Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
|
|
- Alfred Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Konservatoriets sammenfattende vurdering Kandidaternes socioøkonomiske status Kandidaternes beskæftigelse antal samtidige arbejdsgivere/ oplysningssedler Kandidaterne fordelt på sektor Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og Kandidaternes regionale beskæftigelse Kandidaternes indkomstforhold
3 1. Indledning Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) har i sin resultatkontrakt for forpligtet sig til at sikre, at uddannelsesudbudet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for institutionens fagområder. DJM skal på linie med de andre uddannelsesinstitutioner årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. I forlængelse af disse årlige institutionsvurderinger skal KUR udarbejde en samlet rapport til Kulturministeriet om sammenhængen imellem uddannelsesudbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Denne rapport udgør DJMs bidrag til opfyldelse af resultatkontraktens målsætninger. Rapporten er udarbejdet på baggrund af den fælles beskæftigelsesstatistik som er blevet til i et samarbejde imellem Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Analysen baserer sig på en række kørsler hos Danmarks Statistik omfattende kandidaterne fra 1997 til Data vedrører som hovedregel disse kandidaters forhold i 2002, dog foreligger der data vedr. kandidaternes ledighedsgrad for DJM havde en samlet kandidatproduktion perioden 1997 til 2001 på i alt 341 kandidater. Af disse indgår alene 296 kandidater i afrapporteringen. Dette svarer til ca 88%. Bortfaldet skyldes dels fejl i indberetningen eller DJMs registrering, dels at personer som befinder sig i udlandet ikke indgår i Danmarks Statistiks datamateriale. Frafaldet må derfor i forhold til undersøgelsens karakter samt DJMs manuelt baserede studieregistreringssystem betragtes som tilfredsstillende. DJM vil imidlertid tilstræbe at øge andelen af kandidater i undersøgelsen og således begrænse bortfald som følge af fejlregistrering. I nedenstående tabeller er de 296 kandidater fra som indgår i undersøgelsen fordelt på køn: Tabel 1. Kandidater i undersøgelsen fordelt på uddannelsesretning og køn Uddannelsesretninger Mænd Kvinder I alt AM (4 årig) Klassisk eksamen øvrige (5 årig) Kirkemusikalsk eksamen (5 årig) Klassisk eksamen (5 årig) Klassisk musiklærer (4 årig) Orkestereksamen (5 årig) PO RMB (4 årig) Musiklærer (4 årig) eksamen (5 årig) eksamen (5 årig) Solistuddannelsen (post kand.udd.) I alt kandidater i undersøgelsen DJM har registreret uddannelse af en person med præliminær organisteksamen (PO). Denne eksamen er en førkonservatoriel uddannelse, der ikke udbydes længere, og der vil derfor ikke blive knyttet nogen kommentarer til denne i det følgende. 3
4 I tabel 2 er kandidaterne opdelt på årgang samt typer af uddannelser: Tabel 2. Kandidater i undersøgelsen fordelt på årgange og kategorier af uddannelser Kandidatår Antal I alt 296 heraf 4-årige udd 145 heraf 5-årige udd 124 heraf rytmiske udd 126 heraf klassiske udd 122 heraf andre udd 47 DJMs rapport er opbygget med en sammenfatning i afsnit 2, en gennemgang af kandidaternes socioøkonomiske status i afsnit 3, kandidaternes beskæftigelse i afsnit 4, kandidaterne fordelt på sektorer i afsnit 5, kandidaternes ledighedsgrad i afsnit 6, deres regionale beskæftigelse i afsnit 7 samt deres indkomstforhold i afsnit Konservatoriets sammenfattende vurdering. Dette er den første undersøgelse i den nye resultatkontraktperiode. Resultatet svarer imidlertid nogenlunde til de forventninger som DJM havde bl.a. på baggrund af den af Kulturministeriet tidligere gennemførte arbejdsmarkedsundersøgelse 2. Der tegner sig et billede af kandidater, som tager lang tid om at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Således er andelen af fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede nede på 53% ca. et år efter afslutningen af uddannelsen og kun oppe på mellem 60 70% 4 år efter afslutningen af uddannelsen. Noget tyder på, at denne indtrængningstid er længere for de kunstneriske