Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Transkript

1 Facader og tag

2 Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

3 Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af karm Manglende afstand mellem rude og fals Svigt i opbygning af bærende konstruktion under vindue kombineret med spinkle, bøjelige karme Optagelse af bevægelser i tilstødende bygningsdele Mangelfuld optagelse af vindlast Hvor ligger ansvaret placeret for vinduernes styrke og stivhed?

4 Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Årsagen til revnede termoruder kan være kompleks, omfanget ofte uklart pga af, at mange ruder skiftes af ansvarlige entreprenører i den første tid, og det tager tid, før et billede tegner sig af, at der kan være andre årsager end skader fra opførelsen. 1-årseftersynet: rapporteres der om gentagne tilfælde af revnede ruder, skal der fremskaffes statiske beregninger og dokumentation på forskriftsmæssig isætning.

5 Termiske revner, sandsynligvis opstået ved kantskader. Modtagekontrol og tilsyn bør kontrollere, om der er kantskader. En slibning af skaden i rudens længderetning kan forhindre termiske brud.

6 Slagskygge fra ovenliggende altan Skygge fra sejl Radiator placeret tæt ved rude Hvilken effekt har glasværn? Mange muligheder for termiske brud.

7 I facader, hvor der er sandsynlighed for termiske brud, skal der regnes med hærdet glas helt fra starten, også når de totaløkonomiske overvejelser foretages.

8 Tilbage til de konstruktive forhold: Opbøjning af karm medfører kontakt mellem karm og glas

9 Kantskade og potentiel revne. Skaden skyldes nedbøjning af alu-delen pga manglende understøtning.

10

11

12

13 Projekt fra opførelsen Vinkelbeslag fastholder planke, som bærer trækarmen. 45x53mm lægte, muligvis tænkt som understøtning af termoruden. Sidder i virkeligheden i afstand fra planken. Vinkelbeslag til fastholdelse af skelet Statiske beregninger på optagelse af lodret og vandret last på facaden mangler. Hvordan optages bevægelser i betondækket?

14 Store forskelle på afstand fra forkant etagedæk til træskelet. Projektet tager ikke højde for tolerencer.

15 Træskelettet er udført til kun at holde facadebeklædningen og er ikke i stand til at optage belastning fra termoruderne.

16

17 Vinduesproducentens monteringsvejledning antyder opklodsning under aluminiumsdelen, men skriver ikke noget om, hvordan det skal udføres eller afstand mellem opklodsning. Projektet indeholder ingen oplysninger om isætning af vinduer. Udbudt som systemleverance.

18 Forsøg på understøtning af alu-delen

19 Projektet mangler at tage stilling til: Tolerancer? Tæthed? Brand? Dampspærre mangler

20 Samme problematik i flere skadesager: Totalentreprise med systemleverancer, hvor der mangler projekt, herunder statiske beregninger på væsentlige bygningsdele som vinduer og facader. Hvordan sikrer man sig som bygherre adgang til kontrol af disse væsentlige forhold undervejs i byggeriet? 1-års eftersynet skal afsløre svigt og manglende dokumentation!

21 1-års eftersyn, Kolding, svigt i facader og tag

22 Let facadekonstruktion med beklædning af fibercementplader.

23

24 Svigt registreret ved 1-års eftersynet: Trækonstruktion med facadebeklædning uden ventileret hulrum. Kraftig opfugtning af beklædning og konstruktion.

25

26

27 Mulige årsager til opfugtning: Udefra kommende opfugtning fra slagregn Kondens: fugtig rumluft diffunderer ud gennem konstruktionen og kondenserer på bagsiden af facadepladen som følge af, at kombinationen af facadepuds og plader ikke er tilstrækkeligt diffusionsåben Fugt fra opførelsen Svigt ved tagkant medfører opfugtning oppefra

28 Fugtmålinger ved det udvidede eftersyn.

29

30 På udsatte steder måles mellem 40 og 60% fugt i trækonstruktionen bag facadepladerne.

31

32 Sokkel Murpap Bundrem Kant af murpap Stålprofil under facadeplade Facadeplade med puds Sokkelpuds Voldgrav med stenlag

33 Byggeskadefondens konklusion Primært udefra kommende fugt gennem facadebeklædningen. De ansvarlige har stillet spørgsmålstegn ved de fugtmålinger, vi har udført og foretager nu som opfølgning af 1-års eftersynet selv målinger. For at undgå forældelse har fonden opfordret bygningsejer til at lave en suspensionsaftale med de ansvarlige. Problemerne i taget er i gang med at blive løst.

