Amternes naturpleje. - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje
|
|
- Mads Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Amternes naturpleje - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje Udarbejdet af Rita Merete Buttenschøn, Forskningscenter for Skov og Landskab for Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Amtsrådsforeningen.
2 Kolofon Titel: Amternes naturpleje - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Bedes citeret: Buttenschøn, R.M., 2001: Amternes naturpleje - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Forskningscenter for Skov og Landskab i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen. Udgivet af: Wilhjelmudvalget, november 2001 Sekretariat: Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Tlf: sns@sns.dk Internet: Forside: Page Leroy-Cruce Oplag: 300 eks. ISBN: Tryk: Skov- og Naturstyrelsens trykkeri Papirkvalitet: Cyclus Office 90g Pris: Gratis Sideantal: 33 Publikationen kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller fås i Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K Tlf: Fax: E-post: butik@mem.dk Kort om Wilhjelmudvalget Wilhjelmudvalget blev nedsat af regeringen med den opgave at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Tidligere industriminister Nils Wilhjelm blev formand for udvalget. I Wilhjelm-udvalget deltog 35 medlemmer som repræsentanter for jordbrugs- og fiskerierhvervene, natur- og friluftsorganisationer, forskningsinstitutioner, berørte myndigheder mv. Udvalgets arbejde er et bidrag til regeringens forberedelse til FNs Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Udvalget afgav sin rapport til regeringen d. 23. august Rapporten findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Udvalget nedsatte 4 arbejdsgrupper for henholdsvis naturkvalitet og naturovervågning, havets natur, landbrug, økonomi og velfærd, som hver har udarbejdet en rapport. Endvidere blev der udarbejdet en række faglige udredninger af Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter for Skov og Landskab, Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole m.fl., som har dannet grundlag for udvalgets arbejde. Dette materiale udtrykker således ikke nødvendigvis i alle henseender udvalgets opfattelse. Wilhjelmudvalgets sekretariat Udvalget blev sekretariatmæssigt betjent af Skovog Naturstyrelsen, der nedsatte et særligt sekretariat til løsning af opgaven. I sekretariatet deltog: kontorchef Henrik Knuth-Winterfeldt, fuldmægtig Henrik Wichmann, biolog Tine Nielsen Skafte, agronom Jørn Jensen, hortonom Lone Bjørn, overassistent Ingelise Johansen. Publikationen må citeres med kildeangivelse.
3 4 Amternes naturpleje - en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Indledning De ændringer, der er sket i den landbrugsmæssige drift som følge af den samfundsmæssige udvikling i det seneste halve århundrede, har medvirket til, at de lysåbne naturtyper er gået tilbage i areal, og driften af dem er på størstedelen af arealet enten intensiveret eller ekstensiveret med negative følger for artsindholdet. For varetagelsen af biodiversiteten på de lysåbne naturtyper, er landmændenes drift af naturarealer (halvkulturer) og amternes arbejde med naturpleje helt central, idet opretholdelsen af disse naturområders biologiske mangfoldighed helt overvejende er afhængig af fortsat drift/pleje. For at belyse amternes naturplejeindsats og naturplejebehov, har Wilhjelmudvalgets naturgruppe igangsat en undersøgelse heraf i form af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige amter i samarbejde med Amtsrådsforeningen. Forskningscenter for Skov og Landskab er blevet bedt om at sammenfatte de indkomne svar. Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over, hvorvidt den nuværende drift eller den gennemførte naturpleje er tilstrækkelig for at fremme hensynet til den biologiske mangfoldighed og landskabet på et tilfredsstillende niveau. Undersøgelsen skal videre danne grundlag for en vurdering af, hvor meget de samlede ressourcer til området skal forøges, såfremt indsatsen til sikring af hensigtsmæssig drift eller naturpleje skal styrkes. Emnet naturpleje omfatter i denne sammenhæng rydning af opvækst, herunder førstegangspleje, samt foranstaltninger til fremme af græsning og slet, herunder tilskud til hegning. Naturpleje omfatter således ikke egentlig naturgenopretning og rekreative foranstaltninger. Der er i undersøgelsen bedt om oplysninger på fredede arealer og arealer med terrestrisk natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, det vil i denne sammenhæng sige heder, moser, ferske enge, strandenge og overdrev. Da de uløste plejeopgaver på de ikke-fredede arealer med fordel kan løses gennem anvendelse af landbrugets tilskudsmidler, er amterne endvidere blevet bedt med at komme med deres bud på, hvad der dækkes af denne vej, og hvilke ændringer af disse tilskudsordninger, der ville være formålstjenlige udfra et natursynspunkt. Brevet til amterne og de anvendte spørgeskemaer er medtaget som bilag 2. Spørgeskemaerne omfattede spørgsmål vedrørende; - Samlet naturareal med og uden offentlig drifts-/plejeret (skema 1) - Naturarealer med offentlig plejeret (skema 2) - Naturarealer uden offentlig drifts-/plejeret (skema 3) - Yderligere spørgsmål til naturpleje, drift og prioritering heraf (skema 4 A, B,C,D,E,G,H)
