Miljørapport over husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Transkript

1 Miljørapport over husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

2 Indhold Oktober Indledning Ikke-teknisk resumé Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Beskyttelsesniveauer Beskyttelsesniveau for ammoniak Beskyttelsesniveau for lugt Lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Betingelserne i anmeldeordningerne Forskellige driftsbygninger, anlæg m.v Ensilageopbevaringsanlæg m.v Miljørapportens afgrænsning og indhold Miljørapportens omfang Afgrænsning Metodebeskrivelse Tidligere miljøvurderinger m.v Vurdering af udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen15 5. Forholdet til anden lovgivning og planlægning National regulering Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v International regulering Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet Göteborgprotokollen og NEC direktivet VVM-direktivet m.v IE-direktivet Alternativer og miljømål Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne Gøteborgprotokollen og NEC-direktivet Miljøvurdering Befolkning og menneskers sundhed Ammoniak Lugt Grundlaget for fastsættelse af geneniveauer for lugt Øvrige vilkår Anmeldeordninger Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Landskabelig påvirkning, herunder kulturarv og arkæologisk arv

3 7.4. Tværgående vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning

4 1. Indledning I denne miljørapport gennemføres en vurdering af bekendtgørelsen om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyr 1, der er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven 2, med udkast til ændringer, jf. vedlagte udkast til bekendtgørelse, der samtidig er i offentlig høring. Høringsmaterialet er tilgængeligt på Høringsportalen.dk. Miljørapporten omfatter både gældende regler i bekendtgørelsen, de nye regler om særskilte emissionsfaktorer for avlsorner med tilhørende BAT-krav, præcisering af kontinuitetsregler samt bortfald af overgangsregler, der ikke længere anvendes. Miljørapporten omfatter ikke de dele af bekendtgørelsen, der har været miljøvurderet i en tidligere proces, eller som i en tidligere proces er screenet til ikke at kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen gennemføres efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) 3, (herefter: miljøvurderingsloven). Det følger af miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1, at myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, bl.a. hvor disse udarbejdes inden for landbrug og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl. En bekendtgørelse kan anses som en plan eller et program efter miljøvurderingslovens regler. Det følger endvidere af miljøvurderingslovens 8, stk. 2, at myndigheden skal gennemføre en vurdering af, hvorvidt mindre ændringer i planer eller programmer, der udarbejdes inden for landbrug og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl eller i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, kan få væsentlig indvirkning på miljøet, således at der skal gennemføres en miljøvurdering. 2. Ikke-teknisk resumé Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget en vurdering af de forventede væsentlige miljømæssige konsekvenser af den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse inklusive ændringer, der er i offentlig høring samtidig med miljørapporten. Miljørapporten omfatter ikke tidligere gennemførte miljøvurderinger af regler, der videreføres uændret. Der er fra den 28. juni til den 13. august 2018 gennemført en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljørapportens indhold 4. Der er ikke modtaget forslag om ændringer til miljørapportens indhold. 1 Bekendtgørelse nr af 6. juli 2018 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug 2 Jf. lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018 af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 3 Jf. lovbekendtgørelse nr.448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) 4

5 Miljørapporten er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden om de forventede miljømæssige konsekvenser af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Følgende elementer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er vurderet at være relevante at beskrive i miljørapporten: De fastsatte emissionsfaktorer og beskyttelsesniveauet for ammoniak i forhold til ammoniakfølsomme naturtyper De fastsatte emissionsfaktorer og beregning af geneafstande for lugt Øvrige påvirkninger (lys, støv, støj m.v.) og landskabelig påvirkning Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Betingelserne i anmeldeordningerne. Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at dele af bekendtgørelsen (planen, jf. miljøvurderingsloven) ville kunne have en effekt på befolkning og menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed, flora og fauna, samt landskabelig påvirkning, herunder kulturarv og arkæologisk arv. En væsentlig virkning afværges dog af, at kommunalbestyrelsen ved godkendelse og tilladelse skal stille vilkår til sikring af, at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen eller tilladelsen skal i alle tilfælde indeholde en række nærmere bestemte vilkår, som er oplistet i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår. Hvis beskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt ikke kan overholdes, anses virkningen på miljøet som væsentlig. Se afsnit 8 om afværgeforanstaltninger. På baggrund af vurderingen i miljørapporten konkluderer Miljø- og Fødevareministeriet, at: Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler om godkendelse og tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug sikrer det beskyttelsesniveau for ammoniak fra husdyrbrug, der er fastsat i bemærkningerne til lovændringen i , og som er fastholdt i den gældende husdyrbruglov. Beskyttelsesniveauet indebærer, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af ammoniakfølsom habitatnatur eller anden ammoniakfølsom natur, og det bidrager endvidere til at reducere ammoniakemissioner fra eksisterende husdyrbrug, hvorved der ikke sker en væsentlig virkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna ved etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Det vurderes endvidere, at etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug efter reglerne om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug ikke har væsentlig virkning på befolkningen og menneskers sundhed. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen sikrer det beskyttelsesniveau mod lugt fra husdyrbrug, der blev fastsat i 2007 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (hovedloven, jf. bemærkningerne til hovedloven), og som er 4 Der er den september 2018 foretaget en afgrænsningshøring af Hedensted Kommune, der ved en fejl ikke var blevet hørt tidligere. 5 LSF /1, Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Almindelige bemærkninger, afsnit 2. 5

