af glacial oprindelse. Ved Tujavej optræder først ca. 4 meter moræneler (moræneenhed 3) direkte på kalkoverfladen i kote -16 til -20, men flere steder optræder smeltevandssand lokalt imellem denne moræneenhed og kalken (f.eks. i boring ). Moræneenhed 3 er overlejret af et udbredt dække af ca. 4,5 m smeltevandssand ved selve Tujavej 11, men sandlaget tynder ud imod syd og delvis mod nord og repræsenterer givetvis en begravet smeltevandsdal, der fortsætter i dalstrukturen vestpå og østpå. Over smeltevandssandet optræder ved Tujavej 11, ca. 8 m moræneler fra kote -7 til kote ca Denne moræneler kan opdeles i to enheder: Moræneenhed 2 nederst og Moræneenhed 1 øverst. De to moræneenheder er ved Tujavej adskilt af en tynd sandet horisont omkring kote -1. Den sandede horisont bliver lidt tykkere længere sydpå ved boring tæt på Snogbæk, men er svær at erkende i boringer længere sydpå. Øverst optræder fyld og stedvist også marine aflejringer i form af marint sand/tørv i de lavest liggende områder tæt på Snogbæk og ved boring Grundvandsspejlet er præget af nærheden til Køge bugt og ligger tæt på terræn i kote ca , , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 7/24

8 På baggrund af den geologiske opbygning og de landskabsmæssige forhold i området (bundmorænelandskab), tolkes det, at området omkring Tujavej er dannet i forbindelse med en serie isfremstød i sidste istid Weichsel. Ældre Eem-aflejringer og istidssedimenter findes ikke og iskappen tolkes under hovedfremstødet at have eroderet helt ned til kalkoverfladen i kote -10 til -15 og fjernet ældre glaciale aflejringer. Alle glaciale aflejringer tolkes således at være afsat i Sen Weichel under Hovedfremstødet og de Ung-baltiske fremstød. 2.3 Detaljeret geologisk model for Tujavej Selve området ved Tujavej er præget af placeringen tæt på Østersøen. Med en terrænkote på ca. +1,5 m, har området været oversvømmet af stenalderhavet, men fremtræder nu som en lille forhøjning hvor terrænet falder ca. 1 til 0,5 meter både mod Snogbæk syd og vest for området samt mod Østersøen imod øst (Fig. 2.4.) Lavningen rundt om området er præget af ferskvandstørv/saltvandstørv/gytje østpå ud mod lagunen. Figur 2.4 Historisk målebordsblad ( ) med placering af Tujavej 11 samt boringer i området. Stiplet linje viser højdekurven for kote +1 m. Bemærk at terrænet falder en smule både mod øst vest og syd hvor den nu grøftede Snogbæk løb ud til Køge bugt Aflejringsforhold i området I selve undersøgelsesområdet er der udført en lang række boringer (Fig. 2.5) af hvilke 3 er ført til primært magasin i kalken, 3 boringer er ført til sekundært magasin, og resten er typisk mindre end 8 m dybe. Som det fremgår af Fig. 2.6 og 2.7 består lagserien lokalt ved Tujavej af følgende geologiske enheder beskrevet nedefra og op: Prækvartær kalk: Nederst under kote -16 optræder hård bænket bryozokalk fra Danien ned til kote ca. -45, hvorunder der optræder skrivekridt. Kalkoverfladen er generelt placeret omkring kote -15 til -16 i det meste af området, men længst østpå dykker kalkoverfladen ned til kote -19 ved boring 403 (Fig. 2.7) , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 8/24