4 5 Samtlige amter har deltaget i undersøgelsen, men kun få amter har svaret på alle spørgsmål. Mens stort set alle amter har svaret på spørgsmålene vedrørende gennemført drift og pleje, er der kun få besvarelser på spørgsmålene om 3-områdernes behov for drift og pleje samt behov for ressourcer hertil. Mange af amterne understreger, at de oplyste tal er baseret på skøn og at man ikke har oplysninger om 3-områdernestilstand og plejebehov. Det gælder specielt de 3-områder, hvor der ikke er en plejeret via fredning eller indgået aftale. Oplysninger vedrørende fordeling af 3-områderne på hhv. statsejede arealer, fredede arealer samt arealer indenfor habitatområder er baseret på GIS (geografisk informations system, ITbaseret) analyser af kort over 3-områder (baseret på kort udarbejdet af amterne, redigeret af Danmarks Miljø Undersøgelser) samt Miljøministeriets databaser over fredninger, statsejede arealer og habitatområder (Skov- og Naturstyrelsen, 2001). Enkelte amter har givet supplerende oplysninger om kommunalt ejede 3-områder, men da oplysninger om disse arealer mangler i de fleste amter, indgår de ikke generelt under arealer med plejeret. Fordeling af 3-arealer på naturtype samt fordeling på amt og størrelse Der er meget store regionale forskelle på fordelingen af de beskyttede naturtyper med de største forekomster af samtlige naturtyper placeret i Nordjyllands Amt, hvor andelen udgør 13,4% af det samlede areal. Fire jyske amter, Nordjylland, Ribe, Viborg og Ringkøbing har tilsammen 56% af det samlede 3 areal. Tabel 1. Arealet af lysåbne 3 naturtyper baseret på amternes registreringer. Kilde:Skov- og Naturstyrelsen 2001 Lysåbne naturtyper Areal (ha) Heder Moser og kær Ferske enge Strandenge Overdrev
5 6 Fordelingen af 3-områder på landets amter hede mose eng strandeng overdrev Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe % af samlet areal af typen Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Figur 1. Den regionale fordeling af heder, moser, ferske enge, strandenge og overdrev omfattet af 3. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 2001 Mange af de beskyttede naturtyper er meget små. En del indgår i større naturområder, mens andre er isoleret beliggende. De har dels ofte en forholdsvis stor grænseflade mod intensivt dyrkede arealer og kan dels være vanskelige at få under en plejelignende drift lokaliteter svarende til 52% af det samlede antal lokaliteter er således på under 1 ha (se tabel 2). Tabel 2. Procentandel af 3 lokaliteter opgjort efter størrelse og naturtyper. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 2001 Areal (ha) Overdrev % Hede % Fersk eng % Mose og kær % Strandeng % <1, ,00 4, ,00 9, ,00 49, ,00 99, ,00 499, ,00 999, Totale antal lokaliteter
6 7 3-arealer med og uden plejeret De forskellige typer af 3-områder har forskellig grad af beskyttelse, der indebærer forskel i muligheder for at gennemføre en pleje. Som 3-arealer med plejeret er her regnet 3-arealer i fredninger samt offentligt ejede 3-arealer (det vil her i praksis sige statsejede 3-arealer, hertil kommer ca ha kommunalt og amtskommunalt ejede 3-arealer, som amterne generelt ikke har givet oplysninger om og som derfor ikke indgår i fordelingen). Med plejeret Uden plejeret % overdrev hede fersk eng mose og kær strandeng Figur 2. Oversigt over de samlede 3 arealer med permanent plejeret (her opgjort som fredede og statsejede arealer) samt som arealer uden plejeret, privatejede arealer udenfor fredning. Tidsbegrænset plejeret Aftaler om plejelignende drift som led i en MVJ-aftale (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger, EU-tilskudsprogram) eller plejeaftale under amtets naturforvaltning regnes som en plejeret, så længe aftalen står ved magt. Det vil afhængigt af aftaletype typisk være mellem 5 og 20 år. De fleste aftaler, der er indgået af amterne på 3 arealer udenfor fredning, er MVJ-aftaler, men der foreligger kun oplysninger om fordelingen på aftaletyper fra et par amter (tabel 3). Den regionale fordeling af arealer med og uden plejeret indenfor de enkelte naturtyper fremgår af tabellerne B 1 -B 5 vedlagt som bilag.
