Godt du kom - et Fælles Ansvar

Transkript

1 Godt du kom - et Fælles Ansvar Forskningens døgn 30. april klasse i Hjørring Kommunes folkeskoler - almen og specialklasser. Et tværfagligt projekt og tilbud med fokus på at hjælpe børn der viser tegn på mistrivsel og bekymrende skolefravær 1

2 Program 1. Præsentation af projektet 2. Fortælling om Kristian og Ida 3. Hvordan kan vi vurdere barnets trivsel? a. Introduktion til Hjørring Kommunes Børnelineal, og hvordan vi skal handle 4. Hvordan kan vi undersøge mistrivselsproblematikken? a. Introduktion til Godt du kom s systemiske analysemodel 5. Hvordan kan vi præcisere mistrivslen? a. Introduktion til Godt du kom s Model for tidlig opsporing af mobning 6. Mobning i et forskningsperspektiv

3 Projektleder Gitte Clausen Karen Justesen Socialrådgiver/ Familievejleder Nete Fisker Specialpædagog Cecilie Ankersen Psykolog Team Godt du kom (GDK) Lu-ann Kjeldsen Speciallærer Projekt Godt du kom - et Fælles Ansvar - Et 3-årigt tværgående projekt i Børneog Undervisningsforvaltningen, Hjørring Kommune, der har til formål at styrke implementeringen af Fælles Ansvars strategien. (Slutter februar 2021) Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsen med det formål at udvikle den tidlige og forebyggende indsats i PPR i samarbejde med Socialstyrelsen og 10 andre kommuner. (Projektet er forankret i PPR)

4 Ambition - projektets formål Styrke de professionelles kompetence til opsporing og præcisering af mistrivsel på de tidligste stadier De professionelle bliver dygtigere til at iværksætte tidlige, målrettede, helhedsorienterede og individuelle indsatser for børn og unge der viser begyndende tegn på mistrivsel og/eller med bekymrende skolefravær. Styrke det tværfaglige samarbejde omkring indsatser for børn/unge der viser begyndende tegn på mistrivsel og/eller har bekymrende skolefravær, således familien oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Hensigten er at styrke implementeringen af indsatsområderne i Fælles Ansvar 2.0 strategien: Tværfagligt distriktssamarbejde, brobygning og overgange samt inklusion. 4

5 Indsatser for børn i klasse af 3 mdr. varighed Børn hvor trivslen vurderes til det lysegrønne/gule/orange område på Børnelinealen, mistrivslen kan enten være karakteriseret ved bekymrende skolefravær og/eller én/flere af nedenstående mistrivselsproblematik(ker). Team Godt du kom arbejder tværfagligt og helhedsorienteret i samarbejde med skolen og familien samt evt. PPR/Familieafdelingen/handicapafdelingen omkring indsatsen 1. Elever, der viser tegn på angstproblematikker 2. Elever, der viser tegn på mobning 3. Elever, hvor der viser tegn på uhensigtsmæssig forældre-barn dynamik 4. Elever, der bliver tilbageholdt fra skolegang grundet konflikt mellem skole og hjem 5. Elever der viser tegn på adfærdsforstyrrelser 6. Elever der viser tegn på udviklingsforstyrrelser eks. ADHD, Autismespektrumforstyrrelse