uddannelser end for andre akademiske uddannelser 3. Sammenligner man årgang for årgang sker der en løbende forbedring af beskæftigelsen. Mens 53% af årgang 2001 er fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede er årgang 1997 tilsvarende på knap 78% fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede. Dette billede bekræftes ligeledes ved sammenligning imellem ledighedsgraden for 2002 og Generelt er der noget som tyder på en bedre beskæftigelse for de 5 årige kandidatuddannelser end de 4 årige uddannelser. Dette kan bl.a. ses ved at den gennemsnitlige andel fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede for de 4-årigt uddannede ligger ca. 10%-point lavere end de 5-årigt uddannede. I 2 Undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede kandidater samt kandidaternes behov for efteruddannelse, Paula Helth Rådgivning og SFI-Survey december Tilsvarende tal for AC-området ligger væsentligt højere, jf AC s ledighedsstatistik. 4
5 relation til denne problemstilling er den generelle omlægning af alle uddannelser til en 5 årig uddannelsesstruktur (3+2 år) meget væsentlig. Det er imidlertid vigtigt at overveje hvilke manglende kompetencer hos de 4-årige kandidater, som kan forklare den dårligere beskæftigelse. I forhold til de 4 årige kandidater er der specielt grund til at fremhæve RMB-uddannelsens relativt set højere ledighedsgrad. Kun ca. 43% af disses kandidater i undersøgelsen var fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede i På baggrund af de her indhøstede resultater vil DJM følge denne uddannelses anknytning til arbejdsmarkedet nøje. Et andet væsentligt billede som tegner sig er det man kunne betegne restgruppen. Noget tyder på at der udskiller sig en gruppe på godt 10%, som ikke selv over tid formår at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil ligeledes blive fulgt nøje. Endelig ser det ud som om der generelt er en dårligere beskæftigelse blandt de rytmiske kandidater end blandt de klassiske. Dette billede kan delvist forklares ved forskelle imellem de arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis rytmiske og klassiske kandidater. Beskæftigelsen blandt de rytmiske kandidater fra DJM ser imidlertid ud til at være ganske pæn sammenlignet med de øvrige konservatorier specielt hvis man korrigerer for den meget dårlige beskæftigelse blandt kandidaterne fra RMB-uddannelsen. Problemet med de 4årige uddannelser afspejler sig også i disse gennemsnitlige personlige indkomst. Der er dog en markant undtagelse og det er kandidaterne fra AM. Dette forhold bør indgå i den tidligere nævnte opfølgning på de 4 årige uddannelser. DJMs kandidater har en gennemsnitlig personindkomst på kr. Generelt er der en forventet stigning i den gennemsnitlige personlige indkomst for alle kandidater jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Det er glædeligt at konstatere at den yderligere uddannelse til solisterne også viser sig i en markant højere gennemsnitlig personlig indkomst. På samme måde er der grund til at nævne kandidaterne i kirkemusik. Omvendt er der noget der tyder på, at DJMs kandidater på orkesteruddannelsen ikke i sammenligning med andre er i stand til at oppebære tilsvarende personlig indkomst. Tilsvarende er det en generelt billede at kandidaterne fra DJM ikke er i stand til at oppebære en personlig indkomst i samme omfang som kandidaterne fra de øvrige konservatorier. Dette forhold skal undersøges nærmere bl.a. fordi der synes at være et misforhold imellem ledighedsgraden og den personlige indkomst. Sammenlignet med de øvrige konservatorier ligger DJMs kandidater samlet set i den nederste halvdel af konservatorierne. Dette forhold viser sig såvel i forhold til ledighedsgrad som i forhold til personlig indkomst. Renser man tallene for resultaterne for kandidaterne fra RMB-uddannelsen ligger DJM på niveau med DKDM og det til trods for at en stor andel af DJMs kandidater er fra rytmiske uddannelser. I forhold til de sammenlignelige rytmiske uddannelser ligger DJMs kandidater bedre end kandidaterne fra RMC. Samlet set betyder det, at kandidaterne fra DJM på det klassiske område klarer sig på samme niveau som kandidaterne fra DKDM og at kandidaterne på det rytmiske område klarer sig bedre end kandidaterne fra RMC når der renses for effekten af RMB-uddannelsen. Dette resultat betragter DJM som positivt. 5