7 8 Tabel 3. Samlet oversigt over 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom (dvs. MVJ-aftale eller naturforvaltningsaftale). Tallene er sammenstillet af oplysninger fra amterne og GIS-analyser (Skov- og Naturstyrelsen) Alle 3-områder Alle 3-områder Ingen drift/ Drifts/plejeret Amt Sum 3 Plejeret Med plejeret Off-eje Priv-fredet Priv-kontr Sum med Uden plejeret plejeret Ha Ha Ha % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum/ gnsl. % % uden/med ret Amterne betragter generelt MVJ-ordningen som et meget vigtigt virkemiddel til pleje af 3 arealerne, men der er stor forskel fra amt til amt på i hvor høj grad 3 arealer indgår i de udpegede SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder, hvori der kan laves MVJordninger), hvilket er en betingelse for, at der kan indgås MVJ-aftaler for de beskyttede naturtyper (se tabel 4). Tabel 4. 3 arealer udpeget som SFL-områder i fire amter angivet i hektar og i %. Der er store regionale forskelle på i hvor høj grad de forskellige naturtyper indgår i SFL-udpegningen. Total (-søer) Overd. Hede Eng Mose Strandeng 3 3 i SFL % 3 3 i SFL % 3 3 i SFL % 3 3 i SFL % 3 3 i SFL % 3 3 i SFL Amt Nordj Ribe Vejle Vestsj % Der er tilsvarende stor forskel i hvor høj grad 3-arealerne indgår i habitatområder (Områder med naturtyper eller arter beskyttet i medfør af EFs habitatdirektiv) (tabel 5). Habitatstatus medfører ikke i sig selv en særlig plejeret, og de 3-arealer, der er beliggende indenfor habitatområde, er ikke medregnet under 3-arealer med plejeret med mindre de er omfattet af fredning, offentlig eje eller kontrakter jf. ovenstående. En stor andel af 3- arealerne i habitatområderne er dog fredet og/eller statsejet, se figur 3 (side 11). Der er størst andel af pleje- og driftsrettigheder på hedeområderne, traditionelt gennem de store statsejede heder og de mange fredninger af større heder (se tabel B 1-5 ). Godt halvdelen af strandenge er omfattet af plejeret, dels gennem fredning, men i høj grad også gennem
8 9 kontraktaftaler. Kun en tredjedel af overdrevene og en fjerdedel af moserne og de ferske enge er omfattet af plejeret. Der er en stor geografisk variation i, hvor store dele af 3-arealerne, der er sikrede gennem en plejeret med en tendens til større sikring i landets tættest befolkede områder og en aftagende sikring mod de mere tyndtbefolkede dele. Tabel 5. Fordeling af 3 områder indefor habitatområder. Hektarangivelserne er baseret på GIS analyser af kort over 3 områder habitatområder (Skov- og Naturstyrelsen, 2001). * Habitatområderne omfatter ikke forslag til de nye og udvidede områder, der er i høring nu. Overdrev Hede Fersk eng Mose og kær Strandeng 3 areal i habitatområde* i hektar % af 3 areal i habitatområde Plejebehov på naturarealer med offentlig plejeret Desværre har ikke alle amter set sig i stand til at give oplysninger om plejebehovet. De efterfølgende opgørelser af behovet i relation til arealgrundlaget er baseret på godt halvdelen af det samlede 3-areal, men med vekslende andel fra type til type. Plejebehovet er henført til en af de følgende kategorier: intet behov, opfyldt behov, udækket behov, uhensigtsmæssig pleje og rest. Denne rest er en arealrest, som der ikke er redegjort for., men som formentlig må høre til i kategorien udækket. Viborg amt har sat en tidshorisont på opgørelsen over intet behov på 10 år. Tabel 6 viser behovet for alle typer af 3-arealer, mens behovet for de enkelte naturtyper er opgjort i tabellerne B 6 -B10, der findes i figurbilaget. Der henvises til tabellerne for yderligere detaljer. Samlet er der intet eller et opfyldt behov på omkring 50% af arealet med plejeret, mens resten har et uopfyldt plejebehov. Der er ikke den store variation mellem de enkelte områdetyper. Tabel 6. Samlet oversigt over plejebehov på 3-areal med plejeret i de enkelte amter i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssigt samt en rest, der opstår ved at trække de fire førstnævnte kategorier fra det totale areal. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal med plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal med plejeret. Negative rest-angivelser kan dels hænge sammen med om statsareal indgår i areal med eller uden plejeret (sandsynligt for hedes vedkommende) samt at plejetilstanden kan være dobbelt dækket, dvs. henført til to plejetilstande. Samlet 3 Plejebehov Amt Samlet 3- Heraf med Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsm. Rest areal plejeret Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus %
9 10 Tabel 7. Opgørelse i % af plejebehov på arealer med plejeret. Oplysninger er kun baseret på tal fra en del af amterne og det er angivet, hvor stor en procent af det samlede af naturtypen, der indgår i opstillingen i tabellen. "rest" angiver den rest af areal, der ikke er henført til en plejetilstand, opsummeringen giver som facit. % af 3 med Heraf % med Plejebehov, % af areal med plejeret I opgørelse Plejeret Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsmæs Rest sig Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Alle typer Tabel 8. Ovenstående opgørelse (tabel 7) i hektar. Hektar der Plejebehov, ha. Indgår Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsmæssi Rest g Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Alle typer Tabel 7 og 8 sammenstiller tallene for de amter, der har givet dækkende oplysninger omkring plejetilstand og behov i 3 arealer med plejeret. Det ses, at der er en vekslende andel af det samlede 3-areal af de forskellige typer repræsenteret i de pågældende amter, fra 37% til 55% af det samlede. Ligeledes er der vekslende andele af arealer af de forskellige typer med plejeret, fra 74% for hedens vedkommende over 48 og 40% for strandeng og overdrev til kun 25% for mose og ferske enges vedkommende. Et enkelt amt har kun givet tal for det samlede 3-areal, og derfor er den procentuelle baggrund for opsummeringen større end for den enkelte type. Tabel 7 viser endvidere amternes oplysning af hvor store andele af områderne, der intet plejebehov har, hhv., hvor store andele med opfyldt, uopfyldt og uhensigtsmæssig plejetilstand. Tabel 8 viser de samme oplysninger opgjort som hektar. Plejebehov på 3-arealer uden offentlige plejerettigheder Her mangler også besvarelse fra en del amter vedrørende plejebehov på 3 arealer uden offentlig plejeret. Dataene er opgjort på samme måde som nævnt ovenfor. Ofte optræder der i kolonnen rest et negativt tal. En væsentlig del af dette stammer fra at flere amter ikke har medregnet statsareal under offentligt areal med plejeret, mens dette er korrigeret i tabel 3 og i tabellerne B1-5 i figurbilaget. Det kan ikke gennemskues i hvilket omfang denne fejlplacering bidrager til den negative rest. En anden årsag er formentlig, at der er arealer, der er henført til to kategorier, udækket og uhensigtsmæssig. Endelig er tallene fra amterne i forbindelse med disse arealer, ifølge bemærkninger fra flere amter, meget usikre. I
10 11 de efterfølgende udledninger af økonomisk ressourcebehov er rest -arealer lagt til eller trukket fra udækket, således at det samlede areal stemmer. Tabel 9 viser det amtsvise plejebehov for alle typer af 3-områder. Amtsvis plejebehov fordelt på naturtyper findes i tabel B11 for hede, B12 for mose, B13 for fersk eng, B14 for strandeng og B15 for overdrev i figurbilaget. Der henvises til tabellerne for yderligere detaljer. Tabel 9. Samlet oversigt over plejebehov på 3-areal uden plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Her mangler bl.a. tal fra Ribe Amt. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved at trække de fire førstnævnte kategorier fra det totale areal. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for kategorierne af plejetilstand er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret. Alle 3 Ingen drift/ Plejebehov Amt sum 3 plejeret intet opfyldt udækket uhensigtsm. rest ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum % På arealerne uden offentlige plejerettigheder er der samlet ca. en tredjedel med intet eller et dækket plejebehov, mens to tredjedele har et udækket plejebehov eller er i uhensigtsmæssig plejetilstand. Især ferske enge har et stort udækket plejebehov. Tabel 10. Opgørelse af plejebehov på arealer uden plejeret. Oplysninger er kun baseret på tal fra en del af amterne og det er angivet, hvor stor en procent af det samlede af naturtypen, der indgår i opstillingen i tabellen. "rest" angiver den rest af areal, der ikke er henført til en plejetilstand, opsummeringen giver som facit. Negative rest-angivelser kan dels hænge sammen med om statsareal indgår i areal med eller uden plejeret (sandsynligt for hedes vedkommende) samt at plejetilstanden kan være dobbelt dækket, dvs. henført til to plejetilstande. %af 3 med Heraf % uden Plejebehov, % af areal uden plejeret I opgørelse Plejeret Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsmæs Rest sig Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Alle typer