6 fastholdt i den gældende husdyrbruglov. Det vurderes, at etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler efter det fastsatte beskyttelsesniveau ikke har væsentlig virkning på befolkningen og menneskers sundhed for så vidt angår lugt. Det vurderes, at husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke vil give anledning til væsentlig virkning på miljøet, herunder befolkningen og menneskers sundhed, som følge af ammoniak- og lugtemission samt lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold, eller som følge af den landskabelige påvirkning, da kommunalbestyrelsen ikke kan godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, hvis det ansøgte kan indebære en væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår. Det vurderes, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens dispensationsmulighed fra forbud og afstandskrav for placering af nødvendige husdyranlæg, herunder mindre stalde og læskure, til dyrehold til afgræsning af naturområder i forbindelse med naturpleje, sikrer, at der ikke kan ske en væsentlig påvirkning af disse naturområder. Det vurderes, at betingelserne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens anmeldeordninger sikrer, at de udvidelser og ændringer af anlæg, der kan gennemføres uden godkendelse eller tilladelser, ikke kan medføre en væsentlig virkning på miljøet som følge af landskabelig påvirkning, forøget næringsstofpåvirkning eller forøgede lugtgener. Alternativer Miljørapporten omfatter ikke alternativer til den regulering, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bl.a. fordi bekendtgørelsen udgør en del af opfølgningen på Fødevare- og Landbrugspakken fra december Endvidere gennemfører husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen EU-retlige krav i en række direktiver, som husdyrbrugloven og bekendtgørelsen bidrager til at gennemføre. 3. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug I dette afsnit beskrives husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med udgangspunkt i den regulering, der miljøvurderes i denne miljørapport Beskyttelsesniveauer Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om godkendelser og tilladelser efter 16 a og 16 b i husdyrbrugloven, dispensation til placeringer af mindre stalde m.v. i kategori 1- og 2-natur, anmeldelser af visse udvidelser eller ændringer på husdyrbrug efter bekendtgørelsens afsnit IV, samt om revurdering af godkendelser efter reglerne i husdyrbrugloven. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår, eller hvis kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik ikke er opfyldt for så vidt angår 6

7 IE-husdyrbrug 6. Det anses altid som en væsentlig virkning på miljøet, hvis beskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt ikke kan overholdes. Husdyrbrugloven har bl.a. til formål at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., samt at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder. Miljø- og Fødevareministeren har med hjemmel i husdyrbrugloven fastsat regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles, om beskyttelsesniveauet og om datagrundlag og faktorer for beregning og vurdering af emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug. Beskyttelsesniveauet for ammoniak i forhold til kategori 1-3 natur samt regler om beregning af ammoniakdepositionen fra husdyrbrug er fastsat i bekendtgørelsens 21 og 26-30, samt bilag 3, pkt. A. Beskyttelsesniveauet for ammoniak viderefører det beskyttelsesniveau, der blev fastsat i lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget 7. Se afsnit Beskyttelsesniveauet for lugt i forhold til bestemte områder og beboelsesbygninger er fastsat i bekendtgørelsens samt i bilag 3, pkt. B. Beskyttelsesniveauet for lugt viderefører det beskyttelsesniveau, der blev fastsat i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (hovedloven), jf. bemærkningerne til lovforslag 2006/1, L Se afsnit Bekendtgørelsens krav om fastsættelse af vilkår for så vidt angår miljøpåvirkninger i bred forstand i form af støj, støv, lugt, transport, lys, støv, fluer, affald, energi- og vandforbrug, uheld, ophør, egenkontrol, ammoniak og bebyggelse i forhold til landskabspåvirkning er fastsat med hjemmel i husdyrbruglovens Beskyttelsesniveau for ammoniak Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniak er fastlagt i Aftale om Grøn Vækst fra 2009, hvoraf dele af aftalen blev gennemført ved ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der trådte i kraft den 15. marts Beskyttelsesniveauet for specifikke ammoniakfølsomme naturtyper i forhold til ammoniakpåvirkningen fra nærliggende husdyrbrug fremgår af bemærkningerne 6 Husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6., og som er godkendt efter 16 a, stk. 2, i husdyrbrugloven, 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller 33 i lov om miljøbeskyttelse. 7 LSF 12, 2010/1, Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Almindelige bemærkninger, afsnit 2 8 jf. Folketingstidende , tillæg A, side 1936 f. 7