6 3. Kandidaternes socioøkonomiske status. Hovedparten af DJMs kandidater finder beskæftigelse som lønmodtagere. I alt godt 82% er lønmodtagere heraf udgør kvinderne en lidt større andel sammenlignet med mændene. Tabel 3: Kandidater fra fordelt efter socioøkonomisk status på køn. Mænd Pct. Kvinder Pct. I alt Pct Selvstændig 3 1,9% 2 1,5% 5 1,7% Lønmodtager ,1% ,9% ,8% Arbejdsløs 9 5,6% 4 3,0% 13 4,4% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 6 3,7% 6 4,4% 12 4,1% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Kontanthjælp eller førtidspension 0 0,0% 1 0,7% 1 0,3% Uddannelsessøgende 6 3,7% 1 0,7% 7 2,4% Øvrige uden for arbejdsstyrken 8 5,0% 5 3,7% 13 4,4% I alt ,0% ,0% ,0% Andelen af selvstændige er forholdsmæssig lav. Det er her væsentligt at understrege, at registreringen er en punktregistrering ultimo november (2002). Det er dog generelt konservatoriets opfattelse, at der kun er et begrænset antal kandidater som alene ernærer sig som selvstændige. Til gengæld har mange kandidater en deltidsbeskæftigelse som selvstændig musiker. 4. Kandidaternes beskæftigelse antal samtidige arbejdsgivere/ oplysningssedler. Det fremgår af nedenstående tabel, at kandidaterne sammenstykker deres beskæftigelse ved mange forskellige ansættelser hos forskellige arbejdsgivere. Dette afspejler arbejdsmarkedets karakter for kandidater fra konservatorierne med en stor mængde deltidsjob og med omfattende brug af projektansættelser og lign. Tabel 4. Antal oplysningssedler per kandidat fra fordelt på køn Antal oplysningssedler (i pct.) Mænd Kvinder I alt Ingen 3,7 1,5 2,7 1 16,8 21,5 18,9 2 til 4 50,3 50,4 50,3 over 5 29,2 26,7 28,0 100,0 100,0 100,0 Det fremgår ligeledes af tabellen, at lidt flere kvinder kun har en arbejdsgiver samt at lidt flere mænd har over 5 arbejdsgivere. 6
7 5. Kandidaterne fordelt på sektor. Kandidaterne er som det fremgår af nedenstående tabel overvejende beskæftiget i den offentlige sektor. I alt udgør offentligt ansatte lønmodtagere 57,8% af kandidaterne. Tabel 5. Kandidater fra fordelt på sektor og køn Mænd Kvinder I alt Selvstændig 1,9% 1,5% 1,7% Lønmodtager/offentlig 54,0% 62,2% 57,8% Lønmodtager/privat 26,1% 23,7% 25,0% Ikke beskæftiget 18,0% 12,6% 15,5% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Der kan knyttes sammen bemærkninger til denne tabel som til tabellen i afsnit 2 socioøkonomisk status. 6. Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og Det har tidligere været en almindelig antagelse, at ledigheden blandt musikere alt andet lige vil ligge på op imod 25%. Opgørelsen over kandidaternes ledighedsgrad i 2002 viser for det første, at der er stor forskel imellem kvinders og mænds ledighedsgrad. Kvinderne har markant højere ledighed end mændene. Ser man på ledighedsgraden i 2003 og sammenligner med 2002 er der sket en dobbelt bevægelse væk fra midtergruppen med en ledighedsgrad på mellem 20-60% og over til enten beskæftigelse eller højere ledighed. Med andre ord: flere er kommet i større beskæftigelse og flere er blevet mere ledige. Tabel 6. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra fordelt på køn Ledighedsgrad i 2002 Mænd Kvinder I alt Ikke ledig 47,2% 34,8% 41,6% 1-19 pct. 18,6% 20,7% 19,6% pct. 16,1% 23,7% 19,6% pct. 12,4% 17,0% 14,5% pct. 4,3% 3,7% 4,1% pct. 1,2% 0,0% 0,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 7