11 12 Tabel 11. Plejebehov opgjort i tabel 10 omsat til hektar Hektar der Plejebehov, ha Indgår Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsm. Rest Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Alle typer Tabel 10 og 11 sammenstiller tallene for de amter, der har givet dækkende oplysninger omkring plejetilstand og behov på 3 arealer uden plejeret. Det ses, at der er en vekslende andel af det samlede 3-areal af de forskellige typer repræsenteret i de pågældende amter, fra 37% til 55% af det samlede. Ligeledes er der vekslende andele af arealer i de forskellige typer uden plejeret, fra 26% for hedens vedkommende over 52 og 60% for strandeng og overdrev til 75% for mose og ferske enges vedkommende. Et enkelt amt har kun givet tal for det samlede 3-areal, og derfor er den procentuelle baggrund for opsummeringen større end for den enkelte type. Tabel 10 viser endvidere amternes oplysning af hvor store andele af områderne, der intet plejebehov har, hhv., hvor store andele med opfyldt, uopfyldt og uhensigtsmæssig plejetilstand. Tabel 11 viser de samme oplysninger opgjort som hektar. Plejebehov, økonomiske ressourcer Behovet for ressourcer til pleje af alle 3 arealer, som er angivet at have et plejebehov, er opgjort på 3 forskellige måder: \ Amterne har angivet et samlet beløb for deres nuværende plejeomkostninger samt et samlet beløb for behovet for yderligere ressourcer \ Det samlede behov for ressourcer beregnet ud fra amternes oplysninger om de enkelte naturtypers plejebehov og plejeomkostningerne per hektar \ Det samlede behov for ressourcer beregnet på basis af satserne for tilskud til miljøvenlig drift Nuværende forbrug af ressourcer til pleje samt behov for yderligere ressourcer Amterne har givet oplysninger om deres nuværende forbrug af ressourcer til arealpleje i 3 områder samt bud på det fremtidige behov for ressourcer, for at kunne udføre en tilfredsstillende pleje. De fremkomne tal er henholdsvis 51 millioner kr. som nuværende forbrug og behov for yderligere 102 millioner kroner. Et amt (Bornholm) har ikke givet oplysninger om nuværende forbrug, mens fire amter ikke har givet oplysninger om skønnet behov. Baseret på pågældende amternes indhold af 3- områder skønnes de landsdækkende tal at ligge på 53, henholdsvis 145 millioner kroner, således at der samlet er behov for omkring 200 mill. kr. om året til amternes pleje af 3- arealer Hertil kommer, at der formentlig ikke indgår udgifter til mandskabsressourcer i et par af amternes opgørelser over samlet behov for ressourcer. Omkostningerne til pleje af de statsejede 3-arealer indgår ikke i amternes overslag over ressourcebehov. Der er yderligere lagt nogle begrænsninger i den mængde af 3-areal amterne har inddraget i deres opgørelse. Århus Amt begrunder det med at det ikke er realistisk at pleje de helt små lokaliteter.
12 13 Det samlede behov for ressourcer beregnet ud fra amternes oplysninger om de enkelte naturtypers plejebehov og plejeomkostningerne per hektar. På baggrund af oplysninger fra amterne er der beregnet en gennemsnitspris for pleje af de forskellige naturtyper (kr. pr hektar) i tabel 12. Der er kun tre amter, der har givet oplysninger om behov for ressourcer til hhv. førstegangspleje og vedligeholdende pleje. Tabel 12. Gennemsnit af amternes angivelse af plejeomkostning pr hektar fordelt på naturtyper. I opgørelsen er der skelnet mellem arealer med og uden plejeret. Endvidere er behovet gradueret efter den aktuelle plejetilstand samt typen af 3-område. *Tallene for førstegangspleje er baseret på oplysninger fra tre amter, og er her angivet som et årligt beløb over en tiårig periode. Arealer med plejeret Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Plejebehov opfyldt Plejebehov ikke opfyldt Tillæg uhensigtsmæssig pleje Arealer uden plejeret Plejebehov opfyldt Plejebehov ikke opfyldt Tillæg uhensigtsmæssig pleje Førstegangspleje* ? Beregninger af samlet behov for ressourcer Med det forbehold, at der kun foreligger data fra ca. halvdelen af arealet, jf. tabel 7-8 og er der foretaget to sæt beregninger for hvad det ville koste at pleje alle 3-arealer (tabel 13 og 14). Det ene eksempel er baseret på gennemsnitstal af amternes skøn på hvad det vil koste at pleje de forskellige 3-naturtyper pr hektar med baggrund i deres nuværende plejetilstand (tabel 12). Amternes tal for hvad det vil koste at pleje en hektar svinger meget, men det gennemsnit, der nås, vurderes ikke som urealistisk til at dække vedligeholdelsespleje i offentlig regi, dog vurderes tallene for pleje af overdrev at være højere end det reelle gennemsnitsbeløb. Da overdrev udgør en mindre del af de samlede 3 arealer ændrer det ikke væsentligt ved de samlede beregninger. Beregningerne tager udgangspunkt i en vedligeholdelse af tilstanden, og der må påregnes en merudgift til retablering af arealer, der som udgangspunkt er stærkt tilgroede, og som kan have et behov for særlige plejeforanstaltninger f.eks. i forbindelse med vandstandshævning. Det er formentlig