8 til lovændringen 9, jf. nedenstående tabel, hvor reguleringen blev ændret fra en merdepositionsmodel til en totalbeskyttelsesmodel. Ved totaldeposition forstås depositionen, dvs. afsætningen af ammoniak på naturområdet fra hele husdyrbruget. Beskyttelsesniveauet fastsat i LSF12, 2010/1 Naturtyper Ammoniakfølsom Natura natur, som er 7-område med gældende regler. Ammoniakfølsom Natura natur, som ikke er 7-område med gældende regler. Ikke Natura 2000-områder, som er 7-område efter gældende regler. Øvrige naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skov. Beskyttelsesniveau Kategori 1 Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Kategori 2 Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Ammoniakfølsom 3 natur og ammoniakfølsomme skove Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan dog tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha per år. Beskyttelsesniveaet er fastsat ud fra den bedste videnskabelige viden 10 om, at ammoniakdepositionen ikke må kunne påvirke bevaringstilstanden af det pågældende naturområde negativt. Ved den senere lovændring af husdyrbrugloven 11, der trådte i kraft den 1. august 2017, overgik reguleringen fra at være baseret på antallet af dyreenheder (DE) til at være baseret på størrelsen af produktionsarealet. Beregningsmetoden samt emissionsfaktorerne for ammoniak blev ændret i konsekvens af overgangen til den nye regulering, men beskyttelsesniveauet af ammoniakfølsomme naturtyper blev ikke ændret 12. Naturtyperne er nærmere defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Beregningen af ammoniakemissionen foretages på grundlag af de emissionsfaktorer, der er fastsat for den pågældende dyretype og staldsystemet i tabel 1 eller opbevaringsanlæg til husdyrgødning i tabel 2 og 3. 9 LSF 12, 2010/1, Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Almindelige bemærkninger, afsnit Jf. notat af 28. juni 2005 fra DMU:»Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning fra en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder«. 11 Lov nr. 204 af 28. februar 2017 om Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. 12 Bekendtgørelser, der udmønter denne lovændring, blev miljøvurderet i

9 Der er med henblik på reduktion af ammoniakemissionen fastsat grænseværdier for den maksimale ammoniakemission pr. m 2 produktionsareal pr. år for de angivne dyretyper og staldsystemer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 4 og 5. Kravet skal overholdes i forbindelse med godkendelse eller tilladelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3-N pr. år, hvor der fastsættes vilkår om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til opfyldelse af kravet til den maksimale emission. Beskyttelsesniveauet for ammoniak i forhold til ammoniakfølsomme naturområder er fastsat i bekendtgørelsens 26-30, hvor der differentieres mellem kategori 1-, 2- eller 3-natur. Kategori 1-natur, som primært er habitatnaturtyper, har et skærpet beskyttelsesniveau i forhold til kategori 2- og 3- natur, der er nationalt beskyttet natur. Grænserne fremgår af tabellen ovenfor. Ved godkendelse og tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug er der fastsat grænser for den maksimale deposition (afsætning) af ammoniak fra husdyrbruget på den ammoniakfølsomme natur. Grænserne afhænger af naturkategorien, og der tages i beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur hensyn til den kumulative effekt af ammoniakdeposition fra eventuelle andre husdyrbrug i nærheden. Herudover er der i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), fastsat generelle regler om opbevaring og anvendelse af husdyrgødning, der bidrager til at reducere påvirkning af omgivelserne med kvælstof, herunder ammoniak Beskyttelsesniveau for lugt Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for lugt er udtrykt som det geneniveau, der højst må være i byzone, sommerhusområder eller anden bebyggelse. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for lugt blev fastsat, da hovedloven trådte i kraft den 1. januar 2007, og videreførte den udviklede praksis.. Ved den senere lovændring af husdyrbrugloven 13, der trådte i kraft den 1. august 2017, overgik reguleringen fra at være baseret på antallet af dyr til at være baseret på størrelsen af produktionsarealet. Beregningsmetoden samt emissionsfaktorerne for lugt blev ændret i konsekvens af overgangen til den nye regulering, men geneniveauet i forhold til omkringliggende beboelse blev ikke ændret 14. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder 3 geneniveauer for lugt, som skal overholdes ved godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Geneniveauet er udtrykt i OU E pr. m 2 pr. s og LE pr. m 2 pr. s, der 13 Lov nr. 204 af 28. februar 2017 om Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. 14 Bekendtgørelser, der udmønter denne lovændring, blev miljøvurderet i