8 Tabel 7. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra fordelt på køn Ledighedsgrad i 2003 Mænd Kvinder I alt Ikke ledig 53,4% 39,3% 47,0% 1-19 pct. 15,5% 21,5% 18,2% pct. 13,0% 17,8% 15,2% pct. 11,2% 8,9% 10,1% pct. 5,6% 10,4% 7,8% pct. 1,2% 2,2% 1,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Vender vi os til fordeling af ledighedsgraden på uddannelsesretninger i nedenstående tabel springer flere forhold i øjnene. Der er for det første meget få uddannelser som ikke har nævneværdig ledighed. Ikke overraskende er der meget tæt på fuld beskæftigelse for kandidater med kirkemusik. Også solisterne har en acceptabel beskæftigelse, men allerede her er der en midtergruppe på 19,2% med en ledighedsgrad på mellem 40-59% og en restgruppe på 3,8% med en ledighedsgrad på mellem %. De øvrige uddannelser har ikke en særlig god beskæftigelsesgrad. Specielt er der grund til at fremhæve RMB-uddannelsen 4. Heraf er kun 20,7% ikke ledige. Lige efter følger orkesteruddannelsen med kun 27,8% uden ledighed. Tabel 8. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra fordelt på uddannelsesretning. Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester Musiklærer Solistudd. (post kand.udd.) AM (4årig) RMB (4årig) (4årig) Ikke ledig 33,3% 54,5% 90,0% 56,5% 54,8% 27,8% 20,7% 42,9% 33,3% 33,3% 61,5% 1-19 pct. 33,3% 13,6% 0,0% 17,4% 9,7% 30,6% 22,4% 22,9% 20,8% 22,2% 7,7% pct. 23,8% 13,6% 10,0% 4,3% 19,4% 19,4% 34,5% 22,9% 12,5% 22,2% 7,7% pct. 4,8% 13,6% 0,0% 13,0% 12,9% 22,2% 19,0% 5,7% 20,8% 11,1% 19,2% pct. 0,0% 4,5% 0,0% 8,7% 3,2% 0,0% 3,4% 5,7% 12,5% 11,1% 0,0% pct. 4,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Der sker en markant forbedring i ledighedsgraderne fra 2002 til 2003 som det fremgår af nedenstående tabel. Således forbedres andelen af RMB-uddannede uden ledighed til 32,8% en forbedring på 12,1%-point og orkesteruddannelsen forbedres til 50,0% en forbedring på hele 22,2%- points. 4 Det skal bemærkes, at RMB-uddannelsen først blev del af DJM i 1996 og at der i den forbindelse fra 1998 skete en væsentlig opstramning af optagelseskriterierne. Dette forhold har over tid bl.a. bevirket at det årlige optag er faldet fra op imod 20 til mellem studerende. 8
9 Tabel 9. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra fordelt på uddannelsesretning. Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester Musiklærer (4årig) Solistudd. (post kand.udd.) AM (4årig) RMB (4årig) Ikke ledig 66,7% 45,5% 90,0% 65,2% 35,5% 50,0% 32,8% 34,3% 37,5% 55,6% 61,5% 1-19 pct. 9,5% 27,3% 0,0% 21,7% 22,6% 16,7% 22,4% 11,4% 29,2% 22,2% 7,7% pct. 19,0% 4,5% 10,0% 4,3% 19,4% 22,2% 13,8% 25,7% 8,3% 11,1% 15,4% pct. 4,8% 9,1% 0,0% 4,3% 9,7% 5,6% 19,0% 17,1% 8,3% 0,0% 7,7% pct. 0,0% 13,6% 0,0% 4,3% 6,5% 5,6% 8,6% 8,6% 16,7% 11,1% 7,7% pct. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,5% 0,0% 3,4% 2,9% 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Generelt synes det som om ledighedsgraden er større for de 4årige uddannelser sammenlignet med de 5-årige uddannelser og solistuddannede. Dette fremgår af nedenstående figur. Med omlægningen af alle uddannelserne til 5-årige uddannelser (3+2) kunne man således forvente, at de fremtidige kandidaters fremtidige beskæftigelse alt andet lige ville forbedres. Dette afhænger imidlertid også af en viden om hvilke kompetencer eller mangel på samme som forklarer den lavere beskæftigelse for de 4-årige uddannelserer. Man kan ikke på forhånd gå ud fra, at det er selve uddannelsens længde som er forklaringen. DJM vil derfor i de kommende år lave nærmere analyser til afdækning af dette forhold. Figur 1. Ledighedsgraden i 2002 fordelt på 4-årige -, 5-årige og solistuddannelser. Ledighedsgraden i 2002 for delt og solistudd. på 4 årige, 5 årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4-årige udd 5-årige udd solist pct pct pct pct pct. Ikke ledig Når DJM skal vurdere ledighedsgraden for kandidater er det vigtigt at tage i betragtning hvordan arbejdsmarkedet ser ud. Tidligere er nævnt at der er mange deltidsjobs f.eks. som timelærere til en højere gennemsnitlig timeløn end ved en fast stilling. Yderligere kan nævnes at der for mange musikere er en del indtægter fra f.eks. koncertaktiviteter, spillejobs, o.lign. som aflønnes til en bedre tarif end normaltimelønnen. Dette kunne tale for en opgørelsesmetode hvor en ledighedsgrad under 20% betragtes som fuld beskæftigelse og en ledighedsgrad på mellem 20% og 60% blev betragtet som delvist beskæftiget og kun en ledighedsgrad mellem 60% og 100% blev betragtet som helt eller delvist ledig Denne skelnen fremgår grafisk af figur 2 ligesom inddeling danner udgangspunkt for opgørelserne i nedenstående tabeller. 9