9 Nedre moræneenhed 1. Over kalken optræder en 5-8 m tyk sandet, stenet, grå moræneler med en ikke nærmere defineret kompetence/struktur. Den antages at være massiv og kalkholdig. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at foretage en klassifikation af denne enhed, men placeringen lige over kalken i en dalstruktur indikerer en subglacial oprindelse. Smeltevandssand (nedre sekundært magasin): Over moræneenhed 3 optræder et udbredt sandlag fra kote ca. -11 til 7. Mægtigheden af sandlaget varierer fra knap 5 til over 6 m i boring 151. Sandet er klassificeret som smeltevandssand, der generelt bliver finere i den øverste del. Det betegnes som fint siltet gråt kalkholdigt sand i de øverste ca. 1-2 m, derunder som mellemkornet gråt og kalkholdigt i de næste ca. 2 meter og nederst som groft gråt og kalkholdigt. Der må forventes en hvis variation i de hydrauliske egenskaber i denne enhed med generel størst permeabilitet i den nederste del eftersom den er grovest. Mellem og øvre moræneenhed 1-2: Over smeltevandssandet optræder en samlet ca. 7 til 8 meter tyk lagpakke af primært moræneler overlejret af 0,5-1 m fyldjord. I forbindelse med udførelse af geotekniske undersøgelser af denne øvre moræneler udførtes 3 geotekniske boringer med en detaljeret geologisk beskrivelse /3/. Denne beskrivelse danner baggrund for nedenstående klassifikation af moræneleren ved hjælp af tolkningsværktøjet SiteEval 3.0 ( , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 9/24

10 Figur 2.5 Data dækning. Figuren viser placering af i alt 76 boringer udført på området, samt profillinjen A-A og B-B for Fig. 2.6 og 2.7. Uden for området findes yderligere boringer, der er indgået i tolkningen af de geologiske forhold på selve grunden. Figur 2.6 Detaljeret geologisk model for Tujavej 11. Tværsnit A-A Figur 2.7 Detaljeret geologisk model for Tujavej 11. Tværsnit B-B , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 10/24

11 2.3.2 Klassifikation af moræneenhederne På baggrund af den geologiske beskrivelse og de geotekniske undersøgelser /3/ kan den øvre morænelers pakke umiddelbart opdeles i to underenheder med tilsyneladende forskellig dannelse og hydrauliske egenskaber. Moræneenhed 2, består af ca. 5-6 m velkonsolideret (200 - >400 kn/m 2 ) massiv, siltet, sandet, svagt gruset, grå, kalkholdig moræneler. Enheden er stærkest konsolideret i den nedre del > 4,5-5 m u.t., hvilket afstedkom en del udfordringer under den senere spunsning i området. Enheden er på baggrund af de geotekniske og teksturelle egenskaber klassificeret ved hjælp af klassifikationsværktøjet SiteEval 3.0 som en Basal Till type B (opsprækket velkonsolideret bundmoræne) Enheden er sandsynligvis gennemsat af glacialtektoniske sprækker (belastningssprækker). Sprækkerne vil normalt optræde med stejlstående sæt af konjugerede sprækkesæt, enten vinkelret eller parallelt med isbevægelsesretningen. Sprækkerne vil også typisk optræde i zoner med en kraftig opsprækning adskilt af zoner med en svagere opsprækning. Moræneenhed 1, består af 2-3 m medium konsolideret ( kn/m 2 ) siltet, sandet, svagt gruset, olivenbrunt, kalkholdigt, moræneler med mange tynde sandslirer. Især ved overgangen til den underliggende moræneenhed 2 optræder en mere sandet horisont stedvist som deciderede sandslire og stedvis som morænesand. Enheden er generelt oxideret fra ca. 2,4 m u.t. til under 4 m u.t. Enheden er klassificeret som en Basal Till type A (generelt plastisk deformeret svagt konsolideret bundmoræne). Enheden tolkes gennemsat af udtørringssprækker fra overfladen, der aftager gradvist i antal ned til redoxgrænsen. Spørgsmålet om de to moræneenheder er afsat under samme isfremstød eller to separate isfremstød kan ikke besvares uden yderligere undersøgelser. En analyse af fingrussammensætningen i de to enheder og/eller klast-fabrik analyser ville kunne anvendes til at afgøre dette spørgsmål, men det kræver en udgravning og eller en boring. Øverst i lagserien optræder fyldlag af forskellig beskaffenhed. Området tolkes tidligere oversvømmet af havet og en del marint sand synes inkorporeret i morænelerens øverste del Redoxforhold og vurdering af placering af evt. sprækkezoner/sandlinser På baggrund af klassifikationen af de tre moræneenheder er der udført en vurdering af udbredelsen af sandlinser og sprækker i enhederne. Til denne vurdering indgår en vurdering af dybde til redox-grænsen hvor moræneleren skifter farve fra olivenbrun til grå (Fig. 2.8). Da det er velkendt, at især sprækkezoner resulterer i en lokalt dybere oxideret zone, fordi iltet overfladenært grundvand siver hurtigere ned hvor moræneleren er opsprækket, kan en kortlægning af dybden til redoxgrænsen være med til at støtte vurderingen af, hvor der potentielt er sprækkezoner og dermed hvor den største nedsivningskapacitet samt transport af evt. forurening finder sted. Ved Tujavej er der udført en analyse af dybden til redoxgrænsen på baggrund af farveskiftet fra brun til grå i prøverne udtager fra boringer /1/. På Fig. 2.9 ses resultatet af analysen. Som det fremgår varierer dybden i området fra ca. 2,4 m u.t. til over 4,2 m u.t. Det tolkes, at områder med størst dybde til redoxgrænsen er kraftigere opsprækket end områder med lav dybde til redoxgrænsen. Kortet er imidlertid maskinkontureret (Surfer), og enkelte boringer med særligt stor dybde til redoxgrænsen fremstår derfor som cirkulære områder. Da de fleste sprækkezoner udgør; langstrakte zoner med systematisk opsprækket ler, adskilt af zoner med massiv reduceret ler, er , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 11/24