10 beregnes ved det område eller den beboelsesbygning, der er omfattet af beskyttelsen. Geneniveauerne, grundlaget for fastsættelsen af geneniveauerne og beregningen er nærmere beskrevet under afsnit 7.1. Miljøvurdering. Herudover er der i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), fastsat generelle regler med henblik på at begrænse risikoen for lugtgener for omboende i afstandsreglerne hvor den generelle regulering af opbevaring og anvendelse af husdyrgødning også bidrager til at reducere lugtgener fra husdyrgødningen Lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder ikke grænseværdier eller andre faste retningslinjer for miljøpåvirkningen fra lys, støv, støj, rystelser, fluer eller uhygiejniske forhold. Kommunalbestyrelsen skal derimod ved behandlingen af konkrete ansøgninger om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug vurdere, om det ansøgte med sin beliggenhed i forhold til omgivelserne vil kunne medføre en væsentlig virkning på miljøet, herunder i form af gener som følge af støj, fluer, lys m.v. På den baggrund skal kommunalbestyrelsen fastsætte relevante vilkår. Gældende vejledninger om f.eks. støj kan anvendes ved vurderingen. Herudover er der fastsat generelle krav til placering i husdyrbrugloven, som betyder, at husdyrbrug ikke må etableres, udvides eller ændres tæt på boligbebyggelser, byzone, sommerhusområder m.v, og som bidrager til, at husdyrbrug ikke vil have væsentlig virkning på miljøet Beskyttelse af landskabshensyn m.v. Husdyrbrug er hovedsageligt beliggende i landzone, der er forbeholdt jordbrugserhvervene og husdyrbrug. Zoneinddelingen, der er reguleret af planloven, skaber en klar grænse mellem by og land, for hermed at fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier, og miljøkonflikter undgås. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om godkendelse eller tilladelse efter 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven bl.a. vurdere, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget kan indebære en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen skal foretages i forhold til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, herunder i forhold til de landskabelige værdier. Det skal endvidere indgå i vurderingen, om ny bebyggelse er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. I tilfælde, hvor ny bebyggelse placeres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår om eventuel afskærmende beplantning, og om nedrivning af anlæg til opbevaring af flydende husdyrgødning, når disse ikke længere er nødvendige for driften af ejendommen. Ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter anmeldelse, er det en betingelse, at anlægget er erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget. Der er 10

11 for anlæg, der kan etableres, udvides eller ændres efter anmeldelse, endvidere en kumulativ størrelsesmæssig begrænsning samt krav om etablering af afskærmende beplantning omkring ensilageopbevaringsanlæg og gødningsopbevaringsanlæg. Kravet om afskærmende beplantning kan fraviges efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af de landskabelige forhold. De enkelte anmeldeordninger, der miljøvurderes i denne miljørapport, er nærmere beskrevet i afsnit 3.3., og Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Det er efter husdyrbrugloven ikke tilladt at etablere, udvide og ændre husdyranlæg, hvis anlægget ligger i en afstand på mindre end 10 m til eller helt eller delvis inden for 1) nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1-natur) eller 2) nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (kategori 2-natur), beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra disse forbud og afstandskrav til placering af nødvendige husdyranlæg, herunder mindre stalde og læskure, beregnet til dyrehold, der afgræsser naturarealer med henblik på naturpleje. Det er en betingelse for dispensationen, at dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra arealerne, end der tilføres ved eventuel tilskudsfodring Betingelserne i anmeldeordningerne Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder en række anmeldeordninger, der hver for sig giver mulighed for, at der på husdyrbrug efter anmeldelse kan etableres visse typer anlæg, skiftes mellem dyretyper eller afprøves ny miljøteknologi. Det betyder, at der ikke skal ansøges om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af disse anlæg eller aktiviteter, forudsat at samtlige betingelser i den enkelte anmeldeordning er opfyldt. De fastsatte betingelser har til formål at udelukke, at der som følge af anlægget eller aktiviteten kan ske en væsentlig virkning på miljøet. Hvis samtlige betingelser ikke er opfyldt, kan der ansøges om godkendelse eller tilladelse til den anmeldte etablering, udvidelse eller ændring, hvor der er mulighed for at stille vilkår til at imødegå eventuelle miljøpåvirkninger Forskellige driftsbygninger, anlæg m.v. Der kan efter anmeldelse foretages etablering, udvidelse eller ændring af driftsbrygninger i form af halmlader, maskinhaller, malkerum m.v., kornlagre, lagre til opbevaring af foder samt staldafsnit, hvor malkekøer kun opholder sig i begrænsede perioder i forbindelse med malkning, som ikke skal indrettes og drives som en del af husdyrbrugets produktionsareal. 11