34 Betydningen af lunker og ukonditionsmæssig svejsning af tagpap bliver stor, når taghældningen er så lav.

35 Lille fald på taget, tendens til lunke. Utætte svejsninger. For lille overlæg mellem inddækning og pap. Ventilationsspalte spærret af tagrende Tagkrydsfiner ubeskyttet i kanten Manglende underlag for inddækning

36 Ca. 60mm Vandindtrængning TOR-anvisning: 100mm flange med max 20 mm udhæng, sømning pr mm, max 40mm fra kanten. Her er udhænget ca. 40mm og sømning utilstrækkelig

37

38

39 Svigt registreret ved eftersynene Ventilationsspalten blokeret ved tagfod Lav taghældning giver dårligere skorstensvirkning Solceller giver skyggevirkning på taget Lav taghældning giver lunke ved tagrende TOR-anvisninger på inddækninger er ikke overholdt Mangelfuld afslutning af tagpap ved tagkant Meget lille udhæng og stor belastning på den øverste del af ydervæggen

40 Birk Centerpark, Herning 65 Ungdomsboliger Uventileret paralleltag Speciel tagkonstruktion

41

42 Speciel tagkonstruktion Præfabrikerede træelementer fra Tyskland Ifølge snit er tagkonstruktionen opbygget som følger: 2 lag tagpap med fald 1:40 50mm mineralisolering 160mm polystyren i gennemsnit 1 lag tagpap 22mm OSB-plade 240mm isolering lambda-værdi 0,35 Fugtadaptiv dampspærre 24mm forskalling 12,5mm gips

43 Kritisk detalje Dampspærren, placeret, så den kan beskadiges v. lampeopsætning o.lign. Polystyren, kileskåret 1 lag tagpap OSBplade

44 Placering af de destruktive undersøgelser findes ved, at taget fugtskannes.

45 Mineraluldens overside føles let fugtig

46 Ingen misfarvninger eller tegn på opfugtning. Fugt målt til 12-14% med indstiksmåler. Underpap på OSB-plade: Overlæg er ikke svejst,men sømmet. Fugt i overlæggene, som vurderes at være fugt, der trænger gennem den fugtadaptive dampspærre

47 Fugtbelastningsklasse 2 Fugtbelastningsklasse 3 OSB-plade OSB-plade Der er gennemført en simulering af fugtforholdene i konstruktionen. Denne viser, at fugtforholdene i OSB-pladen vil tørre ud til et niveau omkring 10 % i fugtbelastningsklasse 2, mens fugten i OSB-pladen ikke viser udtørring i fugtbelastningsklasse 3. Konstruktionen er dermed følsom, og hvis fugtbelastningen øges vil der være sandsynlighed for skimmel/råd.

48 Konklusion Konstruktionen har fungeret tilfredsstillende i de første 5 år og alle trædele er sunde. Der er dog tale om en konstruktion, der ikke overholder de nuværende regler på området. Konstruktionen vil fungere i fugtbelastningsklasse 2, men hvis der flytter beboere ind i lejlighederne som bringer fugtlastningen op i fugtbelastningsklasse 3 vurderes det, at der kan opstå problemer. Ingen overskud i konstruktionen. Små variationer i brugsmønsteret eller udefra kommende fugt kan få store konsekvenser.

49 Desuden er det registreret, at der sker opfugtning af OSBpladen ved tagkanterne pga svigt i udførelsen af inddækninger og underpappen er ikke ført ned over kanten. Byg med overskud