6 Inkluderende læringsfællesskaber 6

7 Kristian og Ida Denne fortælling handler om en familie, som består af en far, en mor og to børn, Kristian på 16 år og Ida på 6 år. Far og mor er skilt og taler ikke sammen. Mor har forældremyndigheden, og far ser kun børnene hver anden weekend. Far er på førtidspension pga. dårlig ryg og depression/angst. Faren er oftest hjemme på sofaen eller på den lokale bodega. Mor er på kontanthjælp, og har været i utallige praktikker i supermarkeder formidlet gennem jobcentret. Hun vil gerne ud på arbejdsmarkedet, men kan ikke rigtig overskue at arbejde, og har derfor mange sygedage, og følgelig svært ved at få et ordinært job, de steder, hun har været i praktik. Der er meget lidt struktur omkring børnene i hverdagen, både hos mor og hos far. De er meget overladt til sig selv og sover og spiser, når der er mulighed for det. Kristian går i 10.klasse. Han virker ligeglad, ukritisk overfor fremmede og ikke i trivsel. Kristian har aldrig venner med hjem og går ikke til sport. Han er begyndt, at drikke alkohol, når han kommer hjem fra skole. I skolen er han ofte for træt til at deltage i undervisningen pga. af hans ujævne søvnrytme og alkoholindtag. Han har også meget fravær i skolen, og spiller i stedet meget playstation eller hører musik og ser tv på hans iphone/ipad. Ida går i børnehaveklasse. Hun er født med nedsat hørelse og har derfor sproglige problemer, som påvirker hendes sociale samspil med andre børn. De andre børn gider ofte ikke lege med hende, fordi hun ikke altid forstår, hvad de siger eller forstår reglerne i deres leg. Det ender oftest med, at hun leger sin egen leg ved siden af de andres. Hendes leg er ofte umoden og uden spontanitet. Ida er motorisk usikker og følges derfor hos ergo- og fysioterapeut. Hun har svært ved at stoppe en aktivitet, hun er i gang med, og hun lærer ikke af egne erfaringer, og glemmer fra gang til gang, hvordan en opgave skal løses. Hun forsøger at undgå kontakt med de voksne på skolen. Ida virker trist, og passer mest sig selv i skolen og hjemme.

8 Børnelinealen

9 Børnelinealen gør det muligt at handle TIDLIGT og MÅLRETTET - Rette indsats på det rette tidspunkt Tydeliggøre hvad er trivsel/mistrivsel og hvornår skal vi være bekymret og i hvilken grad for børn og unge. Guide til hvornår og hvor længe, der skal arbejdes i dagtilbud og skole med hjælp og støtte til barnet/den unge og familien, og hvornår andre faggrupper skal involveres. Overskueliggøre de indsatser kommunen råder over. 9

10 Arbejdsspørgsmål til case 1. Hvilke tegn er der på, at Ida og Kristian ikke trives? 2. Hvor på Børnelinealen vil du/i placere Kristian og Ida ud fra tegn/udsagn i casen og Trivselsguiden? 3. Hvilke bekymringer har du/i for Ida og Kristian? 4. Hvilke initiativer og handlinger skal du/i fortage i forhold til bekymringen?

11 Systemisk analyse af udfordringen Barn Skole Forældre 11

12 Godt du kom analyseredskab Hvad bekymrer BESKRIV TEGN Hvad fungerer BESKRIV TEGN Hypoteser Når vi ved, at barnet, barnets forældre og relationerne i institutionen gør det bedste, som de kan, hvordan kan vi så forstå barnets adfærd som meningsfuld? Hvad skal ske Hvad skal der ske? (Prøvehandlinger) Hvilke tegn skal vi se efter? HVEM skal gøre HVAD? Individ Barnets hjemmeforhold Barnets fritid Hvilke udfordringer ser du barnet har: Faglige færdigheder? Sociale færdigheder? Personlige færdigheder? Evt. diagnoser? Hvilke udfordringer ser du i familien, som kan have relevans for barnets mistrivsel: Søskendeforhold? Forældrenes forudsætninger? Hvilke udfordringer ser du ift. barnets mistrivsel: Kammerater? Fritidsinteresser? Hvilke styrker ser du barnet har: Faglige færdigheder? Sociale færdigheder? Personlige færdigheder? Hvilke ressourcer ser du i familien, som kan have relevans for barnets mistrivsel: Søskendeforhold? Forældrenes forudsætninger? Hvilke ressourcer ser du ift. barnets mistrivsel: Kammerater? Fritidsinteresser? Kontekst Relationer Læringsmiljøet Hvilke mindre gode relationer i institutionen, indgår barnet i? Kammerater? Voksne? Hvordan påvirker disse mindre gode relationer barnets udfordringer? Hvad kendetegner de situationer, hvor barnet er udfordret? Hvilke gode relationer i institutionen indgår barnet i? Kammerater Voksne? Hvordan påvirker disse gode relationer barnets udfordringer? Hvad kendetegner de situationer, barnet mestrer? Aktør Fokus på barnets virkelighedsopfattel se og mestring. Hvis vi spurgte barnet, hvad vil han/hun så sige, at der sker i de situationer, hvor han/hun er udfordret? Hvornår og hvordan kan barnets opfattelse af sig selv og sine udfordringer forværre situationen? Hvis vi spurgte barnet, hvad vil han/hun så sige, at der sker i de situationer, hvor han/hun er lykkes? Hvornår og hvordan kan barnet hjælpe sig sig selv, når han/hun er udfordret?