12 Det er en betingelse, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og beliggende i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, og mindst 50 meter fra i et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., eller en nabobeboelse. Der stilles endvidere betingelser om placering i forhold til terrænet, til byggeriets dimensioner og til byggestil, byggematerialer, farver og taghældning. Herudover skal kommunalbestyrelsen påse, at bevaringsværdierne ikke påvirkes væsentligt, hvis byggeriet placeres i et område med særlige bevaringsværdier, herunder kulturhistoriske, geologiske eller landskabelige værdier Ensilageopbevaringsanlæg m.v. Der kan efter anmeldelse foretages etablering, udvidelse eller ændring af ensilageopbevaringsanlæg, herunder ensilagepladser eller køre- eller plansiloer, samt etablering, udvidelse eller ændring af lagre til opbevaring af foder, der ikke etableres i form af lukkede tanke eller beholdere til opbevaring af flydende råvarer. Det er en betingelse, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og beliggende i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og højst er m 2 i grundareal samt er beliggende mindst 150 meter fra i et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., eller mindst 100 meter fra en nabobeboelse, som er uden landbrugspligt og ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbrugloven. Anlægget skal endvidere ligge mindst 50 m fra de vandløb og søer, der er nævnt i 8, stk. 2, i husdyrbrugloven. Hvis grundplanen af det anmeldte hverken i sig selv eller sammen med andre af den type anlæg ikke overstiger 1000 m 2, reduceres afstandskravet til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde til mindst 100 m, eller til mindst 75 m for et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Der stilles endvidere betingelser om placering i forhold til terrænet, til byggeriets dimensioner og til byggestil, byggematerialer, farver og taghældning. Herudover skal kommunalbestyrelsen påse, at bevaringsværdierne ikke påvirkes væsentligt, hvis byggeriet placeres i et område med særlige bevaringsværdier, herunder kulturhistoriske, geologiske eller landskabelige værdier. 4. Miljørapportens afgrænsning og indhold 4.1. Miljørapportens omfang Det er valgt at gennemføre miljøvurderingen med udgangspunkt i konsekvenserne af den eksisterende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse inklusive udkast til 12

13 ændringer, som samtidig er i høring, frem for at gå tilbage til bekendtgørelsen fra 1. januar 2007 og de efterfølgende ændringer. På baggrund heraf vurderes den mulige væsentlige miljøpåvirkning af bekendtgørelsen med de foreslåede ændringer, så miljøpåvirkningen af den nye bekendtgørelse afdækkes. Proces Miljø- og Fødevareministeriet sender udkast til miljørapport over husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen inkl. udkast til ændringer i offentlig høring samtidig med høring af ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er med henvisning til miljøvurderingslovens 11 i perioden fra den 28. juni til den 13. august 2018 gennemført en høring af berørte myndigheder, jf. lovens 32, stk. 1, om afgrænsning af miljørapportens indhold, hvor de berørte myndigheder er blevet hørt om, hvorvidt der er særlige oplysninger eller emner, der bør indgå i miljøvurderingen. Der er ikke modtaget høringssvar. Efter afgrænsningshøringen har Miljø- og Fødevareministeriet besluttet at udarbejde udkast til enkelte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som derfor vurderes i forbindelse med miljørapporten. Se afsnit 4.4. Der vil efter høringen blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der offentliggøres på høringsportalen Afgrænsning Nærværende miljørapport er udarbejdet med henblik på at fastlægge, beskrive og vurdere de mulige væsentlige virkninger på miljøet, som må forventes at kunne opstå som følge af planen. Ved planen forstås i denne sammenhæng husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for så vidt angår de elementer, der ikke tidligere er blevet miljøvurderet, som omtalt i afsnit 4.1 De hovedelementer i bekendtgørelsen, der miljøvurderes, er: De fastsatte emissionsfaktorer og beskyttelsesniveauet for ammoniak i forhold til ammoniakfølsomme naturtyper De fastsatte emissionsfaktorer og beregning af geneafstande for lugt Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Betingelserne i anmeldeordningerne. Miljø og Fødevareministeriet har for de hovedelementer, der skal miljøvurderes, jf. ovenfor, afgrænset de miljøemner, der vurderes at kunne blive påvirket som følge af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug til at omfatte befolkning og menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed, flora og fauna samt landskabelig påvirkning herunder kulturarv og arkæologisk arv. Disse emner er valgt, fordi det vurderes, at det er på disse områder, den væsentligste miljøpåvirkning vil kunne ske, hvis der ikke er passende afværgeforanstaltninger i reguleringen. Konsekvenserne af de udpegede elementer i den eksisterende bekendtgørelse for så vidt angår de afgrænsede miljøemner beskrives i forhold til de eksisterende forhold inkl. udkast til ændringer. 13