især aktuelt i forbindelse med pleje af moser og evt. ferske enge, hvor der kan være behov for en førstegangspleje, der sigter mod en genopretning af naturlig hydrologi. Her er angivet en hektarpris på kr. til førstegangspleje, der i tabel 12 er opgjort som den årlige udgift over en 10-årig periode, og som ikke indgår i beregning af plejeomkostningerne. Beregningerne, der er foretaget med baggrund i de gennemsnitlige amtstal i tabel 12, er vist i tabel 13. Det samlede, årlige behov for midler ligger på godt 900 mill. kr. og således væsentlig højere end amternes opgørelse over de samlede omkostninger til pleje. I beregningen er inkluderet de statsejede 3-arealer. Det fremgår ikke hvorfor der er forskel på hvad det koster at pleje arealer med og uden plejeret, men det kan formentlig dels skyldes at det koster ekstra at opnå denne ret og dels, at
13 14 arealer uden plejeret generelt formodes at være i en mere ugunstig plejetilstand. Merprisen for pleje af arealer uden plejeret andrager 150 millioner kr. Tabel 13. Beregning af det samlede behov for ressourcer, såfremt plejebehovet skal opfyldes. Beregningen er baseret på satserne i tabel 12 samt arealopgørelserne i tabel 7 og 10 omregnet til samlet landsniveau ud fra de ca. 50% af 3-arealerne, der er omfattet af amternes besvarelse. Der er skelnet mellem arealer med og uden plejeret samt indenfor dette deres nuværende plejestatus samt hvilken type af 3-område, det drejer sig om. 3-arealer med plejeret Hektar der Plejebehov Sum for 100% Indgår Intet 1000 kr. Opfyldt 1000 kr. Udækket 1000 kr. Uhensigtsm kr. Sum 1000 kr. Plejebehov 1000 kr. Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Alle typer arealer uden plejeret Sum for 100% Indgår Intet 1000 kr. Opfyldt 1000 kr. Udækket 1000 kr. Uhensigtsm kr. Sum 1000 kr. Plejebehov 1000 kr. Hede Mose Eng Salteng Overdrev Alle typer Fremskriver man situationen for arealer med plejeret til en situation, hvor disse arealer alle har fået opfyldt deres indledende plejebehov og er overgået fra kategorien udækket til kategorien opfyldt falder det samlede ressourcebehov til godt 800 millioner. Hvis der var plejeret på samtlige arealer ville behovet reduceres yderligere med ca.150 millioner, til ca. 650 millioner i årlig udgift. Til sammenligning har prisen for pleje udført at amterne i perioden været ca kr. per hektar (Buttenschøn, upubliceret rapport) hvilket omsat til samlet omkostning for 3-arealerne vil svare til ca. 525 millioner kr. Talmaterialet der ligger til grund for beregning af gennemsnitsprisen er behæftet med stor usikkerhed både med hensyn til arealopgørelse og omkostninger. Det andet eksempel er baseret på en pleje ved hjælp af MVJ-aftaler. Tallene, der er brugt i denne sammenhæng, er de nuværende MVJ-tilskud. Der er anvendt det maksimale beløb på 1000 kr. per hektar for tilskud til plejegræsning. Flere amter bemærker at den nuværende ramme for tilskud er for lille, samt at der bør være mulighed for at graduere tilskuddet efter naturindhold. I tabel 14 er der angivet de MVJ-takster, der er anvendt for henholdsvis kategorierne opfyldt, udækket og uhensigtsmæssigt. Ved udækket plejebehov er det anslået, at der er behov for rydning på 50% af hede- og overdrevsarealerne, mens der for vådbundsarealerne er regnet
14 15 med behov for vandstandsændring ved 25% og rydning ved andre 25% af arealerne. Taksten for MVJ-aftale om såkaldt miljøgræs uden gødskning er anvendt for kategorien uhensigtsmæssig pleje, da der her ifølge amterne ofte er tale om 3-arealer, der gødskes. Tabel 14. MVJ-takster der er anvendt for henholdsvis kategorierne opfyldt, udækket og uhensigtsmæssigt plejetilstand. Græsning i plejeaftale 1000 Aftale om ændring af vandstand 3000 Plejeaftale om rydning 2000 Græsning, slåning miljøgræs u. gødskning mm 1600 nuværende behov i kroner per plejet hektar sats intet opfyldt udækket* uhensigtsmæssig Hede Mose Eng Salteng Overdrev I tabel 15 er det samlede ressourcebehov til pleje af de samlede 3 arealer opgjort på baggrund af MVJ-tilskud med satser for hektartilskud, således som der er beregnet i tabel 14. Det samlede behov er på ca. 450 millioner kr. ved denne beregningsmåde. Der er kun medtaget selve de beløb, der udbetales som kompensation til jordbrugeren. Hertil kommer udgifter til administration af aftalerne. I 1999 var de samlede administrationsomkostninger for MVJ-ordningen 21,7 million kr., heraf anvendte amterne 15,3 million kr. med et samlet tilsagnsareal på ha (Strukturdirektoratet & Amtsrådsforeningen, 1999). Den samlede omkostning ved pleje af de ca ha 3-arealer gennem MVJ-aftaler vurderes at ligge på minimum 650 millioner kr. Tabel 15. Det samlede ressourcebehov til pleje af de samlede 3 arealer opgjort på baggrund af MVJ-tilskud med satser for hektartilskud, således som der er beregnet i tabel arealer med plejeret Hektar Økonomi, 1000 kroner Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsm. Sum Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Sum arealer uden plejeret Hektar Økonomi, 1000 kroner Intet Opfyldt Udækket Uhensigtsm. Sum Hede Mose Fersk eng Strandeng Overdrev Sum