13 Mobning? Mobning rammer 7-13% af børnene i den danske folkeskole Mellemtrinnet er særligt udsat Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre, der kan brydes! Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar!

14 BAGGRUND HVEM Find modellen på: HVORFOR HVORDAN

15 Mobbehåndteringsmodellen Stine Kaplan Jørgensen

16 Social eksklusionsangst og utryghed I klasser ramt af mobbemønstre er den sociale eksklusionsangst og utrygheden stigende. Utrygheden kan registreres ved,at mange frygter at blive foragtet, udstødt eller gjort til grin. Børnenes opmærksomhed er rettet mod hinanden,- man vogter over hinanden og man skal passe på, hvad man siger, og man er bange for at række hånden op. Nogle af børnene kan være nervøse og føle sig utrygge i forhold til deres sociale tilhørsforhold. Undersøg: Hvad kan baggrunden for utrygheden være? Stine Kaplan Jørgensen

17 Sociale og moralske ordener Dækker over de sociale grupperinger og hierarkier, der er i en klasse, hvor nogle har mere at skulle have sagt en andre. Hvem er venner med hvem, hvem er, hvem er de populære, hvem har mest at skulle have sagt ift. kriterierne for in-og eksklusion. Moralske ordener er normer for hvad er passende og upassende adfærd. Hvordan skal man være for at være inkluderet - hvad er in -yt - sejt - smart -barnligt - sjovt - cool osv. Undersøg: hvilke sociale ordener gør sig gældende i klassen? hvilke kategorier, grupperinger, relationer og positioner er etableret? hvordan ser hierakiet i klassen ud? hvor snævre og lukkede er grupperingerne og hierakiet? hvilke in-og eksklusionskriterier hersker i klassen? hvad skal man gøre - og hvordan skal man helst være - for at være inkluderet? hvilke normer for passende og upassende opførsel findes der? hvilke former for anderledeshed tolereres og hvilke former tolereres ikke? Stine Kaplan Jørgensen

18 Ekstreme eksklusioner og foragtproduktion Når der er tale om mobning, sker der et skift fra værdighedsproduktion til øget og fokuseret foragtproduktion rettet mod den/ de mobbede, bestemte børn som ikke har adgang til indlejring, men som udstødes eller isoleres - direkte eller på skjulte måder Undersøg: Hvordan er værdigheds- og foragtproduktionen i klassen? bruges humor/ latter på en foragtproducerende måde? kan der spores værdigheds-og foragtproduktion i klassen, og hvem/hvad er den rettet imod er der tegn på eksklusioner, som kan betegnes som ekstreme? er der nogle børn, der er i særligt udsatte positioner, og som oftere end andre oplever udstødelse og bliver udsat for foragtproduktion? er der børn, som fremstår som usynlige? Stine Kaplan Jørgensen

19 Moralske frakoblinger og legitimerede fortællinger Undersøg: hvilke moralske frakoblinger og legitimerende fortællinger gør sig gældende i klassen? at minimere betydningen af det, man gør ( fx. vi driller ham bare for sjov ) at bebrejde eller dehumanisere offeret ( det er ikke så slemt ) når de moralske frakoblinger etableres som dominerende fortællinger med kollektiv opbak- ning, får de mere kraft. ( han har altid været mærkelig / vi har prøvet, men hun gider ikke ) fortællinger blandt børnene, der legitimerer udstødelse og foragtproduktion ( børnene bliver enige om, at bestemte andre børn, selv er ude om det. Jo stærkere fortællingen bliver om at Alfred selv er ude om det, fordi han er mærkelig, jo mere legitimt bliver det at ekskludere og foragte. hvilke fortællinger om eksklusion dominerer klassen? er der fortællinger, som legitimerer mobning? hvem / hvilke positioner udstikker disse fortællinger? er der voksne, der bidrager til disse fortællinger? Stine Kaplan Jørgensen

20 Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier Hvis du har spørgsmål eller input er du velkommen til at kontakte: Projektleder Gitte Clausen, Godt du kom - et Fælles Ansvar gitte.clausen@hjoerring.dk Specialpædagog Nete Fisker, Team Godt du kom nete.merete.fisker@hjoerring.dk e-og-familie/godt-du-kom-et-faelles-ansvar/