12 det vigtigt at samtolke og forbinde områder med dybtliggende redoxgrænser. Der er forskellige muligheder for at forbinde sprækkezonerne, men især glacialtektoniske sprækker har en tendens til at udvikles parallelt med isbevægelsesretningen for den gletsjer der har dannet sprækkerne ved at kompaktere moræneleren under selve overskridelsen. Fig. 2.8 Eksempel på xideret sprækkezone i moræneler i en lignende geologisk setting ved en udgravning i Høje Tåstrup. Bunden af udgravningen ligger 3,5 m u t. hvilket svare godt til forholdene på Tujavej. Figur 2.9 maskinkonturering af dybden til redoxgrænsen ved Tujavej (/1/) , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 12/24

13 På baggrund af den stratigrafiske placering af moræneenhed 2, der tolkes afsat under et af de såkaldte ungbaltiske isfremstød der overskred området fra SØ, tolkes den dominerende sprækkeretning at strække sig fra SØ mod NV. På Fig er kortet fra Fig. 2.9 håndkontureret og et mere sandsynligt forløb af dybden til redoxgrænsen er indtegnet. På fig er områder der potentielt er opsprækket indtegnet på kortet. Og på Fig ses et tværsnit igennem området fra nord mod syd, hvor både redoxgrænsen og potentielle sprækkezoner er indtegnet i forhold til den geologiske opbygning. Figur Håndkontureret kort med angivelse af tolket dybde til redoxgrænsen, baseret på ekspertvurdering. Figur Kort med angivelse af tolket placering af områder med sprækkezoner , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 13/24

14 Figur Tværsnit med redoxgrænsen indtegnet (stiplet hvid linje) og tolket udbredelse af sandlinser i den øvre moræneenhed 1 og sprækkezoner i moræneenhed 2 i området Graden af opsprækning vurderet ud fra till klassifikation og lertykkelse. Det har vist sig ved en række undersøgelser at antallet af stejltstående sprækker i moræneler generelt falder med dybden og at gennemsnitsafstanden mellem sprækkerne (spacingen) dermed stiger. Diagrammet (Fig. 2.13) viser den typiske afstand imellem alle sprækker i forskellige dybdeintervaller under toppen af de enkelte moræneenheder målt på i alt 31 lokaliteter. På figur 2.13 er også vist den mest sandsynlige sprækkefordeling i de to øverste moræneenheder (Moræneenhed 1 og Moræneenhed 2). Moræneenhed 1 er klassificeret som en basal till type A, hvilket indikerer, at moræneleren er deformeret/dannet under en gletsjer, under vandmættede forhold med højt porevandstryk, der har resulteret i en generel ductile (blød) deformation. Moræneleren er derfor generelt præget af former dannet under ductile forhold (slæbefolder, og hydrauliske sandfyldte sprækker, der giver sig udtryk i udvikling af sandslirer og mindre sandlinser, der er trukket ud i lange subhorisontale zoner. Disse synes især dannet ved overgangen til den underliggende moræneenhed 2 og udgør samtidig en zone med højere permeabilitet, hvor den horisontale ledningsevne tolkes at være højere, end i de mere massive dele af moræneenhed 1. Efter aflejring og bortsmeltning af den overliggende gletsjer er moræneleren blevet gennemsat af udtørringssprækker og muligvis også fryse tø sprækker i senglacial tid. Disse sprækker kan have en stor tæthed tæt på terræn, men tolkes at aftage med dybden. Moræneenhed 1 vil sandsynligvis have en sprækkeafstand svarende til zone A-B (se Fig. 2.13), hvilket antyder, at sprækkeafstanden er stor (imellem 0,5 til 3 meter) 2,5 meter under toppen af enheden. Til gengæld er der observeret mange sandlinser i enhed 1 og det vurderes også at rodgange og regnormehuller i høj grad medvirker til en generel stor vertikal transport igennem denne enhed , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 14/24