15 16 Beregning af behov for ressourcer i habitatområderne Som det fremgår af tabel 5 er i gennemsnit 33% af 3-arealerne beliggende indenfor habitatområderne. Alt andet lige kan det derfor antages, at omkostningerne til drift og pleje udgør ca. en tredjedel af det samlede behov på landsbasis, dvs. et sted mellem 220 mio. kr./år (beregnet ud fra MVJ-satserne i tabel 15) og 330 mio. kr./år (beregnet ud fra amternes angivelser i tabel 13). Til dette skal bemærkes, at der er flere 3-arealer i habitatområderne end for landet som helhed, der er fredede og dermed med plejeret, jf. figur 3. Givetvis er også flere af 3 arealerne i habitatområderne end for landet som helhed under en hensigtsmæssig drift, som har været med til at betinge deres udpegning. Dette trækker nedad i behovs-estimeringen. Det vurderes derfor, at det samlede årlige ressourcebehov til pleje af 3-arealer i habitatområderne er ca mio. kr./år. Det skal dog tilføjes, at der behov for yderligere ressourcer indenfor habitatområderne. Således forekommer der indenfor habitatområderne andre naturtyper, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der findes således ca ha stævningsskov og egekrat m.fl. skovtyper, som også har et vist plejebehov. Desuden indeholder habitatdirektivet også en forpligtelse til at gennemføre naturgenopretning i habitatområderne, hvor dette kan bidrage til at bringe direktivets naturtyper eller arter op på en gunstig bevaringsstatus. fredet/off. ejet privatejet u.f. fredning % overdrev hede fersk eng mose og kær strandeng Figur 3. Fordeling af 3-arealer i habitatområder på hhv. fredede og/eller statsejede arealer (arealer med permanent plejeret) og privatejede arealer udenfor fredning. Andelen af 3-arealer med permanent plejeret er væsentlig højere i habitatområderne end i landet som gennemsnit, se figur 2. Kilder: Buttenschøn, R.M. 2001: Aktiv Natur (upubliceret rapport) Strukturdirektoratet og Amtsrådsforeningen, 1999: Evaluering af Administrationen af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger
16 17 Bilag 1: Supplerende tabeller Hede Ingen drift/ Drifts/pleje ret Amt sum 3 Plejeret off-eje heraf stat priv-fredet priv-kontr Sum uden plejeret ha Ha ha % % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum/ gnsl. % % uden/med ret Tabel B1. Oversigt over hede 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom. Mose Ingen Drifts/plejeret drift/ Amt sum 3 plejeret off-eje heraf stat priv-fredet priv-kontr Sum uden plejeret ha ha ha % % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum/ gnsl. % % uden/med ret Tabel B 2 Oversigt over mose 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom.
17 18 Eng Ingen drift/ Drifts/plejeret Amt sum 3 plejeret off-eje heraf stat priv-fredet priv-kontr Sum uden plejeret ha ha ha % % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum/ gnsl. % % uden/med ret Tabel B3. Oversigt over fersk eng 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom. Salteng Ingen drift/ Drifts/plejeret Amt sum 3 plejeret off-eje heraf stat priv-fredet priv-kontr Sum uden plejeret ha ha ha % % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum/ gnsl. % % uden/med ret Tabel 5. Oversigt over strandeng 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en
18 19 procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom. Overdrev Ingen drift/ Drifts/plejeret Amt sum 3 plejeret off-eje heraf stat priv-fredet priv-kontr Sum uden plejeret ha ha ha % % % % % % Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Nordjyllands Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøms Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum/ gnsl. % % uden/med ret Tabel B5. Oversigt over overdrev 3-arealer med og uden plejeret. Disse tal vises dels som hektar, dels som procent. For arealer med pleje- eller driftsret angives endvidere hvor stor en procent af rettighederne, der er baseret på offentlig eje, fredning af privat ejendom og kontrakt på privat ejendom. Amt sum 3 rettigheder intet opfyldt udækket uhensigtsmæssig rest ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus % Tabel B 6. Oversigt over plejebehov på hede 3-areal med plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret.