14 Miljørapporten indeholder en vurdering af de udvalgte elementers sandsynlige, væsentlige indvirkning på miljøet Metodebeskrivelse Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af de sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningerne er vurderet ud fra den eksisterende viden og det detaljeringsniveau, der følger af bekendtgørelsens overordnede og generelle karakter, der fastsætter kravene til efterfølgende godkendelser og tilladelser samt anmeldelser. Vurderingen af de afgrænsede emner omfatter de sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger, positive som negative, jf. miljøvurderingslovens bilag 4, der stiller krav til miljørapportens indhold. Miljørapporten genererer ikke i sig selv ny viden, men miljøpåvirkningerne vurderes ud fra den relevante tilgængelige viden, nationalt og internationalt. Spørgsmålet om miljøpåvirkningernes udbredelse og intensitet vurderes som følge af bekendtgørelsens generelle karakter og fraværet af en geografisk afgrænsning udelukkende generelt for samtlige miljøpåvirkninger. En vurdering af en konkret arealmæssig påvirkning fra et husdyrbrug kan først ske i forbindelse med den miljøvurdering (VVM), der er integreret i godkendelses- eller tilladelsesprocessen ved ansøgninger om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, eller ved vurdering af, om samtlige betingelser er opfyldt i forbindelse med en anmeldelse eller ved en vurdering af, om der bør gives dispensation fra forbud eller afstandskrav i forbindelse med en dispensationsansøgning vedr. husdyranlæg til dyrehold til afgræsning af naturområder Tidligere miljøvurderinger m.v. Ved den ændring af husdyrbrugloven, der trådte i kraft den 1. august 2017, overgik anlægsreguleringen af husdyrbrug fra at være baseret på antallet af dyreenheder (DE) til en ny emissionsorienteret anlægsregulering. Der blev i den forbindelse i perioden april-juni 2017 foretaget en miljøvurdering af en række bekendtgørelser, der gennemfører ændringerne i husdyrbrugloven. Miljøvurderingen omfatter bl.a. de ændringer, der blev foretaget af anlægsreguleringen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvor det fremgår af vurderingen, at ændringen ikke medførte en ændring af beskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt, selv om beregningen blev ændret til en mere emissionsorienteret anlægsregulering. Link til den sammenfattende redegørelse samt øvrige dokumenter i miljøvurderingen er tilgængelig på Høringsportalen: Den 1. januar 2018 blev der foretaget rettelser af fejl og samt en række præciseringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Med ændringerne udelades 14

15 hunde og katte samt butikker med almindelig dyrehandel fra bekendtgørelsens anvendelsesområde. Endvidere udvides en række anmeldeordninger, og der indsættes en bagatelgrænse for deposition af ammoniak ved visse anmeldelser mv. Der blev i den forbindelse foretaget en høring af berørte myndigheder af ministeriets screening af ændringerne. Screeningen er tilgængelig på ministeriets hjemmeside under Faglig Info: Den 1. august 2018 blev husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ændret, hvor der bl.a. blev der foretaget en opdatering af emissionsfaktorer samt BAT-krav for kvæggulve. Der blev i den forbindelse foretaget en høring af berørte myndigheder af ministeriets screening af ændringerne. Screeningen er tilgængelig på Høringsportalen: Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at de miljøvurderinger, der tidligere er foretaget, samt de senere screeningsafgørelser, fortsat er tidssvarende Vurdering af udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Det foreslås i udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der indføres særskilte emissionsfaktorer for avlsorner på ornestationer samt tilhørende BAT-krav. Hidtil har emissionsfaktorer for golde og drægtige søer været anvendt for avlsorner på ornestationer, fordi det var det staldsystem, der lignede mest. På grund af de store forskelle i pladskrav i forhold til kønsmodne avlsorner, vil anvendelse af emissionsfaktorer for søer overestimere emissionerne efter overgang til stipladsmodellen med emissioner beregnet på baggrund af produktionsareal. Aarhus Universitet har beregnet emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for avlsorner på ornestationer samt for ungorner i de tilhørende isolationsstalde. De foreslåede emissionsfaktorer er i overensstemmelse med Aarhus Universitets beregning, som er foretaget ud fra samme faglige tilgang som beregningen af de øvrige emissionsfaktorer i bekendtgørelsen og ud fra oplysninger om produktion af avlsorner, herunder en forudsætning om at avlsornerne har mindst 6 m 2 pr. dyr, svarende til mindsteareal for kønsmode orner jf. 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin (dyrevelfærdsreglerne). På grund af manglende konkret (målt) viden om ammoniakemissioner fra ornestalde, har AU benyttet den højeste emissionsfaktor, der findes for løbe-/drægtighedsstalde under antagelse om, at ammoniakemission fra ornestalde kan sidestilles med staldsystemet løbe/drægtighedsstalde, individuel opstaldning, fast gulv. Aarhus Universitet anbefaler, at samme ammoniak- og lugtemissionsfaktorer som for avlsorner anvendes for ungorner i isolationsstalde under forudsætning af, at der kræves et minimumsareal på 3,00 m 2 pr. orne i isolationsstalde frem til kønsmodenhed. 15