15 Figur 2.13 Estimeret sprækkefordeling af subvertikale sprækker i moræneenhed 1 og 2 ved hjælp af SiteEval 3.0. Grafen viser kendte sprækkefordelinger i forskellige dybde på 31 lokaliteter med moræneler. Lokaliteterne er opdelt i 4 forskellige typer (A-D) og den sorte markering viser hvor morænenhederne på Tujavej passer bedst ind. Den hvide linje markere tykkelsen af morænen på Tujavej og dermed den gennemsnitlige afstand imellem sprækkerne i bunden af morænen inden for de sorte rammer. Morænenehed 2 er klassificeret som en basal till type B, dvs. at den ligeledes er dannet under en gletsjer. Men i modsætning til den overliggende moræneenhed 1 er den deformeret brittle (sprødt) under drænerende forhold. Det bevirker, at vandet i morænen, har kunnet dræne væk og at morænen er blevet kompakteret/konsolideret og sprækket pga. tyngden/bevægelsen fra den overliggende gletsjer. Dannelsen af subvertikale glacialtektoniske sprækker vil, som tidligere nævnt, resultere i lokale sprækkezoner med en generel vertikal orientering, der kan fungere som transportzoner for evt. forurening til de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det vurderes, at de dybe gennemgående sprækker er koncentreret i zoner hvor redoxgrænsen trænger længst ned. Disse sprækkezoner tolkes ved overgangen til den underliggende smeltevandssand at være 2-10 m brede og have en typisk sprækkeafstand på under 0,7 meter og typisk tæt på 30 cm. hvorimod de svagt opsprækkede områder imellem sprækkezonerne tolkes at være op imod 20 meter brede, med op til 3 meter imellem de enkelte sprækker, ved overgangen til det underliggende sandmagasin. Moræneenhed 3 er ikke beskrevet i samme detaljeringsgrad som moræneenhed 1 og 2. Denne enhed har en begrænset udbredelse lateralt da den primært tolkes afsat i en dalsænkning sammen med smeltevandsaflejringer. Dog tolkes enheden, at være afsat under en gletsjer som en basal till, men forekomst af sprækker og sandlinser kendes ikke. Generelt må det forventes, at enheden tynder ud mod siderne og at den kan være helt eller delvist borteroderet uden for området , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 15/24