19 20 Mose Plejebehov Amt sum 3 rettigheder intet opfyldt udækket uhensigtsmæssig rest ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus % Tabel B7. Oversigt over plejebehov på mose 3-areal med plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret. Eng Plejebehov Amt sum 3 rettigheder intet opfyld udækket uhensigtsmæssig rest t ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus % Tabel B 8 Oversigt over plejebehov på fersk eng 3-areal med plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret.
20 21 Strandeng Plejebehov Amt sum 3 rettigheder intet opfyldt udækket uhensigtsmæssig rest ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus % Tabel B 9. Oversigt over plejebehov på strandeng 3-areal med plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret. Overdrev Plejebehov Amt sum 3 rettigheder intet opfyldt udækket uhensigtsmæssig rest ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus % Tabel B 10. Oversigt over plejebehov på overdrev 3-areal med plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret.
21 22 Hede Ingen drift/ Plejebehov Amt sum 3 plejeret intet opfyldt udækket uhensigtsmæssig rest ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum % Tabel B 11. Oversigt over plejebehov på hede 3-areal uden plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret. Mose Ingen Plejebehov drift/ Amt sum 3 plejeret intet opfyld udækket uhensigtsmæssig rest t ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum % Tabel B 12 Oversigt over plejebehov på mose 3-areal uden plejeret i de enkelte amter. Angievelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret.
22 23 Eng Ingen drift/ Plejebehov Amt sum 3 plejeret intet opfyldt udækket uhensigtsmæss rest ig ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum % Tabel B 13. Oversigt over plejebehov på fersk eng 3-areal uden plejeret i de enkelte amter. Angievelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret. Strandeng Ingen drift/ Plejebehov Amt sum 3 plejeret intet opfyldt udækket uhensigtsmæss rest ig ha ha ha ha ha ha ha Bornholm Frederiksborg Fyn Københavns Roskilde Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus sum % Tabel B 14. Oversigt over plejebehov på strandeng 3-areal uden plejeret i de enkelte amter. Angivelserne er i hektar. Der var ikke fyldestgørende oplysninger fra alle amter. Plejebehovet er henført til fem kategorier: intet, opfyldt, udækket, uhensigtsmæssig samt en rest, der opstår ved summation af de fire førstnævnte. Procenttallene i nederste række er procenten af 3-areal uden plejeret af de pågældende amters samlede 3-areal, og for plejetilstandskategorierne er angivelserne procent af de pågældende amters samlede areal uden plejeret.
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereNatur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07.
NOTAT Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07. Af Pia Færch, Chefkonsulent, Kontoret for Teknik og Miljø KL. Data i naturdatabasen Når kommunerne efter 1. januar 2007 får
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereArealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne
Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereØVRIGE EMNER BEHANDLET AF WILHJELMUDVALGET
ØVRIGE EMNER BEHANDLET AF WILHJELMUDVALGET Kystforvaltning Klitforvaltning Landskabsvurdering Friluftsliv Danmarks internationale forpligtelser og indsats for biodiversitet Forskning og udvikling Gevinster
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereKan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?
Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs, Dyrehaven og Rode Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Projektleder
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereLagerfacilitet i Bunken Klitplantage
Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Indkaldelse af ideer og forslag 6. juni 2013 Kolofon Titel: Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Emneord: Risikovirksomhed, Lager Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter:
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereFormandsberetning 2012
Formandsberetning 2012 I 2010 bestemte Fredningsnævnet, at Svartingedalen efter vores ønske skulle fredes. Pga erstatningens størrelse skal sagen også behandles i Natur- og Miljøklagenævnet, som besøgte
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereGrundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)
Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereAnkestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn
Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9
Læs mereNatura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge
Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereIndhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10
Læs mereTilladelse efter vandløbsloven til krydsning af vandløb (Gammelgrøft) med kreaturbro på matrikel 311, Gl. Ladegård, Hammelev ejerlav
Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14 6300 Gråsten att. Martin Reimers mre@nst.dk Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 E-mail: teknikmiljoe@haderslev.dk
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Odense Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereNatura 2000 og 3 beskyttet natur
Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereIdeoplæg til temaplan for større vindmøller
Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 6 Y2RS-91RL-6FV5 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereGrøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011
Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mere22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem
Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereSagsnr. 01.05.08-K08-19-15
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring Dato 15. januar 2016 Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 BY OG LANDSKAB Torvet 2 3600 Frederikssund Dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereRubjerg Knude og Lønstrup Klint
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:
Læs mereAllé mellem Vester Tostrup og Møldrup
Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mere