10 Figur 2. Ledighedsgraden i 2002 fordelt på uddannelser. Ledighedsgrad i 2002 for kandidater fra fordelt på udd.retning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% pct pct pct pct pct. Ikke ledig 10% 0% AM (4årig) Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester- RMB (4årig) Musiklærer (4årig) Solistudd. (post kand.udd.) Denne opgørelse viser at der er en bedre beskæftigelse blandt de klassiske kandidater sammenlignet med de rytmiske kandidater. Ligeledes viser opgørelsen, at de AM-uddannede klarer sig næsten lige så godt som de klassiske uddannede kandidater. Endelig viser opgørelsen, at solisterne klare sig bedst og at der er den tidligere nævnte forskel imellem 4- og 5-årige uddannelser. Tabel 10. Ledighedsgraden i 2002 for kandidaterne fordelt på klassiske- rytmiske- solist- AM- 4-årige og 5-årige uddannelser. Klassiske udd. e udd. Solist udd. AM (4 årig) 4årige udd 5 årige Fuldt beskæftiget 67,2% 52,4% 69,2% 66,7% 56,6% 64,5% Delvist beskæftiget 29,5% 41,3% 26,9% 28,6% 39,3% 29,8% Helt eller delvist ledig 3,3% 6,3% 3,8% 4,8% 4,1% 5,6% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ser man nærmere på resultatene fra DJM i sammenligning med de øvrige konservatorier tegner der sig et billede som på mange måder må betegnes som tilfredsstillende set fra DJMs side. DJMs place- 10
11 ring i Århus gør en sammenligning med vilkårene i København til den mest nærliggende sammenligning. Derfor har DJM haft som udgangspunkt, at en reelle arbejdsmarkedsmæssig sammenligning for de klassiske uddannelser skulle ske med kandidater fra DKDM og for de rytmiske kandidater med RM. Som det fremgår af tabellerne nedenfor har DJM en bedre beskæftigelse end DKDM for de klassiske kandidater. Andelen af fuldt beskæftigede kandidater fra DJM ligger på 71,5 % hvilket er lidt under gennemsnittet for alle konservatorier, men 2,3 %-points højere end kandidaterne for DKDM. Tilsvarende for de rytmiske kandidater ligger andelen af fuldt beskæftigede på DJM på 56,3% mod 48,0% på RM. Hvis der korrigeres for den meget høje ledighedsgrad for RMB-uddannede kandidater ville den tilsvarende procentandel med fuld beskæftigelse på DJM ligge på 57,4%. Denne konstatering må betragtes som særdeles tilfredsstillende. Tabel 12. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra fordelt på konservatorier med klassiske uddannelser Klassiske uddannelser DFM DJM DKDM NM VM I alt Fuld beskæftigelse 84,2% 71,5% 69,2% 73,7% 78,0% 72,9% Delvis beskæftigelse 14,0% 20,3% 22,7% 18,4% 20,0% 20,5% Hel eller delvis ledighed 1,8% 8,1% 8,1% 7,9% 2,0% 6,7% Tabel 13. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra fordelt på konservatorier med rytmiske uddannelser e uddannelser DFM DJM NM RM VM I alt Fuld beskæftigelse 55,6% 56,3% 30,0% 48,0% 75,9% 53,6% Delvis beskæftigelse 37,0% 31,0% 50,0% 43,0% 20,7% 35,8% Hel eller delvis ledighed 7,4% 12,7% 20,0% 9,0% 3,4% 10,6% Tabellerne 14 og 15 viser generelt at der sker en forbedring af kandidaternes beskæftigelse jo længere tid de har været på arbejdsmarkedet. Mens 53,2% af kandidaterne fra 2001 er fuldt beskæftigede er tilsvarende 77,6% af kandidaterne fra 1998 fuldt beskæftigede. Ser man på forskellen imellem tallene for 2002 og 2003 kan der for 3 af årgange konstateres en forbedring i beskæftigelsen undtagelserne er 1997 og 2000-årgangene. Disse afvigelser kan evt. forklares som konjunkturelle udsving i beskæftigelsen. Tabel 14. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra fordelt på årgang Fuldt beskæftiget 77,6% 60,7% 57,4% 61,5% 53,2% Delvist beskæftiget 20,4% 37,5% 38,3% 36,9% 35,4% Helt eller delvist ledig 2,0% 1,8% 4,3% 1,5% 11,4% Tabel 15. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra fordelt på årgang Fuldt beskæftiget 71,4% 71,4% 68,1% 60,0% 59,5% Delvist beskæftiget 18,4% 17,9% 19,1% 32,3% 32,9% Helt eller delvist ledig 10,2% 10,7% 12,8% 7,7% 7,6% 11