16 3 Hydrogeologi De hydrogeologiske forhold i området er velundersøgt /1/2/4/. Overordnet kan grundvandsmagasinerne opdeles i et nedre primært magasin og to sekundære magasiner tættere på terræn, med forskellig hydrauliske gradienter Primære magasin Det primære magasin ved Tujavej er knyttet til bryozokalken (Fig. 2.12) og udnyttes ved Lyngens Vandværk i en række boringer både øst og vest for motorvejen. Den overordnede regionale gradient i det primære grundvandsmagasin er mod øst ud mod Køge bugt (Fig. 3.1). Imidlertid optræder markante lokale afvigelser ved Tujavej, der dels skyldes grundvandsindvinding og dels afværgepumpning i boringer i nogle områder tæt på. De nærmeste indvindingsboringer er DGU. nr , der ligger 260 m syd-sydvest for lokaliteten og DGU. nr , og der ligger ca m vest for lokaliteten. På FeF Chemicals øst for lokaliteten indvindes procesvand fra to boringer; DGU. nr indvinder fra den øvre del af det primære magasin og boring DGU. nr indvinder fra det nedre sekundære magasin. Oppumpningen ved FeF Chemicals har fungeret som en afværge i form af en hydraulisk fiksering af grundvandsforureningen under Tujavej 15, og er sammen med grundvandsindvindningen medvirkende til at det primære grundvandsspejl i området omkring Tujavej periodevis kan sænkes til under kote 0. Synkronpejlinger af grundvandspotentialet viser således at den generelle flowretning ved Tujavej overordnet er imod sydvest i det primære magasin i kalken. 3.1 Grundvandspotentiale primært grundvandsmagasin 2012 med angivelse af de primære indvindingsboringer i området samt de to boringer og , der har fungeret som afværgeboringer på FeF Chemicals Sekundære magasiner De sekundære grundvandsmagasiner er som nævnt opdelt i to magasiner: 1. Det nedre sekundære sandmagasin i den kvartære lagserie tolkes at udgøre et sammenhængende grundvands-magasin i dalsænkningen over et m bredt område under lokaliteten, og det , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 16/24

17 forventes at være det magasin, hvor forurenet grundvand fra lokaliteten Tujavej 15 primært kan spredes over større afstande. Imidlertid er gradienterne i dette magasin meget små og flowretningerne er tilsvarende omskiftelige afhængig af årstid/nedbørsforhold. Ved synkronpejlinger i det nedre sekundære sandmagasin i perioden august, oktober og november 2012, januar 2013 og maj 2013 skifter strømningsretningen flere gange i dette magasin /1/. Fra retning mod sydøst i august, til nordvest i oktober og mod syd i november. I januar er der en overordnet nordøstlig retning mod boring B152, dvs. modsat gradienten i november. I maj 2013 er der pejlet de samme boringer som i januar. Potentialet ligger her højere end i januar og gradienten er igen modsatrettet, dvs. i sydvestlig retning. Generelt må det siges at grundvandspotentialet her er tæt på vandret og små ændringer har stor effekt på flowretningen. Figur 3.2 Grundvandspotentiale i øvre sekundære, nedre sekundære og primære magasin i maj 2013 ifølge /2/. 2. Det øvre sekundære magasin: Det vurderedes, at der på Tujavej er et sammenhængende øvre sekundært magasin, idet der er konstateret forurening med trichlorethylen i alle jordprøver fra ca. 3 m u.t., samt i alle vandprøver udtaget fra det øvre sekundære magasin, mens der ikke påvises forurening i den øverste meter i alle boringerne , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 17/24

18 Figur 3.3 Grundvandspotentiale i øvre sekundære magasin i Spunsvæggen på Tujavej 11 og 15 er indtegnet med grønt. Bemærk grundvandet i dette magasin står lavest i området omkring boringerne Formen af potentialelinjerne kan indikerer, at grundvandet evt. drænes hurtigere nedad i dette område. Pejlinger i det øvre sekundære magasin i juni 2017 (Fig. 3.3) viser et mere præcist billede af grundvandspotentialet i det øvre sekundære magasin, da der er pejlet flere boringer i forhold til potentialekortet vist i Fig Som det fremgår er strømningsretningen stadig overvejende mod sydvest, men der synes at være et lokalt område under selve Tujavej hvor grundvandet står lavest. Overordnet tolkes dræneringen at foregå mod Snogebæk, men det er spørgsmålet om vandet lige her dræner hurtigere ned, evt. til en kloak, en sandlinse, eller måske via en sprækkezone til det nedre sekundære magasin. Der ses en god overensstemmelse imellem området med den dybe redoxzone og det laveste vandniveau i dette øvre sekundære magasin, så en sprækkezone kunne være en plausibel forklaring, men de andre muligheder kan ikke udelukkes. Det tolkes derfor, at det øvre sekundære grundvandsmagasin udgøres af de mere eller mindre sammenhængende sandede sekvenser i moræneleren og sandlinser, som træffes ca. 2,5-4 m u.t. Borebeskrivelse fra undersøgelsen viser imidlertid ikke et entydigt sammenhængende sandlag, men det tolkes at udbredelsen af sprækker og makroporrer i denne dybde (Fig. 2.12) er med til at danne en zone med en overordnet højere hydraulisk ledningsevne Sammenfattende deltolkning vedr. de hydrogeologiske forhold De hydrogeologiske forhold på og omkring Tujavej kan sammenfattes til følgende: De hydrauliske forhold omkring Tujavej 11 er præget af de topografiske forhold og nærheden til Køge bugt. Eftersom Snogbæk udgør det primære overfladedræn til Køge Bugt og terrænet falder imod syd og , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 18/24