16 Aarhus Universitet har endvidere beregnet lugtemissionsfaktorer for avlsorner og ungorner i isolationsstalde. Lugtemissionsfaktorerne er væsentligt lavere end den hidtil anvendte emissionsfaktor for søer. Anvendelse af de foreslåede emissionsfaktorer for ammoniak og lugt fra ornestationer og isolationsstalde vil være begrænset til avlsdyr på ejendomme, hvor der ikke i øvrigt opstaldes svin. Det foreslås, at de beregnede særskilte emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for avlsorner på ornestationer og ungorner i tilhørende isolationsstalde indsættes i bilag 3, pkt. A, tabel 1 og bilag 3, pkt. B, tabel 6. Anvendelse af de særskilte ammoniak- og lugtemissionsfaktorer for avlsorner ændrer ikke på det fastsatte beskyttelsesniveau for ammoniak og lugt. Det foreslås endvidere, at der i bilag 3, pkt. A., tabel 4 indsættes BAT-krav, som afspejler den nye lavere ammoniakemissionsfaktor for avlsorner. BAT-kravet sættes lig ammoniakemissionsfaktoren i tabel 1. Dvs. at der i praksis ikke sættes reduktionskrav til ammoniak fra stalde med avlsorner og ungorner. Det forventes dog, at BAT-krav for avlsorner vil indgå i den kommende opdatering af BAT-krav. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund, at indsættelse af særskilte emissionsfaktorer for avlsorner og ungorner i isolationsstalde på ornestationer ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Præciseringen af kontinuitetsreglen i 49, stk. 2, samt ophævelse af to overgangsregler, der ikke længere anvendes, vurderes ikke at kunne have en virkning på miljøet. 16

17 5. Forholdet til anden lovgivning og planlægning 5.1. National regulering Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 15 (herefter miljøvurderingsloven ) har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af miljøvurderingsloven, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, bl.a. hvor disse udarbejdes inden for landbrug og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen betragtes efter miljøvurderingsloven som en plan, som denne miljørapport er udarbejdet for. Den konkrete vurdering af miljøpåvirkningen fra et husdyrbrug er integreret i godkendelses- eller tilladelsesprocessen, der foretages forud for meddelelse af godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af konkrete husdyrbrug i forbindelse med ansøgningsproceduren. Husdyrbrugbekendtgørelsen stiller krav om, at der for godkendelser omfattet af husdyrbruglovens 16 a, stk. 1 eller 2 skal udarbejdes en miljørapport (VVM). Det er husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end kg NH3-N pr. år samt husdyrbrug med flere end 750 stipladser til søer, flere end stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end stipladser til fjerkræ. Det gælder endvidere ved udvidelser eller ændringer af eksisterende husdyrbrug, der medfører at stipladsgrænserne overskrides. For husdyrbrug, der ikke overskrider tærskelværdierne for at skulle udarbejde miljørapport, skal der opfyldes en række oplysningskrav med henblik på vurdering (screening) af, om det ansøgte kan få væsentlig indvirkning på miljøet. For husdyrbrug, der har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven) 16, der bl.a. finder anvendelse for husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold. 15 Bekendtgørelse n. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 16 Jf. lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018 af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 17

18 Husdyrbrugloven stiller afstandskrav til placering af anlæg m.v. i forhold til byzone, sommerhusområde, områder i landzone, der er udlagt til boligformål m.v., nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, vandforsyningsanlæg, vandløb, private og offentlige veje, beboelse på samme ejendom og til naboskel. Der er hjemmel i loven til at fastsætte andre afstandskrav til nærmere bestemte anlæg, og for nærmere specificerede dyrearter. Husdyrbrugloven fastsætter pligt til godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring i 16 a og 16 b, når tærskelværdierne overskrides. Husdyrbrugloven fastsætter endvidere i 27 krav om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår til reduktion af ammoniakemissionen, hvis et husdyrbrug har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. De nærmere regler om godkendelse og tilladelse er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt er fastsat i bemærkningerne til husdyrbruglovens bemyndigelsesbestemmelser. Beskyttelsesniveauet udmøntes i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen inden for rammerne af bemærkningerne til husdyrbrugloven. Husdyrbrugloven indeholder endvidere regler om påbud, forbud og revurdering af husdyrbrug. Der er fastsat nærmere regler om revurdering i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er endvidere fastsat administrative bestemmelser om bl.a. behandling af godkendelser og tilladelser, inddragelse af offentligheden, klagebestemmelser, frist for afgørelsers efterkommelse og udnyttelse samt straf International regulering Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bidrager til at gennemføre dele af en række direktiver, der bl.a. har til formål at beskytte miljøet. Beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er fastsat, således at målene i direktiverne kan opfyldes Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet 17 har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne samt generel beskyttelse af visse arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet. Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter findes i Danmark. 17 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 18