12 En væsentlig iagttagelse vedrører andelen af længerevarende ledige. Her synes det som om der er en generel tendens til over tid at midtergruppen bliver mindre mens gruppen med hhv. fuld beskæftigelse og med hel eller delvis ledighed bliver større. Udviklingen fra 2002 til 2003 kan illustreres grafisk i nedenstående figur. Figur 3. Ledighedsgraden i 2002 og 2003 for alle kandidater fra Ledighedsgrad i 2002 og 2003 for kandidater fra % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% pct pct pct pct pct. Ikke ledig 20% 10% 0%
13 7. Kandidaternes regionale beskæftigelse. Der er stor spredning af kandidaterne fra DJM. Størst beskæftigelses-amt er ikke underligt Århus Amt. Samtidig er hovedstadsområdet det næstvigtigste beskæftigelses-amt for DJM. I øvrigt er DJMs kandidater godt repræsenteret i alle amter undtagen Sjælland og Bornholm. Tabel 16. Kandidater fra fordelt efter beskæftigelsesamt. Excl ikke beskæftigede - Pct. Mænd Kvinder I alt Hovedstadsregionen 20,5% 17,8% 19,2% Øvrige Sjælland og Bornholm 0,8% 1,7% 1,2% Fyns amt 3,0% 3,4% 3,2% Sønderjyllands amt 2,3% 5,1% 3,6% Ribe amt 3,0% 4,2% 3,6% Vejle amt 12,1% 7,6% 10,0% Ringkøbing amt 3,0% 5,1% 4,0% Århus amt 44,7% 46,6% 45,6% Viborg amt 4,5% 5,1% 4,8% Nordjyllands amt 6,1% 3,4% 4,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Figur 4. Grafisk illustration af den regionale fordeling af DJMs kandidater Kandidaterne fra fordelt efter beskæftigelse - amt 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hovedstadsregionen Øvrige Sjælland og Bornholm Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt 13
14 8. Kandidaternes indkomstforhold. Den gennemsnitlige personindkomst for kandidaterne fra DJM udgjorde i 2002 i alt kr. Tabel 17. Personindkomsten i 2002 for kandidaterne fra fordelt på uddannelsesretning Klassisk Generelt tegner der sig et billede af indkomstprofilen for DJM, at jo længere uddannelse jo større andel af kandidater i de høje indkomstgrupper. Tabel 18. Gennemsnitsindkomsten for kandidater fordelt på uddannelsesretninger Klassisk Diplom Kirkemus. Klassisk Orkester Solistudd. øvrige musiklære RMB Musiklære (post Genm. AM (4årig) r (4årig) (4årig) r (4årig) kand.udd.) alle udd < kr 23,8% 40,9% 10,0% 13,0% 41,9% 19,4% 15,5% 17,1% 16,7% 0,0% 11,5% 20,3% kr 33,3% 45,5% 50,0% 52,2% 45,2% 41,7% 50,0% 54,3% 70,8% 55,6% 30,8% 47,8% kr 42,9% 13,6% 30,0% 17,4% 12,9% 38,9% 31,0% 22,9% 12,5% 11,1% 42,3% 26,4% > kr 0,0% 0,0% 10,0% 17,4% 0,0% 0,0% 3,4% 5,7% 0,0% 33,3% 15,4% 5,4% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Diplom Kirkemus. Klassisk Orkester Solistudd. øvrige musiklærer Musiklærer (post AM (4årig) (4årig) RMB (4årig) (4årig) kand.udd.) Mænd kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Kvinder kr kr kr kr kr kr kr kr kr mgl data kr Dette billede bliver dog mere nuanceret når man ser på gennemsnitsindkomsten. Specielt er der grund til at fremhæve den forholdsvis lave gennemsnitsindkomst for kandidaterne fra de klassiske uddannelser indenfor guitar, accordeon, komposition osv. Omvendt er det positivt at AMkandidaterne har er forholdsvis høj indkomst. Tabel 19. Gennemsnitsindkomsten for kandidater fordelt på kandidatår Mænd kr kr kr kr kr Kvinder kr kr kr kr kr Forskellen imellem mænd og kvinder tegner den almindelige forskel som også kan findes indenfor andre områder. Samtidig viser tabellen, at der er en væsentlig stigning i den gennemsnitlige indkomst over tid. Sammenligner man med de øvrige konservatorier ligger DJM med den laveste gennemsnitsindkomst. Dette er der ikke nogen umiddelbar forklaring på. Som den fremgår af figur 6 på næste side ligger DJMs kandidater lidt under kandidaterne fra NM og langt under de øvrige konservatoriers kandidater. Dette forhold skal undersøges nærmere. 14
15 Figur 6. Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle kandidater fra konservatorierne kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr - DFM DJM DKDM NM RM VM Tabel 20. Overførselsindkomst for kandidater fra fordelt på årgang Overførselsindk. Kr ,2% 41,1% 31,9% 30,8% 30,4% ,0% 8,9% 6,4% 6,2% 10,1% ,0% 8,9% 2,1% 4,6% 6,3% ,3% 17,9% 17,0% 20,0% 20,3% ,2% 10,7% 12,8% 26,2% 13,9% ,0% 8,9% 14,9% 4,6% 12,7% ,1% 1,8% 14,9% 6,2% 5,1% ,1% 1,8% 0,0% 1,5% 1,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Udviklingen i kandidaternes indkomst kan ligeledes aflæses i udviklingen i andelen af personer med ingen overførselsindkomst. Denne stiger fra 30,4% for 2001-årgangen til 61,2% for 1997-årgangen. 15
NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport
NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mere2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004
2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 4 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2005
KULTURMINISTERIETS REKTORER Beskæftigelsesrapport 2005 Kandidater uddannet ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Januar 2006 ISSN: 1901-7235 Kulturministeriets Rektorer
Læs mereKulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt
Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt ISSN 1604-6730 Kulturministeriets Rektorer c/o Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K. Tlf. 32 68 60 08 e-mail:
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde
Læs mereDimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018
November 2018 Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018 Indhold Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018... 1 Uddannelsesstatistik... 2 Erhvervsfrekvens... 2 Ledighed...
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereDimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016
September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2014
10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2012
Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212 Forord Beskæftigelsesrapport
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2015
26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBeskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 2008 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet oktober 2008 1 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) Oktober 2008 Kulturministeriets
Læs mereBeskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 2009 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 2009 Forord Beskæftigelsesrapport 2009 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mere& KULTURMINISTERIETS REKTORER
& KULTURMINISTERIETS REKTORER Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004 Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af resultater og konklusioner... 1 2. Datagrundlaget... 3 3. Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereUddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.
Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende
Læs mereAnkestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn
Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereTabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
August 2017 Tabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereKonservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereBeskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 21 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 21 Forord Beskæftigelsesrapport 21 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med
Læs mereOpfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereStatistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2
Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereOpfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats
Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereBOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereDer er altid arbejde til dem, der vil arbejde
En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereboligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.
Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereTAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale
0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført
Læs mereBeskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet
Beskæftigelsesrapport 2007 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Side 2 af 47 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) December 2007. Kulturministeriets
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereVÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mere