19 sydvest ved Tujavej kunne det tænkes, at de terrænnære hydrologiske forhold (øvre sekundære magasin) er overvejende påvirket af naturlig drænering mod Snogebæk syd for området. Men der er også mulighed for, at de lokale hydrauliske forhold i denne dybde er styret af en lokal sprækkezone der drænes ned i det nedre sekundære grundvandsmagasin eller til utæt kloak. Det dybere nedre sekundære magasin og det primære magasin i kalken tolkes påvirket af lokale grundvandsindvindinger og afværgepumpninger. Generelt antages det nedre sekundære grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand, at udgøre en del af en underliggende øst-vest strygende begravet dal, der er eroderet ned i kalkoverfladen og opfyldt med moræneler under et isfremstød fra sydøst. Sandet tolkes at være afsat i smeltevandsfloder, der er eroderet ned i den underliggende moræneenhed. Dette sand har således en lokal afgrænsning ca meter mod syd og nord i modsætning til den underliggende bryozokalk, der er regionalt udbredt. Det primære magasin i bryozokalken antages at være kraftigere opsprækket i dalsystemerne end udenfor. Strømningsretningerne er er således primært dikteret af forløbet af smeltevandssandet, årstidsvariationer i grundvandspotentialet samt pumpning i indvinding/afværge-boringer i nærheden. 4 Forureningsfordeling Fordeling af især TCE i det øvre sekundære grundvand på Tujavej 9 til 15 er beskrevet i en række rapporter /1,2,3,4,5,8/. På Fig. 4.1 ses fordelingen af TCE i det øvre sekundære grundvand (2-5 m u.t.). Fig Indhold af TCE i det øvre sekundære grundvand ( g/l). Her fremgår det, at forureningen har spredt sig både mod øst, nordvest og primært sydvest fra Tujavej 11-15, men primært er afgrænset mod syd ved selve Tujavej og mod nord på ejendommene på Lerbækvej 12 og 14. Der ses svagere koncentrationer på Tujavej 9 og Gammel Køge Landevej mod øst. Det vurderes i en undersøgelse af kloaktraceet på Tujavej /8/ at fanen stopper ved kloaktraceet , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 19/24

20 Udviklingen af forureningsfanen i perioden 2012 til 2018 er forsøgt klarlagt ved gentagende prøvetagninger af de moniteringsboringer der er udført igennem årene. Fig. 4.2 viser udviklingen af TCE i hele perioden. De boringer der er moniteret og prøvetaget flere gange er markeret med en cirkel. En rød cirkel viser at koncentrationen i boringen har været stigende, grøn cirkel viser en faldende koncentration og blå cirkel viser en relativ konstant koncentration. Fig. 4.2 udvikling af TCE-fane i området fra 2012 til Figuren viser prøvetagne boringer i området. Boringer med flere på hinanden følgende prøvetagninger er markeret med en cirkel rundt om boringen. Rød cirkel betyder at koncentrationen er stigende. Blå cirkel viser boringer med nogenlunde konstant værdi, og grøn cirkel viser boringer hvor koncentrationen er faldet. Det er vanskeligt at se noget entydigt billede af udviklingen i selve kildeområderne bortset fra at koncentrationen i nedre sekundært magasin ved boring B151 er stigende og faldende i B150, uden for kildeområdet i det terrænnære øvre sekundære magasin skal det bemærkes at især boring B160, B163, B136 og B134 viser en stigende koncentration, imens B122, B162, B198, B143, B135, B171 har faldende koncentrationer. Det viser at der foregår en spredning og nedbrydning med forskellig hastighed , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 20/24