19 Fuglebeskyttelsesdirektivet 18 forpligter EU's medlemslande til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle. Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsvarende målsætninger om at sikre og genoprette bestande og levesteder for fugle. Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura områderne. Natura 2000-områderne udpeges i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) 19. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemslandene træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arterne, som områderne er udpeget for at beskytte. Denne bestemmelse indebærer en forpligtelse til at gribe ind over for forhold, der aktuelt måtte medføre forringelser, eller hvor der kan forudses at ske forringelser. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der meddeles tilladelse til et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for Natura områdets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sammenhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke området væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering. Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det på bedste videnskabelige grundlag kan udelukkes, at projektet vil skade de naturtyper og arter, området er udpeget for at beskytte. Habitatdirektivet udelukker ikke, at medlemsstaterne under visse betingelser kan fastsætte generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, der på forhånd definerer, hvornår et projekt ikke kan have væsentlig påvirkning på miljøet. Disse regler kan erstatte den konkrete vurdering i forhold til screeningen af, hvornår et projekt kan eller ikke kan have væsentlig påvirkning på miljøet. Den specifikke ammoniakregulering i husdyrbrugloven er et eksempel på dette. Der er fastsat et beskyttelsesniveau for den maksimale ammoniakdeposition 20 på kategori 1-natur, som i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er defineret som de ammoniakfølsomme naturtyper, som er beliggende inden for et Natura område og er omfattet af udpegningsgrundlagt og er kortlagt. Ved godkendelse og tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauet for deposition af ammoniak overholdes, og der indgår en vurdering og et hensyn til den kumulative virkning fra eventuelle andre husdyrbrug i nærheden. Beskyttelsesniveauet er fastsat, så godkendelse eller 18 Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer 19 Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Et udkast til ændring af bekendtgørelsen har været i høring, og er tilgængeligt på høringsportalen. 20 Afsætning af kvælstof, der stammer fra den luftformige ammoniak. 19

20 tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug ikke vil skade de naturtyper og arter, området er udpeget for at beskytte Göteborgprotokollen og NEC direktivet NEC-direktivet 21 har til formål at beskytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Den nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet som reduktionstilsagn for udledningen af svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO2), flygtige organisk kulbrinter (VOC er), partikler (PM2,5) og ammoniak (NH3) i et givent år i forhold til For Danmark er reduktionsforpligtelsen for ammoniak på 24 % i hhv og 2030 i forhold til Alle kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissionslofter. 95 % af ammoniakemissionen i Danmark stammer fra Landbruget. NEC-direktivets emissionslofter er også indeholdt i Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening. Göteborg-protokollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. Beskyttelsesniveauet for ammoniak i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bidrager til at opnå målene VVM-direktivet m.v. VVM-direktivet 22 stiller krav om forudgående miljømæssig vurdering af projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-direktivet er et proceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter forhold som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Efter VVM-direktivet skal der være krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvensvurdering af projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ifølge direktivet obligatorisk VVM-pligt for anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end pladser til slagtekyllinger, pladser til høner, pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer (bilag I). Desuden er der VVM-pligt ved ændringer eller udvidelser, der i sig selv overskrider disse grænser. Anlæg til andre dyretyper til intensiv husdyravl eller anlæg, som ikke overskrider de ovennævnte grænser, skal alene miljøkonsekvensvurderes, hvis de vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (bilag II). Det afgøres efter en konkret vurdering, en såkaldt screening. Der kan endvidere efter direktivet 21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF 22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved direktiv 2014/52/EU af 16. april

21 fastsættes tærskelværdier eller kriterier, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet. Det er en standardisering af screeningen, der lige som en konkret vurdering skal iagttage de fastsatte udvælgelseskriterier i VVM-direktivets bilag III. En væsentlig del af miljøpåvirkningen fra intensiv husdyravl sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer. Medlemsstaterne kan fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, hvornår det ikke er nødvendigt at underkaste projekter hverken en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte tærskelværdier for, hvornår projekter skal underkastes en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stiller krav om, at der ved ansøgning om godkendelse af efter 16 a, stk. 1 eller 2, og i nærmere bestemte tilfælde 16 a, stk. 4, eller 16 b, i husdyrbrugloven skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, før der kan meddeles godkendelse. Miljøredegørelsen skal indeholde en række oplysninger og vurderinger af projektets virkninger. Udbringning af husdyrgødning på markarealer er reguleret efter generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen udnytter i anmeldereglerne VVM-direktivets mulighed for at fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, i hvilke tilfælde det ikke er nødvendigt at foretage en konkret vurdering af nærmere bestemte anlæg eller aktiviteter IE-direktivet IE-direktivet 23 indeholder generelle principper for en integreret indsats overfor forureningen fra visse større industrielle aktiviteter, herunder intensiv fjerkræavl eller svineavl, hvor der er flere end pladser til fjerkræ, flere end pladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 750 pladser til søer. Forurening defineres i IE-direktivet som direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme eller støj i luft-, vandeller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet. Efter IE-direktivet er der godkendelseskrav for nye anlæg og aktiviteter samt væsentlige udvidelser og ændringer. Efter IE-direktivet skal der stilles krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT- krav) med henblik på at reducere emissionerne. EU-kommissionen udgiver BAT-referencedokumenter med eksempler på, hvad der betragtes som BAT inden for de omfattede IE-aktiviteter. Der udgives endvidere BAT-konklusioner, som sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder emissionsgrænseniveauer, der kan opnås ved anvendelse af BAT. 23 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/752/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) 21