21 4.1.1 Sammenhæng imellem spredning af forurening og de geologiske forhold. På Fig. 4.3 ses kortet med dybden til redoxgrænsen (jf. afsnit 2.3.2), sammenholdt med forureningskoncentrationen i jordprøver udtaget 1,5-2 m u.t. Selve kildeområdet med det højeste koncentrationer synes at sammenfalde godt med det centrale område hvor redoxgrænsen er dybest. Samtidig synes koncentrationen i den del af fanen der har spredt sig mod sydvest (B163) og mod vest (B134) at være stigende, og i de områder hvor redoxgrænsen er tættest på terræn synes koncentrationen at være faldende (B122, og B162). Men igen er der undtagelser for denne tendens (B160, B143 og B135). Der er flere fejlkilder til fortolkningen af tendensen ved stigende og faldende koncentrationer, blandt andet måle/grundvandsniveau. Men sammenholdt med de geologiske og hydrauliske forhold er det muligt at beskrive spredningsmekanismerne på grunden, analyseusikkerheder, nedbør og temperaturforhold på prøvetagningstidspunktet, og prøvetagningsusikkerheder da der indsamles prøver fra et relativt stort filterinterval, men under forskellige årstider med vekslende terrænnær grundvandsstand. Fig. 4.3 forurening i jordprøver udtaget 1,5 til 2,0 m u.t. (mg/kg TS) viser kildeområder og afgrænsning af forurening, sammenholdt med redox-grænsekort. Der ses en relativ god sammenhæng imellem de højeste koncentrationer og områder med dyb redoxzone. 4.2 Generel spredningsmønster for forurening på Tujavej På Fig. 4.4 ses en konceptuel model der beskriver nedsivnings og spredningsmønstret for især TCE på et område som Tujavej. I den øvre umættede zone vil spild af TCE på overfladen bevæge sig vertikalt ned til det øvre sekundære grundvandsspejl via regnormehuller, udtøringssprækker, rodgange og andre makroporre i de øverste ca. 2 m. Når forureningen når grundvandsspejlet vil det kunne spredes lateralt ud til siderne i området med sandslire og sandlinser i grænselaget imellem den øvre moræneenhed 1 og moræneenhed 2. Toppen af moræneenhed 2 er defineret som en relativ tæt men stedvist opsprækket zone hvor subvertikale sprækkezoner med en retning SØ-NV er markeret ved at redoxgrænsen ligger dybere (ned til ca. 4 m u.t.) end områderne imellem sprækkezonerne hvor redoxzonen påtræffes allerede omkring 2,4 m u.t. Det tolkes, at disse sprække zoner er ca. 2-5 m brede og ligger med en afstand af m. Når forureningsfanen møder en af disse zoner, kan forureningen sammen med det terrænnære grundvand sive hurtigere ned igennem moræneenhed 2 til det underliggende sandmagasin (nedre sekundære sandmagasin) , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 21/24

22 Forureningsfanen kan i princippet bevæge sig lateralt over større afstande i denne sandlinse, og spredningsretningen er i store træk styret af grundvandets strømningsmønster, der igen afhænger dels af den naturlige gradient og dels af kunstige gradienter skabt ved indvinding af vand fra boringer i nærheden. Sandlaget tolkes afsat i en gammel smeltevandsflod der har fulgt en naturlig dal der er nederoderet i kalkoverfladen, og som antages at følge forløbet af den overliggende å Snogbæk der løber i en SØ-NV retning. Fig. 4.4 Konceptuel 3-D geologisk model der viser spredningsmønsteret for forureningsfanen ned igennem de forskellige geologiske enheder. Øvre till = moræneenhed 1. Mellem till= moræneenhed2. Nedre till = moræneenhed 3. Under sandmagasinet (nedre sekundære magasin) optræder den nedre till (moræneenhed 3), som ligeledes tolkes afsat under en gletsjer som en basal Till (bundmoræne), direkte på kalkoverfladen. Smeltevandssandet (nedre sekundære magasin) og den nedre moræneenhed 3 tolkes at være afgrænset til selve dalstrukturen, og sandet kan derfor godt være i direkte kontakt med kalken lokalt enten som en lokal dal der er eroderet igennem morænen, eller på flankerne af dalen hvor kalken kan komme i kontakt med smeltevandssandet. 5 Sammenfatning Der er udført en opdatering af den geologiske model for området omkring Tujavej 11, Køge. Modellen er udført på baggrund af retolkninger af eksisterende boredata, og analyse af generelle GIS-data (geologisk geomorfologisk landskabsanalyse). I forhold til tidligere undersøgelser er der foretaget en klassifikation af sedimenterne ned til kalkoverfladen ved hjælp af klassifikationsværktøjet SiteEval 3.0. samt en vurdering af fordelingen af makroporre (bioporre og sprækker) i området , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 22/24

23 Den geologiske model viser, at geologien i Tujavejsområdet kan opdeles i 3 moræneenheder og et nedre sekundært sandmagasin over bryozokalk. Den øvre moræneenhed 1 er adskilt fra den mellemste moræneenhed 2 af en zone med et generelt højt indhold af udshearede sandlinser/slirer, dog uden at der er tale om et sammenhængende sandlag. Moræneenhederne er klassificeret som bundmoræner afsat under isen i forbindelse med 2-3 isfremstød. Enhederne tolkes opsprækket i varierende grad hvoraf særligt moræneenhed 2 tolkes gennemsat af sprækkezoner til det sekundære nedre sandmagasin. På baggrund af variationer i dybden til redoxgrænsen er placering og orientering af 3 mulige sprækkezoner med en strygning fra sydøst mod nordvest indtegnet. Fordelingen af forurening er i store træk koncentreret omkring den sandede zone imellem moræneenhed 1 og 2 og der synes også at være en større koncentration af forurening dybere nede i moræneenhed 2 i områder der er tolket kraftigere opsprækket. 6 Referencer /1/ Region Sjælland (2013): Tujavej 15, Køge Videregående undersøgelser. Udarbejdet af Orbicon A/S, /2/ Region Sjælland Orbicon: Forureningsundersøgelser ved hovedkloakken i Tujavej 15. Køge. april /3/ Region Sjælland; Geo. Køge Tujavej 11, Geoteknisk undersøgelse. Rapport 1 16 okt /4/ Region Sjælland, Orbicon Monitering øvre terrænnært grundvand, Tujavej og Lerbækvej i Køge, juli /5/ Region Sjælland, Geo. Køge Tujavej 11. Testgrund, Ramning af spuns. Geo projekt , rapport 1 06 dec , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 23/24

24 7 Bilag Bilag 1.1. Konceptuel regionalgeologisk model for Tujavej 11 Bilag 2.1 Konceptuel model for spredningsveje af forurening ved Tujavej 11 Bilag 3.1 Udvikling af TCE i boringer fra 2012 til 2018 Bilag 3.2 Grafisk illustration af TCE udviklingen i boringer fra 2012 til , Køge. Tujavej 11, Rapport 2: Side 24/24

25 Projekt: Emne: Køge. Tujavej Regional geologisk model Mål Rapport 2 Bilag 1.1 Side 1 / 1 Rev. 0 København Aarhus

26 Projekt: Køge. Tujavej Emne: Konceptuel model for spredning af forurening Side 1 / 1 Mål Rapport Bilag København Aarhus Rev. 0

27 Udvikling af TCE i vandprøver filter niveau boringer ; ; ; ; ; ; 196 6, ; 172 0, , ; ; ; ; ; 197 0,42 3-5; 198 9,6 8,6 4,2 3-5; ; ; ; 133 1,3 2,4 2-4; ; ; ; ; ; 3-5; , , , , ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ,5-14, ; ,5-14, , ; ,5-19, ,5-19, ,5-19, ,5-12,5; , ,5-12,5; ,8 17,5-19, ,5-12,5; ,7 0,17 3,6 3-5; 178 0, ; ; ; ; ; ; ; ,5-21, ,022 8, ,63 0,077 0,3 TCE udvikling s gende faldende uændret kun en måling terrænnært grundvand Øvre magasin (sand) Nedre magasin (kalk) Projekt: Emne: Mål Rapport Køge. Tujavej Udvikling af TCE i boringer Bilag København Aarhus Side 1 / 1 Rev. 0

28 Projekt: Emne: Køge. Tujavej Udvikling af TCE i boringer Mål Rapport 2 Bilag 3.2 Side 1 / 1 Rev. 0 København Aarhus